MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Notat fra DTU Aqua, der sammenstiller eksisterende viden om de potentielle effekter ved at anvende semipelagiske trawldøre i bundtrawlfiskeriet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 234
Offentligt

Notat

Til

Vedr.

Fra

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Potentielle effekter af at anvende semipelagiske trawldøre i trawlfiskeriet

Barry O’Neill

Anmodning

Vi vil gerne have jer til at lave et kort notat (ca. 2-3 sider), der sammenstiller eksiste-

rende viden om de potentielle effekter af at anvende semipelagiske trawldøre/flyde-

døre i trawlfiskeriet. Notatet skal både vurdere potentialerne i forhold til reduceret

brændstofforbrug (CO2-reduktion) og bundkontakt. Desuden vil oplysninger om po-

tentielle ændringer i selektivitet i redskaberne og fangsteffektivitet være relevante.

Såfremt der findes kvantitative oplysninger om de potentielle effekter, vil vi også me-

get gerne have disse med.

I må meget gerne medtage oplysninger om, hvor meget det kan forventes, at bund-

kontakten (sub surface påvirkningen) fra fiskeriet med de traditionelle bundgående

trawldøre kan reduceres, hvis der i stedet anvendes semipelagiske trawldøre. I må,

i det omfang det er muligt, gerne foretage vurderingen for de havbundstyper, der er

mest relevante.

Vi vil desuden gerne have oplysninger om, hvorvidt I vurderer, at anvendelse af se-

mipelagiske trawldøre er muligt for forskellige fartøjsstørrelser (længder og motor-

kraft).

16. oktober 2024

Journal nr. 24/1016054

Besvarelse

Potentielle effekter af at anvende semipelagiske trawldøre i trawlfiskeriet

I bundtrawlsfiskeriet anvendes bundkontaktende trawldøre

for at sprede trawlen og holde det åbent horisontalt;

for at sikre, at trawlen opretholder kontakt med havbunden;

og for at stimulere fisk til at svømme mod trawlens bane (Valdemarsen et

al., 2007).

Bundtrawl påvirker havbunden ved at trænge ned i sedimenter som grus, sand og

mudder og kan tillige beskadige eller fjerne undervandsstrukturer som rev og klip-

peblokke. Desuden vil turbulensen, der genereres i deres kølvand, mobilisere sedi-

ment til vandkolonnen, hvor de finere partikler kan blive suspenderet og transporte-

ret. Disse fysiske påvirkninger vil have miljømæssige og økologiske konsekvenser,

der kan føre til ødelæggelse af levesteder, bundfauna dødelighed, forringelse af

havbundens integritet, frigivelse af næringsstoffer og forstyrrelse af lagrede kulstof-

depoter (Gislason et al., 2021; Hiddink et al., 2017).

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU Aqua

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Postadresse:

Willemoesvej 2

Leveringsadresse:

Niels Juelsvej 30

9850 Hirtshals

Tlf. 35 88 33 00

Fax 35 88 32 60

Click or tap here to enter text.

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 234: Notat fra DTU Aqua, der sammenstiller eksisterende viden om de potentielle effekter ved at anvende semipelagiske trawldøre i bundtrawlfiskeriet, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Derudover vil trawldørenes kontakt- og hydrodynamiske trækkræfter bidrage til det

samlede træk af trawlgearet, som skal overvindes, og derfor vil der være drivhus-

gasemissioner relateret til det tilknyttede brændstofforbrug.

For at adressere disse påvirkninger og reducere brændstofforbruget af slæbende

redskaber, er der udviklet trawldøre, som kan fiske tæt på havbunden, men uden

at komme i kontakt med den.

Brændstofforbrug

Når trawldørene løftes fra havbunden, elimineres kontakten mellem trawldørene og

havbunden. Desuden er der mulighed for at bruge semi-pelagiske eller pelagiske

trawldøre, hvilket har større hydrodynamisk effektivitet. Denne betyder, at de har et

reduceret hydrodynamisk træk for en tilsvarende spredningskraft. Derfor kræves

der mindre energi til at trække trawlgearet.

