Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 135
Offentligt
2942797_0001.png
VURDERING AF MULIGHED FOR
FREMRYKNING AF OVERHOLDELSE
AF WHO’S RETNINGSLINJER FOR
LUFTKVALITET
Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
nr. 620
2024
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0003.png
VURDERING AF MULIGHED FOR FREMRYKNING
AF OVERHOLDELSE AF WHO’S RETNINGSLINJER
FOR LUFTKVALITET
Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
nr. 620
2024
Thomas Ellermann
Steen Solvang Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0004.png
Datablad
Serietitel og nummer:
Kategori:
Titel:
Forfattere:
Institution:
Udgiver:
URL:
Udgivelsesår:
Redaktion afsluttet:
Faglig kommentering:
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 620
Rådgivningsrapporter
Vurdering af mulighed for fremrykning af overholdelse af WHO's retningslinjer for
luftkvalitet
Thomas Ellermann og Steen Solvang Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab
Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©
http://dce.au.dk
Oktober 2024
September 2024
Claus Nordstrøm (sammenfatning, kapitel 1-4) og Matthias Ketzel (sammenfatning,
kapitel 5-6), Morten Winther (afsnit 6.1 og 6.4) og Ole-Kenneth Nielsen (afsnit 6.2 og
6.3)
Lars Moeslund Svendsen (sammenfatning, kapitel 1-4) og Vibeke Vestergaard
Nielsen (sammenfatning, kapitel 5-6)
Vibeke Vestergaard Nielsen
Miljøministeriet. Kommentarerne findes her:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-
699/KommentarerSR/SR620_komm.pdf
Miljøministeriet
Thomas Ellermann og Steen Solvang Jensen, 2024. Vurdering af mulighed for
fremrykning af overholdelse af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet. Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 67 s. - Videnskabelig rapport nr. 620.
Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Sammenfatning:
Denne rapport vurderer forskellige muligheder for fremrykning af overholdelse af
WHO’s retningslinjer for luftkvalitet fra 2021. Fokus er på NO
2
, PM
2,5
og PM
10
. Først
analyseres udviklingstendenser på målestationerne under det nationale
måleprogram for luftkvalitet, og resultaterne ekstrapoleres ud i fremtiden ud fra
fremskrivning af nationale emissioner. Fremtidig luftkvalitet belyses også ud fra
modelberegninger. Endvidere svares der på en række spørgsmål stillet af Miljø- og
Ligestillingsministeriet om mulighederne for fremrykning af overholdelse af WHO’s
retningslinjer inden for elektrificering af bilparken, regulering af privat
boligopvarmning, omstilling af energisektoren, regulering af international skibstrafik
og betydning af det nye luftkvalitetsdirektiv.
Fremtidig luftkvalitet, WHO’s retningslinjer, luftkvalitetsdirektiv, elektrificering,
boligopvarmning, energisektor, skibstrafik.
Majbritt Ulrich
Stephan I. Bernberg
978-87-7156-895-0
2244-9981
67
Kvalitetssikring, DCE:
Sproglig kvalitetssikring:
Ekstern kommentering:
Finansiel støtte:
Bedes citeret:
Emneord:
Layout:
Foto forside:
ISBN:
ISSN (elektronisk):
Sideantal:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Indhold
Sammenfatning og konklusion
1
Indledning
1.1
1.2
1.3
2
Baggrund for projektet
Nye retningslinjer fra WHO og forslag til nye
grænseværdier fra EU
Notatets opbygning
2
12
12
13
13
15
15
16
20
25
25
25
29
30
34
34
34
37
38
41
41
44
45
45
49
54
57
60
65
Udviklingstendenser for målinger af NO
2
2.1
2.2
2.3
WHO’s retningslinjer og EU’s grænseværdier for
kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid i 2023 sammenlignet med målsætninger
Udviklingstendens og prognoser
3
Udviklingstendenser for målinger af PM
2,5
3.1
3.2
3.3
3.4
WHO’s retningslinjer og EU’s grænseværdier for PM
2,5
PM
2,5
i 2023 sammenlignet med målsætninger
Korrektion for vintersaltning og naturlige kilder til PM
2,5
Udviklingstendens og prognoser
4
Udviklingstendenser for målinger af PM
10
4.1
4.2
4.3
4.4
WHO’s retningslinjer og EU’s grænseværdier for PM
10
PM
10
i 2023 sammenlignet med målsætninger
Korrektion for vintersaltning og naturlige kilder til PM
10
Udviklingstendens og prognoser
5
Modellering af fremtidig luftkvalitet
5.1
5.2
Fremtidig luftkvalitet baseret på NAPCP
Fremtidig luftkvalitet baseret på nordisk projekt
6
Muligheder for fremrykkelse af overholdelse af WHO´s
retningslinjer
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Potentiale ved hurtigere elektrificering af bilparken
Potentiale ved øget regulering af opvarmning af private
boliger
Betydning af omstilling af energisektoren i lyset af krigen
i Ukraine
Betydning af reguleringen af international skibstrafik
Betydning af det nye luftkvalitetsdirektiv for regulering af
emissioner
Litteratur
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Sammenfatning og konklusion
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har i sommeren og tidligt efterår
2024 gennemført et projekt for Miljøministeriet med henblik på at vurdere
Danmarks muligheder for at overholde WHO’s retningslinjer for luftkvalitet
(WHO, 2021) herunder om det er muligt at gennemføre tiltag til at fremrykke
overholdelsen af WHO´s retningslinjer (se kapitel 1.1).
Projektet er opdelt i to dele, hvor første del er baseret på sammenligning mel-
lem de omfattende målinger i det nationale luftkvalitetsovervågningspro-
gram under NOVANA og WHO’s retningslinjer fra 2021 (kapitel 2-4). Anden
del er baseret på analyse ud fra beregninger med DCE’s luftkvalitetsmodeller
og emissionsopgørelser (kapitel 5-6).
Det er besluttet, at projektet afgrænses til at omfatte analyser og vurderinger
for PM
2,5
(fine partikler – massen af partikler under 2,5 mikrometer), PM
10
massen af partikler under 10 mikrometer) og NO
2
(kvælstofdioxid), som alle
tre er luftforureningskomponenter med betydning for de helbredsskadelige
effekter af luftforureningen i Danmark, dog med langt den største helbreds-
byrde knyttet til PM
2,5
. WHO har også angivet retningslinjer for svovldioxid,
carbonmonoxid og ozon, men vurdering af mulighederne for overholdelse af
retningslinjerne for disse tre luftforureningskomponenter vurderes ikke rele-
vant. For svovldioxid og carbonmonoxid hænger dette sammen med, at
WHO’s retningslinjer allerede overholdes i Danmark (Ellermann et al., 2024).
For ozon overholdes retningslinjerne derimod ikke, men ozon er et problem
på en stor geografisk skala, og langt de fleste lande i Europa har problemer
med overholdelse af WHO’s retningslinjer for ozon. PM
2,5
kommer i stor grad
fra langtransporteret luftforurening, og er derfor ligeledes ikke alene et dansk
problem, men ozonproblematikken er i langt højere grad et regionalt europæ-
isk/globalt problem og ikke et problem, som kan løses ved dansk indsats.
Notatet har fokus på retningslinjerne fra WHO (WHO, 2006; 2021), men EU’s
gældende grænseværdier og forslag til nyt luftkvalitetsdirektivs grænsevær-
dier for 2030 (EU, 2008; 2024) bliver også inddraget i vurderingen af niveau-
erne.
Kvælstofdioxid
WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af kvælstofdioxid er reduceret fra
40 µg/m
3
til 10 µg/m
3
i forbindelse med revisionen af retningslinjerne i 2021
(WHO, 2021), hvilket er en markant skærpelse. Målingerne fra 2023 viser, at
årsmiddelværdierne er under denne retningslinje ved målestationerne i by-
baggrund, forstad og landbaggrund. For gademålestationerne er årsmiddel-
koncentrationerne over retningslinjen undtagen i Odense, hvor årsmiddel-
værdien er på samme niveau som retningslinjen. Denne forskel mellem
Odense og de tre øvrige byer skyldes formentligt den omfattende trafikom-
lægning i Odense centrum, som har medført mindre biltrafik.
Målingerne ved målestationerne i 2023 peger derfor på, at størstedelen af den
danske befolkning eksponeres for luftforurening med kvælstofdioxid, som
ligger lavere end WHO’s retningslinje fra 2021 for langtidseksponering for
kvælstofdioxid. Kun ved de meste trafikerede gader ses eksponering af be-
folkningen for årsmiddelkoncentrationer over WHO’s retningslinje.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
For WHO’s nye retningslinje for korttidseksponering for kvælstofdioxid ba-
seret på døgnmiddelværdier ses samme billede som for årsmiddelværdierne.
Ved alle gademålestationerne ligger 99%-fraktilen af døgnmiddelværdierne
over retningslinjen (Tabel 1), men gademålestationen i Odense har dog en
mindre overskridelse end de andre gadestationer. For alle de øvrige stationer,
er måleresultaterne på eller under 99%-fraktilen.
De nye forslag til grænseværdier for kvælstofdioxid i EU overholdes allerede
i 2023 ved alle målestationer bortset fra gademålestationen på H.C. Andersens
Boulevard i København, hvor grænseværdien for årsmiddelkoncentratio-
nerne er overskredet med omkring 10 %. Grænseværdierne træder først i kraft
fra 2030, og inden da forventes årsmiddelkoncentrationerne ved gademåle-
stationen på H.C. Andersens Boulevard at være faldet til under grænsevær-
dien.
Der er målt et stort fald i koncentrationerne af kvælstofdioxid ved alle måle-
stationerne i Danmark. Ekstrapolation af årsmiddelkoncentrationerne ved ga-
demålestationerne ud fra prognoser for udledningerne af kvælstofoxider vi-
ser, at dette fald vil fortsætte frem mod 2040. For gademålestationen i Odense,
så overholdes WHO’s retningslinje allerede i 2023, og koncentrationerne for-
ventes at komme til at ligge på under det halve af retningslinjen fra omkring
2035. I Aalborg ligger årsmiddelkoncentrationerne under retningslinjen for
årsmiddelkoncentrationerne fra omkring 2030 og i Aarhus fra omkring 2032.
Ved en af de mest trafikerede gader i København (H.C. Andersens Boulevard)
forventes årsmiddelkoncentrationerne at ligge under retningslinjen for års-
middelkoncentrationerne fra omkring 2035. Der er betydelig usikkerhed på
denne type fremskrivninger.
Fine partikler, PM
2,5
WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af PM
2,5
er reduceret fra 10 µg/m3
til 5 µg/m
3
i forbindelse med revisionen af retningslinjerne i 2021 (Tabel 1)
(WHO, 2021). I 2023 lå årsmiddelværdierne ved alle målestationer over
WHO’s retningslinje fra 2021, mens WHO-retningslinjen fra 2006 var over-
holdt ved alle målestationerne.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0008.png
Tabel 1.
Oversigt over WHO’s retningslinjer for fine partikler, PM
10
og kvælstofdioxid fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021),
EU’s nugældende grænseværdier fra 2008 (EU, 2008) og de foreslåede nye grænseværdier, som forventes gældende i 2030
(EU, 2024). For korttidseksponering for fine partikler og kvælstofdioxid er WHO-retningslinjerne for døgnmiddelværdierne
fastlagt på basis af 99%-fraktilen svarende til højest 3-4 overskridelser af den angivne værdi per kalenderår. EU’s grænseværdi
for korttidseksponering for fine partikler (PM
2,5
) er angivet ved en døgnmiddelværdi, som må overskrides et vist antal gange per
kalenderår. For kvælstofdioxid er EU’s grænseværdi for korttidseksponering angivet ved en time- eller døgnmiddelværdi, som
må overskrides et vist antal gange per kalenderår.
WHO's retningslinjer
2006
µg/m
Fine partikler
Langtidseksponering
Årsmiddelværdi
Korttidseksponering
Døgnmiddelværdi
PM
10
Langtidseksponering
Årsmiddelværdi
Korttidseksponering
Døgnmiddelværdi
Kvælstofdioxid
Langtidseksponering
Årsmiddelværdi
Korttidseksponering
Timemiddelværdi
Døgnmiddelværdi
200
200
25*
3-4*
200
18
200
50
3
18
40
10
40
20
50*
45*
3-4*
50
35
45
18
20
15
40
20
25*
15*
3-4*
15
18
10
5
25
10
3
EU's grænseværdier
2008
2024
Antal overskridelser
µg/m
3
Antal overskridelser
µg/m
3
2021
µg/m
3
Antal overskridelser
*99%-fraktilen, hvilket betyder, at den angive værdi må overskrides svarende til 3-4 gange per kalenderår
Ved gademålestationerne ligger årsmiddelværdierne omkring 40-70 % over
retningslinjen, mens årsmiddelværdierne ligger mellem 25 og 40 % over ved
målestationerne i bybaggrund, forstad og landbaggrund. En bybaggrunds-
målestation er placeret i byområder i en vis afstand fra lokale kilder, herunder
vejtrafik. I Danmark er disse målestationer placeret på et højt tag eller i for-
bindelse med en park. En forstadsmålestation er placeret i typisk forstadsom-
råde eller parcelhusområde, hvor der kan være et betydeligt bidrag fra bræn-
defyring. En landbaggrundsmålestation er placeret uden for byerne i et om-
råde uden væsentlige lokale kilder. Disse målestationer betegnes også som
regionale baggrundsmålestationer. Koncentrationer målt ved en bybag-
grundsmålestation er på påvirket af emissioner fra udlandet, Danmark og by-
ens emissioner og det samme ved en forstadsmålestation, men sen landbag-
grundsstation mest er påvirket af emissioner fra udlandet og Danmark dvs.
langtransporteret luftforurening.
Der er dermed tale om en relativt geografisk jævn fordeling af overskridel-
serne, om end overskridelserne er lidt højere ved gademålestationerne end
ved de øvrige målestationer. Årsagen til dette billede er, at en meget stor del
af PM
2,5
kommer fra langtransport af PM
2,5
, hvoraf udenlandske kilder udgør
en betydelig andel. Ved gademålestationerne kommer der også PM
2,5
fra den
lokale vejtrafik, men relativt set så udgør dette bidrag en langt mindre andel
end sammenlignet med kvælstofdioxid.
WHO’s retningslinjer for korttidseksponering for PM
2,5
(Tabel 1) er overskre-
det ved alle målestationerne, og det gælder både for den gamle og den nye
retningslinje for døgnmiddelværdierne. Ligesom for årsmiddelværdierne, så
er overskridelserne relativt ensartede ved alle målestationerne om end, der er
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
lidt større overskridelser ved gademålestationerne end ved de øvrige måle-
stationer. Årsagen er, at en stor del af PM
2,5
er langtransporteret med luften
og dermed jævnt fordelt over landet. Når der ses episoder med høje koncen-
trationer, så skyldes disse episoder i langt de fleste tilfælde meteorologiske
forhold, som øger langtransport af forurenet luft fra udlandet til Danmark.
De nye forslag til grænseværdier for PM
2,5
i EU (Tabel 1) overholdes allerede
i 2023 ved alle målestationer.
I luftkvalitetsdirektivet er det muligt at fratrække bidrag fra naturlige kilder
og vintersaltning af vejene, hvilket WHO’s retningslinjer ikke forholder sig til.
Hvis årsmiddelværdierne for PM
2,5
korrigeres for bidrag fra naturlige kilder
og vintersaltning af vejene, som det er muligt ved afgørelse af overholdelse af
grænseværdier, så overholdes WHO-retningslinjen for årsmiddelværdierne
af PM
2,5
ved en enkelt gademålestation, mens der er overskridelse ved de tre
øvrige. Størst forskel ses ved gademålestationen på H.C. Andersens Boule-
vard, hvor den korrigerede årsmiddelværdi ligger omkring 30 % over ret-
ningslinjen for årsmiddelværdierne.
Målingerne af årsmiddelkoncentrationerne for PM
2,5
viser et betydeligt fald i
koncentrationerne ved alle målestationerne. Faldet er ensartet, hvilket skyl-
des, at PM
2,5
stammer fra langtransporteret PM
2,5
, hvoraf den største andel
stammer fra udenlandske kilder.
Ved opdeling af PM
2,5
i gadebidrag, bybaggrundsbidrag og landbaggrunds-
bidrag ses, at landbaggrundsbidraget er langt det største, mens bybaggrunds-
bidraget er det mindste, og gadebidraget er lidt højere end bybaggrundsbi-
draget.
Det er ikke muligt at udarbejde den samme form for ekstrapolation af målin-
gerne af koncentrationerne for PM
2,5
som for kvælstofdioxid, hvilket hænger
sammen med, at PM
2,5
kommer fra mange forskellige typer af kilder, og at en
stor del af PM
2,5
dannes via de kemiske reaktioner i luften. Derfor anvendes
DCE’s luftkvalitetsmodeller til fremskrivning af koncentrationerne for PM
2,5
frem mod 2030.
For gadebidraget er det dog muligt at ekstrapolere udviklingstendensen ba-
seret på målingerne og prognoserne for udledningerne fra vejtrafikken, som
er den eneste kilde til gadebidraget for PM
2,5
. Prognoserne for udviklingen fra
2022 frem til 2040 peger på et fald på omkring 10 % i PM
2,5
fra vejtrafik fra
2022 og frem til 2040 på landsplan. Dette fald er en kombination af stigende
trafik og indfasningen af el-køretøjerne. Ved målestationerne i byerne har tra-
fikken imidlertid været nogenlunde konstant over en længere årrække, så der
kan forventes et lidt større fald frem mod 2040.
Hvis den samlede luftforurening med PM
2,5
på de stærkt trafikerede gader
skal bringes ned til eller under WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af
PM
2,5
, så skal faldet hovedsageligt komme fra et fald i landbaggrundsbidra-
get, da bybaggrundsbidraget er lille og gadebidraget kun forventes at falde
lidt. Det er landbaggrundsbidraget, som skal reduceres for, at det er muligt at
komme under WHO’s retningslinje.
Landbaggrundsbidraget kommer for langt hovedparten fra udenlandske kil-
der, så en overholdelse af WHO’s retningslinjer på gadeniveau vil komme til
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
at afhænge af det internationale samarbejde om reduktion af udledninger i
EU, Europa og på globalt plan.
PM
10
WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af PM
10
er reduceret fra 20 µg/m
3
til 15 µg/m
3
(Tabel 1) i forbindelse med revisionen af retningslinjerne i 2021
(WHO, 2021). I 2023 lå årsmiddelværdierne ved alle målestationer under
WHO’s retningslinje fra 2021, bortset fra gademålestationen på H.C. Ander-
sens Boulevard. Her lå årsmiddelværdien på 20 µg/m
3
og dermed blev ret-
ningslinjen fra 2006 overholdt, men årsmiddelværdien lå omkring 33 % over
retningslinjen fra 2021. WHO’s retningslinje for korttidseksponering for PM
10
var overholdt i 2023 ved alle målestationerne.
Målingerne ved målestationerne i 2023 peger derfor på, at den generelle dan-
ske befolkning eksponeres for luftforurening med PM
10
, som ligger lavere end
WHO’s retningslinjer fra 2021. Kun ved de allermest trafikerede gader ekspo-
neres befolkningen for koncentrationer over WHO’s retningslinjer for PM
10
.
Hvis årsmiddelværdierne for PM
10
korrigeres for bidrag fra naturlige kilder
og vintersaltning af vejene, så overholdes retningslinjen for årsmiddelværdi-
erne af PM
10
ved alle målestationerne inklusive gademålestationen på H.C.
Andersens Boulevard.
De nye forslag til grænseværdier for PM
10
i EU (Tabel 1) (EU, 2024) overholdes
allerede i 2023 ved alle målestationer.
Målingerne af årsmiddelkoncentrationerne for PM
10
viser et betydeligt fald i
koncentrationerne ved alle målestationerne. Faldet er ensartet, fordi PM
10
ho-
vedsageligt stammer fra langtransporteret PM
10
, hvoraf den største andel
kommer fra udenlandske kilder.
Ved opdeling af PM
10
i gadebidrag, bybaggrundsbidrag og landbaggrundsbi-
drag ses, at landbaggrundsbidraget er langt det største, mens bybaggrunds-
bidraget er det mindste. Gadebidraget udgør en mere betydelig andel end til-
fældet var for PM
2,5
. Årsagen er, at der kommer et større bidrag til PM
10
fra
vej-, dæk- og bremseslid, end der gør for PM
2,5
.
Som for PM
2,5
er det er ikke muligt at udarbejde den samme form for ekstra-
polation af målinger af koncentrationerne for PM
10
som for kvælstofdioxid.
Fremskrivning af koncentrationerne af PM
10
gøres i stedet med DCE’s luft-
kvalitetsmodeller.
Der er ikke udarbejdet prognoser for udledningerne af PM
10
fra vejtrafik frem
mod 2040, men det er givet, at gadebidraget fra PM
10
vil følge en tilsvarende
udvikling som for PM
2,5
. Derfor forventes det, at gadebidraget for PM
10
vil
falde lidt mod 2040 ved gademålestationerne, hvor trafikken forventes at
være konstant.
Hvis den samlede luftforurening med PM
10
på de stærkt trafikerede gader
skal bringes ned til eller under WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af
PM
10
, så skal faldet hovedsageligt komme fra et fald i landbaggrundsbidraget,
da bybaggrundsbidraget er lille, og gadebidraget forventes svagt stigende ba-
seret på nuværende prognoser for udledningerne. Landbaggrundsbidraget
kommer for langt hovedparten fra udenlandske kilder, så en overholdelse af
WHO’s retningslinjer ved trafikale hotspots som H.C. Andersens Boulevard
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
vil komme til at afhænge af det internationale samarbejde om reduktion af
udledninger i EU, Europa og på globalt plan.
Modelleret fremtidig luftkvalitet i 2030
Modelberegninger af den fremtidige luftkvalitet i 2030 er tidligere udført i et
projekt for Miljøministeriet om Nationalt program for reduktion af luftforu-
rening - NAPCP (Jensen et al., 2023a) samt et nordisk projekt (Jensen et al.,
2023b). Begge projekter er baseret på fremskrivning af emissioner ud fra eksi-
sterende vedtagne tiltag, også på engelsk kaldet ”frozen policy”. Der er gen-
nemført beregninger for NO
2
, PM
2,5
og PM
10
.
Begge projekter viser faldende koncentrationer i bybaggrund. Koncentratio-
nerne af NO
2
i bybaggrund i 2030 i København vil være under WHO’s ret-
ningslinje på 10 µg/m
3
, men lidt over WHO’s retningslinje for PM
2,5
på 5
µg/m
3
, også selvom bidraget fra naturlige kilder fratrækkes. Da der både er
usikkerhed i modelberegningerne og bidraget fra naturlige kilder i fremtiden,
er der også usikkerhed om koncentrationerne af PM
2,5
vil være omkring
WHO’s retningslinje eller lidt over i 2030. Målingerne af PM
10
er allerede un-
der WHO’s retningslinje på 15 µg/m
3
og vil også være det i 2030 pga. faldende
koncentrationer.
Det er kun NAPCP-projektet, som har beregnet gadekoncentrationer for PM
2,5
for 99 gader i København, og disse falder også frem mod 2030. I 2030 må det
forventes, at en del trafikerede gader overskrider WHO’s retningslinje på 10
µg/m
3
. Næsten alle gader må forventes at overskride WHO’s retningslinjer
for PM
2,5
på 5 µg/m
3
, da bybaggrund er tæt på 5 µg/m
3
. I 2030 må en del
gader formodes at overskride WHO’s retningslinje på 15 µg/m
3
.
Potentiale ved hurtigere elektrificering af bilparken
Miljøministeriets spørgsmål: Hvad vil en hurtigere elektrificering af bilparken
betyde?
Elbiler har ingen NO
x
-udstødning, så hvis der kun var elektriske køretøjer i
de 99 trafikerede gader i København i 2030 ville der ikke være overskridelser
af WHO’s retningslinje, da bybaggrundskoncentrationen er under retnings-
linjen.
For partikeludstødning er billedet lidt mere kompleks. Sammenlignes en gen-
nemsnitlig elbil med en gennemsnitlig benzin/dieselbil med Euronorm 6, har
elbiler lidt større udledninger af partikler fra vej- og dækslid, men markant
lavere udledninger fra bremseslid, og selvfølgelig intet udstødningsbidrag.
Samlet set fører elbiler til lavere partikeludledninger fra udstødning og ikke-
udstødning i forhold til fossilbiler. I procent er den samlede PM
2,5
-udledning
for elbiler omkring 18 % lavere set i forhold til fossilbiler. For Jagtvej i Køben-
havn i 2022 udgør vejtrafikkens samlede partikelbidrag fra udstødning og
ikke-udstødning omkring 1,3 µg/m
3
på gadeniveau, som kunne reduceres
med omkring 18 % ved overgang til elektriske køretøjer svarende til en reduk-
tion på omkring 0,23 µg/m
3
.
Potentiale ved øget regulering af opvarmning af private boliger
Miljøministeriets spørgsmål: Hvilket potentiale er der i forhold til opvarm-
ning af private boliger, herunder yderligere regulering af brændeovne og øget
udbredelse af varmepumper?
