MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 18
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 3, oktober 2024

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 107-24

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering vedlægges Miljø- og Ligestillingsministeriets samlenotat

vedrørende forbyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]

• www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Den 02.10.24

MIM 107-24

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af

plastgranulat for at reducere mikroplastikforurening

KOM (2023) 645

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at

reducere mikroplastforurening

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 645

side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af

plastgranulat for at reducere mikroplastikforurening

KOM (2023) 645

Revideret version af samlenotat af den 7. marts 2024. Nye afsnit er markeret med en streg i

margenen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at

reducere forurening af mikroplast. Forslaget er fremsat den 14. oktober 2023, og er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 23. november 2023.

Forslaget stiller en række obligatoriske krav til virksomheder om forebyggelse, opbevaring og

oprydning af plastgranulat, herunder at de omfattede virksomheder skal implementere udstyr og

procedurer for at undgå og reducere spild af plastgranulat. Kravene differentieres afhængigt af

størrelsen på virksomheden, hvorvidt virksomheden håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat

om året, og om der er tale om virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, og om

der er tale om EU eller ikke-EU-transportører af plastgranulat. Kravene er mere lempelige for

mikro- og små virksomheder. Forslaget indeholder desuden krav om, at der skal udvikles en

standardiseret metode til at opgøre tab og spild af plastgranulat, som EU-transportører og

virksomheder, der betjener anlæg til håndtering af plastgranulat, skal anvende til at estimere det

årlige tab af plastgranulat.

Forslaget forventes at have en positiv virkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU ved at

reducere tab af plastgranulat og dermed mikroplastforurening. Det forventes, at erhvervslivet vil

opleve øget administration og direkte omkostninger til at estimere tab af plastgranulat, udarbejde

risikovurderingsplaner, implementere udstyr og processer mv. Mange danske virksomheder har

allerede frivilligt forpligtet sig til at forebygge tab af plastgranulat, og de erhvervsøkonomiske

konsekvenser forventes derfor at blive afværget. Der forventes desuden begrænsede omkostninger

for staten til opsætning og administration af et register over håndtering af plastgranulat i Danmark

samt til tilsyn og afrapportering. Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, da det

reducerer tab af plastgranulat i naturen og dermed mindsker forurening af mikroplast.

Forslaget forventes at være på dagsorden for miljørådsmødet den 17. december 2024 til generel

indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 645 af den 16. oktober 2023 fremsat forslag til forordning om

forebyggelse af spild af plastgranulat mhp. at reducere mikroplastforurening. Forslaget blev oversendt

til Rådet i en dansk sprogudgave den 23. november 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-

artikel 192(1) (miljøbeskyttelse) og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes at være på dagsorden for miljørådsmødet den 17. december 2024 til generel

indstilling.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Formål og indhold

Formålet med forordningen er at forebygge tab af plastgranulat og dermed reducere

mikroplastudledning samt bidrage til målsætningen i EU-handlingsplanen for nulforurening i luft,

vand og jord om at reducere mikroplastudledning med 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2016.

Plastgranulat er det råmateriale (pulver, flager eller granulat), der bruges til at producere

plastprodukter og er qua dets størrelse i sig selv mikroplast.

Reduktion af mikroplastforurening

Det skønnes, at der årligt tabes mellem 52.000 og 184.00o tons plastgranulat i miljøet i EU svarende

til mellem 2.100 og 7.300 lastvogne, hvilket gør tabt plastgranulat til den tredje største kilde til

utilsigtet mikroplastforurening. Utilsigtet mikroplast er, når plastprodukter som f.eks. dæk eller

plastgranulat slides eller nedbrydes over tid, i modsætning til tilsigtet mikroplast, hvor man bevidst

har tilsat mikroplast til f.eks. kosmetik eller som fyld i kunstgræsbaner. Målsætningen om at reducere

mikroplastudledning med 30 pct. omfatter både tilsigtet og utilsigtet mikroplastudledning. Den

foreslåede forordning forventes at bidrage med en reduktion på 6 pct. i 2030 sammenlignet med 2016

svarende til mellem 25.000 og 140.000 tons/året.

Kommissionen estimerer, at utilsigtet mikroplastudledning udgør op mod 98 pct. af den samlede

mikroplastplastudledning svarende til mellem 730.087 og 1.808.198 tons. De største kilder til

utilsigtet mikroplastudledning er maling (som udgør 30-46 pct. af udledning) og dæk (der udgør 29-47

pct. af udledningen).

