Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 180
Offentligt
2954434_0001.png
Dato
Side
10. september 2024
1 af 14
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt per mail til:
[email protected]; [email protected]
Journalnummer: 24-11-0000010
Høring over udkast til bekendtgørelse om brug af metanreducerende foder i 2025
Landbrug & Fødevarer hilser udkastet til bekendtgørelse velkomment, da det giver nye muligheder
for implementering af klimavirkemidler i dansk kvægbrug. Vi finder dog, at det er helt afgørende
med en række justeringer af bekendtgørelsen, for at den kan leve op til formålet om en hurtig
implementering af vigtige virkemidler til reduktion af Danmarks klimagasudledninger. Disse ønsker
til justering er beskrevet i høringssvarets generelle og specifikke bemærkninger.
Indledende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer har en stærk interesse i alle tiltag, der er med til at fremme en hurtig
implementering af virkemidler, der reducerer klimaaftrykket fra landbrugs- og
fødevareproduktionen. Det gælder i høj grad dette udkast til bekendtgørelse om brug af
metanreducerende foder i 2025.
Fra 1990 til 2021 har den danske kvægsektor reduceret udledningen af enterisk metan med 12 %.
Energistyrelsens klimafremskrivning fra 2023 viser også en markant reduktion i udledningen af
enterisk metan fra kvægs fordøjelse frem mod 2030. Sammenlignet med den klimafremskrivning,
der lå til grund for Landbrugsaftalens reduktionsmål for enterisk metan (KF21), overstiger denne
reduktion langt Landbrugsaftalens målsætninger. Vi mener derfor grundlæggende, at
Landbrugsaftalens reduktionsmålsætninger for enterisk metan fra kvæg er opfyldt, og at det
generelle reduktionskrav derfor er unødvendigt, men anerkender de politiske beslutninger på
området.
Landbrug & Fødevarer finder, at der med den grønne trepart er skabt et stærkt fundament for tæt
samarbejde mellem myndigheder, erhverv og interesseorganisationer, som skal være drivkraften i
en fortsat grøn udvikling af landbrugs- og fødevareerhvervet.
Derfor er vi grundlæggende glade for, at der er udarbejdet en kompensations- og tilskudsordning,
som kan fremme brugen af metanreducerende foder til kvæg. Denne ordning er et konkret
eksempel på, hvordan målrettede indsatser kan fremme og fremskynde implementeringen af de
virkemidler, som er nøglen til at nå Danmarks klimamålsætninger og bidrage til reduktion af de
globale klimagasudledninger.
implementering af disse klimavirkemidler.
Den korte tidsfrist hvormed det generelle reduktionskrav indføres og kompensations- og
tilskudsordningen oprettes, parallelt med notifikation af ordningerne i EU, øger risikoen for fejl og
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0002.png
Side 2 af 14
mangler betydeligt. Landbrug & Fødevarer ønsker på det kraftigste at understrege, at eventuelle
konsekvenser af den stramme tidsplan for implementering ikke må medføre øgede omkostninger
eller risiko for tilbagebetalingskrav for kvægbrugerne, fx i forbindelse med notifikationen hos EU, fejl
i tast-selv-systemet til ansøgning eller langsom sagsbehandling.
Landbrug & Fødevarer finder, at der trods den meget stramme tidsplan for bekendtgørelsens
ikrafttræden skal ske en række betydelige forbedringer, som beskrevet i vores generelle og
specifikke bemærkninger nedenfor. I det omfang det ikke er muligt at imødekomme forslagene på
kort basis, skal der som minimum ske en række betydelige forbedringer frem mod næste års
bekendtgørelse og ansøgningsrunden for 2026.
Generelle bemærkninger:
1)
Kompensations- og tilskudssatserne skal dække de reelle omkostninger for kvægbrugerne.
Der har været en klar forståelse mellem fødevareministeren og erhvervet, om at der skulle ske en
fuld kompensation af erhvervet i forbindelse med de i høringen beskrevne ordninger.
Derfor finder Landbrug & Fødevarer det meget utilfredsstillende, at bekendtgørelsens ordninger
medfører en række omkostninger for landmændene, som ikke dækkes af hverken kompensations-
eller tilskudssatserne.
Dette omfatter både administrative omkostninger til dokumentation, øget intern opfølgning og
kontrol med foderblandinger, og øget omkostning til separat blanding af kalvefoder, da disse ikke
kan fodres med ko-foder indeholdende 3-NOP. Dertil kommer de høje renteomkostninger forbundet
med det meget sene udbetalingstidspunkt for ordningerne (se generelle bemærkninger pkt. 3). Det
er også usikkert, om de i bekendtgørelsen fastsatte kompensations- og tilskudssatser vil dække
omkostningerne i 2025, da markedspriserne for metanreducerende foder forventes af variere (se
generelle bemærkninger pkt. 5).
Landbrug & Fødevarer finder det dybt problematisk, at de kvægbrugere, der vælger at gå ind i
tilskudsordningen, således pålægges betydelige ukompenserede omkostninger, samtidig med at
der i Aftale om deludmøntning af Grøn Fond fra 15. april 2024 angives, at hvis tilslutningen til
ordningen ikke er tilstrækkelig fra 2028, så hæves det ukompenserede krav. Uanset hvor stor
tilslutningen til tilskudsordningen bliver, vil det således påføre det samlede erhverv øgede
omkostninger.
2)
Garanti for at incitaments-betalinger ikke modregnes i kompensation eller tilskud.
I lyset af at ordningerne jf. pkt. 1 ikke dækker de reelle omkostninger for kvægbrugerne, er det helt
centralt for Landbrug & Fødevarer, at de ansvarlige myndigheder giver en garanti for, at hvis
virksomheder eller brancher ønsker at øge incitamentet til brug af metanreducerende foder gennem
en incitaments-betaling, vil dette ikke blive modregnet i den kompensation og det tilskud, som
kvægbrugerne har fået tilsagn om.
