Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 131
Offentligt
UDKAST
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del - Bilag 131
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim
fysisk planlægning
(Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation
fra havplanen m.v.)
§1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.
februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov
nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 37 b.
Miljøministeren etablerer Havnaturfonden som en enhed i Miljø- og
Ligestillingsministeriet.
Stk. 2.
Havnaturfondens aktiviteter har til formål at bidrage til beskyttelsen
af arter og genopretning af økosystemer i havet.
Stk. 3.
Havnaturfonden gennemfører følgende aktiviteter:
1) Konkrete naturgenopretningsprojekter på havet.
2) Udførelse af evidensbaseret forskning.
3) Indsamling af ny viden og systematisering af eksisterende viden om
naturgenopretning og sameksistens mellem natur og udbygning af
vedvarende energi på havet.
4) Kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal.
5) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af
miljødata, og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.
Stk. 4.
Miljøministeren udvælger naturgenopretningsprojekter på havet, jf.
stk. 3, nr. 1, som vurderes at være omkostningseffektive, som har en positiv
effekt for havnaturen og for hvilke der i videst mulige omfang kan
sandsynliggøres en langvarig effekt.
Stk. 5.
Miljøministeren evaluerer effekten af Havnaturfondens
naturgenopretningsprojekter, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 6.
Kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal,
jf. stk. 3, nr. 4, skal bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i dele af
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
det danske havareal, der ikke er omfattet af stk. 7 og hvor forekomsten af
forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
Stk. 7.
Miljøministeren udvælger konkrete naturgenopretningsprojekter i
områderne Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt,
havet ved Sjællands Nordkyst og Østkyst samt havet omkring Møn, indtil
der er tilvejebragt viden om genopretningsbehovet i dele af det danske
havareal, hvor genopretningsbehovet ikke er kendt, jf. stk. 3, nr. 4, jf. stk. 6.
Stk. 8.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af
aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om udvælgelse og gennemførelse af
projekter samt indsamling og videregivelse af viden.
§ 37 c.
Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg til Havnaturfonden
med henblik på at rådgive ministeren om fondens aktiviteter, jf. § 37 b, stk.
3.
Stk. 2.
Miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg
til Havnaturfonden efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg,
herunder en forretningsorden for udvalget.«
§2
I lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april
2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »§§ 15 og 16« til: »§§ 15, 16 og 16 a«, og som
2.
pkt.
indsættes:
»Offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg
eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.«
2.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.
3.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16 a.
Erhvervsministeren kan, på baggrund af en anmodning om
dispensation fra en statslig myndighed, dispensere fra bestemmelser i
havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af havplanen til
arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, som er
tidsbegrænset til maksimalt 4 år.«
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
4.
I
§ 22, stk. 1,
indsættes efter »med havplanen«: », ændring af havplanen«,
og efter »jf. § 14,« indsættes: »eller med en af erhvervsministeren meddelt
dispensation, jf. § 16 a,«.
5.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes efter »havplanen«: », ændring af havplanen,
forslag til havplan eller en af erhvervsministeren meddelt dispensation.«.
§3
Loven træder i kraft den 1. juni 2025.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning og baggrund .................................................................. 5
2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................... 7
2.1. Etablering af og formål med Havnaturfonden
................... 7
2.1.1. Gældende ret ......................................................................... 7
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser ................... 7
2.1.3. Den foreslåede ordning ......................................................... 9
2.2. Fondens dispositioner
............................................................ 9
2.2.1. Gældende ret ......................................................................... 9
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser ................... 9
2.2.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 10
2.3.1. Gældende ret ....................................................................... 11
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser ................. 11
2.3.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 11
2.4.1 Gældende ret ........................................................................ 12
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser ....................................... 14
2.4.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 15
2.5.1 Gældende ret ........................................................................ 17
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser ....................................... 19
2.5.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 20
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige ..................................................................................... 21
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
........................................................................................................... 22
5. Administrative konsekvenser for borgerne ................................... 22
6. Klimamæssige konsekvenser ........................................................ 22
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ......................................... 22
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten .................................................................. 24
8.1. Miljøvurdering og habitatvurdering....................................... 24
8.2. Statsstøtte ............................................................................... 24
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................. 25
10. Sammenfattende skema .............................................................. 29
1. Indledning og baggrund
Med
Aftale om etablering af Havnaturfonden
af 27. juni 2024 har
aftalepartierne (regeringen (S, V, M), SF, KF, EL og RV) aftalt formål og
principper for Havnaturfonden samt organiseringen af fonden.
Regeringen (S, V, M), SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT indgik den 30. maj
2023
Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø
Bornholm.
I medfør af aftalen skal der etableres et større antal
havvindmøller placeret i flere vindmølleparker i både Østersøen, Kattegat
og Nordsøen, og Havnaturfonden skal etableres med henblik på at
understøtte en miljømæssig ansvarlig udbygning af den vedvarende
energiforsyning med havvindmøller. Havnaturfondens formål er at foretage
genopretning af havnatur samt at bidrage til viden om sameksistens mellem
udbygning af vedvarende energi på havet og naturhensyn.
Det danske havmiljø er mange steder i ringe tilstand, hvilket har medført, at
livet i havet flere steder gradvist uddør. De ringe betingelser for dyre- og
planteliv er til væsentlig ulempe for særligt den marine biodiversitet, men
udfordrer også fremtiden for f.eks. fiskerierhvervet i Danmark.
Den kommende udbygning af vedvarende energi på havet, som er afgørende
for Danmarks grønne omstilling og klimamål, kan medføre yderligere pres
på havmiljøet. Det er derfor væsentligt, at der tilvejebringes de bedst mulige
forudsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis VE-
udbygning på havet og miljø- og naturhensyn.
Formålet med
Aftale om etablering af Havnaturfonden
af 27. juni 2024 er,
at modarbejde den gradvise forringelse af havmiljøet og genoprette
havnaturen. Dette er også afgørende for overholdelsen af den nyligt
vedtagne naturgenopretningsforordning.
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Aftalepartierne ønsker derfor at etablere Havnaturfonden med et todelt
formål om at foretage omkostningseffektiv naturgenopretning på havet og
at bidrage til et forbedret vidensgrundlag om sameksistens mellem VE-
udbygning på havet og miljø- og naturhensyn.
Det er tillige aftalt mellem regeringen og aftalepartierne, at Havnaturfonden
etableres som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og at
Havnaturfonden derfor ikke etableres som en fond i traditionel forstand. Det
forventes, at miljøministeren efter forslaget nedsætter et sekretariat for
fonden i Miljøstyrelsen.
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om anvendelsen af midlerne i fonden og om udvælgelsen og
gennemførelsen af fondens projekter.
Det foreslås endvidere, at der nedsættes et rådgivende udvalg til
Havnaturfonden, som skal rådgive Havnaturfonden og høres om de
naturgenopretnings- og kortlægningsprojekter, som sekretariatet indstiller
til miljøministeren. Det forudsættes, at miljøministeren efter forslaget
træffer afgørelse om igangsætning af diverse projekter efter drøftelse med
aftalepartierne. Udvalget skal endvidere sikre vidensdeling med øvrige
relevante organisationer.
Det rådgivende udvalgs medlemmer foreslås udpeget af miljøministeren
efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren. Det foreslås
endeligt, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætter regler om det
rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.
Der foreslås derudover en række ændringer af lov om maritim fysisk
planlægning, idet erfaringerne fra Danmarks første havplan, som blev
udstedt i september 2023, og den efterfølgende justering på baggrund af den
politiske aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om Danmarks
Havplan, har medført et behov herfor med henblik på at sikre lovens
hensigtsmæssighed.
Bl.a. gives der mulighed for, at erhvervsministeren kan meddele midlertidig
dispensation fra havplanen, udkast til havplanen eller ændringer til
havplanen til midlertidige arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling eller test.
Det foreslås endeligt, at lov om maritim fysisk planlægning ændres, således
at det tydeliggøres, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om
tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af og formål med Havnaturfonden
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig fond med det
formål, som er beskrevet ovenfor under lovforslagets punkt 1.
Efter gældende ret kan miljøministeren uden udtrykkelig hjemmel
gennemføre de typer af aktiviteter, der fremgår af den foreslåede
bestemmelse i § 37 b, stk. 3, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, med senere ændringer
(herefter havmiljøloven), der angiver hvilke aktiviteter Havnaturfonden skal
gennemføre, idet disse er udtryk for såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed
inden for miljøministerens ressortområde. Miljøministeren har dog ikke
efter gældende ret pligt til at gennemføre den type aktiviteter, der fremgår
af den foreslåede § 37 b, stk. 3.
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det danske havmiljø er i dag i ringe tilstand mange steder, og den marine
natur og biodiversitet er presset grundet årtiers aktiviteter med negativ
påvirkning af havmiljøet. Som anført i aftalen om etablering af
Havnaturfonden af 27. juni 2024 ønsker aftalepartierne at sikre, at det
danske havmiljø opprioriteres og genoprettes med initiativer, der bidrager
til øget natur- og biodiversitet.
Formålet med Havnaturfonden er efter forslaget at genskabe tabt havnatur,
der kan danne grundlag for levedygtigt dyre- og planteliv. Fondens projekter
vil skulle have fokus på at genoprette havnatur, hvilket omfatter bevarelse
og genopretning af havdyr og -planter, så havets levevilkår forbedres med
henblik på opretholdelse af økosystemet. Havnaturfonden har samtidig efter
forslaget til formål at bidrage til ny viden om mulighederne for at begrænse
miljøpåvirkningen fra vedvarende energianlæg på havet.
Havnaturfondens fokus vil efter forslaget være på miljøforhold i havet, og
det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der bør tages højde
herfor ved fondens forankring. Det forventes endvidere, at miljøministeren
fastsætter regler om fondens aktiviteter, herunder om udvælgelse og
gennemførelse af projekter samt indsamling og videregivelse af viden.
Havnaturfonden skal efter forslaget bidrage til beskyttelsen af arter og
genopretning af økosystemer ved at foretage omkostningseffektiv
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
genopretning af havnatur og biodiversitet. Det foreslås videre, at
Havnaturfonden skal bidrage til viden om miljø- og natureffekterne af VE-
udbygningen på havet med henblik på at forbedre havmiljøet.
Miljøministeren kan efter gældende ret udføre projekter, der bidrager til at
genoprette havnatur og marine økosystemer. Miljøministeren er imidlertid
ikke efter gældende ret forpligtet til at gøre dette efter de principper, der
fremgår af aftalen om etablering af Havnaturfonden, herunder krav til
effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af et rådgivende
udvalg.
Miljøstyrelsen har faglig ekspertise og erfaring inden for naturgenopretning
på havet. Den foreslåede forankring af Havnaturfonden i Miljøstyrelsen
giver i højere grad mulighed for at trække på den viden, der allerede
eksisterer i Miljøstyrelsen, end hvis Havnaturfonden var blevet oprettet som
en selvstændig fond. Det gode vidensgrundlag og brede netværk sikrer, at
den foreslåede Havnaturfond hurtigst muligt kan fungere som tiltænkt, og
at der ikke først skal opbygges en ny struktur og ny erfaring.
Den foreslåede forankring i Miljøstyrelsen muliggør endvidere, at
Havnaturfondens indsatser kan tænkes sammen med øvrige politiske tiltag,
f.eks. trawlfri områder og marine naturnationalparker, samtidig med at det
giver gode muligheder for at sammentænke indsatser med Danmarks EU-
forpligtelser vedrørende natur og biodiversitet til havs, herunder
naturgenopretningsforordningen og de marine aspekter af den nationale
naturgenopretningsplan, som skal udarbejdes efter forordningen.
