Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 133
Offentligt
2942560_0001.png
BEATE 2022
Analyse
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Tlf. 4171 5400
Digital Post til os:
Send via
virk.dk
Send via
borger.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0002.png
Side 2/30
FORSYNINGSTILSYNET | BEATE 2022
Indhold
RESUMÉ OG INTRODUKTION............................................................................................ 3
AFFALDSMÆNGDER .......................................................................................................... 9
ØKONOMI .......................................................................................................................... 14
MILJØ ................................................................................................................................. 26
OM BEATE ......................................................................................................................... 30
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 3/30
Resumé og Introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for
2022. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og
2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. I rapporten vises data for 2013 til 2022.
Data er indsamlet i efteråret 2023.
Baggrunden for at indføre obligatorisk benchmarking var blandt andet at gøre økono-
mien i deponeringsanlæggene mere gennemsigtig. Benchmarking skal således anven-
des til at måle branchens økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffektivitet, og
kan anvendes til at synliggøre udviklingen i affaldssektorens kvalitet og effektivitet.
Hermed er det et redskab, der kan medvirke til at sikre, at deponeringsanlæg gennem-
går en løbende effektiviseringsproces.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor reduk-
tion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede, eller
kunne, fortsætte driften efter de nye regler. Benchmarkingen omfatter 40 deponerings-
anlæg. Siden BEATE 2021 er der ikke tilføjet nye anlæg.
Benchmarkingen omfatter således 40 deponeringsanlæg, der er godkendt til at mod-
tage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg. I benchmarkingen
indgår ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 40 anlæg, som indgår i
benchmarkingen, er 37 offentligt ejede, og de resterende tre er privatejede.
I rapporten anvendes faste 2022 priser. Dette betyder, at der er nogle afvigelser i for-
hold til benchmarkingen for 2021, som var angivet i 2021-priser.
Den endelig deponeret affaldsmængde (ekskl. jord) har haft en faldende tendens fra
2013 til 2015, fra ca. 500.000 ton til ca. 450.000 ton. Affaldsmængderne har derefter
ligget stabilt fra 2015 og frem til 2020. I 2021 er mængderne steget med ca. 120.000
ton svarende til ca. 27 pct. Stigningen skyldes en kombination af, at der er tilføjet tre
nye anlæg i BEATE 2021 og at de resterende anlæg til sammen har deponeret større
mængder affald. I 2022 er mængderne faldet igen, med 40.000 ton svarende til ca. 7
pct. Det samlede fald kommer af en kombination af naturlig variation med mindre fald
(og stigninger) blandt flere anlæg, og relative større fald blandt tre anlæg.
Der er større udsving i den endeligt deponerede mængde jord. Mængderne af forure-
net og ren jord varierer i perioden 2013 til 2022 mellem ca. 0,2 mio. ton og 2,9 mio.
ton. Udsvingene kan i nogen grad forklares med diverse større anlægsarbejder. Fra
2020 til 2021 faldt den samlede mængde af deponereret forurenet og ren jord med ca.
2,1 mio. ton svarende til ca. 84 pct. Fra 2021 til 2022 er mængden igen faldet, med ca.
0,2 mio. ton svarende til ca. 40 pct. Udviklingen skyldes primært et fald i den depone-
rede mængde forurenet jord fra ca. 2,3 mio. ton i 2020 til ca. 0,04 mio. ton i 2022. Det
store fald skyldes, at deponeringskapaciteten for forurenet jord i København er op-
brugt, og den forurenede jord derfor er blevet mellemdeponeret indtil ny deponerings-
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 4/30
kapacitet er etableret. Faldet i deponeret forurenet jord, modsvares derfor af en tilsva-
rende markant stigning i mellemdeponeret jord, der skal deponeres, når der er ledig
deponeringskapacitet.
Der er samtidig store regionale forskelle i deponering af forurenet jord. I København
blev der i 2022 mellemdeponeret 1,9 mio. ton forurenet jord, mens der på de jyske an-
læg i alt kun blev deponeret 0,01 mio. ton (8.503 ton).
Indtægterne på deponierne har ligget relativt stabilt fra 2013 til 2022 for affald, eksklu-
sive forurenet og ren jord, mens de har varieret for forurenet og ren jord. Fra 2020 til
2021 faldt indtægterne fra forurenet jord med ca. 240 mio. kr., og fra 2021 til 2022 faldt
indtægterne fra forurenet jord igen med ca. 6 mio. kr. til i alt 7 mio. kr. svarende til et
fald på ca. 48 pct. fra 2021 til 2022. Det store samlede fald fra 2020 til 2022 skyldes, at
et stort anlæg er under nedlukning og derfor har mellemdeponeret store mængder.
