Statsrevisorerne 2024-25
Beretning Nr. 2 Ministeren for grøn treparts redegørelse af 20. december til beretning nr. 2/2024 om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-75
Den 20. december
Ved brev af 22. oktober 2024 har Statsrevisorerne bedt mig om en ministerredegørelse for de foranstaltnin-
ger og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning nr. 2/2024 om tilsyn med landbrugets udledning af kvæl-
stof fra gødning giver anledning til.
Jeg tager Statsrevisorernes skarpe kritik af Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvæl-
stof fra gødning meget alvorligt. Det samme gør sig gældende for Statsrevisorernes kritik af Fødevaremini-
steriets kontrol med gødning og Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på mål for kvælstof-
reduktionerne, som, Statsrevisorerne har vurderet, er mangelfuld og utilstrækkelig. Som følge af den kon-
gelige resolution af 29. august 2024 er de undersøgte områder ressortoverført til Ministeriet for Grøn Tre-
part. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er ansvarlig for kontrol på gødningsområdet.
Jeg kan godt forstå, at Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik har skabt utryghed om, hvorvidt
landbrugerne leverer de aftalte reduktioner. Den tryghed skal selvfølgelig genskabes. Det er en forudsætning
for at få trygheden genskabt, at myndighederne løbende gennemfører en effektiv kontrol af landbrugets
gødningsanvendelse og de kvælstofreducerende indsatser.
Initiativer
Jeg præsenterede på et samråd i december 2024 tre initiativer, som bl.a. skal være med til at forbedre kon-
trollen og skabe større gennemsigtighed om regelefterlevelse, opgørelser af effekt mv.
De tre initiativer består af følgende:
•
Oplæg til et styrket kontrolregime
I
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
indgået den 18. november 2024 fremgår det, at regerin-
gen primo 2025 vil komme med et oplæg til drøftelse af mulighederne for et styrket kontrolregime, herunder
mulighederne frem mod ikrafttrædelse af den nye kvælstofreguleringsmodel i 2027.
Oplægget skal drøftes med aftalepartierne, hvorfor jeg på nuværende tidspunkt ikke kan redegøre for de
konkrete tiltag, og hvornår de vil være implementeret. Jeg forventer dog, at oplægget til det styrkede kon-
trolregime vil imødekomme flere af Rigsrevisionens kritikpunkter vedrørende kontrol.
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V