Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 207
Offentligt
2962238_0001.png
NOTAT
Èn indgang og fremdrift
J.nr. 2024-1115
Ref. annsc
Den 18. december 2024
Afrapportering vedrørende FN’s biodiversitetskonventionens 16. partskonfe-
rence, afholdt den 21. oktober til den 2. november 2024 i Cali, Colombia
Baggrund
FN’s
biodiversitetskonventionens 16. partskonference (COP16) fandt sted i Cali, Colombia, fra
den 21. oktober til den 1. november 2024.
Kongeriget Danmark deltog i forhandlingerne som en del af et samlet EU med repræsentan-
ter fra Ministeriet for Grøn Trepart, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Udenrigsministeriet
samt en repræsentant fra Grønlands Selvstyres Departement for Landbrug, Selvforsyning,
Energi og Miljø.
FN’s Biodiversitetskonvention (CBD), der udgør rammen om det globale
biodiversitetsarbejde,
blev vedtaget på FN’s Verdenstopmøde om miljø og udvikling i 1992 i Rio de Janeiro, Brasilien,
sammen med Klimakonventionen (UNFCCC) og Ørkenkonventionen (UNCCD). Der er i dag
196 parter (lande samt EU) til CBD.
Biodiversitetskonventionen har tre overordnede formål: 1) bevarelse af biodiversitet, 2) bære-
dygtig udnyttelse af biodiversitet, og 3) fair udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske res-
sourcer.
På COP15 i 2022 vedtog parterne til CBD den såkaldte Kunming-Montreal-aftale, som har til
formål at stoppe og vende udviklingen for tab af biodiversitet. Aftalen indeholder en vision, en
mission, fire overordnede mål for 2050 samt 23 konkrete handlingsorienterede målsætninger
frem mod 2030. Målene frem mod 2030 skal stoppe det globale tab af biodiversitet, mens må-
lene mod 2050 skal sikre global fremgang.
Væsentlige resultater på COP16
Hovedtemaet på COP16 var overordnet implementering af Kunming-Montreal aftalen fra
COP15 i primært fire hoveddele:
- Finansiering fra det globale nord til det globale syd af biodiversitetsprojekter for at opnå
Kunming-Montreal-aftalens målsætninger,
-
Indikatorer for monitorering af opfyldelse af de 23 globale mål i Kunming-Montreal-afta-
len,
-
Beslutning om, hvordan der skal foretages udbyttedeling fra brugen af digital sekvensin-
formation om genetiske ressourcer, og
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
•
www.mgtp.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om afrapportering fra COP16 til FN’s biodiversitetskonvention, fra ministeren for grøn trepart
2962238_0002.png
-
Etablering af et nyt og permanent underorgan til behandling af emner af betydning for
oprindelige folk og et tilknyttet arbejdsprogram frem mod 2030.
Finansiering
Der blev opnået tæt på enighed om en ny, opdateret finansieringsstrategi frem mod 2030 med
henblik på at implementere Kunming-Montreal-aftalens mål 19 om, at de finansielle ressour-
cer fra udviklede lande øges til minimum 20 mia. USD årligt i 2025 og til minimum 30 mia.
USD årligt i 2030.
Trods drøftelser nåede parterne ikke til enighed om at etablere en dedikeret global biodiversi-
tetsfond under CBD COP’ens myndighed og
dermed separat fra den Globale Miljøfacilitet, der
fungerer
som CBD’s såkaldte finansielle instrument.
Det var et meget stærkt og mangeårigt
ønske fra det globale syd, der møder tilsvarende modstand fra det globale nord og donorerne.
Uenigheden om disse finansieringsbeslutninger blokerede for vedtagelsen af andre beslutnin-
ger (se nedenfor).
Danmark kom til COP16 med ekstra 100 mio. kr. til den nye fond under den globale miljøfaci-
litet dedikeret til biodiversitet, den såkaldte Global Biodiversity Framework Fund (GBFF).
Indikatorer
I forhandlingerne nåede man stort set til enighed om valg af indikatorer samt en proces for det
videre arbejde med at sikre global opfølgning på implementeringen af målene i Kunming-
Montreal-aftalen. Vedtagelsen af denne beslutning blev dog blokeret af en række lande, da der
ikke var enighed om finansieringsbeslutningerne (se ovenfor).
Digital sekvensinformation
På COP15 i december 2022 blev det vedtaget, at der skal etableres en ny såkaldt mekanisme til
udbyttedeling fra brugen af digital sekvensinformation. På COP16 blev der forhandlet om,
hvordan denne mekanisme skulle udformes. Det var et stærkt ønske fra det globale syd, der
efterspørger bedre betaling for den udnyttelse af biodiversitet, som det globale nord foretager.
Der blev opnået enighed om, at etablere en ny fond (”Cali-Fund”), som virksomheder på frivil-
lig basis kan indbetale til, og som skal udbetale midler til lande/projekter i ulandene og til
oprindelige folk. Fonden er
dermed et eksempel på ”innovative funding”, dvs. finansiering, der
ikke er bistandsbaseret.
Oprindelige folk
Der blev opnået enighed om at etablere et nyt og permanent underorgan til behandling af em-
ner af betydning for oprindelige folk og et tilknyttet arbejdsprogram frem mod 2030. Hermed
sikres formel inddragelse af oprindelige folk i forhandlingerne og beslutningerne. Oprindelige
folk er ”vogtere” af nogle af verdens mest biodiverse regioner og deres forvaltningspraksisser
giver unik indsigt i biodiversitetsbevaring og klimaresiliens. De er dermed afgørende for im-
plementering af konventionens første og andet formål: bevarelse af biodiversitet og bæredygtig
udnyttelse.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 207: Orientering om afrapportering fra COP16 til FN’s biodiversitetskonvention, fra ministeren for grøn trepart
Desuden blev der opnået fremskridt ift. konventionens arbejde med sammenhængen mellem
klima og biodiversitet og mainstreaming/integration af hensyn til biodiversitet, havmiljø, her-
under vedrørende
EBSA’er (Ecological and Biodiversity Significant Areas) samt sundhed, in-
vasive arter, plantebeskyttelse m.v.
Da det ikke lykkedes at opnå enighed om finansiering og indikatorer samt nogle andre beslut-
ninger bliver forhandlingerne genoptaget den 24.-27. februar 2025 i Rom.
3