Indtægterne på deponierne dækker over varierende priser på forskellige affaldstyper,
hvor blandet og mineralsk affald er dyrest (omkring 454 kr. pr. ton, eksklusive afgifter
og sikkerhedsstillelse) og ren jord billigst (28 kr. pr. ton, eksklusive afgifter og sikker-
hedsstillelse). Der er stor spredning på taksten for ren og forurenet jord i dag. Den lave
takst på ren jord skyldes blandt andet fraværet af miljøkrav for denne fraktion, samt at
der er anlæg, som kun deponerer ren jord og derfor kan gøre det billigere.
Sikkerhedsstillelsen for alt endeligt deponeret affald ekskl. ren jord varierer fra 21 til
826 kr. pr. ton i 2022. Det vægtede gennemsnit for sikkerhedsstillelse var på ca. 49 kr.
pr. ton i 2022. Fyldhøjden har stor betydning for sikkerhedsstillelsen og varierer fra 1
op til 30 meter.
Mængden af opsamlet gas har fra 2013 til 2017 ligget relativt konstant omkring 2 mio.
m³ gas. I 2018 steg den opsamlede gas til ca. 3 mio. m
3
gas, hvorefter den sidenhen er
faldet. I 2022 ligger den på ca. 2,2 mio. m
3
gas.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0005.png
Side 5/30
Figur 1.1 | viser hvor de forskellige anlæg i Danmark er placeret. Størrelsen på cirklen
indikerer deponeringsanlæggets deponeringskapacitet per 31.12.2022.
FIGUR 1.1 |
KORT OVER DEPONERINGSANLÆG I BEATE
Note 1: Bemærk at BOFA (Bornholm) ikke fremgår af kortet, men indgår i modellen.
Note 2: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet per 31.12.2022.
Note 3: Fem anlæg har en restkapacitet på 0 og indgår derfor ikke i figuren. Disse anlæg inkluderer
KMC Nordhavn, Køge Jorddepot V. Køge Kommune, Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, Miljøanlæg
Rønnovsdal og Arwos Deponi A/S. Anlæggene har alle oplyst, at de er under nedlukning
Figur 1.2 |og Tabel 1.1 viser deponeringsanlæggenes restkapacitet, defineret som den
faktiske deponeringskapacitet til jord/affald slut 2022 og den forventede deponerings-
kapacitet slut 2026 og slut 2032. Det ses af figuren, at anlæggenes restkapacitet i
2022 varierer fra få tusinde ton til over 1 mio. ton. Det ses samtidigt, at flere anlæg for-
venter udvidelser af kapaciteten.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0006.png
Side 6/30
FIGUR 1.2 |
NUVÆRENDE OG FORVENTET DEPONERINGSKAPACITET I MIO. TON
PER ANLÆG, SORTERET EFTER 2022 KAPACITET
Over 200.000 ton
Tønder Deponi A/S
Nordværk I/S
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
Frederikshavn Affald A/S
Klintholm I/S
Odense Nord Miljøcenter
Nordic Sugar Nakskov
Horsens Deponeringsanlæg
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Refa Miljøcenter Hasselø Nor
AV Miljø
AffaldPlus - Faxe Miljø
REFA Miljøcenter (Gerringe)
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Reno Djurs I/S
Nordic Sugar A/S Nykøbing
0
500
1.000
1.000 ton
Faktisk restkapacitet per 31.12.22 i ton
Forventet restkapacitet per 31.12.32 i ton
Forventet restkapacitet per 31.12.26 i ton
1.500
2.000
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0007.png
Side 7/30
Under 200.000 ton
KMC Nordhavn
Køge Jorddepot v. Køge Kommune
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
Miljøanlæg Rønnovsdal
Arwos Deponi A/S
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
Genbrugsgården
Skodsbøl Deponi
Miljøanlæg Stadevej
Affaldscenter Skaarup
Miljøanlæg Trynbakke
Affaldscenter Harpesdal
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Bofa kontrollerede losseplads
Kåstrup Losseplads
SKIBSTRUP AFFALDSCENTER
Renovest A/S
Renseanlæg Øst, specialdepot slam
Renseanlæg vest, specialdepot slam
Audebo Miljøcenter
Randers Affaldsterminal
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot
Fredericia Kommunes Deponi
0
100
200
1.000 ton
Faktisk restkapacitet per 31.12.22 i ton
Forventet restkapacitet per 31.12.32 i ton
Note 1: Bemærk at fem anlæg har en restkapacitet på 0. Disse anlæg inkluderer KMC Nordhavn, Køge
Jorddepot V. Køge Kommune, Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, Miljøanlæg Rønnovsdal og Arwos
Deponi A/S. Disse anlæg har alle oplyst, at de er under nedlukning.
Note 2: Det varierer mellem anlæg, om de medtager kapacitet, der endnu ikke er godkendt.
