MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 227
Offentligt

Januar 2025

— 8/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Tilsynet med muslinge-

fiskeri i Limfjorden

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

8/2024

Beretning om

Tilsynet med muslinge-

fiskeri i Limfjorden

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i maj 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-55-9

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om tilsynet med muslingefiskeri i

Limfjorden

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af tilsynet med

muslingefiskeri i Limfjorden.

I 2023 blev der fanget ca. 14.000 tons blåmuslinger og ca. 4.000 tons

hjertemuslinger i Limfjorden. Muslinger fiskes med redskaber, der skra-

ber muslinger op fra havbunden. Jo større motorkraft et fartøj har, desto

tungere redskaber kan fartøjet håndtere, og jo mere ødelæggende er det

for havbunden. Motorkraften på et fartøj har siden 1993 ikke måttet over-

stige 130 kW. I 2004 blev der indført et forbud mod at fiske med fartøjer,

hvis motorkraft er nedjusteret, fordi en nedjusteret motors kraft efterføl-

gende kan skrues op igen. I 2009 indførte EU regler om kontrol af motor-

kraften.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Fødevareministeriet har ført et

yderst mangelfuldt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden. Det

mangelfulde tilsyn medfører en risiko for, at muslingefiskeriet har på-

ført havmiljøet skade, og at det ikke har været bæredygtigt.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Fødevareministeriet i 2 tilfælde har

givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger. Kun i det ene tilfælde

har ministeriet efterfølgende berigtiget oplysningerne.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Fiskeristyrelsen har fra 2009 og frem til 2024 ikke haft en vejledning

for, hvordan kontrolenhederne skal føre kontrol med fartøjernes mo-

torkraft. Vejledningen er først udarbejdet medio 2024. Fiskeristyrelsen

har fortsat ikke en vejledning for kontrol med forbuddet mod at bruge

nedjusterede motorer, og styrelsen har i 2022-2024 fortolket forbuddet

i strid med bekendtgørelsen.

•

Fødevareministeriet har ikke udarbejdet tilstrækkelige regler, der be-

grænser muslingefiskeriet i Limfjorden.

20. januar 2025

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Statsrevisorernes bemærkning

•

Fødevareministeriet begyndte først i 2021 at kontrollere, om reglerne

fra 2004 mod nedjusteret motorkraft i Limfjorden blev overholdt. Kon-

trollen har dog været helt utilstrækkelig.

•

Fødevareministeriets fastsættelse af regler om kvotekoncentration har

været mangelfuld, og kontrollen med reglerne har været utilstrække-

lig.

•

Fiskeristyrelsen har udstedt tilladelser til flere fangstandele, end styrel-

sen måtte, og fiskere har fået tilladelse til at udnytte fangstandele, som

de ikke ejede.

•

I 2018 advarede et kontrolfirma Fiskeristyrelsen om et muligt brud på

forbuddet mod nedjusterede motorer. Styrelsen reagerede ikke på ad-

varslen.

•

I 2021-2022 udførte et kontrolfirma en måling af motorkraften på 14

muslingefartøjer i Limfjorden. Firmaet konstaterede for stor motor-

kraft på 5 fartøjer. På 7 andre fartøjer fandt firmaet indikationer på

nedjusterede motorer og muligt brud på reglerne. Fiskeristyrelsen

konkluderede, at reglerne om motorkraft var overtrådt i 5 tilfælde,

men brugte ingen sanktioner. Styrelsen reagerede ikke på advarsler-

ne om de 7 andre fartøjer.

•

Rigsrevisionens gennemgang viser, at Fiskeristyrelsen har forskelsbe-

handlet fiskere ved behandling af overtrædelsessager vedrørende mo-

torkraft.

•

I 2022 suspenderede Fiskeristyrelsen kontrollen med muslingefartø-

jer i Limfjorden på et ukorrekt grundlag. Fiskeristyrelsen genoptog ik-

ke kontrollerne, på trods af at styrelsens direktion i 2023 fik forelagt

en indstilling om at genoptage kontrollen.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at Land-

brugs- og Fiskeristyrelsen gennemgår tilladelser for andre typer af kvo-

ter i dansk fiskeri for at undersøge, om der har været lignende fejl i ad-

ministrationen, og at Fødevareministeriet afklarer med Europa-Kommis-

sionen, om ministeriets fortolkning af fiskeri efter hjertemuslinger kan

betegnes som bifangst.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

.......................................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

...........................................................................

2.1. Administrationsgrundlag

................................................................................................................

2.2. Kontroller

............................................................................................................................................

2.3. Sanktioner ved overtrædelser af lovgivning om motorkraft

.......................................

2.4. Orientering af Fødevareministeriet og Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

...............................................................................................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.....................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 24. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

I undersøgelsesperioden januar 2019 - maj 2024 har der været føl-

gende ministre:

Eva Kjer Hansen: maj 2018 - juni 2019

Mogens Jensen: juni 2019 - november 2020

Rasmus Prehn: november 2020 - december 2022

Jacob Jensen: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er

afspejlet i beretningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

Som følge af en kongelig reso-

lution ændrede Fiskeristyrel-

sen navn til Landbrugs- og Fis-

keristyrelsen den 29. august

2024. Rigsrevisionen bruger

navnet Fiskeristyrelsen, da

undersøgelsesperioden ligger

før ændringen.

1. Denne beretning handler om Fiskeristyrelsens tilsyn med muslingefiskeri i Limfjor-

den i perioden 2019-2024. Vi undersøger, om tilsynet er sket på et dækkende grund-

lag og i overensstemmelse med gældende regler på området. Vi belyser også det fak-

tuelle grundlag for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (herefter Fødeva-

reministeriet) orienteringer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

2. Muslingefiskeri sker med redskaber, der påvirker havbunden. Derfor har Folketin-

get og EU på forskellig vis reguleret muslingefiskeriet og fastsat begrænsninger for

bl.a. redskaber og fartøjer. Jo større motorkraft et fartøj har, jo tungere redskaber

kan fartøjet håndtere, og jo mere ødelæggende er det for havbunden. Det er bl.a. for-

budt at bruge en motor, der er nedjusteret, fordi en nedjusteret motors kraft efterføl-

gende kan skrues op.

Der er også fastsat begrænsning for, hvor stor en mængde muslinger den enkelte fis-

ker må fange. Det fremgår af den fiskeritilladelse, som Fiskeristyrelsen udsteder, hvor

meget og i hvilke perioder, fiskeren må fiske. Det har betydning for beskyttelsen af

havmiljøet, at begrænsningerne for muslingefiskeriet i Limfjorden overholdes.

3. Det er Fiskeristyrelsen under Fødevareministeriet, der er ansvarlig for at føre tilsyn

med, at muslingefiskeriet foregår i overensstemmelse med de nationale regler og EU-

reglerne.

4. I perioden 2019-2024 har ca. 30 fartøjer haft tilladelse til at fiske muslinger i Lim-

fjorden. Muslingefiskeri i Limfjorden omfatter blåmuslinger og hjertemuslinger.

5. De senere år har medierne beskrevet, hvordan muslingefartøjer fisker med for stor

motorkraft i Limfjorden. Desuden er det blevet afdækket, at Fiskeristyrelsen tilsyne-

ladende ikke har reageret på advarsler om brud på reglerne om motorer. Det har og-

så fremgået i medierne, at Fiskeristyrelsen flere gange har konstateret ulovlige moto-

rer uden at sanktionere dette.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i april 2024 på baggrund af en anmodning

fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1, hvor Statsrevisorernes spørgsmål fremgår.

Fiskeriloven

Lovens formål er at sikre et

bæredygtigt grundlag for er-

hvervsmæssigt fiskeri og der-

til knyttede erhverv samt mu-

ligheden for rekreativt fiskeri.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Indledning |

| Indledning

Konklusion

Fiskeristyrelsen under Fødevareministeriet har ført et kritisabelt tilsyn med

muslingefiskeriet i Limfjorden. Dermed er der risiko for, at muslingefiske-

riet har påført unødig skade på havmiljøet og ikke har været bæredygtigt.

Ministeriets oplysninger til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har på

grund af fejlagtige oplysninger fra styrelsen i 2 tilfælde været forkerte.

Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag har været meget mangelfuldt

På trods af at der siden 2009 har været regler om, at der skal foretages kontrol af mo-

torkraft, har Fiskeristyrelsen først medio 2024 udarbejdet en vejledning i, hvordan

kontrolenhederne i Fiskeristyrelsen skal føre kontrol med, at fartøjer ikke har en mo-

torkraft, der overskrider den tilladte grænse. Fiskeristyrelsen har fortsat ikke beskrevet,

hvordan kontrollen med forbuddet mod at bruge nedjusterede motorer skal foregå,

og har i perioden 2022-2024 fortolket forbuddet mod at bruge nedjusterede motorer i

strid med bekendtgørelsen.

Fødevareministeriet har ikke udarbejdet tilstrækkelige regler, der begrænser fiskeriet

i Limfjorden for at beskytte havmiljøet og bestanden af muslinger. Ministeriet har bl.a.

ikke fastsat regler, der sikrer skånsomme fangstredskaber, som ministeriet i 2012 oply-

ste til Europa-Kommissionen, at ministeriet ville.

Fødevareministeriets og Fiskeristyrelsens kontrol af fartøjer og kvotekoncentra-

tion har været helt utilstrækkelig

Forbuddet mod at nedjustere motorkraften blev indført i 2004, og

EU’s

regler om at

kontrollere motorkraften blev indført i 2009. Fiskeristyrelsen håndhævede først reg-

lerne i Limfjorden i 2021, men håndhævelsen har været meget utilstrækkelig og har

ikke levet op til EU’s krav til kontrol.

Styrelsen suspenderede kontrollen i perioden

2022-2023 på et fejlagtigt grundlag. Styrelsen har ikke reageret på advarsler om regel-

brud i forhold til motorkraft eller nedjustering af motorer.

