MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 152
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 5. december 2024

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 122-24

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Miljø- og Ligestillingsministeriets samlenotat vedrørende de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2024.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Den 3. december 2024

MIM 122-24

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

RÅDSMØDE (MILJØ) 17. december 2024

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at re-

ducere mikroplastforurening

Generel indstilling

KOM (2023) 645

side 2

2. Rådskonklusioner om den Europæiske Revisionsrets særberetning om klimatilpasning i

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side 10

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at reducere

mikroplastforurening

KOM 2023 (645)

Revideret version af samlenotat af den 3. oktober 2024. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at redu-

cere forurening af mikroplast. Forslaget er fremsat den 14. oktober 2023, og er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 23. november 2023.

Forslaget stiller en række obligatoriske krav til virksomheder om forebyggelse, opbevaring og oprydning

af plastgranulat, herunder at de omfattede virksomheder skal implementere udstyr og procedurer for at

undgå og reducere spild af plastgranulat. Kravene differentieres afhængigt af størrelsen på virksomheden,

hvorvidt virksomheden håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat om året, og om der er tale om virk-

somheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, og om der er tale om EU eller ikke-EU-trans-

portører af plastgranulat. Kravene er mere lempelige for mikro- og små virksomheder. Forslaget indehol-

der desuden krav om, at der skal udvikles en standardiseret metode til at opgøre tab og spild af plastgra-

nulat, som EU-transportører og virksomheder, der betjener anlæg til håndtering af plastgranulat, skal an-

vende til at estimere det årlige tab af plastgranulat.

Forslaget forventes at have en positiv virkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU ved at redu-

cere tab af plastgranulat og dermed mikroplastforurening. Det forventes, at erhvervslivet vil opleve øget

administration og direkte omkostninger til at estimere tab af plastgranulat, udarbejde risikovurderings-

planer, implementere udstyr og processer mv. Mange danske virksomheder har allerede frivilligt forpligtet

sig til at forebygge tab af plastgranulat, og de erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes derfor at blive

afværget. Der forventes desuden begrænsede omkostninger for staten til opsætning og administration af et

Kommissionens forslag velkomment, da det reducerer tab af plastgranulat i naturen og dermed mindsker

forurening af mikroplast.

Forslaget forventes at være på dagsorden for miljørådsmødet den 17. december 2024 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 645 af den 16. oktober 2023 fremsat forslag til forordning om forebyg-

gelse af spild af plastgranulat mhp. at reducere mikroplastforurening. Forslaget blev oversendt til Rådet i en

dansk sprogudgave den 23. november 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 192(1) (miljø-

beskyttelse) og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Forslaget forventes at være på dagsorden for miljørådsmødet den 17. december 2024 til generel indstilling.

Formål og indhold

Formålet med forordningen er at forebygge tab af plastgranulat og dermed reducere mikroplastudledning

samt bidrage til målsætningen i EU-handlingsplanen for nulforurening i luft, vand og jord om at reducere

mikroplastudledning med 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2016. Plastgranulat er det råmateriale (pulver,

flager eller granulat), der bruges til at producere plastprodukter og er qua dets størrelse i sig selv mikroplast.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Reduktion af mikroplastforurening

Det skønnes, at der årligt tabes mellem 52.000 og 184.00o tons plastgranulat i miljøet i EU svarende til mel-

lem 2.100 og 7.300 lastvogne, hvilket gør tabt plastgranulat til den tredje største kilde til utilsigtet mikro-

plastforurening. Utilsigtet mikroplast er, når plastprodukter som f.eks. dæk eller plastgranulat slides eller

nedbrydes over tid, i modsætning til tilsigtet mikroplast, hvor man bevidst har tilsat mikroplast til f.eks. kos-

metik eller som fyld i kunstgræsbaner. Målsætningen om at reducere mikroplastudledning med 30 pct. om-

fatter både tilsigtet og utilsigtet mikroplastudledning. Den foreslåede forordning forventes at bidrage med en

reduktion på 6 pct. i 2030 sammenlignet med 2016 svarende til mellem 25.000 og 140.000 tons/året.

Kommissionen estimerer, at utilsigtet mikroplastudledning udgør op mod 98 pct. af den samlede mikroplast-

plastudledning svarende til mellem 730.087 og 1.808.198 tons. De største kilder til utilsigtet mikroplastud-

ledning er maling (som udgør 30-46 pct. af udledning) og dæk (der udgør 29-47 pct. af udledningen).