Eayrs et al. (2012) har udført et eksperiment for at evaluere ydeevnen af semi-pe-

lagiske trawldøre sammenlignet med traditionelle bundkontakt-trawldøre i New

England Groundfish Fishery, USA, og fandt, at de reducerede brændstofforbruget

med 12%. Grimaldo et al. (2015) viste, at udskiftning af de konventionelle bund-

kontakt-trawldøre med pelagiske trawldøre på en traditionel norsk bundtrawl redu-

cerede brændstofforbruget med 17%. Eighani et al. (2023) målte en reduktion på

12-17% i brændstofforbruget, da konventionelle bundkontakt-trawldøre blev erstat-

tet med selvjusterende trawldøre. Disse døre havde en høj hydrodynamisk effekti-

vitet, og Eighani et al. (2023) vurderer i, at mindre døre kunne have været brugt,

hvilket kunne have ført til endnu større brændstofbesparelser.

Kontakt med havbunden

Fiskeri er en dynamisk proces, og det kan være svært at sikre, at semi-pelagiske

trawldøre forbliver i en fast position i vandsøjlen og ikke kommer i kontakt med

havbunden. Sistiaga et al. (2015) rapporterede, at i deres forsøg på en kommerciel

trawler havde skipperen svært ved at holde de semi-pelagiske trawldøre i en kon-

stant position i vandsøjlen, især i hårde havforhold. He et al. (2006) beskriver også,

at når semi-pelagiske trawldøre trækkes i en buet bane, trækker den ene på hav-

bunden, mens den anden løftede sig til et højere punkt i vandsøjlen.

Eayrs et al. (2012) udførte visuelle inspektioner af dørskoene, der blev brugt i de-

res forsøg. Disse inspektioner indikerede, at 95% af overfladen på bundkontakt-

trawldørenes sko var i kontakt med havbunden, mens det for de semi-pelagiske

trawldøre kun var 5%. Endvidere var det sandsynligt, at kontakten af de semi-pela-

giske døre kun var lejlighedsvis, selvom dette ikke blev målt i undersøgelsen.

Eighani et al. (2023) rapporterer om selvjusterende trawldøre, der har indbyggede

højdemålere og justerbare flapper, som styres af et aktivt proportional integral deri-

vat (PID) feedback-system. PID-systemet styrer åbning og lukning af flapperne, der

ændrer dørenes vertikale position, og bruges til at sikre, at dørene opretholder en

Side 2 af 5

konstant højde over havbunden. Eighani et al. (2023) demonstrerede i deres un-

dersøgelse, at når den ønskede højde på de selvjusterende trawldøre blev sat til 1

m, var de i kontakt med havbunden højst 16% af tiden, og når den blev sat til 5 m,

var der ingen kontakt.

Redskabsselektion og fangsteffektivitet

En af bekymringerne ved at bruge trawldøre, der ikke kommer i kontakt med hav-

bunden er, at fangsten vil blive reduceret. Trawldøre og mellemliner bidrager til

fangsteffektiviteten af bundtrawler ved at opretholde trawlens geometri, holde den i

kontakt med havbunden og drive fisk ind i trawlbanen (Main og Sangster 1981;

Winger et al. 2010). Derfor udgør det en risiko at løfte trawldøre og mellemliner fra

havbunden, da det kan ændre trawlens geometri og ændre indfangningsproces-

sen. Desuden varierer fiskens reaktion på trawlgear mellem arter og kan afhænge

af størrelse, tilstand, sæson og miljøparametre som temperatur, lysniveau og turbi-

ditet.