Fødevareministeriets fastsættelse af regler om kvotekoncentration har været mangel-

fuld. Ministeriet har på ét område ikke fastsat de regler, som fremgik af den politiske

aftale fra 2017, og har på 2 andre områder først fastsat regler om kvotekoncentration

henholdsvis 1�½ år og 3 år efter, den politiske aftale blev indgået. Fiskeristyrelsens kon-

trol med, om reglerne for kvotekoncentration for muslingefiskeri i Limfjorden er over-

holdt, har været utilstrækkelig.

Fiskeristyrelsen har ikke sanktioneret, når fartøjer bruger ulovlige motorer

Fiskeristyrelsen har i undersøgelsesperioden haft 5 sager i Limfjorden, hvor reglerne

om motorkraft er overtrådt. I ingen af sagerne har overtrædelsen ført til sanktioner.

Styrelsen satte 2 sager i bero på et ukorrekt grundlag. Efterfølgende blev den ene sag

henlagt, og den anden sag blev forældet. Rigsrevisionen kan konstatere, at Fiskeristy-

relsen har sagsbehandlet overtrædelsessager i og uden for Limfjorden forskelligt. Fis-

keristyrelsen fastsatte først retningslinjer om sanktionering 11 år efter, at EU’s r

egler

om kontrol af motorkraft blev indført.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Indledning |

Fiskeristyrelsen har givet forkerte oplysninger

Fiskeristyrelsen har givet Fødevareministeriet faktuelt forkerte oplysninger i 3 kon-

krete tilfælde. Ministeriet har i 2 ud af de 3 tilfælde viderebragt disse oplysninger til

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I ét ud af de 2 tilfælde har ministeriet efterføl-

gende berigtiget oplysningerne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Indledning

1.2. Baggrund

Fartøjslicens, fiskeritilla-

delse og fangstandele

Det fremgår af kontrolforord-

ningen, at et fiskefartøj kun

må bruges til fiskeri, hvis det

har en gyldig fartøjslicens. Fis-

keristyrelsen skal sikre, at op-

lysningerne i fartøjslicensen er

korrekte.

Hvis man har en gyldig fartøjs-

licens, kan Fiskeristyrelsen ud-

stede en fiskeritilladelse, der

bl.a. fastsætter, hvilke arter,

hvor og hvor meget fiskeren

må fange med fartøjet. Styrel-

sen skal sikre, at tilladelserne

er korrekte. Styrelsen skal

bl.a. sikre, at fiskeritilladelsen

indeholder det korrekte antal

fangstandele.

En fangstandel giver adgang

til at fiske efter muslinger i

Limfjorden. Der kan maksi-

malt udstedes 50 fangstan-

dele til fiskeri efter muslinger i

Limfjorden. Hver fisker må

maksimalt eje 3 fangstandele.

6. For at kunne fiske efter muslinger i Limfjorden kræver det en

fartøjslicens,

fiske-

ritilladelse

og ejerskab af

fangstandele.

Fartøjslicensen indeholder bl.a. informationer om fartøjets motorkraft.

I fiskeritilladelsen fastsættes den mængde muslinger, som en fisker med et fartøj mak-

simalt må fange pr. uge. Mængden fastsættes på baggrund af de fangstandele, som

den enkelte fisker ejer. Én fangstandel har siden 2009 givet en fisker ret til at fange

45 tons muslinger om ugen.

Det er Fiskeristyrelsen, der udsteder fartøjslicenser og tilladelser til, at et fartøj må fis-

ke efter muslinger.

7. I 2023 blev der fanget ca. 14.000 tons blåmuslinger og ca. 4.000 tons hjertemuslin-

ger i Limfjorden. Hjertemuslinger må kun fanges som bifangst til blåmuslinger. Kilopri-

sen for hjertemuslinger er generelt højere end for blåmuslinger, og værdien af de fan-

gede hjertemuslinger i Limfjorden har i de fleste år siden 2016 oversteget værdien af

de fangede blåmuslinger.

8. Fiskeri efter muslinger foregår med et redskab, der skraber muslinger op fra hav-

bunden. Hvert muslingefartøj har én eller 2 muslingeskrabere på hver side af fartøjet.

Muslingeskraber.

Foto:

Morten Rasmussen/

Biofoto/Ritzau Scanpix

9. EU har i en række forordninger fastlagt kravene til Fiskeristyrelsens tilsyn med mus-

lingefiskeriet i Limfjorden. Styrelsens tilsyn er også underlagt en række danske regler.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Indledning |

Der er i alt 5 lokale kontrolenheder i Fiskeristyrelsen, som varetager kontrollen med

fiskeri. Kontrollen i Limfjorden er forankret i styrelsens kontrolenhed i Nykøbing Mors.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

10. Vi har lagt EU-lovgivning, dansk lovgivning og politiske aftaler til grund for vurde-

ringskriterierne. Retskilderne er uddybet i kapitel 2 og i bilag 2. Vi besvarer 4 spørgs-

mål, der indrammer og supplerer de 8 spørgsmål, som fremgår af Statsrevisorernes

anmodning, jf. bilag 1.

For det første

har vi undersøgt, om Fiskeristyrelsen har et dækkende administrations-

grundlag for kontrollen af muslingefiskeriet i Limfjorden.

For det andet

har vi undersøgt, om Fiskeristyrelsen har ført en dækkende kontrol med

muslingefartøjers motorer, og om styrelsen har reageret på advarsler om brud på reg-

lerne om motorkraft og indikationer på overtrædelse af regler. Vi har endvidere under-

søgt styrelsens kontroller med overholdelse af reglerne om kvotekoncentration i Lim-

fjorden.

For det tredje

har vi undersøgt Fiskeristyrelsens sagsbehandling og sanktionering ved

regelbrud

For det fjerde

har vi undersøgt det faktuelle grundlag for Fiskeristyrelsens orientering

af Fødevareministeriet om muslingefiskeri i Limfjorden og det faktuelle grundlag for

Fødevareministeriets orientering af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg herom.

Metode

11. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af lovgrundlaget og administrations-

grundlaget for Fiskeristyrelsens forvaltning af muslingefiskeriet med fokus på tilsynet

med fartøjernes motorkraft.

Vi har gennemgået alle Fiskeristyrelsens sager, der vedrører kontrol med og overtræ-

delse af regler for motorkraft på fartøjer, der fisker efter muslinger i Limfjorden. Vi

har også gennemgået al korrespondance mellem Fiskeristyrelsen og kontrolfirmaet

RDA Shiptech, som har gennemført de fysiske kontroller for styrelsen.

Endelig har vi gennemgået al udleveret korrespondance mellem Fiskeristyrelsen og

Fødevareministeriets departement samt alle ministeriets orienteringer af Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende muslingefiskeri i Limfjorden.

Vi har ikke efterprøvet Fiskeristyrelsens vurdering i de enkelte kontrol- og sanktions-

sager, som er omtalt i beretningen, da det kræver en samlet faglig og skønsmæssig vur-

dering af hver enkelt sag.

12. Undersøgelsens metode og juridiske grundlag er uddybet i bilag 2.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Indledning

Afgrænsning

14. Undersøgelsen omfatter Fiskeristyrelsens tilsyn med forvaltningen af muslingefis-

keriet i Limfjorden ud fra de kriterier der er nævnt ovenfor. Undersøgelsen dækker pri-

mært perioden januar 2019 - april 2024. Enkelte dele af undersøgelsen går dog længe-

re tilbage, fordi det er relevant for besvarelse af Statsrevisorernes spørgsmål.

Fiskeri efter muslinger foregår ikke kun i Limfjorden, men også i Isefjord, langs Jyllands

østkyst samt i Nordsøen. Denne beretning undersøger kun muslingefiskeri i Limfjorden,

jf. anmodningen fra Statsrevisorerne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

2. Tilsynet med muslinge-

fiskeri i Limfjorden

15. Dette kapitel handler om:

Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag for muslingefiskeriet i Limfjorden (2.1)

Fiskeristyrelsens kontroller af muslingefiskeriet i Limfjorden (2.2)

Fiskeristyrelsens sanktioner ved konstaterede overtrædelser af bestemmelserne

for motorkraft (2.3)

•

det faktuelle grundlag for Fiskeristyrelsens orientering af Fødevareministeriet og

for ministeriets orientering af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (2.4).

•

2.1. Administrationsgrundlag

16. Vi har undersøgt, om Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag for muslingefiskeri

i Limfjorden har været dækkende. Dvs. om styrelsen har et grundlag for, hvordan de

vil føre kontrol med:

•

begrænsninger for fartøjernes motorer

begrænsninger for fangstredskaber

begrænsninger for fangstmængder

begrænsninger for fiskeri i sårbare områder.

Der er i lovgivningen fastsat en række begrænsninger for muslingefiskeriet i Limfjor-

den. Hensigten med begrænsningerne er bl.a. at beskytte havmiljøet.

17. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag har været me-

get mangelfuldt.

Begrænsninger for fartøjernes motorer

18. Der er 2 begrænsninger for motorerne på fartøjer, der fisker efter muslinger i Lim-

fjorden. For det første må motorkraften ikke være mere end 130 kW. Denne regel, som

har været gældende siden 1993, begrænser muligheden for fiskeri med tunge redska-

ber, som i højere grad kan påvirke havbunden. I 2009 indførte EU regler om, hvordan

kontrollen skal gennemføres. For det andet er der i 2004 indført et forbud mod at fis-

ke med fartøjer, hvis motorkraft er nedjusteret efter levering fra producenten. Bag-

grunden for dette forbud er bl.a., at en nedjusteret motor kan skrues op igen efterføl-

gende.

19. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen ikke har udarbejdet et dækkende admini-

strationsgrundlag for kontrol af fartøjers motorkraft.

Kapacitetsbekendt-

gørelsen

Kapacitetsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 870/

2023) fastsætter bl.a. krav til

registrering af ejerforhold,

regler for modernisering af

fartøjer og grænser for fartø-

jers dimensioner og motor-

kraft i bl.a. Limfjorden.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har først medio 2024 udarbejdet en vejledning til brug for kontrollen

af, at motorkraften ikke overskrider de fastsatte begrænsninger. Indtil vejledningen

forelå, brugte Fiskeristyrelsen tjeklister uden beskrivelser af konkrete kontrolhandlin-

ger, som fiskerikontrollen skulle foretage. Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen er

enig i, at tjeklisterne har været mangelfulde, og at dette er uhensigtsmæssigt, idet kon-

trolbeskrivelser skal sikre, at alle kontroller gennemføres korrekt.