300
Forventet restkapacitet per 31.12.26 i ton
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0008.png
Side 8/30
TABEL 1.1 |
NUVÆRENDE OG FORVENTET DEPONERINGSKAPACITET I MIO. TON
Kommunale anlæg
1
Per 31.12.22
Per 31.12.26
Per 31.12.32
9,0
9,3
9,1
Privat ejede anlæg og
askedeponier
3,8
3,0
2,3
Alle anlæg
12,8
12,3
11,3
Note: Baseret på svar fra 35 anlæg.
Figur 1.3 nedenfor viser ejerskabsforholdene efter deponeringskapaciteten baseret på
de anlæg, der er omfattet af BEATE 2022. Ca. 57 pct. af den samlede deponeringska-
pacitet er kommunalt eller fælleskommunalt ejede. Andelen af deponeringskapacitet,
der er kommunalt ejede, er faldet fra ca. 12 pct. i 2021 til ca. 7 pct. i 2022. Det skyldes,
at et større offentligt ejet A/S, der tidligere har været registreret som kommunalt ejet,
nu er registreret som offentligt ejet A/S.
FIGUR 1.3 |
EJERSKABSFORHOLD OVER DEPONI VÆGTET EFTER RESTKAPACI-
TET 31.12.2022
Andet Kommunalt ejet
0%
7%
Privatejet
29%
Fælles kommunalt
ejet (I/S)
50%
Offentligt ejet A/S
14%
”Kommunale anlæg” omfatter kommunalt ejede anlæg, fælleskommunalt ejede anlæg samt offentligt ejede
A/S anlæg
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0009.png
Side 9/30
AFFALDSMÆNGDER
Deponeringsanlæg kan modtage affald i fire affaldsklasser ekskl. jord:
1. Blandet affald (fx rester der ikke kan adskilles fra bygge- og anlægsaffald)
2. Mineralsk affald
3. Inert affald (affald der typisk stammer fra restprodukter fra kulfyrede kraftvær-
ker samt bygge- og anlægsaktiviteter
2
)
4. Farligt affald (fx PCB-holdige byggematerialer).
Hvilke klasser og affaldsfraktioner, der kan modtages på det enkelte anlæg, fremgår af
dets miljøgodkendelse. Kun få anlæg har faciliteter til at deponere alle affaldsfraktio-
ner, ligesom der er betydelig variation i, hvor store mængder affald anlæggene modta-
ger i de forskellige klasser.
Det fremgår af Figur 2.1 |, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget
relativt stabilt over den tiårige periode. Fra 2013 til 2015, har der været en faldende
tendens fra ca. 500.000 ton til ca. 450.000 ton. Affaldsmængderne har derefter ligget
stabilt frem til 2020, med en stigning fra 2020 til 2021. I 2022 er mængden faldet med
ca. 40.000 ton svarende til ca. 7 pct. Det samlede fald skyldes en kombination af na-
turlig variation med mindre fald (og stigninger) blandt flere anlæg, og relative større
fald blandt tre anlæg.
FIGUR 2.1 |
MÆNGDE ENDELIGT DEPONERET AFFALD EKSKL. JORD, MIO. TON,
2013-2022
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Deponeret mængde affald ekskl. jord
2
Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. I
stedet bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg (spuleanlæg).
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0010.png
Side 10/30
Figur 2.2 | viser de samlede mængder ekskl. jord til deponering fordelt på affaldsfrakti-
oner. Blandet affald samt mineralsk og inert affald er fra 2021 til 2022 faldet med hen-
holdsvis ca. 23.000 ton svarende til ca. 8 pct. og ca. 8.000 ton svarende til ca. 5 pct.
Faldet i mængden af deponeret blandet affald skyldes primært, at der har været et fald
i den deponerede mængde hos 15 anlæg, hvorimod kun 13 anlæg har oplevet en min-
dre stigning. Den samme forklaring gælder også mængden af deponeret mineralsk af-
fald og inert affald, hvor 13 anlæg oplever et fald, og kun 7 anlæg oplever en mindre
stigning.
I rapportens figurer og tabeller vises mineralsk affald og inert affald i nogle tilfælde
under en samlet betegnelse ”mineralsk inkl. inert”.
FIGUR 2.2 |
AFFALDSFRAKTIONER EKSKL. JORD TIL ENDELIG DEPONERING, 2013-
2022
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Figur 2.3 |
Affaldsfraktioner inkl. jord til endelig deponering, 2013-2022
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0011.png
Side 11/30
4,0
3,5
3,0
Mio. ton
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2013
2014
2015
Ren jord
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Forurenet jord
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
viser, at den samlede mængde affald til deponering (inkl. jord) opdelt på fraktioner har
varieret betydeligt over perioden. I 2021 faldt den samlede mængde af deponereret af-
fald inkl. jord med ca. 2,0 mio. ton svarende til ca. 67 pct. Dette skyldes primært et fald
i den deponerede forurenede jord fra ca. 2,3 mio. ton til ca. 0,2 mio. ton svarende til
ca. 93 pct. Det store fald i mængden af deponeret forurenet jord skyldes, at depone-
ringskapaciteten for forurenet jord i København er opbrugt, og den forurenede jord der-
for mellemdeponeres, indtil ny deponeringskapacitet i Københavns Havn er etableret.