3)
Udbetalingstidspunkt for ordningerne medfører høje transaktionsomkostninger for
kvægbrugerne. Disse omkostninger skal dækkes.
Udgifterne til indkøb af de metanreducerende fodermidler vil typisk falde tidligt i tilsagnsperioden
eller løbende i den. Men udbetaling af kompensation og tilskud sker først over et år efter brugen af
fodertilsætning er påbegyndt. Den lange ventetid til udbetaling lægger derfor beslag på
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0003.png
Side 3 af 14
kvægbrugernes likviditet. Renteomkostningerne til dette likviditetstræk forventes at være relativt
høje, da den finansielle sektor betragter den generelle usikkerhed forbundet med udbetaling af
statslige tilskudsordninger som værende høj.
Hvis det ikke er muligt at justere kompensations- og tilskudssatserne til også at dække
ovenstående transaktionsomkostninger, bør der laves en ordning med løbende udbetaling eller
forskudsbetaling, således at transaktionsomkostningerne mindskes.
Erhvervet opfordrer til, at der oprettes en selvstændig enhed, som kan varetage det administrative
arbejde forbundet med en løbende udbetaling, efter samme model som blev anvendt i forbindelse
med mælkekvoterne, før deres afskaffelse.
4)
Ordningerne må ikke udelukke kvægbrug i vækst
Landbrug & Fødevarer finder det særdeles problematisk, at tildelingskriterierne i både
kompensations- og tilskudsordningen udelukker kvægbrug i vækst, fordi der maksimalt kan
udbetales støtte til det antal køer, som er registreret på bedriften 1. oktober 2024.
Med den løbende strukturudvikling vi har i dansk kvægbrug, bliver der hvert år færre men større
kvægbrug. Ved udelukkende at give tilskud til det antal dyr, man havde 1. oktober året før tilskud,
udelukker man de facto kvægbrug i vækst fra at tilslutte sig ordningen. Det er i praksis ikke muligt
at differentiere fodringen mellem køer med og uden tilsagn. Derfor vil besætninger i vækst enten
blive påtvunget ekstra omkostninger til fodertilsætning til de tilkomne køer, eller de må undlade at
gå ind i ordningen.
Der kan også være bedrifter, hvor det er hensigtsmæssigt kun at søge om tilskud til en del af
køerne. Derfor er det centralt, at det i ansøgningen og i udbetalingsanmodningen er muligt for
ansøger selv at specificere det antal af køer, der søges om tilskud til.
5)
Kompensations- og tilskudssatserne skal tage højde for pris-fluktuationer på
metanreducerende foder
Fra Landbrug & Fødevarers side er vi bekymrede for, at de på forhånd fastsatte satser for
kompensation og tilskud ikke vil være retvisende for omkostningerne til metanreducerende foder i
2025. Ved fastsættelse af satserne i bekendtgørelsen, er der ingen muligheder for at tilpasse dem
afhængig af den reelle markedspris på metanreducerende foder i tilsagnsåret.
Det er vigtigt, at der for ansøgeren er forudsigelighed i forhold til fastsættelse af tilskudssatsen, og
at det sikres, at tilskudssatsen er fastsat indenfor en ramme, der sikrer, at ansøgeren ikke på et
senere tidspunkt risikerer at møde et tilbagebetalingskrav som følge af fx overkompensation.
Usikkerhederne knytter sig både til brugen af fedt og fodertilsætning med 3-NOP (Bovaer). SEGES
Innovation har oplyst, at i forbindelse med afprøvninger og test af Bovaer i Danmark i foråret 2024,
blev der indkøbt Bovaer til en betydeligt højere pris end den, der ligger til grund for satserne i
udkast til bekendtgørelsen. Der hersker således en betydelig usikkerhed om den fremtidige pris på
Bovaer.
Ligeledes er der stor usikkerhed om prisen på fedtholdige fodermidler i øjeblikket og om
forsyningssikkerheden på disse produkter. Den forsinkede implementering af EU's EUDR-
forordning (Skovrydningsforordningen) bidrager betydeligt til denne usikkerhed. En stor del af de
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0004.png
Side 4 af 14
nødvendige fedtholdige fodermidler vil være omfattet af forordningens dokumentationskrav, men
der er endnu ingen afklaring af, hvordan dokumentationen skal gennemføres.
6)
Kompensationsansøgninger skal prioriteres først
I udkast til bekendtgørelse er angivet, at der ved overansøgning vil ske en prioritering af tilsagnene.
Denne sker ved at inddele ansøgningerne i 2 grupper: gruppe 1, som er ansøgninger om
kompensation eller om kompensation + tilskud og gruppe 2, som er ansøgninger kun om tilskud.
Landbrug & Fødevarer finder det meget problematisk, at gruppe 1 omfatter både ansøgninger kun
om kompensation og ansøgninger om både kompensation + tilskud, fordi der jf. udkast til
bekendtgørelsen vil blive trukket lod blandt ansøgerne inden for denne gruppe. Der er således en
risiko for, at der kan være ansøgere, som kun ønsker kompensation, der ikke får tilsagn.
Ansøgningerne skal naturligvis prioriteres, så alle, der søger om kompensation får tilsagn om dette,
hvorefter der prioriteres så mange som muligt af de ansøgere, der søger om tilskudsordningen.
7)
Ansøgningstekniske udfordringer må ikke forhindre landmænd, som er omfattet af det
nationale krav om fodertilsætning. i at søge om og få udbetalt kompensation og tilskud
Der er i de detaljerede bemærkninger til høringssvaret angivet en række ansøgningstekniske
udfordringer, som potentielt kan udelukke visse landbrugere fra at søge om tilskud fra ordningen.
