MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 178: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 178
Offentligt

Dato: 10. december 2024

Ministeriet for Grønt Trepart

[email protected]

Høring af udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov

om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (j.nr.

2024-134)

Overordnede kommentarer

Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til lov om naturbe-

skyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.

Vi konstaterer, at udkastet til lovforslag tillægger ministeren for Grøn Trepart hjemmel til alene

at fastsætte ambitionsniveauet for

udarbejdelsen af den danske ”Nationale naturgenopret-

ningsplan”,

som skal udarbejdes i henhold til EU's Naturgenopretningsforordning. Uden en bre-

dere politisk drøftelse vil

de ”5

principper for minumumsimplementering af EU lovgivning”

der-

med indebære, at den danske Naturgenopretningsplan vil sætte det lavest mulige ambitionsni-

veau og anvende undtagelsesbestemmelserne i forordningen i videst muligt omfang.

DN finder desuden ændringsforslaget til skovloven bekymrende, idet foreningen forudser, at

forslaget vil medføre en øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovs-

arealerne i forhold til, hvad der er muligt med de i dag gældende regler. Forslaget muliggør

desuden etablering af en række anlæg, der potentielt kan være i strid med de hensyn, der skal

varetages efter skovloven. Når etablering af anlæg og bebyggelse ikke længere kræver en di-

spensation, vil anlæggenes medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til bl.a. andre

brugergrupper eller sårbar natur f.eks. ikke længere indgå i en konkret vurdering af, om an-

lægget kan rummes inden for den pågældende skov. Endelig mener DN, at det er i direkte

strid med habitatdirektivet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremadrettet

kun skal forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i relation til påvirkning af internationale na-

turbeskyttelsesområder og bilag IV-arter, frem for det samlede projekt, herunder projektets

beliggenhed, karakter, eventuelle afledte effekter mv.

Vi uddyber nedenfor vores kommentarer.

EU-forordning om naturgenopretning

Administrative beføjelser til ministeren om udarbejdelse af den danske plan

•

Fastsættelse af danske målsætninger igennem bekendtgørelse?

Det angives i høringsmaterialet (side 5) at

”Forordningen

indeholder ikke administrative regler for udarbejdelse af planen, dvs.

de skal fastsættes nationalt.

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende natio-

nale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om

inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at

sikre anvendelsen af forordningen”.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 178: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond

Naturbeskyttelseslovens § 71 stk. 3 giver allerede i dag ministeren vidtgående beføjelser

til at fastsætte regler for den danske udmøntning af EU lovgivning på naturområdet og

tænkes med lovforslaget udvidet til at omfatte ordlyden i Naturgenopretningsforordnin-

gen om

”genopretning

af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer”.

Miljømålsloven angiver imidlertid supplerende og meget klare overordnede bestemmelser

for udarbejdelsen af Natura 2000 planer,

både for så vidt angår fastsættelse af ambiti-

onsniveau for målfastsættelse og inddragelse af andre myndigheder og offentligheden.

Selvom der er vidtgående beføjelser angives Miljømålsloven rammer for ambitionsni-

veauet, og dermed har Folketinget været inde over ambitionsniveauet.

Naturnationalparker

har ikke ophæng i EU lovgivning men er en ren dansk konstruktion.

Men også for Naturnationalparker angives via lov (naturbeskyttelseslovens kapitel 8 a)

relativt konkrete rammer for fastsættelse af mål (samt procedure for offentlighedens ind-

dragelse samt klageadgang jf. § 78 stk 4). Dermed har Folketinget været inde over am-

bitionsniveauet for Naturnationalparker.

Vi ser imidlertid ikke af lovforslaget at der fastsættes angivelse et overordnet ambitions-

niveau for målsætningerne i den kommende danske naturgenopretningsplan. Vi læser

lovforslaget sådan, at der tillægges ministeren hjemmel til via bekendtgørelse bl.a. at

fastsætte målene og dermed det danske ambitionsniveau.

Naturgenopretningsforordningen giver således på en række områder mulighed for at

medlemslandene indenfor givne rammer selv kan fastsætte målsætninger og tidsfrist for

målopfyldelse. Fx er det op til medlemslandene selv at afklare i hvilket omfang man vil

bidrage til målsætningen om at der samlet på EU niveau i 2030 er iværksat tiltag på

mindst 20% af EU's samlede land- og havareal.

Skiftende danske regeringer har fastholdt de danske

”5

principper for minimumsimple-

mentering af EU lovgivning”

der kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside (link).

Disse principper indebærer at Danmark skal minimumsimplementere al EU lovgivning

som kan berøre erhvervsinteresser direkte eller indirekte. Det skal gøres ved at sætte så

lavt ambitionsniveau som muligt, udmønte forpligtelser så sent som muligt og anvende

undtagelsesbestemmelser i videst muligt omfang.