Nærværende forslag regulerer udelukkende tab af plastgranulat, da Kommissionen vurderer, at mikro-

plastudledning fra maling på sigt forventes reguleret i ecodesignforordningen (ESPR), mens mikroplastud-

ledning fra dæk er adresseret i Euro 7-forordningen.

Eksisterende ordninger til at undgå spild af plastgranulat

Eksisterende ordninger til at undgå spild af plastgranulat, som Kommissionens forslag bygger på, omfatter

dels en ikke-juridisk bindende anbefaling under OSPAR-konventionen om at reducere tab af plastgranulat i

havmiljøet,

dels på den frivillige industristandard ”Operation Clean Sweep” (OCS), som virksomheder kan

tilslutte sig for at undgå tab af plastgranulat i miljøet. Plastics Europe og EuPC har desuden udviklet en certi-

ficeringsordning, hvor virksomheder kan få verificeret, at de efterlever OCS. Kommissionen vurderer, at selv

med eksisterende frivillige ordninger til at begrænse tab af plastgranulat, vil der i 2030 være et tab af plast-

granulat på mellem ca. 42.000-170.000 tons, hvorfor Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering.

Forslagets indhold

Kommissionens forslag til en forordning stiller krav om forebyggelse, opbevaring og oprydning af plastgra-

nulat til virksomheder, der håndterer mere end fem tons plastgranulat om året, og til EU- og ikke-EU-trans-

portører, der transporterer plastgranulat i EU.

Producenter og lageroperatører

De virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer mere end fem tons plastgranulat om året (f.eks. produ-

center af plastgranulat, herunder baseret på genanvendt materiale, producenter af plastkomponenter og/el-

ler -produkter og lageroperatører), skal 1) udarbejde og løbende ajourføre en risikovurderingsplan (RVP) for

hvert anlæg, der håndterer plastgranulat. I RVP’er skal de vurdere, hvor der er risiko for tab af plastgranulat,

2) implementere udstyr og procedurer, der forebygger og sikrer hensigtsmæssig opbevaring og oprydning i

tilfælde af, at plastgranulat tabes. Udstyr kan f.eks. være vakuumtætninger på slanger og industrielle støvsu-

gere, mens procedurer f.eks. kan være, hvor meget plastgranulat en given emballage kan bære, eller for ren-

gøring af køretøjer. Der listes en række udstyr og procedurer til hhv. forebyggelse, opbevaring og oprydning

af plastgranulat, som virksomheder, der betjener anlæg, skal forholde sig til, og 3) udarbejde en egenerklæ-

ring om overensstemmelse med kravene i forordningen. Egenerklæringen om overensstemmelse fremsendes

sammen med risikovurderingsplanen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget ligger (hvert

femte år).

Mellemstore- og store virksomheder, der håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat om året, skal desuden

a) drøfte håndtering af plastgranulat på et ledelsesmøde årligt, b) etablere et oplysnings- og træningsprogram

og c) opstille procedurer til transportører, leverandører og underleverandører. De skal endvidere udføre en

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

intern vurdering med deres forpligtelser i forordningen og skal desuden certificeres, hvorved en uvildig tred-

jepart kontrollerer, at virksomheden lever op til kravene i forordningen. Hvis en virksomhed er registreret i

EMAS, som er et miljøledelsessystem udviklet af Kommissionen, kan de undtages krav om certificering, men

skal til gengæld integrere håndteringen af plastgranulat i deres EMAS-system.

Transportører

Transportører er afgrænset til dem, der transporterer plastgranulat ved hjælp af vejkøretøjer, jernbanevogne

eller fartøjer til sejlads på indre vandveje. Indre vandveje omfatter primært en række forbundne floder, søer

mv. på det europæiske fastland med ingen eller kun begrænset adgang til havet. De transportører, der er om-

fattet af forslaget, skal implementere en række foranstaltninger, der forebygger tab af plastgranulat og sikrer

hensigtsmæssig opbevaring og oprydning herunder f.eks. regelmæssig rengøring af containere og andre be-

holdere, reparation af beskadiget emballage, samt sikre, at udstyr som støvsugere/koste/børster er tilgænge-

ligt og sikre lukkede opsamlingsbeholdere eller forstærkede opsamlingssække.

EU-transportører og virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, skal endvidere sikre, at

deres medarbejdere har fået træning i at håndtere udstyr, i at følge procedure og i at påtage sig det ansvar, de

har fået for at håndtere plastgranulat forsvarligt.