Sistiaga et al. (2015) rapporterede reduktioner i fangsten af torsk (Gadus morhua),

når mellemliner blev løftet over havbunden. I en anden undersøgelse fandt Sisti-

aga et al. (2017), at hævning trawldørene og mellemliner over havbunden, førte til

reducerede fangster af håising (Hippoglossoides platessoides). På den anden side

rapporterede Eayrs (2012), at udskiftning af konventionelle trawldøre med semi-pe-

lagiske døre ikke havde nogen signifikant effekt på fangsteffektiviteten af torsk. Til-

svarende fandt Eighani et al. (2024) ingen signifikante tab af torsk, ising (Limanda

limanda) og rødtunge (Microstomus kitt) ved udskiftning af konventionelle trawl-

døre med selvjusterende. Dog blev der observeret tab af kuller (Melanogrammus

aeglefinus), hvilling (Merlangius merlangus) og rødspætte (Pleuronectes platessa).

Fiskede areal og underfladepåvirkning

Det fiskede areal af de forskellige komponenter i en bundtrawl vil afhænge af det

specifikke redskabsdesign og vil variere på tværs af fiskerier og efter de individu-

elle skipperes præferencer. Generelt udgør trawldørenes bane mindre end 4% af

det samlede trawlede område (Eigaard et al., 2016).

Desuden er påvirkningens omfang meget variabelt og afhænger af trawlredskabets

specifikke design, vægt, og orientering samt hvilket sedimentet, som det trækkes

henover. Trawldørene vil dog trænge dybest, mens mellemliner vil trænge mindst.

Eigaard et al. (2016) klassificerer redskabskomponenternes penetrationsdybder

som enten overflade- eller underfladepåvirkninger, hvor penetrationer på mindre

end 2 cm betragtes som overflade, og dem over 2 cm betragtes som underflade.

Ifølge denne klassifikation og med de estimater for penetration, der ses i litteratu-

ren for forskellige redskabskomponenter, vil bundkontakt-trawldøre typisk have en

underfladepåvirkning på alle sedimenttyper.

Den samlede underfladepåvirkning af et bundtrawl vil afhænge af, i hvilken grad de

andre redskabskomponenter trænger ned i havbunden. Dette kan illustreres ved at

Side 3 af 5

ses på to specifikke fiskerier: (i) et blandet fiskeri på sand og (ii) et jomfruhummer-

fiskeri på mudder, hvor vi antager, at de fiskede områder af dørene, mellemliner og

bundgear udgør henholdsvis 4%, 64% og 32% af det samlede fiskede areal, og

bruger de penetrationsdybder og kontaktestimater, som Eigaard et al. (2016) har

estimeret.

På sand vil kun trawldørene og bundgearet trænge ned i havbundens underflade,

og for bundgearet vil dette kun ske på 50% af det område, der befiskes. Derfor vil

procentdelen af det område, der befiskes af trawlen, som kan siges at være under-

fladepåvirkning være (4 + 32/2) = 20%, hvoraf en femtedel (20%) kan tilskrives dø-

rene.

På mudderforhold forventer Eigaard et al. (2016), at alle redskabskomponenter vil

have en underfladepåvirkning. Derfor vil trawldørenes bidrag til den samlede un-

derfladepåvirkning af trawlgearet svare til deres andel af det befiskede areal, 4%.

I disse eksempler vil det forventes, at brug af semi-pelagiske døre (i) i det blan-

dede fiskeri på sand vil reducere underfladepåvirkningen med cirka 20%, mens (ii)

i jomfruhummer-fiskeriet på mudder vil det reducere påvirkningen med 4%.

Fartøjernes evne til at bruge semi-pelagiske trawldøre

I princippet bør alle fartøjer, der er i stand til at trække bundkontakt-trawldøre,

kunne trække semi-pelagiske trawldøre. Der kan dog være undtagelser i relation til

de mere sofistikerede selvjusterende eller kontrollerbare døre, hvor der kan være

vanskeligheder med at nedskalere teknologien, så den passer til mindre lavtdrevne

fartøjer. Vi har dog ingen dokumenterede analyser på dette område, og da det er

et aktivt udviklingsområde, bør der indhentes yderligere afklaring direkte fra produ-

centerne af selvjusterende eller kontrollerbare døre.

Opsummering

(i) Brug af semi-pelagiske trawldøre kan reducere brændstofforbruget med mellem

12 – 17%.