Fra 2021 til 2022 er den samlede mængde affald til deponering inkl. jord faldet med ca.
0,2 mio. ton. Udviklingen er igen primært drevet af et fald i den deponerede forurenede
jord på ca. 0,1 mio. ton svarende til ca. 75%.
Mængden af jord til deponering er meget afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten,
især i byområder, hvor jorden i højere grad er forurenet. Meget store anlægsarbejder
som fx Københavns Metro Cityring, vil have stor indflydelse på mængderne. Mængden
af jord til deponering afhænger endvidere af tilgængeligheden af alternative afsæt-
ningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej- og jernbaneanlæg osv. En betydelig
mængde jord anvendes endvidere til terrænregulering og såkaldt jordforbedring. Der er
samtidig store regionale forskelle i deponering af forurenet jord. I København blev der i
2022 mellemdeponeret 1.891.775 ton forurenet jord, mens der på de jyske anlæg i alt
kun blev deponeret 8.503 ton.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0012.png
Side 12/30
FIGUR 2.3 |
AFFALDSFRAKTIONER INKL. JORD TIL ENDELIG DEPONERING, 2013-
2022
4,0
3,5
3,0
Mio. ton
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2013
2014
2015
Ren jord
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Forurenet jord
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Faldet i deponeret forurenet jord, modsvares derfor af en tilsvarende markant stigning i
mellemdeponeret affald, som det fremgår af Figur 2.4.
FIGUR 2.4 |
MELLEMDEPONERET AFFALD, 2013-2022
2,5
2,0
Mio. ton
1,5
1,0
0,5
0,0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Mellemdeponeret affald
Tabel 2.1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i
2022 (inkl. jord) på anlæggene. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg.
Blandet affald, som typisk stammer fra de kommunale genbrugspladser, udgør den
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0013.png
Side 13/30
største andel (ca. 38 pct.) af de deponerede affaldsmængder i 2022, hvorimod inert af-
fald udgør den mindste andel (ca. 0,3 pct.).
TABEL 2.1 |
ENDELIGT DEPONEREDE MÆNGDER AFFALD (EKSKL. HAVBUNDSMA-
TERIALE), 2022
Affaldstype
Forurenet jord
Ren jord
Blandet affald
Mineralsk
Inert
Farligt affald
Total
1000 ton
41
201
290
168
2
70
773
Andel
5%
26%
38%
22%
0,3%
9%
100%
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 ton. Asbestaffald er opgjort under mineralsk
affald og blandet affald.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0014.png
Side 14/30
ØKONOMI
Det er ikke muligt inden for rammerne af denne rapport at kortlægge økonomien for de
privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald og derfor ikke har se-
parate økonomioplysninger for anlæggene.
De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askede-
pot og BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot indgår derfor ikke i dette afsnit om
anlæggenes økonomi, på nær i Figur 3.11 om fyldhøjde.
Figur 3.1 viser den totale takstindtægt på kommunale anlæg (kommunalt ejede, fælles-
kommunalt ejede og offentligt ejede A/S anlæg) ekskl. statslig affaldsafgift og sikker-
hedsstillelse
3
. Det fremgår, at de samlede indtægter har ligget relativt stabilt fra 2013 til
2022 for affald, mens de har varieret for forurenet og ren jord. Det store fald i indtæg-
terne fra forurenet jord fra 2020 til 2022 skyldes, at et anlæg er under nedlukning og
derfor har mellemdeponeret store mængder. Fra 2021 til 2022 er takstindtægterne fal-
det med 10%, hvilket hovedsageligt skyldes et fald i indtægterne fra blandet affald (fal-
det med 6,6 mio. kr.) og forurenede jord (faldet med 6,1 mio. kr.). For begge affaldsty-
per skyldes det, at de totale deponerede mængder er faldet. Takstindtægter fra mel-
lemdeponering indgår ikke i figuren.
