Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 176
Offentligt
2953778_0001.png
J.nr. 2024 - 6313
Den 10. december 2024
Orientering om femte møde i den mellemstatslige
forhandlingskomité for at udvikle en internationalt juridisk
bindende aftale om plastikforurening, 25. november - 1.
december 2024 i Busan, Sydkorea
Baggrund
FN’s Miljøforsamling (UNEA) vedtog på sit femte møde i marts 2022 resolutionen "End
plastic
pollution: Towards an international legally binding instrument"
(resolution 5/14). Resolutionen
indeholder et mandat til forhandlinger i en mellemstatslig international forhandlingskomité (INC) om
en juridisk bindende aftale om plastikforurening, herunder i havmiljøet (herefter benævnt ”aftalen”).
Aftalen vil blive den første multilaterale miljøaftale på et specifikt produktionsmateriale og vil skulle
forholde sig til indførsel af foranstaltninger i hele plastikkens livscyklus, herunder for produktion,
produktdesign, forbrug, anvendelse, forsvarlig håndtering af plastikaffald og oprydning af eksisterende
plastikforurening. Forhandlingskomitéen skal ifølge UNEA-resolutionen afslutte arbejdet inden
udgangen af 2024. Det sidste planlagte forhandlingsmøde, INC-5, blev afholdt d. 25. november
1.
december 2024 i Sydkorea.
Konklusion af forhandlingsmødet
Det lykkedes ikke at nå til enighed om en global plastikaftale på INC-5. Det blev derfor besluttet at
forlænge mødet med en yderligere session (INC-5.2), der forventes afholdt i løbet af 2025. Det vides
endnu ikke, hvor og hvornår INC-5.2 vil blive afholdt.
Det blev desuden besluttet at anvende den tekst, som INC-formanden forlagde komitéen den 1.
december, som grundlag for de videre forhandlinger. Teksten indeholder fortsat flere forskellige
tilgange og optioner på centrale artikler, og selve udfaldet af forhandlingerne er ikke blevet afgrænset
med denne tekst.
Det er skuffende, at man ikke formåede at blive enige om en aftale. Det skyldes, at der er stor uenighed
om ambitionsniveauet herunder særligt, om en aftale skal regulere plastikproduktion og skadelige
kemikalier. Det er dog positivt, at mere end 100 lande under forhandlingsmødet delte ambitionen om
en ambitiøs aftale, herunder Danmark og EU. For denne gruppe var ingen aftale bedre end en dårlig
aftale, og gruppen vil fortsætte med at arbejde for en aftale, der skaber reelle forandringer for naturen,
havmiljøet og menneskers sundhed.
Regeringen arbejder fortsat for en ambitiøs global plastikaftale
EU og dets medlemsstater forhandler samlet på de fleste områder. Rådet vedtog den 24. oktober 2022
en afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at forhandle på EU’s vegne på områder med
enekompetence og i samarbejde med medlemsstaterne på områder med delt kompetence. Gennem EU
arbejdes der på at udbrede den ambitiøse EU-lovgivning på plastikområdet, der allerede er på plads
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
mim@mim.dk
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 176: Orientering om 5. forhandlingsmøde om en global plastikaftale, fra miljøministeren
med f.eks. engangsplastdirektivet, ecodesignforordningen, kemikalielovgivningen samt
emballageforordningen.
Danmark såvel som EU er medlem af ”High Ambition Coalition” gruppen,
hvis vision er at gøre en ende på plastikforurening i 2040, bringe plastikproduktionen til et
bæredygtigt niveau, regulere problematiske plastikprodukter og forbyde skadelige kemikalier i
plastikprodukter.
Miljø- og Fødevareudvalget er tidligere blevet orienteret skriftligt om forhandlingerne den 7.
september 2022, den 24. maj 2023, den 3. november 2023, den 15. april 2024 og mundtligt af
miljøministeren den 9. oktober 2024 samt den 12. november 2024.
2