MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 23
Offentligt

Second opinion –

Teknisk gennemgang

2. oktober 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Baggrund og kommissorium

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra oktober 2021 (herefter betegnet som landbrugsaftalen) blev det

besluttet at gennemføre en

evaluering af det faglige grundlag (”second

opinion”)

for kvælstofindsatsen

med

henblik på at afdække, om der er foretaget forudsætninger eller valg, som vil kunne lede til en justeret opgørelse af

det resterende kvælstofindsatsbehov inden for de juridiske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet.

Fra kommissorium:



Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen

(”second opinion”), bl.a. under

inddragelse af internationale forskere.

En second opinion vil omfatte en

evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen mhp. at afdække, om der er foretaget antagelser,

forudsætninger eller valg, som vil kunne

lede til en justeret opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov

inden for de juridiske og naturvidenskabelige rammer for vandrammedirektivet.



En second opinion skal også omfatte en

opdateret vurdering af effekten af kvælstofbaselinen

og betydningen

opgørelser af kvælstofudledningen

på baggrund af

senest tilgængelige data.



Kystvandrådene

refererer til styregruppen for lokalt funderede analyser og taskforcen for second opinion og har

til formål, via lokalt funderede analyser af mindst tre udvalgte kystvande, at afdække, om der kan findes andre

veje til at opnå målopfyldelse som defineret i EU’s Vandrammedirektiv.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Proces for second opinion

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Resultater fra second opinion

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Resultater



Seks arbejdsspor:

–

1. Reference og målfastsættelse for god økologisk tilstand

–

2. Belastningsdata

–

3. Byrdefordeling: Håndtering af byrdefordeling mellem lande omfattet af vandrammedirektivet.

–

4. Årstidsvariation: Konsekvenser ved at tage højde for årstidsvariation i kvælstofudledningen.

–

Herunder Fase III-projekt om styrket modelgrundlag

–

5. Undtagelsesbestemmelser: Muligheden for brugen af undtagelsesbestemmelser.

–

6. Presfaktorer: Andre presfaktorer end kvælstof og mulige virkemidler.



Lokalt funderede analyser fra Kystvandråd 2023 – vil ikke blive gennemgået her



Opdateret opgørelse af indsatsbehov

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Konklusioner fra evalueringsrapport i fase II (1/2)

Evalueringspanelet konkluderer overordnet, at



God tilstand i kystvandene er begrænset primært af tilførsel af kvælstof, og at det fsva. det danske bidrag

primært kommer fra landbruget.



Tilgangen til opgørelse af kvælstofindsatsbehovet er robust og panelet bakker generelt op om de valg og

antagelser, der er foretaget i forbindelse med opgørelsen.



De marine modeller er fit for purpose og afspejler de individuelle vandområder godt.



Der ikke ses behov for yderligere modeludvikling eller for at forfine opgørelsen af kvælstofindsatsbehovet.



Fokus bør rettes mod monitorering og evaluering af effektiviteten af indsatser.



Kun få N-reduktioner er blevet realiseret i løbet af 2010’erne.



Indsatser i VP3 har potentiale til at reducere kvælstof-inputtet til kystvande.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Konklusioner fra evalueringsrapport i fase II (2/2)

Evalueringspanelet ser handlerum på følgende områder



Fastsættelse af miljømål for klorofyl i åbenvandsområder svarende til aftaler med andre lande

–

I åbne kystvandområder bestemmes vandkvaliteten i høj grad af kvaliteten af det åbne havvand.

–

God/moderat (G/M) grænseværdierne for klorofyl-a i åbne vandområder er blevet væsentligt nedjusteret. Panelet fremhæver

at de ændrede miljømål ikke er et resultat af nye vurderinger om G/M økologisk tilstand, men skyldes nye referencer.

–

Nedjusteringen i de åbne kystvande følger ikke retningslinjer på området, særligt når nedjusteringen har medført G/M-

grænseværdier, som er (næsten) uopnåelige alene via reduktion af danske landbaserede næringsstofreduktioner.

