Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6815
Den 26. november 2024
Fødevareministeriet har i dag modtaget vedlagte fra direktøren i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om
visse forhold vedrørende opgaveløsningen i den daværende Fiskeristyrelse.
Notitsen peger på tilfælde, hvor der er identificeret svagheder i styrelsens administrationen, eller hvor
opgaveløsningen i styrelsen har været ikke-tilfredsstillende, herunder i relation til løbende
afrapporteringer om status på kvotekoncentrationer til brug for Folketingets opfølgning på indgåede
politiske aftaler. Som det fremgår af notitsen, forventes der at blive fulgt samlet op på forholdene
vedrørende de løbende afrapporteringer primo 2025.
Jeg bemærker i forlængelse heraf, at spørgsmålet om løbende afrapporteringer om status på
kvotekoncentration vil indgå som den del af forhandlingerne om fremtidens erhvervsfiskeri, som jeg
inden for kort tid forventer at indkalde til.
Det bemærkes endvidere, at jeg tidligere på året
–
på baggrund af den daværende Fiskeristyrelses
gennemgange fra juni 2024 om henholdsvis forvaltning af motorkraft- og redskabsområdet og forløb
for Fiskeristyrelsens beregning af kvotekoncentration
–
som bekendt iværksatte en række tiltag,
herunder en generel styrkelse af den juridiske faglighed i styrelsen. Oversigten over de pågældende tiltag
vedlægges.
Jeg har noteret mig de forhold, der er beskrevet i notitsen fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens direktør,
og jeg tager dem meget alvorligt. Jeg har samtidig noteret mig, at der bliver iværksat en række initiativer,
herunder iværksættelse af en forvaltningsanalyse med inddragelse af en ekstern part.
Jeg vil desuden gerne invitere fiskeriordførerne til en teknisk gennemgang ved Landbrugs- og
Fiskeristyrelsens direktør torsdag d. 19. december kl. 13.00 - 14.00. Den tekniske gennemgang vil give
en status på de iværksatte tiltag ift. motorkraft og kvotekoncentration og vil også berøre de forhold, der
er nævnt i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens notits af 26. november 2024.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk