Den 7. oktober 2024
KOMMISSORIUM
for
Udvalg om revision af miljøskadereglerne
Baggrund
Der er i miljøskadeloven og en række sektorlove, herunder miljøbeskyttelsesloven, der samlet
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for så vidt
angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet), fastsat regler om
miljøskader.
Miljøskadereglerne finder anvendelse på særlige, kvalificerede skader, der forvoldes ved udøvelsen
af erhvervsmæssige aktiviteter, og har til formål at forebygge og afhjælpe miljøskader ud fra
princippet om, at forureneren betaler.
Miljøskadeloven aktiveres ved, at en myndighed (almindeligvis en kommune) efter en af
sektorlovene, f.eks. miljøbeskyttelsesloven, træffer afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade. Reglerne om udpegning af den ansvarlige samt
dennes umiddelbare pligter til at anmelde, forebygge, afværge og begrænse en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade følger ligeledes af sektorlovene.
Myndighedens afgørelse kan først træffes, når Miljøstyrelsen har godkendt dennes vurdering,
hvorefter sagens behandling overgår til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen skal herefter træffe afgørelse
om sikkerhedsstillelse og påbyde den ansvarlige at forebygge og afhjælpe miljøskaden eller faren
herfor.
Siden reglernes ikrafttræden i 2008 har miljøskadeloven alene været anvendt i to sager. Den
seneste sag var jordskredet ved landsbyen Ølst, hvor driften fra Nordic Waste A/S’ anlæg medførte
en overhængende fare for en miljøskade på den nærliggende Alling Å.
Nordic Waste A/S blev efter jordskredet påbudt at stille økonomisk sikkerhed for at dække de
forventede omkostninger forbundet med at forebygge en miljøskade. I umiddelbar forlængelse
heraf indgav Nordic Waste A/S konkursbegæring. Ved Nordic Waste A/S' konkurs kunne sagen
ikke længere behandles efter miljøskadeloven, da lovens anvendelse er betinget af, at virksomheden
kan stille sikkerhed. Ansvaret for sagen gik herefter igen tilbage til kommunen.
Forløbet har rejst spørgsmål ved måden, hvorpå princippet om, at forureneren betaler, er
udmøntet, idet forurenerens konkurs skubber opgaven med at afværge skaderne over på
myndighederne og i sidste ende regningen over på borgerne. På den baggrund er det relevant at se
på, om reglerne på området bør styrkes for at sikre princippet om, at forureneren betaler.