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Der er en politisk målsætning om at udfase fossil individuel boligopvarmning
med gas- og oliefyr i 2035 (Regeringen, 2022). Analysen fokuserer på NO
x
og
partikler, da en yderligere reduktion heri ville kunne føre til hurtigere opfyl-
delse af WHO’s retningslinjer for NO
2
og PM
2,5
.
Naturgasfyr udgør 10 % af NO
x
-emissionerne og tilnærmelsesvis 0 % (0,03 %)
af partikelemissionen, og oliefyr udgør 16 % af NO
x
-emissionerne og tilnær-
melsesvis 0 % (0,3%) af partikelemissionen i forhold til de samlede emissioner
for privat boligopvarmning i 2021. I forhold til de totale danske emissioner fra
alle kilder udgør privat boligopvarmning med gas- og oliefyr kun 0,6 % for
NO
x
og 0,2 % for PM
2,5
. Disse emissioners bidrag til baggrundskoncentration
af NO
2
og PM
2,5
i Danmark er derfor marginale.
I forbindelse med udfasning af gas- og oliefyr vil effekten heraf afhænge af de
alternative opvarmningsformer, som der skiftes til. Dette er belyst ved at sam-
menligne emissionsfaktorer per energienhed for forskellige opvarmningsfor-
mer.
Udskiftning af gasfyr vil føre til højere NO
x
-emissioner, da emissionsfakto-
rerne er højere for alternative opvarmningsformer (varmepumper, pillefyr,
fjernvarme), mens udskiftning af oliefyr til varmepumper tyder på lavere
NO
x
-emissioner, mens NO
x
-emissionerne vil være højere for pillefyr og fjern-
varme. Samlet set er der ikke nogen entydig gevinst for reduktion af emissio-
nen af NO
x
ved udfasning af olie- og gasfyr.
Gasfyr har lavere partikelemissioner end varmepumper, og langt lavere emis-
sioner end fx pillefyr og også lavere emissioner end fjernvarme på træpiller.
Så alle alternativer vil føre til højere partikelemissioner ved udfasning af gas-
fyr. Kun varmepumper har potentiale for i fremtiden at have lavere partikel-
emissioner i takt med den grønne omstilling af strømproduktionen. Oliefyr
har højere emissioner end varmepumper, så udskiftning af oliefyr med var-
mepumpe vil føre til lavere partikelemissioner og det samme gælder ved skift
til fjernvarme fra kraftværk. Skiftes oliefyr til fjernvarmeværk eller individuel
brændefyring vil partikelemissionerne stige.
Da emissionerne fra gas- og oliefyr udgør en mindre del af de samlede emis-
sioner fra privat boligopvarmning, og udgør en endnu mindre del af de sam-
lede danske emissioner fra alle kilder, og der ikke er entydige gevinster for
NO
x
og partikler ved udskiftning til alternativerne vil hurtigere udskiftning
heller ikke bidrage til hurtigere opfyldelse af WHO’s retningslinjer for luft-
kvalitet. Det er kun overgang til varmepumper, som på sigt vil kunne bidrage
til gevinster for NO
x
og partikler i takt med endnu mere sol- og vindenergi i
den fremtidige strømproduktion. Samlet vurderes udfasning af gas- og oliefyr
at have marginal indflydelse på luftkvaliteten af NO
2
og PM
2,5
.
Brændeovne bruges hovedsageligt som en sekundær varmekilde, mens træ-
pillefyr bruges som primær varmekilde. I den nationale emissionsopgørelse
for 2021 står brændeovne og træpillefyr for hhv. 65 % og 13 % af partikelemis-
sionen fra privat boligopvarmning og hhv. 31 % og 37 % af NO
x
-emissionen.
Alle kommuner har mulighed for at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i
områder med kollektiv varmeforsyning. DCE har tidligere for Odense Kom-
mune estimeret effekt heraf (Jensen et al, 2022). Den største effekt af forbuddet
ses for partikelemissionerne, hvor der estimeres en reduktion på 52 % for
både PM
10
og PM
2,5
. For NO
x
estimeres en reduktion på 3 %.
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Forbud mod ældre brændeovne har væsentligt effekt for især partikelemissi-
onen, men hvordan vil det påvirke luftkvaliteten? Dette er belyst i samme un-
dersøgelse for Odense Kommune. Brændeovnes bidrag til bybaggrundsluft-
forureningen som middel over Odense Kommune i 2019 blev beregnet til 0,24
µg/m
3
for PM
2,5
og 0,08 µg/m
3
for NO
2
, og udgør det maksimale potentiale
for regulering af brændeovne. Forbuddet mod ældre brændeovne blev esti-
meret til at reducere koncentrationen i bybaggrundsluften med omkring 0,13
µg/m
3
for PM
2,5
og 0,002 µg/m
3
for NO
2
.
Brændeovnes bidrag til bybaggrundsluftforureningen er også blevet beregnet
for Københavns Kommune for 2022, hvor den som middel over Københavns
Kommune var 0,09 µg/m
3
for PM
2,5
og 0,05 µg/m
3
for NO
2
, hvilket udgør det
maksimale potentiale for regulering af brændeovne (Jensen et al., 2024a). Kø-
benhavns Kommune har færre brændeovne per indbygger end Odense Kom-
mune og mindre brændeforbrug, da stort set hele kommunen har kollektiv
varmeforsyning.
Som det fremgår af ovenstående, er potentialet for regulering af brændeovne
omkring 0,24 µg/m
3
for baggrundsluften af PM
2,5
i Odense Kommune og om-
kring 0,09 µg/m
3
i Københavns Kommune, og omkring halvdelen kan reali-
seret ved forbud mod ældre brændeovne før 2008, mens reduktionen for NO
2
er meget lille. Regulering af brændeovne har derfor et vist potentiale for at
fremrykke overholdelse af WHO’s retningslinjer for PM
2,5
.
Betydning af omstilling af energisektoren i lyset af krigen i Ukraine
Miljøministeriets spørgsmål: Hvilken betydning omstillingen af energisekto-
ren har, blandt andet set i lyset af krigen i Ukraine (skift væk fra naturgas –
måske flere vindmølleparker)?
Problemstillingen er sammenlignelig med spørgsmålet omkring udfasning af
gasfyr i Danmark. Spørgsmålet er belyst ved at analysere, hvor meget natur-
gas udgør i den danske emissionsopgørelse og udenlandske emissionsopgø-
relser inden for de forskellige sektorer. Dette er gjort for at illustrere potenti-
alet for reduktion af emissionerne, og for at kunne diskutere mulige effekter
ved skift til andre teknologier som kraftværk/fjernvarme samt sol- og vind-
energi. Som en indikator for udenlandske emissioner er Tyskland taget som
eksempel. Endvidere er anvendt luftkvalitetsberegninger for bidraget fra
energisektoren i Europa til baggrundskoncentrationen over Danmark.
Hvis de tyske emissioner knyttet til naturgas inden for energisektoren tages
som pejlemærke for naturgassens bidrag til emissioner i Europa kan koncen-
trationsbidraget til Danmark skønnes ud fra dette. Tyske emissioner knyttet
til naturgas udgjorde 29 % og 2 % for hhv. NO
x
og PM
2,5
i forhold til den tyske
energisektor. Dvs. koncentrationsbidraget til Danmark knyttet til udenlandsk
naturgas er 29 % af 0,12 µg/m
3
lig 0,03 µg/m
3
for NO
2
og 2 % af 0,25 µg/m
3
lig 0,005 µg/m
3
for PM
2,5
. Disse koncentrationsbidrag er under alle omstæn-
digheder marginale, men vil øges, hvis naturgas bliver erstattet af andre fos-
sile eller biomassebaserede brændsler, og kun reduceres ved erstatning med
sol- og vindenergi.
Betydning af reguleringen af international skibstrafik
Miljøministeriets spørgsmål: Hvilken betydning har reguleringen af interna-
tional skibstrafik, herunder betydningen af usikkerhed om effekten af Tier III
regulering i NECA-områder?
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Den europæiske del af NECA-området (NO
x
Emission Control Areas) omfat-
ter Nordsøen og Østersøen. Det er IMO (International Maritime Organi-
zation), som fastsætter emissionskravene til skibe. Skibe efter emissionsnor-
mer kaldet Tier 0, I, II, og III, hvor emissionskravene løbende er blevet skær-
pet.
Tier 3 for den europæiske del af NECA gælder for skibe køllagt efter den 1.
januar 2021, og stiller krav om 80 % reduktion i NO
x
-emission i forhold til Tier
1. Disse reduktioner kan opnås gennem installation af SCR (Selective Catalytic
Reduction). SO2 er også reguleret ved hjælp af lovkrav til det maksimalt tilla-
delige svovlindhold i brændstoffet, som blev reduceret fra 1,5 % til 0,1 % d. 1.
januar 2015. Svovlkrav gælder alle skibe uanset køllægningsdato. En sideef-
fekt heraf er, at dette også reducerer partikelemissionen.
Modelberegninger viser, at skibe bidrager til ca. 26 % af NO
2
-koncentrationen
som gennemsnit over Danmark i 2022 og til ca. 12 % af PM
2,5
-koncentratio-
nerne. Dette svarer til omkring 1,2 µg/m
3
for NO
2
og omkring 0,7 µg/m
3
for
PM
2,5
. Da der er tale om en gennemsnitskoncentration over Danmark er kon-
centrationsniveauer ikke geografisk jævnt fordel men højere tæt på skibsru-
terne omkring Danmark og lavere længere væk. Dette udgør derfor potentia-
let for bidrag til målopfyldelse af WHO’s retningslinjer ved regulering af
skibstrafikken, hvor både den hidtidige regulering samt den nye Tier III-re-
gulering vil have en effekt.
Som følge af Tier III-regulering fra 2021 og tidligere regulering forventes en
gradvis reduktion af NO
x
-emissionen fra skibstrafik i de danske områder på
lang sigt, efterhånden som de ældre skibe udfases. Målinger af skibes emis-
sion i drift har vist, at skibe i danske farvande sejler relativt langsomt og med
lav motorbelastning. Tier III-skibe vil i stor udstrækning benytte SCR-kataly-
satorer til at nedbringe NO
x
-emissionen, og for disse skibe vil der nok stadig
være forøgede NO
x
-emissioner ved de laveste sejlhastigheder, svarende til
meget lav motorbelastning, hvor røggastemperaturen er lav, og SCR-kataly-
satoren derfor har en ringe virkningsgrad. Den fulde effekt af Tier III-regule-
ringen slår derfor formodentligt ikke igennem pga. af de relativt lave sejlha-
stigheder og lav motorbelastning for skibe i danske farvande.
Regulering af skibsemissioner vha. Tier III-krav vil fortsat bidrage til overhol-
delse af WHO-retningslinjer for koncentrationen af NO2 i fremtiden, men det
er uden for national lovning at fremrykke overholdelse, da emissioner regu-
leres gennem IMO. Den fulde effekt af regulering af svovlindholdet i brænd-
stoffet og deraf reduktion af koncentrationsbidrag af SO
2
og partikler indtraf
allerede i 2015, så der kan ikke forventes yderligere reduktion af koncentrati-
onen af PM
2,5
i fremtiden som følge af Tier III.
Betydning af det nye luftkvalitetsdirektiv for regulering af emissioner
Miljøministeriets spørgsmål: Hvilken betydning udviklingen har i andre
lande, herunder om det nye luftkvalitetsdirektiv vil give en effekt ud over det,
der følger af NEC (og vores NAPCP)?
NAPCP står på engelsk for NAPCP – National Air Pollution Control Pro-
gramme) og på dansk for Nationalt program for reduktion af luftforurening.
DCE har for Miljøministeriet gennemført beregninger for den fremtidige luft-
kvalitet i 2030 baseret på allerede vedtagne politiske tiltag dvs. Energistyrel-
sens basisfremskrivning af emissioner (”frozen policy”). I forudsætningerne
for beregningerne er brugt krav stillet i henhold til EU-direktivet fra 2016 om
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
nationale reduktionsforpligtelser (NEC-direktivet – National Emission
Ceilings). De gældende emissionskrav for de enkelte medlemslande i 2030 er
lagt til grund eller medlemslandenes egne fremskrivninger, hvis disse er un-
der emissionskravene.
Hvilken potentiel effekt, yderligere emissionsreduktioner i andre europæiske
lande som følge af det reviderede luftkvalitetsdirektiv kan forventes at få for
baggrundskoncentrationen i Danmark, er belyst ud fra EU-Kommissionens
konsekvensvurdering af forslag til luftkvalitetsdirektiv (Impact Assessment
Report). EU-Kommissionen har undersøgt tre forskellige scenarier for målop-
fyldelse af WHO-retningslinjer (Partial alignment, Closer alignment, Full ali-
gnment) og gennemført beregninger af baggrundskoncentrationerne over Eu-
ropa i bl.a. 2030. ”Full alignment” betyder, at de nye grænseværdier skal op-
fylde WHO’s retningslinjer i 2030, ”Closer alignment” betyder, at nye græn-
seværdier skal være tæt på at opfylde WHO’s retningslinjer i 2030, og ” Partial
alignment” betyder højere grænseværdier, der kun delvist opfylder WHO’s
retningslinjer. Der er også regnet på et maksimalt teknologiscenarie, som kræ-
ver yderligere tiltag (MTFR). MTFR-scenariet minimerer emissionerne ved at
tage hensyn til alle tilgængelige end-of-pipe-teknologier uanset omkostninger
og repræsenterer således den maksimale emissionsreduktion, der kan opnås
med tekniske foranstaltninger. På engelsk står MTFR for Maximum Technical
Feasible Reduction.
Beregningerne viser, at både Partial -, Closer - og Full alignment fører til, at
der ikke modelleres overskridelse af baggrundskoncentrationer af PM
2,5
i 2030
i forhold til WHO’s retningslinje i Danmark, hvilket er en forbedring i forhold
til basisscenariet i 2030, hvor der var overskridelser i baggrundskoncentratio-
nerne i Sønderjylland. Det viser, at de forudsætninger om emissioner, som
ligger bag ved disse scenarier, har lavere emissioner end i basisscenariet, og
dermed forudsætter yderligere emissionstiltag for at opfylde et revideret luft-
kvalitetsdirektiv. De yderligere emissionstiltag vil være større i Full align-
ment i forhold til Partial alignment, men det er ikke muligt at udtrække disse
forskelle af baggrundsmaterialet, og kvantificere betydningen for Danmark.
Det samme gælder for MTFR-scenariet, hvor emissionsreduktionen vil være
endnu større.
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
1
Indledning
1.1
Baggrund for projektet
Dette notat er udarbejdet i forbindelse med et projekt som DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi har gennemført for Miljøministeriet i sommeren og
tidligt efterår af 2024. Formålet med projektet er at vurdere Danmarks mulig-
heder for at overholde WHO’s retningslinjer for luftkvalitet fra 2021 (WHO,
2021) herunder om det er muligt at gennemføre tiltag til at fremrykke over-
holdelsen af WHO´s retningslinjer.
Miljøministeriet har stillet følgende spørgsmål:
•
Hvornår forventes det, at WHO’s retningslinjer for luftkvalitet overholdes
på henholdsvis baggrundslokationer og i hele landet (inklusive hotspots
som for eksempel trafikerede gader)?
•
Hvilken betydning har korrektion for bidrag fra naturlige kilder og vinter-
saltning af veje? Dette er kun relevant for PM
2,5
og PM
10
.
•
Hvad vil en hurtigere elektrificering af bilparken betyde?
•
Hvilket potentiale er der i forhold til opvarmning af private boliger, her-
under yderligere regulering af brændeovne og øget udbredelse af varme-
pumper.
•
Hvilken betydning har omstillingen af energisektoren, blandt andet set i
lyset af krigen i Ukraine (skift væk fra naturgas – måske flere vindmølle-
parker)?
•
Hvilken betydning har reguleringen af international skibstrafik, herunder
betydningen af usikkerhed om effekten af Tier 3 regulering i NECA-områ-
der?
•
Hvilken betydning har udviklingen i andre lande, herunder om det nye
luftkvalitetsdirektiv vil give en effekt ud over det, der følger af NEC (og
vores NAPCP)?
Det er besluttet, at projektet afgrænses til at omfatte analyser og vurderinger
for NO
2
(kvælstofdioxid), PM
2,5
(fine partikler), PM
10
og kvælstofdioxid, som
alle tre er luftforureningskomponenter med betydning for de helbredsskade-
lige effekter af luftforureningen i Danmark dog med langt den største hel-
bredsbyrde knyttet til PM
2,5
.
Projektet er opdelt i to dele, hvor første del er baseret på resultaterne fra de
omfattende målinger af NO
2
, PM
2,5
, PM
10
i det danske luftkvalitetsovervåg-
ningsprogram under NOVANA (Ellermann et al., 2024a,b). Målingerne sam-
menlignes med WHO’s retningslinjer, og det vurderes i hvilket omfang luft-
kvaliteten i Danmark overholder retningslinjerne. Anden del er baseret på re-
sultaterne fra eksisterende beregninger med DCE’s luftkvalitetsmodeller af
den fremtidige luftkvalitet i 2030, og forsøger også at give en vurdering af
betydningen for luftkvaliteten af NO
2
og PM
2,5
af de reguleringer, som Miljø-
minsteriets spørgsmål adresserer.
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
1.2
Nye retningslinjer fra WHO og forslag til nye grænsevær-
dier fra EU
WHO kom i 2021 med en række nye retningslinjer for luftkvalitet for de vig-
tigste luftforureningskomponenter med helbredsskadelige effekter for men-
nesker (WHO, 2021). Disse nye retningslinjer er baseret på den nyeste forsk-
ning om de helbredsskadelige effekter ved eksponering for luftforurening
med blandt andet PM
2,5
(fine partikler), PM
10
og kvælstofdioxid. Opdaterin-
gen af retningslinjerne har medført en væsentlig nedsættelse af retningslin-
jerne for både langtids- og korttidseksponering for disse luftforureningskom-
ponenter. Retningslinjerne fra WHO er fagligt baserede anbefalinger, og de er
ikke bindende.
EU er i færd med at revidere luftkvalitetsdirektivet, som angiver bindende
grænseværdier for blandt andet PM
2,5
(fine partikler), PM
10
og kvælstofdioxid
(EU, 2024). Et af målene med revisionen er at opnå bedre overensstemmelse
mellem retningslinjerne fra WHO og EU’s grænseværdier. Forslaget til nyt
EU-luftkvalitetsdirektiv lægger derfor op til en nedsættelse af de nugældende
grænseværdier fra 2008 (EU, 2008), hvor forslaget til grænseværdier for 2030
dog ikke er helt så lave, som de nye retningslinjer fra WHO. Det revideret
luftkvalitetsdirektivet forventes vedtaget i slutningen af 2024.
1.3
Notatets opbygning
Målinger
Notatet indeholder et kapitel for hver af luftforureningskomponenterne, hvor
de seneste målinger fra 2023 (Ellermann et al., 2024a) sammenlignes med
WHO’s retningslinjer fra både 2006 og 2021 for langtids- og korttidsekspone-
ring for disse luftforureningskomponenter. Langtidseksponeringen vurderes
på basis af årsmiddelværdier, mens korttidseksponeringen vurderes på basis
af time- eller døgnmiddelværdier.
Notatet har fokus på retningslinjerne fra WHO, men EU’s gældende grænse-
værdier, og forslaget til nye grænseværdier for 2030 (EU, 2008; 2024) bliver
også inddraget i vurderingen af niveauerne.
I forbindelse med vurdering af overholdelse af EU’s målsætninger for luft-
kvalitet er det tilladt at fratrække bidragene af naturlige kilder inden vurde-
ring af overholdelsen af målsætningerne. Ligeledes er det muligt at fratrække
bidraget fra saltning og grusning af vejene om vinteren, hvor der under dan-
ske forhold primært anvendes saltning. Dette er relevant for PM
2,5
og PM
10
,
hvor der er et stort bidrag fra disse kilder. I forbindelse med WHO’s retnings-
linjer omtales ikke en tilsvarende mulighed for fratrækning af naturlige kilder
og bidrag fra vintersaltning. Selv om WHO ikke omtaler muligheden for at
korrigere for disse bidrag, så er det besluttet både at vurdere mulighed for
overholdelse af WHO’s retningslinjer uden og med fratrækning af de natur-
lige bidrag og bidrag fra vintersaltning. Dette vil dog kun bliver gjort for års-
middelværdierne, da det inden for rammerne af dette projekt ikke har været
muligt at gennemføre tilsvarende analyse for døgnmiddelværdierne af PM
2,5
og PM
10
.
Der er også gennemført en vurdering af udviklingstendenserne for koncen-
trationerne for hver af de tre luftforureningskomponenter, og i det omfang
det er muligt, er der udarbejdet et skøn over den forventede udviklingsten-
dens frem mod 2040. Målet med dette er at vurdere mulighederne for over-
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
holdelse af retningslinjerne i løbet af den kommende årrække, såfremt luft-
kvaliteten ikke allerede overholder WHO’s retningslinjer. Vurderingen er ba-
seret på en ekstrapolation af målingerne frem mod 2040 ud fra DCE’s prog-
noser for udviklingen i udledningerne (Nielsen et al., 2023).
Analyse ud fra modelberegninger og emissionsopgørelser
Den anden del er baseret på de seneste modelberegnede fremskrivninger af
luftkvaliteten samt eksisterende analyser, som kan bidrage til at svare på de
stillede spørgsmål.
Den fremtidige luftkvalitet i 2030 er belyst i et NAPCP-projekt for Miljømini-
steriet (Jensen et al, 2023a) samt i et nordisk projekt (Jensen et al, 2023b). Begge
disse projekter ligger til grund for en vurdering af, hvad luftkvaliteten i bag-
grundsluften og i gader i 2030 forventes at være i forhold til WHO-retnings-
linjer baseret på modelberegninger. Disse beregninger er baseret på allerede
vedtagne politiske tiltag dvs. Energistyrelsens basisfremskrivning af emissio-
ner (”frozen policy”).
Miljøministeriet øvrige spørgsmål om mulig effekt af yderligere tiltag, og
hvordan dette kunne have betydning for opfyldelse af WHO’s retningslinjer
herunder fremskyndelse af opfyldelsen er diskuteret med udgangspunkt i
analyser ude fra emissionsopgørelser og tidligere gennemførte luftkvalitets-
beregninger, da det ikke har været muligt inden for projektets rammer at gen-
nemføre nye luftkvalitetsberegninger.
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0019.png
2
Udviklingstendenser for målinger af NO
2
2.1
WHO’s retningslinjer og EU’s grænseværdier for kvælstof-
dioxid
WHO skærpede i 2021 deres anbefalede retningslinje for langtidseksponering
for kvælstofdioxid fra 40 µg/m
3
i 2006 til 10 µg/m
3
i 2021 (WHO, 2021). For
korttidseksponering for kvælstofdioxid opretholdes retningslinjen for time-
middelværdien af kvælstofdioxid, som angiver at timemiddelværdierne ikke
må overskride 200 µg/m
3
i et kalenderår. Der indføres yderligere en retnings-
linje af hensyn til korttidseksponeringen, som er baseret på døgnmiddelvær-
dierne af kvælstofdioxid. Denne retningslinje angiver, at 99%-fraktilen af
døgnmiddelværdierne ikke må overskride 25 µg/m
3
i et kalenderår. Ret-
ningslinjerne er vejledende.
EU har i forbindelse med revision af luftkvalitetsdirektivet lagt op til en ned-
sættelse af grænseværdierne for langtidseksponering for kvælstofdioxid, hvil-
ket betyder, at årsmiddelværdien foreslås reduceret fra 40 til 20 µg/m
3
(EU,
2024). For korttidseksponering skærpes grænseværdien for timemiddelvær-
dien, idet antallet af overskridelser af 200 µg/m
3
reduceres fra 18 til 3 gange
per kalenderår (EU, 2024). EU’s grænseværdier er lovpligtigt bindende, og de
nuværende grænseværdier skal være overholdt fra 2010, mens de foreslåede
nye grænseværdier vil være gældende fra 2030. De foreslåede grænseværdier
er planlagt vedtaget i EU i efteråret 2024.
Tabel 2.1 giver en oversigt over WHO’s retningslinjer fra 2006 (WHO, 2006)
og 2021 (WHO, 2021), de gældende grænseværdier (EU, 2008) og de foreslå-
ede nye grænseværdier for 2030 (EU, 2024).
Tabel 2.1.
Oversigt over WHO’s retningslinjer for kvælstofdioxid fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s nugældende
grænseværdier fra 2008 (EU, 2008) og de foreslåede nye grænseværdier, som forventes gældende i 2030 (EU, 2024). For
korttidseksponering er retningslinjerne for døgnmiddelværdien fastlagt på basis af 99%-fraktilen svarende til 3-4 overskridelser
af den angivne værdi per kalenderår. For korttidseksponering er EU’s grænseværdier angivet ved en værdi (time- eller
døgnmiddværdi), som må overskrides et vist antal gange per kalenderår.