–

Hvis åbne danske farvande ikke kan opnå en nationalt besluttet målværdi, der ligger under aftalte mål-koncentrationer,

vurderer panelet, at der er stor sandsynlighed for, at andre lande vil betragte det som et selvforskyldt problem.



Justerede miljømål for rodfæstede bundplanter i lavvandede kystvande, så de ikke kan overgå maksimal dybde

–

I nogle lavvandede områder indebærer målet for god tilstand, at bundplanter skal vokse til udover den maksimale dybde,

hvilket gør at ‘lys’ bliver den reelle miljøindikator.



Muligheder for øget brug af undtagelser i kystvande med særlige udfordringer

–

Panelet vurderer ikke, at det vil være muligt at opnå god økologisk tilstand i alle danske kystvande i 2027.

Fase III projekt om opdatering af statusbelastning og om fosforfølsomhed og årstidsvariation

anerkendes. Arbejdet med kystvandråd blev også anerkendt af panelet.



Projekterne blev alle afsluttet efter evalueringen i faser II

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

1. Reference og målfastsættelse for god økologisk tilstand

Resultater fra fase I og II



Det internationale ekspertpanel pegede på et handlerum for at justere indsatsbehovet inden

2027 gennem justering (”refitting”) af miljømål i åbne kystvande.



Og handlerum for justering af miljømål for rodfæstede bundplanter i lavvandede områder.

Opfølgning i second opinion



Der er undersøgt alternative tilgange til miljømålene for klorofyl og rodfæstede bundplanter i

lavvandede områder.

–

Danske forskere har rådgivet med analyser om

–

Forslag til refitting af klorofylmål for åbne kystvande

–

Opfølgning på anbefaling vedr. indikatoren for rodfæstede bundplanter i lavvandede områder

–

Analyse af behovet for re-interkalibrering af klorofylmål



På baggrund af opfølgningen på panelets anbefalinger og rådgivning fra danske forskere om,

hvordan der fagligt bedst følges op på anbefalingerne, vurderes der handlerum til at anvende

målbelastninger for klorofyl-a inden for tre alternative opgørelser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

2. Tidsrække for belastningsdata

Resultater fra fase I og II



Internationalt panel vurderer, at metoden for opgørelsen af statusbelastningen er overordnet set pålidelig.



Tidsmæssige aspekter såsom tidsforsinkelser, år-til-år variationer af vejret og langsigtede klimaændringer

er fortsat kilder til usikkerhed.



Det internationale ekspertpanel bakker op om opgørelse af statusbelastning ved stykvis regression og

vurderer det anbefalelsesværdigt at opdatere statusbelastninger med de seneste konsoliderede data.

Opfølgning i second opinion



Second opinion har undersøgt tidsrækken for belastningsdata.



Data er blevet opdateret med en sammenhængende tidsserie fra 1990-2021, som er seneste

konsoliderede data for individuelle oplande.



Der er blevet udviklet en ny og mere robust metodisk tilgang til opgørelse og statusbelastning ved stykvis

regression pba. anbefaling fra Aarhus Universitet. Opgørelsesmetoden giver på landsplan en lidt lavere

statusbelastning, end hvad den tidligere metode ville give for 2021.



Der er udarbejdet opdaterede baselineeffekter for perioden 2022-2027 frem for den tidligere

baselineperiode for 2019-2027. Baselineeffekterne er primært baseret på universiteternes rådgivning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

3. Byrdefordeling

Resultater fra fase I og II



Fase I og fase II har undersøgt handlerum vedr. ændrede byrdefordelinger mellem Danmark og andre

lande,

–

herunder mulighederne for at anvende alternative forudsætninger og antagelser om andre landes reduktioner ved

fastlæggelse af indsatsbehov.



Det er vurderingen, at der ikke er resultater eller data, som understøtter, at Danmark vil kunne anvende et

alternativt og mere fordelagtigt byrdefordelingsprincip til fastlæggelse af kvælstofindsatsbehovet i VP3.