Naturgenopretningsforordningen kræver etablering af nye marine
naturtyper, beskyttelse og forbedring af eksisterende havnatur samt
effektovervågning af gennemførte tiltag. Det forudsætter både konkrete
forvaltningstiltag og viden om havbundens natur og havets tilstand. Det er
alle elementer, som Havnaturfonden kan bidrage til.
Havnaturfonden, som det foreslås at miljøministeren etablerer, er ikke en
fond i fondslovgivningens forstand, idet den foreslås etableret ved lov.
Den foreslåede fond vil som en del af den statslige forvaltning bl.a. være
omfattet af alle de almindelige tværgående offentligretlige regler og
principper herunder navnlig forvaltningsloven, offentlighedsloven,
miljøoplysningsloven,
ombudsmandsloven,
databeskyttelsesloven,
databeskyttelsesforordningen,
udbuds-
og
konkurrenceregler,
statsstøtteregler, rigsrevisorloven, retssikkerhedsloven m.v.
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Ansættelsesretligt vil statens regler efter forslaget gælde for sekretariatets
ansatte.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren opretter Havnaturfonden som en enhed i
Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det forventes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden som en enhed i
Miljø- og Ligestillingsministeriet ved at oprette et sekretariat for fonden i
Miljøstyrelsen. Dette indebærer, at der efter lovforslaget med betegnelsen
Havnaturfonden menes en bestemt enhed, et sekretariat, i Miljø- og
Ligestillingsministeriet, forventeligt i Miljøstyrelsen, med miljøministeren
som øverste leder.
2.2. Fondens dispositioner
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser, der regulerer de
handlinger, der foretages af en fond som den foreslåede. Idet
Havnaturfonden foreslås etableret som en del af Miljø- og
Ligestillingsministeriet, vil de samme regler, der gælder for økonomiske
dispositioner i Miljø- og Ligestillingsministeriet efter forslaget også gælde
for Havnaturfonden.
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er aftalt mellem regeringen og aftalepartierne, at Havnaturfonden
finansieres af 500 mio. kr. fra Grøn Fond. Hertil kommer op til 350 mio. kr.
fra 6 GW havvindudbuddet, såfremt der ved udbuddet opnås et overskud ud
over det forventede. Endelig er der mulighed for finansiering fra øvrige
offentlige og private tilskudsgivere.
Det vil være Havnaturfondens kerneopgave at iværksætte projekter, der
styrker havmiljø og -natur. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at det vil være afgørende for Havnaturfondens projekter, at de
tilrettelægges med henblik på gennemførelse med det bedst mulige udbytte
for havmiljøet. Med henblik herpå vurderer Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at der kræves høj faglighed for at kunne træffe
hensigtsmæssige afgørelser på Havnaturfondens område. I den forbindelse
vurderes det, at Miljø- og Ligestillingsministeriets faglige vurdering, under
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
inddragelse af det rådgivende udvalg, vil kunne give det fagligt bedste
beslutningsgrundlag for aftalepartierne, herunder om et projekt kan
kvalificere sig til at blive ført ud i livet, og hvordan projektet i givet fald
bedst iværksættes. Det er i den forbindelse Miljø- og
Ligestillingsministeriets vurdering, at der opnås den mest effektive løsning,
hvis Havnaturfondens sekretariat foreslår initiativer til miljøministeren og
aftalepartierne. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at det
vil styrke Havnaturfondens vidensniveau at udvælgelse og gennemførelse
af projekter foregår på grundlag af blandt andet tidligere erfaringer, samt at
nye aktiviteter foretages med henblik på at bidrage til viden, som kan danne
grundlag for efterfølgende aktiviteter.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
udvælgelsen af projekter, der skal realisere de formål, som fonden skal virke
og disponere inden for. Det foreslås, at projekterne indstilles af
Havnaturfondens sekretariat med inddragelse af det rådgivende udvalg for
at sikre en faglig vurdering af, om et projekt er egnet til at blive realiseret.
Det forventes, at miljøministeren i henhold til den foreslåede ordning
fastsætter nærmere regler om, at Havnaturfondens sekretariat årligt
udarbejder forslag til indsatser for det kommende år under inddragelse af
det rådgivende udvalg til Havnaturfonden, herudover også forslag til
indsatser, som foregår over flere år. Forinden miljøministeren udvælger
konkrete projekter, skal ministeren efter forslaget inddrage de af
Folketingets partier (regeringen (S, V, M), SF, KF, EL og RV), som er parter
i aftalen om etablering af havnaturfonden af 27. juni 2024.
Det foreslåede indebærer, at der tilvejebringes et vidensgrundlag før
Havnaturfondens konkrete naturgenopretningsindsatser påbegyndes, som i
videst muligt omfang sandsynliggør en langvarig effekt og at indsatser f.eks.
ikke skader eksisterende natur i et givent område.
Det foreslås, at der ved udvælgelsen af konkrete indsatser for
naturgenopretning lægges vægt på den forventede natureffekt af marine
projekter, da det er væsentligt for fonden at have størst mulig effekt for
naturgenopretning. Fonden vil efter forslaget fortrinsvist igangsætte
konkrete indsatser i havområder, hvor det vurderes, at der i videst muligt
omfang kan opnås en langvarig effekt.
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det foreslåede indebærer, at fondens naturgenopretningsindsatser som
udgangspunkt effektevalueres, så genopretningsindsatser løbende kan
bidrage med ny viden til efterfølgende indsatser. Fondens
genopretningsindsatser foreslås i de første år målrettet mod områder med et
kendt genopretningsbehov. Efter 2025 bredes Havnaturfondens
kortlægnings- og genopretningsindsatser efter forslaget ud til flere områder
af det danske hav, som dels skal muliggøre genopretningsprojekter i flere
områder, dels gennem afprøvning af konkrete metoder og forsøg skal
bidrage med ny viden om naturforbedrende tiltag ved vedvarende
energianlæg og muligheder for sameksistens mellem sådanne anlæg og
naturen. Det foreslås derudover, at Havnaturfondens dataindsamling og
udstilling via f.eks. kortlægning og lagring af data fra
monitoreringsprogrammerne for vedvarende energianlæg på havet kan bl.a.
understøtte forundersøgelser til opstilling af vedvarende energianlæg.
2.3. Det rådgivende udvalg til Havnaturfonden
2.3.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret eller fastsat regler for et
rådgivende udvalg til Havnaturfonden, som skal rådgive miljøministeren
om de aktiviteter, der er omfattet af Havnaturfondens formål.
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
For at Havnaturfonden kan iværksætte projekter, der styrker havmiljø- og
natur, er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der kræves høj
faglighed for at kunne træffe hensigtsmæssige afgørelser på
Havnaturfondens område. Et rådgivende udvalg med et højt fagligt niveau
til at kvalificere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering af
Havnaturfondens aktiviteter vil kunne give det fagligt bedste
beslutningsgrundlag for miljøministeren og aftalepartierne, herunder om et
projekt kan kvalificere sig til at blive ført ud i livet, og hvordan projektet i
givet fald bedst iværksættes.
Med henblik på bedst muligt at tilrettelægge det rådgivende udvalgs arbejde
i henhold til Havnaturfondens formål og årshjul er det Miljø- og
Ligestillingsministeriets vurdering, at miljøministeren bør kunne fastsætte
nærmere regler for det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden.
2.3.3. Den foreslåede ordning
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det foreslås, at der etableres et rådgivende udvalg til Havnaturfonden med
henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan
ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Det rådgivende udvalg vil have
til opgave at rådgive miljøministeren om, hvordan fonden kan udforme sine
naturgenopretnings- og kortlægningsaktiviteter, så de får størst mulig effekt
i forhold til fondens formål.
Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal efter forslaget repræsentere
relevante aktører, og miljøministeren udpeger efter forhandling med klima-
, energi- og forsyningsministeren medlemmerne af det rådgivende udvalg.
Det foreslås, at miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg,
herunder en forretningsorden for udvalget.
2.4. Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen
2.4.1 Gældende ret
Lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fastlægger rammerne
for gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder, jf. lovens
§ 1, stk. 1. Havplanen er – som et slutprodukt af havplanlægningsprocessen
– udmøntet i en bekendtgørelse om havplanen, jf. lovens § 3, nr. 4. Efter §
9 i loven fastsætter erhvervsministeren regler om en samlet havplan for de
danske havområder (havplanen), dvs. erhvervsministeren er efter
bestemmelsen tillagt planlægningskompetencen for havplanen. Havplanen
er i dag udstedt som bekendtgørelse om Danmarks havplan. Den konkrete
udformning af havplanen sker i et løbende samarbejde mellem
erhvervsministeren og øvrige berørte ministre, jf. § 10, stk. 4. Havplanens
arealudlæg er således nøje overvejet og afvejet mellem erhvervsministeren
og øvrige relevante ministre.
Havplanen skal tilvejebringes og ændres efter reglerne i lovens kapitel 4.
Dette gælder uanset, om der er tale om varige anlæg og arealanvendelser
eller midlertidige. Det følger dog af principperne bag havplanlægningen, at
havplanlægningen skal have et langsigtet og helhedsorienteret sigte, jf.
lovbemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131
som fremsat.
For en ny havplan gælder, at der skal offentliggøres et forslag til plan med
en høringsfrist på mindst 6 måneder, som i særlige tilfælde kan fraviges, jf.
§ 10, stk. 1 og 3.
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Ved ændringer af havplanen skal et forslag til ændret plan offentliggøres
med en høringsfrist på mindst 8 uger, som i særlige tilfælde kan fraviges, jf.
§ 11, stk. 2 og 4. Hvis et forslag til ændring af havplanen medfører så
omfattende ændringer af planen, at der reelt er tale om en ny havplan, kan
ændringerne kun gennemføres efter proceduren i § 10, jf. lovens § 11, stk.
3.
Erhvervsministeren tager ved gennemførelse af havplanlægningen hensyn
til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter
for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under
anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen
af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. lovens § 5, stk. 1.
§ 5, stk. 2, i havplanloven angiver de sektorer og interesser, som
havplanlægningen skal tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling
af. Der er for disse sektorer og interesser foretaget arealudlæg, som afklarer
og afvejer de modstridende interesser i området på et tidligt tidspunkt, og
som i kraft heraf kan øge investeringssikkerheden for sektorerne. De
arealudlæg, der er foretaget i planlægningen, indgår i grundlaget for de
statslige myndigheders sektorplaner og enkeltafgørelser, herunder
afgørelser om tilladelser til arealanvendelser og anlæg på havet.
Havplanen dækker hele det danske havområde, og planen inddeler
havområdet i en række zoner. Der er i havplanen bl.a. udlagt
udviklingszoner, der skal bidrage til at skabe udvikling og vækst for
erhvervslivet samt til samfundsøkonomien. Udlægningen af områder til
udviklingszoner indebærer, at der alene kan meddeles tilladelser til de
pågældende formål inden for udlagte områder til det pågældende formål.
Derved friholdes de øvrige områder for nye anlæg m.v. til de aktiviteter og
anvendelser, som der planlægges for i udviklingszonerne, herunder
råstofindvinding, transportinfrastrukturprojekter, landindvinding af
væsentlig samfundsmæssig betydning, akvakultur og energisektoren til søs.
Efter lovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder bortset
fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage
planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der
er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.
Det følger af bekendtgørelse om Danmarks havplan, at havplanen udgør den
overordnede planlægning på havet og angiver de fysiske rammer, inden for
hvilke offentlige myndigheder kan meddele tilladelser eller vedtage planer
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
efter anden lovgivning. Om der kan meddeles tilladelse til eller vedtages
planer for en bestemt aktivitet inden for et område, der i overensstemmelse
med havplanen kan anvendes hertil, afhænger dog fortsat af
sektorlovgivningen. Udlægningen af områder i havplanen til bestemte
formål eller konkrete projekter indebærer således ikke i sig selv en ret til
udnyttelse af arealet til det pågældende formål eller projekt.