Nærværende forslag regulerer udelukkende tab af plastgranulat, da Kommissionen vurderer, at

mikroplastudledning fra maling på sigt forventes reguleret i ecodesignforordningen (ESPR), mens

mikroplastudledning fra dæk er adresseret i Euro 7-forordningen.

Eksisterende ordninger til at undgå spild af plastgranulat

Eksisterende ordninger til at undgå spild af plastgranulat, som Kommissionens forslag bygger på,

omfatter dels en ikke-juridisk bindende anbefaling under OSPAR-konventionen om at reducere tab af

plastgranulat i havmiljøet,

dels på den frivillige industristandard ”Operation Clean Sweep” (OCS), som

virksomheder kan tilslutte sig for at undgå tab af plastgranulat i miljøet. Plastics Europe og EuPC har

desuden udviklet en certificeringsordning, hvor virksomheder kan få verificeret, at de efterlever OCS.

Kommissionen vurderer, at selv med eksisterende frivillige ordninger til at begrænse tab af

plastgranulat, vil der i 2030 være et tab af plastgranulat på mellem ca. 42.000-170.000 tons, hvorfor

Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering.

Forslagets indhold

Kommissionens forslag til en forordning stiller krav om forebyggelse, opbevaring og oprydning af

plastgranulat til virksomheder, der håndterer mere end fem tons plastgranulat om året, og til EU- og

ikke-EU-transportører, der transporterer plastgranulat i EU.

Producenter og lageroperatører

De virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer mere end fem tons plastgranulat om året (f.eks.

producenter af plastgranulat, herunder baseret på genanvendt materiale, producenter af

plastkomponenter og/eller -produkter og lageroperatører), skal 1) udarbejde og løbende ajourføre en

risikovurderingsplan (RVP) for hvert anlæg, der håndterer plastgranulat.

I RVP’er

skal de vurdere,

hvor der er risiko for tab af plastgranulat, 2) implementere udstyr og procedurer, der forebygger og

sikrer hensigtsmæssig opbevaring og oprydning i tilfælde af, at plastgranulat tabes. Udstyr kan f.eks.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

være vakuumtætninger på slanger og industrielle støvsugere, mens procedurer f.eks. kan være, hvor

meget plastgranulat en given emballage kan bære, eller for rengøring af køretøjer. Der listes en række

udstyr og procedurer til hhv. forebyggelse, opbevaring og oprydning af plastgranulat, som

virksomheder, der betjener anlæg, skal forholde sig til, og 3) udarbejde en egenerklæring om

overensstemmelse med kravene i forordningen. Egenerklæringen om overensstemmelse fremsendes

sammen med risikovurderingsplanen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget ligger

(hvert femte år).

Mellemstore- og store virksomheder, der håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat om året, skal

desuden a) drøfte håndtering af plastgranulat på et ledelsesmøde årligt, b) etablere et oplysnings- og

træningsprogram og c) opstille procedurer til transportører, leverandører og underleverandører. De

skal endvidere udføre en intern vurdering med deres forpligtelser i forordningen og skal desuden

certificeres, hvorved en uvildig tredjepart kontrollerer, at virksomheden lever op til kravene i

forordningen. Hvis en virksomhed er registreret i EMAS, som er et miljøledelsessystem udviklet af

Kommissionen, kan de undtages krav om certificering, men skal til gengæld integrere håndteringen af

plastgranulat i deres EMAS-system.

Transportører

Transportører er afgrænset til dem, der transporterer plastgranulat ved hjælp af vejkøretøjer,

jernbanevogne eller fartøjer til sejlads på indre vandveje. Indre vandveje omfatter primært en række

forbundne floder, søer mv. på det europæiske fastland med ingen eller kun begrænset adgang til havet.

De transportører, der er omfattet af forslaget, skal implementere en række foranstaltninger, der

forebygger tab af plastgranulat og sikrer hensigtsmæssig opbevaring og oprydning herunder f.eks.

regelmæssig rengøring af containere og andre beholdere, reparation af beskadiget emballage, samt

sikre, at udstyr som støvsugere/koste/børster er tilgængeligt og sikre lukkede opsamlingsbeholdere

eller forstærkede opsamlingssække.