Dog vil en justering af miljømål for klorofyl-a i åbne kystvande have betydning for indsatsbehovet i

områder med relativt stor påvirkning fra næringsstoftilførsler fra andre lande.



Det internationale panel anbefaler, at Danmark bør opfordre de øvrige EU-medlemslande til at intensivere

samarbejdet om udarbejdelsen af indsatsprogrammerne i medfør af havstrategidirektivet. Og i de

kommende år bør der sigtes mod at forbedre sammenhængen så meget som muligt mellem

vandrammedirektivets krav til god økologisk tilstand med supplerende krav i havstrategidirektivet.

Opfølgning i second opinion



Det vurderes, at der kan være grundlag for at en ny interkalibrering med Sverige og Tyskland hvor nyere

viden fra danske forskere kan inddrages. Det er således også i rapporten lagt til grund, at ny viden føder

ind i denne øvelse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

4. Årstidsvariation og fosfor

Resultater fase III projekt



Der er i second opinion fase III gennemført analyser af mulighederne for både en fosforindsats og en

sæsonindsats i oplande til de kystvande, som er identificeret fosfor og/eller sæsonfølsomme.



Projektet resultater er relevant ift. planlægning af indsatser i indsatsprogram, og ikke for indsatsbehovet

–

Virkemiddel- og oplandsspecifikke ækvivalenter (for fosfor/kvælstof-reduktioner) skal kunne bruges til at omregne en

specifik kg virkemiddeleffekt til årlig kg N-reduktion i det pågældende kystvand.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

5. Undtagelsesbestemmelser

Resultater fra fase I og II



Mulighederne for brug af undtagelsesbestemmelser om fristforlængelse og mindre strenge mål er

undersøgt.



Panelet konkluderer, at der er yderligere rum for brug af vandrammedirektivets undtagelsesmuligheder om

fristforlængelse ud over 2027 og mindre strenge miljømål for kystvande som følge af konsekvenserne af

for eksempelvis landbrugsaktiviteter og de uforholdsmæssige store omkostninger, der er forbundet

hermed.



Dette skal ses i sammenhæng med, at panelet vurderer, at det ikke vil være muligt at opnå god økologisk

tilstand i alle danske kystvande i 2027.



Ekspertpanelet anbefaler derfor, at undtagelsesmuligheder anvendes ud fra en strategi, der skal opfylde

miljømålene på en måde, hvor der tages hensyn til øvrige samfundsforhold.

Opfølgning i second opinion



Miljøministeriet har foretaget en vurdering af panelets konklusioner om yderligere rum for brug af

undtagelsesmuligheder. Uagtet at der ikke foreligger praksis fra EU-Domstolen, har Miljøministeriet

vurderet, at der ikke er mulighed for fristforlængelse efter 2027 med undtagelse af naturlige forhold, og at

bestemmelsen om mindre strenge miljømål ikke kan anvendes i det omfang, panelet lægger op til.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

6. Presfaktorer

Resultater fra fase I og II



Andre presfaktorer ud over næringsstofbelastning vurderes at påvirke den økologiske tilstand i de danske

kystvande.



Der findes kun få eller ingen dokumentation for at en reduktion af påvirkningen af andre presfaktorer end

næringsstoffer kan mindske – dvs. delvist erstatte – behovet for at reducere næringsstofbelastningen.



Den beregnede reduktion af næringsstofbelastning er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand,

selvom andre presfaktorer reduceres.



Der er dog tilstrækkelige videnskabelig dokumentation til at fastslå, at især negative påvirkninger fra

fiskeri, (effekt på sedimentstabiliteten samt direkte mekanisk skade på ålegræs), kan være nødvendigt at

reducere ud over at reducere næringsstofbelastningen for at nå god økologisk tilstand.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Opdateret opgørelse af indsatsbehov (1/4)

Illustration: konceptuel tilgang det opgjorte kvælstofindsatsbehov i VP3



Centrale elementer i opgørelsen af indsatsbehov i VP3

–

Indsatsbehovet i vandområdeplanerne

er opgjort som afstanden

mellem forventede udledninger i 2027 (uden landbrugsaftale fra

2021), og den opgjorte målbelastning.

