Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 138
Offentligt
2943736_0001.png
Til
Miljø- og Fødevareudvalget
25. november 2024
km/24-03614
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) henvender sig hermed til udvalget, idet foreningen har erfaret,
at Dansk Erhverv den 9. oktober 2024 har anmodet om foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget
(MOF) vedrørende lempelser i forbindelse med udskrivning af receptpligtig medicin ved
onlinekonsultationer for dyr.
Foranlediget af anmodningen og det materiale, som findes offentligt tilgængeligt på udvalgets portal
(https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/mof/bilag/41/index.htm), finder vi som repræsentanter for
den danske dyrlægestand det stærkt bekymrende og nødvendigt at bidrage med informationer, der
nuancerer henvendelsen. Vi har således, ud over at skrive til udvalget, rettet henvendelse til minister
Jacob Jensen.
Indledningsvist er det vigtigt for DDD at pointere, at foreningen støtter op om digitalisering og
udviklingen af veterinærbranchen, så dyrlæger og virksomheder kan følge med udviklingen og
efterspørgslen – og at det hele tiden sker med fæste i fagligt velfunderede overvejelser og baseret på
evidens.
Derfor udarbejdede DDD efter dialog med Fødevarestyrelsen om regelfortolkningen i 2020 et
politikpapir om brug af telemedicin i veterinærpraksis.
I dette anbefaler DDD blandt andet, at
telemedicin anvendes som supplement til de eksisterende metoder som fx mail- og
telefonkonsultationer for vurdering af dyrenes behov for at blive tilset af dyrlæge – altså primært som
visitationsredskab eller opfølgning på patienter, som dyrlægen i forvejen er bekendt med eller har i
behandling.
DDD ser med stor bekymring på den fremlæggelse og argumentation, der er fremsendt til MOF fra
Dansk Erhverv. Vi mener, den er unuanceret og stærkt forenklet og i alt for høj grad tager sigte på,
at det skal være lettere tilgængeligt at få ordineret receptpligtige lægemidler til dyr fremfor hensynet
til dyrevelfærd og forebyggelse af resistensproblematikker, som optager fagprofessionelle både
nationalt og i EU.
DDD kan derfor ikke støtte op om indlægget fra Dansk Erhverv og iVet i den form, som det er
fremsat, men deltager gerne i dialog med ministeren, MOF og Fødevarestyrelsen om ovenstående
samt regler, der definerer anvendelsesmulighederne for telemedicin i veterinærpraksis i Danmark.
Med venlig hilsen
Hanne Knude Palshof
Forperson, Den Danske Dyrlægeforening
Vedlagt: Bilag 1, DDDs svar på de fremsatte argumenter for lempeligere krav for udskrivning af receptpligtige lægemidler
ved online konsultationer
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 138: Henvendelse af 25/11-24 fra Den Danske Dyrlægeforening om onlinekonsultation og ordination af receptpligtige lægemidler til dyr
2943736_0002.png
Bilag 1. DDDs svar på de fremsatte argumenter for lempeligere krav for udskrivning af
receptpligtige lægemidler ved online konsultationer.
1. DDD mener ikke, at onlinekonsultationer kan erstatte fysiske konsultationer uden
problemer.
Selvom teknologien er blevet bedre, kan en fysisk undersøgelse afsløre symptomer og problemer,
som ikke kan opdages gennem video eller billeder alene. En fysisk konsultation giver mulighed for
palpation (berøring), undersøgelse af dyrets adfærd i klinikken og hurtig diagnosticering af mere
komplekse problemer. Manglende fysisk kontakt kan føre til fejl i diagnosticering og behandling,
hvilket kan have alvorlige konsekvenser for dyrets helbred.
2. DDD mener, at stressrisiko ved fysiske besøg forebygges og minimeres.
Stress er en risikofaktor i forbindelse med undersøgelse og behandling for både dyr og mennesker.
Det kan dog forebygges, ved at dyret allerede tidligt introduceres til håndtering og dyreklinikken. Det
er almindelig praksis for fx hundehvalpe. I den moderne dyreklinik er der lagt stor vægt på
stressminimerende tiltag, lige fra dyret træder ind i venteværelset. Der er mange steder særligt
indrettede rum til katte og mindre dyr samt stort fokus på adfærdstræning af dyr, der har tendens til
nervøsitet. At undgå stress ved fysisk kontakt bør ikke være afgørende for, om dyret skal tilses fysisk.