EU-transportører og virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, skal endvidere

sikre, at deres medarbejdere har fået træning i at håndtere udstyr, i at følge procedure og i at påtage sig

det ansvar, de har fået for at håndtere plastgranulat forsvarligt.

Medlemsstater skal udpege kompetent myndighed

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed har

tilsynsansvar. For at opfylde tilsynspligten gives den kompetente myndighed 1) adgang til alle

relevante dokumenter og oplysninger, der relaterer sig til et brud med forordningen, 2) beføjelse til at

påkræve disse relevante dokumenter og/eller oplysninger i et særligt format, 3) beføjelse til at

påbegynde et tilsyn og 4) adgang til anlæg. Den kompetente myndighed kan desuden kræve, at

virksomheder ændrer deres risikovurderingsplan herunder implementerer en bestemt foranstaltning

for at sikre effektiv forebyggelse af tab af plastik pellets eller oprydning.

Dertil skal den kompetente myndighed etablere og drifte et offentligt tilgængeligt register over 1)

antallet af virksomheder (fordelt på størrelse og økonomisk aktivitet) og deres anlæg, 2) EU-

transportører og deres logistikløsning til transport af plastgranulat, 3) antallet af

risikovurderingsplaner, 4) antallet af selverklæringer, 5) antallet af certifikater og 6) antallet og

resultater af miljøtilsyn og andre tiltag til at føre tilsyn med regelefterlevelse. Den kompetente

myndighed skal hvert tredje år rapportere en række oplysninger om håndtering af plastgranulat til

Kommissionen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Metode til opgørelse af spild af plastgranulat

Det foreslås i forordningen, at der skal udvikles en standardiseret metode til at opgøre mængden af

tabt plastgranulat. Metoden skal udarbejdes af et europæisk standardiseringsorgan eller af

Kommissionen som en gennemførselsretsakt, såfremt intet standardiseringsorgan accepterer

anmodningen om at udvikle en standardiseret metode. Seks måneder efter, at metoden foreligger, vil

både virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, og EU-transportører være

forpligtet til at opgøre mængden af plastgranulat, der tabes i miljøet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294)

medlovgiver. Sagen er blevet behandlet i Europa-Parlamentets miljøudvalg.

Den 23. april 2024 vedtog Europa-Parlamentet sit ændringsforslag. Ændringsforslaget fastslår, at

målet med reguleringen er at opnå nul tab af plastgranulat. I ændringsforslaget lægges der i

modsætning til Kommissionens forslag op til, at små virksomheder, der håndterer mere end 1.000

tons plastgranulat, omfattes af krav om certificering og egenerklæring om overensstemmelse med

kravene i forordningen. I ændringsforslaget forpligtes virksomheder med anlæg desuden til at mærke

opbevarings- og transportbeholdere med plastgranulat. Ændringsforslaget omfatter desuden krav til

transport af plastgranulat på havet på linje med øvrige transportører, og kravene til transport på hav

og indre vandveje udpensles. Endelig forpligter ændringsforslaget EU-Kommissionen til at undersøge

muligheden for kemisk sporbarhed på plastgranulat.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at udfordringen med mikroplastudledning

–

herunder tab af plastgranulat

–

er transnational. Mikroplast er stort set vægtløst og dermed mobilt og transporteres med vind og vand

fra et geografisk område til et andet. Kommissionen konkluderer derfor, at nationale tiltag ikke kan

løse problemet og bemærker, at 60 pct. af de europæiske havområder er internationale. Kommissionen

understreger således nødvendigheden af et fælles sæt krav til håndtering af tab af plastgranulat i

unionen og finder det afgørende for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Miljøbeskyttelsesloven § 5 fastslår, at den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, i

videst muligt omfang skal sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild

af materialer og energimæssige ressourcer.

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (nr. 2255 af 29/12/2020) stiller krav om, at

industrianlæg, der producerer polymerer og plastprodukter, skal miljøgodkendes. I denne

miljøgodkendelse forpligtes anlægsejerne til at forebygge spild og rydde op efter spild af bl.a.

plastgranulat inden for den matrikel, hvor anlægget, der skal miljøgodkendes, ligger. Det vurderes, at

den foreslåede forordning understøtter denne forpligtelse.

