Den 29. november 2024
Oplægningsordning for kystfartøjer i stenbiderfiskeriet
Vi nærmere os den traditionelle sæson for stenbiderfiskeri og desværre står vi med en
ikke positiv rådgivning fra DTU Aqua i forhold til fiskeriet i 2025.
FSKPO og DFPO opfordrer derfor til, at der afsættes midler til en oplægningsordning for
kystfiskeriet i det kommende EHFAF-program for 2025-2027.
Med en oplægningsordning i årets første måneder kan man opnå midlertidigt stop i
fiskeriet efter stenbider i 2025 og i de efterfølgende år, hvis det skulle vise sig
nødvendigt. En oplægningsordning vil herudover kunne bruges til en en pause i fiskeriet i
Østersøen i årets første 3 måneder.
Stenbider er en af de arter, som kystfiskeriet normalt har mulighed for at lande i
vinterperioden og fiskeriet har derfor stor økonomisk betydning. Men med DTU Aquas
seneste bestandsvurdering og den forventede nationale regulering på den baggrund, vil
kystfiskernes økonomiske grundlag blive indskrænket yderligere og optimismen svært at
opretholde, på den korte bane.
En oplægningsordning kan derfor både beskytte stenbiderne i 2025 og samtidig give en
pause for kystfiskeriet indtil der er en afklaring om fremtidens kystfiskeri.
Helt konkret foreslår vi følgende;
•
•
Oplægningsordning indføres i årets første 3 måneder med formål at beskytte de
gydende stenbidere
(jf. EU2017/1004, art. 21, stk. 2, litra a el. c)
Oplægningsordningen skal tilbydes alle danske fartøjer, der fisker med passive
redskaber og som har landet stenbider i [2020, 2021, 2022 eller 2023].
Oplægningsordningen bør kombineres med en bifangstordning for andre redskaber, der
ikke bruges til målrettet fiskeri efter stenbider, så reguleringen er transparent.
Det er vores vurdering, at en oplægningsordning kan finansieres med [10-15] mio. kr. pr.
år for programperioden.
Det er samtidig derfor vigtigt, at der udtages
–
og undtages
–
erhvervsfiskere, der fortsat
kan lave monitering af stenbidere i samarbejde med DTU og dermed tillades at fange og
lande stenbider, så der fortsat kan samles en tidserie, der kan bruges i fremtiden til
bestandsvurdering.