Det forhold, at et område er udlagt til etablering af anlæg m.v. til bestemte
formål, indebærer ingen begrænsning af de regler, som gælder for de
pågældende anlæg m.v. efter anden lovgivning.
Efter lovens § 15 er det muligt at give tilladelse eller vedtage en plan i strid
med havplanlægningen, hvis planen eller tilladelsen skal sikre opfyldelse af
EU-retlige eller internationale forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring
af havplanen. Dette skal ske efter forhandling med erhvervsministeren med
sigte på at sikre en ensartet anvendelse af undtagelsesmuligheden.
§ 16 sikrer, at havplanen ikke er til hinder for, at erhvervsministeren kan
træffe foranstaltninger m.v. efter lov om sikkerhed til søs i situationer, hvor
det er nødvendigt og uopsætteligt af hensyn til sejladssikkerheden,
forebyggelse af fare og forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads
hindringer i vejen m.v. De pågældende foranstaltninger m.v. omfatter bl.a.
påbud, forbud og etablering af afmærkning. Erhvervsministeren skal oplyse
øvrige berørte ministre om disse foranstaltninger, når disse fraviger
havplanen, forslag til havplan eller ændringer heraf, der er offentliggjort.
Der kan således udelukkende disponeres i strid med havplanen efter § 15 og
§ 16.
I andre tilfælde kan tilladelser til anlæg og arealanvendelser, der er i strid
med havplanen, kun meddeles, hvis der tilvejebringes en ny havplan, forslag
til havplan eller ændring af havplanen, som muliggør anvendelsen.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Danmarks første havplan blev udstedt den 29. september 2023. Den har dog
– siden påbegyndelsen af høringen den 31. marts 2021 – haft en foreløbig
retsvirkning for offentlige og statslige myndigheders planer og tilladelser
m.v., jf. § 14, stk. 1, i havplanloven. Havplanen er efterfølgende blevet
ændret på baggrund af den politiske aftale mellem regeringen og alle
Folketingets partier om Danmarks Havplan. De foreløbige erfaringer med
havplanen har vist, at processen med at foretage ændringer til havplanen er
uhensigtsmæssig i forhold til mindre arealanvendelser med henblik på
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
forskning, udvikling og test, der har midlertidig karakter. Der ses derfor at
være et behov for mere smidigt, at kunne tillade, at arealer kan anvendes til
brug for forskning, udvikling eller test af midlertidig varighed, som har til
hensigt at understøtte den grønne omstilling, uden for de udlagte
udviklingszoner. Der er alene tale om en udfordring i forhold til sektorer og
interesser, hvortil der er udpeget udviklingszoner, idet aktiviteten alene kan
foregå i den dertil udpegede zone. Det drejer sig bl.a. om vedvarende energi,
havbrug, skaldyrsopdræt m.v.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at muligheden for at offentlige
myndigheder kan tillade midlertidige arealanvendelser til forskning,
udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, bør smidiggøres, og at
disse ikke bør afvente en ændring af havplanen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at muliggøre en midlertidig anvendelse af områder uden for de
udviklingszoner, der er udlagt til formålet i den til enhver tid gældende
havplan. Dispensation kan gives til arealanvendelser med henblik på
forskning, udvikling eller test for en periode af op til 4 års varighed.
Det foreslåede skal gøre det muligt at give dispensation til, at
sektormyndigheder kan tillade, at et område midlertidigt kan udnyttes til
forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, selvom det
strider mod den anvendelse, der er planlagt for. Det vil gøre det muligt at
give dispensation til midlertidige arealanvendelser, hvor der i forbindelse
med havplanlægningen ikke er planlagt for den pågældende anvendelse.
Der vil kunne søges dispensation i alle zoner i havplanen. Der vil således
bl.a. kunne gives dispensation til, at den generelle anvendelseszone kan
anvendes i det omfang afvejningen af de hensyn, der varetages med den
generelle anvendelseszone, over for hensynet til at kunne tillade
midlertidige arealanvendelser af begrænset karakter til forskning, udvikling
eller test med henblik på grønne løsninger, tillader dette. Hensynene bag den
generelle anvendelseszone er bl.a. at sikre, at der inden for området er
mulighed for bl.a. aktiviteter og anlæg, der ikke planlægges for med
havplanen, herunder f.eks. havneudvidelser, kystbeskyttelsesanlæg, turisme
og rekreativ anvendelse.
Med forskning, udvikling eller test menes anvendelser af arealet, der har
som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller
tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer,
15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
eller der har som mål at opnå ny viden til gavn for flere eller med det formål
at udvikle nye eller væsentlig forbedrede produkter, produktionsmetoder
eller tjenesteydelser. Med forskning, udvikling og test menes endvidere, at
der er tale om arealanvendelser, der endnu ikke er på kommercielt niveau.
Det kan f.eks. være grundforskning, der indebærer eksperimentelt eller
teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om
de grundlæggende årsager til fænomener og observerbare forhold uden
direkte kommerciel anvendelse for øje.
Den nærmere definition af arealanvendelse til forskning, udvikling eller test,
vil fremgå af den sektorlovgivning eller sektorpraksis, som
arealanvendelsen henhører under. Som konkrete eksempler på
arealanvendelser, der efter omstændighederne vil kunne tillades
midlertidigt, kan nævnes test af vedvarende energianlæg på havet med
henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter og
processer efter § 22 a i lov om vedvarende energi. Det er således
sektormyndigheden, der på baggrund af sektorlovgivningen skal foretage
vurderingen af, om arealanvendelsen opfylder kravene til at blive betragtet
som forskning, udvikling eller test.
Derudover er dispensationsadgangen rettet mod arealanvendelser, som
tilsigter at understøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende
energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det vil være op til erhvervsministeren at vurdere, om der for det konkrete
areal skal meddeles dispensation. Erhvervsministeren foretager sin
vurdering ud fra en afvejning af de hensyn, der ligger bag arealudlægget, og
sektormyndighedens anmodning om midlertidig dispensation, jf. nærmere i
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3. Der foretages således ikke en
vurdering af eventuelle konkrete ansøgninger om tilladelse til anvendelse af
området.
I vurderingen af om der kan meddeles dispensation fra havplanen, afvejes
hensynene i lovens § 5, stk. 1. Det vil sige, at der skal ske en afvejning af de
økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for
at støtte en bæredygtig udvikling og vækst på havet under anvendelse af en
økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige
relevante aktiviteter og anvendelser.
Erhvervsministeren vil på baggrund af en anmodning om dispensation
foretage en høring af de øvrige berørte ministre, som havplanen er vedtaget
16
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
i samråd med, ligesom der vil blive foretaget en høring af de øvrige berørte
myndigheder herunder relevante kystkommuner. Erhvervsministeren vil
også i særlige tilfælde kunne foretage en offentlig høring med henblik på
afvejning af interesser, hvis det vurderes nødvendigt. Høringens omfang vil
afhænge af sektormyndighedens anmodning samt det konkrete områdes
placering. Høringsfristen vil følge de frister, som sektormyndighederne
fastsætter i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Med henblik på
at undgå dobbelthøringer og lign. foreslås det at foretage en samlet høring.
Såfremt der foretages en offentlig høring, afvikles denne parallelt med
myndighedshøringen. Høringen vil bl.a. kunne afdække, om dispensationen
vil kunne hindre udnyttelsen af området til det eller de formål, det er udlagt
til i havplanen.
2.5. Tydeliggørelse af, at offentlige myndigheder kan afslå en
ansøgning, der er i strid med havplanen
2.5.1 Gældende ret
Lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven) fastlægger rammerne
for gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder, jf. lovens
§ 1, stk. 1. Af de specielle bemærkninger til § 1, jf. jf. Folketingstidende
2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 19, fremgår, at
havplanlægningen forudsættes at være helhedsorienteret. Det vil sige, at der
i planlægningen skal foretages en afvejning af de forskellige - eventuelt
modstridende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et væsentligt
mål med planlægningen er således at fremme sameksistensen mellem
forskellige relevante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved begrænse
omfanget af konflikter på havet og skabe større investeringssikkerhed for de
udvalgte sektorer.
Loven har til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer
og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag, bidrage til at
opnå de mål for havplanlægningen, der er fastsat i loven, tage hensyn til
samspillet mellem land og hav og styrke det grænseoverskridende
samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's
havretskonvention af 1982, jf. § 1, stk. 2.
Det følger af havplanlovens § 5, stk. 1, at erhvervsministeren ved
gennemførelse af havplanlægningen tager hensyn til økonomiske, sociale
og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en
bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af
en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige
relevante aktiviteter og anvendelser.
17
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Ifølge § 5, stk. 2, skal havplanlægningen med henblik på at nå målene i stk.
1 tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til
søs, søtransport, transportinfrastruktur, fiskeri og akvakultur, indvinding af
råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet,
herunder
modstandsdygtighed
over
for
konsekvenserne
af
klimaforandringerne. Der er for disse sektorer og interesser foretaget
arealudlæg, som afklarer og afvejer de modstridende interesser i området på
et tidligt tidspunkt, og som i kraft heraf kan øge investeringssikkerheden for
sektorerne.
Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennemførelse af
havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til relevante eksisterende og
fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres indvirkning på miljøet og
naturressourcerne. Af de specielle lovbemærkninger til bestemmelsen
fremgår bl.a., at det forudsættes, at havplanlægningen baserer sig på en
analyse af muligheder for sameksistens og potentielle konfliktområder. Det
skal herunder vurderes, om flere forskellige former for anvendelse,
udnyttelsen af havets ressourcer og etableringen af anlæg eventuelt vil
kunne realiseres i samme område, og om det kan ske samtidigt eller
eventuelt tidsmæssigt forskudt, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L
131 som fremsat, side 24.
Det følger af havplanlovens § 9, at erhvervsministeren fastsætter regler om
en samlet havplan for de danske havområder (havplanen) efter procedurerne
i §§ 10-12 (kapitel 4).
Erhvervsministeren udsteder havplanen, og havplanen revideres og
ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt. Forslag til havplanen
og ændringer heraf udarbejdes i samråd med de øvrige berørte ministre og
under inddragelse af kystkommuner og -regioner og relevante erhvervs- og
interesseorganisationer, jf. lovens § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, 2. pkt.
Efter havplanlovens § 11, stk. 1, kan erhvervsministeren i planperioden
fastsætte regler om ændring af havplanen.
Havplanloven indeholder således ikke bestemmelser, der forpligter
erhvervsministeren til at ændre bekendtgørelse om Danmarks havplan ud
over den forpligtelse, der ligger i havplanlovens § 10, stk. 2, 2. pkt.
Erhvervsministeren kan inden for den 10-årige planperiode fastsætte regler
om ændring af havplanen, hvilket fremgår af lovens § 11. Lovens § 11
foreskriver tillige, hvordan en sådan ændring foretages herunder ift.
høringsfrister m.v.
18
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Efter havplanlovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder
bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning
vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller
arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til
havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af
erhvervsministeren.
§ 14, stk. 1, indebærer således, at der er knyttet foreløbige retsvirkninger til
bl.a. et offentliggjort forslag til havplanen. Det betyder en ret og pligt for
statslige og kommunale myndigheder til at afslå ansøgninger om udnyttelse
af havområder, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige havplans
indhold, jf. de specielle bemærkninger til § 14, jf. Folketingstidende 2019-
20, tillæg A, L 81 som fremsat, side 51.
Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20 sager, hvor
Energistyrelsen har givet afslag på forundersøgelsestilladelser efter åben
dør-ordningen bl.a. med henvisning til, at havplanlovens § 14, stk. 1, ikke
kan forstås således, at der kun kan ansøges om forundersøgelsestilladelser
til arealer, der allerede er udlagt til udviklingszoner for vedvarende energi,
men at det i givet fald konkret må vurderes, om et sådant projekt kan
indebære, at der skal fremsættes et forslag til en ændring af havplanen eller
en ny havplan.
Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af de planmæssige
forhold burde være foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag
for at foretage en ændring af den eksisterende havplan eller foretage en
justering af det ansøgte område.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er såvel havplanlovens, som det bagvedliggende direktivs intention, at
havplanen skal udgøre grundlaget for en langsigtet og sammentænkt
udviklingsplan for havområderne, jf. § 1, stk. 2, i loven og bl.a.
præambelbetragtning nr. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning,
hvorefter formålet med havplanlægningen er at bidrage til effektiv
koordinering af marine aktiviteter og bæredygtig anvendelse af hav- og
kystressourcerne gennem oprettelse af en ramme for konsekvent,
gennemsigtig, bæredygtig og evidensbaseret beslutningstagning.
Der er med Energiklagenævnets afgørelser af 6. maj 2024 om hjemvisning
af i alt 20 sager, hvor Energistyrelsen har givet afslag på
forundersøgelsestilladelser efter åben dør-ordningen opstået tvivl om,
19
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
hvorvidt myndigheder har pligt til at overveje, om der er grundlag for at
foretage ændringer af havplanen i forbindelse med behandling af
enkeltansøgninger om projekter, der er i strid med havplanen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse
med intentionerne bag havplanloven, at havplanen skal overvejes ændret på
baggrund af enkeltsagsadministrationen. Det skøn og den proces, der ligger
bag en ændring af havplanen, er vanskeligt at udøve og afgrænse i
enkeltsager, hvor langsigtede fastlagte interesser skal afvejes over for de
interesser, som enkeltsagen rejser. Udgangspunktet efter loven er netop en
langsigtet og helhedsorienteret planlægning, som ikke nødvendigvis skal
kunne påvirkes på enkeltsagsniveau.
Det vurderes derfor, at der på baggrund af de trufne afgørelser fra
Energiklagenævnet er behov for at ændre havplanloven, således at det
tydeliggøres, at havplanen fastholdes som overordnet og helhedsorienteret
styringsværktøj, der ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojekter,
som ikke er i overensstemmelse med den overordnede planlægning og de
strategiske mål for havområderne.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at loven ændres med henblik på at tydeliggøre, at offentlige
myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller
arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til havplan og
ændringer af havplanen. Tydeliggørelsen skal sikre, at havplanen forbliver
et helhedsorienteret og langsigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på
ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de offentlige myndigheder,
hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse med den gældende
havplan eller et offentliggjort udkast til samme.
Offentlige myndigheder har således en ret og pligt til at afslå en ansøgning
om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen,
forslag til havplan eller ændringer af havplanen, også uden at overveje, om
planen skal ændres.
Forslaget til tydeliggørelsen angiver udelukkende, at offentlige
myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller
arealanvendelse, der er i strid med havplanen, men forhindrer ikke, at der
kan ske ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt særlige forhold
såsom væsentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske
hensyn tilsiger det.
20
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Der er afsat 500 mio. kr. til fonden og eventuelt op til yderligere 350 mio.
kr. ved overskud ud over det forventede fra 6 GW udbuddet. Udgifterne
finansieres af den reserve, der er afsat på finansloven for 2025, under §
23.11.79.54.
De foreslåede bestemmelser vil ikke i sig selv have økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Det forventes, at miljøministeren udsteder
en bekendtgørelse med hjemmel i de foreslåede regler, som skal muliggøre,
at miljøministeren efterfølgende kan udmønte de afsatte midler.
Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et IT-projekt
vedrørende indsamling og udstilling af miljødata samt økosystemanalyser.
De 65 mio. kr. finansierer løn og drift af IT-værktøjet.
Der afsættes i alt 435 mio. kr. til konkrete naturgenopretningsprojekter med
tilhørende vidensopbygning, herunder kortlægning af havareal,
forundersøgelser af projektområder og udarbejdelse af vejledninger og
videnskataloger.
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for det
offentlige, idet der som følge af fondens oprettelse vil være behov for
udarbejdelse af en bekendtgørelse. Samtidig etableres Havnaturfonden som
en enhed i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Dette vurderes at være en
mindre ændring af en eksisterende administrativ statslig myndighed.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om
digitaliseringsklar lovgivning. Princip nr. 4 angår digitaliseringsmæssig
sammenhæng på tværs, herunder anvendelse af ensartede begreber og
genbrug af data samt at data og begreber så vidt muligt skal genbruges på
tværs af myndigheder. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse
princip nr. 4, der er det mest relevante princip for lovforslaget. Efter den
foreslåede § 37 b, stk. 3, nr. 5, skal Havnaturfonden således udvikle digital
infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til
gennemførelse af økosystemanalyser. I dette arbejde forventes
Havnaturfonden at samarbejde med andre myndigheder, samt at anvende og
genbruge data fra andre myndigheder om havnaturforhold så vidt det er
muligt og endeligt at genbruge allerede eksisterende begreber anvendt i
forhold til eksisterende data.
Lovforslaget
har
ikke
økonomiske
konsekvenser
implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.
eller
21
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har derfor vurderet, at principperne for
agil regulering ikke er relevante for de konkrete bestemmelser i lovforslaget.
Det skyldes, at principperne for agil regulering ikke påvirker
virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller, og at principperne ikke udmøntes i en
ny erhvervsrettet løsning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets bestemmelse om dispensation skaber mulighed for, at
offentlige myndigheder kan tillade arealanvendelser, der understøtter den
grønne omstilling inden for konkrete sektorer (energisektoren til søs,
transportinfrastruktur og akvakultur og indvinding af råstoffer på havet)
uden for udviklingszoner udlagt til de pågældende formål.
Den klimamæssige effekt af fravigelsen af havplanlægningen vil i høj grad
bero på de konkrete dispensationer. Den samlede klimamæssige effekt af
lovforslaget kan således ikke gøres op på nuværende tidspunkt.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
De foreslåede bestemmelser om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
forventes ikke i sig selv have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Det forventes, at miljøministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel
i de foreslåede bestemmelser, som skal muliggøre, at miljøministeren
efterfølgende kan udmønte de afsatte midler til blandt andet
naturforbedrende tiltag.
Genopretningen af marine habitater via Havnaturfonden forventes at få
væsentlige positive effekter på biodiversiteten i de genoprettede områder.
Genopretningsindsatserne skal foretages i store områder og i videst muligt
omfang sikre langvarige natureffekter.
Havnaturfonden forventes at bidrage til at løfte dele af Danmarks EU-
forpligtelser
efter
naturbeskyttelsesdirektiverne
og
22
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
naturgenopretningsforordningen, der blandt andet omfatter krav om at
genoprette havøkosystemer.
Lov om maritim fysisk planlægning giver kun mulighed for midlertidig
dispensation fra havplanen på overordnet planniveau. De konkrete planer og
projekter kræver fortsat tilladelse fra sektormyndighederne. Det påhviler
sektormyndighederne som tilladelsesmyndighed at overholde øvrig
gældende lovgivning og at vurdere, om forpligtelser, der følger af EU-retten,
herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne),
vandrammedirektivet
og
EU’s
statsstøtteregler overholdes. Tilsvarende skal sektormyndighederne som
tilladelsesmyndighed
overholde
havstrategiens
miljømål
og
indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder. Den
konkrete påvirkning vil blive opgjort efter sektorlovgivningen.
Erhvervsministeren vil, ved vurdering af om midlertidig dispensation skal
meddeles, sikre overholdelse af naturdirektiverne, herunder sikre at der
foretages en vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter der
skal foretages en vurdering af, om en plan kan påvirke Natura 2000-områder
væsentligt.
Havplanen er omfattet af § 8, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
3. januar 2023, hvorefter der skal gennemføres en miljøvurdering af bl.a.
planer. Der er derfor foretaget en strategisk miljøvurdering af planen i
overensstemmelse med reglerne. Dispensationsadgangen vil ikke kunne
benyttes til arealanvendelser, der ikke har en begrænset karakter set i forhold
til den hidtidige havplanlægning, eller som forventes at medføre en
permanent og væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen.
Tydeliggørelsen af, at enkeltsager ikke medfører pligt til at overveje
ændring af havplanen forventes at have positive miljømæssige
konsekvenser, da det vil bidrage til at opretholde en langsigtet og
helhedsorienteret havplan, som kan sikre en bæredygtig forvaltning af
havområderne. Dette vil understøtte langsigtede miljøbeskyttelsesmål og en
afbalanceret anvendelse af havområderne.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. Miljøvurdering og habitatvurdering
Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler for miljøvurdering af planer
og programmer og konkrete projekter i medfør af lov om miljøvurdering af
23
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, med de ændringer, der
følger af § 2 i lov nr. 646 af 19. maj 2020.
Lovforslaget
forudsætter,
at
de
relevante
afgørelser
og
myndighedstilladelser indhentes for de konkrete projekter, som fonden
vælger at finansiere. Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler
for habitatkonsekvensvurdering af planer og projekter, der i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt, jf. habitatdirektivet, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr. Direktivet er
gennemført i dansk ret ved habitatbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1595
af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i
sig selv skal habitatkonsekvensvurderes, idet lovforslaget ikke er en generel
godkendelsesordning. Lovforslaget forudsætter, at de relevante
myndighedsgodkendelser indhentes for de konkrete projekter, som fonden
vælger at finansiere og gennemføre. For de konkrete projekter, fonden
vælger at finansiere, kan der til gengæld være krav om en
habitatkonsekvensvurdering
efter
habitatbekendtgørelsen.
Denne
habitatkonsekvensvurdering vil blive foretaget af de kompetente
myndigheder, der skal give tilladelse m.v. til projektet efter det
regelgrundlag, som myndigheden giver tilladelsen til projektet efter.
8.2. Statsstøtte
Havnaturfonden forventes ikke at iværksætte aktiviteter, der indebærer
statsstøtte.
Det foreslås, at Havnaturfondens projekter skal gennemføres som det
konkret vurderes mest hensigtsmæssigt for det enkelte projekt. Dette kan
blandt andet omfatte myndighedssamarbejder eller kontrahering med
private virksomheder. Havnaturfonden vil, når der kontraheres med private
virksomheder, honorere det udførte arbejde på markedsvilkår. I tilfælde
hvor honoraret overstiger nationale eller EU-statsstøttereglernes
beløbsgrænser udbydes Havnaturfondens opgaver i overensstemmelse
hermed.