Det drejer sig blandt andet om, at der stilles krav om, at ansøgeren skal være aktiv landbruger efter
grundbetalingsreglerne både i forbindelse med ansøgning og overdragelser af tilsagn, at udgifterne
til fodertilsætningsstoffer ikke må være afholdt på ansøgningstidspunktet, og at der gives mere
fleksibilitet i forhold til hvordan det obligatoriske krav i kompensationsordningen kan opfyldes m.v.
Det er vigtigt at disse dele justeres, så landbrugerne ikke bliver forhindret i at søge om
kompensation og tilskud.
8)
Kommentarer relateret til udmøntningen af krav om metanreducerende foder i bekendtgørelse
om godkendelse og tilladelse mv af husdyrbrug
Implementeringen af det krav, der ligger til grund for kompensations- og tilskudsordningerne i den
aktuelle høring, er forankret i Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse mv. af
husdyrbrug. Denne bekendtgørelse var i høring i juni måned, hvor Landbrug & Fødevarer afgav
høringssvar.
Landbrug & Fødevarer er helt uforstående overfor, at den bekendtgørelse, der skal regulere det
kommende nationale krav til fodertilsætning, ikke er udstedt endnu, til trods for at den har været i
høring før sommerferien. Det gør det svært at forholde sig til sammenhængen mellem denne
kompensations- og tilskudsordning og det nationale krav.
Det bidrager ikke til regelforenklingen, gennemsigtigheden eller forudsigeligheden, at området for
kravfastsættelse, tilsyn og håndhævelse af fodertilsætningsstofferne spredes på denne måde.
Forudsigelighed herunder indrettelseshensyn er et væsentligt retssikkerhedsprincip, og det er
meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at det ikke resulterer i kvægbrugere, der kommer i klemme
som følge af uklarheder og manglende eller forsinkede afstemninger som følge af denne fordeling.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0005.png
Side 5 af 14
Eftersom den endelige bekendtgørelse ikke er offentliggjort endnu, er der centrale kommentarer,
som det er nødvendigt at gentage i forbindelse med den aktuelle høring.
Det omfatter, at Landbrug & Fødevarer er meget bekymrede over det utroligt tunge administrative
arbejde, der skal til for at få nye relevante virkemidler med i ordningerne. Landbrug & Fødevarer
finder det unødigt administrativt tungt, at hele to bekendtgørelser skal tilrettes og sendes i høring,
før nye godkendte metanreducerende foder-virkemidler til kvæg kan tælle med. Dette vil forsinke en
i forvejen meget langsommelig og tung godkendelsesprocedure for nye klimavirkemidler og
miljøteknologiske løsninger.
Samtidig har Landbrug & Fødevarer en klar forventning om, at ordningen hurtigst muligt udvides
med yderligere fodertilsætningsstoffer, så snart der er tilstrækkelig dokumentation for deres effekt.
Dette gælder også brugen af fodertilsætning med 3-NOP til køer, som delvist er på græs, idet der
stadig vil være en effekt af fodertilsætningen, så længe køerne får en del af deres foder i stalden.
Landbrug & Fødevarer er også fortsat meget bekymrede over de meget høje niveauer af fedt i
foderet til køer, som er angivet i udkast til bekendtgørelsen om det generelle reduktionskrav.
Særligt de meget høje niveauer af fedt i foderet til goldkøer vækker bekymring, da præcis fodring af
goldkøer er utroligt vigtigt for køernes helbred efter kælvning og overgang til laktation.
Derudover vil Landbrug & Fødevarer henlede opmærksomheden på, at brugen af fedt i disse
mængder i kvægfoder ikke nødvendigvis er gavnligt for de globale klimagasudledninger, samt at vi
er bekymrede for, at brugen af fedt i de krævede mængder kan medføre forringelser af mælkens
kvalitet.
Begge dele skyldes, at SEGES Innovation vurderer, at fedt-kravet i høj udstrækning vil blive indfriet
med brug af mættet palmefedt. Umættede fedtkilder (fx rapsfrø) vurderes for risikable at bruge ved
niveauer højere end ca. 35 g FS/kg TS, ift. at mælkens fedt% og EKM-ydelsen falder. Endvidere er
mange mælkeproducenter bekendt med og vant til at håndtere palmefedt, som nemt iblandes
fuldfoderet, hvorimod rapsfrø (umættet fedt) kræver opbevaring i silo samt formaling/valsning,
hvilket vil kræve investeringer. Mættet palmefedt kan samtidig forventes at øge mælkeydelsen en
lille smule.
Desværre er palmefedts klimaaftryk højt, når man inkluderer Land Use Change (LUC). Kortlægning
af fodermidlers klimaaftryk er samlet i en GFLI-database, der anvender PEF-guidelines fra EU.
GFLI opgiver således et klimaaftryk per kg mættet palmefedt på 4,0 kg CO2e og rapsfrø ligger på
0,8 kg CO2e/kg rapsfrø. Når man anvender disse klimaværdier i foder- og klima-værktøjet NorFor,
viser beregninger, at den metan-reduktion, man opnår ved palmefedt, opvejes af det høje
klimaaftryk, der følger med palmefedtet. Således vil en ko-ration med hhv. 33 og 48 g FS/kg TS
medføre et klimaaftryk på hhv. 28,2 og 28,1 kg CO2e/ko/dag.
lt
mættet fedt medfører højere niveauer af frie fedtsyrer i mælken. Frie fedtsyrer har en risiko for at
medfører en harsk og ubehagelig smag i mælk og den ændrede fedtsyresammensætning kan også
have negative konsekvenser for mælkens forarbejdning til andre mejeriprodukter.
Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til de enkelte paragraffer i bekendtgørelsen:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0006.png
Side 6 af 14
Specifikke bemærkninger:
Krav om aktiv landbruger (§ 2 stk. 2 nr. 2, § 7 og § 11)
Det fremgår af udkastet til bekendtgørelse, at det er et kriterie for at få tilsagn om kompensation og
tilskud, at ansøgeren er aktiv landbruger (jf. § 7, pkt. 2). Hvis der foretages et producentskifte, skal
erhververen af tilsagnet også være aktiv landbruger (jf. § 12, stk. 3). Der henvises i § 2 stk. 2, pkt. 2
til, at det er definitionen i den gældende bekendtgørelse for grundbetaling, som er gældende.
Landbrug & Fødevarer har følgende væsentlige bemærkninger til denne del af forslaget:
Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at alle, som bliver omfattet af det nye lovkrav om
fodertilsætning, har mulighed at få kompensation. Dette er en væsentlig del af den politiske aftale
om at indføre kravet. Med den foreslåede definition vil der være landmænd, som kan blive
udelukket fra at få kompensation, fordi de ikke lever op til det definerede krav om at være aktiv
landbruger. Det er derfor nødvendigt, at der findes en løsning på denne udfordring.
Landbrug & Fødevarer mener, at kravet skal udgå af bekendtgørelsen, da alle bedrifter med mere
end 50 køer (minimumskrav) helt naturligt er aktive indenfor primær landbrugsproduktion og
dermed opfylder kravene i statsstøtteretningslinjerne. Alternativt skal det sikres, at landmænd, som
ikke kan få kompensation, bliver undtaget for det nationale krav.
Grundlæggende er Landbrug & Fødevarer uenig i, at det er nødvendigt at stille krav om, at
ansøgeren skal være aktiv landbruger efter samme definition som under
grundbetalingsbekendtgørelsen. I statsstøtteretningslinjerne (Del to, kapitel 1, afsnit 114, punkt 98)
fremgår det, at der kan gives
Dvs. virksomheder, som er aktive indenfor primær landbrugsproduktion. Eftersom der i ordningen
kun kan søges kompensation og tilskud til bedrifter, der som minimum er omfattet af det nye krav
om fodertilsætning, og derfor har mere 50 køer registeret i CHR-registeret, kan der ikke herske tvivl
om, at ansøgerne per definition er aktive indenfor primær landbrugsproduktion. Derfor ønsker
Landbrug & Fødevarer, at kravet udgår af bekendtgørelsen.
Eksempler på landmænd, som kan blive udelukket fra at få kompensation efter med den foreslåede
definition af en aktiv landbruger, er følgende:
Bedrifter som er etableret efter ansøgningsfristen for arealstøtte i april. Dette kan både være i
forbindelse med almindeligt ejerskifte, overtagelse efter konkurser og dødsboer og ved skift af
CVR-nummer (fx i forbindelse med skattefri virksomhedsoverdragelse). I udgangspunktet kan
sådanne bedrifter ikke opfylde kravet om at være aktiv landbruger efter den gældende definition,
da de ikke har søgt grundbetaling i år, og da de ikke har været medlem af register for
gødningsregnskab senest ved ansøgningsfristen.
Nogle producentskifter af tilsagn vil ikke kunne gennemføres, da den nye bedrift ikke kan leve op
til kravene for at være aktiv landbruger. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor den nye bedrift
først bliver oprettet efter ansøgningsfristen i 2025. Tilsagnet vil gå tabt
udbetalt kompensation og tilskud, hvis en bedrift ophører i 2025
overdrage den ophørende bedrifts tilsagn til en aktiv landbruger.
Landbrug & Fødevarer vil supplerende henlede opmærksomheden på, at der generelt er
-
landbrugspolitik. Vi har gjort opmærksom på dette i flere sammenhænge
og senest i forbindelse
og der vil ikke blive
og det ikke er muligt at
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0007.png
Side 7 af 14
med høringen af udkastet til CAP-plan for 2025 i Overvågningskomiteen. Det er vigtigt, at
definitionen generelt justeres, så den ikke spænder ben for både fx ansøgning om kompensation og
tilskud, og overdragelse af bedrifter.
Definition af ansøger/virksomhed (§ 2 m.v.)
,
Landbrug & Fødevarer går i den forbindelse ud fra, at man søger tilskud per CVR-nummer, og at
der ikke jf. statsstøtteretningslinjerne er lofter for, hvor meget et enkelt CVR-nummer eller evt.
koncern-forbundne CVR-numre kan søge.
Definition af mindstekrav (§ 2, pkt. 4)
vigtigt, at der sikres en ensartet terminologi i bekendtgørelse, vejledning m.v., som er logisk for
ansøgeren at forstå.
Særlige krav i ansøgningen for store virksomheder (§ 3 stk. 2 og § 5 stk. 4)
I bekendtgørelsesteksten stilles der særlige krav til ansøgere, som er såkaldte store virksomheder
(jf. definitionen i § 2, pkt. 6). For at være en stor virksomhed, skal virksomheden efter EU-reglerne
have enten en omsætning på mere end 50 mio. EUR, mere end 250 ansatte eller en balance på
mere end 43 mio. EUR. De krav, der stilles, er bl.a. beskrivelse af det kontrafaktiske scenario og
sikring af, at tilskuddet har den nødvendige tilskyndelsesvirkning.
Landbrug & Fødevarer er bekendt med, at disse krav stilles i retningslinjerne for statsstøtte, og det
er relativt usandsynligt, at der blandt de potentielle ansøgere vil være virksomheder, der falder i
er det vigtigt, at håndteringen af disse krav ikke medfører
en generel unødvendig og uproportional administrativ byrde for alle ansøgerne, fx i form af krav om
generel dokumentation af, at en ansøger ikke er en stor virksomhed.
Samtidig er det vigtigt, at der findes en præcis beskrivelse (enten i bekendtgørelse eller vejledning)
af, hvilke krav der stilles for store virksomheder til beskrivelse af det kontrafaktiske hændelsesforløb
og dokumentation herfor.