Vi er derfor meget bekymrede ved udsigten til at fastsættelse af danske mål og bidrag vil

ske med lavest mulige ambitionsniveau, igennem en bekendtgørelse.

Vi anbefaler derfor at lovforslaget angiver at principperne for minimumsimplementering

ikke skal være gældende for den danske naturgenopretningsplan samt, at Folketingets

partier skal inddrages i fastsættelsen af det danske ambitionsniveau for planens målsæt-

ninger, fx ved en henvisning til den kommende danske

”Naturlov”.

•

Inddragelse af offentligheden og interessenter i udarbejdelsen

Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner er reguleret i forordningens artikel 14, der

i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig,

inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tid-

ligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.

Lovforslaget tillægger ministeren hjemmel til alene at definere hvordan disse forpligtelser

skal konkretiseres og udmøntes.

Vi anbefaler at lovforslaget mere konkret angiver hvordan offentligheden vil blive inddra-

get svarende til

miljømålslovens

kapitel 14 om udarbejdelse af natura 2000 planer.

•

Ændring af plankadencen for Natura 2000 planerne

Lovforslaget lægger op til at ministeren kan tilpasse de gældende Natura 2000 planer til

den færdige Naturgenopretningsplan. Det giver god mening at gøre umiddelbart efter

færdiggørelsen af den første nationale danske Naturgenopretningsplan, ikke mindst fordi

Forordningen fastsætter at indsatser skal prioriteres i netop Natura 2000 områderne frem

til 2030.

Imidlertid lægger lovforslaget også op til at tilpasse revisionen af Natura 2000 planerne

til fremtidige revisioner af Naturgenopretningsplanen.

Det vil indebære at danske Natura 2000 planer, som i dag revideres hvert 6 år,

fremadrettet vil blive reviderede hvert 10 år.

Imidlertid tager den nuværende periode for revision af Natura 2000 planerne udgangs-

punkt i, at Danmark iht

Habitatdirektivets

artikel 17 SKAL rapportere naturtilstanden

netop hver 6 år. Og det giver selvsagt rigtig god mening at tilpasse de danske Natura

2000 planer i lyset heraf.

Danmark vil fortsat skulle rapportere naturtilstanden hvert 6 år. Og derfor vil det være

noget rod, hvis Natura 2000 planerne ikke umiddelbart efter revideres i lyset heraf, men

skal vente yderligere 4 år.

Vi anser det derfor for helt åbenlyst oplagt at de danske Natura 2000 planer fortsat revi-

deres hvert 6 år i forlængelse af den danske rapportering af naturtilstanden efter habitat-

direktivets artikel 17. Men også, at ministeren tillægges beføjelse til OGSÅ at revidere

Natura 2000 planerne i forlængelse af kommende revisioner af den nationale danske Na-

turgenopretningsplan under Naturgenopretningsforordningen. På den måde vil alle planer

kunne sikres at være indbyrdes synkrone til enhver tid såvel som at afspejle den aktuelle

naturtilstand.

Regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten

Naturbeskyttelsesloven

Lovforslaget lægger op til, at ministerens mulighed for at ophæve eller reducere bygge- og be-

skyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 ophæves. Lovforslaget vil betyde, at

kommunerne fremover skal træffe afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslin-

jerne i de sager, hvor de førhen har søgt styrelsen om at træffe afgørelse om reduktion.

Bygge- og beskyttelseslinjerne er vigtige redskaber til beskyttelse af landskaber og natur- og

kulturværdier mod skæmmende byggeri mv. Bygge- og beskyttelseslinjerne har således en

stor aktie i, hvordan og hvorfor de åbne danske landskaber ser ud, som de gør i dag, og den

fortsatte opretholdelse og udstrækning af linjerne er af afgørende betydning for beskyttelsen

af de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til de pågældende landskabsele-

menter.

Fremadrettet vil kommunerne selv skulle dispensere fra bygge- og beskyttelseslinjerne til de

projekter, som kommunerne også selv planlægger for. DN finder det bekymrende, at arms-

længdeprincippet på denne måde ophæves. DN noterer sig dog, at der ikke med lovforslaget

lægges op til en lempeligere praksis i forbindelse med kommunernes fremtidige behandling af

sager vedr. dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjerne, og at der fortsat vil være en kla-

gemulighed på dispensationerne, såfremt foreningen er uenige i vurderingen af, hvorvidt der

kan dispenseres.