WHO's retningelinjer
2006
µg/m
Langtidseksponering
Årsmiddelværdi
Korttidseksponering
Timemiddelværdi
Døgnmiddelværdi
200
200
25*
3-4*
200
18
200
50
3
18
40
10
40
20
3
EU's grænseværdier
2008
2024
µg/m
3
2021
µg/m
3
Antal overskridelser
µg/m
3
Antal overskridelser
Antal overskridelser
*99%-fraktilen, hvilket betyder, at den angive værdi må overskrides svarende til 3-4 gange per kalenderår
15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2.2
Kvælstofdioxid i 2023 sammenlignet med målsætninger
Tabel 2.2 og Figur 2.1–2.5 giver oversigt over luftkvaliteten for kvælstofdioxid
i 2023 sammenholdt med retningslinjerne fra WHO og grænseværdierne fra
EU for alle målestationerne i det nationale luftkvalitetsovervågningsprogram.
Målestationerne er opdelt i fire typer:
•
Gademålestationer:
Målestationer placeret ved stærkt trafikerede gader,
som repræsenterer den højest forventede eksponering, som befolkningen
udsættes for i de danske byer
•
Bybaggrundsmålestationer:
Målestationer placereret i områder, der ikke
direkte er påvirket af udledninger fra større lokale kilder som for eksempel
en stærkt trafikeret vej. De danske målestationer er placeret højt på et tag
(København, Odense, Aalborg) eller i udkant af parkområde (Aarhus).
Denne type målestationer giver information om den generelle befolk-
nings-eksponering for luftforurening i byområder.
•
Forstadsmålestationer:
Målestationer i placeret i forstadsområder i parcel-
husområder. Denne type målestationer giver information om den typiske
eksponering for luftforurening i boligområder i forstæderne.
•
Landbaggrundsmålestationer:
Målestationer placeret udenfor byerne og i
områder uden større lokale kilder som for eksempel større husdyrproduk-
tion. Denne type målestationer giver information om den generelle befolk-
nings eksponering for luftforurening i landområder.
I 2023 lå årsmiddelværdierne for alle målestationer under WHO’s retningslin-
jer fra 2006 og under den nugældende grænseværdi fra EU (Tabel 2.2 og Figur
2.1). I forhold til det nye forslag til EU-grænseværdi for årsmiddelværdierne,
så overholdes det ved målestationerne i bybaggrund, forstad og landbag-
grund. Ved gademålestationerne ses overskridelse ved H.C. Andersens Bou-
levard, som er en af de meste trafikerede gader i Danmark, mens årsmiddel-
værdierne ved de øvrige tre målestationer ligger under forslaget til ny græn-
seværdi. Grænseværdien forventes først at skulle være overholdt i 2030. Da
der forventes et relativt stort fald i kvælstofdioxidkoncentrationerne i den
kommende årrække (Afsnit 2.3), så forventes der ikke at være problemer med
overholdelse af det nye EU- forslag til grænseværdi for årsmiddelkoncentra-
tionerne.
WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af kvælstofdioxid ligger på kun 10
µg/m
3
, hvilket er det halve af den forventede EU-grænseværdi gældende for
2030. På trods af dette, så ligger årsmiddelværdierne under denne retnings-
linje ved målestationerne i bybaggrund, forstad og landbaggrund. For gade-
målestationerne ligger årsmiddelkoncentrationerne over retningslinjen und-
tagen i Odense, hvor årsmiddelværdien ligger på samme niveau som ret-
ningslinjen. Denne forskel mellem Odense og de tre øvrige byer skyldes for-
mentligt den omfattende trafikomlægning i Odense centrum, som har med-
ført mindre trafik.
Målingerne ved målestationerne i 2023 peger derfor på, at den generelle dan-
ske befolkning eksponeres for luftforurening med kvælstofdioxid, som ligger
lavere end WHO’s retningslinje fra 2021 for langtidseksponering for kvælstof-
dioxid. Kun ved de meste trafikerede gader ses hotspots, hvor befolkningen
eksponeres for årsmiddelkoncentrationer over WHO’s retningslinje.
16
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0021.png
Tabel 2.2.
Sammenligning mellem måleresultater for kvælstofdioxid fra de danske målestationer i 2023 og WHO’s retningslinjer
fra 2006, 2021 (WHO, 2006 og 2021) og EU’s grænseværdier fra 2008 og de nye som forventes vedtagt i 2024 (EU, 2008,
2024). De gældende grænseværdier skal være overholdt fra 2010, mens de nye grænsværdier forventes at skulle overholdes
fra 2030.
Årsmiddel
µg/m
3
WHO 2006
WHO 2021
EU 2008
EU 2024
Gade
København, H.C.A. Boulevard
København, Jagtvej
Odense. Grønløkkevej
Aarhus, Banegaardsgade
Aalborg, Vesterbro
Bybaggrund
København
Odense
Aarhus
Aalborg
Forstad
Hvidovre
Landbaggrund
Anholt
Keldsnor
Risø
Ulborg
7,8
5,1
8,0
7,1
8,0
3,2
5,4
4,7
2,5
57
57
85
68
62
51
94
44
36
23
18
24
24
25
12
21
15
10
16
13
19
15
18
8,7
16
12
5,7
22
16
10
18
15
129
86
81
81
104
43
36
28
38
39
37
29
20
34
31
40
10
40
20
Maksimal
timemiddelværdi
µg/m
3
200
200
200*
200**
50*
25#
Døgnmiddel
99%-fraktil
µg/m
3
Døgnmiddel
18. højeste
µg/m
3
* Må ikke overskrides mere end 18 gange per kalenderår.
** Må ikke overskrides mere end 3 gange per kalenderår.
# 99%-fraktil, hvilket svarer til højest 3-4 overskridelser per kalenderår.
50
45
Kvælstofdioxid, µg/m
3
Årsmiddel
WHO 2006; EU 2008
40
35
30
25
20
15
10
5
0
EU 2024
WHO 2021
Figur 2.1.
Årsmiddelværdier for kvælstofdioxid i 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsovervågningsprogram under
NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s nu-
værende grænseværdier (EU, 2008) og de forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Gademålestationer
er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og landbaggrundsmålestatio-
ner med grønne søjler.
17
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0022.png
Figur 2.2 viser den højeste timemiddelværdi for kvælstofdioxid ved alle må-
lestationerne i 2023 sammenholdt med WHO’s retningslinjer og EU’s grænse-
værdier for timemiddelværdi. Retningslinjerne og grænseværdierne er defi-
neret på lidt forskellig vis. WHO’s retningslinjer angiver, at timemiddelvær-
dierne ikke må overskride 200 µg/m
3
i et kalenderår (WHO, 2021). EU’s gæl-
dende grænseværdi angiver, at 200 µg/m
3
højest må overskrides 18 gange,
mens den foreslåede nye grænseværdi angiver kun tre tilladte overskridelser
(EU, 2024). Som det fremgår af Figur 2.2, så ligger selv den højeste timemid-
delværdi væsentligt under de 200 µg/m
3
, så derfor overholdes retningslinjer
med stor margin, og de forventede nye grænseværdier ved alle målestatio-
nerne.
250
Kvælstofdioxid, µg/m
3
Timemiddel
200
150
100
50
0
WHO 2006, 2021; EU 2008, 2024
Figur 2.2.
Den højeste timemiddelværdi for kvælstofdioxid i 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsovervågnings-
program under NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2006,
2021), EU’s nuværende grænseværdier (EU, 2008) og de forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Gade-
målestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og landbag-
grundsmålestationer med grønne søjler.
Ved den seneste revision indførte WHO en ny retningslinje for korttidsekspo-
nering for kvælstofdioxid baseret på døgnmiddelværdierne, hvor 99%-frakti-
len ikke må overskride 25 µg/m
3
i et kalenderår (WHO, 2021), hvilket er en
betydeligt skrappere retningslinje end den hidtidige retningslinje baseret på
timemiddelværdien. Figur 2.3 viser 99%-fraktilen målt ved de danske måle-
stationer i 2023. Ved gademålestationerne ligger 99%-fraktilen over retnings-
linjen, men under ved alle øvrige målestationer. Der ses derfor i store træk
samme billede som for retningslinjen for årsmiddelværdien, bortset fra at der
ved gademålestationen i Odense måles en 99%-fraktil, som kun er lidt over
retningslinjen (omkring 10 % højere).
18
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0023.png
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Kvælstofdioxid, µg/m
3
Døgnmiddel, 99%-fraktil
WHO 2021
Figur 2.3.
99%-fraktilen for døgnmiddelværdierne for kvælstofdioxid for 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsover-
vågningsprogram under NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2021 (WHO, 2021).
Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og land-
baggrundsmålestationer med grønne søjler.
I forslaget til nyt EU-luftkvalitetsdirektiv har EU ligeledes valgt at introducere
en ny grænseværdi for korttidseksponeringen for kvælstofdioxid baseret på
døgnmiddelværdierne. EU’s foreslåede grænseværdi angiver, at døgnmid-
delværdierne for kvælstofdioxid ikke må overskride 50 µg/m
3
mere end 18
gange per kalenderår. Man kan ikke umiddelbart sammenligne EU’s forslag
til grænseværdi med retningslinjerne fra WHO, da de er baseret på forskellige
parametre for døgnmiddelkoncentrationerne. På trods af denne forskel så er
det relativt tydeligt, at EU’s forslag tillader betydeligt højere døgnmiddelvær-
dier end retningslinjen for døgnmiddelværdien fra WHO (EU, 2024; WHO,
2021).
Figur 2.4 viser den 18. højeste målte døgnmiddelværdi i 2023. Som det frem-
går, ligger denne værdi betydeligt under 50 µg/m
3
ved samtlige målestatio-
ner, hvilket viser at Danmark allerede overholder det nye forslag til grænse-
værdi baseret på døgnmiddelkoncentrationer.
19
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0024.png
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Figur 2.4.
18. højeste døgnmiddelværdi for kvælstofdioxid i 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsovervågningspro-
gram under NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med de forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU,
2024). Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og
landbaggrundsmålestationer med grønne søjler.
Kvælstofdioxid, µg/m
3
Døgnmiddel, 18. højeste
EU 2024
2.3
Udviklingstendens og prognoser
Målinger
Kvælstofdioxid stammer fra udledningerne af kvælstofoxider fra forbræn-
dingsprocesser, hvor udledninger fra vejtrafik, andre mobile kilder, fossil
energiindustri og landbrug er de væsentligste kilder i Danmark (Ellermann et
al., 2024b). Ved at sammenholde udviklingstendens for målte niveauer af
kvælstofdioxid med prognoser for udviklingen i udledningerne af kvælstof-
oxider kan man ekstrapolere den kommende udvikling i koncentrationerne
af kvælstofdioxid og om, hvornår det vil være muligt at overholde WHO’s
retningslinjer for kvælstofdioxid.
Vi har valgt kun at lave denne vurdering for retningslinjerne for årsmiddel-
værdierne målt ved gademålestationer og ikke for døgnmiddelværdierne.
Dette hænger sammen med, at der i store træk ses samme billede for de to
retningslinjer, idet begge retningslinjer overholdes for målestationerne i by-
baggrund, forstad og landbaggrund, mens begge retningslinjer overskrides
ved gademålestationerne. Dog er der overholdelse for årsmiddelværdierne
for gademålestationen i Odense, som per 2023 lige netop er kommet på niveau
med retningslinjen for årsmiddelværdien.
Vurdering af den fremtidige udvikling i årsmiddelkoncentrationerne af kvæl-
stofdioxid ved gademålestationerne er udført ved at benytte en metode, hvor
koncentrationerne opdeles i tre bidrag:
•
Gadebidraget:
Bidraget fra vejtrafikken på den gadestrækning, hvor må-
lestationen er placeret. Gadebidraget estimeres ved forskellen mellem års-
middelværdierne ved gademålestationen og bybaggrundsmålestationen.
•
Bybaggrundsbidraget:
Byens mere generelle bidrag til luftforureningen
med kvælstofdioxid. Bybaggrundsbidraget stammer fra de mange forskel-
20
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
lige kilder i byen. Udledninger fra vejtrafik er ansvarlig for mere end halv-
delen af koncentrationsniveauet og fossil energiindustri er den næstvigtig-
ste kilde til bybaggrundsbidraget i København (Jensen et al., 2024a).
•
Landbaggrundsbidraget:
Bidrag fra kilder uden for byerne og den lang-
transporterede kvælstofdioxid fra nationale og udenlandske kilder og in-
ternational skibstrafik.
Fordelen ved denne opdeling er blandt andet, at man nemmere kan sammen-
ligne udviklingstendens for de målte bidrag med udviklingstendens for ud-
ledningerne fra de forskellige typer af kilder.
Figur 2.5 viser den målte udvikling i perioden 2014-2023 for gademålestatio-
nerne i de seneste 10 år opdelt i gadebidrag, bybaggrundsbidrag og landbag-
grundsbidrag. Alle tre bidrag er faldet markant i de seneste 10 år.
Gadebidraget er det største bidrag, hvilket tydeligt ses ved H.C. Andersens
Boulevard i København. Ved gademålestationerne ses meget forskelligt gade-
bidrag, hvilket afspejler trafikmængden og omgivelserne (for eksempel byg-
ningerne og vejbredden) ved gademålestationerne. Til gengæld er der stort
set samme udviklingsforløb for alle målestationer.
Bybaggrundsbidraget var tilbage i 2014 omtrent af samme størrelse ved alle
gademålestationerne, og der ses stort set samme udviklingstendens, og et re-
lativt fald, der minder meget om det fald, der ses for gadebidraget. Odense
adskiller sig dog væsentligt fra dette mønster, hvilket skyldes trafikomlæg-
ningen i Odense centrum.
Landbaggrundsbidraget varierer i størrelse mellem de fire landbaggrunds-
målestationer, hvilket skyldes den geografiske variation i baggrundskoncen-
trationerne for kvælstofdioxid hen over landet. Da Risø ligger tæt på Køben-
havn, så er Risø anvendt i forbindelse med beregning af bybaggrundsbidraget
for København. Der ligger ikke landbaggrundsmålestationer tæt på de tre an-
dre byer, så derfor er landbaggrundsbidraget estimeret ud fra middelværdien
af målingerne ved de fire landbaggrundsmålestationer. Det er også denne
middelværdi, som er anvendt til at estimere bybaggrundsbidraget for
Odense, Aarhus og Aalborg.
Figur 2.5 viser også udviklingen i perioden 2014-2023 og prognoser for udled-
ningerne af kvælstofoxider (Nielsen et al., 2023). Udviklingen for gadebidra-
get er sammenlignet med udviklingen for udledningerne fra vejtrafik på na-
tionalt plan, hvilket hænger sammen med, at vejtrafikken er den væsentligste
kilde til gadebidraget for kvælstofdioxid. For alle gademålestationerne ses
god overensstemmelse mellem udviklingen i gadebidraget og udledningerne
fra vejtrafik. Prognoserne for udviklingen af udledningerne af kvælstofoxider
fra vejtrafikken forventes derfor at give et relativt pålideligt bud på, hvordan
udviklingstendensen for gadebidraget må forventes at blive. På basis heraf
vurderes det at gadebidraget formentligt vil blive reduceret til omkring en
fjerdedel fra 2022 til 2040.
Den væsentligste kilde til bybaggrundsbidraget er udledningerne fra vejtrafik
(Jensen et al., 2024a), så derfor er udviklingen i bybaggrundsbidraget sam-
menlignet med udviklingen for udledningerne fra vejtrafikken i hele Dan-
mark. Her ses også en god sammenhæng, når der ses bort fra Odense, hvor
det ekstra store fald skyldes trafikomlægningen i bymidten. Derfor forventes
ligeledes et fald i bybaggrundsbidraget til omkring en fjerdedel frem mod
21
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2040. I København er energisektoren den næststørste kilde til bybaggrunds-
bidraget (Jensen et al, 2024) og udledningerne fra denne sektor forventes på
landsplan at falde med omkring 40 % fra 2022 til 2040 (Nielsen et al., 2023).
Den samlede ændring fra 2022 til 2040 er derfor lidt mindre end vurderet
alene på baggrund af prognoserne for faldet i udledningerne fra vejtrafikken.
Kvælstofdioxid i landbaggrund stammer mere bredt fra alle de danske kilder
med et bidrag fra udenlandske kilder og navnlig et stort bidrag fra skibstrafik.
Derfor er der i Figur 2.5 foretaget en sammenligning af udviklingen for kon-
centrationerne af kvælstofdioxid med ændringerne i de samlede udledninger
fra danske kilder og kilder i de omkringliggende lande. Den relativt ens ud-
vikling for udledningerne fra danske kilder og kilderne i de omkringliggende
lande skyldes den fælles regulering af udledningerne inden for EU. Der ses
en god overensstemmelse mellem udviklingen i koncentrationerne og udled-
ningerne, hvilket indikerer, at prognoser for disse udledninger vil kunne an-
vendes til at vurdere den fremtidige udvikling i koncentrationerne i landbag-
grundsbidraget.
Skibstrafikken spiller imidlertid også en stor rolle, men der foreligger ikke
nær så gode opgørelser over udledningerne og prognoserne for udlednin-
gerne fra skibstrafik som for de landbaserede kilder. Geels et al. (2021) har
udarbejdet prognoser for udviklingen i udledningerne fra skibstrafik i Nor-
den, som viser, at der kan forventes et betragteligt fald i udledningerne frem
mod 2030 og 2050, hvor prognoserne angiver en halvering af udledningerne i
2050. Dette svarer omtrent til de forventede ændringer i de samlede udled-
ninger fra danske kilder og udledningerne i de omkringliggende lande. Der-
for er det valgt at anvende udviklingen i udledningerne fra danske kilder og
udledningerne i de omkringliggende kilder, som proxy for den fremtidige ud-
vikling i koncentrationerne af kvælstofdioxid i landbaggrund.
22
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0027.png
40
35
30
Gadebidrag
100
90
80
14
12
Bybaggrundsbidrag
100
90
80
70
60
8
6
4
2
0
2012
50
40
30
20
10
2016
København
Odense
Indekserede udledninger
Kvælstofdioxid, µg/m
3
70
60
50
40
30
20
10
2016
2020
2024
2028
2032
2036
0
2040
25
20
15
10
5
0
2012
10
2020
2024
Aalborg
2028
2032
2036
Aarhus
0
2040
København, H.C.A. Boulevard
Aarhus, gade
Allborg
København, Jagtvej
Odense, Grønløkkevej
DK-vejtransport
DK-vejtransport
15
Landbaggrund
sbidrag
100
90
80
Kvælstofdioxid, µg/m
3
10
70
60
50
40
5
30
20
10
0
2012
2016
Keldsnor
Risø
2020
2024
2028
2032
Anholt
Ulborg
2036
0
2040
DK-samlet
Omkringliggende lande
Figur 2.5.
Udviklingen for årsmiddelkoncentrationen af kvælstofdioxid ved målestationerne i de seneste 10 år (2014-2023)
sammenlignet med udviklingen og prognoser for udviklingen frem til 2040 (Ellermann et al., 2024a; Nielsen et al., 2023). De
målte koncentrationer er opdelt i gadebidrag, bybaggrundsbidrag og landbaggrundsbidrag. Udviklingstendens for udledningerne
er angivet på indekseret form. De er skaleret individuelt for de enkelte målestationer, så de visuelt passer bedst muligt til de
målte årsmiddelkoncentrationer. Udviklingstendens for gadebidrag og bybaggrundsbidrag er sammenlignet med
udviklingstendens og prognoser for udledningerne af kvælstofoxider fra vejtrafik i Danmark, mens udviklingstendens for
landbaggrundsbidrag er sammenlignet med udviklingstendens for den samlede danske udledning af kvælstofoxider og den
samlede udledning fra de omkringliggende lande (Storbritanien, Tyskland, Polen og Sverige). Udledningerne fra de
omkringliggende lande er fra EMEPs emissionsdatabase (CEIP, 2024). For gadebidraget minder resultaterne fra Jagtvej og
Aarhus - og Aalborg gade meget om hinanden, så derfor sammenlignes disse samlet med de skalerede udledninger fra
vejtrafik. For bybaggrundsbidrag minder udviklingen for København, Aarhus og Aalborg om hinanden, så derfor sammenlignes
disse samlet med den skalerede udvikling for udledningerne. For landbaggrundsbidrag minder Keldsnor og Risø om hinanden,
så derfor sammenlignes de samlet med udviklingen for udledningerne fra danske kilder og de omkringliggende lande.
Tilsvarende gælder for landbaggrundsbidrag fra Anholt og Ulborg.
Figur 2.6 viser fremskrivningerne for årsmiddelkoncentrationerne af kvæl-
stofdioxid for de tre delbidrag og summen af disse ved gademålestationerne
i København, Aarhus, Aalborg og Odense. For København er der taget ud-
gangspunkt i resultaterne for H.C. Andersens Boulevard, hvor der er målt de
højeste koncentrationer. Denne gademålestation anses for at repræsentere
gadestrækninger med noget af den højeste forurening som ses fra vejtrafik i
Danmark, idet det er en af de meste trafikerede gardestrækninger i landet.
Fremskrivningerne tager udgangspunkt i de målte årsmiddelkoncentrationer
i 2023. Koncentrationen for 2024-2040 er herefter beregnet ved at gange de
målte koncentrationer med den relative forventede ændring baseret på de
23
Indekserede udledninger
Indekserede udledninger
Kvælstofdioxid, µg/m
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0028.png
ovenfor beskrevne prognoser for udviklingen i
kvælstofoxiderne frem mod 2025, 2030, 2035 og 2040.
udledningerne
af
Figur 2.6 angiver også WHO’s opdaterede retningslinje for årsmiddel-
koncentrationerne af kvælstofdioxid fra 2021 (WHO, 2021). Som allerede
tidligere nævnt, så er WHO’s retningslinje allerede overholdt i 2023 ved
gademålestationen i Odense, og koncentrationerne forventes at komme til at
ligge på under det halve af retningslinjen fra omkring 2035. I Aalborg ligger
årsmiddelkoncentrationerne under retningslinjen for årsmiddelkoncen-
trationerne fra omkring 2030 og i Aarhus fra omkring 2032. Selv ved en af de
mest trafikerede gader i København (H.C. Andersens Boulevard), så forventes
årsmiddelkoncentrationerne at ligge under regningslinjen for årsmiddel-
koncentrationerne fra omkring 2035.
35
30
25
20
15
35
København
Samlet
Gadebidrag
Bybaggrundsbidrag
Landbaggrundsbidrag
30
25
20
15
Aarhus
Samlet
Gadebidrag
Bybaggrundsbidrag
Landbaggrundsbidrag
Kvælstofdioxid, µg/m
3
Kvælstofdioxid, µg/m
3
WHO
10
5
0
2020
35
30
25
20
15
WHO
10
5
0
2020
35
2025
2030
2035
2040
2025
2030
2035
2040
Aalborg
Samlet
Gadebidrag
Bybaggrundsbidrag
Landbaggrundsbidrag
30
25
20
15
10
5
0
2020
Odense
Samlet
Gadebidrag
Bybaggrundsbidrag
Landbaggrundsbidrag
Kvælstofdioxid, µg/m
3
WHO
10
5
0
2020
Kvælstofdioxid, µg/m
3
WHO
2025
2030
2035
2040
2025
2030
2035
2040
Figur 2.6.
Målte årsmiddelkoncentrationer for kvælstofdioxid fra 2020 til 2023 (fuldt optrukken linje) og ekstrapolation frem til
2040 (stiplet linje) for gademålestationerne i København (H.C. Andersens Boulevard), Aarhus (Banegaardsgade), Aalborg
(Vesterbro) og Odense (Grønløkkevej). Figurerne viser de samlede årsmiddelkoncentrationer samt gadebidrag,
bybaggrundsbidrag og landbaggrundsbidrag. Endvidere angives WHO’s retningslinje for årsmiddelkoncentrationerne for
kvælstofdioxid fra 2021 (WHO, 2021). Landbaggrund for København er fra målestationen ved Risø, mens landbaggrund for de
tre øvrige byer er gennemsnit af måleresultaterne fra landbaggrundsmålestationerne ved Risø, Keldsnor, Anholt og Ulborg.
24
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0029.png
3
Udviklingstendenser for målinger af PM
2,5
3.1
WHO’s retningslinjer og EU’s grænseværdier for PM
2,5
WHO reducerede i 2021 deres anbefalede retningslinje for langtidsekspone-
ring overfor PM
2,5
fra 10 µg/m
3
i 2006 til 5 µg/m
3
i 2021 (WHO, 2021). Ret-
ningslinjen vedrørende korttidseksponering blev ligeledes strammet, idet ret-
ningslinjen for 99%-fraktilen af døgnmiddelværdierne for PM
2,5
blev reduce-
ret fra 25 til 15 µg/m
3
(WHO, 2021).
I forbindelse med revision af luftkvalitetsdirektivet har EU lagt op til en ned-
sættelse af grænseværdierne for langtidseksponering for PM
2,5
fra 25 til 10
µg/m
3
(EU, 2024). EU har indtil videre ikke haft en grænseværdi for korttids-
eksponeringen for PM
2,5
, men i det nye forslag til EU’s luftkvalitetsdirektiv
lægges op til indførelse af en ny grænseværdi baseret på døgnmiddelværdi-
erne for PM
2,5
. Den nye grænseværdi forventes fastlagt, så døgnmiddelvær-
dierne ikke må overskride 25 µg/m
3
mere end 18 gange i et kalenderår (EU,
2024). De foreslåede grænseværdier forventes vedtaget i EU i efteråret 2024.
