Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 189
Offentligt
Nu må dette her høre op.
Nu må vi have jer kære politikkere på banen.
Agersø d. 13-12-2024
Onsdag d. 11-12-2024, hørte vi hele dagen om, at der skulle oprettes en naturpark i
hele Smålandsfarvandet. Borgmesteren fra Slagelse kommune vil have området
udvidet helt til Korsør.
I dag den 12-12 har vi modtaget den nedenstående mail fra Miljøstyrelsen, hvori der
står at IWS har ansøgt om 3 importtilladelser. Vi forstår, at det drejer sig om 2 fra
Holland og en fra Norge.
Der er endnu ikke givet tilladelser til disse importer. Men Lad os slå fast, at det
absolut ikke giver mening, at man vil oprette naturpark, for derefter at give tilladelse
til import af udenlandsk spildevand til IWS, så det derefter hældes ud i
Smålandsfarvandet i mere eller mindre urenset tilstand i en kommende naturpark. I
dag kan IWS ikke engang rense det spildevand, som de modtager fra Danske
leverandøre godt nok.
Til jeres info, har IWS (RGS Nordic) 3 importtilladelser fra Norge, samt 1 fra Tyskland
som stadig er gældende.
Endnu engang kære politikkere, vi må have Miljøministeren til at stoppe alt import
af spildevand fra udlandet. IWS vil presse på, for at disse importtilladelser kommer
igennem for ellers vil virksomhedens indtjening ikke være tilfredsstillende.
Naturpark i Smålandsfarvandet hører i alles øren som noget godt, men det ville jo
være kedeligt, at naturparken fik navnet kemikalieparken i Smålandsfarvandet, det
vil nok ikke gavne det lokale miljø og turismen.
Venlig hilsen
Rent Havmiljø Nu.
Jan Rasmussen.
Søren Anker Jensen.
Henrik Toft Jensen.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 189: Henvendelse af 13/12-24 fra Foreningen Rent Havmiljø Nu om Nationalpark Smålandsfarvandet og forurening
2957317_0002.png
Kære Søren-Anker,
Mange tak for de fremsendte bemærkninger, som jeg venligst skal kvittere for at have modtaget.
Dine bemærkninger vil nu sammen med IWS' bemærkninger blive taget i betragtning og jeg vil få
udarbejdet en afgørelse med dertilhørende aktindsigtsrapport.
Jeg kan dog på nuværende tidspunk oplyse dig om, at der er tale om tre igangværende
ansøgninger som er omfattet af din aktindsigtsanmodning i perioden 01-11-2023 - 23- 11-2024,
hvor sagsbehandling fortsat pågår. Der er tale om følgende notifikationer: NL 724031, NL 722283
og NO 501769. Det er således også disse notifikationer, der vil blive udarbejdet afgørelse og
aktindsigtsrapport over.
Venlig hilsen
Cecilie Daastrup Andersen
Jurist | Affald og Data
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |
[email protected]
|
www.mst.dk