Skovloven

Lovforslaget lægger op til, at en lang række anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsy-

ning og infrastruktur fremadrettet skal kunne opføres/etableres uden en dispensation fra skov-

loven. Anlæg og bygninger skal i stedet blot leve op til en række tekniske krav, der forventes

udmøntet i en efterfølgende bekendtgørelse.

Skovloven skal jf. formålsbestemmelsen i § 1 varetage en række hensyn, bl.a. hensynet til

skovdriften, skovens biologiske mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbe-

skyttelse og friluftsliv. I dag sikres det bl.a., at disse hensyn varetages i en konkret vurdering,

når en lodsejer ansøger om dispensation fra skovloven til at etablere anlæg eller bygninger in-

den for fredskov. Med lovændringen vil der ikke længere ske en konkret vurdering af, om et

projekt er i strid med de hensyn, skovloven skal varetage, og derfor ikke bør anlægges/etable-

res. DN finder det bekymrende, at der på denne måde gås på kompromis med bl.a. den biolo-

giske mangfoldighed, landskabsværdier, natur- og kulturhistorie og hensynet til de forskellige

brugere af skoven.

DN finder desuden forslaget bekymrende, idet foreningen forudser, at forslaget vil medføre en

øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovsarealerne i forhold til,

hvad der er muligt med de i dag gældende regler. DN mener ikke, det er muligt at definere de

tekniske krav i den følgende bekendtgørelse tilstrækkelig præcist til, at den i dag gældende

praksis for, hvad der kan tillades, videreføres med de nye regler.

I bemærkningerne til lovforslaget listes en række anlæg og bygninger til det offentlige frilufts-

liv, der som udgangspunkt vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. I bemærknin-

gerne gennemgås ligeledes en række krav, der primært vedrører anlæggenes udseende og

hvor mange anlæg, der kan etableres set i forhold til den pågældende skovs areal. Fælles for

de fleste af de anlæg og bygninger, der foreslås omfattet af bestemmelsen, er, at de ikke blot

vil udgøre en påvirkning på skoven i kraft af de konkrete fysiske anlæg, men også at de for-

venteligt vil medføre et øget besøgstryk med deraf afledte effekter. Det gælder f.eks. udsigts-

tårne- og platforme, shelters, bålhytter, madpakkehuse og ikke mindst anlæg til discgolf og

mountainbike.

Særligt de to sidstnævnte, anlæg til discgolf og mountainbike, medfører typisk et øget antal

konflikter mellem brugerne i skoven, hvorfor en konkret vurdering af, om disse anlæg og ikke

mindst deres afledte effekter kan rummes inden for skoven, er særligt vigtig. Det øgede aktivi-

tetsniveau som følge af etablering af anlæg til mountainbike og discgolf kan desuden være

problematisk ift. forstyrrelse af dyrelivet i skoven, f.eks. hvis der er ynglende rovfugle, som er

sårbare overfor forstyrrelser. En konsekvens af lovforslaget vil således være, at anlæggenes

medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til f.eks. andre brugergrupper eller sårbar

natur ikke længere vil indgå i en konkret vurdering af, om anlægget kan rummes inden for den

pågældende skov.

DN anerkender, at begrænsningen vedrørende hvor stor en andel af en skov, der må etableres

spor, baner og/eller anlæg på, og at skoven skal have en vis størrelse, er et forsøg på at imø-

dekomme dette. Der vil dog ofte være lokale forhold omkring en konkret skov vedrørende

f.eks. andre brugere og sårbar natur, der betyder, at selvom skoven har en vis størrelse, og

anlæggene kun etableres med en udstrækning på op til 30 % af skovens areal, så vil etablerin-

gen alligevel være uhensigtsmæssig og i strid med de formål, som skal varetages med skovlo-

ven.

DN mener desuden, at det er vigtigt at fastholde, at de anlæg og byggerier til offentligt frilufts-

liv, der muliggøres etablering af uden dispensation som følge af lovændringen, skal være til

glæde for den almindelige skovgæst. DN mener ikke, at der med den almindelige skovgæst

også kan være tale om discgolfudøvere og mountainbikeryttere, idet disse udgør særlige bru-

gergrupper med særlige behov til anlæg for at kunne udøve deres friluftsaktiviteter. DN mener

derfor ikke, at anlæg til discgolf og mountainbike bør omfattes af muligheden for etablering

uden dispensation fra skovloven.

DN anbefaler, at lovforslaget justeres, så det ikke længere fremgår af bemærkningerne, at an-

læg til discgolf og anlæg til mountainbike vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en lodsejer fremadrettet skal indsende en

anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), hvis lodsejer ønsker

at etablere anlæg, bygninger eller terrænændringer omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr.

