Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 193
Offentligt
2958230_0001.png
Den 7. oktober 2024
KOMMISSORIUM
for
Udvalg om revision af miljøskadereglerne
Baggrund
Der er i miljøskadeloven og en række sektorlove, herunder miljøbeskyttelsesloven, der samlet
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for så vidt
angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet), fastsat regler om
miljøskader.
Miljøskadereglerne finder anvendelse på særlige, kvalificerede skader, der forvoldes ved udøvelsen
af erhvervsmæssige aktiviteter, og har til formål at forebygge og afhjælpe miljøskader ud fra
princippet om, at forureneren betaler.
Miljøskadeloven aktiveres ved, at en myndighed (almindeligvis en kommune) efter en af
sektorlovene, f.eks. miljøbeskyttelsesloven, træffer afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade. Reglerne om udpegning af den ansvarlige samt
dennes umiddelbare pligter til at anmelde, forebygge, afværge og begrænse en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade følger ligeledes af sektorlovene.
Myndighedens afgørelse kan først træffes, når Miljøstyrelsen har godkendt dennes vurdering,
hvorefter sagens behandling overgår til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen skal herefter træffe afgørelse
om sikkerhedsstillelse og påbyde den ansvarlige at forebygge og afhjælpe miljøskaden eller faren
herfor.
Siden reglernes ikrafttræden i 2008 har miljøskadeloven alene været anvendt i to sager. Den
seneste sag var jordskredet ved landsbyen Ølst, hvor driften fra Nordic Waste A/S’ anlæg medførte
en overhængende fare for en miljøskade på den nærliggende Alling Å.
Nordic Waste A/S blev efter jordskredet påbudt at stille økonomisk sikkerhed for at dække de
forventede omkostninger forbundet med at forebygge en miljøskade. I umiddelbar forlængelse
heraf indgav Nordic Waste A/S konkursbegæring. Ved Nordic Waste A/S' konkurs kunne sagen
ikke længere behandles efter miljøskadeloven, da lovens anvendelse er betinget af, at virksomheden
kan stille sikkerhed. Ansvaret for sagen gik herefter igen tilbage til kommunen.
Forløbet har rejst spørgsmål ved måden, hvorpå princippet om, at forureneren betaler, er
udmøntet, idet forurenerens konkurs skubber opgaven med at afværge skaderne over på
myndighederne og i sidste ende regningen over på borgerne. På den baggrund er det relevant at se
på, om reglerne på området bør styrkes for at sikre princippet om, at forureneren betaler.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 193: Orientering om nedsættelse af udvalg til revision af miljøskadereglerne, fra miljøministeren
2958230_0002.png
Sagsforløbet om Nordic Waste A/S har desuden rejst en række spørgsmål om udformning af
miljøskadereglerne, hvilket bl.a. knytter sig til reglernes kompleksitet og effektivitet, den
begrænsede praktiske anvendelse samt kompetenceovergangen mellem myndighederne.
Sagen om Nordic Waste A/S understreger således samlet, at der er behov for at overveje, om
miljøskadereglerne skal revideres.
En revision af miljøskadereglerne bør tillige omfatte en gennemgang af relevante bestemmelser i
den øvrige miljølovgivning, hvorved der i særdeleshed sigtes til relevante bestemmelser i
miljøbeskyttelsesloven om bl.a. miljøgodkendelse og rækkevidden af myndighedens beføjelser.
Som eksempel vil forslag til modeller om krav til økonomisk sikkerhedsstillelse (f.eks. forsikring)
som betingelse for udøvelse af aktiviteten skulle sammentænkes med reglerne om vilkår til
miljøgodkendelsen.
På den baggrund nedsættes et udvalg, som skal gennemgå miljøskadereglerne, inklusiv afgrænsede
emner under den øvrige miljølovgivning, og komme med anbefalinger til ændring af reglerne.
Rammerne for udvalgets arbejde
Udvalgets arbejde skal tage afsæt i erfaringerne med sagen om Nordic Waste og det forudgående
udvalgsarbejde med overvejelser om revision af miljøskadereglerne, herunder
Lovkompasset
–
Anbefalinger fra ekspertpanelet vedrørende en fremtidig struktur for miljø- og
fødevarelovgivningen (2017)
og
Miljøansvarsreglerne
–
Rapport fra Overvågningsudvalget for
miljøansvarsreglerne (2015).
Miljøskadereglerne
Udvalget skal foretage en overordnet gennemgang af miljøskadereglerne og afdække behovet for
ændringer af reglerne. Udvalget skal udarbejde konkrete ændringsforslag, der knytter sig til de
enkelte bestemmelser i lovgivningen, uden at der forudsættes udarbejdelse af et egentligt udkast til
lovforslag med bemærkninger.