Tabel 3.1 giver en oversigt over WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO,
2006 og 2021), de nugældende grænseværdier (EU, 2008) og de foreslåede nye
grænseværdier for 2030 (EU 2024).
Tabel 3.1.
Oversigt over WHO’s retningslinjer for PM
2,5
fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s nugældende grænsevær-
dier fra 2008 (EU, 2008) og de foreslåede nye grænseværdier, som forventes gældende i 2030 (EU, 2024). For korttidsekspo-
nering er retningslinjerne for døgnmiddelværdierne fastlagt på basis af 99%-fraktilen svarende til højest 3-4 overskridelser af
den angivne værdi per kalenderår. EU’s grænseværdi for korttidseksponering for PM
2,5
er angivet ved en døgnmiddelværdi,
som må overskrides et vist antal gange per kalenderår.
WHO's retningelinjer
2006
µg/m
3
Langtidseksponering
Årsmiddelværdi
Korttidseksponering
Døgnmiddelværdi
25*
15*
3-4*
15
18
*99%-fraktilen, hvilket betyder, at den angive værdi må overskrides svarende til 3-4 gange per kalenderår
EU's grænseværdier
2008
2024
Antal overskridelser
µg/m
3
10
Antal overskridelser
µg/m
3
25
2021
µg/m
3
5
Antal overskridelser
10
3.2
PM
2,5
i 2023 sammenlignet med målsætninger
Tabel 3.2 og Figur 3.1–3.3 giver oversigt over luftkvaliteten for PM
2,5
i 2023
sammenholdt med retningslinjerne fra WHO og grænseværdierne fra EU for
alle målestationerne i det nationale luftkvalitetsovervågningsprogram.
I 2023 var der desværre tekniske vanskeligheder med målingerne af PM
2,5
ved
de danske målestationer, hvilket skyldtes levering af partikelfiltre med en for
dårlig kvalitet. Dette medførte, at resultaterne fra omtrent de fire første må-
neder er blevet erstattet med objektive estimater af de manglende data. Årsa-
gerne til disse problemer og metoden anvendt til estimering af de manglende
døgnmiddelværdier er beskrevet i Ellermann et al. (2024a). Det vurderes, at
de objektive estimater er af tilstrækkelig god kvalitet til at give en korrekt be-
skrivelse af niveauerne i 2023 sammenholdt med retningslinjer og grænsevær-
dier.
25
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0030.png
Tabel 3.2.
Sammenligning mellem måleresultater for PM
2,5
fra de danske målestationer i 2023 og WHO’s retningslinjer fra 2006,
2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s grænseværdier fra 2008 og de nye som forventes vedtaget i 2024 (EU, 2008, 2024). De
gældende grænseværdier skal være overholdt fra 2010, mens de nye grænsværdier forventes at skulle overholdes fra 2030.
Årsmiddel
Døgnmiddel
Døgnmiddel
99%-fraktil
18. højeste
3
3
µg/m
3
µg/m
µg/m
WHO 2006
WHO 2021
EU 2008
EU 2024
Gade
København, H.C. Andersens
Boulevard
København, Jagtvej
Aarhus, Banegaardsgade
Aalborg, Vesterbro
Bybaggrund
København
Aarhus
6,8
6,2
26
24
26
24
25
16
15
14
15
14
8,7
7,5
7,5
6,9
34
31
29
27
19
17
17
16
10
5
25
10
25*
25
#
15
#
Aalborg
6,3
Forstad
Hvidovre
6,7
Landbaggrund
Risø
6,4
#
99%-fraktil, hvilket svarer til 3-4 overskridelser per kalenderår
* Må højest overskrides 18 gange per kalenderår
I 2023 lå årsmiddelværdierne fra alle målestationerne under WHO’s retnings-
linjer fra 2006 og under den nugældende grænseværdi fra EU (Tabel 3.2 og
Figur 3.1) og det med en relativt god margin. Årsmiddelværdierne overholder
også allerede det nye forslag til EU-grænseværdi ved alle målestationerne.
WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af PM
2,5
fra 2021 ligger på kun 5
µg/m
3
, og her ligger årsmiddelværdierne alle over retningslinjen.
Ved gademålestationerne ligger årsmiddelværdierne omkring 40-70 % over
WHO-2021-retningslinjen, mens årsmiddelværdierne ligger mellem 25 og 40
% over ved målestationerne i bybaggrund, forstad og landbaggrund. Der er
dermed tale om en geografisk relativt jævn fordeling af overskridelserne, om
end overskridelserne ligger lidt højere ved gademålestationerne end ved de
øvrige målestationer. Årsagen til dette billede er, at en stor del af PM
2,5
kom-
mer fra langtransport af PM
2,5
hvoraf udenlandske kilder udgør en betydelig
andel. Der kommer også PM
2,5
fra den lokale vejtrafik ved gademålestatio-
nerne, men relativt set så udgør dette bidrag en langt mindre andel end sam-
menlignet med kvælstofdioxid.
26
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0031.png
30
PM
2,5
, µg/m
3
25
20
15
10
5
0
Årsmiddel
EU 2008
WHO 2006; EU 2024
WHO 2021
Figur 3.1.
Årsmiddelværdier for PM
2,5
i 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsovervågningsprogram under NO-
VANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s nuvæ-
rende grænseværdier (EU, 2008) og de forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Gademålestationer er
angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og landbaggrundsmålestation
med grøn søjler.
WHO’s retningslinjer for korttidseksponering for PM
2,5
er fastlagt ud fra 99%-
fraktilen af døgnmiddelværdierne, som i retningslinjerne fra 2006 ikke måtte
overskride 25 µg/m
3
. Denne værdi er skærpet til 15 µg/m
3
i retningslinjerne
fra 2021. Figur 3.2 viser 99%-fraktilen af døgnmiddelværdierne målt ved de
danske målestationer i 2023. Ved de fleste målestationer ligger 99%-fraktilen
over den gamle retningslinje og alle målestationerne ligger over den nye ret-
ningslinje. Ligesom for årsmiddelværdierne, så er 99%-fraktilen stort set den
samme på alle målestationerne, hvilket igen hænger sammen med, at en stor
del af PM
2,5
er langtransporteret med luften og dermed jævnt fordelt over lan-
det. Når der ses episoder med høje koncentrationer, så skyldes disse episoder
i langt de fleste tilfælde meteorologiske forhold, som begunstiger langtrans-
port af forurenet luft fra udlandet til Danmark og disse episoder dækker oftest
hele landet. En anden faktor kan være bidrag til PM
2,5
fra for eksempel salt-
ning af veje om vinteren, men dette sker oftest også på de samme tidspunkter
af året, da der generelt set ikke er meget store forskelle mellem de meteorolo-
giske forhold i de forskellige dele af Danmark.
27
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0032.png
45
PM
2,5
, µg/m
3
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Døgnmiddel, 99%-fraktilen
WHO 2006
WHO 2021
Figur 3.2.
99% fraktilen for døgnmiddelværdierne for PM
2,5
for 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsovervågnings-
program under NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og
2021). Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og
landbaggrundsmålestationer med grønne søjler.
I forslaget til nyt EU-luftkvalitetsdirektiv har EU valgt at introducere en ny
grænseværdi for korttidseksponeringen for PM
2,5
baseret på døgnmiddelvær-
dierne (EU, 2024). EU’s foreslåede grænseværdi angiver, at døgnmiddelvær-
dierne for PM
2,5
højest må overskride 25 µg/m
3
18 gange per kalenderår. Figur
3.3 viser den 18. højeste målte døgnmiddelværdi, og som det fremgår ligger
denne værdi betydeligt under 25 µg/m
3
ved samtlige målestationer. Danmark
overholder dermed allerede denne grænseværdi, selv om den først træder i
kraft i 2030.
WHO’s retningslinje for døgnmiddelværdien af PM
2,5
er skrappere end det
nye forslag til grænseværdi for EU, hvilket ses af, at WHO’s retningslinje fra
2021 overskrides ved alle målestationer, mens EU’s forslag til ny grænseværdi
overholdes med god margin på alle målestationerne. Hvis man går lidt mere
ned i detaljerne, så er forskellen mellem overholdelsen af EU’s forslag til ny
grænseværdi, og den manglende overholdelse af WHO’s retningslinjer min-
dre end det tilsyneladende ser ud. Det hænger sammen med den måde som
grænseværdien og WHO’s retningslinjer er defineret på sammenholdt med,
at der i episoderne med de høje døgnmiddelværdier kan være væsentligt hø-
jere koncentrationer end man normalt måler under mere typiske forhold.
Overskridelsen af WHO’s retningslinje for døgnmiddelværdierne fra 2021
skyldes således kun 35 dage i 2023 med episoder med høje koncentrationer
ved gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard og 13 dage med episo-
der med høje koncentrationer ved landbaggrundsmålestationen ved Risø. An-
tallet af overskridelser er gældende for 2023, hvor der er en lidt forhøjet usik-
kerhed på de præcise antal overskridelser grundet de ovenfor beskrevne pro-
blemer med filtrene til partikelopsamling. Der vil ud over dette være mindre
variationer mellem årene grundet de naturlige variationer for de meteorolo-
giske forhold, men selv om de præcise antal overskridelser kan variere mel-
lem årene, så ændrer det ikke på den overordnede konklusion draget på basis
af tallene for 2023.
28
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0033.png
35
PM
2,5
, µg/m
3
30
25
20
15
10
5
0
Døgnmiddel, 18. højeste
EU 2024
Figur 3.3.
Den 18. højeste døgnmiddelværdi for PM
2,5
i 2023 ved målestationerne i det danske luftkvalitetsovervågningspro-
gram under NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med de forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU,
2024). Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og
landbaggrundsmålestationen med grøn søjle.
3.3
Korrektion for vintersaltning og naturlige kilder til PM
2,5
EU’s luftkvalitetsdirektiv specificerer, at det er muligt at korrigere for de na-
turlige bidrag til PM
2,5
og bidrag fra vintersaltning af vejene, inden der laves
vurdering om overholdelse af grænseværdierne (EU, 2024). Årsagen til dette
er, at der er tale om bidrag, som det er svært at regulere og svært at gøre noget
ved uden risiko for store konsekvenser for vejtrafikken. WHO har ikke angi-
vet lignende betragtninger, men det er besluttet, at der i forbindelse med no-
tatet også laves en sammenligning mellem WHO’s nye retningslinjer og ni-
veauerne for PM
2,5
efter korrektion for de naturlige bidrag og bidrag fra vin-
tersaltning.
I forbindelse med et tidligere projekt for Miljøministeriet (Ellermann et al.,
2023) anvendte DCE en kombination af målinger og modelberegninger til at
bestemme bidraget fra naturlige kilder og fra vintersaltning. Disse undersø-
gelser angav, at der for PM
2,5
i gennemsnit for et år kunne korrigeres med 1,5
µg/m
3
. Figur 3.4 viser de målte årsmiddelværdier ved målestationerne efter
korrektion med 1,5 µg/m
3
. Når der korrigeres for disse bidrag kan niveauerne
i bybaggrund, forstad og landbaggrund reducere årsmiddelværdierne, så ret-
ningslinjen bliver overholdt, idet værdierne afrundes til heltal inden de sam-
menlignes med retningslinjerne. På gademålestationerne overholdes ret-
ningslinjen for årsmiddelværdierne ved en enkelt gademålestation, mens der
er overskridelse ved de tre øvrige. Størst forskel ses ved gademålestationen
på H.C. Andersens Boulevard, hvor den korrigerede årsmiddelværdi ligger
omkring 30 % over retningslinjen for årsmiddelværdierne. Ved vurdering af
effekten af korrektion for det naturlige bidrag og bidrag fra vintersaltning,
skal det tages med i betragtning, at der er stor usikkerhed på fastlæggelsen af
bidraget fra disse kilder. Usikkerhederne er beskrevet nærmere i Ellermann
et al. (2023).
29
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0034.png
30
PM
2,5
, µg/m
3
25
20
15
10
5
0
Årsmiddel uden naturlige bidrag og vintersaltning
EU 2008
WHO 2006; EU 2024
WHO 2021
Figur 3.4.
Årsmiddelværdier for PM
2,5
ved målestationerne i 2023 efter korrektion for naturligt bidrag og vintersaltning sammen-
lignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO,2006 og 2021), EU’s nuværende grænseværdier (EU, 2008) og de
forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmåle-
stationer med rødbrune søjler, forstad med lilla søjler og landbaggrundsmålestation med grøn søjle.
3.4
Udviklingstendens og prognoser
PM
2,5
stammer fra direkte udledninger af partikler fra blandt andet forbræn-
dingsprocesser, hvor boligopvarmning med fast brændsel udgør en stor del
af de direkte udledte partikler (Ellermann et al., 2024b). Vejtrafikken bidrager
også til de direkte udledte partikler, hvor en del stammer fra udstødningen
og en stadig større andel stammer fra slitage af dæk, bremser og vejen. Den
største del af PM
2,5
kommer imidlertid fra de kemiske reaktioner i atmosfæ-
ren, som omdanner gasser i luften til luftbårne partikler. Gasserne kommer
fra udledninger fra både menneskeskabte (for eksempel forbrændingsproces-
ser, industri og landbrug) og naturlige kilder (for eksempel udledninger fra
vegetation). Resultaterne fra beregninger med DCE’s luftkvalitetsmodeller vi-
ser, at omkring 15 % af PM
2,5
i Danmark stammer fra direkte udledte partikler
(kaldet primære partikler), mens resten er sekundære partikler dannet via de
kemiske reaktioner i atmosfæren ud fra gasser udledt fra menneskeskabte kil-
der eller kommer fra naturlige kilder (Ellermann et al., 2024b).
For kvælstofdioxid er det muligt at vurdere den fremtidige udviklingstendens
ud fra prognoser for udledningerne af kvælstofoxiderne, som er kilden til den
luftbårne kvælstofdioxid (Afsnit 2.3). For PM
2,5
er det imidlertid ikke muligt
at lave en tilsvarende vurdering ud fra prognoserne for udledningerne. Det
hænger sammen med, at den luftbårne PM
2,5
, som beskrevet ovenfor, kommer
fra et komplekst samspil mellem de direkte udledte primære partikler, udled-
ning af mange forskellige slags gasser og de kemiske reaktioner i atmosfæren.
I forbindelse med dette projekt vil der derfor benyttes beregninger med DCE’s
luftkvalitetsmodeller til at vurdere den fremtidige udviklingstendens for
PM
2,5
.
Figur 3.5 viser udviklingen i perioden 2007-2003 for PM
2,5
ved samtlige 9 må-
lestationer, hvor der måles PM
2,5
. For alle målestationerne ses et fald i koncen-
30
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0035.png
trationerne siden begyndelsen af målingerne i 2007/2008. I 2023 er årsmiddel-
værdierne faldet så meget, at de målte årsmiddelværdier overholder den nu-
værende EU-grænseværdi, EU’s forslag til ny grænseværdi for 2030 og
WHO’s tidligere retningslinje for årsmiddelværdierne fra 2006. Faldet er
størst for gademålestationerne og mindst i bybaggrund og landbaggrund.
Dette har givet den konsekvens, at der i 2023 kun er 36 % forskel mellem den
højeste årsmiddelværdi ved gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard
og den mindste ved landbaggrundsmålestationen ved Risø.
30
EU, 2008
25
20
15
PM
2.5
µg/m
3
10
5
0
WHO 2006, EU 2024
WHO 2021
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
København, H.C.A. Boulevard
København, Jagtvej
Aarhus, gade
Aalborg, gade
Hvidovre, forstad
København, bybaggrund
Aarhus, bybaggrund
Aalborg, bybaggrund
Risø, landbaggrund
Figur 3.5.
Udviklingen for årsmiddelkoncentrationerne af PM
2,5
ved målestationerne i det
danske luftkvalitetsovervågningsprogram under NOVANA i perioden 2007-2023 (Eller-
mann et al., 2024a) og WHO’s retningslinjer for årsmiddelkoncentrationerne fra 2006 og
2021 (WHO, 2006 og, 2021) samt EU’s nuværende grænseværdi (EU, 2008) og den fore-
slåede nye grænseværdi (EU, 2024).
Hvis der korrigeres for bidragene fra de naturlige kilder og vintersaltning, så
ligger årsmiddelværdierne i bybaggrund, forstad og landbaggrund på niveau
med WHO’s retningslinje fra 2021, mens niveauerne på gademålestationerne
fortsat ligger over WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien (Figur 3.4).
Figur 3.6 viser udviklingen fra de seneste 10 år for årsmiddelværdierne for
PM
2,5
ved de fire gademålestationer, hvor der måles PM
2,5
. Figuren viser også
gadebidraget, bybaggrundsbidraget og landbaggrundsbidraget, hvor land-
baggrundsbidraget omfatter det store bidrag til PM
2,5
fra udenlandske kilder
(Ellermann et al., 2024b). For gademålestationerne i Aarhus og Aalborg er der
dog ingen landbaggrundsmålestation i nærheden, og derfor har det ikke væ-
ret muligt at opdele i bybaggrundsbidrag og landbaggrundsbidrag.
Ved de to gademålestationer i København ses, at bybaggrundsbidraget er det
mindste, gadebidraget er noget større, og det er landbaggrundsbidraget som
udgør langt hovedparten. Gadebidraget er omtrent dobbelt så stort ved H.C.
31
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0036.png
Andersens Boulevard som på Jagtvej, hvilket hænger sammen med, at trafik-
intensiteten er langt større på H.C. Andersens Boulevard end på Jagtvej. I Aar-
hus og Aalborg kan der kun beregnes et samlet bybaggrunds- plus landbag-
grundsbidrag, men her gælder det også, at landbaggrundsbidraget udgør
langt størstedelen af PM
2,5
ved de to gademålestationer.
20
18
16
14
København, H.C.A. Boulevard
Samlet
Bybaggrundsbidrag
Gadebidrag
Landbaggrundsbidrag
20
18
16
14
København, Jagtvej
Samlet
Bybaggrundsbidrag
Gadebidrag
Landbaggrundsbidrag
PM
2,5
, µg/m
3
PM
2,5
, µg/m
3
12
10
8
6
4
2
0
2014
20
18
16
14
Aarhus
Samlet
Gadebidrag
Bidrag fra bybaggrund+landbaggrund
2017
2020
2023
12
10
8
6
4
2
0
2014
20
18
16
14
Aalborg
Samlet
Gadebidrag
Bidrag fra bybaggrund+landbaggrund
2017
2020
2023
PM
2,5
, µg/m
3
10
8
6
4
2
0
2014
2017
2020
2023
PM
2,5
, µg/m
3
12
12
10
8
6
4
2
0
2014
2017
2020
2023
Figur 3.6.
Udvikling årsmiddelværdierne for PM
2,5
gennem de seneste 10 år ved gademålestationerne i København, Aarhus og
Aalborg samt gadebidraget, bybaggrundsbidraget og landbaggrundsbidraget. I Aarhus og Aalborg vises summen af bybag-
grundsbidraget og landbaggrundsbidraget, da der mangler målinger i landbaggrund i nærheden af Aarhus og Aalborg.
Figur 3.7 viser prognose for de direkte udledninger fra vejtrafik i Danmark
samt prognose for trafikken.
Prognoserne for udviklingen fra 2022 frem til 2040 peger på et fald på omkring
10 % i PM
2,5
fra vejtrafik fra 2022 og frem til 2040 på landsplan. Dette fald er
en kombination af stigende trafik og indfasningen af el-køretøjerne. Stigende
trafik giver alt andet lige mere ikke-udstødning, men flere el-køretøjer giver
samlet mindre udstødning og ikke-udstødning i forhold til fossilbiler. For el-
personbiler i forhold til fossilbiler er det omkring 18 % mindre samlet udstød-
ning og ikke-udstødning (se Tabel 6.1).
På nationalt plan forventes trafikken at stige, men stigningen er ikke jævnt
fordelt på vejnettet. For de trafikerede bygader, hvor DCE har luftkvalitets-
målestationer i København, Aarhus, Odense og Aalborg og for de 99 gader i
København og 26 gader i Aalborg, som DCE laver årlige modelberegninger
for, har trafikken været nogenlunde konstant over mange år (Ellermann et al.,
2024). For disse gader med konstant trafik vil en overgang til elbiler føre til en
reduktion af PM
2,5
-gadekoncentrationsbidraget på omkring 18 %, men da
baggrundsbidraget er meget højt fra andre danske og udenlandske kilder, vil
den samlede procentvise partikelkoncentrationsreduktion være betydeligt
mindre., men dog bidrage lidt til målopfyldelse af WHO’s retningslinjer for
32
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0037.png
Hvis den samlede luftforurening med PM
2,5
på de stærkt trafikerede gader
skal bringes ned til eller under WHO’s retningslinje for årsmiddelværdien af
PM
2,5
, så skal faldet også ledsages af et fald i landbaggrundsbidraget. Land-
baggrundsbidraget kommer for langt hovedparten fra udenlandske kilder, så
en overholdelse af WHO’s retningslinjer på gadeniveau kommer til at af-
hænge af det internationale samarbejde om reduktion af udledninger i EU,
Europa og på globalt plan.
Figur 3.7.
Øverst: Prognose for udledningerne af PM
2,5
fra vejtrafik frem mod 2040 på
landsplan. Prognoserne er opdelt i bidrag fra udstødning og ikke-udstødning (vej-, dæk-
og bremseslid). Nederst: Prognose for udvikling i vejtrafikkens kørte km (Nielsen et al.,
2023; personlig kommunikation, Winther, 2024).
33
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0038.png
4
Udviklingstendenser for målinger af PM
10
4.1
WHO’s retningslinjer og EU’s grænseværdier for PM
10
WHO reducerede i 2021 deres anbefalede retningslinje for langtidsekspone-
ring overfor PM
10
fra 20 µg/m
3
i 2006 til 15 µg/m
3
i 2021 (WHO, 2021). Ret-
ningslinjen vedrørende korttidseksponering blev ligeledes strammet, idet ret-
ningslinjen for 99%-fraktilen af døgnmiddelværdierne for PM
10
blev skærpet
fra 50 til 45 µg/m
3
(WHO, 2021). Disse stramninger af retningslinjerne er langt
mindre end for PM
2,5
.
I forbindelse med revision af luftkvalitetsdirektivet har EU lagt op til en ned-
sættelse af grænseværdierne for langtidseksponering for PM
10
, hvilket bety-
der, at årsmiddelværdien foreslås reduceret fra 40 til 20 µg/m
3
(EU, 2024).
EU’s grænseværdi for korttidseksponeringen for PM
10
angav, at døgnmiddel-
værdierne for PM
10
måtte overskride 50 µg/m
3
35 gange i løbet af et kalen-
derår (EU, 2008). Denne grænseværdi forventes strammet så det nye forslag
angiver, at døgnmiddelværdierne højest må overskride 45 µg/m
3
18 gange i
et kalenderår (EU, 2024). Det vurderes overvejende sandsynligt, at de foreslå-
ede grænseværdier bliver vedtaget i EU i efteråret 2024.
Tabel 4.1 giver en oversigt over WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO,
2006 og 2021), de nugældende grænseværdier (EU, 2008) og de foreslåede nye
grænseværdier for 2030 (EU, 2024).
Tabel 4.1.
Oversigt over WHO’s retningslinjer for PM
10
fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s nugældende grænsevær-
dier fra 2008 (EU, 2008) og de foreslåede nye grænseværdier, som forventes gældende i 2030 (EU, 2024). For korttidsekspo-
nering er retningslinjer for døgnmiddelværdien fastlagt på basis af 99%-fraktilen svarende til 3-4 overskridelser af den angivne
værdi per kalenderår. For korttidseksponering er EU’s grænseværdi angivet ved en værdi (døgnmiddværdi), som må
overskrides et vist antal gang per kalenderår.
WHO's retningelinjer
2006
µg/m
3
Langtidseksponering
Årsmiddelværdi
Korttidseksponering
Døgnmiddelværdi
50*
45*
3-4*
50
35
45
18
*99%-fraktilen, hvilket betyder, at den angive værdi må overskrides svarende til 3-4 gange per kalenderår
EU's grænseværdier
2008
2024
Antal overskridelser
µg/m
3
20
Antal overskridelser
µg/m
3
40
2021
µg/m
3
15
Antal overskridelser
20
4.2
PM
10
i 2023 sammenlignet med målsætninger
Tabel 4.2 og Figur 4.1–4.3 giver oversigt over luftkvaliteten for PM
10
i 2023
sammenholdt med retningslinjerne fra WHO og grænseværdierne fra EU for
alle målestationerne i det nationale overvågningsprogram, hvor koncentrati-
onerne af PM
10
bliver målt.
Ligesom for PM
2,5
, så var der i 2023 desværre tekniske vanskeligheder med
målingerne af PM
10
ved de danske målestationer, hvilket skyldtes levering af
filtre til opsamling af partikler med en for dårlig kvalitet. Dette har medført,
at resultaterne fra omtrent de fire første måneder er blevet erstattet med indi-
kative målinger af døgnmiddelværdierne. Årsagerne til disse problemer er
grundigt beskrevet i Ellermann et al., (2024a). De indikative målinger er fore-
taget med samme metode som de faste akkrediterede målinger af PM
10
, der
34
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0039.png
normalt indgår i måleprogrammet. Grundet den dårligere kvalitet af partikel-
filtrene, så har det ikke været muligt at opnå den samme høje kvalitet, som
DCE normalt har på målingerne af PM
10
. De indikative måleresultater har der-
for større usikkerhed end de normale akkrediterede målinger, men kvaliteten
vurderes, at være tilstrækkelig god til at give en korrekt beskrivelse af niveau-
erne af PM
10
i 2023 sammenholdt med retningslinjer og grænseværdier.