Medlemsstater skal udpege kompetent myndighed

Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed har til-

synsansvar. For at opfylde tilsynspligten gives den kompetente myndighed 1) adgang til alle relevante doku-

menter og oplysninger, der relaterer sig til et brud med forordningen, 2) beføjelse til at påkræve disse rele-

vante dokumenter og/eller oplysninger i et særligt format, 3) beføjelse til at påbegynde et tilsyn og 4) adgang

til anlæg. Den kompetente myndighed kan desuden kræve, at virksomheder ændrer deres risikovurderings-

plan herunder implementerer en bestemt foranstaltning for at sikre effektiv forebyggelse af tab af plastik pel-

lets eller oprydning.

Dertil skal den kompetente myndighed etablere og drifte et offentligt tilgængeligt register over 1) antallet af

virksomheder (fordelt på størrelse og økonomisk aktivitet) og deres anlæg, 2) EU-transportører og deres logi-

stikløsning til transport af plastgranulat, 3) antallet af risikovurderingsplaner, 4) antallet af selverklæringer,

5) antallet af certifikater og 6) antallet og resultater af miljøtilsyn og andre tiltag til at føre tilsyn med regelef-

terlevelse. Den kompetente myndighed skal hvert tredje år rapportere en række oplysninger om håndtering

af plastgranulat til Kommissionen.

Metode til opgørelse af spild af plastgranulat

Det foreslås i forordningen, at der skal udvikles en standardiseret metode til at opgøre mængden af tabt

plastgranulat. Metoden skal udarbejdes af et europæisk standardiseringsorgan eller af Kommissionen som en

gennemførselsretsakt, såfremt intet standardiseringsorgan accepterer anmodningen om at udvikle en stan-

dardiseret metode. Seks måneder efter, at metoden foreligger, vil både virksomheder, der betjener anlæg, der

håndterer plastgranulat, og EU-transportører være forpligtet til at opgøre mængden af plastgranulat, der ta-

bes i miljøet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Sa-

gen er blevet behandlet i Europa-Parlamentets miljøudvalg.

Den 23. april 2024 vedtog Europa-Parlamentet sit ændringsforslag. Ændringsforslaget fastslår, at målet med

reguleringen er at opnå nul tab af plastgranulat. I ændringsforslaget lægges der i modsætning til Kommissio-

nens forslag op til, at små virksomheder, der håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat, omfattes af krav

om certificering og egenerklæring om overensstemmelse med kravene i forordningen. I ændringsforslaget

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

forpligtes virksomheder med anlæg desuden til at mærke opbevarings- og transportbeholdere med plastgra-

nulat. Ændringsforslaget omfatter desuden krav til transport af plastgranulat på havet på linje med øvrige

transportører, og kravene til transport på hav og indre vandveje udpensles. Endelig forpligter ændringsfor-

slaget EU-Kommissionen til at undersøge muligheden for kemisk sporbarhed på plastgranulat.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at udfordringen med mikroplastudledning

–

herunder tab af plastgranulat

–

transnational. Mikroplast er stort set vægtløst og dermed mobilt og transporteres med vind og vand fra et

geografisk område til et andet. Kommissionen konkluderer derfor, at nationale tiltag ikke kan løse problemet

og bemærker, at 60 pct. af de europæiske havområder er internationale. Kommissionen understreger således

nødvendigheden af et fælles sæt krav til håndtering af tab af plastgranulat i unionen og finder det afgørende

for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Gældende dansk ret

Miljøbeskyttelsesloven § 5 fastslår, at den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, i videst mu-

ligt omfang skal sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og

energimæssige ressourcer.

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (nr. 2255 af 29/12/2020) stiller krav om, at industrian-

læg, der producerer polymerer og plastprodukter, skal miljøgodkendes. I denne miljøgodkendelse forpligtes

anlægsejerne til at forebygge spild og rydde op efter spild af bl.a. plastgranulat inden for den matrikel, hvor

anlægget, der skal miljøgodkendes, ligger. Det vurderes, at den foreslåede forordning understøtter denne for-

pligtelse.

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (nr. 2079 af 15/11/2021) fastsætter stan-

dardvilkår ved godkendelse af visse listevirksomheder efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-

hed, jf. ovenfor.

Bekendtgørelse om miljøtilsyn (nr. 1536 af 09/12/2019) finder anvendelse på visse listevirksomheder, der er

omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. ovenfor, og fastsætter regler om tilsyns-

myndighedernes forpligtelser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om en forordning, har reglerne umiddelbar retsvirkning i Danmark.