Undersøgelsen viser også, at Fiskeristyrelsen ikke har udarbejdet en beskrivelse af

kontrollen med nedjusterede motorer. Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen har

igangsat arbejdet hermed.

Endelig viser undersøgelsen, at Fiskeristyrelsen i perioden 2022-2024 har brugt en for-

kert fortolkning af forbuddet mod at bruge nedjusterede motorer.

Som tidligere nævnt indførte Fødevareministeriet i 2004 et forbud mod at nedjustere

motorer, jf. kapacitetsbekendtgørelsen. Det fremgår af kapacitetsbekendtgørelsen, at

”Motoren

i det fartøj, der tillades anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, må ikke være ned-

bremset.”

Fiskeristyrelsen oplyste i 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om, at det ale-

ne var producenten, der måtte fastsætte en motors kraft, inden den blev installeret i

fartøjet. Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen har haft denne fortolkning af forbud-

det mod at nedjustere motorer fra 2004 til 2022.

20. I februar 2022 ændrede Fiskeristyrelsen sin fortolkning, så andre professionelle

aktører end producenten kunne justere en motors kraft, inden den blev installeret i

fartøjet. Det betød, at fx leverandører og servicevirksomheder kunne nedjustere mo-

toren, før den blev installeret. Ændringen blev foretaget på baggrund af 2 konkrete

sager fra 2021, jf. boks 1.

Boks 1

2 sager om nedjusterede motorer

Sag 1:

Fiskeristyrelsen konstaterede i 2021, at et muslingefartøj havde en motorkraft, der

overskred begrænsningen i Limfjorden. Fiskeristyrelsens direktion godkendte i august

2021, at motorleverandøren nedjusterede motoren til at kunne yde den kraft, som fartøjs-

ejer havde fået oplyst ved købet af fartøjet, og godkendte, at fartøjet fortsat kunne bru-

ges til muslingefiskeriet under forudsætning af, at motordokumentationen blev tilpasset.

Sag 2:

I december 2021 rettede en dansk servicevirksomhed henvendelse til Fiskeristy-

relsen. Virksomheden spurgte styrelsen, om den måtte installere en motor, der i mod-

strid med reglerne var nedjusteret fra 140 kW til 129 kW. Fiskeristyrelsens direktion ac-

cepterede nedjusteringen og tiltrådte samtidig, at kapacitetsbekendtgørelsens bestem-

melse om justering af motorer generelt skulle omfortolkes.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Fiskeristyrelsen har oplyst, at fortolkningsændringen i 2022 var i strid med bekendt-

gørelsens ordlyd og formål, og at bekendtgørelsen ikke giver mulighed for, at motorer

kan nedjusteres, efter de er leveret fra producenten.

21. Fiskeristyrelsen har i forbindelse med denne undersøgelse oplyst, at styrelsen frem-

over vil bruge den korrekte fortolkning af forbuddet, dvs. at motoren i det fartøj, der

tillades brugt til erhvervsmæssigt fiskeri, ikke må være nedjusteret, efter den er leve-

ret fra producenten.

22. Vores gennemgang viser, at Fiskeristyrelsen har holdt Fødevareministeriets de-

partement orienteret om sin praksis for fortolkning. Den 21. januar 2022 blev Fødeva-

reministeriets departement orienteret om, at styrelsen ville ændre fortolkningen af

forbuddet i forbindelse med håndteringen af en konkret sag. Den 27. juni 2024 orien-

terede Fiskeristyrelsen endvidere Fødevareministeriet om, at styrelsen gik tilbage til

den oprindelige fortolkning. Fødevareministeriet har oplyst, at Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg blev orienteret om fortolkningsændringen den 28. juni 2024.

Fiskeristyrelsen har tilsvarende orienteret fiskeriets interessenter. Fortolkningsæn-

dringen blev ifølge Fiskeristyrelsen offentliggjort for fiskeriets interessenter ved et

opslag på styrelsens hjemmeside i november 2023. Styrelsen fjernede opslaget, da

styrelsen gik tilbage til sin oprindelige fortolkning.

Begrænsninger for fangstredskaber

23. Det fremgår af bemærkningerne til § 32 i fiskeriloven, at ministeren skal tage hen-

syn til at sikre et bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af biodiversiteten i fiskevandene,

når der fastsættes regler om redskaber til optagning af bunddyr.

Fødevareministeriet forpligtede sig i vandplanerne i 2009 til at udvikle fiskeredskaber

til muslingefiskeriet i Limfjorden, der var mere skånsomme for havbunden. Fiskeristy-

relsen fik i den forbindelse DTU Aqua til at udvikle et mere skånsomt redskab til mus-

lingefiskeri.

Fiskeristyrelsen oplyste til Europa-Kommissionen i forbindelse med en traktatkræn-

kelsessag i 2012, at styrelsen havde indført krav om, at det redskab, som var udviklet

af DTU Aqua, skulle bruges i forbindelse med muslingefiskeri i Limfjorden. Fødevare-

ministeriet henviste i denne forbindelse til en rapport fra DTU Aqua, hvoraf det frem-

gik, at muslingeskraberen samlet vejede 123,4 kg.

24. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Fødevareministeriet har fastsat regler for

rammen på muslingeskraberen, som udgør en del af redskabet, men ministeriet har

ikke fastsat tilstrækkelige regler, som sikrer, at redskabet er mere skånsomt, da der

ikke er krav til totalvægten for muslingeskrabere i Limfjorden.

Fiskeristyrelsen konstaterede i 2021, at muslingefartøjer brugte redskaber med en to-

talvægt på op til 300 kg, hvilket er mere end den dobbelte vægt af den skånsomme

muslingeskraber. Det fremgår af Fiskeristyrelsens kontroller i perioden 2021-2022, at

18 ud af 20 kontrollerede fartøjer havde redskaber, der vejede mere end den skånsom-

me skraber. Det er fortsat tilladt at fiske efter muslinger med tunge redskaber.

Vandplaner

Danmark er i medfør af vand-

rammedirektivet forpligtet til

at udarbejde vandplaner, så

vandløb, søer, kystvande og

grundvandsforekomster i ud-

gangspunktet opfylder miljø-

målet ”god tilstand”. Vandram-

medirektivet er i Danmark im-

plementeret ved lov om vand-

planlægning og tilhørende be-

kendtgørelser, bl.a. miljømåls-

bekendtgørelsen, indsatsbe-

kendtgørelsen og overvåg-

ningsbekendtgørelsen. Fiske-

rilovgivningen, herunder god-

kendelser og administration,

skal være i overensstemmelse

hermed.

DTU Aqua

DTU Aqua er en underafdeling

af Danmarks Tekniske Univer-

sitet, der udfører forskning og

rådgivning inden for bl.a. hav-

miljø. DTU Aqua foretager bl.a.

på bestilling af Fiskeristyrel-

sen bestandsvurderinger af

havets resurser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Begrænsninger for fangstmængder

FTA-bekendtgørelsen

Fartøjstilladelsesandele (FTA)

er reguleret i bekendtgørelse

nr. 2287 af 3. december 2021

om tilladelse til fiskeri efter

muslinger, østers samt kombi-

nationer heraf, herunder om

overdragelige fartøjstilladel-

sesandele. Én FTA giver ad-

gang til at fiske 45 tons blå-

muslinger om ugen. Der må i

alt være 50 FTA i Limfjorden.

I beretningen anvender vi be-

grebet fangstandele i stedet

for FTA.

25. Formålet med fiskeriloven er at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæs-

sigt fiskeri. Det fremgår af § 2, stk. 4, i FTA-bekendtgørelsen, at regler og vilkår om mu-

ligheden for at udøve fiskeri efter muslinger og østers bl.a. fastsættes med hensyn til

bestanden.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er forpligtet til at vurdere bestan-

den for alle arter, men at ministeriet har varetaget hensynet til bestanden af muslin-

ger i forbindelse med reguleringen af muslingefiskeriet. Fiskeristyrelsen har desuden

oplyst, at DTU Aqua i 2009 vurderede, at det var bæredygtigt, at et fartøj maksimalt

måtte fiske 45 tons muslinger pr. uge i Løgstør Bredning, som er en del af Limfjorden.

26. Undersøgelsen viser, at fangstmængden for blåmuslinger har været fastsat til 45

tons pr. fangstandel pr. uge igennem hele undersøgelsesperioden. Fødevareministe-

riet har ikke vurderet bestanden af muslinger siden 2009. Rigsrevisionen kan på den

baggrund ikke se grundlaget for, hvordan ministeriet har varetaget bestanden i den

efterfølgende periode.

27. Som tidligere nævnt er hjertemuslinger en bifangst til blåmuslinger. I forbindelse

med en traktatkrænkelsessag mod Danmark i 2010-2012 bemærkede Europa-Kom-

missionen, at den tilladte bifangst på 49 % var høj, og at fiskeri efter hjertemuslinger

generelt anses for at være mere skadeligt for havbunden end fiskeri efter blåmuslin-

ger.

Fiskeristyrelsen oplyste i maj 2012 til Europa-Kommissionen, at styrelsen havde re-

duceret bifangstprocenten, så det kun var tilladt at have 10 % bifangst af hjertemus-

linger i Limfjorden.

Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen ikke fastsatte regler om maksimal bifangst

for hjertemuslinger på 10

i Limfjorden. Fiskeristyrelsen har i stedet fastholdt en

maksimal bifangst på 49

Fødevareministeriet har oplyst, at det var en fejl, at Fis-

keristyrelsen oplyste til Europa-Kommissionen, at der maksimalt måtte være en bi-

fangst på 10 % i hele Limfjorden. Ministeriet har oplyst, at det burde have fremgået i

svaret til Europa-Kommissionen, at bifangsten på 10 % kun skulle gælde for Natura

2000-områder. Rigsrevisionen kan konstatere, at Fiskeristyrelsen har fastsat vilkår

for fiskerne om, at bifangst af hjertemuslinger maksimalt må udgøre 10 % i Natura

2000-områder.