(ii) Semi-pelagiske døre kan effektivt undgå havbundskontakt, selvom der stadig

kan være lejlighedsvis kontakt under manøvrer som vendinger eller under fiskeri i

dårlige havtilstande eller hvor havbunden er ujævn.

(iii) Der kan være reducerede fangster, men dette vil være meget afhængigt af ar-

ter og fiskeri og skal vurderes fra sag til sag.

(iv) Underfladekontakt kan reduceres med mellem 4 og 20%. Dog vil dette af-

hænge af fiskeriet og være relateret til redskabets designet samt sedimentet, som

redskabet fiskes på. Derfor skal det vurderes fra sag til sag.

(v) Alle fartøjer, der er i stand til at trække bundkontakt-trawldøre, bør kunne

trække semi-pelagiske trawldøre, selvom der kan være undtagelser i forhold til bru-

gen af nogle af de mere sofistikerede selvjusterende eller kontrollerbare trawldøre

på mindre, lavtdrevne fartøjer.

Side 4 af 5

Eigaard, O.R. et al., 2016. Estimating seabed pressure from demersal trawls,

seines, and dredges based on gear design and dimensions. – ICES Journal of Ma-

rine Science, 73: i27–i43.

Eighani, M., Veiga-Malta, T., O'Neill, F. G. 2023. Hydrodynamic performance of

semi-pelagic self-adjusting otter boards in demersal trawl fisheries. Ocean Engi-

neering, 272, 12 p., 113877.

Eighani, M., Veiga-Malta, T., Melli, V., O’Neill, F.G. (2024). Semi-pelagic self-ad-

justing otter boards: effects on the catching performance of a demersal trawl. Ca-

nadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences. https://doi.org/10.1139/cjfas-

2023-0224.

Gislason, H. et al., (2021). Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk

fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 392-2021. Institut for Akvatiske Ressourcer, Dan-

marks Tekniske Universitet. 151 pp.

Grimaldo, E., Pedersen, R., Sistiaga, M. 2015. Energy consumption of three differ-

ent trawl configurations used in the Barents Sea demersal trawl fishery. Fisheries

Research, 165: 71-73.

Hiddink, J. G., Jennings, S., Sciberras, M., Szostek, C. L., Hughes, K. M., Ellis, N.,

Kaiser, M. J. 2017. Global analysis of depletion and recovery of seabed biota fol-

lowing bottom trawling disturbance. Proceedings of the National Academy of Sci-

ences of the United States of America. 114: 8301–8306.

He, P., Hamilton, R., Littlefield, G., Syphers, R. 2006. Design and test of a semi-

pelagic shrimp trawl to reduce seabed impact. Final report submitted to the North-

east Consortium. UNH-FISH-REP-2006-029. University of New Hampshire,

Durham, NH.

Main, J., Sangster, G. 1981. A study of the fish capture process in a bottom trawl

by direct observation from a towed underwater vehicle. Scottish Fisheries Re-

search Report, 23:24.

Sistiaga, M., Herrmann, B., Grimaldo, E., Larsen, R.B., Tatone, I. 2015. Effect of

lifting the sweeps on bottom trawling catch efficiency: A study based on the North-

east arctic cod (Gadus morhua) trawl fishery. Fisheries Research, 167: 164–173.

Sistiaga, M., Herrmann, B., Grimaldo, E., Larsen, R.B., Tatone, I. 2016. The effect

of sweep bottom contact on the catch efficiency of haddock (Melanogrammus ae-

glefinus). Fisheries Research, 179: 302–307.

Valdemarsen, J.W.; Jørgensen, T.; Engås, A. Options to mitigate bottom habitat

impact of dragged gears. FAO Fisheries Technical Paper. No. 506. Rome, FAO.

2007. 29p.

Winger, P.D., Eayrs, S., Glass, C.W. 2010. Fish behavior near bottom trawls. In:

Behavior of Marine Fishes. Wiley-Blackwell, Oxford, UK, pp. 65–103.

https://doi.org/10.1002/9780813810966.ch4.

References

Side 5 af 5