8.3. Lov om maritim fysisk planlægning
24
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/89/EU om rammerne
for maritim fysisk planlægning er gennemført i dansk lovgivning ved lov
om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april
2020. De foreslåede ændringer af loven ligger inden for direktivets rammer,
der ikke berører medlemsstaternes kompetence til at udarbejde og fastlægge
omfanget og indholdet af havplanlægningen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18.
december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:Alle kommuner, Alle regioner, 3F – Fagligt Fælles
Forbund, 3F Sømændene, 4H, 92-gruppen for bæredygtig udvikling,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
(ATV), Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Aller Aqua
A/S, Ankestyrelsen, Anne Christiansen, Syddansk Universitet (Sekretær for
dekanen), AquaCircle, Aquamind, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverne, Asfaltindustrien, Banedanmark, BD Dykkerentreprise,
Beboerforeningen
Venøboen,
Beredskabsstyrelsen,
Bilfærgernes
Rederiforening, Biogas Danmark, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup
Juhl, Biologiforbundet, Biomar A/S, Bisserup Fisk, Bo Riemann, Aarhus
Universitet (institut for bioscience), Bornholms og Christiansøs
Fiskeriforening, Bornholmstrafikken Holding A/S, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, By og havn,
Bygherreforeningen, Bælternes Fiskeriforening, Bæredygtigt Landbrug,
Campingrådet, CARE, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen
af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), CO-Søfart, COWI A/S, CPH Lufthavn, CS Gruppen,
DANCORE,
Danish
Seafood
Association,
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, Danmarks
Fiskeriforening,
Danmarks
Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Kulturarvs Forening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation
(DPPO), Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet -
Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet,
DanPilot, DANSAM, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk
Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt,
Dansk Forening for Rosport, Dansk Friluftsliv, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Industri, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund,
25
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Luftfart,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Sejlunion, Dansk
Selskab for Miljøret, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker
Forbund, Dansk Surf & Rafting Forbund, Dansk Svæveflyver Union, Dansk
Svømmeunion, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandski & Wakeboard
Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
landskabsarkitekter, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske
Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Museer (ODM),
Danske Naturister, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Råstoffer,
Danske Shipping- og havnevirksomheder, Danske Speditører, Danske
Studenters Roklub, Danske Tursejlere, Danske Vandløb, Danske
Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DanWEC,
Datatilsynet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, De Grønne Pigespejdere, De Gule
Spejdere, DELTA, Den Danske Akkrediteringsfond – DANAK, Den
Danske Nationalkomité for Geologi, Den Danske Naturfond, Det Danske
Spejderkorps, Det Miljøøkonomiske Råd, Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forsk, Det Natur- og
Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Økologiske
Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI – Institut for Vand og Miljø, DI
Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DKCPC (Danish Cable Protection
Committee), Drivkraft Danmark, DSB, DSL, DTU Aqua, DTU Miljø, DUI
Leg og Virke, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse,
Dyreværnsorganisationernes
Samarbejdsorganisation
(DOSO),
Efterskoleforeningen, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendom
Danmark, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Endelave Beboerforening, Endelavegruppen - Endelave Hav- og dambrug,
Energi i Respekt for Natur og Kultur, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energy
Supply DK, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Lufthavn, FAB –
Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA), Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Fagligt netværk for infrastruktur til bredbånd, Femern
A/S, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen,
Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Fiskebranchen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fiskernes
Forbund, Fonden Femern Belt Development, Forbrugerrådet, Forbundet
arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen af Bæredygtige
Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske
Brøndborere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- og
26
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af
miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker
i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen Danske
Olieberedskabslagre, Foreningen Endelave Natur & Miljø, Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen Netværk
for Økologisk Akvakultur, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Fors
A/S, Forsikring og Pension, Fortum Danmark, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, Fødevareministeriet,
Faaborg Sejlklub, Geodatastyrelsen, Geopark Det Sydfynske Øhav, GEUS,
GERNOK – Forening for Grøn, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt
Teknologisk Service – GTS, Grakom, Green Power Denmark, Greenpeace
Danmark, Grenå Fiskeriforening, Grundejerforeningen Boeslum Strand,
Grundejernes Investeringsfond, Grøn Hverdag, Hanstholm Fiskeriforening,
Hanstholm Havn, Havbrugsgruppen, Havhøst, Havkajakroerne,
Havsamarbejdet i Østjylland (syv østjyske kommuner), Hedeselskabet,
Helle Tegner Anker, Københavns Universitet (Institut for Fødevare- og,
Hirtshals Havn, Historiske Huse, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR,
Hold Danmark Rent, HORESTA, Hvide Sande Shipyard Steel & Service,
Hvide Sande Vodbinderi Aps, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center
Planlægning, ICP A/S, International Transport Danmark (ITD), ITEK,
ivandet, Justitsministeriet, Kalundborg Havn, Kaløvig Bådelaug, KFUM-
Spejderne, KIMO Danmark, Kirkeministeriet, KL, Klagenævnet for
Ejendomsformidling, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Klimabevægelsen, Klimaalliancen Thy, Komiteen Bæredygtig Kystkultur,
Kommunalteknisk
Chefforening,
Kongelig
Dansk
Aeroklub,
Kulturministeriet, Kunstakademiets Arkitektskole, Kystdirektoratet, Land
& Fjord, Københavns Havn, Københavns Lufthavne A/S, Københavns
Universitet – Biologisk Institut, Københavns Universitet - Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for
Geovidenskab og Naturforvalt, Københavns Universitet – Institut for
Plante- og Miljøvidenskab, LAG Gribskov-Halsnæs, LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af
Landsbysamfund,
Landsforeningen
af
Ungdomsskoleledere,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen
Praktisk
Økologi,
Lederne
Søfart,
Limfjordsrådet,
LO
(Landsorganisationen i Danmark), Marine Ingredients Denmark,
Maskinmestrenes Forening, Metroselskabet I/S, Miljø, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Miljøbevægelsen NOAH, Miljøstyrelsen,
27
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Ministeriet for Grøn Trepart, Miniteriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab, Modelflyvning Danmark, Moesgaard Museum, Movia,
Musholm, Mørenot A/S, Nationalpark Kongernes Nordsjælland,
sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark
Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark
Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Naturstyrelsen,
Naturvejlederforeningen i Danmark, Naviair, NEJ til Mortorvej på Røsnæs,
Nexø Havn, Norlax, Nævnenes Hus (Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Planklagenævnet, Energiklagenævnet), Plan- og Landdistriktsstyrelsen,
OCFF, Odense Havn, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark,
Parcelhusejernes Landsforening, Park- og Naturforvalterne, Partnerskabet
for Bølgekraft, Peter Pagh, Københavns Universitet, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse,
Rambøll Danmark, RealDania, Ressourceøkonomi, Ringkøbing-Skjern
Museum, Rohde Nielsen A/S, Roskilde Universitetscenter (RUC), RUC –
Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC – Roskilde Universitetscenter,
Rygaard Fisketransport, Rønne Havn, Rådet for Bæredygtig trafik, Rådet
for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større
Badesikkerhed, Sagnlandet Lejre, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Sct. Georgs Gilderne i
Danmark, SEGES, Slots- og kulturstyrelsen, Skov & Landskab
(Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, SMVdanmark,
Småskovsforeningen
Danmark,
Småøernes
Færgeselskaber,
Spildevandsteknisk Forening, Sportsfiskerforbundet, Stad & Egn, Statens
Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), STOP motorvej over
Samsø, Strandby Fiskeriforening, Strandingsmuseum St George, Strands
Grundejerforening, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø,
Sund og Bælt, Syddansk Universitet, Sydvestjyske Fiskeriforening,
Søassurancen Danmark, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne – Det Danske
Spejderkorps,
Søsportens
Sikkerhedsråd,
Søværnskommandoen,
TANG.NU, TEKNIQ Arbejdsgiveren, Teknologirådet, Teknologisk
Institut, Telekommunikationsindustrien, Thyborøn Havns Fiskeriforening,
Tine Herreborg Jørgensen, Aalborg Universitet (Institut for Planlægning),
TP Smede & Marineservice, Trafikforbundet, Trafikstyrelsen,
Transportministeriet,
Trygfonden
–
Kystlivredning,
Træskibssammenslutningen,
Turisterhvervets
Samarbejdsforum,
Tænketanken
Hav,
Ungdomsringen,
Uddannelses-
og
Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Ungeklimarådet, Uniscrap,
VandCenterSyd, Vejdirektoratet, Verdens Skove, Verdensnaturfonden
(WWF), Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Visit Denmark, VIVE
– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Wind Denmark,
28
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0029.png
UDKAST
Wind Estate, WWF Verdensnaturfonden, Øen Hjems Private Ejerlaug,
Økologisk Landsforening, ØLF, Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere, Ørsted,
Østerbro Havnekomité, Østjyder mod Kattegatforbindelsen, Aalborg
Lufthavn, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Havn, Aarhus
Lufthavn, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Biologisk Institut,
Aarhus Universitet – Institut for Bioscience, Aarhus Universitet – Institut
for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet – Nationalt Center for Miljø og
Energi, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Der er afsat 500 mio. kr. til
fonden og eventuelt op til
yderligere 350 mio. kr. ved
overskud ud over det forventede
fra 6 GW udbuddet. Udgifterne
finansieres af den på FFL25
afsatte reserve under §
23.11.79.54.
Lovforslaget vurderes at have
implementeringskonsekvenser
for det offentlige, idet der som
følge af fondens oprettelse vil
være behov for udarbejdelse af
en bekendtgørelse. Samtidig
etableres Havnaturfonden som
en enhed i Miljø- og
Ligestillingsministeriet. Dette
vurderes at være en mindre
ændring af en eksisterende
administrativ statslig
myndighed.
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
29
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0030.png
UDKAST
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Forslaget om mulighed for
midlertidig
dispensation
forventes
at
have
begrænsede
positive
klimamæssige
konsekvenser,
idet
anvendelsen af midlertidige
arealanvendelser,
der
bidrager til den grønne
omstilling smidiggøres.
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
De foreslåede bestemmelser
om ændring af lov om
havmiljøet vil ikke i sig selv
have positive miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Der vil efterfølgende blive
udarbejdet
en
bekendtgørelse, som skal
muliggøre,
at
miljøministeren
efterfølgende kan udmønte
de afsatte midler til blandt
andet
naturforbedrende
tiltag.
Genopretningen af marine
habitater
via
Havnaturfonden forventes at
have væsentlige positive
effekter på natur og
biodiversitet i de områder,
der genoprettes.
Der forventes ingen miljø-
og
naturmæssige
konsekvenser,
da
dispensationsadgangen ikke
Ingen
30
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0031.png
UDKAST
kan
benyttes
til
arealanvendelser, der vil
medføre en permanent og
væsentlig miljøpåvirkning af
området,
jf.
miljølovgivningen
Forholdet til EU-retten
Havnaturfonden vurderes at ville bidrage til at løfte dele af
Danmarks EU-forpligtelser vedrørende genopretning af
havøkosystemer.
Lov om maritim fysisk planlægning er en delvis
implementering af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning.
De foreslåede ændringer af loven ligger inden for direktivets
rammer.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
X
31
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig havnaturfond, og
der er derfor ingen regler i gældende lovgivning om Havnaturfonden. Som
nye bestemmelser foreslås indsat
§ 37 b
og
§ 37 c
i lov om beskyttelse af
havmiljøet i et nyt
kapitel 11 a
med titlen "Havnaturfonden".
(Til § 37 b)
Det foreslås i
§ 37 b, stk. 1,
at miljøministeren etablerer Havnaturfonden
som en enhed i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren forpligtes til at etablere
Havnaturfonden som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det
forventes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden ved, at
miljøministeren bestemmer, at Havnaturfonden skal oprettes med et
sekretariat for fonden i Miljøstyrelsen. Havnaturfonden bliver således efter
forslaget en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Fondens arbejdsområde vil efter forslaget være reguleret af de regler, der
foreslås samt regler fastsat i medfør af de foreslåede regler. Da fonden
foreslås etableret som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og dermed
som en del af den statslige forvaltning, er fonden herudover omfattet af
almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Endelig vil fonden,
som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet, være underlagt
miljøministerens instruktionsbeføjelse.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at Havnaturfondens aktiviteter har til
formål at bidrage til beskyttelsen af arter og genoprettelse af økosystemer i
havet.
Det foreslåede indebærer, at de aktiviteter fonden gennemfører, skal have
som formål at bidrage til beskyttelse af arter og genopretning af økosystemer
i havet.
Det foreslås i
stk. 3,
at Havnaturfonden gennemfører de aktiviteter, der
fremgår af de foreslåede numre 1-5.
Side 32/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at Havnaturfonden gennemfører de former
for aktiviteter, der fremgår af de foreslåede numre 1-5. Gennemførelse af de
aktiviteter, der er omfattet af det foreslåede stk. 3 forudsætter, at der afsættes
midler på finansloven målrettet gennemførelse af aktiviteterne. I det omfang
der ikke afsættes midler på finansloven til Havnaturfondens aktiviteter,
udfører Havnaturfonden efter forslaget ikke aktiviteterne omtalt i stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3, nr. 1,
at Havnaturfonden gennemfører
konkrete naturgenopretningsprojekter på havet.