Prioritering (§ 5 stk. 1)
Landbrug & Fødevarer mener, at prioriteringsmodellen skal laves om, så den afspejler den politiske
aftale om ordningen. Det er i den forbindelse væsentligt, at alle, som bliver omfattet af det nye
lovkrav om fodertilsætning, får kompensation. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med midler til at sikre
kompensation til alle, skal de landmænd, der ikke kan få kompensation, undtages fra det nationale
krav.
Derfor ønskes det at prioriteringsmodellen har følgende rækkefølge:
1.
2.
Ansøgninger om kompensation
Ansøgninger om tilskud
Det vil sige, at en landmand, der udelukkende har søgt om kompensation, vil ligge i
prioriteringspulje nr. 1. For en landmand, der både har søgt om kompensation og tilskud, vil
landmandens kompensationsansøgning ligge i pulje nr. 1, og landmandens tilskudsansøgning vil
ligge i pulje nr. 2.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0008.png
Side 8 af 14
Indtræden i tilsagn (§ 6)
Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med en mundtlig henvendelse til Landbrugsstyrelsen fået
oplyst, at denne bestemmelse forventes at bortfalde. Det er i den forbindelse vigtigt, at det i stedet
muliggøres, at overdragelse af bedrifter i perioden frem til, der tildeles tilsagn, i stedet kan
håndteres ved et efterfølgende producentskifte af tilsagnet.
Kriterier for tilsagn (§ 7)
Helt overordnet er det en stor udfordring, at tilsagnet tildeles på baggrund af det antal dyr, der
befinder sig på ansøgerens bedrift den 1. oktober 2024. Det betyder, at bedrifter, som udvider
produktionen i 2025, ikke kan få hverken tilskud eller kompensation for de dyr, der ligger ud over
det antal dyr, der var på bedriften den 1. oktober. Det er nødvendigt, at ordningen tilrettes, så det
bliver muligt at udbetale kompensation og tilskud til det antal årskøer, som er til stede på bedriften i
2025. I den forbindelse skal det også være muligt at søge om tilskud og kompensation, hvis man
har færre end 50 konventionelle malkekøer den 1. oktober, men forventer, at antallet af årskøer vil
være over 50 stk. i 2025.
Det fremgår af § 7, pkt. 1, at udgifterne, der er ansøgt om kompensation og om tilskud til, ikke må
være afholdt, inden ansøgningen er indsendt. Landbrug & Fødevarer mener, at denne
bestemmelse er problematisk, da de kommende ansøgere allerede kan være i gang med at
forberede sig til at opfylde det nationale krav, der kommer til at gælde per 1. januar 2025 og at
forberede sig til den forventede kompensations- og tilskudsordning. Det kan for eksempel være, at
ansøgeren i år har dyrket raps med henblik på at anvende rapsen som fodertilsætning i 2025. Her
er det vigtigt, at udgiften til anvendelsen af rapsen først anses som afholdt i det øjeblik rapsen
anvendes til fodring. Indtil dette tidspunkt kan rapsen alternativt afsættes/sælges til et andet formål.
Derudover kan der være landmænd, som allerede inden tilsagnet har tegnet en kontrakt om indkøb
af fodertilsætningsstoffer eller fedt i 2025. Det er her vigtigt, at udgiften først betragtes som afholdt,
når indkøb af fodertilsætningsstoffet afregnes og foderstoffet anvendes.
Det er uklart, hvad forskellen er på de to kriterier i § 7 pkt. 3 og pkt. 4. Det kan overvejes, om
kriterierne kan slås sammen.
I § 7 pkt. 5-
statsstøtteregler. Herunder nævnes det blandt andet, at ansøgerne ikke må være kriseramte.
Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at kriseramte virksomheder kan have endnu
mere brug for at modtage kompensation og tilskud for at sikre bedriftens overlevelse, og at der i
den politiske aftale fremgår, at alle bedrifter skal have kompensation for indførelse af lovkravet.
Landbrug & Fødevarer ønsker derfor, at det revurderes, om det er nødvendigt at have denne
bestemmelse med i henhold til statsstøttereglerne. Det samme gælder i forhold til § 10, pkt. 3. I den
forbindelse er det vigtigt, at eventuelle kriseramte virksomheder har mulighed for at producentskifte
tilsagnet til den ikke-kriseramte virksomhed, som overtager den konkrete produktion.
I forhold til den administrative håndtering af § 7 pkt. 5-8 og § 10 pkt. 2-4 er det vigtigt, at der sker en
enkel administrativ håndtering af kriterierne og forpligtelserne, fx i form af underskrift af en
erklæring. Det bør desuden eksemplificeres enten i vejledningen eller i et spørgsmål-svar ark,
hvilke former for EU-støtte og nationalt finansieret støtte (pkt. 8), der konkret kan være uforenelig
med støtte under denne tilskudsordning.
Opbevaring af dokumentation (§ 9 stk. 2 og § 11 stk. 2)
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0009.png
Side 9 af 14
At stille et krav om opbevaring af dokumentation i 10 år efter udbetaling af støtte under
tilskudsordningen virker, tilskudsordningens karakter taget i betragtning, som meget
disproportionalt. Landbrug & Fødevarer mener, at kravet helt bør slettes, eller at antallet af år bør
reduceres. Som minimum så det svarer til det nationale krav om opbevaring af regnskabsmateriale
(5 år).
Landbrug & Fødevarer er bekendt med, at der i retningslinjerne for statsstøtte henvises til en
opbevaringsperiode for dokumentation på 10 år. Landbrug & Fødevarer vil dog gerne gøre
opmærksom på, at dette er en forpligtelse som medlemslandene skal opfylde og ikke nødvendigvis
den enkelte ansøger. Det bør derfor i den konkrete sammenhæng være tilstrækkeligt, at
Landbrugsstyrelsen opbevarer den nødvendige dokumentation, der er indsendt i forbindelse med
udbetalingsanmodningen, i den 10-årige periode.