Tabel 4.2.
Sammenligning mellem måleresultater for PM
10
fra de danske målestationer i 2023 og WHO’s retningslinjer fra 2006,
2021 (WHO, 2021), EU’s grænseværdier fra 2008 og de nye som forventes vedtagt i 2024 (EU, 2008, 2024). De gældende
grænseværdier skal være overholdt fra 2010, mens de nye grænsværdier forventes at skulle overholdes fra 2030.
Årsmiddel
Døgnmiddel
Døgnmiddel
Døgnmiddel
99%-fraktil
35. højeste
18. højeste
3
µg/m
µg/m
3
µg/m
3
µg/m
3
WHO 2006
WHO 2021
EU 2008
EU 2024
Gade
København, H.C.A. Boulevard
København, Jagtvej
Aarhus, Banegaardsgade
Odense, Grønløkkevej
Bybaggrund
12
København
Landbaggrund
Risø
11
Keldsnor
13
# 99%-fraktil, hvilket svarer til 3-4 overskridelser per kalenderår
* Må højest overskrides 35 gange per kalenderår
** Må højest overskrides 18 gange per kalenderår
23
20
24
19
18
20
23
20
24
20
14
14
14
36
26
26
23
32
24
22
21
37
27
26
23
20
15
40
20
50#
45#
50*
45**
I 2023 lå årsmiddelværdierne for alle målestationer under WHO’s retningslin-
jer fra 2006 og under den nugældende grænseværdi fra EU (Tabel 4.2 og Figur
4.1) og det med en relativt god margin set i forhold til grænseværdien om end
det kun lige er akkurat, at der er overholdelse ved gademålestationen på H.C.
Andersens Boulevard. Årsmiddelværdierne overholder også allerede det nye
forslag til EU-grænseværdi ved alle målestationerne. WHO’s retningslinje for
årsmiddelværdien af PM
10
ligger på 15 µg/m
3
og her ligger årsmiddelværdi-
erne under retningslinjen i bybaggrund, landbaggrund og ved tre af de fire
gademålestationer. Kun ved gademålestationen på H.C. Andersens Boule-
vard, en af de mest trafikerede bygader i Danmark, ligger årsmiddelværdien
over retningslinjen for årsmiddelværdien.
Det betyder, at den generelle befolkning i byerne og i landbaggrund ikke ud-
sættes for PM
10
i niveauer over WHO’s retningslinje for langtidseksponering
for PM
10
. Ved trafikale hot-spots vil eksponeringen ligge over WHO’s ret-
ningslinje lige, som det ikke kan udelukkes, at der vil kunne være overskri-
delser i særlige lokalområder.
35
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0040.png
45
PM
10
, µg/m
3
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Årsmiddel
EU 2008
WHO 2006; EU 2024
WHO 2021
Figur 4.1.
Årsmiddelværdier for PM
10
i 2023 ved målestationerne i det danske overvågningsprogram under NOVANA (Eller-
mann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2021), EU’s nuværende grænseværdier
(EU, 2008) og de forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Gademålestationer er angivet med blå søjler,
bybaggrundsmålestation med brun søjle og landbaggrundsmålestationer med grønne søjler.
WHO’s retningslinje for korttidseksponering for PM
10
er fastlagt ud fra 99%-
fraktilen, som i retningslinjerne fra 2006 ikke måtte overskride 50 µg/m
3
.
Denne værdi er skærpet til 45 µg/m
3
i retningslinjerne fra 2021. Figur 4.2 viser
99%-fraktilen for de danske målestationer i 2023. Ved alle målestationer ses,
at 99%-fraktilen ligger under både den gamle og den nye retningslinje og det
med en relativt stor margin.
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Døgnmiddel, 99%-fraktil
WHO 2006
WHO 2021
Figur 4.2.
99% fraktilen for døgnmiddelværdierne for PM
10
for 2023 ved målestationerne i det danske overvågningsprogram
under NOVANA (Ellermann et al., 2024a) sammenlignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021).
Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestation med brun søjle og landbaggrundsmålestationer med
grønne søjler.
PM
10
, µg/m
3
Til forskel fra PM
2,5
, så var der allerede fastlagt en EU-grænseværdi for kort-
tidseksponeringen for PM
10
baseret på døgnmiddelværdierne (EU, 2008).
Denne grænseværdi er angivet ved, at døgnmiddelværdierne i et kalenderår
højest må overskride 50 µg/m
3
35 gange. EU’s forslag til ny grænseværdi er
36
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0041.png
strammet på to måder. Dels er koncentrationen nedsat til 45 µg/m
3
, og dels
er antallet af tilladte overskridelser reduceret fra 35 til 18 gange per kalen-
derår. Figur 4.3 viser derfor både den 35. højeste og den 18. højeste målte
døgnmiddelværdi i 2023. Den 35. højeste døgnmiddelværdi skal sammenlig-
nes med 50 µg/m
3
(den øverste stiplede linje) og den 18. højeste døgnmiddel-
værdi skal sammenlignes med 45 µg/m
3
(den nederste stiplede linje). Luft-
kvaliteten med hensyn til PM
10
i Danmark overholder derfor både den nuvæ-
rende og den forventede nye grænseværdi for korttidseksponering for PM
10
ved alle de nationale målestationer og det endda med relativt god margin.
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Døgnmiddel, 35. højeste (mørke søjler) og 18. højeste (lyse søjler)
EU 2008
EU 2024
Figur 4.3.
Målt PM
10
i forhold til nugældende og kommende EU-grænseværdier. 35. højeste (mørke søjler) og 18. højeste (lyse
søjler) døgnmiddelværdi for PM
10
i 2023 ved målestationerne i det danske overvågningsprogram under NOVANA (Ellermann et
al., 2024a) sammenlignet med den nugældende grænseværdi for døgnmiddelværdierne af PM
10
(EU, 2008) og den forventede
nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Den nuværende grænseværdi fastlægger, at døgnmiddelværdierne i et ka-
lenderår højest må overskride 50 µg/m
3
35 gange og forslaget til ny grænseværdi angiver, at døgnmiddelværdierne højest må
overskride 45 µg/m
3
18 gange om året. Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmålestation med brun søjle
og landbaggrundsmålestationer med grønne søjler.
PM
10
, µg/m
3
4.3
Korrektion for vintersaltning og naturlige kilder til PM
10
Som for PM
2,5
, så fastlægger EU’s luftkvalitetsdirektiv, at det er muligt at kor-
rigere for de naturlige bidrag til PM
10
og bidrag fra vintersaltning af vejene
inden der laves vurdering om overholdelse af grænseværdierne (EU, 2024).
Årsagen til dette er, at der er tale om bidrag, som det er svært at regulere og
undgå uden store konsekvenser for vejtrafikken. WHO har ikke angivet lig-
nende betragtning, men Miljøministeriet har anmodet om, at der i forbindelse
med notatet også laves en sammenligning mellem WHO’s nye retningslinjer
og niveauerne for PM
10
efter korrektion for de naturlige bidrag og bidrag fra
vintersaltning.
I forbindelse med tidligere projekt for Miljøministeriet (Ellermann et al., 2023)
anvendte DCE en kombination af målinger og modelberegninger til at be-
stemme bidraget fra naturlige kilder og fra vintersaltning. Disse undersøgel-
ser angav, at der for PM
10
i årligt gennemsnit kunne korrigeres med 5 µg/m
3
,
hvilket er betydeligt større end for PM
2,5
. Denne betydeligt større korrektion
skyldes, at PM
10
også omfatter de lidt grovere partikler mellem 2,5 og 10 µm,
og for disse partikelstørrelser er der et langt større bidrag fra naturligt fore-
kommende havsalt og salt fra vintersaltning af vejene.
37
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0042.png
Figur 4.4 viser de målte årsmiddelværdier for PM
10
ved målestationerne efter
korrektion med 5 µg/m
3
. Når der korrigeres for disse bidrag kommer selv
årsmiddelværdien ved H.C. Andersens Boulevard under retningslinjen for
årsmiddelværdien fra 2021.
Ved vurdering af effekten af korrektion for det naturlige bidrag og bidrag fra
vintersaltning skal det tages med i betragtning, at der er stor usikkerhed på
fastlæggelsen af bidraget fra disse kilder. Usikkerhederne er beskrevet nær-
mere i Ellermann et al. (2023).
Det skal også tages med i betragtning, at den geografiske variation af havsalt
i PM
10
varierer betydeligt i Danmark, og at der for eksempel ved Vestkysten
kan ses væsentligt forhøjet PM
10
som følge af høje bidrag fra havsalt. Størrel-
sen af havsaltsbidragene ved Vestkysten er ved at blive undersøgt, og det har
derfor ikke været muligt at tage disse aspekter med i betragtning i dette notat.
45
Årsmiddel uden naturlige bidrag
EU 2008
PM
10
, µg/m
3
40
35
30
25
20
15
10
5
0
WHO 2006; EU 2024
WHO 2021
Figur 4.4.
Årsmiddelværdier for PM
10
ved målestationerne i 2023 efter korrektion for naturligt bidrag og vintersaltning sammen-
lignet med WHO’s retningslinjer fra 2006 og 2021 (WHO, 2006 og 2021), EU’s nuværende grænseværdier (EU, 2008) og de
forventede nye grænseværdier gældende fra 2030 (EU, 2024). Gademålestationer er angivet med blå søjler, bybaggrundsmåle-
stationer med rødbrune søjler og landbaggrundsmålestationer med grønne søjler.
4.4
Udviklingstendens og prognoser
PM
10
omfatter alle partikler større end 10 µm og derfor er PM
2,5
indeholdt i
PM
10
. PM
2,5
udgør omtrent halvdelen af PM
10
(Ellermann et al., 2024a), så der-
for gælder betragtningerne om kilderne til PM
2,5
også for PM
10
. Den grove del
af PM
10
, hvilket vil sige de større partikler med diameter mellem 2,5 og 10 µm,
stammer i høj grad fra kilder som vej-, dæk- og bremseslid, havsalt, jordstøv,
vintersaltning.
I forbindelse med dette projekt vil der ligesom for PM
2,5
derfor benyttes be-
regninger med DCE’s luftkvalitetsmodeller til at vurdere den fremtidige ud-
viklingstendens for PM
10
. Nedenfor præsenteres nogle betragtninger vedrø-
rende udviklingstendensen for langtidseksponeringen for PM
10
baseret på
analyse af målinger og den fremtidige udvikling for gadebidraget til PM
10
,
idet gadebidraget alene stammer fra de direkte udledninger fra vejtrafikken.
Figur 4.5 viser udviklingen for PM
10
i perioden 2001-2023 ved samtlige måle-
stationer, hvor der er blevet målt PM
10
. For alle målestationerne ses et ensartet
38
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0043.png
fald i koncentrationerne siden begyndelsen af målingerne i 2001 og koncen-
trationerne er frem til 2023 faldet så meget, at de målte årsmiddelværdier
overholder den nuværende EU-grænseværdi og EU’s forslag til ny grænse-
værdi for 2030. WHO’s retningslinje for årsmiddelværdierne fra 2021 over-
holdes også ved alle målestationerne undtagen ved gademålestationen på
H.C. Andersens Boulevard. Dog udgør naturlige kilder og vintersaltning en
stor andel af PM
10
, og hvis der ses bort fra bidragene fra de naturlige kilder
og vintersaltning, så ligger årsmiddelværdierne ved gademålestationen på
H.C. Andersens Boulevard på niveau med WHO’s retningslinje fra 2021.
Faldet er lidt større ved gademålestationerne end i bybaggrund og landbag-
grund. I 2023 er der omkring 85 % forskel mellem den højeste årsmiddelværdi
ved gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard og den mindste ved
landbaggrundsmålestationen ved Risø. Det er noget større end set for PM
2,5
,
hvilket hænger sammen med, at vejtrafikken på H.C. Andersens Boulevard
bidrager mere til PM
10
end til PM
2,5
.
45
40
35
30
EU 2008
PM
10
µg/m
3
25
20
15
10
5
0
2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
København, H.C.A. Boulevard
København, Jagtvej
Odense, Albanigade
Odense, Grønløkkevej
Aarhus, gade
Aalborg, gade
København, bybaggrund
Odense, bybaggrund
Aarhus, bybaggrund
Aalborg, bybaggrund
Risø, landbaggrund
Keldsnor, landbaggrund
WHO 2006, EU 2030
WHO 2021
Figur 4.5.
Udvikling 2001-2023 for årsmiddelkoncentrationerne af PM
10
ved målestatio-
nerne i det danske luftkvalitetsovervågningsprogram under NOVANA (Ellermann et al.,
2024a) og WHO’s retningslinjer for årsmiddelkoncentrationerne fra 2006 og 2021 (WHO,
2006 og 2021) samt EU’s nuværende grænseværdi (EU, 2008) og den foreslåede nye
grænseværdi (EU, 2024).
Figur 4.6 viser udviklingen for de seneste 10 år for årsmiddelværdierne for
PM
10
ved de to gademålestationer i København, hvor det er muligt at beregne
gadebidraget, bybaggrundsbidraget og landbaggrundsbidraget. Dette er des-
værre ikke muligt for Aarhus og Odense, da der ikke måles PM
10
i bybag-
grund andre steder end i København.
39
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0044.png
Ved de to gademålestationer udgør landbaggrundsbidraget den største andel.
De udenlandske kilder til PM
10
indgår i landbaggrundsbidraget. Gadebidra-
get er det næststørste bidrag og udgør i 2023 omkring 40 % på H.C. Andersens
Boulevard og omkring 20 % på Jagtvej. Bybaggrundsbidraget er langt det
mindste og udgør i 2023 kun 5-8 % af den samlede PM
10
. Gadebidraget er
omtrent dobbelt så stort ved H.C. Andersens Boulevard som på Jagtvej, hvil-
ket hænger sammen med, at trafikintensiteten er langt større på H.C. Ander-
sens Boulevard end Jagtvej.
40
35
30
25
København, H.C.A. Boulevard
Samlet
Bybaggrundsbidrag
Gadebidrag
Landbaggrundsbidrag
40
35
30
25
København, Jagtvej
Samlet
Bybaggrundsbidrag
Gadebidrag
Landbaggrundsbidrag
PM
10
, µg/m
3
PM
10
, µg/m
3
20
15
10
5
0
2014
20
15
10
5
0
2014
2017
2020
2023
2017
2020
2023
Figur 4.6.
Udviklingen i årsmiddelværdierne for PM
10
gennem de seneste 10 år ved gademålestationerne i København samt
gadebidraget, bybaggrundsbidraget og landbaggrundsbidraget.
Gadebidraget, som stammer fra udledningerne fra vejtrafikken, er faldet si-
den 2014, men resultaterne fra de seneste år giver en indikation på, at faldet
ikke sker så hurtigt længere og måske helt er standset. Tilsvarende blev ob-
serveret for PM
2,5
(Figur 4.6). For H.C. Andersens Boulevard ses omtrent
samme niveau siden 2019. Det er lidt sværere at vurdere ud fra målingerne på
Jagtvej, da der mangler målinger fra 2021 grundet omfattende vejarbejde i det
meste af 2021 (Ellermann et al., 2024b). Ved vurdering af tendensen de seneste
år skal det tages med i betragtning, at niveauet var lidt lavere i 2020 grundet
covid-19-restriktionerne og endeligt bliver det interessant at følge udviklin-
gen de næste år, så der kan komme en mere sikker vurdering af tendensen.
DCE har ikke lavet prognoser for udviklingstendensen for udledningerne af
PM
10
fra vejtrafik frem mod 2040. Udviklingen vil være påvirket af flere el-
biler, som giver mindre udstødning og bremseslid, men mere vej- og dækslid.
Stigende trafik vil alt andet lige, give mere ikke-udstødning, som betyder
mere for PM
10
end PM
2,5
(Figur 4.7).
Der forventes derfor, at gadebidraget til PM
10
vil øges svagt frem mod 2040.
Hvis det samlede niveau for PM
10
inklusiv det naturlige bidrag og bidrag fra
vintersaltning på de stærkt trafikerede gader (som H.C. Andersens Boule-
vard) skal bringes i overensstemmelse med WHO’s retningslinje for årsmid-
delværdien af PM
10
, så skal faldet hovedsageligt komme fra et fald i landbag-
grundsbidraget, da bybaggrundsbidraget er lille. Landbaggrundsbidraget
kommer for langt hovedparten fra udenlandske kilder, så en overholdelse af
WHO’s retningslinjer på gadeniveau kommer til at afhænge af det internatio-
nale samarbejde om reduktion af udledninger i EU, Europa og på globalt plan.
40
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0045.png
5
Modellering af fremtidig luftkvalitet
I det følgende opsummeres modelberegninger af den fremtidige luftkvalitet i
2030 ud fra et projekt for Miljøministeriet om Nationalt program for reduktion
af luftforurening - NAPCP (Jensen et al, 2023a) samt et nordisk projekt (Jensen
et al, 2023b). Begge disse projekter anvendes til en vurdering af, hvad luftkva-
liteten i baggrundsluften og i gader i 2030 forventes at være i forhold til WHO-
retningslinjer.
5.1
Fremtidig luftkvalitet baseret på NAPCP
DCE har i et projekt for Miljøministeriet modelleret den forventede udvikling
i luftkvaliteten fra 2020 til 2030 for den regionale luftforurening med DEHM,
bybaggrundsforureningen med DEHM-UBM og gadekoncentrationerne med
DEHM-UBM-AirGIS (Jensen et al., 2023a). Fremskrivningen af emissioner er
baseret på basisscenariet for Danmark opstillet af Energistyrelsen for 2030.
Dette er en fremskrivning baseret på eksisterende vedtagne tiltag, også på en-
gelsk kaldet ”frozen policy”. På engelsk kaldes basisfremskrivningen: WM –
”With Measures”. Der er gennemført beregninger for NO
2
, PM
2,5
og PM
10
.
Udvikling i bybaggrundskoncentrationer
Luftkvalitetsberegninger er gennemført for placeringen af bybaggrundsmåle-
stationerne i de fire byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, samt for
gadekoncentrationen af 99 gader i København.
I Tabel 5.1 er resultaterne opsummeret for bybaggrund i 2020 og 2030.
Tabel 5.1.
Modellerede årsmidler af bybaggrundskoncentrationer af NO
2
, PM
2,5
og PM
10
beregnet med DEHM/UBM.
2020
By
København
Odense
Aarhus
Aalborg
Bybaggrundsstation
H.C. Ørsted Instituttet
Rådhus
Botanisk Have
Østerbro
NO
2
11,5
10,3
10,8
9,5
PM
2,5
6,7
6,8
6,5
5,8
PM
10
11,3
12,2
12,4
12,1
NO
2
6,9
7,0
7,1
7,4
2030
PM
2,5
6,0
6,1
5,8
5,3
PM
10
10,5
11,4
11,8
11,6
NO
2
(%)
-39
-32
-34
-23
Forskel
PM
2,5
(%)
-11
-11
-10
-9
PM
10
(%)
-7
-6
-5
-5
(µg/m
3
) (µg/m
3
) (µg/m
3
) (µg/m
3
) (µg/m
3
) (µg/m
3
)
Bybaggrundskoncentration for NO
2
i København
Målingerne på bybaggrundsstationen i København i 2020 var 9,0 µg/m
3
, så
modellen overvurderer lidt, da modellen estimerer 11,5 µg/m
3
for NO
2
.
Bybaggrundskoncentrationen for NO
2
er modelleret til at blive reduceret med
39 % fra 2020 til 2030. I 2030 er niveauet på 6,9 µg/m
3
, som er langt under
nuværende grænseværdi på 40 µg/m
3
, den foreslåede grænseværdi på 20
µg/m
3
i det nye luftkvalitetsdirektiv, og også under WHO’s retningslinjer på
10 µg/m
3
.
Modelberegningerne for NO
2
i 2030 ligger på 6,9-7,4 µg/m
3
for bybaggrunds-
stationerne, dvs. lidt højere end ekstrapolation af målinger (se Figur 2.6), men
det er som nævnt, fordi modellen overestimerer lidt.
41
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Bybaggrundskoncentration for PM
2,5
i København
Målingerne af PM
2,5
i 2020 på bybaggrundsstationen i København viste
8 µg/m
3
, og modellen estimerer 6,7 µg/m
3
, så modellen underestimerer lidt.
Bybaggrundskoncentrationen for PM
2,5
er modelleret til at blive reduceret
med 11 % fra 2020 til 2030. I 2030 er niveauet på 6,0 µg/m
3
, som er langt under
den nuværende grænseværdi på 25 µg/m
3
, under foreslået grænseværdi på
10 µg/m
3
i nyt luftkvalitetsdirektiv, men over WHO’s retningslinjer på
5 µg/m
3
.
Ifølge EU’s forslag til nyt luftkvalitetsdirektiv er det muligt at fratrække bi-
drag fra naturlige kilder såsom havsalt og bidrag fra vegetation, fx dannelse
af SOA (Sekundære Organiske Aerosols) i atmosfæren ud fra emissioner fra
fx terpener fra vegetation. SOA er en del af PM
2,5
. Dette bidrag er estimeret til
at være 1,5 µg/m
3
(se afsnit 1.3).
Kombinationen af en modelunderestimering på omkring 1,3 µg/m
3
, og et fra-
drag af bidraget fra naturlige kilder på 1,5 µg/m
3
ser ud til at lande på et ni-
veau lidt over WHO-målsætningen på 5 µg/m
3
for bybaggrundsstationerne i
2030, men der er en vis usikkerhed på dette estimat, da der både er usikkerhed
på størrelsen af manglende masse i modelberegningerne og bidrag fra natur-
lige kilder i fremtiden.
Det er ikke muligt at ekstrapolere målinger af PM
2,5
og PM
10
på samme måde
som for NO
2
pga. det komplekse samspil mellem de direkte udledte primære
partikler, udledning af mange forskellige slags gasser og de kemiske reaktio-
ner i atmosfæren (se afsnit 1.4).
Bybaggrundskoncentration for PM
10
i København
Målinger af PM
10
i 2020 på bybaggrundsstationen i København viste
14 µg/m
3
, og modellen estimerer 11,3 µg/m
3
. Modellen underestimerer såle-
des med omkring 2,7 µg/m
3
, hvilket også bidrager til usikkerhed på det be-
regnede niveau i 2030.
Bybaggrundskoncentrationen for PM
10
er modelleret til at blive reduceret
med 7 % fra 2020 til 2030.
Det nye forslag til luftkvalitetsdirektiv giver ligesom det gældende direktiv
mulighed for at fratrække PM
10
fra naturlige kilder og PM
10
fra saltning af veje
om vinteren. Denne option har ikke været anvendt i Danmark i de seneste år,
da det ikke har været nødvendigt for overholdelse af de eksisterende grænse-
værdier (Ellermann, 2023).
Koncentrationerne er langt under den nuværende grænseværdi for årsmiddel
på 40 µg/m
3
, den foreslåede nye grænseværdi på 20 µg/m
3
i det nye luftkva-
litetsdirektiv, og også under WHO-retningslinjen på 15 µg/m
3
.
Udvikling i gadekoncentrationer i København i 2030
I Tabel 5.2 er vist beregnede gennemsnitlige koncentrationer samt min. og
maks. for 99 udvalgte gadestrækninger i København (Jensen et al., 2023a). Det
er de samme gader, som der foretages beregninger for hvert år under Det na-
tionale overvågningsprogram for luftkvalitet. Beregningerne er udført med
modelsystemet DEHM-UBM-AirGIS. ”Gade” betegner således gadekoncen-
trationer, ”Byb.”er bybaggrundskoncentrationer (DEHM-UBM) og ”Reg.” er
42
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0047.png
regionale koncentrationer (DEHM). Bemærk at der her er justeret for mang-
lende masse for PM
2,5
og PM
10
.
Ændringer af gadekoncentrationen for de 99 gader afspejler derfor den for-
ventede effekt pga. reduktion i emissionerne fra trafikken og udviklingen i
bybaggrundskoncentrationen beregnet med DEHM-UBM.
Tabel 5.2.
Beskrivende statistik for udvikling i koncentrationer for 99 gader i København.
Basis
2020
Gade
22,8
36,7
13,2
10,2
11,5
9,1
18,6
22,6
15,6
2030
WM*
Gade
11,3
16,3
8,5
9,0
10,1
8,1
17,4
21,3
14,6
Forskel (%)
Byb.
7,2
11,8
6,6
7,9
8,2
7,7
13,8
14,5
13,3
Reg.
4,3
4,3
4,3
7,3
7,4
7,3
13,3
13,5
13,1
Gade
-51
-56
-36
-12
-12
-11
-7
-6
-7
Byb.
-35
-25
-33
-11
-11
-11
-7
-6
-7
Reg.
-19
-19
-18
-12
-12
-12
-7
-7
-7
Stof
NO
2
NO
2
NO
2
PM
2,5
PM
2,5
PM
2,5
PM
10
PM
10
PM
10
Statistik
Gns.
Maks.
Min.
Gns.
Maks.
Min.