Fangstrejse

Fiskeristyrelsen definerer en

fangstrejse som tidspunktet,

fra fartøjet forlader havnen, til

fartøjet er i en havn igen.

Når der fiskes efter blåmuslinger, definerer Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen bi-

fangst som fangster, der er foretaget på samme fangstrejse, også selv om der er fis-

ket særskilt efter hjertemuslinger på fangstrejsen. Rigsrevisionen anbefaler, at Føde-

vareministeriet afklarer med Europa-Kommissionen, om ministeriets fortolkning af

fiskeri efter hjertemuslinger kan betegnes som bifangst.

28. Fødevareministeriet anmodede i 2020 DTU Aqua om årligt at fastsætte bære-

dygtige kvoter for fiskeri af hjertemuslinger. Ministeriet har i perioden 2020-2023

ikke brugt DTU Aquas anbefalede kvote til at fastsætte en kvote for bifangst af hjer-

temuslinger.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Rigsrevisionen kan konstatere, at der i perioden 2020-2023 er fanget flere hjertemus-

linger, end DTU Aqua vurderede var bæredygtigt. Den anbefalede kvote blev i de 3 år

overskredet med henholdsvis 6 %, 66 % og 29 %.

I efteråret 2023 påpegede DTU Aqua over for Fødevareministeriet, at bestanden af

hjertemuslinger kunne være i en kritisk forfatning. DTU Aqua anbefalede derfor, at kvo-

ten for fiskeri efter hjertemuslinger blev markant reduceret.

Fødevareministeriet har gældende fra 2024 fastsat en kvote for bifangst af hjertemus-

linger efter DTU Aquas anbefalinger inden for de områder, hvor DTU Aqua har vurde-

ret bestanden. Ministeriet har dog samtidig tilladt at fiske på en yderligere kvote for

hjertemuslinger i andre områder i Limfjorden, hvor bestanden ikke er vurderet.

Begrænsninger for fiskeri i sårbare områder

29. Vandplanten ålegræs er med til at sikre en god miljøtilstand i kystområder som fx

Limfjorden. I Limfjorden er der fastsat specifikke miljømål for ålegræs, der følger af

vandrammedirektivet. Fødevareministeriet er forpligtet til at sikre, at muslingefiske-

riet ikke hindrer, at miljømålene for ålegræs opfyldes.

30. Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriet i perioden april 2021-2024 har tilladt

fiskeri efter muslinger i områder, hvor Miljøstyrelsen har problematiseret dette af hen-

syn til miljømålene for ålegræs i Limfjorden.

Fødevareministeriet sendte i 2021 en bekendtgørelse om muslingefiskeri i høring hos

Miljøstyrelsen. Her påpegede Miljøstyrelsen, at reglerne i bekendtgørelsen var proble-

matiske i forhold til reglerne i vandrammedirektivet. Miljøstyrelsen påpegede, at reg-

lerne var med til at hindre, at miljømålene for udbredelsen af ålegræs blev opfyldt. På

trods af Miljøstyrelsens høringssvar undlod Fødevareministeriet at ændre bekendtgø-

relsens regler vedrørende dybdegrænserne for fiskeri i Limfjorden.

Fødevareministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2021 løbende har været i dialog

med Miljøstyrelsen om muslingefiskeriets påvirkning af ålegræs.

31. I oktober 2023 orienterede fødevareministeren fiskeriordførerne om, at det ikke

var muligt at fortsætte det nuværende muslingefiskeri i Limfjorden uden at være i

konflikt med reglerne i vandrammedirektivet. Fødevareministeriet vurderede, at i op

til 25 % af det område, hvor der foregår muslingefiskeri i Limfjorden, kunne fiskeriet

potentielt skade ålegræssets udbredelse.

Fødevareministeren oplyste derfor fiskeriordførerne om, at fremtidige tilladelser til fis-

keri efter muslinger i Limfjorden skulle sikre, at der ikke måtte fiskes i områder, hvor

der kan vokse ålegræs.

Ålegræs

Ålegræs vokser naturligt langs

de fleste af Danmarks kyster.

En naturlig forekomst af åle-

græs, som kun er svagt påvir-

ket af menneskelige aktivite-

ter, er vigtig for at sikre en god

miljøtilstand i de kystnære

økosystemer. Udbredelsen af

ålegræs er bestemt af lysfor-

holdene på havbunden.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

2.2. Kontroller

Administrativ og fysisk

kontrol

Administrativ kontrol omfat-

ter gennemgang af dokumen-

ter og registre, fx tjek af, om

der er de samme oplysninger

om motorerne i Søfartsstyrel-

sen og i Fiskeristyrelsen.

Fysisk kontrol består af må-

ling af motorens kraft på far-

tøjets skrueaksel. Den fysiske

kontrol gennemføres med as-

sistance fra et eksternt firma.

32. For at undersøge, om Fiskeristyrelsens kontrol af muslingefartøjer i Limfjorden har

været dækkende, har vi set på, om Fiskeristyrelsen har:

•

kontrolleret, om reglerne for motorkraft er overholdt

kontrolleret, om forbuddet mod at nedjustere motorer er overholdt

reageret på advarsler om regelbrud

kontrolleret, om reglerne for kvotekoncentration er overholdt.

33. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsens kontrol af muslingefartøjer i Limfjorden

har været helt utilstrækkelig.

Kontrol af, om reglerne for motorkraft er overholdt

34. Vi har undersøgt, om Fiskeristyrelsen har kontrolleret, om reglerne for motorkraft

er overholdt i Limfjorden. Reglerne har været gældende siden 2009.

35. Fiskeristyrelsen er forpligtet til at udarbejde risikobaserede kontrolplaner og til at

gennemføre kontrol af fartøjers motorkraft. Det fremgår af EU’s kontrolforordning. EU

har i en anden forordning om kontrollen fastsat krav om, at kontrolplanerne bl.a. skal

omfatte fartøjer, som ved national eller EU-lovgivning er pålagt begrænsninger i motor-

kraft. I Limfjorden er der fastsat en national motorbegrænsning på 130 kW, som Fis-

keristyrelsen skal føre både administrativ og fysisk kontrol med overholdes.

36. Undersøgelsen viser, at både Fiskeristyrelsens planlægning og gennemførelse af

kontrol af motorkraft er meget mangelfuld. Styrelsen har ikke planlagt eller ført kon-

trol med motorkraften på muslingefartøjer i Limfjorden de første 12 år efter, at regler-

ne blev indført. Kontrollen har i de efterfølgende år været mangelfuld.

37. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen har udarbejdet 3 kontrolplaner vedrøren-

de motorkraft i perioden 2020-2024. En kontrolplan indeholder bl.a. en beskrivelse

af omfanget af kontrollen og kriterier til udvælgelsen af fartøjer til kontrol.

Styrelsen har med udgangspunkt

i EU’s krav udarbejdet

én kontrolplan for hver af pe-

rioderne 2020-2021 og 2022-2023. Derudover iværksatte styrelsen en særlig kontrol-

plan, der var målrettet muslinge- og østersfartøjer i Limfjorden i perioden 2021-2022

(herefter Limfjordskampagnen). Den særlige kontrolplan blev iværksat på baggrund

af medieomtale.

38.

Den første kontrolplan

for perioden 2020-2021 var ikke i overensstemmelse med

EU’s

regler. Planen omfattede ikke fartøjer i Limfjorden, selv om der er krav herom, når

fartøjerne er omfattet af nationale regler om begrænsning i motorkraft.

39. Planlægningen af

Limfjordskampagnen 2021-2022

var mangelfuld. Fiskeristyrel-

sen havde ikke tilstrækkelige oplysninger om 25 % af fartøjerne. Bl.a. manglede der op-

lysninger om motortypen for flere af fartøjerne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Limfjordskampagnen blev desuden kun delvist gennemført, da Fiskeristyrelsen kun

gennemførte 10 af de 14 planlagte kontroller. Styrelsen har ingen dokumentation for,

hvorfor styrelsen ikke gennemførte de sidste 4 planlagte kontroller. De 4 planlagte

kontroller blev erstattet med kontrol af andre fartøjer i Limfjorden med en lavere risi-

kovurdering.

40.

Den anden kontrolplan

for perioden 2022-2023 skulle bestå af 7 administrative

kontroller og 5 fysiske kontroller med muslingefartøjer i Limfjorden. Fiskeristyrelsen

kan kun dokumentere, at én af de 7 administrative kontroller for Limfjorden blev gen-

nemført. Styrelsen gennemførte desuden ingen af de 5 planlagte fysiske kontroller i

Limfjorden. Det skyldes, at styrelsen suspenderede kontrollen.

41. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at styrelsen suspenderede kontrollen på et

ukorrekt grundlag. Fartøjernes motorkraft er registreret i Søfartsstyrelsen, og det er

denne registrering, som Fiskeristyrelsen tager udgangspunkt i ved en kontrol.

Fiskeristyrelsen blev primo 2022 usikker på, om styrelsens egne målinger af motor-

kraft var sammenlignelige med Søfartsstyrelsens registrerede motorkraft. Derfor su-

spenderede Fiskeristyrelsen i efteråret 2022 den fysiske måling af motorkraft.

I august 2023 blev Fiskeristyrelsens direktion forelagt en indstilling om at genoptage

kontrollen. Det fremgik, at der ikke var noget til hinder for at genoptage kontrollen. Fis-

keristyrelsens direktion besluttede ikke at genoptage kontrollen.

Fiskeristyrelsen kunne efter dialog med Søfartsstyrelsen i foråret 2024 konstatere,

at Fiskeristyrelsens fysiske målinger af motorkraft var sammenlignelige med de stan-

darder for måling af motorkraft, som lå til grund for Søfartsstyrelsens registrerede mo-

torkraft.

Kontrol af, om forbuddet mod at nedjustere motorer er overholdt

42. Vi har undersøgt, om Fiskeristyrelsen har kontrolleret, om forbuddet mod at ned-

justere motorer er overholdt. Forbuddet er en dansk bestemmelse, der er indføjet i

kapacitetsbekendtgørelsen. Reglerne har været gældende siden 2004.

43. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen de første 17 år, hvor reglerne har været

gældende, hverken har planlagt eller udført kontrol af, om motorer på fartøjer i Lim-

fjorden har været nedjusteret.

44. Fiskeristyrelsen har oplyst, at kontrol af, om motorer har været nedjusteret, var

en del af den administrative kontrol i Limfjordskampagnen.

45. Vi kan konstatere, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at der i Limfjord-

skampagnen var planlagt kontrol af, om motorer var nedjusteret. Vi kan endvidere kon-

statere, at der i perioden 2004-2024 ikke blev foretaget fysisk kontrol af, om moto-

rer var nedjusteret, og at administrativ kontrol ikke indgik i de øvrige kontrolplaner.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

46. Vores gennemgang viser, at Fiskeristyrelsen i forbindelse med planlægningen af

Limfjordskampagnen registrerede den motorkraft, som motorerne bliver leveret med

fra producenterne. Det fremgår af Fiskeristyrelsens oplysninger, at 2 fartøjer havde

motortyper, som producenterne kun leverer med motorkraft, der er større end det

tilladte. Rigsrevisionen har fået bekræftet hos producenten, at de ikke leverer moto-

rer, der er nedjusteret. Fiskeristyrelsen reagerede ikke på, at der var indikationer på,

at de 2 fartøjer havde ulovlige motorer.

Fiskeristyrelsen har på baggrund af denne undersøgelse fra Rigsrevisionen igangsat

en nærmere undersøgelse af sagen. Styrelsens undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

Reaktioner på advarsler om regelbrud

47. Vi har undersøgt, om Fiskeristyrelsen har reageret på advarsler om regelbrud i for-

hold til motorkraft eller nedjustering af motorer.

Kontrolfirma

Den fysiske kontrol gennem-

føres med assistance fra et

eksternt firma, fordi Fiskeri-

styrelsen ikke har de nødven-

dige kompetencer til at lave

fysiske kontroller af motor-

kraft.

48. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen ikke har fulgt op på de advarsler om brud

på reglerne om motorkraft, som styrelsen har modtaget fra kontrolfirmaet. Styrelsen

har heller ikke fulgt op på en lang række indikationer på regelbrud, som kontrolfirmaet

og styrelsens egne kontrollører har konstateret ved den fysiske kontrol.

49. I 2018 fik Fiskeristyrelsen på baggrund af en anonym henvendelse et kontrolfirma

til at foretage en fysisk kontrol af et muslingefartøj. Da kontrolfirmaet konstaterede en

meget lav motorkraft, advarede firmaet styrelsen om, at motoren kunne være nedju-

steret. Styrelsen reagerede ikke på advarslen.

50. I 2021-2022 gennemførte kontrolfirmaet en måling af motorkraften på 14 muslin-

gefartøjer. Kontrolfirmaet konstaterede, at 5 fartøjer havde for stor motorkraft. Fis-

keristyrelsens sagsbehandling af disse overtrædelsessager behandles i afsnit 2.3.

Vores gennemgang viser, at kontrolfirmaet herudover advarede Fiskeristyrelsen om

7 fartøjer, hvor der var indikationer på nedjusterede motorer og muligt brud på regler-

ne i forbindelse med kontrolmålinger. Styrelsen reagerede ikke på advarslerne. Boks

2 viser eksempler på advarsler fra kontrolfirmaet.

Boks 2

Advarsler fra kontrolfirma

Fartøj 1:

Ved en fysisk kontrol kunne kontrolløren ikke få adgang til fartøjet, før ejeren mødte op. Inden kontrolløren fik ad -

gang, gik en person ned i motorrummet. Det fremgår videre, at motoren er elektronisk styret, og at kraften elektronisk var

blevet reduceret. Kontrolløren advarede om, at personen kunne have justeret på motoren, inden kontrollen blev udført.

Fartøj 2:

Kontrolfirmaet advarede Fiskeristyrelsen om, at den målte motorkraft på et fartøj var bemærkelsesværdigt lav.

Motoren kunne potentielt være mekanisk nedjusteret. Kontrolfirmaet anbefalede, at styrelsen efterfølgende burde følge

dette fartøjs hastighed.

Fartøj 3:

Kontrolfirmaet advarede Fiskeristyrelsen om, at der på et fartøj var indikationer på, at motoren var nedjusteret.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Vores gennemgang viser, at kontrolfirmaet for de 4 andre fartøjer har noteret en ræk-

ke observationer, som kunne indikere, at motoren var nedjusteret. Det drejer sig ty-

pisk om fartøjer, hvor den målte motorkraft var meget lav i forhold det, der var regi-

streret i fartøjsregistret.

51. Boks 3 viser 2 sager, hvor kontrolfirmaet genmålte motorkraften og i den forbin-

delse advarede om muligt brud på reglerne.

Boks 3

Advarsler i forbindelse med genmåling af motorer

Kontrolfirmaet gav flere advarsler om muligt regelbrud i 2 sager, hvor fartøjsejerne fik fo retaget en ny måling, fordi der var

målt overskridelse af den tilladte motorkraft. De nye målinger blev gennemført på fartøjsejernes eget initiativ og blev ikke

foretaget af kontrolfirmaet.

Fartøjsejernes egne målinger viste, at motorkraften ikke overskred begrænsningen. Kontrolfirmaet advarede mod at god-

tage fartøjsejerenes egne målinger, da der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for de brugte målemetoder, og da mo-

torkraften kunne være nedjusteret, inden målingen blev foretaget.

Fiskeristyrelsen bad kontrolfirmaet om at udføre en 3. måling af motorkraften på de 2 fartøjer. Hensigten var at efterprøve

fartøjsejernes egne målinger. Kontrolfirmaets 3. måling viste, at motorerne ikke længere overskred reglerne for motorkraft,

og bekræftede dermed ejernes egne målinger.

Kontrolfirmaet advarede efter den 3. måling Fiskeristyrelsen om, at motoren på det ene fartøj kunne ændres, så den ef ter-

følgende kunne yde en højere kraft. Firmaet advarede for det andet fartøj om, at forhold i motoren var væsentligt ændrede i

forhold til kontrolfirmaets første måling, herunder at der var sket en (yderligere) nedjustering af motorens kraft.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

Eksemplerne fra boks 3 viser, at kontrolfirmaet flere gange advarede Fiskeristyrelsen,

og at styrelsen ikke fulgte op på firmaets advarsler om, at fiskerne kan have nedjuste-

ret motorerne inden genmålingerne.

52. Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen i flere af sagerne burde have fulgt op på

kontrolfirmaets advarsler.

53. Vores gennemgang viser, at Fiskeristyrelsens egne kontrollører i forbindelse med

kontrollen af muslingefartøjer i Limfjorden også gjorde en række observationer, som

indikerede, at fartøjer overtrådte reglerne for motorkraft. Boks 4 viser eksempler på

dette.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Boks 4

Eksempler på indikationer på regelbrud, som Fiskeristyrelsen ikke har fulgt op på

Fiskeristyrelsen konstaterede, at 4 fartøjer havde (kraftige) hjælpemotorer. Fiskerikontrollen undersøgte ikke, om hjælpe-

motoren kunne øge fartøjets samlede motorkraft til fremdrift af fartøjet. Hvis dette var tilfældet, ville det have betydet, at

fartøjets samlede motorkraft overskred begrænsningen for motorkraft i Limfjorden.

Fiskeristyrelsen konstaterede for 5 fartøjer, at fiskerikontrolløren ikke kunne måle motorens kraft, fordi der ikke var adgang

til den del af motoren, som målingen skulle foretages på. Kontrolløren havde dermed ikke mulighed for at måle, om motor-

kraften overskred begrænsningen i Limfjorden.

For ét fartøj fremgår det af kontrolrapporten, at motoren var nedjusteret fra 250 kW.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

Fiskeristyrelsen fulgte ikke op på nogen af de konstaterede forhold fra boks 4.

54. Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen i flere af sagerne burde have fulgt op på

kontrollørernes observationer. Styrelsen har oplyst, at det er korrekt, at styrelsen på

baggrund af uklare interne forretningsgange ikke har reageret på de advarsler, som

kontrolfirmaet har beskrevet i sine kontrolrapporter. Ansvaret for opgaven er nu lagt

entydigt hos kontorcheferne i de regionale kontroller.

Kontrol af, om reglerne for kvotekoncentration er overholdt

55. Vi har undersøgt, om Fødevareministeriet har udstedt regler for kvotekoncentra-

tion, og om Fiskeristyrelsen har kontrolleret, om reglerne for kvotekoncentration for

muslingefiskeri i Limfjorden er overholdt. Reglerne skal sikre, at kvoterne ikke samles

på for få fiskere, og at kvoterne bruges af ejerne

–

det såkaldte aktivitetskrav. Herud-

over skal reglerne sikre, at der er en grænse for, hvor meget af en fangstandel der må

udlejes til andre fiskere.

56. Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriets fastsættelse af regler om kvote-

koncentration har været mangelfuld. Ministeriet har på ét område ikke fastsat de reg-

ler, som fremgik af den politiske aftale fra 2017, og har på 2 andre områder først fast-

sat regler om kvotekoncentration henholdsvis 1�½ år og 3 år efter, den politiske aftale

blev indgået. Undersøgelsen viser også, at Fiskeristyrelsen ikke har ført en tilstrække-

lig kontrol med, om reglerne for kvotekoncentration for muslingefiskeri i Limfjorden

er overholdt.

57. I november 2017 blev der indgået en politisk aftale om indsats mod kvotekoncen-

tration i dansk fiskeri, herunder også for muslingefiskeri. Aftalen blev i juni 2018 sup-

pleret med en aftale om kvotekoncentration i Limfjorden. Et flertal i Miljø- og Fødeva-

reudvalget tildelte i februar 2019 den daværende minister en næse på grund af lang-

som implementering af aftalen fra juni 2018. Udvalget kritiserede, at bekendtgørelsen,

som udmøntede aftalen, først blev udstedt den 11. december 2018. Flertallet henstil-

lede på det kraftigste til, at ministeren fremadrettet loyalt og uden unødigt ophold fulg-

te det politiske flertal på fiskeriområdet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Fastsættelse af regler for kvotekoncentration i muslingefiskeriet

58. Vi har undersøgt, om Fødevareministeriet har fastsat de regler, som var forudsat i

de politiske aftaler fra 2017 og 2018.

Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriet på 2 områder (krav om aktivitet og reg-

ler for ejerskab) har fastsat regler henholdsvis 1�½ år og 3 år efter, den politiske aftale

blev indgået. På et 3. område (bestemmende indflydelse) er der ikke indført regler end-

nu.

59. Aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri fra november 2017 på-

lagde Fødevareministeriet at indføre regler om bestemmende indflydelse for fangst-

andele i muslingefiskeriet. Reglen om bestemmende indflydelse blev indført for at

modvirke stråmandsvirksomhed inden for fiskeriet. Stråmandsvirksomhed betyder i

denne forbindelse, at den fisker, der formelt står som ejer af en fangstandel, ikke er

den fisker, som i virkeligheden disponerer over fangstandelen. Det var hensigten, at

Fiskeristyrelsen skulle kontrollere for stråmandsvirksomhed ved at indhente oplys-

ninger om økonomiske mellemværender mellem fiskere.

Det fremgik videre af aftalen, at Folketinget skulle modtage et udkast til implemente-

ring af regler om bestemmende indflydelse i muslingefiskeriet inden udgangen af 1.

kvartal 2018. Fødevareministeriet oplyste 3. oktober 2019 til Folketingets fiskeriord-

fører, at der ved udgangen af 2019 ville blive indført regler om bestemmende indfly-

delse for fangstandele i muslingefiskeriet.

Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriet endnu ikke har indført disse regler.

60. Rigsrevisionen kan konstatere, at Fiskeristyrelsen har givet tilladelse til, at fiskere

kan leje fartøjer med tilhørende fangstandele. Der er kun fastsat regler om ejerskab

og leje af fangstandele, men ikke om leje af fartøjer med tilhørende fangstandele. Det

betyder, at fiskere ved at leje et fartøj reelt kan få adgang til at fiske mere end det, fis-

keren maksimalt må eje eller leje sig til.

61. Der blev ligeledes fastsat et aktivitetskrav til muslingefartøjer som led i den politi-

ske aftale om kvotekoncentration i Limfjorden fra juni 2018. Det fremgår af aftalen, at

muslingefartøjer i Limfjorden skal være aktive for at kunne opretholde deres tilladel-

ser til fiskeri. Aktivitetskravet blev fastsat for at forhindre, at kvoter blev tilknyttet far-

tøjer, der ikke er aktive.

Vores gennemgang viser, at Fødevareministeriet først fastsatte et aktivitetskrav til

muslingefartøjer i en bekendtgørelse i november 2019. Det var 1�½ år efter, den politi-

ske aftale om kvotekoncentration i Limfjorden blev indgået.

Fødevareministeriet har oplyst, at der frem til den 8. november 2018 ikke var klarhed

om aftalen om kvotekoncentrations endelige karakter, og at der først herefter blev

opstartet en proces om indførelse af aktivitetskravet. Aktivitetskravet var planlagt til

at træde i kraft den 1. juli 2019. Da der blev udskrevet valg i maj 2019, blev processen

yderligere forsinket frem til november 2019.

Aftale om indsats mod

kvotekoncentration

Regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti,

Socialdemokratiet, Enhedsli-

sten, Alternativet, Det Radika-

le Venstre og Socialistisk Fol-

keparti indgik den 16. novem-

ber 2017 aftale om indsats

mod kvotekoncentration i

dansk fiskeri. Aftalen omfat-

tede også muslingefiskeriet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

62. Det fremgik endvidere af aftale om kvotekoncentration i Limfjorden fra juni 2018,

at personer og selskaber maksimalt måtte eje 3 fangstandele til muslingefiskeri i Lim-

fjorden.

Undersøgelsen viser, at Fødevareministeriet indførte regler om personers ejerskab af

fangstandele i december 2018, men at ministeriet først indførte regler for selskabers

ejerskab af fangstandele i maj 2021

–

næsten 3 år efter indgåelsen af den politiske af-

tale.

Fiskeristyrelsens kontrol med kvotekoncentration

63. Vi har undersøgt, om Fiskeristyrelsen har kontrolleret efter de regler, der blev gen-

nemført på baggrund af de politiske aftaler i 2017 og 2018.

Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsens kontrol med, om reglerne for kvotekoncen-

tration for muslingefiskeri i Limfjorden er overholdt, har været utilstrækkelig.

64. Det følger af bekendtgørelsen om tilladelse til muslingefiskeri, at der maksimalt

må tildeles 50 fangstandele til muslingefiskeri i Limfjorden årligt. Herudover fremgår

det af bekendtgørelsen, at hver fisker maksimalt må eje 3 fangstandele til muslingefis-

keri i Limfjorden. Videre fremgår det af bekendtgørelsen, at der maksimalt på udlejes

75 % af en fangstandel til andre fiskere i Limfjorden.

Fangstandele i muslinge-

fiskeriet

Én fangstandel giver adgang

til at fiske 45 tons blåmuslin-

ger pr. uge.

65. Vores undersøgelse viser, at Fiskeristyrelsen ved en fejl i perioder har udstedt til-

ladelse til at fiske på mere end 50 fangstandele, og at fiskere har fået tilladelse til at

udnytte fangstandele, som de ikke ejede. Fejlen er, at der har været overlappende pe-

rioder i de tilladelser, der er udstedt, efter fangstandele er overdraget mellem fiskere.

Fiskeristyrelsen har derved tilladt dobbeltfiskeri på fangstandele i perioder fra få uger

til flere måneder. Konsekvensen er videre, at styrelsen i perioder har tilladt fiskere at

udnytte flere end de 3 fangstandele, som det er tilladt at eje.

Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at der har været overlappende perio-

der i tilladelserne til fiskeri, og at dette er en fejl i administrationen. Styrelsen har op-

lyst, at det er en fejl, der er opstået, når styrelsen har administreret fiskeres overdra-

gelser af fangstandele mellem hinanden. Styrelsen har oplyst, at der ikke er foregået

et overfiskeri i Limfjorden. Fejlene i tilladelserne har efter Fiskeristyrelsens opfattelse

ikke haft nogen betydning.

Rigsrevisionen anbefaler, at Fiskeristyrelsen gennemgår tilladelser for de andre typer

af kvoter i dansk fiskeri for at undersøge, om der har været lignende fejl i administra-

tionen.

66. Hvis en fisker ikke vil bruge sin fangstandel i fx 3 måneder, kan fiskeren udleje den

til en anden fisker. Det fremgår af bekendtgørelsen om muslinge- og østersfiskeri, at

der maksimalt må udlejes 75 % af en fangstandel til at fiske blåmuslinger gennem et så-

kaldt puljefiskeri. Puljefiskeri er, når flere fiskere går sammen om at udleje/leje fangst-

mængder til hinanden. Fiskeristyrelsen har oplyst, at alle fartøjer, der fisker efter blå-

muslinger i Limfjorden, er organiseret i et puljefiskeri.

Puljefiskeri

Puljefiskeri er fiskeri, der op-

gøres i fællesskab mellem fis-

kere eller fiskeriselskaber med

fartøjer, som fiskerne eller fis-

keriselskaberne er ejere af,

således at en deltager med sit

fartøj kan benytte de fangst-

rettigheder, som er tilknyttet

en anden puljedeltagers fartøj.

I puljefiskeriet udlejes og lejes

tilladelser/kvoter/årsmæng-

der af fx blåmuslinger mellem

fiskere. Puljefiskeriet kan også

varetage køb og salg mellem

fiskere og skal indsende op-

lysninger om puljefiskeriets

aktiviteter til Fiskeristyrelsen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Det fremgår af bekendtgørelsen om puljefiskeri, at puljefiskeriet skal indsende en års-

opgørelse, som bl.a. skal indeholde oplysninger om den samlede fangst af muslinger i

Limfjorden. Det fremgår af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri

fra 2017, at Fiskeristyrelsen løbende skal følge med i lejeforholdene for kvoter. Fiske-

ristyrelsen ville i den forbindelse årligt fremlægge en skriftlig orientering for aftalekred-

sen om udviklingen i udlejningen af kvoter.

67. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen aldrig har modtaget årsopgørelser fra pul-

jefiskeriet i Limfjorden og heller ikke har fulgt op på lejeforhold i muslingefiskeriet. Fis-

keristyrelsen ved derfor ikke, om der er udlejet mere end 75 % i puljefiskeriet i Lim-

fjorden. Styrelsen har derfor heller ikke afrapporteret om fiskernes lejeforhold til af-

talekredsen. Endvidere har styrelsen ikke ført kontrol med, om der er sket et overfis-

keri inden for puljefiskeriet.

Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2024 har anmodet puljefiskeriet i Limfjords-

puljen om at indsende de manglende årsopgørelser for perioden 2018-2023. Fødeva-

reministeren har den 26. november 2024 orienteret Folketingets Miljø- og Fødevare-

udvalg om, at Fiskeristyrelsen årligt vil udarbejde en redegørelse om udviklingen i le-

jeforholdene for kvoter. Fødevareministeriet forventer, at en samlet opfølgning fra sty-

relsen vil foreligge primo 2025.

2.3. Sanktioner ved overtrædelser af lovgivning om mo-

torkraft

68. Vi har undersøgt, om Fiskeristyrelsen har sanktioneret fiskere, der overtræder fis-

kerilovgivningens bestemmelser om motorkraft, jf. artikel 39 i kontrolforordningen.

69. Fiskeristyrelsen har som tidligere nævnt haft 5 sager i Limfjorden, hvor reglerne

om motorkraft er overtrådt.

Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen ikke har sanktioneret i de tilfælde, hvor sty-

relsen har konstateret overtrædelser af motorkraftbegrænsningen i Limfjorden. Sty-

relsen har dermed ikke fulgt egne retningslinjer.

Undersøgelsen viser også, at Fiskeristyrelsen har sagsbehandlet fiskere i og uden for

Limfjorden forskelligt i overtrædelsessager. Fiskeristyrelsen har oplyst, at håndterin-

gen af overtrædelsessager ikke har været korrekt og tilfredsstillende, og styrelsen vil

rette op herpå.