Det er generelt vigtigt, at alle former for dokumentation accepteres, herunder både dokumentation i
parpirform og i elektronisk form.
Hvornår skal forpligtelserne være opfyldt? (§§ 9-11)
Det fremgår ikke tydeligt af bekendtgørelsesteksten, hvornår/i hvilken periode forpligtelserne skal
være opfyldt. Dette ønskes præciseret i bekendtgørelsen.
Forpligtelser for kompensation (§ 9)
Det er helt afgørende, at der gives yderligere fleksibilitet i forhold til hvordan mindstekravet kan
overholdes og samtidig udløse kompensation. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor mindstekravet
opfyldes ved anvendelse af aktivstoffet 3-NOP. Det fremgår af høringsbrevet, at mindstekravet kan
opfyldes ved anvendelse af 3-NOP i hele besætningen i 90 dage. Dette er meget ufleksibelt.
Det skal også være muligt at opfylde kravet ved, at det i stedet er fx halvdelen af besætningen, der
anvender 3-NOP i 180 dage. Dette skal ses i sammenhæng med, at nogle kvægbrugere har køerne
gående i forskellige staldanlæg, som i varierende grad er egnet til at kunne håndtere det nye
fodertilsætningsstof. Dermed kan kvægbrugeren nøjes med at fodre i den bedst egnede stald, og i
stedet anvende fodertilsætningsstoffet i en længere periode.
Det samme gælder, hvis en del af køerne i besætningen er på græs, og den resterende del af
køerne er på stald.
Forpligtelser (§10)
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, at det er en forpligtelse for kompensation og tilskud, at
tilsagnshavers malkekøer er korrekt registeret i CHR. Det er imidlertid uklart, hvad dette betyder i
praksis. Det er klart, at der selvfølgelig kun kan udbetales tilskud til de dyr, der er registeret korrekt i
CHR og dermed reelt har været på bedriften, men Landbrug & Fødevarer vil understrege
vigtigheden af, at registreringsfejl skal være tilladt, uden at tilsagnshaveren mister sit tilsagn, og
uden at det medfører sanktioner.
Vedr. forpligtelserne nævnt i § 10, pkt. 2-4, se bemærkninger til bekendtgørelsens § 7.
Generelt i forhold til § 10 er forpligtelserne i høj grad sammenfaldende med kriterierne i § 7. Der
ønskes en uddybende forklaring på, hvorfor det er nødvendigt at have dette sammenfald.
Forpligtelser i tilskudsordningen (§ 11)
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0010.png
Side 10 af 14
Det ønskes, at der på længere sigt
indføres mere fleksibilitet, så køerne har mulighed for
at
være
på græs en del af året.
Vedrørende krav til opbevaring af dokumentation i § 11, stk. 2 henvises til bemærkningen til
bekendtgørelsens § 9.
Overdragelse af tilsagn (§12)
Landbrug & Fødevarer mener, at kravet om, at erhververen af et tilsagn skal være aktiv landbruger
(opfylde betingelserne i § 7, nr. 2), fjernes. Se bemærkninger herom tidligere i høringssvaret. Den
tilfælde ikke vil være muligt. Dette vil være med til at bremse den naturlige udvikling i sektoren.
Det fremgår af udkastet, at det er muligt at overdrage tilsagnet frem til 31. december 2025. Det vil
sige frem til tilsagnsperioden slutter. Imidlertid skal der først søges om udbetaling af tilskuddet i
2026. Derfor er det meget vigtigt, at det sikres, at det er muligt at søge om udbetaling af tilskuddet
for alle bedrifter, uanset om bedriften er blevet omdannet eller overdraget i perioden 1. januar 2026
og frem til udbetalingsanmodnings- og udbetalingstidspunktet.
Derudover vil Landbrug & Fødevarer gerne have bekræftet, at der fx kan søges om overdragelse af
tilsagn den 31. december 2025, selvom bedriften er overdraget fx den 1. oktober 2025. Desuden
ønsker Landbrug & Fødevarer en bekræftelse af, at Tast-selv kan håndtere de relevante
overdragelser. Der har fx været store udfordringer med dette på projekttilskudsområdet.
Tilskudssatser (§13-16)
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at der i beregningsmodellerne for kompensation og tilskud
regnes med 328 dages laktationsperiode og 37 dages goldperiode, mens der i høringsbrevet
angives to andre fordelinger mellem laktation og goldperiode, hhv. 335 dages laktation og 30 dages
goldperiode for en årsko, samtidig med at det også beskrives, at en ko er gold 6-7 uger (42-49
dage) om året. Landbrug & Fødevafer ønsker en forklaring på, hvorfor man har valgt en
laktationsperiode på 328 dage.
Som nævnt i de generelle kommentarer er Landbrug & Fødevarer desuden stærkt bekymret for, at
bekendtgørelsens satser for kompensation og tilskud ikke dækker de reelle omkostninger for
kvægbrugerne.
Både kravet og tilskudsordningen medfører en række omkostninger for landmændene, som ikke
dækkes af hverken kompensations- eller tilskudssatserne. Dette omfatter både administrative
omkostninger til dokumentation, øget intern opfølgning og kontrol med foderblandinger, og øget
omkostning til separat blanding af kalvefoder, da disse ikke kan fodres med ko-foder indeholdende
3-NOP. SEGES Innovation har vurderet disse omkostninger til 40.000 kr per besætning per år.
Dette beløb inkluderer ikke omkostninger til analyser af 3-NOP eller fedt i foder i forbindelse med
evt. kontrol fra Landbrugsstyrelsen.
