Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 132
Offentligt
2942551_0001.png
Dato: 04-11-2024
Orienteringsnotat om nye maksimalgrænseværdier for tilsætning af nitrit til
halv- og helkonserverede kødprodukter
I 1995 harmoniserede man på EU-plan reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer.
Siden da har Danmark opretholdt skrappere nationale regler
1
for anvendelsen af nitrit
i visse kødprodukter ud fra hensynet til et højere beskyttelsesniveau af den danske fol-
kesundhed. Derfor har Danmark løbende skulle ansøge EU-Kommissionen om tilla-
delse til at opretholde de nationale regler, og EU-Kommissionen har senest truffet af-
gørelse herom den 30. april 2024
2
, hvor der er givet tilladelse. Denne tilladelse er mod-
sat tidligere uden tidsbegrænsning.
Maksimalgrænseværdierne for tilsætning af nitrit til kødprodukter blev revideret i EU
oktober 2023
3
. De nye EU-regler om nitrit betyder, at der generelt må tilsættes mindre
nitrit til kødprodukter. Maksimalgrænseværdierne i EU er dog stadig generelt højere
end de danske grænseværdier for nitrit til kødprodukter undtagen grænseværdierne
for halv- og helkonserverede kødprodukter.
Ifølge Kommissionens afgørelse må de danske maksimalgrænseværdier for nitrit til
halv- og helkonserverede kødprodukter derfor kun gælde indtil 9. oktober 2025, hvor-
efter de reviderede og lavere EU-grænseværdier i tilsætningsstofforordningen
4
finder
anvendelse. Den danske særregel gælder fortsat for almindeligt varmebehandlede kød-
produkter og andre typer af kødprodukter.
Bekendtgørelsen om tilsætninger mv. til fødevarer opdateres i henhold til EU-Kom-
missionens seneste afgørelse om tilladelse til at opretholde danske særregler for tilsæt-
ning af nitrit til visse kødprodukter. Fra 9. oktober 2025 finder reviderede og lavere
EU-maksimalgrænseværdier for nitrit til halv- og helkonserverede kødprodukter an-
vendelse i Danmark. Herved opnås den højeste beskyttelse af folkesundheden.
Fødevarestyrelsen har været i dialog med branchen om denne ændring. Fra branchen
vurderes det ikke umiddelbart, at det vil have særlige økonomiske konsekvenser, at de
danske regler vedr. nitrit til hel- og halvkonserves ændres, så de bliver i overensstem-
melse med de nye EU-regler.
1
2
Bekendtgørelse nr. 474 af 09/05/2023 om tilsætninger mv. til fødevarer
Kommissionens afgørelse (EU) 2024/1225 af 30. april 2024 om de nationale bestemmelser om tilsætning
af nitrit til visse kødprodukter, som Danmark har givet meddelelse om.
3
Der er forud for afstemningen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder indhentet man-
dat i Folketingets Europaudvalg,
EUU Alm.del - Bilag 5: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier
for nitrit og nitrat.docx
4
Forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 •
[email protected]
• www.fvst.dk