Der er imidlertid bestemmelser i forslaget, hvori det overlades til medlemsstaterne at fastsætte supplerende

regler, herunder regler om udpegning af kompetent myndighed og bestemmelser om sanktioner. Da det vur-

deres, at forordningens formål falder under Miljøbeskyttelseslovens område, skal det afklares, om der vil

være et behov for at indføre hjemler til at udmønte sådanne bestemmelser i en ny bekendtgørelse eller om

Miljøbeskyttelseslovens gældende bestemmelser om supplering af forordninger på lovens område er dæk-

kende. En vedtagelse af forslaget kan således medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning til at udmønte

bestemmelser om regler om udpegning af kompetent myndighed og straf.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have økonomiske konsekvenser for staten og erhvervet.

Det estimeres, at forslaget vil indebære statsfinansielle omkostninger på 7,2 mio. kr. i 2027 og 1,5 mio. kr. om

året fra 2028 og fremefter. Staten vil have omkostninger til at oprette og administrere et eller flere registre.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Det offentlige vil ydermere have omkostninger til at oplyse om og føre tilsyn med forordningen. En del af

dette tilsyn forventes at kunne finansieres af brugerbetaling. Det bemærkes, at det følger af budgetvejlednin-

gen, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillingsramme.

Det estimeres, at forslaget vil medføre erhvervsøkonomiske omkostninger for danske virksomheder på 14,6

mio. kr. i 2027, hvoraf de 14,2 mio. kr. falder på virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranu-

lat, og 0,4 mio. kr. falder på transportører. Af de 14,6 mio. kr. i 2027 er 10,7 mio. kr. egentlige omstillingsom-

kostninger, og de 3,9 mio. kr. er omstillingsomkostninger, der falder i 2027. Ud af erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser på 14,6 mio. kr. i 2027 er 10,3 mio. kr. administrative omkostninger. Forslaget estimeres at med-

føre løbende omkostninger på 9,6 mio. kr. fra 2028 og frem, herunder 6,0 mio. kr. for virksomheder, der be-

tjener anlæg, der håndterer plastgranulat, og 3,7 mio. kr. for transportører. Af de 9,6 mio./året kr. i løbende

omkostninger, er 3,7 mio. kr./året løbende administrative konsekvenser. Virksomheder, der betjener anlæg,

der håndterer plastgranulat, vil have administrative omkostninger til bl.a. at udarbejde og opdatere risiko-

vurderingsplaner, implementere udstyr og procedurer, udarbejde selverklæringer, opgøre tab og spild af

plastgranulat. I tillæg vil disse virksomheder have efterlevelsesomkostninger til køb af udstyr, evt. certifice-

ring og evt. kompetenceudvikling. Det skønnes, at ca. 80 pct. af danske virksomheder, der betjener anlæg,

der håndterer plastgranulat, allerede lever op til Operation Clean Sweep, og deres meromkostninger vil der-

for være mindre end for virksomheder, der ikke har forpligtet sig til OCS.

Mellemstore- og store virksomheder, der betjener anlæg med mere end 1.000 tons plastgranulat, vil desuden

have administrative omkostninger til at udføre interne vurderinger og til certificering.

Transportører skønnes i mindre grad at have implementeret procedurer og udstyr til at undgå tab af plastgra-

nulat. Transportører vil derfor at have administrative og direkte omkostninger til at implementere foranstalt-

ning til at forebygge og håndtere spild af plastgranulat.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil forebygge spild og tab af plastgranulat i Danmark, og dermed vil reducere

mikroplastforureningen. Da mikroplast er mobilt, kan mindre mikroplastudledning i EU føre til mindre

mikroplastforurening i havene omkring Danmark. Forslaget forventes derfor at have en positiv virkning for

miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget og i Transportspecialudvalget. Der er indkommet følgende

høringssvar:

Danske Havne bemærker indledningsvist, at det er vigtigt at forebygge tab af skadelige stoffer som plastgra-

nulat. Danske Havne bemærker, at erhvervshavnene kan være operatører under lastning og losning, hvorfor

forslaget er relevant for dem. Danske Havne opfordrer til, at kravene i forordningen gøres håndterbare og

stemmer overens med øvrig regulering som internationale regler for bulkhåndtering og dansk praksis. Dan-

ske Havne forudsætter, at der er proportionalitet i kravene, og anerkender samtidig vigtigheden af en særlig

påpasselighed ved håndtering af plastgranulat i nærheden af vand.