70. Fiskeristyrelsen udarbejdede i forbindelse med en orientering af Folketingets Mil-

jø- og Fødevareudvalg i september 2020 retningslinjer for sanktionering ved overtræ-

delse af reglerne om motorkraft. Det er 11 år efter, at

EU’s

regler om kontrol trådte i

kraft. Det fremgår af retningslinjerne, at fiskeri med for stor motorkraft i områder med

motorkraftbegrænsning betragtes som grove forseelser uanset afvigelsens størrelse.

Fiskeristyrelsen vil i sådanne tilfælde inddrage tilladelsen til fiskeri i 2 måneder. Fiske-

ristyrelsen har ikke udarbejdet retningslinjer for sanktionering ved overtrædelser af

forbuddet mod at nedjustere motorer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Fiskeristyrelsen udarbejdede i september 2021 et internt notat, hvor styrelsen beskrev

en række kriterier, som skulle være opfyldt, før der kunne sanktioneres for overtræ-

delser af regler om motorkraft. I notatet blev der lagt vægt på, at der skulle være ty-

delige tegn på, at motoren var nedjusteret, og at fartøjsejer burde have indset, at fartø-

jet havde for stor motorkraft, før der kunne sanktioneres.

71. Vores gennemgang viser, at Fiskeristyrelsen i perioden 2021-2022 konstaterede 5

overtrædelser i Limfjorden. I 2 af de 5 sager overskred målingen ikke begrænsningen

på motorkraft på 130 kW, men overskred fartøjernes registrerede motorkraft med me-

re end 10 %, hvilket er styrelsens bagatelgrænse.

Fiskeristyrelsen sanktionerede ikke i disse 2 sager, fordi styrelsen vurderede, at over-

skridelserne ikke var grove, og at fartøjsejerne ikke havde været bevidste om over-

skridelserne. Styrelsen gav heller ikke fartøjsejerne en henstilling, hvilket ikke er i over-

ensstemmelse med styrelsens retningslinjer fra september 2020 om sanktionsprak-

sis.

I de 3 resterende sager viste målingerne, at motorernes kraft overskred grænsen på

130 kW. I ingen af disse sager sanktionerede styrelsen, selv om styrelsens retningslin-

jer fra september 2020 havde kategoriseret denne type overtrædelse som grov. Fis-

keristyrelsens begrundelse for ikke at sanktionere fremgår af boks 5.

Boks 5

Årsager til, at Fiskeristyrelsen ikke tildelte sanktioner i 3 til-

fælde

I én sag sanktionerede Fiskeristyrelsen ikke overtrædelsen, fordi styrelsen vurderede, at

fartøjsejer ikke var bevidst om, at motoren kunne yde 142 kW, som kontrollen viste. Det

skyldes, at fartøjsejeren kunne fremvise dokumentation til styrelsen for, at motoren i

2006 var blevet nedjusteret

–

hvilket dog også var ulovligt

–

til at kunne yde 125 kW.

Styrelsen gav fartøjsejeren lov til at nedjustere motoren igen, så den ikke overskred mo-

torkraftbegrænsningerne i Limfjorden, og så motoren kunne yde den kraft, som var op-

lyst ved købet af fartøjet.

I de sidste 2 sager fik fartøjsejerne som en del af høringsproceduren foretaget egne må-

linger, efter styrelsen havde foretaget sin kontrol. Sagsbehandlingen blev stoppet, fordi

fartøjsejernes egne målinger og kontrolfirmaets genmålinger ikke viste samme overskri-

delser, og fordi Fiskeristyrelsen blev usikker på, om styrelsens egne målinger af motor-

kraft var sammenlignelige med Søfartsstyrelsens registrerede motorkraft. Den ene sag

blev forældet, mens den anden sag blev henlagt.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

Vi kan konstatere, at Fiskeristyrelsen ikke har sanktioneret 3 overtrædelser af motor-

kraftbegrænsningerne i Limfjorden.

72. I perioden 2020-2021 sanktionerede Fiskeristyrelsen 4 fartøjer for overtrædelser

af reglerne om motorkraftbegrænsninger i områder uden for Limfjorden. Dette frem-

går af boks 6.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Boks 6

Sanktionering af fiskere uden for Limfjorden i perioden 2020-

2021

Fiskeristyrelsen sanktionerede i 4 sager om overtrædelse af motorkraftbestemmelser-

ne uden for Limfjorden.

Fiskeristyrelsen tildelte bøder for at have fisket med større motorkraft end den, der var

anført i fiskefartøjets licens. I 3 af de 4 bødesager krævede styrelsen, at fartøjsejer ski f-

tede motor for at kunne opretholde tilladelse til fiskeri i områder med motorkraftbegræns-

ning. De 3 fartøjsejere anmodede i forbindelse med sagsbehandlingen om tilladelse til at

nedjustere motorkraften til det, der var lovligt i områderne. Dette afviste styrelsen med

henvisning til forbuddet mod nedjustering af motorer. Fartøjsejerne måtte først fortsæt-

te med at fiske i områder med motorkraftbegrænsning, når motorerne var udskiftet. De

3 fartøjer fik derfor udskiftet deres motorer.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

73. Vores gennemgang viser, at Fiskeristyrelsen har forskelsbehandlet fiskere ved be-

handling af overtrædelsessager vedrørende motorkraft:

Fiskeristyrelsen gav lov til at nedjustere motoren på et fartøj i Limfjorden. Styrel-

sen havde ét år tidligere afvist 3 fiskere uden for Limfjordens anmodning om at

gøre det samme. De 3 fiskere blev pålagt at udskifte motorerne, hvis de ønskede

at fortsætte fiskeriet.

•

En fisker fra Limfjorden blev ikke sanktioneret for overtrædelsen af bestemmel-

ser om motorkraft. Sagen blev henlagt, mens fiskere uden for Limfjorden blev sank-

tioneret for samme overtrædelsestype.

•

74. Vores undersøgelse viser, at Fiskeristyrelsen satte 2 ud af 5 overtrædelsessager

fra Limfjorden i bero på et ukorrekt grundlag. Sagerne blev sat i bero på baggrund af

styrelsens usikkerhed om, hvorvidt styrelsens egne målinger af motorkraft var sam-

menlignelige med Søfartsstyrelsens registrerede motorkraft. Den ene sag blev foræl-

det og den anden sag blev henlagt. Boks 7 viser et eksempel på en af disse sager.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Boks 7

Sagsforløb for overtrædelsessag af et fartøj i Limfjorden

Et fartøj blev målt til at have en motorkraft på 159 kW i Limfjorden og overskred dermed

begrænsningerne. Ejeren blev i september 2022 sigtet af politiet for overtrædelsen. Sa-

gen blev sat i bero frem til april 2024, fordi der opstod usikkerhed om fastsættelsen af

motorkraften i Søfartsstyrelsens Skibsregister og Fiskeristyrelsens Fartøjsregister.

Det fremgår af en intern korrespondance i Fiskeristyrelsen fra den 22. april 2024, at tviv-

len omkring målingen af motorkraften ikke længere udgjorde et problem for de igangvæ-

rende overtrædelsessager. Søfartsstyrelsen havde på det tidspunkt bekræftet, at fast-

sættelsen af motorkraften i Søfartsstyrelsens Skibsregister var direkte sammenlignelig

med Fiskeristyrelsens kontrolmålinger.

Den 22. april 2024 sendte Fiskeristyrelsen en besked til politiet om, at sagen kunne af-

sluttes. Ejeren af fartøjet blev ikke straffet for overtrædelsen.

Boks 7 viser, at Fiskeristyrelsen meddelte politiet, at sagen skulle henlægges, selv om

styrelsen vurderede, at der var grundlag for at gå videre med sagen.

75. Fiskeristyrelsen har oplyst, at håndteringen af overtrædelsessager ikke har været

korrekt og tilfredsstillende.

Fiskeristyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen i forbindelse med en gennemgang

af motorkraftområdet medio 2024 konstaterede, at der ikke var udarbejdet beskrivel-

ser af kontrollen af motorkraft. Styrelsen kunne derfor ikke sikre, at kontrollen blev

udført ensartet mellem de enkelte kontrolenheder. Der har tillige ikke været udarbej-

det en instruks for håndtering af overtrædelsessager, hvilket har betydet, at det ikke

har været muligt at sikre en ensartet sanktionering i sagerne i kontrolenhederne. Sty-

relsen har oplyst, at der nu er udarbejdet en beskrivelse af kontrollen af begrænsnin-

gen af motorkraft, der bruges af kontrolenhederne, ligesom ansvaret for at sikre en

ensartet sanktionering nu er placeret entydigt hos kontorcheferne i de regionale kon-

troller.

2.4. Orientering af Fødevareministeriet og Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg

76. Vi har undersøgt det faktuelle grundlag for Fiskeristyrelsens orientering af Føde-

vareministeriets departement og det faktuelle grundlag for departementets oriente-

ring af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om muslingefiskeri i Limfjorden.

77. Vi har gennemgået alle Fiskeristyrelsens skriftlige orienteringer og besvarelser til

departementet og departementets orienteringer og besvarelser til Folketingets Miljø-

og Fødevareudvalg, som vi har identificeret på baggrund af oplysninger fra ministeriet

og styrelsen. Vi har sammenholdt orienteringerne og besvarelserne med de oplysnin-

ger, som vi kan se, at Fiskeristyrelsen havde på daværende tidspunkt.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

78. Undersøgelsen viser, at Fiskeristyrelsen i 3 sager om muslingefiskeri i Limfjorden

har givet faktuelt forkerte oplysninger til Fødevareministeriet. Undersøgelsen viser vi-

dere, at Fødevareministeriet i 2 ud af de 3 sager har videregivet disse oplysninger til

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I ét ud af de 2 tilfælde har ministeriet efterføl-

gende berigtiget oplysningerne.