FIGUR 3.1 |
TOTAL TAKSTINDTÆGT FOR DEPONERET AFFALD, EKSKL. AFGIFTER
(UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2013-2022 (KOMMUNALE ANLÆG, FASTE PRISER)
500
450
400
350
Mio. DKK
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
Ren jord
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Forurenet jord
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Note: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
3
Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, under anlæggets driftsperiode skal opkræve et beløb via tak-
sten til en sikkerhedsstillelse. I nedlukningsperioden omfatter sikkerhedsstillelse slutafdækning og reetable-
ring af arealet. I efterbehandlingsperioden omfatter sikkerhedsstillelse bl.a. monitering af perkolat, overfla-
devand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse omkostninger.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0015.png
Side 15/30
Figur 3.2 viser takstudviklingen i kr. pr. ton deponeret affald for alle affaldsfraktioner for
perioden 2013-2022. Fra og med udgivelsen af BEATE 2017 er der anvendt en ny be-
regningsmetode for den gennemsnitlige årlige takst for mineralsk affald og inert affald.
Dette betyder, at taksten ikke kan sammenlignes med BEATE rapporter før 2017.
Deponeringstaksterne for blandet affald og ren jord har ligget relativt stabilt over perio-
den. Tilsvarende for deponeringstaksten for farligt affald dog med en stigning i 2016.
Deponeringstaksten for mineralsk og inert affald har været jævnt stigende gennem pe-
rioden, dog med et fald i 2016. Forurenet jord er steget fra 80 kr. pr. ton i 2021 til 160
kr. pr. ton i 2022. Stigningen skyldes bl.a. at et anlæg, som havde en lav takst i 2021,
ikke har deponeret forurenet jord i 2022.
FIGUR 3.2 |
GENNEMSNITLIG ÅRLIG TAKST I KR./TON FOR FORSKELLIGE AF-
FALDSTYPER, EKSKL. AFGIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2013- 2022
(KOMMUNALE ANLÆG, FASTE PRISER)
500
450
400
350
DKK per ton
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Farligt affald
Blandet affald
Note 1: Tallene for mineralsk affald inkl. inert affald for perioden 2012 - 2016 afviger fra det der
fremgik af BEATE 2016-rapporten. Dette skyldes en ny beregningsmetode. I den nye
beregningsmetode vægtes de to fraktioner lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Figur 3.3 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i
2022. Affaldstyperne inert og mineralsk er her opdelt på to separate fraktioner.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0016.png
Side 16/30
FIGUR 3.3 |
GENNEMSNITLIGE VÆGTEDE DEPONERINGSTAKSTER I KR./TON MOD-
TAGET AFFALD, EKSKL. AFGIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022 (KOM-
MUNALE ANLÆG, EKSKL. ASKEDEPONIER, FASTE PRISER)
500
450
DKK per ton modtaget affald
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Blandet
affald
Inert
Mineralsk Farligt affald Forurenet
jord
Ren jord
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022
Figur 3.4 til Figur 3.7 viser deponeringstaksterne for hvert anlæg for henholdsvis frakti-
onerne ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk- og inert af-
fald for 2022. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for
den angivne affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldsty-
pen, selvom de i det givne år ikke har modtaget affaldstypen.
I Figur 3.4 | ses det, at deponeringstaksterne for ren jord, ekskl. afgifter, varierer mel-
lem 10 og 300 kr. pr. ton i 2022, med et vægtet gennemsnit på ca. 28 kr. pr. ton.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0017.png
Side 17/30
FIGUR 3.4 |
DEPONERINGSTAKSTER I KR. PR. TON FOR REN JORD, EKSKL. AFGIF-
TER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022, (KOMMUNALE ANLÆG, EKSKL. ASKE-
DEPONIER, FASTE PRISER)
350
300
250
DKK pr. ton
200
150
100
50
0
Vægtet gns. takst
Note 1: For en række af de anlæg, der modtager små mængder ren jord, er taksten 0.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Note 3: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne affaldstype.
Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modta-
get affaldstypen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0018.png
Side 18/30
Figur 3.5 viser, at taksten for modtagelse af forurenet jord varierer ret betydeligt fra
mellem ca. 20 til 875 kr. pr. ton i 2022. Det skyldes blandt andet, at anlæg, der har
specialdepoter kan håndtere forurenet jord billigere.
FIGUR 3.5 |
DEPONERINGSTAKSTER FOR FORURENET JORD, EKSKL. AFFALDSAF-
GIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022, (KOMMUNALE ANLÆG EKSKL.
ASKEDEPONIER, FASTE PRISER)
900
800
700
600
DKK pr. ton
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne affaldstype.
Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modta-
get affaldstypen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0019.png
Side 19/30
Af Figur 3.6 | fremgår det, at et enkelt deponeringsanlæg har en væsentlig højere de-
poneringstakst for blandet affald end de øvrige anlæg. Det skyldes, at anlægget kun
modtager få ton affald årligt. Dette anlæg påvirker derfor kun det vægtede gennemsnit
i et begrænset omfang.
FIGUR 3.6 |
DEPONERINGSTAKSTER FOR BLANDET AFFALD EKSKL. AFFALDSAF-
GIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022, (KOMMUNALE ANLÆG EKSKL.
