Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 205
Offentligt
2961016_0001.png
Hvorfor skal Bornholm ødelægges?
Nogle af vores politikere kæmper for at Bornholm skal ødelægges af gigantiske energi industrielle anlæg på land og
gigantiske vindmølleparker på havet, i første omgang på syd Bornholm og i havet syd for øen.
Hvis nogen ikke skulle vide det så har vi en fantastisk natur på Bornholms syd kyst med kyststrækninger og skrænter
der nogle steder kun er kendt af lystfiskere og vandrere der nyder naturen.
Problemet er bare at Bornholm ikke bliver ved med at have en fantastisk natur hvis disse ”grønne” industri planer
bliver til noget.
Bornholm er en lille natur perle i Østersøen og vi har
en
opgave og det er at aflevere Bornholm og naturen rundt om i
samme eller bedre stand end den var da vi arvede den.
Hvis vi afleverer Bornholm til vores efterkommere som en energi industri ø så har vi ødelagt Bornholm.
Nogle Bornholmske politikere siger vi skal ødelægge Bornholms natur pga. vores dårlige økonomi.
Det er et dårligt argument og energi ø Bornholm kommer ikke til hverken at redde eller gøre noget godt for vores
økonomi.
Vores store sociale udgifter på Bornholm skal betales af staten og derfor er der behov for en kommunal reform der
skal løse fordelingsproblemerne i Danmark. Det er jeg sikker på energibranchen i Danmark ikke hverken kan eller vil
hjælpe os med.
Jeg har en plan
Politikerne på Christiansborg skal lave en ny samlet energiplan for Danmark.
Professor i energiplanlægning hos Energinet, Brian Vad Mathiesen skrev for nylig i BT et råb om hjælp og gjorde
opmærksom på at Danmark i 2034 vil mangle strøm når det ikke blæser og solen ikke skinner.
Det vil sige at til den tid vil strømmen blive afbrudt og det vil være uvist hvornår den kommer igen.
Det betyder også at 250 havvindmøller syd for Bornholm ikke vil gøre nogen forskel da de ikke producerer strøm i
stille vejr.
Brint produktion vil heller ikke kunne løse problemet men kun afstedkomme en masse nye problemer der vil koste en
masse penge. Svingende strøm mængder fra vindmøller egner sig ikke til Brint produktion og det vil blive en alt for
ineffektiv brug af strømmen.
Energinet skrev at vi har nogle få år til at lave planer for hvordan vi kan undgå at mangle strøm, så det haster.
Det er ikke fordi jeg er vild med atomkraft men hvis fossile brændstoffer ikke må bruges til strøm produktion, så tror
jeg ikke der er noget alternativ til atomkraft og jeg tror vi bliver nødt til at bygge et atomkraftværk i Danmark hvis vi
skal have en stabil strøm forsyning.
Skal vi have atomkraft på Bornholm?
Det tror jeg ikke kan betale sig. Så skal det være et lille anlæg der passer til Bornholm. Et større atomkraftværk på
Bornholm vil have mange lighedstegn med energi ø Bornholm. Strøm produktion i stor skala kan ikke bruges på
Bornholm men skal sendes til Tyskland.
Så kan man igen spørge: Hvorfor skal Bornholm ødelægges med Tyske energi anlæg?
Det giver ingen mening og strøm tabet i transport først til Bornholm og derefter fra Bornholm til Tyskland bliver for
stort. Ligeledes bliver det ekstremt dyrt i kabler der skal gå begge veje.
Gigantiske transformatorstationer og anden energi industri skal bygges i Tyskland til den strøm de selv skal bruge.
Tyskland vil garanteret heller ikke betale Danmark en masse penge for noget de selv kan bygge.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 205: Henvendelse af 22/12-24 fra Torben Westh Jensen, Borgerforeningen Energi ø Bornholm om Energi ø Bornholm
Danmark bygger luftkasteller
Vores politikere på Christiansborg har lavet mange, alt for store planer om havvindmølle parker som kun kan
realiseres hvis flere lande er med. Det lyder godt i skåltalerne for den grønne omstilling men når planerne skal
realiseres bliver tingene komplicerede og der skal findes mange milliarder til finansiering.
I stedet for disse luftkastelplaner bør hvert land lave mindre og realiserbare planer som kan sættes i gang nu, hvis
politikerne mener det alvorligt med grøn omstilling.
Politikerne har for længe drømt om store luftkastel planer der skulle give store afkast til staten og igen har
grådigheden spillet fallit.
Energi ø Bornholm projektet vil ødelægge Bornholms natur og det vil ikke generere særlig mange arbejdspladser ud
over byggefasen som formentlig bliver udført af et udenlandsk firma og af udenlandsk arbejdskraft.
Hvis Bornholm bliver en energi industri ø vil det koste flere arbejdspladser end vi vil få pga. nedgang i turismen på
Bornholm og fraflytning af nuværende Bornholmere.
Bornholms natur skal fredes for store energi industri projekter og i stedet skal vi udvikle naturen på Bornholm med
flere nationalparker eksempelvis med små natur campingpladser.
Danmark skal samle de store havvindmølleparker i Nordsøen og holde de indre danske farvende og kystnære
områder fri for havvindmøller.
Den ensidige energi planlægning som kun handler om sol og vind energi tror jeg er en farlig vej for Danmark, der kan
resultere i at vi i perioder vil mangle strøm i Danmark.
Det vil resultere i et samfund der er ustabilt og usikkert og gøre at virksomheder bliver nødt til at flytte deres
produktion til andre lande.
Danmark skal have en stabil energiforsyning der ikke er baseret på luftkasteller og stærkt svingende strømpriser.
Christiansborgs energiplan for Danmark virker til at være ikke eksisterende eller helt i skoven og jeg mener det haster
med en realistisk samlet energiplan for Danmark der har bred opbakning i befolkningen og ikke kun i København.
En samlet energiplan for Danmark skal samtidig forholde sig til vores natur i Danmark og frede følsomme områder
som Bornholm.
Udskriv et valg
Måske er det tid til at vi får et folketingsvalg med afsæt i en samlet energiplan for Danmark så vi samtidig kan få en
debat og en plan med bred opbakning i befolkningen.
Mvh
Torben Westh Jensen
Søndre Landevej 110
3720 Aakirkeby