Gns.
Maks.
Min.
Byb.
11,0
15,7
9,8
8,8
9,1
8,6
14,8
15,5
14,3
Reg.
5,3
5,3
5,2
8,3
8,4
8,3
14,3
14,5
14,2
*Fremskrivning baseret på eksisterende vedtagne tiltag, også på engelsk kaldet ”frozen policy”. På engelsk kaldes basisfremskrivnin-
gen: WM – With Measures.
For NO
2
falder den gennemsnitlige gadekoncentration for de 99 gader i Kø-
benhavn fra 23 µg/m
3
i 2020 til 11 µg/m
3
i 2030 i basisscenariet. Reduktio-
nerne i gadekoncentrationerne er primært drevet af reduktionen i emissionen
fra trafikken i den pågældende gade, men baggrundskoncentrationerne redu-
ceres også. I 2030 må det forventes, at en del gader overskrider WHO’s ret-
ningslinje på 10 µg/m
3
, da min. er 8,5 µg/m
3
og maks. 16 µg/m
3
. Gadekon-
centrationerne i 2030 er langt under den nuværende grænseværdi på 40
µg/m
3
og under den foreslåede grænseværdi på 20 µg/m
3
i det nye luftkvali-
tetsdirektiv.
For PM
2,5
falder den gennemsnitlige gadekoncentration fra 10 µg/m
3
i 2020 til
9 µg/m
3
i 2030 i basisscenariet. Alle gader må forventes at overskride WHO’s
retningslinjer på 5 µg/m
3
, da min. er 8,1 µg/m
3
og maks. 10,1 µg/m
3
. Gade-
koncentrationerne i 2030 er langt under den nuværende grænseværdi på 25
µg/m
3
og den nye foreslåede grænseværdi på 10 µg/m
3
i det nye luftkvali-
tetsdirektiv, hvis der korrigeres for bidrag fra naturlige kilder og fra vinter-
saltning (1,5 µg/m
3
).
For PM
10
falder den gennemsnitlige gadekoncentration fra 19 µg/m
3
i 2020 til
17 µg/m
3
i 2030 i basisscenariet. I 2030 må en del gader formodes at overskride
WHO’s retningslinje på 15 µg/m
3
, da min. er 15 µg/m
3
og maks. 21 µg/m
3
.
Gadekoncentrationerne i 2030 er langt under den nuværende grænseværdi på
40 µg/m
3
og under den foreslåede grænseværdi på 20 µg/m
3
i det nye luft-
kvalitetsdirektiv, hvis der korrigeres for bidrag fra naturlige kilder og fra vin-
tersaltning (1,5 µg/m
3
).
For PM
2,5
og PM
10
er den procentvise reduktion ikke så stor som for NO
2
. Det
skyldes, at det kun er partikeludstødningen, som reduceres, og ikke-udstød-
ningen er uændret. Ikke-udstødning er vejslid, dækslid og bremseslid, og ud-
gør en langt større del end udstødningsdelen. Endvidere udgør baggrunds-
forureningen en langt større andel af forureningen for partikler end for NO
2
.
43
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
5.2
Fremtidig luftkvalitet baseret på nordisk projekt
DCE har gennemført et projekt for Arbejdsgruppen for klima og luft under
Nordisk Ministerråd, som bl.a. belyste fremtidig luftkvalitet i forhold til
WHO’s retningslinjer (Jensen et al., 2023b). Bybaggrundskoncentrationer i
2030 blev modelleret i udvalgte byer i Norden, herunder København, med
DEHM og UBM. Koncentrationerne af NO
2
og PM
2,5
blev modelleret til en
reduktion fra 2019 til 2030, mens koncentrationerne af O
3
var svagt stigende.
Faldet i koncentrationer skyldes det forventede fald i emissionerne. Stignin-
gen i O
3
forventes på grund af kemi i atmosfæren, hvor emissioner af NO
x
(nitrogenoxider) fører til lavere ozonkoncentrationer. Efterhånden som NO
x
-
emissionerne falder, vil ozonkoncentrationerne stige i bybaggrunden. Derud-
over forventes ozonkoncentrationerne at stige pga. langtransport.
I projektet viste observerede niveauer af NO
2
i 2021 på bybaggrundsmålesta-
tionen i København og den modellerede reduktion i koncentrationerne frem
til 2030, at NO
2
vil ligge under WHO's retningslinje
på 10 μg/m
3
i 2030. For
PM
2,5
kan København ligge lidt over WHO's retningslinje
på 5 μg/m
3
i 2030.
Konklusionerne er derfor enslydende med vurderingerne i NAPCP gengivet
i forrige afsnit.
Alle udvalgte nordiske byer, herunder København, har koncentrationsni-
veauer for ozon, der overstiger WHO's retningslinje i både 2019 (observatio-
ner) og 2030 for maksimal ozon (modelleret). Modellerede maksimale ozon-
koncentrationer viser et meget lille fald frem mod 2030 og de gennemsnitlige
ozonkoncentrationer stiger en smule. Maksimale ozonkoncentrationer er de-
fineret som gennemsnit af daglige maksimale 8-timers gennemsnitlige ozon-
koncentrationer i de seks på hinanden følgende måneder med den højeste
seksmåneders løbende gennemsnitlige ozonkoncentration. Ozon indgår ikke
i NAPCP-projektet. Ozon er et globalt og europæisk problem, som kræver re-
duktioner i de stoffer, som bidrager til dannelse af ozon i atmosfæren (NO
x
,
VOC, CO).
44
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
6 Muligheder for fremrykkelse af overhol-
delse af WHO´s retningslinjer
I dette kapitel adresseres de spørgsmål, som Miljøministeriet har stillet om
potentialerne for yderligere regulering med henblik på tidligere at kunne
overholde WHO’s retningslinjer. Vurderingerne er overslag, da analyserne er
baseret på eksisterende viden, og det har ikke inden for projektets rammer
været muligt at foretage nye luftkvalitetsberegninger eller meget detaljerede
analyser.
6.1
Potentiale ved hurtigere elektrificering af bilparken
Dette afsnit forsøger at svare på Miljøministeriets spørgsmål om,
hvad vil en
hurtigere elektrificering af bilparken betyde?
Forventet udvikling i elbiler
I 2023 er der omkring 200.000 elbiler og 123.000 pluginhybridbiler ud af en
bilpark på omkring 2,8 mio. personbiler. Rene elbiler udgør således omkring
7 % af personbilparken i 2023. Af nysalget udgør rene elbiler omkring halv-
delen (Statistikbanken). Derudover importeres mange brugte elbiler fra ud-
landet. I første halvdel af 2024 blev der importeret 24.000 elbiler, mens nysal-
get i samme periode var 39.000 (fdm.dk)
Klimarådet kom i 2020 med en rapport om, hvordan Danmark kunne opnå en
reduktion på 70 % i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold
til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler (Klimarådet, 2020), mens Elbilkom-
missionen i deres rapport i 2020 opererede med fire scenarier på 500.000,
600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler (Elbilkommissionen, 2020). Med de seneste
års udvikling i nysalget, og hvis denne udvikling fortsætter, er det realistisk
at nå den høje ende af disse scenarier med 750.000 til 1 mio. elbiler i 2030, da
nysalget af personbiler er omkring 200.000-220.000 om året.
Personbilparken er steget med omkring 50 % de seneste 20 år fra 2003 til 2023,
dvs. med omkring 910.000 personbiler (statistikbanken) og forventes fortsat
at stige i fremtiden. Så på trods af flere elbiler er der også blevet markant flere
fossilbiler.
I forhold til hele køretøjsparken i 2023 udgør personbiler 87 %, varebiler 11 %,
lastbiler 0,9 % og busser 0,4 %. Potentialet er derfor størst for personbiler, da
emissionerne per kørt km ikke er så forskellig for de forskellige køretøjskate-
gorier.
Elbiler og betydning for WHO målopfyldelse af NO
2
Elbilens store fordel er, at den ikke har udstødning, og den vil derfor bidrage
til forbedring af luftkvaliteten især i byerne. Da købet af en elbil erstatter købet
af en anden ny fossilbil, som skal opfylde Euronorm 6, er emissionsbesparel-
sen kun den emission, som en Euronorm 6 bil bidrager med, hvilket er relativt
lidt og desuden ikke varierer så meget mellem køretøjskategorierne selvom
emissionen er højere for tunge køretøjer end for lette køretøjer.
Elbiler bruger strøm, så det har betydning, hvor og hvordan denne produce-
res. Elproduktion på kraftværker bidrager kun lidt til den lokale luftforure-
ning pga. rensning og høje skorstene, og der vil derfor, alt andet lige, være en
45
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0050.png
luftforureningsmæssig fordel i at flytte luftforurening fra gadeniveau til skor-
stensniveau. Elproduktionen vil i stigende grad bidrage med endnu mindre
luftforurening ved overgang til vedvarende energikilder som vind og sol, og
det samme vil varmeproduktion med varmepumper, geotermi mv., mens for-
brænding af biomasse fortsat vil være forbundet med luftforurening.
I Figur 6.1 er vist modellerede NO
2
-koncentrationer for 99 gader i København
i 2022. Den blå del af søjlerne i figuren er bidraget fra vejtrafikken i de enkelte
gader. Det ses, at WHO’s retningslinje for NO
2
på 10 µg/m
3
er overskredet for
alle gaderne i 2022. Hvis alle køretøjer var elektriske ville det ”blå” gadebi-
drag forsvinde, og alle gaders NO
2
-luftkoncentration ville ligge på omkring
10 µg/m
3
, som er bybaggrundskoncentrationen. Hvis alle køretøjer var elek-
triske ville bybaggrundskoncentrationen (røde del af søjlerne) også falde no-
get, og den regionale baggrundskoncentration ville også falde lidt, hvilket
ville bidrage yderligere til at overholde WHO’s retningslinjer for NO
2
-kon-
centrationen. Beregninger for 2030 for disse gader med allerede vedtagne til-
tag viste, at det må forventes, at en del gader overskrider WHO’s retningslin-
jer på 10 µg/m
3
for NO
2
-koncentrationen, da min. er 8,5 µg/m
3
og maks. 16
µg/m
3
(se kapitel 5). Yderligere elektrificering af køretøjerne vil derfor bi-
drage til at fremrykke tidspunktet for overholdelsen af WHO’s retningslinjer
i trafikerede gader.
Figur 6.1.
Årsmiddelkoncentrationer for kvælstofdioxid i 2022 for 99 udvalgte gadestræk-
ninger i København baseret på modelberegninger. Bidraget fra trafikken i gaderne er ba-
seret på gadeluftkvalitetsmodellen OSPM® (blå farve). Bybaggrundsbidraget (rødlig farve)
er baseret på beregninger med baggrundsmodellen UBM med input fra den regionale
lang-transportmodel DEHM (grøn farve). Værdien for en gadestrækning er for den side af
gaden, der har den højeste årsmiddelkoncentration af de to sider. Men for gader med en
målestation er det den side, hvor stationen er placeret. Pile angiver gadestrækninger med
en målestation. Fra Ellermann et al., (2024).
Elbiler og betydning for WHO-målopfyldelse af PM
2,5
For trafikkens partikelforurening er bidraget domineret af ikke-udstødning.
Ikke-udstødningsbidraget kommer fra vej-, dæk-, og bremseslid. Dette er il-
lustreret i Figur 6.2 for Jagtvej i 2022 for trafikkens bidrag til PM
10
- og PM
2,5
-
koncentrationen, underopdelt på udstødning og ikke-udstødning. Ikke-ud-
stødningsdelen udgør langt den største del af partikelmassen fra trafikken, og
den har ikke været reguleret. For PM
2,5
er det hhv. omkring 7 % og 93 %. De
seneste år er udstødningsdelen faldet markant pga. brugen af partikelfiltre,
og den relative emissionsandel af ikke-udstødningen er derfor steget. Der
46
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0051.png
vurderes at være betydelig større usikkerhed på ikke-udstødningsdelen i for-
hold til udstødningsdelen af partikler, da udstødningsdelen af partikler kan
måles på biler i både laboratorium og under kørsel i aktuel trafik, mens det er
noget mere vanskeligt at måle ikke-udstødningsdelen og dens delkomponen-
ter.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
PM
10
, PM
2.5
(µg m
-3
)
Ikke-Udstødning
Udstødning
Bybaggrund
Landbaggrund
PM10
PM2.5
Figur 6.2.
Kildebidrag for udstødning og ikke-udstødning for partikler for Jagtvej i Køben-
havn i 2022 (Jensen et al., 2024a).
Partikeludstødningen er over tid blevet mindre som konsekvens af den lø-
bende udskiftning af bilparken, som betyder, at flere og flere køretøjer får par-
tikelfilter. Miljøzonerne i København, Aarhus, Odense, og Aalborg, som re-
gulerer emissionerne fra den tunge trafik, varebiler og ældre dieselpersonbi-
ler har også bidraget til reducerede partikelemissioner i disse byer. Endelig er
der gradvist kommet flere elbiler i trafikken, som ikke har noget udstødnings-
bidrag.
Tidligere vurderinger tydede på, at overgangen til elbiler samlet set ville føre
til ingen eller kun lille reduktion af PM
2,5
- og PM
10
-emissionen. Den reduce-
rede partikeludstødning ville blive opvejet af en stigning i partikelemissions-
bidraget fra ikke-udstødning, da elbiler er så tunge, at deres højere vej- og
dækemissioner ikke kan opvejes af et mindre emissionsbidrag fra bremseslid.
Dette er anført i tidligere vurderinger, hvor en gennemsnitlig elbil sammen-
lignes med en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil (Timmers & Achten, 2016).
I den nationale emissionsopgørelse er elbilers partikelemissioner fra ikke-ud-
stødning implementeret efter anbefalingerne i COPERT-emissionsmodellen.
I Tabel 6.1 er vist et udtræk fra den nationale emissionsopgørelse, hvor parti-
kelemissionsfaktorerne for udstødning og ikke-udstødning sammenlignes
mellem fossilpersonbiler og elpersonbiler. Fossilbiler er her diesel- og benzin-
biler med Euronorm 6, da dette er den seneste Euronorm, og da disse køretø-
jer erstattes ved køb af nye elbiler.
47
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0052.png
Tabel 6.1.
Sammenligning mellem en gennemsnitlig fossilpersonbil med Euronorm 6 og
en gennemsnitlig elpersonbil i 2022 baseret på den national emissionsopgørelse (person-
lig kommunikation, Winther, 2024a).
Biltype
Fossil Euronorm 6
Fossil Euronorm 6
Fossil Euronorm 6
Fossil Euronorm 6
I alt fossil Euronorm 6
Elbil
Elbil
Elbil
Elbil
I alt elbil
Forskel fossil/elbil i procent
Bremseslid
Vejslid
Dækslid
Udstødning
Udledning
Bremseslid
Vejslid
Dækslid
Udstødning
PM
2,5
(g/km)
0,0033
0,0039
0,0043
0,0012
0,0127
0,0010
0,0045
0,0048
-
0,0104
-18%
Som det fremgår af Tabel 6.1 har elbiler lidt større udledninger af partikler fra
vej- og dækslid, men markant lavere udledninger fra bremseslid, og selvføl-
gelig intet udstødningsbidrag. Samlet set fører elbiler til lavere partikeludled-
ninger fra udstødning og ikke-udstødning i forhold til fossilbiler. I procent er
den samlede PM
2,5
-udledning for elbiler omkring 18 % lavere set i forhold til
fossilbiler (Euronorm 6).
Både udstødnings- og ikke-udstødningspartikler er helbredsskadelige, men
nogle undersøgelser tyder på, at partikler fra udstødning er mere helbreds-
skadelig end partikler fra ikke-udstødning (Rohr & Wyzga, 2012). Der kan
derfor godt være nogle helbredsmæssige fordele i at elektrificere bilparken,
selvom koncentrationen af PM
2,5
kun påvirkes i mindre grad.
På det foreliggende vidensgrundlag forventes elektrificering derfor kun at
føre til mindre reduktioner af de samlede partikeludledninger af udstødning
og ikke-udstødning, når én fossilbil sammenlignes med én elbil.
Figur 6.3 viser prognose for de direkte udledninger fra vejtrafik i Danmark
samt prognose for trafikken.
Prognoserne for udviklingen fra 2022 frem til 2040 peger på et fald på omkring
10 % i PM
2,5
fra vejtrafik fra 2022 og frem til 2040 på landsplan. Dette fald er
en kombination af stigende trafik og indfasningen af el-køretøjerne. Stigende
trafik giver alt andet lige mere ikke-udstødning, men flere el-køretøjer giver
samlet mindre udstødning og ikke-udstødning i forhold til fossilbiler. Det
kræver således en reduktion af selve trafikken for yderligere at reducere tra-
fikkens bidrag til ikke-udstødningspartikler.
Den samlede partikelemissionsudvikling vil, alt andet lige, føre til et lavere
bidrag fra vejtrafikken til PM
2,5
-koncentrationen i baggrundsluften. Da der
også er andre danske kilder til partikelkoncentrationen end vejtrafik, og da
partikelbidraget er meget stort fra udlandet forventes der kun en marginal
reduktion i PM
2,5
-koncentrationen i baggrundsluften pga. den fremskrevne
udvikling i partikelemissionerne fra vejtrafik.
48
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0053.png
Figur 6.3.
Øverst: Prognose for udledningerne af PM
2,5
fra vejtrafik frem mod 2040 på
landsplan. Prognoserne er opdelt i bidrag fra udstødning og ikke-udstødning (vej-, dæk-
og bremseslid). Nederst: Prognose for udvikling i vejtrafikkens kørte km (Nielsen et al.,
2023; personlig kommunikation, Winther, 2024).
På nationalt plan forventes trafikken at stige, men stigningen er ikke jævnt
fordelt på vejnettet. Stigningen er størst på motorvejsnettet og på de overord-
nede veje. I de centrale dele af byerne, hvor koncentrationerne også er størst,
gøres der en indsat ved mange forskellige initiativer for at begrænse trafik-
stigningen. For de trafikerede bygader, hvor DCE har luftkvalitetsmålestatio-
ner i København, Aarhus, Odense og Aalborg og for de 99 gader i København
og 26 gader i Aalborg, som DCE laver årlige modelberegninger for, har trafik-
ken været nogenlunde konstant over mange år (Ellermann et al., 2024). For
disse gader med konstant trafik vil en overgang til elbiler føre til en reduktion
af PM
2,5
-gadekoncentrationsbidraget på omkring 18 %, men da baggrundsbi-
draget er meget højt fra andre danske og udenlandske kilder, vil den samlede
procentvise partikelkoncentrationsreduktion være betydeligt mindre, men
dog bidrage lidt til målopfyldelse af WHO’s retningslinjer for PM
2,5
-koncen-
trationen, ligesom en hurtigere indfasning af elbiler vil kunne bidrage til en
hurtigere målopfyldelse af WHO’s retningslinjer for PM
2,5
-koncentrationen i
byerne. Såfremt hele Danmark og udlandet går over til elbiler vil dette også
reducere baggrundsforureningen.
For Jagtvej i København i 2022 udgør vejtrafikkens samlede partikelbidrag fra
udstødning og ikke-udstødning omkring 1,3 µg/m
3
på gadeniveau, som
kunne reduceres med omkring 18 % ved overgang til elektriske køretøjer sva-
rende til en reduktion på omkring 0,23 µg/m
3
.
6.2
Potentiale ved øget regulering af opvarmning af private
boliger
Dette afsnit søger at svare på følgende spørgsmål stillet af Miljøministeriet:
Hvilket potentiale er der i forhold til opvarmning af private boliger, herunder yderli-
gere regulering af brændeovne og øget udbredelse af varmepumper?
49
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0054.png
Tidligere udfasning af fossil individuel boligopvarmning
Der er en politisk målsætning om at udfase fossil individuel boligopvarmning
med gas- og oliefyr i 2035 (Regeringen, 2022). Der er omtrent 400.000 boliger,
der opvarmes med naturgas, og omtrent 50.000 med oliefyr. Med de tiltag,
der allerede er aftalt politisk, skønnes der at være ca. 200.000 husstande, der
opvarmes med gasfyr i 2030 faldende til ca. 100.000 husstande i 2035 (Rege-
ringen, 2022). Den politiske målsætning er primært begrundet i klimahensyn,
og skal understøtte klimalovens målsætning om 70 % reduktion af drivhus-
gasser i 2030 i forhold til 1990, men tiltagene har også betydning for emissio-
ner af NO
x
og partikler. Analysen fokuserer på NO
x
og partikler, da en yder-
ligere reduktion heri ville kunne føre til hurtigere opfyldelse af WHO’s ret-
ningslinjer for NO
2
og PM
2,5
.
I Tabel 6.2 er vist de samlede emissioner fra privat boligopvarmning og deres
procentvise fordeling på brændselstype baseret på udtræk fra den nationale
emissionsopgørelse fra 2021. Privat boligopvarmning er den del af boligop-
varmningen, som ikke er dækket af fjernvarme.
Tabel 6.2.
Samlede emissioner fra privat boligopvarmning og deres procentvise fordeling på
brændselstype i 2021 (Nielsen et al., 2023).
Brændselstype
Brænde
Halm
Træpiller
Gasolie
Petroleum
Naturgas
LPG
Biogas
Bionaturgas
I alt
NO
x
(tons)
1089
477
1317
197
0
344
41
2
96
3564
PM
2,5
(tons)
3940
1342
774
19
0
2
0
0
1
6077
NO
x
(procent)
31%
13%
37%
6%
0%
10%
1%
0%
3%
100%
PM
2,5
(procent)
65%
22%
13%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
100%
Det fremgår af Tabel 6.2, at naturgasfyr udgør 10 % af NO
x
-emissionerne og
tilnærmelsesvis 0 % (0,03 %) af partikelemissionen, og at oliefyr udgør 6 % af
NO
x
-emissionerne og tilnærmelsesvis 0 % (0,3%) af partikelemissionen i for-
hold til de samlede emissioner for privat boligopvarmning.
De totale danske emissioner fra alle kilder udgør i 2021 92,2 tusinde tons og
12,2 tusinde tons for hhv. NO
x
og PM
2,5
(Nielsen et al., 2023). Dvs. at privat
boligopvarmning med naturgas- og oliefyr udgør 0,6 % for NO
x
og 0,2 % for
PM
2,5
af de totale danske emissioner fra alle kilder.
I forbindelse med udfasning af naturgas- og oliefyr vil effekten heraf afhænge
af de alternative opvarmningsformer, som der skiftes til. Dette kan belyses
ved at sammenligne emissionsfaktorer per energienhed for forskellige op-
varmningsformer. I Tabel 6.3 er vist emissionsfaktorer per energienhed for
privat boligopvarmning fra individuelle anlæg, dvs. gas- og oliefyr og bræn-
defyringsanlæg baseret på den nationale emissionsopgørelse fra 2021. Til
sammenligning er også givet emissionsfaktorer for kollektiv forsyning, hvor
træpiller anvendes, som udgør en væsentlig del af den kollektive energiforsy-
ning i takt med udfasning af fossile brændsler.
50
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0055.png
Hvordan udfasning af gas- og oliefyr vil påvirke emissioner af NO
x
og partik-
ler afhænger af, hvilken teknologi der skiftes til. Reelt er der tre alternativer:
varmepumper, brændefyring (fx træpillefyr) eller fjernvarme. Fjernvarme vil
kun være et alternativ, hvor det er muligt at udvide eksisterende fjernvarme.
I Tabel 6.3 er vist emissionsfaktorer for individuel og kollektiv varmeforsy-
ning. Individuel varmeforsyning er gas/oliefyr, brændefyring og varmepum-
per.
Tabel 6.3.
Emissionsfaktorer for individuel og kollektiv varmeforsyning i 2021 (Nielsen et al., 2023).
NO
x
, g/GJ
Gasfyr
Oliefyr
Individuel varmepumpe
Brændeovn (før 1990)
Svanemærket (fra 2017)
Gns. brændeovn
Pillekedel/ovn
Kraftværker (træpiller)
Fjernvarmeværker (træpiller)
PM
2,5
, g/GJ
Gasfyr
Oliefyr
Individuel varmepumpe
Brændeovn (før 1990)
Svanemærket (fra 2017)
Gns. brændeovn
Pillekedel/ovn
Kraftværker (træpiller)
Fjernvarmeværker (træpiller)
a
Naturgas/olie
18
52
-
-
-
-
-
-
-
Naturgas/olie
0,1
5
-
-
-
-
-
0,1 (antaget kedel)
0,1
Træ
-
-
-
50
75
74
80
81
90
Træ
-
-
-
930
118
269
47
1,3
10
Strøm
a
-
-
30
-
-
-
-
-
-
Strøm
-
-
1
-
-
-
-
-
-
Baseret på Energinet.dk’s miljødeklaration for 2022 samt varmepumpers energieffektivitet. Se beskrivelse i teksten.
Miljøbelastningen fra varmepumper er ikke lokal men knyttet til strømpro-
duktionen, som bliver baseret på mere og mere vedvarende energi som sol og
vind uden emissioner men også træpiller med emissioner fra kraftværker.
Energinet.dk beregner miljøbelastningen ved strømproduktion i Danmark.
Dette kan gøres på forskellige måder betegnet som Miljødeklaration eller
Timedeklaration. Miljødeklarationen angiver brændselsfordelingen samt de
tilhørende miljøpåvirkninger ved forbrug af en kWh el i det forgangne år og
er således en god indikator for den grønne omstilling af elsystemet i Danmark.
Miljødeklarationen giver et billede af den teoretiske selvforsyningsgrad, hvor
dansk elproduktion og forbrug balanceres time for time, korrigeret for handel
med nabolande og nettab. Timedeklarationen bruges til bestemmelse af den
reelle sammensætning af el i stikkontakten på timebasis opdelt i Danmarks to
prisområder: Øst-og vestdanmark. Miljødeklarationen har tidligere været be-
nyttet som deklaration for den reelle el i stikkontakten, men Energinet.dk an-
befaler brugen af timedeklarationen (Energinet.dk, 2023). Desværre beregner
Energinet.dk kun CO
2
for timedeklarationen, og derfor er det valgt at anvende
miljødeklarationen, som også beregner for NO
x
og partikler, trods dens be-
grænsninger, og den usikkerhed der er knyttet hertil.
Miljøforholdene opgøres med den såkaldte 125 %- og 200 %-metode. Forskel-
len mellem 125 %-metoden og 200 %-metoden ved miljødeklaration af strøm
51
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
ligger i, hvordan miljøpåvirkningerne fordeles mellem el- og varmeproduk-
tion på kraftvarmeværker. Der er valgt 125 %-metoden, som fordeler miljøpå-
virkningerne mellem el og varme baseret på en varmevirkningsgrad på 125 %.
Det betyder, at en større del af miljøpåvirkningen tilskrives varmeproduktio-
nen, hvilket resulterer i en lavere miljøpåvirkning pr. kWh.
Energinet.dk har beregnet miljøbelastningen ved strømproduktion i 2022 til
0,33 g/kWh for NO
x
og 0,01 g/kWh for partikler i Miljødeklarationen (Ener-
ginet.dk, 2022), hvilket svarer til hhv. 92 g/GJ for NO
x
og 3 g/GJ for partikler.
I takt med endnu mere sol og vind i strømproduktionen kan emissionsfakto-
rerne forventes at blive reduceret yderligere i fremtiden. I det omfang strøm-
produktionen stammer fra kraftværker eller fjernvarmeværker vil der være
en høj skorsten, som fortynder emissionerne, og dermed fører til mindre ek-
sponering i forhold til emissioner fra lave kilder som individuelle gas- og olie-
fyr.
Varmepumper bruger strøm til at producere varme. Effektiviteten heraf af-
hænger af mange forhold, men en effektivitet på 3, dvs. 1 kWh strøm bliver
til 3 kWh varme er et konservativt bud (Energistyrelsen, 2020). Justeres oven-
stående emissionsfaktorer for varmepumpers energieffektiv bliver miljøbe-
lastningen ved strøm 30 g/GJ for NO
x
og 1 g/GJ for partikler.
Som det fremgår af Tabel 6.3 tyder det på, at udskiftning af gasfyr vil føre til
højere NO
x
-emissioner, da emissionsfaktorerne er højere for alternative op-
varmningsformer, mens udskiftning af oliefyr til varmepumper tyder på la-
vere NO
x
-emissioner, mens NO
x
-emissionerne vil være højere for pillefyr og
fjernvarme. Samlet set er der ikke nogen entydig gevinst for reduktion af
emissionen af NO
x
ved udfasning af olie- og gasfyr.
For partikler er billedet mere komplekst. Gasfyr har lavere emissioner end
varmepumper, og langt lavere emissioner end fx pillefyr og også lavere emis-
sioner end fjernvarme på træpiller. Så alle alternativer vil føre til højere parti-
kelemissioner ved udfasning af gasfyr. Kun varmepumper har potentiale for
i fremtiden at have lavere partikelemissioner i takt med den grønne omstilling
af strømproduktionen. Oliefyr har højere emissioner end varmepumper, så
udskiftning af oliefyr med varmepumpe vil føre til lavere partikelemissioner,
og det samme gælder ved skift til fjernvarme fra kraftværk. Skiftes oliefyr til
fjernvarmeværk eller individuel brændefyring vil partikelemissionerne stige.
Da emissionerne fra gas- og oliefyr udgør en mindre del af de samlede emis-
sioner fra privat boligopvarmning, og en endnu mindre del af de samlede
danske emissioner fra alle kilder, og der ikke er entydige gevinster for NO
x
og partikler ved udskiftning til alternativerne vil hurtigere udskiftning heller
ikke bidrage til hurtigere opfyldelse af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet.
Det er kun overgang til varmepumper, som på sigt vil kunne bidrage til ge-
vinster for NO
x
og partikler i takt med endnu mere sol og vind i den fremti-
dige strømproduktion. Samlet vurderes udfasning af gas- og oliefyr at have
marginal indflydelse på luftkvaliteten af NO
2
og PM
2,5
.
Potentiale ved yderligere regulering af brændefyring
Som det fremgik af Tabel 6.2, så står brændeovne og træpillefyr for hhv. 31 %
og 37 % af NO
x
-emissionen og hhv. 65 % og 13 % af partikelemissionen fra
privat boligopvarmning. Erstattes en gns. brændeovn med varmepumpe hal-
veres NO
x
-emissionen, mens den stiger lidt, hvis den erstattes med fjern-
varme. For partikelemissionen er billedet helt anderledes, hvor erstatning af
52
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
en gns. brændeovn og træpillefyr med varmepumpe reducerer partikelemis-
sionen med en faktor hhv. 269 og 47, og den reduceres ved overgang til fjern-
varme fra kraftværk eller fjernvarmeværk med en faktor hhv. 207 og 27. Der
er således et stort potentiale for reduktion af især partikelemissionen fra
brændefyring.
Der er forskellige anlægstyper for brændefyring: Brændeovne, anden ovn (fx
pejse), kedler med/uden akkumuleringstank til varmt vand samt pilleked-
ler/ovne. I Tabel 6.3 er kun vist emissionsfaktorer for de ældste brændeovne,
de nyeste Svanemærkede brændeovne samt pillefyr for at illustrere spændet
i emissioner, hvor ældre ovne har langt højere emissionsfaktorer for partikel-
emission end nyere ovne/pillefyr. Der er ikke så stor forskel på emissionsfak-
torer for NO
x
fra brændeovne, og her gælder det omvendte af partikler, idet
de ældre ovne har lavere NO
x
-emissioner end de nye. Dette skyldes, at de
nyere ovne forbrænder med lidt højere temperaturer, og dannelse af NO
x
ud
fra luftens indhold af frit kvælstof er afhængig af forbrændingstemperaturen.
Alle kommuner har mulighed for at forbyde ældre brændeovne fra før 2008 i
områder med kollektiv varmeforsyning. DCE har tidligere for Odense Kom-
mune estimeret effekt heraf (Jensen et al, 2022). Det antages, at 30 % nedlæg-
ges og 70 % erstattes med en ny brændeovn, hvilket er samme antagelser, som
Miljøministeriet lægger til grund. Samlet vil antallet af brændeovne falde med
omkring 15 %, og det samme vil brændeforbruget. Den største effekt af for-
buddet ses for partikelemissionerne, hvor der estimeres en reduktion på 52 %
for både PM
10
og PM
2,5
. For NO
x
estimeres en reduktion på 3 %. Generelt er
der en større emission af NO
x
fra nyere ovne, da forbrændingen i disse typer
sker ved en højere temperatur. At der alligevel ses en lille reduktion skyldes
reduktionen af brændeforbruget som følge af nedlæggelse af 30 % af de bræn-
deovnene, der er omfattet af forbuddet. BC-emissionen antages som den ene-
ste at stige som følge af forbuddet. Stigningen er estimeret til 3 % og skyldes,
at emissionsfaktorerne for de to ældste ovntyper er lavere end for de øvrige
ovntyper. For SO
2
anvendes samme emissionsfaktor for alle ovntyper, da
emissionen afhænger af brændslet frem for ovntypen, og dermed estimeres
en reduktion på 15 % svarende til reduktionen af brændeforbruget. Samme
procentvise reduktioner kan forventes i andre kommuner. Miljøstyrelsen har
senere erfaret, at ved ejerskifte nedlægges omkring 50 % af brændeovnene og
omkring 50 % udskiftes med nye brændeovne. Hvis disse forudsætninger
også lægges til grund for vurdering af effekten af forbud mod ældre brænde-
ovne før 2008, vil effekten være endnu større end angivet ovenfor.
Roskilde Kommune er den første kommune, som har besluttet at forbyde æl-
dre brændeovne før 2008. For at tiltaget skal have større effekt skal mange
kommuner tilslutte sig eller det skal gøres til et nationalt krav.
Forbud mod ældre brændeovne har væsentligt effekt for især partikelemissi-
onen, men hvordan vil det påvirke luftkvaliteten? Dette er belyst i en tidligere
undersøgelse for Odense Kommune (Jensen et al., 2020). Brændeovnes bidrag
til bybaggrundsluftforureningen som middel over Odense Kommune i 2019
blev beregnet til 0,24 µg/m
3
for PM
2,5
og 0,08 µg/m
3
for NO
2
, og udgør det
maksimale potentiale for regulering af brændeovne. Forbuddet mod ældre
brændeovne blev estimeret til at reducere koncentrationen i bybaggrundsluf-
ten med omkring 0,13 µg/m
3
for PM
2,5
og 0,002 µg/m
3
for NO
2
.
Brændeovnes bidrag til bybaggrundsluftforureningen er også blevet beregnet
for Københavns Kommune for 2022, hvor den som middel over Københavns
53
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
Kommune var 0,09 µg/m
3
for PM
2,5
og 0,05 µg/m
3
for NO
2
, hvilket udgør det
maksimale potentiale for regulering af brændeovne (Jensen et al., 2024a). Kø-
benhavns Kommune har færre brændeovne per indbygger end Odense Kom-
mune og mindre brændeforbrug, da stort set hele kommunen har kollektiv
varmeforsyning.
Som det fremgår af ovenstående, er potentialet for regulering af brændeovne
omkring 0,24 µg/m
3
for baggrundsluften af PM
2,5
i Odense Kommune og om-
kring 0,09 µg/m
3
i Københavns Kommune, og omkring halvdelen kan reali-
seret ved forbud mod ældre brændeovne før 2008, mens reduktionen for NO
2
er meget lille. Regulering af brændeovne har derfor et vist potentiale for at
fremrykke overholdelse af WHO’s retningslinjer for PM
2,5
.
Ud over ovenstående mulighed for forbud mod ældre brændeovne før 2008,
har DCE også et virkemiddelkatalog til reduktion af luftforurening, som bl.a.
gennemgår en række forskellige virkemidler over for brændeovne og deres
effekt (Jensen et al., 2024b).
6.3
Betydning af omstilling af energisektoren i lyset af krigen
i Ukraine
Dette afsnit forsøger at svare på Miljøministeriets spørgsmål om,
hvilken be-
tydning omstillingen af energisektoren har, blandt andet set i lyset af krigen i Ukraine
(skift væk fra naturgas – måske flere vindmølleparker)?
I tidligere svar på spørgsmål (se afsnit 0) er det belyst, hvilken betydning det
vil få at udskifte naturgas med alternative energiteknologier inden for privat
boligopvarmning. Det følgende vil belyse, hvor meget naturgas udgør i den
nationale emissionsopgørelse inden for de forskellige sektorer, som vil illu-
strere potentialet, og mulige effekter ved skift til andre teknologier som kraft-
værk/fjernvarme samt sol og vind vil blive diskuteret.
Det vil også blive illustreret, hvor meget energisektoren bidrager til bag-
grundskoncentrationen i København for at illustrere potentialet her.
Endvidere vil det blive belyst, hvor meget energisektoren, herunder naturgas,
betyder for baggrundskoncentrationerne i Danmark.
Andel af naturgas i dansk energisektor
I Tabel 6.4 er vist danske emissioner af NO
x
og PM
2,5
knyttet til naturgas in-
denfor energisektoren baseret på et udtræk fra den nationale emissionsopgø-
relse for 2021. Der er følgende forbehold, som dog gør, at data kan bruges som
illustration. Der er en del kraftværker, der måler NO
x
kontinuert i skorstenen,
og disse emissioner anvendes i emissionsopgørelsen. Emissionen stammer fra
alle de anvendte brændsler, f.eks. anvender de fleste affaldsforbrændingsan-
læg en smule naturgas som støttebrændsel. Der er også kraftværker, som an-
vender en blanding af forskellige brændsler, eller hvor to ovnlinjer er koblet
på samme skorsten. De NO
x
-emissioner, som medtages, er de emissioner,
hvor der er direkte viden om, at de er knyttet til naturgas, og dertil er lagt
bidrag fra punktkilder, hvor naturgas anvendes som hovedbrændsel. Da par-
tikelemissionen er lille for naturgas indgår kun de emissioner, som udeluk-
kende er knyttet til naturgas.
54
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0059.png
Tabel 6.4.
Danske emissioner af NO
x
og PM
2,5
fra naturgas inden for energisektoren
(GNF 1A) i 2021 (Nielsen, 2024).
NO
x
(tons)
Offentlig el- og fjernvarmeproduktion
Olieraffinaderier
Fremstillingsvirksomheder
Handel & Service
Land- og skovbrug
I alt
936
3018
1265
320
67
5606
PM
2,5
(tons)
1,6
0,8
2,2
1,0
0,2
5,8
De totale danske emissioner fra alle kilder udgør i 2021 92,2 tusinde tons og
12,2 tusinde tons for hhv. NO
x
og PM
2,5
(Nielsen et al., 2023). Dvs. at danske
emissioner knyttet til naturgas inden for energisektoren udgør 6 % og 0,05 %
for hhv. NO
x
og PM
2,5
i forhold til de totale danske emissioner fra alle kilder.
Erstatning af naturgas i kraftværker, fjernvarmeværker og anden strøm- og
varmeproduktion kan tænkes at være bionaturgas, træpiller, varmepumper
(kun varme) eller ikke-emitterende teknologi som solceller og vindmøller
(strøm) og geotermi (kun varme). Bionaturgas formodes ikke at give nogen
ændringer i emissionerne.
Emissioner af NO
x
knyttet til naturgas fra energisektoren udgør 6 % af de
samlede danske emissioner fra alle kilder, og rummer derfor et potentiale til
fremrykning af overholdelse af WHO’s retningslinjer for NO
2
. Ved overgang
til strøm- og varmeproduktion baseret på træpiller vil emission af NO
x
øges,
hvorimod de ikke-emitterende teknologier helt vil fjerne emissionerne undta-
gen emissioner knyttet til forbrugt strømforbrug ved varmepumpe og geo-
termi.
Emissioner af PM
2,5
knyttet til naturgas fra energisektoren er helt marginale,
og udgør derfor ikke et potentiale til hurtigere målopfyldelse af WHO’s ret-
ningslinjer, og nogle af alternativerne vil ligefrem føre til højere emissioner af
PM
2,5
, som fx strøm- og varmeproduktion baseret på træpiller.
DCE har i en rapport for Københavns Kommune bl.a. beregnet koncentrati-
onsbidrag fra de forskellige kilder inden for Københavns Kommune til by-
baggrundsluftforureningen over København (Jensen et al., 2024a). I 2022 bi-
drager energisektoren til 0,89 µg/m
3
af NO
2
-koncentrationen, hvilket udgør
det maksimale potentiale ved overgang til ikke-emitterende teknologi, mens
overgang til træpiller vil forøge NO
x
-emissionen. Hvorvidt hurtigere udfas-
ning af naturgas i energisektoren kan fremrykke overholdelse af WHO’s ret-
ningslinjer for NO
2
afhænger derfor af hvilken teknologi, som erstatter natur-
gas.
Andel af naturgas i udenlandske energisektorer
Som det fremgår af den danske opgørelse, er det ikke ligetil at opgøre emissi-
oner af NO
x
og PM
2,5
tilknyttet naturgas inden for energisektoren. Derfor vil
det være for omfattende at gøre dette for alle europæiske lande. Derfor er
Tyskland udvalgt, da det er et stort land nær Danmark, og som bruger meget
gas herunder russisk gas, som der er en række initiativer for at reducere bl.a.
støttet af EU under programmet RePowerEU. Data for Tysklands emissioner
i 2021 er hentet fra deres officielle rapportering foretaget d. 14/2-2024
55
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0060.png
(https://www.ceip.at/status-of-reporting-and-review-results/2024-submis-
sion).
Emissionerne bliver ikke rapporteret pr. brændsel, men kun det sam-
lede brændselsforbrug. På baggrund af Tysklands dokumentationsrapport er
det muligt at finde emissionsfaktorer, der kan hjælpe med at lave en opgørelse
for naturgas. For en del af kategorierne angiver Tyskland i deres dokumenta-
tionsrapport afledte emissionsfaktorer, som er anvendt. For partikler angiver
de TSP, som er antaget at være PM
2,5
for naturgas. For nogle af kategorierne
er emissionsfaktorerne ikke tilgængelige, og der er derfor anvendt Tier 1-
emissionsfaktorer fra EMEP/EEA Guidebook, som en proxy til at fordele
emissionerne med. Dette er i praksis gjort ved at beregne emissionen ved an-
vendelse af Tier 1-emissionsfaktorerne, og derefter skalere denne værdi med
forholdet mellem den beregnede emission og den rapporterede emission for
kategorien. Der er således en række usikkerheder knyttet til forsøget med at
opgøre emissioner fra naturgas, og estimatet skal derfor tages som en indika-
tion af niveauet til vurdering af, hvor stor en andel naturgas udgør af den
samlede emission. Tyske emissioner fra energisektoren er vist i Tabel 6.5.
Tabel 6.5.
Tyske emissioner af NO
x
og PM
2,5
samt bidrag fra naturgas inden for energi-
sektoren (GNF 1A) i 2021 (Nielsen, 2024).
NO
x
(ktons)
Total
Offentlig el- og fjernvarmeproduktion
Olieraffinaderier
Fremstillingsvirksomheder
Handel & Service
Husholdninger
Land- og skovbrug
I alt
Andel knyttet til naturgas
204
14
88
19
62
7
392
PM
2,5
(ktons)
Total
4
0,5
2
2
18
0,5
27
NO
x
(ktons)
Naturgas
23
2,2
42
10
36
0,8
113
29 %
PM
2,5
(ktons)
Naturgas
0,19
0,02
0,20
0,04
0,10
0,00
0,54
2%
Emissioner knyttet til naturgas i den tyske energisektor udgør 29 % og 2 % for
hhv. NO
x
og PM
2,5
.
De totale tyske emissioner fra alle kilder udgør i 2021 965 tusinde tons og 83
tusinde tons for hhv. NO
x
og PM
2,5
(Nielsen, 2024). Dvs. at tyske emissioner
knyttet til naturgas inden for energisektoren udgør 12 % og 0,7 % for hhv.
NO
x
og PM
2,5
i forhold til de totale tyske emissioner fra alle kilder.
Hvorvidt hurtigere udfasning af naturgas i energisektoren i Europa kan frem-
rykke overholdelse af WHO’s retningslinjer for NO
2
og PM
2,5
afhænger derfor
af hvilken teknologi, som erstatter naturgas, hvilket vil følge de samme prin-
cipper som diskuteret for Danmark for udfasning af naturgas til privat bolig-
opvarmning (se afsnit 6.2).
I Tabel 6.6 er vist de emissionsfaktorer, som anvendes i emissionsopgørelsen
for Tyskland inden offentlig el- og varmeproduktion.
56
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0061.png
Tabel 6.6.
Emissionsfaktorer anvendt i emissionsopgørelsen for Tyskland i offentlig el-
og varmeproduktion i 2021 (Nielsen, 2024).
NO
x
Type
Kul
Brunkul
Naturgas
Olieprodukter
Biomasse (ekskl. affald)
Kommunal affaldsforbrænding
(g/GJ)
56
78
37
97
172
49
PM
2,5
(g/GJ)
1,5
2,0
0,3
3,7
4,4
0,6
Som det fremgår af Tabel 6.6 har naturgas den laveste emission af både NO
x
og PM
2,5
per energienhed, så hvis naturgas erstattes af en af de andre fossile
eller biomassebaserede brændsler vil emissionen af både NO
x
og PM
2,5
stige
og dermed øge baggrundskoncentration af NO
2
og PM
2,5
i Danmark, alt andet
lige. Emissionerne vil kun reduceres helt, hvis naturgas erstattes af ikke-emit-
terende vedvarende energi som sol og vind. Hvis varmeproduktion erstattes
af varmepumper vil der stadigvæk være emission knyttet til elforbruget, som
vil være større end for naturgas, men mindre i forhold alternative fossile og
biomassebaserede brændsler.
Modelberegninger af koncentrationsbidraget fra energisektorer i Europa vi-
ser, at gennemsnittet for Danmark i 2022 er omkring 0,12 µg/m
3
for NO
2
og
omkring 0,25 µg/m
3
for PM
2,5
. Det svarer til 3 % og 5 % for hhv. NO
2
og PM
2,5
af baggrundskoncentrationen over Danmark (personlig kommunikation,
Christensen, 2024). Europa omfatter her alle de lande/områder under EMEP
(The cooperative programme for monitoring and evaluation of the long-range
transmission of air pollutants in Europe) minus Danmark, i alt 73 lande/om-
råder inkl. store dele af Rusland, samt tidligere sovjetiske regioner, som nu er
selvstændige.
Hvis de tyske emissioner knyttet til naturgas inden for energisektoren tages
som pejlemærke for naturgassens bidrag til emissioner i Europa kan koncen-
trationsbidraget til Danmark skønnes ud fra dette. Tyske emissioner knyttet
til naturgas udgjorde 29 % og 2 % for hhv. NO
x
og PM
2,5
i forhold til den tyske
energisektor. Dvs. koncentrationsbidraget til Danmark knyttet til udenlandsk
naturgas er 29 % af 0,12 µg/m
3
lig 0,03 µg/m
3
for NO
2
og 2 % af 0,25 µg/m
3
lig 0,005 µg/m
3
for PM
2,5
. Disse koncentrationsbidrag er under alle omstæn-
digheder marginale, men vil øges hvis naturgas bliver erstattet af fossile og
biomassebaserede brændsler, og kun reduceres ved erstatning med energi-
produktion ved sol og vind.
6.4
Betydning af reguleringen af international skibstrafik
Dette afsnit forsøger at svare på Miljøministeriets spørgsmål om,
hvilken be-
tydning har reguleringen af international skibstrafik, herunder betydningen af usik-
kerhed om effekten af Tier III regulering i NECA-områder?
I det følgende redegøres der for hvilken betydning international skibstrafik
har for koncentrationer og helbredseffekter i Danmark ud fra tidligere model-
beregninger udført af DCE. Endvidere sammenfattes resultater fra en rapport
Miljøstyrelsen har udgivet i 2022 om faktiske emissioner fra Tier 0 til II skibe
57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
udført af Explicit (Miljøstyrelsen, 2022), som viste, at disse var højere end for-
ventet, hvilket kan give anledning til en forventning om, at Tier III-regulerin-
gen måske ikke vil leve op til de forventede reduktioner. Endvidere skønnes,
hvilken betydning dette kan have for koncentrationer af NO
2
og PM
2,5
og der-
med for målopfyldelse af WHO’s retningslinjer.
NECA- og Tier III-regulering
Den europæiske del af NECA-området (NO
x
Emission Control Areas) omfat-
ter Nordsøen og Østersøen.
Det er IMO (International Maritime Organization), som fastsætter emissions-
kravene til skibe. Ligesom emissioner fra vejtrafik reguleres med Euronormer
for køretøjerne, reguleres skibe på tilsvarende vis efter emissionsnormer kal-
det Tier 0, I, II, og III, hvor emissionskravene løbende er blevet skærpet.
Tier 3 for den europæiske del af NECA gælder for skibe køllagt efter den 1.
januar 2021, og stiller krav om en reduktion på 80 % i NO
x
-emissionen i for-
hold til Tier 1 (IMO.org, regulation 13). Disse reduktioner kan opnås gennem
installation af SCR (Selective Catalytic Reduction). SO
2
er også reguleret ved
hjælp af lovkrav til det maksimalt tilladelige svovlindhold i brændstoffet, som
blev reduceret fra 1,5 % til 0,1 % d. 1. januar 2015. Svovlkrav gælder alle skibe
uanset køllægningsdato. Det gælder for svovl i tillæg, at skibe godt kan bruge
brændstof med højt svovlindhold i SECA området (Sulphur Emission Control
Area), hvis skibet har en scrubber installeret, der så skal rense udstødningen
ned til et niveau, der svarer til et svovlindhold på 0,1 %.