Det
foreslåede
indebærer,
at
fonden
kan
igangsætte
naturgenopretningsprojekter, f.eks. ved at genoprette stenrev, udplante
ålegræs eller etablere biogene rev med henblik på at forbedre leveforholdene
i området. Naturgenopretningen efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal i første
omgang gennemføres i de områder, der er fremgår af den foreslåede
bestemmelse i § 37 b, stk. 7. På baggrund af de kortlægningsindsatser, der
fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 37 b, nr. 4, kan fonden
identificere yderligere områder, hvor der efter den foreslåede stk. 3, nr. 1,
kan gennemføres naturgenopretningsprojekter, ved at tilvejebringe viden
om genopretningsbehovet i andre dele af det danske farvand, end de dele,
der fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 7. Er sådanne nye
områder identificeret, kan fonden således efter den foreslåede stk. 3, nr. 1,
både gennemføre naturgenopretningsprojekter i områder omfattet af den
foreslåede stk. 7 og i områder, hvor der er kortlagt et
naturgenopretningsbehov efter den foreslåede stk. 3, nr. 4.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3, nr. 2,
at Havnaturfonden udfører
evidensbaseret forskning.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden gennemfører evidensbaseret
forskning i relation til fondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
2, f.eks. forskning i virkemidler til naturgenopretning og nye metoder til
kortlægning af havet.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3, nr. 3,
at Havnaturfonden indsamler ny
viden og systematiserer eksisterende viden om sameksistens mellem natur
og udbygning af vedvarende energi på havet.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden indsamler ny viden og
systematiserer eksisterende viden, herunder gennemgange af eksisterende
Side 33/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
litteratur eller konkrete projekter ved vedvarende energianlæg på havet, med
henblik på at indsamle, systematisere og udarbejde ny viden om
sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende energi på havet i
relation til fondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3, nr. 4,
at Havnaturfonden udfører
kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden gennemfører en kortlægning
af det danske havareal, herunder både traditionel kortlægning via skib eller
med nyere teknologi som kortlægning via laser fra fly. Havnaturfonden har
ikke efter den foreslåede bestemmelse pligt til at gennemføre kortlægning
af alle dele af det danske havareal.
Med begrebet kortlægning menes, at fonden skal indsamle viden om et givet
havareal og på den baggrund vurdere, om havområdet er i en god økologisk
tilstand og hvis ikke, hvad der skal til for at havområdet kommer i en god
økologisk tilstand.
Kortlægningen efter den foreslåede nr. 4 skal forstås i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i stk. 6, hvorefter kortlægning af områder til
naturgenopretning i det danske havareal skal bidrage til at klarlægge
genopretningsbehovet i de dele af det danske havareal, hvor forekomsten af
forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 3, nr. 5,
at Havnaturfonden skal deltage i
udviklingen af en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata
og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige
myndigheder udvikler en digital infrastruktur til lagring og udstilling af
miljødata samt et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 4,
at miljøministeren udvælger
naturgenopretningsprojekter på havet, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
3, nr. 1, som vurderes at være omkostningseffektive, som har en positiv
effekt for havnaturen og for hvilke der i videst mulige omfang kan
sandsynliggøres en langvarig effekt.
Side 34/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det foreslåede indebærer, at fonden anvender sine midler til de konkrete
naturgenopretningsprojekter, hvor det vurderes, at den forventede
natureffekt står mål med omkostningerne, og hvor det kan sandsynliggøres,
at der kan opnås en langvarig, og helst vedvarende, effekt. Efter den
foreslåede bestemmelse gennemfører Havnaturfondens sekretariat, under
inddragelse af det rådgivende udvalg, den konkrete vurdering af
projekterne. Efter den foreslåede bestemmelse kan langvarig effekt
sandsynliggøres gennem relevante forundersøgelser, der sikrer at de
konkrete indsatser udføres ved f.eks. at etablere stenrev på en stabil bund
samt ved at lave genopretningsindsatser i områder med høj kolonisering af
flerårige arter, høj diversitet m.v.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 5,
at miljøministeren evaluerer effekten af
Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter, jf. stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede indebærer, at de naturgenopretningsindsatser, som fonden
beslutter at anvende midler til, evalueres af miljøministeren, f.eks. ved hjælp
af feltbaseret monitering af kolonisering af arter, artsrigdom, diversitet med
videre. Der skal som udgangspunkt effektevalueres efter et projekts
afslutning, medmindre det konkret vurderes umuligt eller uhensigtsmæssigt.
F.eks. hvis Havnaturfondens sekretariat vurderer, at udgifterne til
effektevaluering vil blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle
naturgenopretning. Havnaturfondens sekretariat vurderer, hvor lang tid efter
et projekts afslutning, det giver mening at evaluere.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 6,
at kortlægning af områder til
naturgenopretning i det danske havareal, jf. den foreslåede bestemmelse i
stk. 3, nr. 4, skal bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i dele af det
danske havareal, der ikke er omfattet af stk. 7 og hvor genopretningsbehovet
ikke er kendt, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete
tilstand ikke er velkendt.
Det foreslåede indebærer, at fonden skal igangsætte kortlægning af
havarealet, hvor Havnaturfondens sekretariat konkret vurderer, at
kortlægningen bidrager til at klarlægge naturtilstanden og
genopretningsbehovet, og hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den
konkrete tilstand derfor ikke er velkendt. Det vil sige områder, naturtyper
m.v., som nødvendiggør aktiv genopretning for at forbedre naturtilstanden,
hvilket muliggør genopretningsindsatser i de dele af det danske havareal,
hvor genopretningsbehovet i dag er ukendt. Kortlægningen kan også
Side 35/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
foretages med henblik på at bidrage til projekter med naturtiltag ved
havvindmølleparker og andre anlæg til vedvarende energi. Den foreslåede
bestemmelse forudsætter, at der ikke er behov for yderligere kortlægning i
de havområder, der er nævnt i den foreslåede stk. 7.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 7,
at miljøministeren udvælger konkrete
naturgenopretningsprojekter i områderne Lillebælt, Sydfynske Øhav,
Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt, havet ved Sjællands Nordkyst og
Østkyst samt havet omkring Møn, indtil der er tilvejebragt viden om
genopretningsbehovet i dele af det danske havareal, hvor
genopretningsbehovet ikke er kendt.
Det foreslåede indebærer, at fonden ved udvælgelse af konkrete
naturgenopretningsindsatser i de første år efter etableringen prioriterer nye
indsatser i områder med et dokumenteret genopretningsbehov. Disse
områder vil omfatte henholdsvis Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt,
Samsø Bælt, Sejerø Bugt, havet ved Sjællands Nordkyst og Østkyst samt
havet omkring Møn. Samtidig skal fonden efter den foreslåede bestemmelse
tilvejebringe et vidensgrundlag om de biogeokemiske forhold med henblik
på at vurdere, hvilke konkrete naturgenopretningsindsatser, der kan
påbegyndes, samt hvor stor en effekt, Havnaturfondens sekretariat vurderer,
der kan forventes. Det forventes, at miljøministeren efter 2025 vil udvælge
konkrete naturgenopretningsindsatser i både de ovenstående områder og de
områder, hvor der er tilvejebragt ny viden om genopretningsbehovet.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 8,
at miljøministeren fastsætter nærmere
regler om gennemførelse af aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om
udvælgelse og gennemførelse af projekter samt indsamling og videregivelse
af viden.
Det foreslåede indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om anvendelsen
af de midler til fonden, der er afsat på finansloven, herunder til at
gennemføre naturgenopretningsprojekter til havs, jf. den foreslåede
bestemmelse i stk. 3, nr. 1. Det forventes, at miljøministeren ved
udvælgelsen af naturgenopretningsprojekter prioriterer projekter, hvor det
vurderes, at den forventede natureffekt står mål med omkostningerne, og
hvor det kan sandsynliggøres, at der kan opnås en langvarig effekt. Der skal
desuden som udgangspunkt effektevalueres, så genopretningsindsatser
løbende kan bidrage med ny viden, herunder viden om biodiversitetstiltag
ved vedvarende energianlæg på havet. Effektevaluering kan dog undlades,
Side 36/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
hvis det konkret vurderes umuligt eller uhensigtsmæssigt. F.eks. hvis
Havnaturfondens sekretariat vurderer, at udgifterne til effektovervågning vil
blive proportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning.
Det foreslåede indebærer også, at ministeren kan fastsætte regler om
anvendelsen af midlerne til fonden til at kortlægge områder af det danske
havareal. Kriterierne for udvælgelse af kortlægningsindsatser forventes at
blive fastsat, så kortlægningen efter Havnaturfondens vurdering i videst
mulig udstrækning kan bidrage til at klarlægge genopretningsbehov i det
danske havareal, således der muliggøres genopretningsindsatser i gradvist
større dele af havet.
Det foreslåede indebærer endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om
anvendelsen af midlerne i fonden til at indsamle og formidle ny viden om
naturgenopretningsmetoder og biodiversitetstiltag ved vedvarende
energianlæg på havet samt til udvikling af understøttende IT-systemer.
Udviklingen af nye IT-systemer har til formål at understøtte både
genopretningsprojekter via bedre adgang til data samt strategisk
planlægning af aktiviteter på havet, hvilket blandt andet har det formål, at
genopretningsindsatser kan gennemføres i områder med mindst mulig risiko
for skade fra øvrige aktiviteter.
(Til § 37 c)
Det foreslås i
§ 37 c, stk. 1,
at miljøministeren nedsætter et rådgivende
udvalg med henblik på at rådgive ministeren om fondens aktiviteter, jf. § 37
b, stk. 3.
Den foreslåede § 37 c, stk. 1, indebærer, at miljøministeren skal nedsætte et
rådgivende udvalg til Havnaturfonden, som en selvstændig
forvaltningsmyndighed, der er uafhængig af miljøministeren. Udvalget vil
efter den foreslåede bestemmelse blive betjent af et sekretariat i
Havnaturfond-enheden i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det rådgivende udvalg vil alene kunne rådgive miljøministeren og vil
dermed ikke kunne træffe beslutninger om fondens arbejde.
Det foreslås i
§ 37 c, stk. 2,
at miljøministeren udpeger medlemmerne af det
rådgivende udvalg efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Side 37/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren skal gennemføre
en forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren inden
miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg. Efter
forhandlingen udpeger miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse
medlemmerne af udvalget. Miljøministeren vil efter den foreslåede
bestemmelse ved udpegningen af det rådgivende udvalg skulle sikre, at
udvalget repræsenteres af relevante aktører, der kan rådgive fonden om dens
aktiviteter i relation til fondens formål, herunder især fagpersoner fra
landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som
varetager interesser angående klima, bæredygtig grøn omstilling,
naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, vandmiljø samt forskningsmiljøer og
universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt til disse former for
interessevaretagelse.
For at fonden kan gennemføre sine aktiviteter kræver det således, at de
aktører, som ministeren udpeger til det rådgivende udvalg til
Havnaturfonden efter det foreslåede stk. 2, er indstillet på at indgå i et
samarbejde med fonden. De nævnte aktører fra forskellige sektorer og
vidensområder vil efter den foreslåede bestemmelse skulle rådgive
ministeren om fondens aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver,
således at ministeren kan agere på det bedst mulige grundlag.
Den foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng med
ligebehandlingsloven, således at miljøministeren ved udpegningen bør
tilsikres en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.
Ansatte i ministerier og styrelser vil ikke kunne udpeges til udvalget.
Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og udvalg, som ikke er ansatte i
ministerier
og
styrelser,
vil
kunne
udpeges.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og ansatte i
kommuner eller regioner vil også kunne udpeges. Dog er det forudsat, at
udpegningen af de pågældende alene sker på baggrund af de personlige
kvalifikationer og kompetencer, og ikke som led i deres respektive hverv
eller stilling, hvorfor der er tale om en personlig udpegning.