Dansk Standard byder forslaget velkomment og pointerer, at standarder kan hjælpe med at skabe en fælles

metode og sprog, som styrker samarbejde på tværs af professioner, organisationer og landegrænser. Når

virksomheder skal leve op til lovkrav, kan det derfor være af stor værdi for små og store virksomheder, at

standarderne er ens på tværs af det indre marked (og uden for EU). DS finder det positivt, at Kommissionen

foreslår at benytte harmoniserede standarder i udviklingen af en metode for at reducere og estimere mæng-

den af plast, der tabes i miljøet. Såfremt Kommissionen skal udvikle en metode som gennemførselsretsakt,

understreger DS, at det er vigtigt, at relevante aktører og komiteer konsulteres.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Plastindustrien er enig i målsætningen om, at der ikke bør spildes plastgranulat i naturen. Plastindustrien

mener dog, at en kommende regulering og certificering skal tage udgangspunkt i Operation Clean Sweep

(OCS) og den tilknyttede frivillige certificeringsordning. Plastindustrien oplyser, at OCS har været udbredt i

plastbranchen siden 2015, og at 130 danske virksomheder, der håndterer og transporterer plastgranulat, i

dag har forpligtet sig til OCS, og at de fleste er medlemmer af Plastindustrien. Plastindustrien anerkender

dog, at der er områder, der kan forbedres og finder det positivt, at forslaget fokuserer på hele værdikæden.

Plastindustrien finder det positivt, at kravene differentieres efter størrelsen på virksomheder og mængden af

plastgranulat, de håndterer.

Plastindustrien mener, at certificering skal være frivillig, da det vurderes, at den vil være en økonomisk og

administrativ byrde uden betydelig miljøeffekt. Plastindustrien vurderer, at en certificering vil have en be-

grænset miljøeffekt, da OCS allerede er udbredt, og det derfor bør være op til den enkelte virksomhed, om

den ønsker sin indsats verificeret af en tredjepart.

Slutteligt mener Plastindustrien, at metoden til at estimere tab af plastgranulat skal være enkel og nem at

administrere og bør bygge på industriens arbejde. Der bør i krav om opgørelse af tab af plastgranulat dog

skelnes mellem størrelsen på virksomheder og dermed kapaciteten og stilles lempeligere krav til mindre virk-

somheder, da disse håndterer, og dermed spilder, en mindre volumen, og da et administrativt tungt system

sandsynligvis ikke vil resultere i et mere præcist estimat.

Plastindustrien bemærker desuden, at det er uklart, hvilke virksomheder, der er omfattet af reguleringen, og

om f.eks. virksomheder, der modtager plastplader, film og lign. er omfattet. Plastindustrien opfordrer til, at

SQAS-ordningen, der stiller krav til distribution- og logistik for kemikalievirksomheder, kan gøres til en stan-

dard. Slutteligt bemærker Plastindustrien, at virksomheder med et ISO miljøledelsessystem (ISO 14001) også

skal kunne undtages certificering på samme måde som EMAS-registrerede virksomheder undtages.

Plastic Change ser positivt på Kommissionens forslag, der vurderes at kunne begrænse spild af plastgranulat.

Plastic Change har dog en række bemærkninger og ændringsforslag. Plastic Change ønsker, at definitionen af

plastgranulat også omfatter pulver og flager. Plastic Change synes, at bagatelgrænsen på 5 tons plastgranulat

er for høj, og at egenerklæring kan ske mellem 5-1000 ton er for bredt et spænd. Plastic Change mener, at

formuleringen i bilag 1 om at virksomheder ”shall consider” er for vag og bør erstattes med ”shall include” og

dermed stille minimumskrav. Plastic Change bemærker, at forordningen skriver, at den omfatter hele værdi-

kæden, men at det er uklart, hvordan øvrige aktører ud over transportører omfattes, og at dette bør specifice-

res. Plastic Change mener, at forslagets implementering er unødig lang. Slutteligt bemærker Plastic Change,

at forslaget både refererer til Operation Clean Sweep og OSPAR-konventionen, og de anbefaler, at man be-

nytter formuleringerne i OSPAR, fordi konventionen er ratificeret af en række lande herunder Danmark.

3F Transport støtter forslaget og kravet om, at omkostningerne for at forurene pålægges den, der er ansvarlig

for at forurene herunder transportører. 3F bemærker, at et sådant krav medvirker til forebyggelse, og til ud-

dannelse af de lønmodtagere, som skal håndtere plastgranulat.

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalgt den 5. marts 2024. Der var ikke bemærkninger.

Sagen har været i høring forud møde i EU-miljøspecialudvalget den 1. oktober 2024.

Plastic Change gav udtryk for, at man ønskede et højere ambitionsniveau og støttede Europa Parlamentets

forslag vedrørende små virksomheder og transport på havet.

Dansk Industri bakkede om hensynet til de erhvervsøkonomiske konsekvenser og ønsket om international

regulering af transport på havet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Sagen har været i høring forud møde i EU-miljøspecialudvalget den 3. december 2024.