Det kan tværtimod lede til dårligere behandling af sygdomme, da nogle reaktioner er vigtige
indikatorer på dyrets tilstand. En onlinekonsultation kan derfor ikke garantere, at dyret modtager den
nødvendige behandling, og risikoen for underbehandling/fejlbehandling stiger.
3. DDD mener ikke, at argumenterne om, at onlinekonsultationer er på linje med
lægernes praksis og lovgivning i andre EU-lande er valide.
Veterinærmedicin er forskellig fra humanmedicin. Læger kan tale med patienten og få detaljerede
beskrivelser af symptomer, mens dyrlæger er afhængige af at observere og undersøge dyret direkte,
da dyret ikke kan kommunikere på samme vis. Der er endvidere stor forskel på dyreejeres evne til at
observere og beskrive symptomer hos egne dyr, hvilket gør dyrlægens kliniske undersøgelse meget
vigtig. Sammenligningen mellem veterinær- og humanmedicin er derfor ikke retvisende.
At andre lande tillader online konsultationer betyder ikke nødvendigvis, at praksissen er optimal eller
hensigtsmæssig. Danmark er ikke sammenligneligt med lande som Sverige og Norge, der har
geografiske udfordringer med tilgængeligheden af dyrlæger i visse områder. Danske dyreklinikker
indgår i vagtordninger eller henviser uden for normal åbningstid til nærmeste dyrehospital, hvor
dyreejeren kan henvende sig ved behov for akut hjælp. Hertil kan både telefonhenvendelser og online
tjenester bidrage positivt til visitationen af patienter.
4. DDDs holdning til, at Danske Erhverv fremhæver, at forsikringsselskaber støtter
onlinekonsultationer.
DDD finder det helt naturligt, at forsikringsselskaber bakker op om onlinekonsultationer.
Forsikringsselskaberne har en økonomisk interesse i at minimere omkostninger ved dyrlægebesøg,
men det betyder ikke, at det er til dyrets bedste og kan ikke sammenlignes 1:1 med
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 138: Henvendelse af 25/11-24 fra Den Danske Dyrlægeforening om onlinekonsultation og ordination af receptpligtige lægemidler til dyr
2943736_0003.png
lægekonsultationer for mennesker. Dyrets sundhed og velfærd bør vægte højere end
forsikringsselskabernes præferencer.
5. DDD er uenig i, at EUs forordning støtter onlinekonsultationer.
EUs forordning vedrørende veterinærlægemidler kræver, at dyrlægen har "tilstrækkeligt kendskab til
dyrets sundhedstilstand". Dette kan kun sikres gennem en fysisk undersøgelse, medmindre dyrlægen
allerede kender dyrets tilstand og historik. Forordningen lægger desuden stor vægt på ansvarlig brug
af lægemidler for at minimere resistens, hvilket kræver nøje dyrlægefaglig vurdering, der ofte bedst
sker fysisk og med indblik i dyrets generelle tilstand og kendskab til ejeren.
6. DDD mener, at konkurrencesituationen vedr. antiparasitære lægemidler fremmer
ansvarligt brug.
Konkurrencesituationen med vores nabolande bør ikke kompromittere kvaliteten af dyrevelfærden i
Danmark. At visse lægemidler kan købes online i andre lande og indføres til eget behov af danske
dyreejere, betyder ikke nødvendigvis, at dette er til dyrenes bedste eller lever op til danske
standarder for dyresundhed, lægemiddelsikkerhed og/eller forebyggelse af resistensforhold. DDD
mener, at det korrekte vil være, at EU-staterne harmoniseres på området, så denne type lægemidler
gøres receptpligtige i alle medlemsstater. DDD finder det useriøst at gå efter laveste fællesnævner
ved at gøre disse lægemidler lettere tilgængelige for dyreejere i Danmark.
7. DDD mener, at fysiske konsultationer som udgangspunkt er nødvendige for
ordination af receptpligtig medicin som flåtmidler og ormekur.