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (nr. 2079 af 15/11/2021)

fastsætter standardvilkår ved godkendelse af visse listevirksomheder efter bekendtgørelse om

godkendelse af listevirksomhed, jf. ovenfor.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Bekendtgørelse om miljøtilsyn (nr. 1536 af 09/12/2019) finder anvendelse på visse listevirksomheder,

der er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. ovenfor, og fastsætter regler

om tilsynsmyndighedernes forpligtelser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om en forordning, har reglerne umiddelbar retsvirkning i Danmark.

Der er imidlertid bestemmelser i forslaget, hvori det overlades til medlemsstaterne at fastsætte

supplerende regler, herunder regler om udpegning af kompetent myndighed og bestemmelser om

sanktioner. Da det vurderes, at forordningens formål falder under Miljøbeskyttelseslovens område,

skal det afklares, om der vil være et behov for at indføre hjemler til at udmønte sådanne bestemmelser

i en ny bekendtgørelse eller om Miljøbeskyttelseslovens gældende bestemmelser om supplering af

forordninger på lovens område er dækkende. En vedtagelse af forslaget kan således medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning til at udmønte bestemmelser om regler om udpegning af kompetent

myndighed og straf.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have økonomiske konsekvenser for staten og erhvervet.

Det estimeres, at forslaget vil indebære statsfinansielle omkostninger på 7,2 mio. kr. i 2027 og 1,5 mio.

kr. om året fra 2028 og fremefter. Staten vil have omkostninger til at oprette og administrere et eller

flere registre. Det offentlige vil ydermere have omkostninger til at oplyse om og føre tilsyn med

forordningen. En del af dette tilsyn forventes at kunne finansieres af brugerbetaling. Det bemærkes, at

det følger af budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for eksisterende bevillingsramme.

Det estimeres, at forslaget vil medføre erhvervsøkonomiske omkostninger for danske virksomheder på

14,6 mio. kr. i 2027, hvoraf de 14,2 mio. kr. falder på virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer

plastgranulat, og 0,4 mio. kr. falder på transportører. Af de 14,6 mio. kr. i 2027 er 10,7 mio. kr.

egentlige omstillingsomkostninger, og de 3,9 mio. kr. er omstillingsomkostninger, der falder i 2027.

Ud af erhvervsøkonomiske konsekvenser på 14,6 mio. kr. i 2027 er 10,3 mio. kr. administrative

omkostninger. Forslaget estimeres at medføre løbende omkostninger på 9,6 mio. kr. fra 2028 og frem,

herunder 6,0 mio. kr. for virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, og 3,7 mio.

kr. for transportører. Af de 9,6 mio./året kr. i løbende omkostninger, er 3,7 mio. kr./året løbende

administrative konsekvenser. Virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, vil have

administrative omkostninger til bl.a. at udarbejde og opdatere risikovurderingsplaner, implementere

udstyr og procedurer, udarbejde selverklæringer, opgøre tab og spild af plastgranulat. I tillæg vil disse

virksomheder have efterlevelsesomkostninger til køb af udstyr, evt. certificering og evt.

kompetenceudvikling. Det skønnes, at ca. 80 pct. af danske virksomheder, der betjener anlæg, der

håndterer plastgranulat, allerede lever op til Operation Clean Sweep, og deres meromkostninger vil

derfor være mindre end for virksomheder, der ikke har forpligtet sig til OCS.

Mellemstore- og store virksomheder, der betjener anlæg med mere end 1.000 tons plastgranulat, vil

desuden have administrative omkostninger til at udføre interne vurderinger og til certificering.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Transportører skønnes i mindre grad at have implementeret procedurer og udstyr til at undgå tab af

plastgranulat. Transportører vil derfor at have administrative og direkte omkostninger til at

implementere foranstaltning til at forebygge og håndtere spild af plastgranulat.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil forebygge spild og tab af plastgranulat i Danmark, og dermed vil reducere

mikroplastforureningen. Da mikroplast er mobilt, kan mindre mikroplastudledning i EU føre til

mindre mikroplastforurening i havene omkring Danmark. Forslaget forventes derfor at have en positiv

virkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget og i Transportspecialudvalget. Der er indkommet

følgende høringssvar:

Danske Havne bemærker indledningsvist, at det er vigtigt at forebygge tab af skadelige stoffer som

plastgranulat. Danske Havne bemærker, at erhvervshavnene kan være operatører under lastning og

losning, hvorfor forslaget er relevant for dem. Danske Havne opfordrer til, at kravene i forordningen

gøres håndterbare og stemmer overens med øvrig regulering som internationale regler for

bulkhåndtering og dansk praksis. Danske Havne forudsætter, at der er proportionalitet i kravene, og

anerkender samtidig vigtigheden af en særlig påpasselighed ved håndtering af plastgranulat i

nærheden af vand.

Dansk Standard byder forslaget velkomment og pointerer, at standarder kan hjælpe med at skabe en

fælles metode og sprog, som styrker samarbejde på tværs af professioner, organisationer og

landegrænser. Når virksomheder skal leve op til lovkrav, kan det derfor være af stor værdi for små og

store virksomheder, at standarderne er ens på tværs af det indre marked (og uden for EU). DS finder

det positivt, at Kommissionen foreslår at benytte harmoniserede standarder i udviklingen af en

metode for at reducere og estimere mængden af plast, der tabes i miljøet. Såfremt Kommissionen skal

udvikle en metode som gennemførselsretsakt, understreger DS, at det er vigtigt, at relevante aktører og

komiteer konsulteres.

Plastindustrien er enig i målsætningen om, at der ikke bør spildes plastgranulat i naturen.

Plastindustrien mener dog, at en kommende regulering og certificering skal tage udgangspunkt i

Operation Clean Sweep (OCS) og den tilknyttede frivillige certificeringsordning. Plastindustrien

oplyser, at OCS har været udbredt i plastbranchen siden 2015, og at 130 danske virksomheder, der

håndterer og transporterer plastgranulat, i dag har forpligtet sig til OCS, og at de fleste er medlemmer

af Plastindustrien. Plastindustrien anerkender dog, at der er områder, der kan forbedres og finder det

positivt, at forslaget fokuserer på hele værdikæden. Plastindustrien finder det positivt, at kravene

differentieres efter størrelsen på virksomheder og mængden af plastgranulat, de håndterer.

Plastindustrien mener, at certificering skal være frivillig, da det vurderes, at den vil være en økonomisk

og administrativ byrde uden betydelig miljøeffekt. Plastindustrien vurderer, at en certificering vil have

en begrænset miljøeffekt, da OCS allerede er udbredt, og det derfor bør være op til den enkelte

virksomhed, om den ønsker sin indsats verificeret af en tredjepart.

Slutteligt mener Plastindustrien, at metoden til at estimere tab af plastgranulat skal være enkel og nem

at administrere og bør bygge på industriens arbejde. Der bør i krav om opgørelse af tab af

plastgranulat dog skelnes mellem størrelsen på virksomheder og dermed kapaciteten og stilles

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

lempeligere krav til mindre virksomheder, da disse håndterer, og dermed spilder, en mindre volumen,

og da et administrativt tungt system sandsynligvis ikke vil resultere i et mere præcist estimat.

Plastindustrien bemærker desuden, at det er uklart, hvilke virksomheder, der er omfattet af

reguleringen, og om f.eks. virksomheder, der modtager plastplader, film og lign. er omfattet.

Plastindustrien opfordrer til, at SQAS-ordningen, der stiller krav til distribution- og logistik for

kemikalievirksomheder, kan gøres til en standard. Slutteligt bemærker Plastindustrien, at

virksomheder med et ISO miljøledelsessystem (ISO 14001) også skal kunne undtages certificering på

samme måde som EMAS-registrerede virksomheder undtages.

Plastic Change ser positivt på Kommissionens forslag, der vurderes at kunne begrænse spild af

plastgranulat. Plastic Change har dog en række bemærkninger og ændringsforslag. Plastic Change

ønsker, at definitionen af plastgranulat også omfatter pulver og flager. Plastic Change synes, at

bagatelgrænsen på 5 tons plastgranulat er for høj, og at egenerklæring kan ske mellem 5-1000 ton er

for bredt et spænd. Plastic Change mener, at formuleringen

i bilag 1 om at virksomheder ”shall

consider” er for vag og bør erstattes med ”shall include” og

dermed stille minimumskrav. Plastic

Change bemærker, at forordningen skriver, at den omfatter hele værdikæden, men at det er uklart,

hvordan øvrige aktører ud over transportører omfattes, og at dette bør specificeres. Plastic Change

mener, at forslagets implementering er unødig lang. Slutteligt bemærker Plastic Change, at forslaget

både refererer til Operation Clean Sweep og OSPAR-konventionen, og de anbefaler, at man benytter

formuleringerne i OSPAR, fordi konventionen er ratificeret af en række lande herunder Danmark.