ASKEDEPONIER, FASTE PRISER)
3.000
2.500
DKK pr. ton
2.000
1.500
1.000
500
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne affaldstype.
Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modta-
get affaldstypen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0020.png
Side 20/30
Figur 3.7 viser, sammenholdt med Figur 3.6 |, at taksten for at deponere farligt affald er
forholdsvis lav i forhold til taksten for at deponere blandet affald. Det skyldes, at der
hovedsageligt er tale om to anlæg, som modtager store mængder farligt affald og der-
med kan udnytte stordriftsfordele og holde taksten nede.
FIGUR 3.7 |
DEPONERINGSTAKSTER FOR FARLIGT AFFALD EKSKL. AFFALDSAF-
GIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022, (KOMMUNALE ANLÆG EKSKL.
ASKEDEPONIER, FASTE PRISER)
1.000
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne affaldstype.
Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modta-
get affaldstypen.
Figur 3.8.A og Figur 3.8.B | viser deponeringstaksterne for henholdsvis inert og mine-
ralsk affald. I 2022 har ét anlæg modtaget inert affald, dog har to anlæg oplyst en takst
som det fremgår af figuren.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0021.png
Side 21/30
FIGUR 3.8.A |
DEPONERINGSTAKSTER FOR INERT AFFALD, EKSKL. AFFALDSAF-
GIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022, (KOMMUNALE ANLÆG EKSKL.
ASKEDEPONIER, FASTE PRISER)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne affaldstype.
Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modta-
get affaldstypen.
FIGUR 3.8.B |
DEPONERINGSTAKSTER FOR MINERALSK AFFALD, EKSKL. AF-
FALDSAFGIFTER (UDEN SIKKERHEDSSTILLELSE), 2022, (KOMMUNALE ANLÆG
EKSKL. ASKEDEPONIER, FASTE PRISER)
1.200
1.000
DKK pr. ton
800
600
400
200
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne affaldstype.
Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modta-
get affaldstypen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0022.png
Side 22/30
Figur 3.9.A og Figur 3.9.B | viser fordeling af anlæggenes omkostninger i kr. for 2022.
Figur 3.9.A viser de samlede omkostninger under 6 millioner kr., mens Figur 3.9.B | vi-
ser for omkostninger over 6 millioner kr. Opdelingen i to figurer er af hensyn til visnin-
gen af alle anlæg, da spredningen i samlede omkostninger er stor.
Da anlæggene har forskellig opbygning og alder er der variation i omkostningerne. En
del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag for de
anlæg, der afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Af de samlede drifts-
omkostninger i 2022 udgør omkostningerne til håndtering af perkolat (og gas) i gen-
nemsnit 21 pct. Men det varierer dog mellem anlæggene fra få procent til over 40 pct.
Enkelte af anlæggene har haft ekstraordinære omkostninger. Det er ikke muligt at
identificere disse omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figurerne. Dette
gør, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
FIGUR 3.9.A |
FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ DEPONERINGSANLÆG, 2022
(KOMMUNALE ANLÆG EKSKL. ASKEDEPONIER, FASTE PRISER), SAMLEDE OM-
KOSTNINGER UNDER 6 MILLIONER KR.
7
6
5
Mio. DKK
4
3
2
1
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0023.png
Side 23/30
FIGUR 3.9.B |
FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ DEPONERINGSANLÆG, 2022,
(KOMMUNALE ANLÆG EKSKL. ASKEDEPONIER, FASTE PRISER), SAMLEDE OM-
KOSTNINGER OVER 6 MILLIONER KR.
70
60
50
Mio. DKK
40
30
20
10
0
Driftsomkostninger
Afskrivninger
Hensættelser
Finansielle omkostninger
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2022.
Som en del af deponeringsanlæggenes omkostninger indgår omkostninger til sikker-
hedsstillelse. Det indebærer, at alle deponeringsanlæg, der modtager affald, under an-
læggets driftsperiode skal opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:
•
•
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og reetablering af arealet,
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitorering af perkolat, overflade-
vand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse omkostninger.
Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af
brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg
vil være betinget af forhold vedr. det deponerede affald og øvrige forhold på det kon-
krete anlæg. Således vil størrelsen af nedlukningsomkostningerne afhænge af blandt
andet:
•
Affaldsmængder
•
Affaldsklasse og affaldets vægtfylde
•
Deponeringsenhedernes fyldhøjde
•
Mængden af perkolat
•
Omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens va-
righed m.m.
•
Anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte
deponeringsanlæg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0024.png
Side 24/30
Nedlukningsomkostninger kan derfor variere meget fra anlæg til anlæg, som følge
heraf indgår de ikke i opgørelserne af deponeringstaksterne.