Dertil kommer de høje renteomkostninger forbundet med det meget sene udbetalingstidspunkt for
ordningerne, Udgifterne til indkøb af de metanreducerende fodermidler vil typisk falde tidligt i
tilsagnsperioden eller løbende i den. Men udbetaling af kompensation og tilskud sker først flere
måneder efter tilsagnsperiodens ophør. Den lange ventetid til udbetaling lægger derfor beslag på
kvægbrugernes likviditet. Renteomkostningerne til dette likviditetstræk forventes at være relativt
høje, da den finansielle sektor betragter den generelle usikkerhed forbundet med udbetaling af
statslige tilskudsordninger som værende høj.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0011.png
Side 11 af 14
Fra Landbrug & Fødevarers side er vi bekymrede for, at de på forhånd fastsatte satser for
kompensation og tilskud ikke vil være retvisende for omkostningerne til metanreducerende foder i
2025. Ved fastsættelse af satserne i bekendtgørelsen, er der ingen muligheder for at tilpasse dem
afhængig af den reelle markedspris på metanreducerende foder i tilsagnsåret.
Det er vigtigt, at der for ansøgeren er forudsigelighed i forhold til fastsættelse af tilskudssatsen, så
man reelt kompenseres for udgifterne, men også at det samtidig sikres at tilskudssatsen er fastsat
indenfor en ramme, så ansøgeren ikke på et senere tidspunkt risikerer at møde et
tilbagebetalingskrav som følge af fx overkompensation.
Usikkerhederne knytter sig både til brugen af fedt og fodertilsætning med 3-NOP (Bovaer). SEGES
Innovation har oplyst, at i forbindelse med afprøvninger og test af Bovaer i Danmark i foråret 2024,
blev der indkøbt Bovaer til en pris på 25 euro per kg. I IFROs baggrundsrapport for fastsættelse af
kompensationen er angivet en forventet pris på 19,25 euro per kg Bovaer. Dette betragtes som en
væsentlig forskel, og foderstofvirksomhedernes avance på forhandling af produktet må også
forventes at variere. Der er således betydelig usikkerhed om prisen på Bovaer i 2025.
Ligeledes er der stor usikkerhed om prisen på fedtholdige fodermidler i øjeblikket og om
forsyningssikkerheden på disse produkter. Den forsinkede implementering af EU's EUDR-
forordning (Skovrydningsforordningen) bidrager betydeligt til denne usikkerhed. En stor del af de
nødvendige fedtholdige fodermidler vil være omfattet af forordningens dokumentationskrav, men
der er endnu ingen afklaring af, hvordan dokumentationen skal gennemføres.
Moms (§ 18)
Landbrug & Fødevarer mener umiddelbart, at tilskuddet falder uden for momslovens
anvendelsesområde, da der ikke sker en modydelse eller leverance fra støttemodtager til
støttegiver. Samtidig antager vi, at støttemodtagerne er momsregistrerede virksomheder, da
ansøger skal have registreret flere end 50 konventionelle malkekøer i CHR. Vi skal derfor bede
Landbrugsstyrelsen om at redegøre for, i hvilke situationer momsen bæres endeligt af
støttemodtager, jf. § 18.
Udbetalingsanmodning (§ 17)
Der går alt for lang tid fra ansøgning om kompensation og tilskud (oktober 2024) til ansøgeren får
udbetalt tilskud (først i 2026). Dette er en stor likviditetsmæssig udfordring for ansøgeren. Det er
vigtigt, at tilskuddet udbetales væsentligt tidligere, end der er lagt op til for nuværende
eventuelle likviditetsomkostninger afspejles i tilskudssatsen.
Hvis det ikke er muligt at justere kompensations- og tilskudssatserne, til også at dække
likviditetsomkostningerne, bør der laves en ordning med løbende udbetaling eller forskudsbetaling,
således at disse omkostninger mindskes.
I den forbindelse fremgår det ikke af udkastet til bekendtgørelse, hvornår ansøgeren kan forvente,
at tilskuddet udbetales. Der bør fastsættes en frist for, hvornår tilskuddet senest udbetales til
ansøgeren.
og at
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0012.png
Side 12 af 14
Det er også nødvendigt med en klar beskrivelse af den dokumentation, der skal vedlægges
udbetalingsanmodningen. Foderplaner kan tage mange former, og er det nok med én eller kræver
det flere for året
og i så fald hvor mange?
Ligeledes kan årets mælkeydelse opgøres på flere måder, så dette ønskes også specificeret. Klare
beskrivelser af dokumentationskravene fra starten er en forudsætning for tillid til ordningen.
Se bemærkninger vedrørende overdragelse af tilsagn og udbetalingsanmodning ovenfor
(bemærkninger til § 11).
Nedsættelse af kompensation og tilskud (§19)
Det fremgår af § 19, at kompensation og tilskud kan blive nedsat, hvis forpligtelserne ikke
overholdes. Det fremgår ikke, hvordan nedsættelsen beregnes. Dette er et eksempel på manglende
forudsigelighed, at der blot står angivet, at kompensationen nedsættes ved manglende opfyldelse
af § 9.
Det er derfor ikke muligt at forholde sig konkret til omfanget og proportionaliteten i eventuelle
nedsættelser af kompensationen og tilskuddet. For Landbrug & Fødevarer er det helt centralt, at
eventuelle nedsættelser af kompensation og tilskud er proportionale og tager hensyn til den
manglende overholdelses alvor, omfang og varighed. Det bør derfor fremgå konkret, at denne
nedsættelse sker ud fra vurdering af alvor, omfang, varighed og gentagelse.
Retssikkerhedsmæssigt er det væsentligt med vished for, at reaktionen fra styrelsens side er
underlagt en forholdsmæssighedstest. Det gælder både i forhold til fx fejlregistrerede dyr (jf.
bemærkninger til § 10), antal dage på stald, overholdelse af minimumskravene m.v.