3F Transport støtter forslaget og kravet om, at omkostningerne for at forurene pålægges den, der er

ansvarlig for at forurene herunder transportører. 3F bemærker, at et sådant krav medvirker til

forebyggelse, og til uddannelse af de lønmodtagere, som skal håndtere plastgranulat.

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalgt den 5. marts 2024. Der var ikke bemærkninger.

Sagen har været i høring forud møde i EU-miljøspecialudvalget den 1. oktober 2024.

Plastic Change gav udtryk for, at man ønskede et højere ambitionsniveau og støttede Europa

Parlamentets forslag vedrørende små virksomheder og transport på havet.

Dansk Industri bakkede om hensynet til de erhvervsøkonomiske konsekvenser og ønsket om

international regulering af transport på havet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes positiv modtagelse fra EU-medlemsstaterne, der har bakket op om Kommissionens EU-

Handlingsplan for nulforurening i luft, vand og jord, herunder målsætningen om at reducere

mikroplastudledning med 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2016.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat

velkomment. Regeringen støtter formålet om at forebygge tab af plastgranulat og dermed reducere

mikroplastforurening.

Regeringen finder det vigtigt, at der sættes ind, hvor problemet med tab af plastgranulat er størst, og at

forordningen balancerer erhvervsøkonomiske konsekvenser og miljøeffekt.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Samlenotat vedr. forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening, fra miljøministeren

Regeringen arbejder for, at de listede foranstaltninger til at forebygge, opbevare og oprydde

plastgranulat bygger på best-practices og eksisterende initiativer som Operation Clean Sweep (OCS).

Regeringen bakker op om, at virksomheder, der betjener anlæg, skal udarbejde en

risikovurderingsplan, og at de foranstaltninger, virksomheder indfører, bygger på denne

risikovurdering.

Regeringen finder det generelt væsentligt, at forordningen skal være omkostningseffektiv, og at

erhvervsøkonomiske omkostninger begrænses. Regeringen ser derfor positivt på, at der stilles mere

lempelige krav til mikro- og små virksomheder.

Regeringen ser positivt på en certificeringsordning, der kan verificere industriens indsats for at

forebygge spild af plastgranulat, og som udføres af en uvildig tredjepart på betingelse af, at den

miljømæssige effekt står mål med de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter, at der stilles krav til transportører om, at de skal implementere foranstaltninger,

der forebygger spild af plastgranulat, og at de skal rydde op i tilfælde af spild. Endvidere finder

regeringen det vigtigt, at der kan føres et effektivt tilsyn med transportører og særligt ikke EU-

transportører.

Regeringen finder det vigtigt, at lande som Danmark, der ikke har indre vandveje, ikke forpligtes af

forordningens bestemmelser, der vedrører indre vandveje. Det ville indebære en uforholdsmæssig og

unødvendig forpligtelse for medlemsstater, der ikke har indre vandveje, at anvende forordningens

bestemmelser om indre vandveje.

Regeringen mener, at der bør implementeres globale krav i regi af den Internationale Maritime

Organisation (IMO), der sikrer forebyggelse af tab af plastgranulat på havet, og at EU bør arbejde på at

sikre vedtagelsen af globale krav i IMO.

Regeringen støtter, at der udvikles en standardiseret metode til at opgøre spild af plastgranulat, og at

virksomheder rapporterer tab af plastgranulat i overensstemmelse med denne metode.

Regeringen bemærker, at plastgranulat står for 7-10 pct. af den samlede mikroplastudledning, og at

regulering af andre kilder til mikroplastforurening skal ske i sektorlovgivning og i

miljøproduktlovgivning (Ecodesignforordningen). Regeringen arbejder på, at Kommissionen følger op

på effekten af sektorlovgivning og produktkrav, der skal begrænse mikroplastudledning, og at

Kommissionen dermed monitorerer mikroplastudledning på tværs af produktgrupper.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 20. december 2023. Samlenotat blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2024 forud for miljørådsmødet den 25. marts 2024.