Figur 3.10 |
Sikkerhedsstillelse, kr PR. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord,
2022, kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
viser, at sikkerhedsstil-
lelsen generelt varierer fra ca. 2 til ca. 225 kr. pr. ton med en enkelt outlier på 826 kr.
pr. ton. Det vægtede gennemsnit var på ca. 49 kr. pr. ton i 2022.
FIGUR 3.10 |
SIKKERHEDSSTILLELSE, KR PR. TON, VÆGTET FOR ALT AFFALD,
EKSKL. REN JORD, 2022, KOMMUNALE ANLÆG EKSKL. ASKEDEPONIER, FASTE
PRISER)
900
800
DKK pr. ton
700
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns.
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har stor betydning for økonomien.
Den samlede kapacitet afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden
angiver højden af affaldet, for alle typer affald. Figur 3.11 | viser den godkendte fyld-
højde på anlæggene uanset affaldstype. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de respek-
tive anlæg varierer fra 1 meter og op til 30 meter.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0025.png
Side 25/30
FIGUR 3.11 |
GENNEMSNITLIG GODKENDT FYLDHØJDE PÅ ANLÆGGENE I METER,
2022(INKL. PRIVATEJEDE ANLÆG OG ASKEDEPONIER)
35
30
Meter
25
20
15
10
5
0
Gns. vægtede fyldhøjde
Figur 3.12 | viser udviklingen i den gennemsnitlige godkendte fyldhøjde uanset affalds-
type på anlæggene. Gennemsnittet er baseret på anlæg, der har angivet en fyldhøjde
over 0. Fra 2021 til 2022 er den gennemsnitlige fyldhøjde faldet med cirka 0,4 meter.
Dette skyldes hovedsageligt, at et anlæg yderligere har angivet godkendt fyldhøjde i
forhold til 2021 og at fyldhøjden for anlægget er relativt lav.
FIGUR 3.12 |
UDVIKLING I DEN GENNEMSNITLIGE GODKENDTE FYLDHØJDE PÅ AN-
LÆGGENE I METER, 2013-2022 (INKL. PRIVATEJEDE ANLÆG OG ASKEDEPONIER)
16
14
12
10
Meter
8
6
4
2
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
13,6
12,6
14,2
14,5
14,1
14,4
14,1
14,1
13,8
13,4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0026.png
Side 26/30
MILJØ
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte drikke-/ grund-
vandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al perkolat (foru-
renet vand), som stammer fra nedbør samt fra væskeindhold i affaldet, hvorefter det
renses on-site og / eller ledes til behandling på et rensningsanlæg. Endvidere udføres
et passende antal monitoreringsboringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til ke-
misk analyse, med henblik på at afdække hvorvidt perkolat finder vej fra deponiet til
grundvandet. Opsamling og behandling af perkolat, monitorering samt vedligeholdelse
og drift af de miljøbeskyttende systemer fortsætter i efterbehandlingsperioden det vil
sige indtil perkolatet kan tillades udledt til omgivelserne. Herefter overgår anlægget til
passiv tilstand, og driften indstilles. Efterbehandlingsperioden er som udgangspunkt
minimum 30 år, men beror på en stedspecifik vurdering af hvert enkelt anlæg. Denne
kan derfor variere. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der
betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Figur 4.1 og Tabel 4.1 viser, hvordan anlæggene, som har modtaget affald, håndterer
perkolatet i 2022 fordelt på affaldstyper i forhold til om de renser det på anlægget eller
sender det til rensning uden for anlægget. Figur 4.1 viser andelen af anlæg, hvorimod
Tabel 4.1 viser, at størstedelen af anlæggene sender perkolat til rensning uden for de-
poneringsanlægget.
FIGUR 4.1 |
DEPONERINGSANLÆGS HÅNDTERING AF PERKOLAT, ANDEL AF SAM-
LET ANTAL ANLÆG, 2022, DER MODTAGER DEN GIVNE TYPE AFFALD
100%
90%
80%
% andel af anlæg
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Blandet
Inert
Mineralsk
Farligt
Sendes til rensning udenfor anlæg
Rensning på anlæg
Note 1: Der er kun ét anlæg, som har deponeret inert affald.
Note 2: Figuren er baseret på de anlæg, som har modtaget den givne affaldstype.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0027.png
Side 27/30
TABEL 4.1 |
RENSNING UDENFOR OG RENSNING PÅ ANLÆG, ANTAL ANLÆG
Blandet
Rensning udenfor anlæg
Rensning på anlæg
Samlet
25
2
27
Inert
0
1
1
Mineralsk
14
5
19
Farligt
3
0
3
Note 1: Tabellen er baseret på de anlæg, som har modtaget den givne affaldstype.