Det forudsættes, at hvervet som medlem af udvalget efter forslaget er
ulønnet.
Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af
rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende udvalg forventes at
kunne afholdes af fondens midler efter statens regler herfor.
Side 38/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 37 c, stk. 3,
at miljøministeren fastsætter regler om det
rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler
om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden, hvor det
rådgivende udvalgs rolle, arbejdsgang, arbejdsdeling, protokoller med
videre afgrænses.
Det foreslåede indebærer desuden, at det rådgivende udvalg kan rådgive
miljøministeren om alle aktiviteter i relation til Havnaturfonden, bl.a.
placering og udformning af nye genopretnings- og kortlægningsindsatser og
om inddragelse af ekstern privat og offentlig medfinansiering fra
forskningspuljer, erhvervslivet eller velgørende fonde, samt formidling og
vidensdeling med andre relevante organisationer, herunder udenlandske
aktører.
Det rådgivende udvalg vil endvidere have til opgave at bidrage med indsigt
om, hvordan fonden kan udforme sine aktiviteter, så de får størst mulig
effekt i forhold til fondens formål.
Det rådgivende udvalg forventes efter den foreslåede bestemmelse at skulle
indgå i miljøministerens beslutningsproces om udvælgelse af
Havnaturfondens indsatser, dels ved at komme med egne anbefalinger til
Havnaturfondens initiativer, dels ved at afgive bemærkninger til
Havnaturfondens forslag til initiativer. Konkret forventes der fastsat regler
i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om, at det rådgivende
udvalgs arbejde følger en proces, hvor det rådgivende udvalg
indledningsvist udarbejder anbefalinger til fokusområder, indsatser og
mulighederne for ekstern finansiering til Havnaturfondens projekter.
Herefter udarbejder sekretariatet under inddragelse af anbefalingerne fra det
rådgivende udvalg et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der kan
igangsættes. Efterfølgende afgiver det rådgivende udvalg bemærkninger til
sekretariatets forslag. Endeligt præsenterer sekretariatet et revideret forslag
til indsatser til miljøministeren.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning (havplanloven), må
statslige og kommunale myndigheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte
tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele
Side 39/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen
eller i strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er
offentliggjort af erhvervsministeren.
Den gældende § 14, stk. 1, giver kun mulighed for dispensation fra
havplanen i de tilfælde, der er nævnt i lovens §§ 15 og 16.
Da der med lovforslaget indføres en ny dispensationsmulighed i § 16 a,
foreslås det, at henvisningen i
§ 14, stk. 1,
ændres til også at omfatte den
foreslåede § 16 a.
Ændringen er således en konsekvens af den foreslåede § 16 a, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.
Havplanloven fastsætter rammerne for gennemførelsen af en planlægning af
de danske havområder, jf. lovens § 1, stk. 1. Af de specielle bemærkninger
til § 1, jf. jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side
19, fremgår, at havplanlægningen forudsættes at være helhedsorienteret. Det
vil sige, at der i planlægningen skal foretages en afvejning af de forskellige
- eventuelt modstridende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et
væsentligt mål med planlægningen er således at fremme sameksistensen
mellem forskellige relevante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved
begrænse omfanget af konflikter på havet og skabe større
investeringssikkerhed for de udvalgte sektorer.
Et af formålene med havplanen er således at sikre en helhedsorienteret,
langsigtet planlægning for det samlede danske havareal, herunder at bidrage
til en bæredygtig udvikling af de sektorer, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2.
Disse erhvervssektorer er generelt kendetegnet ved, at for disse sektorer
udarbejdes sektorplaner med henblik på at kunne foretage relativt
langsigtede og målrettede investeringer. Havplanlægningen for de i § 5
nævnte sektorer og interesser sigter derfor også generelt mod en mere
langsigtet planlægning med en 20- eller 30-årig horisont, med henblik på at
kunne imødekomme udviklingsbehovene hos de maritime erhverv og
hensynet til miljøet, jf. de specielle lovbemærkninger til § 5, jf.
Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 23.
Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennemførelse af
havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til relevante eksisterende og
fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres indvirkning på miljøet og
naturressourcerne. Af de specielle lovbemærkninger til bestemmelsen
Side 40/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
fremgår bl.a., at det forudsættes at havplanlægningen baserer sig på en
analyse af muligheder for sameksistens og potentielle konfliktområder. Det
skal herunder vurderes, om flere forskellige former for anvendelse,
udnyttelsen af havets ressourcer og etableringen af anlæg eventuelt vil
kunne realiseres i samme område, og om det kan ske samtidigt eller
eventuelt tidsmæssigt forskudt, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L
131 som fremsat, side 24.
Erhvervsministeren er i henhold til lovens § 9 tillagt
planlægningskompetencen for havplanen. Dette gøres ved bekendtgørelse
om Danmarks havplan.
Erhvervsministeren udsteder således havplanen, og havplanen revideres og
ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt. Erhvervsministeren kan
inden for den 10-årige planperiode fastsætte regler om ændring af havplanen
efter lovens § 11, der foreskriver, hvordan en sådan ændring foretages. Det
var ved vedtagelsen af lov om maritim fysisk planlægning forudsat, at dette
eksempelvis skulle ske ved arealudlæg til tekniske anlæg, eller
arealreservation til indvinding af en ny olie- eller gasforekomst, som ikke
kunne forudses, da havplanen blev vedtaget, jf. herved de særlige
bemærkninger til lovforslagets § 11, stk. 1, jf. Folketingstidende 2015-16,
tillæg A, L 131 som fremsat, side 26.
Forslag til havplanen og ændringer heraf udarbejdes i samråd med de øvrige
berørte ministre og under inddragelse af kystkommuner og -regioner og
relevante erhvervs- og interesseorganisationer, jf. lovens § 10, stk. 4, og §
11, stk. 2, 2. pkt.
Havplanlovens § 14, stk. 1, fastsætter regler om havplanens retsvirkninger,
hvorefter der i udgangspunktet ikke må meddeles tilladelse m.v., til anlæg
eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller er i strid med et
forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af
erhvervsministeren. Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 27, er det den
pågældende ressortmyndighed, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal
meddeles tilladelse eller ej, og som er ansvarlig for, at tilladelsen ikke strider
mod havplanen.
Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20 sager, hvor
Energistyrelsen har givet afslag på forundersøgelsestilladelser efter åben
dør-ordningen, bl.a. med henvisning til, at havplanlovens § 14, stk. 1, ikke
Side 41/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
kan forstås således, at der kun kan ansøges om forundersøgelsestilladelser
til arealer, der allerede er udlagt til udviklingszoner for vedvarende energi i
havplanen, men at det i givet fald konkret må vurderes, om et sådant projekt
kan indebære, at der skal fremsættes et forslag til en ændring af havplanen
eller en ny havplan.
Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af de planmæssige
forhold, burde være foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag
for at foretage en ændring af den eksisterende havplan eller foretage en
justering af det ansøgte område.
Der er med Energiklagenævnets afgørelser opstået tvivl om, hvorvidt
myndigheder har pligt til at overveje, om der er grundlag for at foretage
ændringer af havplanen i forbindelse med behandling af ansøgninger om
tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen.
Det er vurderingen, at det ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag
havplanloven, at havplanen skal overvejes ændret på baggrund af
enkeltsagsadministrationen. Udgangspunktet efter loven er netop en
langsigtet og helhedsorienteret planlægning, som ikke nødvendigvis skal
kunne påvirkes på enkeltsagsniveau.
Det vurderes, at der på baggrund af de trufne afgørelser er behov for en
ændring af loven, der ved en tydeliggørelse sikrer, at havplanen fastholdes
som overordnet og helhedsorienteret styringsværktøj, der ikke skal ændres
på ad hoc-basis for enkeltprojekter.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt
2. pkt.
i § 14, stk. 1, som
tydeliggør, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse
til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til
havplan eller ændringer af havplanen.
Det vil således blive tydeliggjort, at både den sektormyndighed, som der
ansøges om tilladelser til anlæg eller arealanvendelse hos, og
erhvervsministeren, som administrerer havplanen, vil kunne afslå en
ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med
havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen. Ændringen vil
også tydeliggøre, at der ikke er pligt for myndighederne til at overveje eller
foretage en ændring på baggrund af enkeltansøgninger, der afslås. Dette
Side 42/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
gælder uanset begrundelsen for afslaget, ligesom det gælder uanset, om der
meddeles helt eller delvis afslag på ansøgningen.
Formålet er at sikre, at havplanen forbliver et helhedsorienteret og langsigtet
styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af
enkeltansøgninger hos de offentlige myndigheder, hvis afgørelser skal
udstedes i overensstemmelse med den gældende havplan eller et
offentliggjort udkast til samme.
Tydeliggørelsen vil således medføre, at statslige og kommunale
myndigheder – som det oprindelig har været intentionen – vil kunne afslå
planer eller tilladelser m.v., som er i strid med havplanen, forslag til
havplanen eller ændringer af havplanen, der er offentliggjorte, medmindre
der er tale om et tilfælde efter § 15, § 16 eller § 16 a.
Bestemmelsen fastslår alene, at myndighederne har mulighed for at afslå en
ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med
havplanen, men udelukker ikke, at erhvervsministeren kan foretage en
ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt særlige forhold såsom
væsentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske hensyn
tilsiger det. Ændringerne skal i givet fald basere sig på en helhedsvurdering,
hvor alle relevante forhold inddrages, og skal gennemføres på en måde, der
ikke skader den langsigtede planlægning for de berørte sektorer og
interesser.
Til nr. 2
Det fremgår af § 14, stk. 2, at retsvirkningen af forslag til havplan og
ændring af havplanen efter stk. 1 bortfalder, hvis erhvervsministeren
beslutter, at forslaget ikke skal gennemføres, dog senest 2 år efter
afslutningen af den offentlige høring.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået at indsætte et 2. pkt. til § 14 om
offentlige myndigheders mulighed for at afslå en ansøgning om tilladelse til
anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen. Som en
konsekvens heraf foreslås i
§ 14, stk. 2,
indsat, at henvisningen til stk. 1
begrænses til 1. punktum, da stk. 2 kun vedrører retsvirkningen af forslag til
havplan og ændring af havplanen, og ikke forslaget til det nye 2. pkt. i stk.
1.
Side 43/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2,
nr. 1.
Til nr. 3
Det følger af havplanlovens § 5, stk. 1, at erhvervsministeren ved
gennemførelse af havplanlægningen tager hensyn til økonomiske, sociale
og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en
bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af
en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige
relevante aktiviteter og anvendelser.
Efter § 9 i loven fastsætter erhvervsministeren regler om en samlet havplan
for de danske havområder (havplanen), dvs. erhvervsministeren er efter
bestemmelsen tillagt planlægningskompetencen for havplanen.
Forslag til havplan og ændringer af havplanen udarbejdes i samråd med de
øvrige berørte ministre, jf. § 10, stk. 4, og § 11, stk. 2, sidste pkt., i
havplanloven.
Efter lovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder bortset
fra de i § 15 og § 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage
planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der
er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.
Efter § 15 i lov om maritim fysisk planlægning er det muligt at give
tilladelse eller vedtage en plan i strid med havplanlægningen, hvis planen
eller tilladelsen skal sikre opfyldelse af EU-retlige eller internationale
forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring af havplanen. Dette skal ske
efter forhandling med erhvervsministeren med sigte på at sikre en ensartet
anvendelse af undtagelsesmuligheden.
§ 16 sikrer, at havplanen ikke er til hinder for, at erhvervsministeren kan
træffe foranstaltninger m.v. efter lov om sikkerhed til søs i situationer, hvor
det er nødvendigt og uopsætteligt af hensyn til sejladssikkerheden,
forebyggelse af fare og forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads
hindringer i vejen m.v. De pågældende foranstaltninger m.v. omfatter bl.a.
påbud, forbud og etablering af afmærkning. Erhvervsministeren skal oplyse
øvrige berørte ministre om disse foranstaltninger, når disse fraviger
havplanen, forslag til havplan eller ændringer heraf, der er offentliggjort.