Det er vigtigt, at vejledningsmaterialet til ordningen indeholder en præcis beskrivelse af, hvordan
nedsættelser beregnes, som også inkluderer konkrete eksempler.
Desuden er det vigtigt, at der sikres sammenhæng med den nationale lovgivning, så det undgås, at
landmanden både får en bøde efter den nationale lovgivning
tilskudsordningen.
Det fremgår ikke af bekendtgørelsesudkastet, hvorledes ordningen vil blive kontrolleret. Vil der
alene være tale om en administrativ kontrol, eller vil ordningen også være omfattet af fysisk kontrol
og i hvilket omfang?
Landbrug & Fødevarer noterer sig i øvrigt, at der ikke er indsat hjemmel til bortfald af tilsagn og
tilbagebetaling af tilskud/kompensation.
Revisionsklausul (§ 20)
§ 20 indeholder en såkaldt revisionsklausul. Landbrug & Fødevarer vil anmode styrelsen om både
at være
og gøre - særligt opmærksom på revisionsklausuler. Det er helt afgørende, at
tilsagnshavere ikke uforvarende mødes med et tilbagebetalingskrav af dele af deres tilsagnsbeløb,
som følge af revisionsklausuler. Vi mangler f.eks. i bestemmelsen en præcisering af, i hvilken
periode (tilsagnsperioden?) revisionsklausulen er gældende, og imødeser eksempler på, hvilke
ændringer, der nærmere vil udløse revisionsklausulen. Det er væsentligt, at styrelsen medvirker til
at skabe bedst mulig oplysning og forudsigelighed, så man som landbruger er opmærksom på,
hvad man skal indrette sig i tillid til.
og får en støttenedsættelse i
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0013.png
Side 13 af 14
Det kunne i den forbindelse medvirke til at skabe gennemsigtighed, hvis hjemmelsgrundlaget for
muligheden for at afgive erklæring, jf. stk. 2 og 3, også angives, herunder forholdet til forordning
2021/2115 art. 70 stk. 7, hvoraf det fremgår, at hvis støttemodtager i tilfælde af revision
ikke vil
acceptere tilpasningen,
kan forpligtelsen (tilsagnet) ophøre uden at der kræves tilbagebetaling for
den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.
Digital kommunikation (§ 21-22)
Det er vigtigt, at notifikationssystemet i Tast-selv virker. Der har været udfordringer med rådgivere,
som ikke har fået notifikationer og derfor ikke har set høringsbreve og afgørelser m.v.
Landbrug & Fødevarer har flere gange tidligere påpeget, at det er nødvendigt, at
Landbrugsstyrelsen udviser fleksibilitet og godtager flere former for høringssvar og dokumentation,
og det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i sagen (afgørelse
22/07759) i efteråret 2022 har bekræftet, at Landbrugsstyrelsen ikke kan begrænse landbrugeres
indgang
i den konkrete sag til alene at kunne anvende Landbrugsstyrelsens app.
Landbrug & Fødevarer imødeser en bekræftelse af, at det hører med som en del af
Landbrugsstyrelsens sagsoplysningsforpligtelse (officialprincippet), at relevant anden form for
dokumentation indsendt også skal inddrages i sagsbehandlingen.
Landbrug & Fødevarer opfordrer desuden helt generelt til, at der tilføjes dispensationsmuligheder,
hvis Tast-selv systemet ikke er funktionelt så landbrugeren f.eks. kan indsende svar pr. mail i
sådanne situationer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Landbrug & Fødevarer finder, at der ikke er redegjort tilstrækkeligt for de administrative
omkostninger forbundet med ordningen, og som er beskrevet i bilaget vedrørende
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Vi mener, at krav og tilskudsordning medfører højere
administrative omkostninger end angivet i bilag, da det gennemsnitligt vil tage mere end 3,5 time
per bedrift at håndtere ansøgnings- og udbetalingsanmodningsprocessen.
Specifikation af aktivstof i tilskudsordningen
Landbrug & Fødevarer finder det generelt uhensigtsmæssigt, at denne bekendtgørelse specifikt
nævner konkrete afgrænsede virkemidler
i dette tilfælde fodertilsætningsstoffer med aktivstoffet
3-NOP. Den administrative byrde forbundet med inkludering af nye virkemidler i ordningen bliver
unødigt tung og langvarig, når hele to bekendtgørelser skal tilrettes og sendes i høring, før nye
godkendte metanreducerende foder-virkemidler til kvæg, kan tælle med. Dette vil forsinke en i
forvejen meget langsommelig og tung godkendelsesprocedure for nye klimavirkemidler og
miljøteknologiske løsninger.
Tilsagnsperiode
Landbrug & Fødevarer går ud fra, at tilsagnsperioden er 1. januar 2025 -31. december 2025. Dette
bør præciseres i bekendtgørelsesteksten.
Tilsagnsbreve
Det er vigtigt, at der i forbindelse med udsendelsen af tilsagnsbreve på ordningen vedlægges et
bilag med de væsentligste tilsagnsbetingelser.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Henvendelse af 10/12-24 fra Bjarne Engelbrecht Larsen om fødevaresikkerhed – Bovaer
2954434_0014.png
Side 14 af 14
Det er generelt i forbindelse med kommunikation om ordningen vigtigt, at det pointeres tydeligt, at
der skal være opdaterede oplysninger i CHR-registret. Det gælder både i vejledning, på
Landbrugsstyrelsens hjemmeside m.v.
Administrativ klageadgang
Der er ikke fastsat nogen bestemmelse om administrativ klageadgang, men Landbrug & Fødevarer
anmoder styrelsen bekræfte, at der naturligvis er en sådan administrativ klageadgang i henhold til §
27 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik og at en sådan klageadgang ikke er
gebyrbelagt, jf. § 19, nr. 5 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Med venlig hilsen
Maria Skovager Østergaard