Nogle af de anlæg, der renser perkolat uden for deponeringsanlægget, anvender også
andre håndteringsmetoder eller forbehandling, fx recirkulation eller delvis rensning på
anlægget, før det sendes til rensning uden for anlægget. Dette kan fx være for at trans-
portere mindre perkolat eller for at reducere udgifterne ved ekstern rensning. Figur 4.2
viser, hvordan de anlæg, der sender perkolat til rensning uden for anlægget, håndterer
det inden det sendes til rensning. Det fremgår, at størstedelen af anlæggene sender
det til rensning uden for anlægget uden forbehandling.
FIGUR 4.2 |
HÅNDTERING AF PERKOLAT INDEN DET SENDES TIL RENSNING UDEN-
FOR ANLÆGGET FORDELT PÅ AFFALDSTYPER, 2022, ANTAL ANLÆG
30
25
20
15
10
5
0
Blandet
Ingen forbehandling
Mekanisk og/eller biologisk behandling
Inert
Mineralsk
Recirkulation
Anden måde
Farligt
Note 1: Der er ikke noget perkolat fra inert affald, som sendes til rensning uden for anlæg.
Note 2: Figuren er baseret på de anlæg, som har modtaget den givne affaldstype.
Kun otte anlæg håndterer perkolat på eget anlæg. Figur 4.3 viser hvilken perkolat-
håndtering, der anvendes for de anlæg, der håndterer perkolat på eget anlæg. Der er
Antal anlæg
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0028.png
Side 28/30
fem anlæg, som benytter ingen behandling (direkte udledning), to anlæg benytter ned-
sivning og et anlæg benytter anden måde. Anden måde omfatter bl.a. rodzoneanlæg,
udsivning til havmiljø og udledning i lagune.
FIGUR 4.3 |
HÅNDTERING AF PERKOLAT PÅ ANLÆG, DER RENSER PERKOLAT PÅ
EGET ANLÆG FORDELT PÅ AFFALDSTYPER, 2022, ANTAL ANLÆG
7
6
5
Antal anlæg
4
3
2
1
0
Blandet
Anden måde
Inert
Nedsivning
Mineralsk
Farligt
Ingen behandling (direkte udledning)
Note 1: Figuren er baseret på de anlæg, som har modtaget den givne affaldstype.
På deponeringsanlæg kan der ved nedbrydning af deponeret organisk affald under
anaerobe forhold dannes metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1.
januar 1997 et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk
affald. Derfor bliver der i dag deponeret yderst begrænsede mængder organisk affald
på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg samt anlæg der
modtager shredderaffald, produceres der fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles
og udnyttes til produktion af el og/eller varme.
Figur 4.4 viser hvor meget gas, der er blevet indvundet på deponeringsanlæggene i
perioden fra 2013 til 2022. Fra 2013 til 2017 har den opsamlede gas på deponerings-
anlæggende været relativ konstant omkring 2 mio. m³ gas. I 2018 steg den opsamlede
gas dog til ca. 3 mio. m³ gas, hvorefter den sidenhen er faldet. I 2022 ligger den på ca.
2,15 mio. m³ gas. Der indvindes gas på otte aktive anlæg, som alle udnytter gassen til
energiproduktion. I flere tilfælde indvindes gassen kun på dele af anlæggene. DTU har
også undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderede, at der var potentiale for
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
2942560_0029.png
Side 29/30
at effektivisere gasopsamlingen, primært med sigte på at reducere udledningen af driv-
husgasser.
4
En metode til at reducere udledningerne er ved hjælp af et såkaldt bioco-
ver. I alt har ti anlæg oplyst, at de har eller forventer at etablere et biocover senest i
2022.
5
FIGUR 4.4 |
OPSAMLET GAS (M3) PÅ DEPONERINGSANLÆGGENE, 2013-2022
4
3
Mio. m³ opsamlet gas
3
2,11
2
2
1
1
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1,92
2,23
3,13
3,02
2,78
2,41
2,10
2,17
2,15
4
"Etablering og monitering af biocoversystemer på affaldsdeponeringsanlæg" Miljøstyrelsen, 2016.
BEATE er baseret på oplysninger fra deponeringsanlægene. MST Affald & Data, der administrerer biocover-
ordningen oplyser dog, at der i 2022 var 18 anlæg med godkendte biocover anlæg hvoraf det ene har etab-
leret 2 biocoveranlæg.
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Notat om resultater fra benchmarking af de poneringsanlæg foretaget for året 2022, klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 30/30
OM BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i
bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder
dog ikke anlæg for havbundssedimenter.
Forsyningstilsynet har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Viegand Maagøe
før udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling. I perioden 2007-
2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen og i perioden 2014-2023 af
Energistyrelsen.
Viegand Maagøe har samlet data for alle anlæg fra årene 2011-2022 i en Excel model,
som er blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring af data er
blevet udført af Viegand Maagøe i samarbejde med brancheforeningerne.
Brancheforeningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de re-
spektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igen-
nem en årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkin-
gen bliver stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet
mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmar-
king.