International skibstrafiks betydning for den lokale luftkvalitet og kvælstof-
belastning af økosystemer
DCE’s luftkvalitetsmodeller viser forhøjede koncentrationer af NO
2
langs
skibsruterne i de danske farvande, hvilket kan bidrage til forringet luftkvalitet
i de kystnære områder. NO
x
-udledninger fra skibe bidrager til NO
2
–koncen-
trationer i hele Danmark (ca. 26 % af NO
2
-niveauet som gennemsnit over Dan-
mark skyldes udledning fra skibstrafik i 2022). I de kystnære områder vil bi-
draget være højere, og længere inde i landet vil bidraget være lavere. Udled-
ningerne af NO
x
bidrager også til dannelsen af fine partikler (PM
2,5
) og der-
med til den generelle luftforurening af PM
2,5
hen over Danmark (ca. 12 % af
det totale PM
2,5
-niveau som gennemsnit over Danmark skyldes udledninger
fra skibe i 2022). Men da dannelsen af PM
2,5
fra NO
x
-emissioner tager nogle
timer, er det ikke de nærmeste skibe, der påvirker lokalt, men den samlede
emission fra skibe i alle farvande omkring Danmark, der har betydning (både
danske og ikke-danske farvande). Koncentrationsbidraget fra skibstrafik be-
regnet med DEHM-modellen til gennemsnittet over Danmark i 2022 er om-
kring 1,2 µg/m
3
for NO
2
og omkring 0,7 µg/m
3
for PM
2,5
(personlig kommu-
nikation, Christensen, 2024). Dette udgør derfor potentialet for bidrag til
målopfyldelse af WHO’s retningslinjer ved regulering af skibstrafikken, hvor
både den hidtidige regulering samt den nye Tier III regulering vil have en
effekt.
Som en del af den nationale overvågning beregner DCE også afsætningen af
kvælstofkomponenter til de danske landområder og farvande (Ellermann et
al, 2023b). De seneste beregninger kommer frem til, at lidt over halvdelen af
det kvælstof, der afsættes til de danske farvande, kommer fra landbrugspro-
duktion (i både Danmark og udland) og resten skyldes forbrændingskilder.
Skibstrafik udgør ca. 18 % af den sidste kategori. I alt betyder det, at skibe
bidrager med ca. 7 % til den totale kvælstofafsætning til de danske farvande.
58
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
For kystnære områder er det dog sådan, at den største del af det kvælstof der
tilføres kommer via afstrømning fra landbrugsområder. Bidraget fra hhv. af-
strømning og via atmosfæren kan dog variere meget fra år til år pga. variati-
oner i bl.a. nedbør og vindforhold, og der kan være lokale forskelle alt efter
afstanden til land, de lokale landbrug og andre kilder. I de åbne farvande kan
bidraget fra atmosfæren og dermed også skibene således have en større be-
tydning.
International skibstrafiks betydning for helbredseffekter i Danmark
Mange helbredsstudier har vist, at især eksponering for atmosfæriske partik-
ler er forbundet med en øget risiko for en række sygdomme og for tidlig død.
Som en del af den nationale overvågning af luftkvalitet beregner DCE den
løbende udvikling i luftforureningsniveauerne i Danmark, og med udgangs-
punkt i modelberegninger estimerer DCE danske og udenlandske kilders bi-
drag til helbredseffekter i Danmark (Ellermann et al., 2024). Samlet viser
DCE’s modelberegninger af helbredseffekterne for 2022, at der var omkring
3.700 for tidlige dødsfald i Danmark, samt en række andre helbredseffekter
som følge af luftforureningen. For 2022 er det DCE’s estimat, at international
skibstrafik bidrager med omkring 12 % til antallet af for tidlige dødsfald rela-
teret til luftforurening i Danmark svarende til omkring 440. Dette er dog de
samlede emissioner fra skibe og pga. alle udledninger f.eks. NO
x
og primært
udsendt PM
2,5
.
Målte faktiske emissioner fra skibe i danske farvande
Et er de emissioner som skibsmotorer godkendes efter i forhold til emissions-
kravene i Tier 0, I, II og III, og noget andet er de faktiske emissioner ved drift
af skibene.
Explicit har i en rapport for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2022) undersøgt
skibes faktiske emissioner. Rapporten havde til hensigt at vurdere de nuvæ-
rende udledningsniveauer af NO
x
fra skibe i dansk farvand set i lyset af den
gældende NO
x
-regulering for skibe samt at udforske mulige modeller for
håndhævelse af det europæiske NECA ved brug af de samme overvågnings-
teknikker, som i dag bruges til svovlovervågning til søs. NO
x
-data i rapporten
er baseret på faktiske emissionsdata (RSE data = real sailing emissions data)
indsamlet over en fireårig periode og består af 2.249 skibsobservationer, hvor
gasser i skibenes røgfaner er blevet målt ved brug af snifferteknologi monteret
på enten helikoptere eller droner. I tillæg til de målte gasdata er der også ble-
vet indhentet motordata for at afdække betydningen af sejlhastighed, motor-
størrelse og brændstofeffektivitet på NO
x
-udledningerne. For hvert skib er
der således beregnet en individuel NO
x
-emissionsfaktor (g/kWh) med juste-
ringer for motorbelastningen på måletidspunktet.
Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke omfattede Tier III skibe,
da ingen af de undersøgte skibe var køllagt efter 1.1.2021, og rapporten havde
kun fokus på NO
x
og ikke partikeludledning.
Rapporten konkluderede bl.a. følgende (Miljøstyrelsen, 2022):
•
Skibe i dansk farvand udleder i gennemsnit ca. 11 g/kWh NO
x
, men
gennemsnittet dækker over en stor spredning, hvor særligt lave mo-
torbelastninger giver høje emissionsfaktorer (op til 35,6 g/kWh).
Det er Tier II-skibene – den yngste gruppe af skibe– som udleder mest
NO
x
med 12,5 g/kWh i gennemsnit mod kun 11,5 g/kWh for Tier I
og 10,7 g/kWh for Tier 0. Dette står i skarp kontrast til intentionen i
59
•
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
NO
x
-reguleringen, som skulle reducere udledningen fra yngre skibe
i forhold til ældre skibe.
•
Motorbelastningen påvirker NO
x
-udledningen. Jo lavere motorbe-
lastning, jo højere er den gennemsnitlige NO
x
-emissionsfaktor målt i
g/kWh og jo større er spredningen i emissionsfaktorerne.
Skibe i dansk farvand sejler i gennemsnit 12,1 knob, hvilket er lang-
sommere end den typiske hastighed, skibene er designet til (service
speed), og har en beregnet gennemsnitlig motorbelastning på ca.
49,2 %. Den relativt lave motorbelastning afviger fra den levetidsan-
tagelse, som ligger implicit i NO
x
Technical Code: At skibe bruger ma-
joriteten af deres livstid (70 %) ved 70-100 % motorbelastning, og at
emissionslovgivningen derfor ved emissionsgodkendelse vægter
disse belastninger tungere i bestræbelsen på at reducere NO
x
-udled-
ningen. Testproceduren har således for 25, 50, 75 og 100 % motorbe-
lastning vægtprocentandele på 15, 15, 50 og 20 %. Men som Explicits
data viser, så sejler skibe i dansk farvand typisk ikke med 70-100 %
motorbelastning, hvilket potentielt kan have en formindskende effekt
på NO
x
-reduktionen inden for NECA-området.
Store motorer (≥40,000 kW) tegner sig desuden for højere NO
x
-emis-
sionsfaktorer end gennemsnittet, mellem 16,4 – 20,1 g/kWh. Da disse
motorer samtidig også er dem, der totalt set udleder mest, er der tale
om et betydeligt emissionsbidrag, også selvom den faktiske NO
x
-ud-
ledning i g/time er mindre ved lav motorbelastning.
•
•
Fra 2021 indføres skærpede emissionskrav i NECA-områder for nye skibe
med køllægningsdato efter 1/1-2021 (Tier III). Så der forventes at ske en grad-
vis reduktion af NO
x
-emissionen fra skibstrafik i de danske områder på lang
sigt, efterhånden som de ældre skibe udfases. Tier III-skibe vil i stor udstræk-
ning benytte SCR katalysatorer til at nedbringe NO
x
-emissionen, og for disse
skibe vil der nok stadig være forøgede NO
x
-emissioner ved de laveste sejlha-
stigheder, svarende til meget lav motorbelastning, hvor røggastemperaturen
er lav, og SCR-katalysatoren derfor har en ringe virkningsgrad. Den fulde ef-
fekt af Tier III-reguleringen slår derfor formodentligt ikke igennem pga. af de
relativt lave sejlhastigheder og lav motorbelastning for skibe i danske far-
vande.
Regulering af skibsemissioner vha. Tier III-krav vil fortsat bidrage til overhol-
delse af WHO-retningslinjer for koncentrationen af NO
2
i fremtiden, men det
er uden for national lovning at fremrykke overholdelse, da emissioner regu-
leres gennem IMO. Den fulde effekt af regulering af svovlindholdet i brænd-
stoffet og deraf reduktion af koncentrationsbidrag af SO
2
og partikler indtraf
allerede i 2015, så der kan ikke forventes yderligere reduktion af koncentrati-
onen af PM
2,5
i fremtiden som følge af Tier III.
6.5
Betydning af det nye luftkvalitetsdirektiv for regulering af
emissioner
Dette afsnit forsøger at svare på Miljøministeriets spørgsmål om,
hvilken be-
tydning udviklingen har i andre lande, herunder om det nye luftkvalitetsdirektiv vil
give en effekt ud over det, der følger af NEC (og vores NAPCP)?
60
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
NEC og NAPCP
Den fremtidige luftkvalitet i 2030 er belyst i et NAPCP-projekt for Miljømini-
steriet (Jensen et al, 2023a). NAPCP står på engelsk for NAPCP – National Air
Pollution Control Programme) og på dansk for Nationalt program for reduk-
tion af luftforurening. Disse beregninger er baseret på allerede vedtagne poli-
tiske tiltag, dvs. Energistyrelsens basisfremskrivning af emissioner (”frozen
policy”). I forudsætningerne for beregningerne er brugt krav stillet i henhold
til EU-direktivet fra 2016 om nationale reduktionsforpligtelser (NEC-direkti-
vet – National Emission Ceilings). De gældende emissionskrav for de enkelte
medlemslande i 2030 er lagt til grund eller medlemslandenes egne fremskriv-
ninger, hvis disse er under emissionskravene. Emissionerne blev hentet fra
internationale emissionsdatabaser, som DCE har adgang til. Resultater fra
denne undersøgelser er belyst i kapitel 5.
EU-Kommissionen har i 2022 foreslået et revideret luftkvalitetsdirektiv (EU,
2024), som skærper de nuværende grænseværdier (EU, 2008). De foreslåede
grænseværdier skal overholdes i 2030. Luftkvalitetsdirektivet forventes ved-
taget i slutningen af 2024.
DCE har tidligere for Miljøministeriet estimeret, at Danmark godt kan over-
holde de skærpede grænseværdier i 2030, men dog ikke for de langsigtede
målsætninger for ozon i 2030. Ozondannelse er et globalt og regionalt fæno-
men, som kun kan reduceres gennem international regulering af ozondan-
nende stoffer som NO
x
, VOC og CO, som både har menneskabte og naturlige
kilder (Ellermann et al., 2023a). Danmark skal derfor ikke iværksætte yderli-
gere initiativer ud over NEC-direktivets krav for at overholde grænseværdi-
erne i 2030. Men en række lande i Europa forventes at skulle iværksætte yder-
ligere initiativer for at kunne overholde grænseværdierne i 2030, og de reduk-
tioner i emissioner vil, alt andet lige reducere baggrundskoncentrationen i
Danmark af NO
2
og PM
2,5
.
Hvilken potentiel effekt yderligere emissionsreduktioner i andre europæiske
lande som følge af det reviderede luftkvalitetsdirektiv kan forventes at få for
baggrundskoncentrationen i Danmark belyses ud fra EU-Kommissionens
konsekvensvurdering af forslag til luftkvalitetsdirektiv (EU Commission,
2022).
EU-Kommissionens scenarier for WHO målopfyldelse
I forbindelse med fremlæggelse af forslaget til revideret luftkvalitetsdirektiv
har EU-Kommissionen opstillet tre scenarier for målopfyldelse af WHO’s ret-
ningslinjer for luftkvalitet (EU Commission, 2022). Disse betegnes ”Full align-
ment” (Policy option I-1), ”Closer alignment” (Policy option I-2) og ”Partial
alignment” (Policy option I-3). ”Full alignment” betyder, at de nye grænse-
værdier skal opfylde WHO’s retningslinjer i 2030, ”Closer alignment” bety-
der, at nye grænseværdier skal være tæt på at opfylde WHO’s retningslinjer i
2030, og ” Partial alignment” betyder højere grænseværdier, der kun delvist
opfylder WHO’s retningslinjer. EU-Kommissionen har estimeret, at ved ”Full
alignment” vil 71 % af alle målestationer i EU i 2030 overskride WHO’s ret-
ningslinjer, og det vil kræve ekstra lokale tiltag for at nærme sig målopfyl-
delse. For ”Closer alignment”, hvor grænseværdierne er højere end WHO’s
retningslinjer vil det være 6 % af alle målestationer, mens næsten alle måle-
stationer kan opfylde nye grænseværdier fastsat endnu højere end WHO’s
retningslinjer ved ”Partial alignment”, som heller ikke vil kræve ekstra lokale
tiltag.
61
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0066.png
Basisscenarie og maksimalt teknologiscenarie for udvikling i emissioner
Ovenstående er baseret på et basisscenarie for udvikling af emissionerne i EU
frem til 2030. Fremskrivningerne går også videre til 2040 og 2050. Basisscena-
riet er i princippet allerede vedtaget lovgivning.
Der er også regnet på et maksimalt teknologiscenarie, som kræver yderligere
tiltag. MTFR-scenariet minimerer emissionerne ved at tage hensyn til alle til-
gængelige end-of-pipe-teknologier uanset omkostninger og repræsenterer så-
ledes den maksimale emissionsreduktion, der kan opnås med tekniske foran-
staltninger. På engelsk står MTFR for Maximum Technical Feasible Reduction
(EU Commission, 2022).
I Figur 6.4 er vist luftkvalitetsberegninger i 2020 og 2030 for PM
2,5
, som er den
komponent af luftforurening, som det er sværest at opfylde WHO’s retnings-
linjer for. Beregningerne er med en geografisk opløsning på 250 m x 250 m for
baggrundsforureningen, som dog er vanskeligt at se i figuren.
Figur 6.4.
Baggrundskoncentrationer for PM
2,5
som årsmiddelværdi i 2020 (venstre) og for 2030 (højre) i basisscenariet med en
geografisk opløsning på 250 m x 250 m (Figur fra EU Commission, 2022).
Som det fremgår af Figur 6.4, er der store områder af Europa i 2020, som ikke
opfylder WHO’s retningslinje for PM
2,5
på 5 µg/m
3
som årsmiddelværdi, her-
under Danmark, og disse områder reduceres frem til 2030, hvor dele af Søn-
derjylland ifølge modelberegningerne stadigvæk har overskridelser af
WHO’s retningslinje. I 2030 vil det meste af Østeuropa, dele af Sydeuropa og
områder omkring Benelux fortsat overskride WHO’s retningslinje.
I Figur 6.5 er vist basisscenariet for 2020 og 2030 sammenlignet med scenari-
erne i 2030 for
Partial alignment, Closer alignment, Full alignment
og
MTFR
for
baggrundskoncentrationen af PM
2,5
som årsmiddelværdi.
Som det ses, vil både Partial -, Closer - og Full alignment føre til, at der ikke
modelleres overskridelse af baggrundskoncentrationer af PM
2,5
i 2030 i for-
hold til WHO’s retningslinje i Danmark, hvilket er en forbedring i forhold til
basisscenariet i 2030, hvor der var overskridelser i Sønderjylland. Det viser, at
de forudsætninger om emissioner, som ligger bag ved disse scenarier har la-
vere emissioner end i basisscenariet, og dermed forudsætter yderligere emis-
sionstiltag for at opfylde et revideret luftkvalitetsdirektiv. De yderligere emis-
sionstiltag vil være større i Full alignment i forhold til Partial alignment, men
62
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0067.png
det er ikke muligt at udtrække disse forskelle af baggrundsmaterialet, og
kvantificere betydningen for Danmark. Det samme gælder for MTFR-scena-
riet, hvor emissionsreduktionen vil endnu større.
Figur 6.5.
Baggrundskoncentrationer for PM
2,5
som årsmiddelværide i 2020 (øverst, venstre) og for 2030 (øverst, højre) i
basisscenariet med en geografisk opløsning på 250 m x 250 m (Figur fra EU Commission, 2022). Policy option I-3 Partial
alignment (Midtfor, venstre), Policy option I-2 Closer alignment (Midtfor, højre), Policy option I-1 Full alignment (Nederst,
venstre) og Policy option MTRF (Nederst, højre) (Figur fra EU Commission, 2022).
63
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0068.png
Tilsvarende beregninger er gennemført for NO
2
, som viser få hotspot-områ-
der i Europa med overskridelser af WHO’s retningslinje på 10 µg/m
3
som
årsmiddelværdi, som reduceres yderligere frem mod 2030, hvor der hverken
er overskridelser i 2020 og 2030 for Danmark. Øvrige scenarier vil give endnu
lavere koncentrationer.
Figur 6.6.
Baggrundskoncentrationer for NO
2
som årsmiddelværdi i 2020 (venstre) og for 2030 (højre) i basisscenariet med en
geografisk opløsning på 250 m x 250 m (Figur fra EU Commission, 2022).
64
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0069.png
Litteratur
CEIP, 2024. EMEP Centre on Emission Inventories and Projections (CEIP)
https://www.ceip.at/webdab-emission-database.
Christensen, J.H., 2024. Beregninger udført med DEHM-modellen med
samme forudsætninger som i NOVANA 2022.
Elbilkommissionen, 2020. Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
Delrapport 1. Veje til en grøn bilbeskatning. September 2020.
Ellermann, T., Christensen, J.H. og Jensen, S.S., 2023a. Analyse af målopfyl-
delse for revideret luftkvalitetsdirektiv. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 60 s. - Videnskabelig rapport nr. 570.
Ellermann et al., 2023b. Ellermann, T., Bossi, R., Sørensen, M.O.B., Christen-
sen, J., Lansø, A. S., Geels, C., & Poulsen, M. B., 2023b. Atmosfærisk deposition
2021. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi. 78s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 525.
http://dce2.au.dk/pub/SR525.pdf
Ellermann, T., Nordstrøm, C., Massling, A., Poulsen, M.B. og Sørensen, M.B.,
2024a. Status for måling af luftkvalitet i 2023c. Aarhus Universitet, DCE – Na-
tionalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Teknisk rapport nr. 320.
Ellermann T., Nordstrøm C., Brandt J., Christensen J., Ketzel M., Massling A.,
Bossi R., Frohn L. M., Geels C., Jensen S. S., Nielsen O., Winther M., Poulsen
M. B., Sørensen M. B., Andersen M. S. & Sigsgaard T., 2024. Luftkvalitet 2022.
Status for den nationale luftkvalitetsovervågning. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport nr. 580.
Energinet.dk, 2022. Miljøredegørelse 2021. Dok. 22/01556-1 Offentlig/Public
1. juni 2022.
Energistyrelsen, 2020. Heating installations. Technology descriptions and
projection of long-term energy system planning. Technology data.
EU, 2008. Directive 2008/50/EC of the European Parliament and of the Coun-
cil of 15 December 2004 on ambient air quality and cleaner air for Europe.
Official Journal of the European Union L152/1.
EU Commission, 2022. COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT. IM-
PACT ASSESSMENT REPORT. Accompanying the document Proposal for a
Directive of the European Parliament and of the Council on ambient air qual-
ity and cleaner air for Europe (recast). EUROPEAN COMMISSION. Brussels,
26.10.2022 SWD (2022) 545 final. PART 1/4, 2/4, 3/4 og 4/4. Se også
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2024-
0319_DA.html
Miljøstyrelsen, 2022. NO
x
emissions from ships in Danish waters. Assessment
of Current Emission Levels and Potential Enforcement Models. Udarbejdet af
Explicit for Miljøstyrelsen. Januar 2022.
65
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0070.png
Geels, C., Winther, M., Andersson, C., Jalkanen, J.-P., Brandt, J., Frohn, L.M.,
Im, U., Leung, W., Christensen, J.H., 2021. Projections of shipping emissions
and the related impact on air pollution and human health in the Nordic region
Atmos. Chem. Phys., 21, 12495–12519, 2021.
https://doi.org/10.5194/acp-21-
12495-2021.
Jensen, S. S., Brandt, J., Frohn, L.M., Ketzel, M., Winther, M., Plejdrup, M.S.,
Nielsen, O.-K., Ellermann, T., 2020. Kortlægning af luftforureningen i Odense
Kommune. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,
80 s. - Videnskabelig rapport nr. 407,
http://dce2.au.dk/pub/SR407.pdf
Jensen, S.S., 2022. Effekt for luftkvalitet og helbredseffekter af skærpede mil-
jøzoner og forbud mod ældre brændeovne i Københavns Kommune. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 23 s. - Fagligt notat
nr. 2022|80
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Nota-
ter_2022/N2022_80.pdf
Jensen, S.S., Christensen, J.H., Frohn, L.M., Ketzel, M., Nielsen, O.-K.,
Plejdrup, M.S., 2023a. Nationalt program for reduktion af luftforurening
(NAPCP) - Udvikling i luftkvalitet og kvælstofafsætning frem til 2030. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 47 s. - Videnskabelig
rapport nr. 538.
http://dce2.au.dk/pub/SR538.pdf
Jensen, S.S., Christensen, J.H., Ye, Z., Frohn, L.M., Geels, C., Andersen, M.S.,
Nielsen, O.-K., Nordstrøm, C., 2023b. Air Quality, Health Effects and External
Costs in Selected Cities in Nordic Countries. Scientific report for the Nordic
Working Group for Climate and Air (NKL) under the Nordic Council of Min-
isters. TemaNord 2023:548. ISBN 978-92-893-7741-6 (PDF). ISBN 978-92-893-
7742-3 (ONLINE).
http://dx.doi.org/10.6027/temanord2023-548.
Jensen, S. S., Brandt, J., Ketzel, M., Plejdrup, M.S., Winther, M., 2024a. Kort-
lægning af luftforureningen og dens helbredseffekter i Københavns Kom-
mune. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 82 s. -
Videnskabelig rapport nr. 605.
Jensen, S. S., Brandt, J., Winther, M., Plejdrup, M.S., Nielsen, O.-K., Ketzel, M.,
2024b. Kortlægning af partikelforureningen i Tårnby Kommune. Delrapport
4 - Virkemiddelkatalog for begrænsning af luftforurening. Aarhus Universi-
tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 94 s. - Videnskabelig rapport
nr. 618.
Klimarådet, 2020. Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion. Retning
og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark. Marts 2020.
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Nielsen, M.,
Gyldenkærne, S., Fauser, P., Albrektsen, R., Hjelgaard, K.H. & Bruun, H.G.,
2023. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission in-
ventories from the base year of the protocols to year 2021. Aarhus University,
DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 603 pp. Scientific Report
No. 540.
http://dce2.au.dk/pub/SR540.pdf.
Nielsen, O.-K., 2024. Udtræk af tyske emissioner fra international emissions-
database. Udtræk fra september 2024.
66
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0071.png
Regeringen, 2022. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Et grønnere og
sikrere Danmark. Danmark kan mere II. 25. juni 2022. Stemmeaftale mellem
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Rohr, A.C. & Wyzga, R.E, 2012. Attributing health effects to individual partic-
ulate matter constituents. Atmospheric Environment.
Volume 62,
December
2012, Pages 130–152.
Timmers, Victor R.J.H. & Achten, Peter A.J., 2016. Non-exhaust PM emissions
from electric vehicles. Atmospheric Environment 134 (2016) 10-17.
WHO, 2006. World Health Organization. Air quality guidelines. Global up-
date 2005: particulate matter, ozone, nitrogen dioxide and sulfur dioxide.
World
Health
Organization.
Regional
Office
for
Europe.
https://apps.who.int/iris/handle/10665/107823
WHO, 2021. WHO global air quality guidelines. Particulate matter (PM
2.5
and
PM
10
), ozone, nitrogen dioxide, sulfur dioxide and carbon monoxide. Geneva.
World Health Organization; 2021. Licence. CC BY-NC-SA 3.0 IGO.
https://www.who.int/publications/i/item/9789240034228.
Winther, 2024. Dataudtræk fra den nationale emissionsopgørelse. Udtræk fra
september 2024.
67
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Orientering om analyser om WHO's retningslinjer, miljøzoner for knallerter og maritime miljøzoner, fra miljøministeren
2942797_0072.png
VURDERING AF MULIGHED FOR
FREMRYKNING AF OVERHOLDELSE
AF WHO’S RETNINGSLINJER FOR
LUFTKVALITET
Denne rapport vurderer forskellige muligheder for fremryk-
ning af overholdelse af WHO’s retningslinjer for luftkvalitet
fra 2021. Fokus er på NO
2
, PM
2,5
og PM
10
. Først analyse-
res udviklingstendenser på målestationerne under det
nationale måleprogram for luftkvalitet, og resultaterne
ekstrapoleres ud i fremtiden ud fra fremskrivning af na-
tionale emissioner. Fremtidig luftkvalitet belyses også ud
fra modelberegninger. Endvidere svares der på en række
spørgsmål stillet af Miljø- og Ligestillingsministeriet om
mulighederne for fremrykning af overholdelse af WHO’s
retningslinjer inden for elektrificering af bilparken, regule-
ring af privat boligopvarmning, omstilling af energisekto-
ren, regulering af international skibstrafik og betydning af
det nye luftkvalitetsdirektiv.
ISBN: 978-87-7156-895-0
ISSN: 2244-9981