Udvalget skal bl.a. overveje følgende emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Gennemførelse af miljøansvarsdirektivet i én lov, der skal gælde på tværs af
miljølovgivningen
Ensartet gennemførelse af miljøansvarsdirektivet på tværs af sektorlovene, herunder
ansvarsnorm
Den ansvarliges underretnings- og handlepligter, herunder at pligterne er umiddelbare,
klare og sammenhængende
Myndighedskompetence og tilsyn
Kompetenceovergange, herunder delafgørelser
De underliggende myndighedsbeføjelser i sektorlovene, herunder miljøbeskyttelsesloven
Delegationsbeføjelser, herunder sikkerhedsstillelsens størrelse og andre vilkår, og
vejledning om miljøskadereglerne
Den ansvarliges pligt til at afholde og finansiere omkostninger, herunder myndighedens
administrative omkostninger
Overgangsregler
I forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet skal udvalget inddrage EU-Kommissionens
kommende evaluering af miljøansvarsdirektivet, der forventes at afsluttet i løbet af 2024.
Evalueringen vil
–
afhængig af dens nærmere indhold
–
kunne få betydning for omfanget af
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 193: Orientering om nedsættelse af udvalg til revision af miljøskadereglerne, fra miljøministeren
2958230_0003.png
udvalgets arbejde, idet Kommissionen på baggrund heraf kan vælge at foreslå ændringer til
miljøansvarsdirektivet. I så fald må udvalgets arbejde tilrettelægges herefter.
Miljøbeskyttelsesloven
Med udgangspunkt i overvejelserne om ændring af miljøskadereglerne skal udvalget foretage en
overordnet gennemgang af afgrænsede emner i miljøbeskyttelsesloven og foreslå modeller til
ændringer af reglerne inden for disse emner.
Udvalgets forslag til modeller om afgrænsede emner i miljøbeskyttelsesloven kan med fordel
afspejle rammerne for de modelforslag, der fremgår af
Lovkompasset.
Udvalget skal overveje følgende emner:
•
•
•
•
Miljøgodkendelse, herunder typen af aktiviteter, vilkår og betingelser
Krav om forudgående økonomisk sikkerhedsstillelse, f.eks. obligatorisk forsikring eller
indbetaling til kollektiv forsikring samt fordele og ulemper herved
Myndighedsbeføjelser, herunder de tilfælde hvor der ikke er en adressat for et
administrativt påbud
Tilsyn med listevirksomheder, herunder ansvarsfordelingen mellem myndighederne og
tilrettelæggelse af et risikobaseret tilsyn
I relation til ovenstående emner kan udvalget i relevant omfang foreslå, at anbefalinger bør
afspejles i en eller flere dele af øvrige miljølovgivning.
Virksomhedsregulering
Med afsæt i udvalgets konklusioner vedrørende miljøskadereglerne og dele af
miljøbeskyttelsesloven kan udvalget vælge at afgive mere generelle anbefalinger til en
modernisering af reguleringssystemet for virksomheder.
Formålet vil være at udnytte den fælles viden i udvalget til at drøfte mulighederne for en mere
fokuseret og effektiv virksomhedsregulering, der både sikrer en høj miljøbeskyttelse og en hurtig
og enkel sagsbehandling hos myndighederne, herunder miljøgodkendelse og tilsyn.
Sådanne anbefalingerne bør ses i sammenhæng med det forudgående arbejde om
miljøreguleringssystemet for virksomheder, herunder
Rapport fra Virksomhedsudvalg II (2011).
I den forbindelse kan udvalget generelt inddrage revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening), der bl.a. fokuserer på at fremme den grønne omstilling og en hurtigere
omstilling til vedvarende energi.
Økonomi og erhvervsmæssige konsekvenser
Udvalgets forslag, modeller og anbefalinger skal i videst muligt omfang bygge på principper om
forenkling og væsentlighed, således at der tages behørigt hensyn til erhvervsøkonomiske
omkostninger og administrative byrder.
Det forudsættes, at udvalgets anbefalinger og løsningsforslag så vidt muligt er udgiftsneutrale for
staten.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 193: Orientering om nedsættelse af udvalg til revision af miljøskadereglerne, fra miljøministeren
Drift af sekretariatet vurderes at omfatte to årsværk i to år i Miljøstyrelsen og et årsværk i
Miljøministeriets departement.
Udvalgets sammensætning og tidshorisont for arbejde
Udvalget sammensættes således:
•
En formand
•
En repræsentant for Advokatsamfundet
•
En repræsentant for Danske Advokater
•
To repræsentanter med særlig faglig indsigt i miljøretten
•
En repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening
•
En repræsentant for Dansk Industri
•
En repræsentant for Dansk Erhverv
•
En repræsentant for Kommunernes Landsforening
•
En repræsentant for Landbrug & Fødevarer
•
En repræsentant for Finansministeriet
•
To repræsentanter for Miljøministeriet
•
En repræsentant for Erhvervsministeriet
•
En repræsentant for Justitsministeriet
Andre myndigheder, organisationer og interessenter vil kunne inddrages i relevant omfang.
Udvalgets sekretariatsfunktion varetages af Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement.
Udvalget skal så vidt muligt afslutte arbejdet ved udgangen af 2025. Udvalget kan vælge at afgive
deludtalelser undervejs i arbejdet.
4