2 og 3. Styrelsens vurdering vil herefter bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte,

og styrelsen vil i sin vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til

de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. DN finder det snævre fokus på

det ansøgtes beliggenhed stærkt problematisk og i direkte strid med reglerne vedr. internatio-

nale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.

Om væsentlighedsvurdering ift. Natura 2000 fremgår det således af EU-kommissionens vejled-

ning, at:

”Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom en virknings omfang, type, udbredelse,

varighed, intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative virkninger og de pågældende natur-

typers og arters sårbarhed.”

Og af habitatvejledningen fremgår følgende:

”For at vurdere, om en påvirkning af et Natura 2000-områdes

bevaringsmålsætninger er væ-

sentlig, skal alle relevante aspekter af en plan eller et projekt være beskrevet, dvs. beskrivel-

sen skal omfatte alle tidsmæssige faser af en plan eller projekt, herunder mulige skadevirknin-

ger både i en anlægsfase og en eventuel efterfølgende driftsfase.”

Vedr. bilag IV-arter fremgår følgende af habitatvejledningen:

”Myndigheden skal sikre, at yngle-

eller rasteområder for bilag IV-dyrearter ikke beskadiges

eller ødelægges af det ansøgte.”

Vurderingen af, hvorvidt et givent projekt kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-ar-

ter negativt, kan således ikke kun gennemføres ud fra projektets beliggenhed, men skal bl.a.

også inddrage omkringliggende påvirkninger i etableringsfasen, såvel som i driftsfasen. Selve

projektets karakter skal også inddrages, herunder om det etablerede vil have en barrierevirk-

ning f.eks. ift. omkringliggende yngle- eller rasteområder. Det er derfor ikke muligt ud fra et

projekts beliggenhed alene at vurdere, om det kan medføre en ødelæggelse eller beskadigelse

af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Dertil vil forhold omkring etableringsfasen også

være afgørende for, hvorvidt det tilladte medfører en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven §

29a om forbud ift. af forsætlig forstyrrelse af bilag IV-arterne.

DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at styrelsen i sin vurdering af det ansøgte projekt i for-

hold til internationale naturområder eller bilag IV-arter skal forholde sig til det samlede pro-

jekt, herunder beliggenhed, det ansøgtes karakter, eventuelle afledte effekter mv.

Efterprøvelse i nævn

Gennemføres lovforslaget som foreslået, vil det betyde, at der ikke vil være en mulighed for

efterprøvelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis anlæg og byggeri til friluftsliv og offentlig

forsyning og infrastruktur opføres eller etableres i strid med de hensyn, som skovloven skal

varetage efter formålsbestemmelsen i § 1. Der vil forventeligt heller ikke være mulighed for

efterprøvelse af SGAV’s vurderinger af, hvorvidt det ansøgte vil påvirke internationale

naturbe-

skyttelsesområder eller bilag IV-arter negativt. DN finder begge forhold bekymrende, sidst-

nævnte særligt når styrelsens begrænsede vurdering med fokus på det ansøgtes beliggenhed

tages med i betragtning.

DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at der vil være en klagemulighed til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, som minimum i forbindelse med SGAV’s vurdering af det ansøgte i forhold til in-

ternationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.

Klimaskovfonden

Lovforslaget vil medføre, at Klimaskovfondens mulighed for at anvende betaling af engangs-

kompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag af lavbundsjord viderefø-

res, og samtidigt udvides til også at omfatte mulighed for at anvende betaling af engangskom-

pensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Forslaget vil betyde, at

Klimaskovfonden sidestilles med den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejs-

ning, som forventes etableret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden udgan-

gen af 2025. I denne ordning blev det forudsat - på baggrund af anbefalinger fra ekspertgrup-

pen for en grøn skattereform - at tilskuddet til skovrejsning skal inkludere kompensation for

tabt indkomst fra landbrugsproduktion, hvilket vil medføre en sats, der ligger over de satser,

der aktuelt kan opnås under Klimaskovfonden.

DN mener, at det er en meget stor og ambitiøs opgave med at rejse 250.000 hektar skov frem

mod 2045. Klimaskovfonden spiller en vigtig rolle i at nå målet og i udviklingen af innovative

og ambitiøse skovrejsningsmodeller, og det er derfor afgørende, at fonden får samme vilkår

som den nationale støtteordning. DN finder det derfor fornuftigt at sidestille Klimaskovfonden

med den nationale tilskudsordning og kan på den baggrund bakke fuldt op om forslaget.

Med venlige hilsener

Danmarks Naturfredningsforening, ved

Kirsten Grotum Sørensen Østerbye

[email protected]

Anders Horsten

[email protected]

Bo Håkansson

[email protected]

Kopi:

Folketingets Miljø- og fødevareudvalg