Plastic Change

har indsendt følgende høringssvar: ”Plastic Change

finder det meget ærgerligt, at regeringen

ikke vil benytte denne mulighed for at arbejde for regulering af transport af plastikgranulat på havet, da der

ved løbende spild af plastikgranulat sker en alvorlig forurening af vores havmiljø, som både EU og den dan-

ske regering med åbne øjne vælger ikke at begrænse. Ved at henvise til global regulering skubber man ansva-

ret fra sig vel vidende, at det vil tage årevis for IMO eventuelt at komme med nogle tiltag der reelt vil be-

grænse forureningen. I en tid, hvor det står så skidt til med vores havmiljø, ikke mindst i Danmark, finder

Plastic Change det er enormt ærgerligt, at regeringen ikke vælger at gribe denne oplagte mulighed for at

presse på for regulering i EU, så mikroplastikforureningen af vores hav kan stoppes”.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af EU-medlemsstaterne, herunder målsætningen om at redu-

cere mikroplastudledning med 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2016. De centrale forhandlingselementer

har overordnet set været spørgsmålet omkring, hvilke virksomheder der skal være omfattet; spørgsmålet om

hvorvidt transport på havet skal være omfattet og spørgsmålet om krav til ikke-EU-transportører.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat velkomment.

Regeringen støtter formålet om at forebygge tab af plastgranulat og dermed reducere mikroplastforurening.

Regeringen finder det vigtigt, at der sættes ind, hvor problemet med tab af plastgranulat er størst, og at for-

ordningen balancerer erhvervsøkonomiske konsekvenser og miljøeffekt.

Regeringen arbejder for, at de listede foranstaltninger til at forebygge, opbevare og oprydde plastgranulat

bygger på best-practices og eksisterende initiativer som Operation Clean Sweep (OCS). Regeringen bakker

op om, at virksomheder, der betjener anlæg, skal udarbejde en risikovurderingsplan, og at de foranstaltnin-

ger, virksomheder indfører, bygger på denne risikovurdering.

Regeringen finder det generelt væsentligt, at forordningen skal være omkostningseffektiv, og at erhvervsøko-

nomiske omkostninger begrænses. Regeringen ser derfor positivt på, at der stilles mere lempelige krav til

mikro- og små virksomheder.

Regeringen ser positivt på en certificeringsordning, der kan verificere industriens indsats for at forebygge

spild af plastgranulat, og som udføres af en uvildig tredjepart på betingelse af, at den miljømæssige effekt

står mål med de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter, at der stilles krav til transportører om, at de skal implementere foranstaltninger, der fore-

bygger spild af plastgranulat, og at de skal rydde op i tilfælde af spild. Endvidere finder regeringen det vigtigt,

at der kan føres et effektivt tilsyn med transportører og særligt ikke EU-transportører.

Regeringen finder det vigtigt, at lande som Danmark, der ikke har indre vandveje, ikke forpligtes af forord-

ningens bestemmelser, der vedrører indre vandveje. Det ville indebære en uforholdsmæssig og unødvendig

forpligtelse for medlemsstater, der ikke har indre vandveje, at anvende forordningens bestemmelser om in-

dre vandveje.

Regeringen mener, at der bør implementeres globale krav i regi af den Internationale Maritime Organisation

(IMO), der sikrer forebyggelse af tab af plastgranulat på havet, og at EU bør arbejde på at sikre vedtagelsen af

globale krav i IMO.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Regeringen støtter, at der udvikles en standardiseret metode til at opgøre spild af plastgranulat, og at virk-

somheder rapporterer tab af plastgranulat i overensstemmelse med denne metode.

Regeringen bemærker, at plastgranulat står for 7-10 pct. af den samlede mikroplastudledning, og at regule-

ring af andre kilder til mikroplastforurening skal ske i sektorlovgivning og i miljøproduktlovgivning (Ecode-

signforordningen). Regeringen arbejder på, at Kommissionen følger op på effekten af sektorlovgivning og

produktkrav, der skal begrænse mikroplastudledning, og at Kommissionen dermed monitorerer mikro-

plastudledning på tværs af produktgrupper.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. december 2023. Samlenotat

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2024 forud for miljørådsmødet den 25. marts

2024, samt den 2. oktober 2024 mhp. forhandlingsoplæg.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Rådskonklusioner om den Europæiske Revisionsrets særberetning om klimatilpasning i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt Notat

Resumé

Den Europæiske revisionsret (ECA) har d. 16. oktober 2024 publiceret deres særberetning: ’Klimatilpas-

ning i EU

– Indsatsen lever ikke op til ambitionsniveauet’.