–

De forventede udledninger i 2027

uden aftalen er på landsplan

ca. 4.900 ton lavere end i 2018, og er en del af de samlede

reduktioner som skal realiseres for at nå den opgjorte

målbelastning.

–

Målbelastningen

er opgjort som den maksimale kvælstofbelastning

fra Danmark, der understøtter et bestemt miljømål, og er baseret på

modelberegninger af sammenhænge mellem biologiske indikatorer

næringsstoffer i danske kystvande (fx mellem ‘klorofyl-a’-alger og

kvælstof).

–

Beregnet under forudsætning af væsentlige reduktioner fra andre lande og

atmosfære pba. HELCOM-samarbejde og tyske vandplaner.

Vejen til god økologisk tilstand ift. næringsstofbelastning,

opgøres forvaltningsmæssigt ved mængden af kvælstof,

der udledes til vandet

–

Miljømålene

er fastlagt for tre biologiske kvalitetselementer som

tilsammen angiver den økologiske tilstand, og er fastlagt som en

‘afvigelse’ fra en referencesituation med (næsten) ingen

menneskelig påvirkning.

–

Fx anvendes målinger af dybdegrænser for ålegræs fra omkring år 1900

som reference for ”bundplanter”, og miljømålet er aftalt som en 26%

afvigelse fra de historiske målinger.

Illustration baseret på opgørelser i vandområdeplanerne 2021-2027.

- Der er tale om en simpel beskrivelse og skitsering til brug for nærværende præsentation.

- Der bør ikke fortolkes yderligere på illustrationen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Opdateret opgørelse af indsatsbehov (2/4)

Justeringer til opgørelse af indsatsbehov pba. second

opinion

1) Opfølgning på anbefalinger fra internationalt panel



Pba. anbefaling om justering af målværdier for klorofyl-a

(alger) i åbenvandsområder præsenteres tre forskellige

scenarier for justering af målværdier for klorofyl til brug for

et opdateret indsatsbehov i VP3.



Alle tre scenarier vurderes at være i tråd med direktivet.

2) Ordinær opdatering af belastningsdata og

baselinebelastning i 2027



Opdaterede belastningsdata fra AU frem til 2021 inkl.

justeringer for år før 2021 (seneste oparbejdede år til VP3)



Opdateret statusbelastning til 2021



Opdaterede baselineeffekter for 2022-2027



Opdaterede beregninger af målbelastninger pba.

opdateret belastningsdata for perioden 2014-2018

Scenarier for indsatsbehov



Scenarie 1

– Miljømål som anvendes i VP3

–

Modelgruppens (AU/DTU/DHI) bud på den fagligt mest

korrekte løsning



Scenarie 2

– Forslag til judstering af klorofyl-målværdier

til beregning af kvælstof-målbelastninger i 13 åbne

kystvande

–

Modelgruppens alternative forslag med justering i områder,

hvor de vurderer, at der er gjort aftale med Sverige



Scenarie 3

– Forslag til justering af klorofyl-målværdier i

beregning af kvælstof-målbelastninger i 28 kystvande

–

Taskforcens forslag til justering i områder hvor ansvarlige

myndigheder – og dermed også taskforcen – vurderer, at

aftaler om miljømål med Sverige og Tyskland fortsat er

gældende.

–

Det vurderes at være i tråd med de faglige anbefalinger fra

internationalt panel i fase II af second opinion. Fx peger

panelet konkret på Lillebælt som et område, der bør justeres.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Opdateret opgørelse af indsatsbehov (3/4)

Tre scenarier for indsatsbehov

Opsummering af indsatsbehov ved tre scenarier for refitting af klorofyl-målværdier i indre danske farvande