Der findes i DDDs optik ikke et begreb som ”basal” receptpligtig medicin. Al medicin kan have
bivirkninger eller kræve korrekt dosering afhængigt af dyrets vægt, race og generelle
sundhedstilstand. En fysisk konsultation sikrer, at medicinen ordineres korrekt og ansvarligt. Fejl i
ordination kan føre til medicinresistens eller andre helbredsproblemer. Som eksempel er fagligt
anerkendt, at øjenlidelser initialt altid bør opfattes som akutte og skal tilses, før der udleveres
lægemidler, da det kan være timer, der afgør prognosen for patienten. Ligeledes kan halthed, opkast
eller smerter hos dyret dække over alvorlige tilstande som livmoderinfektion, fremmedlegemer,
blødninger og andre meget alvorlige lidelser, hvor tiden er en afgørende faktor for dyrets overlevelse
og prognose.
8. DDD mener, at udskrivning af receptpligtige lægemidler alene baseret på
onlinekonsultation vil lægge større pres på ordinerende dyrlæge.
DDD frygter et større pres fra henholdsvis dyreejere og arbejdsgivere på dyrlægerne for at udskrive
receptpligtig medicin til dyr, der burde tilses fysisk. Dermed kan fagligheden for nogle risikere at
skride til fordel for ”tilfredse kunder” og performance. Da dyrlæger ordinerer lægemidler under
personligt ansvar ift. deres autorisation (dvs. ikke virksomhedens ansvar), risikeres flere personlige
klagesager og sanktioner mod dyrlæger, der har følt sig presset. Her kan særligt uerfarne dyrlæger
komme i klemme. Dyrlæger læner sig i dag op ad lovgivningen, når der argumenteres overfor
dyreejere, der ønsker receptpligtige lægemidler ordineret uden at ønske dyret tilset. På den måde
sikres et minimumskendskab til det pågældende dyr, inden lægemidlerne kan udskrives.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 138: Henvendelse af 25/11-24 fra Den Danske Dyrlægeforening om onlinekonsultation og ordination af receptpligtige lægemidler til dyr
2943736_0004.png
9. DDD mener, at onlinekonsultationer udfordrer korrekt identifikation af dyr og ejer.
Når receptpligtige lægemidler ordineres til dyr, skal dyrlægen føre optegnelser over ordinationen i
relation til det dyr, der er behandlet og den ejer, der er ansvarlig for dyret. Hvis dyr alene vurderes
via still-billeder, samtale med ejere eller video, er det ikke muligt for dyrlægen selv at verificere
dyrets mikrochip, øremærke eller andre identifikationsmetoder, ligesom det heller ikke er muligt at
verificere, at den, der henvender sig med dyret, rent faktisk er dyrets ejer, medmindre dyrlægen i
forvejen har kendskab til ejer og dyr.
10. Fødevareproducerende dyr kræver særlig bevågenhed.
At ordinere receptpligtige lægemidler til heste baseret på onlinekonsultationer alene vil være stærkt
problematisk. Heste anses som udgangspunkt for fødevareproducerende dyr, og her gælder særlige
krav om, at dyrlæger skal udtage dyret fra fødekæden, hvis det behandles med bestemte typer
lægemidler. Det er derfor vigtigt at kunne sikre nøjagtig identifikation af heste, ved at dyrlægen
aflæser dyrets mikrochip i forbindelse med undersøgelsen.
De af Dansk Erhverv og iVet fremsatte argumenter undervurderer i DDDs optik betydningen af en
grundig klinisk undersøgelse i veterinærpraksis og overvurderer teknologiens evne til at erstatte
fysisk kontakt. Veterinærmedicin, herunder ordination af receptpligtige lægemidler, bør prioritere
dyrets velfærd og sikre ansvarlig brug af medicin frem for at fokusere på bekvemmelighed og
økonomiske hensyn.
DDD mener, at lempeligere krav til dyrlægers ordinationsret i forbindelse med onlinekonsultationer
vil forårsage problemstillinger, der i sidste ende hverken tjener dyrlæger, dyreejere eller dyrene, men
i højere grad kommercielle interesser.