Det ungarske formandskab har udarbejdet ud-

kast til rådskonklusioner herom. Rådskonklusionerne byder rapporten velkommen. Det noteres, at revisio-

nen konkluderer, at Kommissionen har udviklet relevante værktøjer og initiativer til at dele viden om kli-

matilpasning, og at nationale tilpasningsrammer generelt er forenelige med EU-strategien. Dog er med-

lemsstaternes rapportering om klimatilpasning utilstrækkelig, og rådet noterer sig, at der allerede pågår

et arbejde i forhold til at fastlægge indikatorer til at vurdere fremskridt for klimatilpasning.

Revisionsretten fremhæver tre anbefalinger til kommissionen, der skal sikre, at EU kan nå EU-Klimalovens

mål om senest i 2050, at være modstandsdygtig overfor klimaændringer. Rådet byder anbefalingerne vel-

kommen med visse forbehold.

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for staten eller

erhvervslivet. Rådskonklusionen medfører i sig selv ikke ændringer i beskyttelsesniveauet i Danmark og i

EU. Regeringen støtter rådskonklusionerne. Rådskonklusioner for særberetningen om klimatilpasning er

på dagsorden for rådsmøde (miljø) den 17. december 2024 til vedtagelse.

Baggrund

Den Europæiske revisionsret har d. 16. oktober 2024 publiceret særberetningen:

Klimatilpasning i EU

–

Indsatsen lever ikke op til ambitionsniveauet.

Revisionen bygger på en undersøgelse af

EU’s

klimatilpas-

ningsramme og -finansiering, og hvordan denne ramme og finansiering bidrager til at tackle klimaforandrin-

gernes virkninger i EU. Revisorerne har således analyseret, om EU og dets medlemsstaters strategier og pla-

ner udgør en solid ramme for klimatilpasning, og om rapporteringen heraf er passende. Derudover er kend-

skabet til disse samt EU-værktøjer blevet undersøgt på lokal plan. Revisionen har desuden forsøgt, at kort-

lægge EU-midler til klimatilpasning og vurderet om relevante EU-projekter i perioden 2014-2020 bidrog ef-

fektivt til klimatilpasningen. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et repræsentativt udpluk af

medlemsstater (Estland, Frankrig, Polen og Østrig).

Revisionsrettens konklusioner:

Den overordnede ramme for tilpasningspolitikken i EU er solid. Men nogle medlemsstater bruger forældede

data i deres tilpasningsstrategier, og der er eksempler på modstridende prioriteter på sektorplan og regionalt

plan. F.eks. mål om at reducere vandforbruget samtidig med målsætninger om at øge det areal som vandes.

Rapporteringen omkring tilpasning er generelt utilstrækkelig. Den bidrager ikke til, at man kan se konkrete

fremskridt eller på den baggrund, tage politiske beslutninger.

Kendskabet til tilpasningsstrategier og -planer samt EU-værktøjer er meget lavt i kommunerne. Ud af 400

adspurgte kommuner i de fire medlemslande, kendte over 60% ikke til nationale tilpasningsplaner.

Tilpasning er en tværgående opgave og relevant EU-finansiering er derfor spredt ud på flere områder, herun-

der landbrug, skovrejsning, samhørighed og forskning. I en stikprøve af 36 tilpasningsprojekter imødegik

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

over halvdelen klimarisici effektivt, mens de resterende kun i begrænset omfang eller slet ikke øgede tilpas-

ningskapaciteten. Nogle var direkte fejltilpasning og forværrede dermed modstandsdygtigheden overfor kli-

maforandringer.

På grundlag af resultaterne i revisionen, har revisionsretten anbefalet Kommissionen at:

1. Forbedre medlemsstaternes pålagte rapportering gennem fastsættelse af fælles indikatorer til måling

af fremskridt

2. Videreudvikle og fremme

EU’s

klimatilpasningsredskaber

3. Sikre at alle relevante EU-finansierede projekter er tilpasset nuværende og fremtidige klimatiske for-

hold.

Ved møde om rapporten d. 8. november 2024 accepterede Kommissionen anbefaling 1 og delvist anbefaling

3. Kommissionen pointerede desuden, at den kommende klimatilpasningsplan ville være et flagskib på områ-

det.

Formål og indhold

Formål

Revisionsretten har begrundet behovet for revisionen i netop de stigende forekomster af ekstremt vejr samt

en øget interesse og efterspørgsel. Revisionsretten forventer, at arbejdet vil hjælpe Kommissionen med at

forbedre de overordnede rammer for tilpasning, samt forbedre effektiviteten af de EU-midler, der bruges til

tilpasning.

På møde i rådets arbejdsgruppe om rapporten d. 8. november uddybede ECA desuden, at ekstreme klima-

hændelser ville medføre betydelige økonomiske tab i EU, hvilket ligeledes understøttede beslutningen om en

revision. På den baggrund har det ungarske formandskab valgt at udarbejde rådskonklusioner.

Indhold

Rådet byder i udkastet til rådskonklusioner rapporten velkommen, og noterer sig konklusioner og anbefalin-

ger fra Revisionsretten til Kommissionen. Rådet udtrykker desuden bekymring for den stigende intensitet og

frekvens af ekstreme vejrbegivenheder. Rådet anerkender i forlængelse heraf behovet for at øge tilpasnings-

dygtigheden samt den fortsatte indsats fra EU og medlemsstaterne for at forebygge og reducere sårbarheden

over for klimaforandringerne.

Det understreges i konklusionerne, at der er behov for at fremme en systemisk tilgang til tilpasning, herun-

der ved at gøre tilpasning til en hovedstrømning i al relevant lovgivning og politik. Der ses frem til Kommissi-

onens kommende klimatilpasningsplan.

Rådet genkalder sig, at klimatilpasning er en national kompetence, samt at lokale og regionale niveauer bør

være centrale i klimatilpasningsplanlægningen. Kommissionen opfordres til at bidrage med viden og best

practice.

Rådet noterer sig Revisionsrettens opfordring til at forbedre rapporteringen på klimatilpasning og Kommis-

sionens intention om at søge bedre indikatorer til at måle fremskridt i klimatilpasning. Det bemærkes hertil,

at der allerede er et arbejde i gang i FN-regi.

Det noteres, at Kommissionen har forpligtet sig til at genbesøge eksisterende forvaltningsprocesser, og at

man undgår at duplikere eksisterende krav.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Revisionsrettens anbefaling om at anvende

EU’s

værktøjer til klimatilpasning bedre bydes velkommen, og

Kommissionen opfordres til at gøre værktøjerne anvendelige på alle officielle EU-sprog samt invitere Kom-

missionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om best practices og sikre adgang til tilpasningsdata og

værktøjer både på EU og nationalt niveau.

Rådet understreger behovet for at sikre nødvendig finansiering fra både offentlige og private kilder og invite-

rer Kommissionen til at bidrage med eksempler på best practice og løsninger i konteksten af finansiering for

både den offentlige og private sektor.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne har ikke relevans for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådskonklusioner har ikke relevans for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. I det omfang konklusionerne senere hen måtte udmøntes i konkrete tiltag, vil disse være genstand

for særskilte konsekvensvurderinger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv øvrige konsekvenser eller påvirkning på beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring forud møde i EU-miljøspecialudvalget den 3. december 2024.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) påpegede, at grænseoverskridende elementer ikke var indeholdt i

rapporten. I den forbindelse opfordrede DN til, at man fra dansk side flager de grænseoverskridende elemen-

ter.

Dansk Industri (DI) bakkede generelt op om regeringens holdning. DI gav endvidere udtryk for, at det er vig-

tigt, at EU-finansierede projekter er tilpasset nuværende og fremtidige klimatiske forhold.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til forslaget til rådskonklusioner.

Regeringens generelle holdning

Regeringen byder forslaget til rådskonklusioner velkommen, idet det findes vigtigt, at der sikres en sammen-

hængende indsats for klimatilpasning, herunder med fokus på sammenhæng mellem naturgenopretning og

klimatilpasning, naturbaserede løsninger og øget vandmodstandsdygtighed samtidig med at den nationale

kompetence bevares. Bevarelse af national kompetence skal ses i lyset af, at EU bidrager med den overord-

nede ramme, og at nationale og lokale niveauer bør være centrale i planlægningen og tilpasningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 152: Samlenotat vedr. rådsmøde (miljø) 17/12-24, fra miljøministeren

Regeringen finder generelt rådskonklusionerne tilfredsstillende, da vigtigheden af at tage rettidig handling

og undgå fejltilpasning er betonet fyldestgørende. I den sammenhæng arbejder regeringen for, at hensyn til

klimatilpasning er indarbejdet i al EU-lovgivning, politik samt finansieringsmekanismer, for at undgå fejltil-

pasning.

Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål om at opnå modstandsdygtig-

hed overfor klimaforandringerne inden 2050, samt at udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt

som muligt.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at der sikres synergi med eksisterende processer samt på at undgå

duplikering, for at sikre unødige administrative byrder for medlemsstaterne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.