Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 16
Offentligt
2915379_0001.png
Notat om VVM-praksis for havvindmølleparker
Indledning
Energistyrelsen er blevet bedt om at beskrive den historiske VVM-praksis for hav-
vindmølleparker. Energistyrelsens praksis på området har udviklet sig i takt med re-
guleringen samt domstols- og nævnspraksis siden tilladelserne til de første hav-
vindmølleparker blev givet omkring årtusindeskiftet. Det er Energistyrelsens vurde-
ring, at der er foretaget tilstrækkelige miljøvurderinger af danske havvindmøllepro-
jekter. For alle projekter, undtaget to eksisterende parker (Anholt og Horns Rev 3),
er der således foretaget en VVM for de konkrete projekter. Selvom der er tale om
parker, hvis etablering strækker næsten 11 år tilbage, så er det Energistyrelsens
vurdering, at også miljøforholdene for Anholt og Horns Rev 3 er belyst tilstrække-
ligt, herunder at der er udført de nødvendige vurderinger af projekternes påvirkning
på Natura 2000-områder og bilag IV-arter og taget udgangspunkt i
worst case-vur-
deringer og et præcist afgrænset projektområde, hvor der ikke er opstillet flere eller
større vindmøller end belyst i miljøvurderingerne.
Praksis 1998-2010
Reglerne om, at der skal gennemføres miljøvurdering (VVM) af havvindmøllepro-
jekter, før der kan gives etableringstilladelse, blev gennemført i dansk lovgivning i
1998 efter en ændring af VVM-direktivet fra 1997.
Energistyrelsen har fra 1998 og frem til 2010 fulgt en proces, der minder om den
nuværende, hvor bygherre har udført en VVM af de miljømæssige påvirkninger på
projektniveau, som Energistyrelsen har lagt til grund for en etableringstilladelse,
jf.
tabel 1.
Den praksis gjaldt både for udbuds- og åben dør-parker. Den potentielle
udfordring, som kan opstå ved at vurdere påvirkningerne på miljøet,
inden
det kon-
krete projekt er kendt, er således ikke relevant for denne periode og berøres derfor
ikke yderligere i notatet.
Tabel 1:
Oversigt over parker etableret i perioden 1998-2010
Projekt
Middelgrunden
Horns Rev I
Rønland
Nysted
Samsø
Frederikshavn
Horns Rev II
Sprogø
Avedøre Holme
Rødsand II
Etableret (årstal)
2000
2002
2003
2003
2003
2003
2009
2009
2010
2010
VVM-praksis
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
VVM udført for projektet
Kontor/afdeling
Havvind
Dato
03-10-2024
J nr.
2024 - 12443
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Orientering om VVM-praksis for havvindmøller, fra klima- energi- og forsyningsministeren
2915379_0002.png
Praksis for udbudsparker fra Anholt til Vesterhav Syd-afgørelsen
Med Anholt Havvindmøllepark (etableret i 2013) blev det politisk besluttet at ændre
udbudsprocessen, hvor staten (Energinet) påtog sig opgaven med at udarbejde
havbunds- og miljømæssige forundersøgelser samt udarbejde miljøkonsekvensrap-
port
inden
udbuddet for at give øget sikkerhed for, at området var egnet til etable-
ring af havvind. Miljøkonsekvensrapporten belyste en række mulige opstillingsmøn-
stre og møllestørrelser og tog udgangspunkt i en
worst case
for miljøpåvirknin-
gerne. Det var et krav, at det endelige projekt holdt sig inden for
worst case-vurde-
ringen i miljøkonsekvensrapporten. Denne praksis blev ligeledes anvendt som ud-
gangspunkt for Horns Rev 3, Kriegers Flak samt Vesterhav Nord og Syd,
jf. tabel 2.
Tabel 2:
Oversigt over parker, hvor VVM blev udført før udbud
Projekt
Anholt
Horns Rev 3
Kriegers Flak
Etableret (årstal)
2013
2019
2021
VVM-praksis
VVM udført før udbud
VVM udført før udbud
VVM udført før udbud og supplerende
VVM for projektet
VVM udført før udbud og supplerende
Vesterhav Syd
2023
VVM for projektet
VVM udført før udbud og supplerende
Vesterhav Nord
2024
VVM for projektet
* I perioden er også givet tilladelse til forsøgsmøller ved Nissum Bredning, hvor bygherre har lavet VVM for det
konkrete projekt. Der er ikke etableret nogen åben dør-parker i perioden.
I Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 for Vesterhav Syd kritise-
rede klagenævnet imidlertid, at den visuelle påvirkning fra det
endelige
projekt
kunne adskille sig fra det, der fremgik af miljøkonsekvensrapporten. Det skyldtes,
at opstillingsmønstret for det konkrete og endelige projekt adskilte sig fra opstil-
lingsmønstret i VVM’en, hvilket offentligheden således ikke havde haft mulighed for
at kommentere på. Det bemærkes, at Energiklagenævnet ikke kritiserede vurderin-
gerne af øvrige undersøgte miljøforhold i VVM’en. Som følge af afgørelsen gen-
nemførte bygherre supplerende miljøvurderinger for projekterne Vesterhav Nord og
Syd samt Kriegers Flak, og der blev gennemført en offentlig høring. Denne supple-
rende miljøvurderingsproces har ligget til grund for Energistyrelsens etableringstilla-
delser til projekterne.
Både Anholt og Horns Rev 3 var allerede etableret på tidspunktet for Energiklage-
nævnets afgørelse om Vesterhav Syd. Energistyrelsen vurderer, at det således kun
er for Anholt og Horns Rev 3, at miljøvurderingen ikke er baseret på det konkrete
opstillingsmønster. For begge disse parker er der dog fortsat taget udgangspunkt i
worst case-vurderinger
og et præcist afgrænset projektområde, og der er ikke op-
stillet flere eller større vindmøller end belyst i miljøvurderingerne. Derfor har miljø-
påvirkningerne ved de konkrete projekter og opstillingsmønstre været enten mindre
eller på niveau med de påvirkninger, der er belyst i miljøkonsekvensrapporterne, og
som er vurderet som acceptable (worst
case-betragtning).
Det er Energistyrelsens
Side 2/3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Orientering om VVM-praksis for havvindmøller, fra klima- energi- og forsyningsministeren
2915379_0003.png
vurdering, at miljøforholdene for Anholt og Horns Rev 3 således er belyst tilstræk-
keligt, herunder at der er udført de nødvendige vurderinger af projekternes påvirk-
ning på Natura 2000-områder og bilag IV-arter.
Energistyrelsens nuværende praksis
For de parker, som er udbudt efter Vesterhav Syd og Nord, herunder Thor og de
igangværende 6 GW-udbud, er der valgt en justeret tilgang, hvor miljøkonsekvens-
rapporten for det konkrete projekt udarbejdes af bygherre. Denne tilgang er den
samme som for de tilbageværende åben dør-projekter.
Der vurderes således at være foretaget tilstrækkelige miljøvurderinger af havvind-
mølleprojekter i Danmark. Det bemærkes, at i forbindelse med levetidsforlængelse
eller repowering af projekter vil Energistyrelsen på baggrund af en ansøgning skulle
vurdere, om projektændringerne kan have væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet, og om der derfor er miljøvurderingspligt. Anlægsejer skal i den forbindelse
bl.a. udarbejde en væsentlighedsvurdering, baseret på nyeste viden, hvori der re-
degøres for projektets mulige påvirkninger på Natura 2000-områder samt udar-
bejde en vurdering af Bilag IV-arter, ligeledes baseret på nyeste viden.
Side 3/3