Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 187
Offentligt
2956943_0001.png
NOTAT
Landbrug, udtagning og natur
J.nr. 2024-848
Ref. ALAND
Den 11. december 2024
Notat om muligheden for at yde tilskud til vedligehold af ulvesik-
rede hegn
Problemstilling
Miljøministeren tilkendegav på samråd H den 23. november 2023 overfor Miljø- og Fødevareudvalget,
at Miljøministeriet undersøger mulighederne for tilskud til vedligehold af ulvesikrede hegn.
Baggrund
Tilskud til ulvesikring af hegn er omfattet af en gruppefritagelsesordning jf. EU's statsstøtteregler. Det
medfører, at der skal foretages en anmeldelse af, hvordan ordningen udmøntes i Danmark. Hvis admi-
nistrationsgrundlaget ændres, skal der foretages en ny anmeldelse.
Under ordningen kan der ydes tilskud til meromkostninger til drift af ulvesikre hegn. Konkret for ulve-
sikrede hegn vil det betyde, at der f.eks. kan ydes tilskud til ekstra slåning af græs under hegnstrådene
eller ekstra tidsforbrug til opsætning og nedtagning ved anvendelse af mobile ulvesikrede hegn. I be-
grænset omfang kan der også være tale om tilskud til udbedring af skader på hegnet samt udskiftning
af pæle og strømgiver m.v., men en væsentlig del af dette vil også skulle foretages på hegn i områder,
hvor der ikke er ulve, og er derfor ikke en merudgift i forhold til normal drift og vedligehold af hegn.
Der kan være flere delelementer på et ulvesikret hegn, og dermed kan reparationer i nogle tilfælde
være mere tidskrævende, hvilket kan betragtes som en merudgift.
Forudsat der tilvejebringes finansiering, anbefales en fast tilskudssats frem for en konkret vurdering af
enkeltsager. Terrænforhold, mikroklima og jordbund vil give forskellige udgifter, men rent administra-
tivt vil det være uforholdsmæssigt dyrt, at administrere en løsning med variabelt tilskud. Endvidere vil
det blive administrativt tungt for husdyrholderen, hvis alle hegn skulle vurderes individuelt.
Fastlæggelse af tilskudsniveauet forudsætter konkrete beregninger af den gennemsnitlige merudgift til
vedligehold på tværs af forskellige hegnstyper i Danmark. Beregning af det forventede udgiftsniveau
kan derfor indledningsvist kun baseres på skøn og tilgængelige sammenligninger.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i dialog med tre fåreavlere samt en fåreavlerfor-
ening fået oplyst følgende forventede udgiftsniveauer til vedligehold af ulvesikrede hegn:
o
(Fåreavler 1) kr. 5-10 pr. meter hegn årligt.
o
(Fåreavler 2) kr. 2-6 pr. meter hegn årligt.
o
(Fåreavler 3) kr. 5-10 pr. meter hegn årligt.
o
(Fåreavlerforening) kr. 10 pr. meter hegn årligt.
Her skal eksisterende udgifter til vedligehold af ikke-ulvesikrede hegn modregnes. Vurderingen er ba-
seret på vedligehold af stationære ulvesikrede hegn. Det vurderes, at merudgifter til opsætning og ned-
tagning af mobile ulvesikrede hegn kan være højere, afhængig af hvor ofte hegnet flyttes i løbet af sæ-
sonen.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 187: Notat om muligheden for at yde tilskud til vedligehold af ulvesikrede hegn, fra ministeren for grøn trepart
2956943_0002.png
En fremskrivning af forventet fremtidig etablering af ulvesikrede hegn kan baseres på det forventede
udgiftsniveau i tilskudspuljen for ulvesikrede hegn. Antages afløb for tilskudsordningen på 3 mio. kr. i
2024 og herefter 3,2 mio. kr. i 2025 og 3,6 mio. kr. i 2026
2027 ved den maksimale tilskudssats (20
kr. pr. meter hegn), fremskrives omfanget af etableret hegn og det sammenholdte forventede udgiftsni-
veau for forskellige tilskudsniveauer jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1
Eksempel på årligt udgiftsniveau for tilskud til vedligehold af ulvesikrede hegn eksl. administrationsudgift (mio. kr.)
Udgiftsniveau ved eksempelvise 2024
årlige tilskudssatser
70 km. hegn
- Kr. 3,25 pr. meter
0,2275
- Kr. 5 pr. meter
- Kr. 8 pr. meter
- Kr. 10 pr. meter
0,3500
0,5600
0,7000
2025
220 km. hegn
0,715
1,100
1,760
2,200
2026
380 km. hegn
1,235
1,900
3,040
3,800
2027
560 km. hegn
1,820
2,800
4,480
5,600
2028
740 km. hegn
2,405
3,700
5,920
7,400
Anm.: Ulveforvaltningen finansieres jf. Finanslov 2024 med 4,5 mio. kr. i 2024, 4,9 mio. kr. i 2025 samt 5,4 mio. kr. i 2026 og 2027. Heraf
er ca. trefjerdedele af midlerne øremærket til tilskudsordningen for ulvesikrede hegn.
Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
2