Kontrolplan 2020-2021

79. Fiskeristyrelsen har i marts 2020 givet oplysninger om kontrolplan 2020-2021 til

Fødevareministeriet, der ikke var i overensstemmelse med det faktuelle grundlag. Mi-

nisteriet har videregivet disse oplysninger til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

80. Det fremgår af artikel 62 i Europa-Kommissionens forordning 404/2011, at alle

områder med motorkraftbegrænsninger skal indgå i kontrolplanerne. Fiskeristyrel-

sen oplyste til Fødevareministeriet, at styrelsen havde fulgt forordningen. Rigsrevisio-

nen kan konstatere, at styrelsen ikke har fulgt forordningen, fordi kontrolplanen ikke

omfattede fartøjer i Limfjorden, selv om der også er motorkraftbegrænsninger i Lim-

fjorden. Herudover oplyste styrelsen heller ikke, at kontrolplanen ikke omfattede 7

andre danske havområder med motorkraftbegrænsninger, som også er omfattet af

reglerne i forordningen.

Fødevareministeriet

videregav i april 2020 Fiskeristyrelsens oplysninger til fiskeri-

ordførerne samt i december 2020 i et svar på spørgsmål fra Miljø- og Fødevareud-

valget om udtagninger af fartøjer til kontrol på baggrund af styrelsens oplysninger.

Fastsættelse af motorkraft

Andre områder med

motorkraftbegrænsning

•

Ud for Møns østkyst

Tannis Bugt

Ved Romsø

Ud for Thy-kysten

Ud for Hanstholm

Ud for Jyllands østkyst

Isefjord.

81. Fiskeristyrelsen har givet faktuelt forkerte oplysninger om, at producenter frem-

stiller motorer med en individuelt fastsat motorkraft på bestilling fra den enkelte fis-

ker. Fødevareministeren har videregivet disse oplysninger til Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg. Dette fremgår af boks 8.

Boks 8

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål fra Miljø- og Fø-

devareudvalget den 22. december 2020

Fødevareministeren

henholdte sig til Fiskeristyrelsens oplysninger i forbindelse med

svar på spørgsmål (nr. 392) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg,

at ”en

motor ofte

indkøbes til at yde en bestemt motorkraft. Det vil sige, at producenten fastsætter den

pågældende motor til at yde den ønskede motorkraft. Dermed kan motoren have en

fastsat motorkraft, der er lavere end det, som fremgår af et givent katalog.”

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

82.

Fødevareministeren

videregav oplysningerne til Folketingets Miljø- og Fødevare-

udvalg den 22. december 2020.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

83. Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2020 ikke havde undersøgt, om produ-

center fastsatte kraften af motorer på baggrund af specifikke kundeønsker. Dette

gav anledning til, at Fiskeristyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketin-

gets Miljø- og Fødevareudvalg på tilsvarende vis ikke var korrekt. Fiskeristyrelsen har

efterfølgende berigtiget oplysningerne fra boks 8 over for udvalget, idet styrelsen i

sin gennemgang vedrørende forvaltning af motorkraft- og redskabsområdet fra juni

2024 har oplyst, at styrelsens oprindelige forståelse af, hvordan motorkraft fastsæt-

tes, ikke var korrekt og fyldestgørende.

Fiskeristyrelsens sanktioner ved overtrædelse af regler om motorkraft

84. Rigsrevisionen kan konstatere, at Fiskeristyrelsen i september 2023 gav faktuelt

forkerte oplysninger til Fødevareministeriet om, hvorfor der ikke var sanktioneret i

overensstemmelse med de oplysninger, der er givet til Folketingets Miljø- og Fødeva-

reudvalg i september 2020. Dette fremgår af boks 9.

Boks 9

Forløb om Fiskeristyrelsens sanktionspraksis

Fiskeristyrelsen

redegjorde for sanktionspraksis til ministeriet i et notat af 1. september

2020. Det fremgik, ”at

overtrædelser konstateret ved fysisk kontrol i områder med kW-

begrænsning (fx område 22) betragtes som grove uanset afvigelsens størrelse. Fiskeri-

styrelsen vil i sådanne tilfælde inddrage licens i 2 måneder med fradrag af

årsmængder.”

Fiskeristyrelsens notat indgik efterfølgende i fødevareministerens oplysninger til Fol ke-

tingets fiskeriordførere den 3. september 2020.

Fødevareministeriet

blev i 2023 af en interessent i fiskeriet gjort opmærksom på, at Fis-

keristyrelsen ikke havde sanktioneret i overensstemmelse med den praksis, som frem-

gik af notatet af 1. september 2020. Fødevareministeriet efterspurgte derfor en forkla-

ring på, hvorfor tilladelser til fiskeri ikke var blevet inddraget i 2 måneder som oplyst til

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Fiskeristyrelsen

oplyste den 23. september 2023 departementet om, at kriterierne for

at inddrage tilladelser til fiskeri i 2 måneder ikke var til stede i de konkrete overtrædel-

sessager. Det fremgår af notatet at Fiskeristyrelsen vurderer, ”at

ingen af fartøjerne har

fisket i kW-begrænset område i forbindelse med den fysiske kontrol.”

Herudover vurde-

rer Fiskeristyrelsen,

”at

der ikke har været juridisk grundlag for at træffe afgørelse om

inddragelse af fiskerilicens, hverken på grundlag af fiskeri i kW-begrænsede områder

eller ved gentagne overtrædelser. Det bemærkes videre, at de gennemførte kontroller

ikke afslørede, at der var tale om evt. manipulation af motorkraft, hvilket ellers ville kun-

ne begrunde en afgørelse om inddragelse af fiskerilicens.”

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

85. Vi kan konstatere, at Fiskeristyrelsen gav Fødevareministeriet faktuelt forkerte

oplysninger. Vi kan således ud fra gennemgangen af sagerne konstatere, at der i de

konkrete sanktionssager var tale om fiskeri i områder med motorkraftbegrænsnin-

ger. Det fremgår også af en af sagerne, at der var tale om manipulation af motorkraft,

jf. boks 10.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden |

Boks 10

Konstatering af manipulation af motorkraft uden for Limfjor-

den

Ved en fysisk kontrol af et fartøj viste målingen klare tegn på, at der var manipuleret

med motorkraften. Ved første måling blev motorens maksimale kraft målt til 96 kW.

Kontrolløren kunne imidlertid konstatere, at motoren burde kunne yde en betydeligt

større kraft. Kontrolløren efterlyste en kontakt, der kunne udløse en større motorkraft.

Efter lidt betænkningstid låste ejeren af fartøjet et skab op og trykkede på en kontakt.

Fartøjets motorkraft kunne herefter måles til 343 kW.

Kilde:

Fiskeristyrelsen.

Det fremgår af Boks 10, at motoren på det pågældende fartøj var nedjusteret, og at

der var installeret en anordning, der kunne give motoren over 3 gange så meget mo-

torkraft, som den var registreret til at kunne yde.

Rigsrevisionen, den 9. januar 2025

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Metodisk tilgang

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Har Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag været dækkende?

Har Fiskeristyrelsens kontroller af ulovligt nedbremsede motorer og brud på motorbegrænsnin-

gerne været dækkende?

Har Fiskeristyrelsen sanktioneret, når kontrollerne har vist overtrædelse af reglerne, og hvilke sank-

tioner har Fiskeristyrelsens anvendt?

Har Fiskeristyrelsen suspenderet kontrol af motorkraft og sagsbehandlet sager om brug af ulovligt

meget motorkraft på et sagligt korrekt grundlag?

Har Fiskeristyrelsen reageret tilstrækkeligt på de advarsler om snyd med fysiske kontroller, som

styrelsen modtog fra kontrolfirmaet RDA Shiptech?

Er Fiskeristyrelsens fortolkningsændring af nedbremsningsforbuddet inden for lovens rammer, og

har ændringen været kommunikeret til departementet, Folketinget og fiskeriets interessenter?

Hvilket faktuelt grundlag lå til grund for styrelsens orienteringer om mulig ulovlig brug af motorkraft i

Limfjorden til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri?

Hvilket faktuelt grundlag lå til grund for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri s oplysninger

til Folketinget?

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 2.1.

Afsnit 2.2.

Afsnit 2.3.

Afsnit 2.2.

Afsnit 2.1 og 2.4.

Afsnit 2.4.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

alle 46 sager om kontrol af motorkraft 2018, 2020-2023

alle 26 sager om overtrædelse af regler om motorkraft 2015, 2018 2021-2023

alle 745 tilladelser til muslingefiskeri i Limfjorden gennemgået ved brug af soft-

wareprogrammet NVivo

relevant lovgivning

oplysninger til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende regulering af og

kontrol med muslingefiskeri i Limfjorden

korrespondance mellem Fiskeristyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

korrespondance mellem Fiskeristyrelsen og kontrolfirmaet, der udførte de fysiske

målinger af motorkraften

Fiskeristyrelsens redegørelse af 24. juni 2024 om gennemgang vedrørende forvalt-

ning af motorkraft- og redskabsområdet.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge, om Fiskeri-

styrelsen i perioden 2019-2024 har ført et tilfredsstillende tilsyn med muslingefiskeri

i Limfjorden.

Væsentlige love, regler og politiske aftaler

•

Lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) (jf. LBK nr. 205 af 1. marts 2023).

Forordning nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrol-

ordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

mv. (herefter kontrolforordningen).

Forordning nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rå-

dets forordning (EF) nr. 1224/2009.

Bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, jf.

seneste bekendtgørelse nr. 870 af 21/06/2023.

Bekendtgørelse nr. 2298 af 3. december 2021 om regulering af fiskeri efter mus-

linger og østers.

Bekendtgørelse nr. 2287 af 3. december 2021 om tilladelse til fiskeri efter muslin-

ger, østers samt kombinationer heraf, herunder om overdragelige fartøjstilladel-

sesandele (FTA-bekendtgørelsen).

Aftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Det Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti om indsats mod kvotekoncentration i dansk

fiskeri af 16. november 2017.

Udmøntning af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri 19. juni.

2018. Alle Folketingets partier indgik aftaler som led i indsatsen mod kvotekoncen-

tration i dansk fiskeri.

Udmøntning af aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 227: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2024 om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden

| Metodisk tilgang

Møder

Vi har holdt møde med Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen for at få indsigt i om-

rådet.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer

og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigs-

revisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).