Scenarie 1 –

Genberegning med

miljømål fra VP3

Scenarie 3 –

Scenarie 2 –

Genberegning med

miljømål som er

tilpasset for alle åbne

tilpasset jf. alternativ

kystvande i indre

fra danske forskere

danske farvande

VP3

Ton kvælstof til kyst fra danske landbaserede kilder,

årligt

Baselinebelastning for kvælstof i 2027

- Heraf statusbelastning

- Heraf baseline effekter

2), 3)

51.300

56.200

-4.900

52.100

55.800

-3.700

52.100

55.800

-3.700

52.100

55.800

-3.700

Forventet kvælstof-målbelastning som sigtes efter i 2027,

forudsat realisering af kvælstof- og fosfor-baselineeffekter

Fordelt indsatsbehov

38.300

13.000

37.900

14.100

38.500

13.600

39.100

12.900

Anm.:Data i tabellen er afrundet til nærmeste 100 ton. Afrundinger kan medføre tabellen ikke summerer i alle kolonner. Målbelastninger i VP3 og i scenarier 1-3 i second opinion er opgjort under

forudsætning af realisering af antagelser om væsentlige reduktioner fra andre kilder end danske landbaserede kilder til næringsstoftilførsler til kystvandene, opgjort pba. oplysninger fra tyske

vandområdeplaner og internationale havkonventioner (HELCOM), samt NEC-direktivet. Det fordelte indsatsbehov er opgjort under forudsætning af, at både kvælstofbaselinen og

fosforbaselinen realiseres.

1) Opgørelser i VP3 er baseret på tidligere opgørelser af belastningsdata fra Aarhus Universitet, og opgørelserne for baselinebelastning i 2027 og målbelastning kan derfor ikke en-til-en

sammenlignes med opgørelserne i scenarie 1-3. Opgørelser af fordelt indsatsbehov kan sammenlignes uden forbehold.

2) I VP3 er statusbelastning opgjort for 2018 og baselineeffekter for perioden 2019-2027. I scenarie 1-3 er statusbelastning opgjort for 2021 og baselineeffekter for perioden 2022-2027.

3) Baselineeffekter er fordelt på hele landet, herunder i oplande uden indsatsbehov. Det er derfor ikke den fulde baselineeffekt, som har betydning på indsatsbehovet.

Kilde: VP3 (Miljøministeriet, 2023) og egne beregninger baseret på data fra Miljøstyrelsen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Præsentation fra den tekniske gennemgang om Second opinion den 2. oktober 2024, fra ministeren for grøn trepart

Opdateret opgørelse af indsatsbehov (4/4)

Kvælstof-indsatsbehov, kg N i rodzone pr. ha markareal 2024

Scenarie 1

0,0 – 0,0 Kg N/ha (27)

0,1 – 4,9 Kg N/ha (5)

5,0 – 14,9 Kg N/ha (21)

15,0 – 24,9 Kg N/ha (28)

25,0 – 44,9 Kg N/ha (24)

45,0 – 66,7 Kg N/ha (3)

Scenarie 2

0,0 – 0,0 Kg N/ha (33)

0,1 – 4,9 Kg N/ha (6)

5,0 – 14,9 Kg N/ha (15)

15,0 – 24,9 Kg N/ha (27)

25,0 – 44,9 Kg N/ha (24)

45,0 – 66,7 Kg N/ha (3)

Scenarie 3

0,0 – 0,0 Kg N/ha (39)

0,1 – 4,9 Kg N/ha (6)

5,0 – 14,9 Kg N/ha (20)

15,0 – 24,9 Kg N/ha (20)

25,0 – 44,9 Kg N/ha (20)

45,0 – 66,7 Kg N/ha (3)

Anm.: Kvælstofindsatsbehov opgjort ved kg N i rodzone pr. ha markareal er opgjort pba. fordelt indsatsbehov i tabel 3.3, samt data for

markareal i 2024 og gennemsnits retention i oplandet.

Der er taget udgangspunkt i ” kg N i rodzone pr. ha markareal” mhp. sammenligning af ”indsatstrykket” på tværs af oplande. Der er ikke

taget højde for sammensætning af indsatsprogram, herunder indsatsmuligheder uden for det opgjorte markareal i 2024.