Side 44/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
I andre tilfælde kan anlæg og arealanvendelser, der er i strid med havplanen,
kun gennemføres, hvis der tilvejebringes en ny havplan, forslag til havplan
eller ændring af havplanen, som muliggør dette.
Midlertidige arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test
vil således ikke i alle tilfælde kunne realiseres. I de fleste tilfælde vil der
være tale om, at disse arealanvendelser ønskes i områder, som ikke er udlagt
hertil.
Det er vurderingen, at tilladelse til disse arealanvendelser, når de
understøtter den grønne omstilling, ikke bør afvente processen med
udstedelse af en ny havplan, forslag til havplan eller ændring af havplanen,
bl.a. på grund af deres midlertidige varighed. Selvom tilladelse til
arealanvendelsen skulle være i overensstemmelse med et forslag til ændring
af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren, vil det kunne være
i strid med havplanen, hvorfor sektormyndigheden vil skulle afvente
udstedelsen af ændringen, før der kan gives tilladelse. Dette kan være en
tidsmæssig langvarig proces, der vil kunne forsinke eller i værste fald hindre
forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger.
Det foreslås derfor at indsætte en ny
§ 16 a,
som giver mulighed for, at
erhvervsministeren på baggrund af anmodning fra en statslig myndighed,
kan fravige havplanen, forslag til havplan og ændring af havplanen for så
vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at tillade arealanvendelser
med henblik på forskning, udvikling eller test i maksimalt 4 år.
Den foreslåede ændring giver erhvervsministeren mulighed for på baggrund
af en anmodning fra en sektormyndighed på visse betingelser at meddele en
midlertidig dispensation fra havplanen, forslag til havplan eller ændringer
af havplanen, selvom dispensationen er i strid med bestemmelserne i planen
med henblik på at smidiggøre processen for arealanvendelse med henblik
på forskning, udvikling eller test.
Med forskning, udvikling eller test menes anvendelser af arealet, der har
som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller
tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer,
eller der har som mål at opnå ny viden til gavn for flere eller med det formål
at udvikle nye eller væsentlig forbedrede produkter, produktionsmetoder
eller tjenesteydelser. Med forskning, udvikling og test menes endvidere, at
der er tale om arealanvendelser, der endnu ikke er på kommercielt niveau.
Side 45/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det kan f.eks. være grundforskning, der indebærer eksperimentelt eller
teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om
de grundlæggende årsager til fænomener og observerbare forhold uden
direkte kommerciel anvendelse for øje.
Hvad der konkret udgør arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling eller test med henblik på grønne løsninger vil afhænge af
sektorlovgivningen. Det kan tænkes, at det ikke i alle tilfælde vil være
defineret i sektorlovgivningen. I så tilfælde er det vurderingen, at det vil
fremgå af praksis og/eller vejledning eller bekendtgørelse på
sektormyndighedens område. Det er således sektormyndigheden, der skal
foretage vurderingen af, om arealanvendelsen opfylder kravene til at blive
betragtet som forskning, udvikling eller test.
Som eksempler på arealanvendelser m.v., der omfattes af den forslåede § 16
a, kan nævnes arealanvendelse til test af vedvarende energianlæg på havet,
med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter og
processer, som er omfattet af § 22 a i lov om vedvarende energi.
Bestemmelsen har til formål at muliggøre, at arealer kan udnyttes i en
tidsbegrænset periode. Der bør uanset tidsbegrænsningen udvises
tilbageholdenhed med anvendelsen af dispensationsadgangen, idet der er
tale om en undtagelse til lovens almindelige regel om, at omfattende
ændringer kun kan foretages ved tilvejebringelse af ny havplan eller
ændring heraf, og den heraf følgende inddragelse af offentligheden.
Hvis den ønskede anvendelse har en længerevarende karakter, og
varigheden forventes at være mere end 4 år, kan der ikke meddeles
dispensation fra havplanen.
Det er således et kriterie, at sådanne dispensationer tidsbegrænses til
maksimalt 4 år, hvilket vil fremgå som vilkår i en dispensation. De 4 år
indbefatter enhver sagsbehandling, der måtte ligge hos sektormyndigheden
ifm. arealanvendelsen samt forberedelse og evt. oprydning af arealet,
således at anlæg m.v. er fjernet ved dispensationsperiodens udløb.
Derudover er det et kriterie, at arealanvendelsen tilsigter at understøtte og
fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og
biodiversitet.
Side 46/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Det er sektormyndigheden, som vil skulle kunne dokumentere, at
arealanvendelsen har til hensigt at støtte mål inden for klima, vedvarende
energi, natur, miljø og biodiversitet.
Det er desuden et kriterie, at arealet ikke forventes at skulle anvendes til det
eller de formål, som det i havplanen er udlagt til, eller at andre myndigheder
også har reelle ønsker om at anvende arealet, hvilket kræver at der bl.a.
bliver foretaget en myndighedshøring i forbindelse med en anmodning om
dispensation, jf. nærmere neden for. For områder, der benyttes af Forsvaret,
eller som ligger inden for Line-of-Sight af Forsvarets kyst- eller
luftvarslingsradarer,
meddeles
dispensation
efter
tilsagn
fra
forsvarsministeren.
Der er tale om en generel dispensation til anvendelse af området. Det vil dog
også fremgå som et vilkår i dispensationen, at sektormyndigheden i sin
enkeltsagsadministration på baggrund af dispensationen ikke kan meddele
tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, der ikke vil kunne fjernes eller på
anden måde vil medføre en permanent og væsentlig miljøpåvirkning af
området jf. miljølovgivningen. Anlæg eller arealanvendelser, der vil
medføre en permanent og væsentlig miljøpåvirkning af området, jf.
miljølovgivningen, skal dermed placeres i zoner udlagt til formålet i
havplanen.
Der vil kunne søges om dispensation inden for alle typer zoner i havplanen.
Dispensationsadgangen vil være møntet på alle de typer af sektorer og
interesser, hvortil der er udlagt udviklingszoner i havplanen, herunder
forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vedvarende energi, havbrug,
skaldyrsopdræt m.v.
Det vil være den relevante sektormyndighed, der ønsker at udnytte et areal,
som ikke i havplanen er udlagt til formålet, der vil skulle anmode om
dispensation til at fravige havplanen til forskning, udvikling eller test med
henblik på grønne løsninger. Sektormyndigheden er dog ikke forpligtet til
at søge om dispensation fra havplanen, ændring af havplanen eller forslag
til havplan. Sektormyndigheden bør derfor foretage en indledende vurdering
af, om der bør søges om dispensation.
Sektormyndigheden vil i forbindelse med anmodningen således skulle
redegøre for, hvorfor havplanen, forslag til havplan eller ændring af
havplanen bør fraviges ved dispensation.
Side 47/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Sektormyndigheden har tillige en forpligtelse til at sikre, at der ikke
reserveres havområder i større geografisk udstrækning og længere
tidsmæssig varighed end nødvendigt i henhold til de formål, som ligger bag
anmodningen om dispensation.
Det vil være op til erhvervsministeren at vurdere, om der for det konkrete
areal skal meddeles dispensation. Erhvervsministeren foretager sin
vurdering ud fra en afvejning af de hensyn, der ligger bag arealudlægget, og
sektormyndighedens anmodning om midlertidig dispensation.
Ved vurdering af om midlertidig dispensation skal meddeles, vil
erhvervsministeren lægge vægt på, at sektormyndigheden har foretaget
afvejningen af hensynet med planlægningen i havplanen for det konkrete
område over for hensynet til muligheden for at kunne tillade
arealanvendelse til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne
løsninger. Med henblik herpå vil erhvervsministeren foretage en høring af
de øvrige berørte ministre, som havplanen er vedtaget i samråd med,
ligesom der vil blive foretaget en høring af andre relevante offentlige
myndigheder samt i særlige tilfælde en offentlig høring.
Erhvervsministeren vil også tage stilling til, om dispensationen er forenelig
med de overordnede mål og hensyn med havplanen, herunder som de
fremgår i havplanloven og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning.
Erhvervsministeren vil således bl.a. vurdere, om dispensation vil tage
hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt
sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst på havet
under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme
sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. lovens
§ 5, stk. 1.
Der vil ikke kunne gives dispensationer, der strider mod forpligtelser, der
følger af EU-retten, herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver
(habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne), vandrammedirektivet samt
havstrategiens miljømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af
havstrategiområder.
Side 48/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Erhvervsministeren vil ikke foretage en vurdering af eventuelle konkrete
ansøgninger om tilladelse til anvendelse af området. Denne sagsbehandling
er fortsat henlagt sektormyndigheden.
Dispensationen er en fravigelse af havplanens arealudlæg og ikke af de
overordnede mål og hensyn med havplanen.
Det vil ikke være muligt at forlænge en dispensation udover 4 år. Der vil i
tilfælde af forlængelse af dispensationen blive foretaget en fornyet
myndighedshøring og i særlige tilfælde offentlig høring. Der vil desuden
blive foretaget en fornyet vurdering af anmodningen om forlængelse.
Såfremt sektormyndigheden vurderer, at området er særligt egnet til mere
varigt at fremskynde arealanvendelse på sektormyndighedens område og
derfor skal kunne anvendes i mere end 4 år, bør sektormyndigheden
overveje, om området i stedet bør udpeges til formålet i forbindelse med en
ændring af havplanen.
En dispensation vil fravige havplanen og evt. efterfølgende forslag til
havplan eller ændringer af havplanen. Udlæg i området vil derfor skulle
respektere dispensationen under dens varighed. Det øvrige, oprindelige
plangrundlag gælder stadig.
Dispensationen fra havplanen udstedes af en statslig myndighed, dvs.
erhvervsministeren, til en anden myndighed, dvs. sektormyndigheden.
Dispensationen omhandler alene den overordnede mulighed for at anvende
det pågældende areal til midlertidig forskning, udvikling eller test.
Dispensationen giver sektormyndigheden mulighed for f.eks. at meddele
tilladelse til konkrete forsknings-, udviklings- eller testaktiviteter eller
projekter, forudsat at betingelserne i sektormyndighedens egen lovgivning
er opfyldt. Dispensationen fra havplanen medfører således ikke i sig selv en
rettighed for virksomheder eller sektorer. Rettigheden opstår først, hvis
sektormyndigheden meddeler tilladelse til det ansøgte, og det påhviler
sektormyndigheden som den myndighed, der meddeler tilladelse til det
ansøgte, at vurdere, om EU’s statsstøtteregler overholdes.
Det påhviler endvidere sektormyndighederne som tilladelsesmyndighed at
overholde øvrig gældende lovgivning og at vurdere, om forpligtelser, der
følger af EU-retten, herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver
(habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne) og vandrammedirektivet,
overholdes.
Tilsvarende
skal
sektormyndighederne
som
Side 49/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
tilladelsesmyndighed
overholde
havstrategiens
miljømål
indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder.
Dispensationer vil fremgå af havplan.dk.
og
Erhvervsministerens tilsidesættelse af havplanens arealudlæg på baggrund
af en konkret vurdering i medfør af lov om maritim fysisk planlægning kan
ikke påklages, men kan prøves ved domstolene.
Arealanvendelser, der har en videregående karakter, f.eks. hvis det ikke har
den fornødne midlertidige karakter, enten fordi det tidsmæssigt er
længerevarende eller fordi det vil efterlade en permanent og væsentlig
miljøpåvirkning af området jf. miljølovgivningen, må afvente
tilvejebringelsen af en ny plan eller forslag til ændring af plan, hvor de vil
indgå i helhedsvurderingen af planlægningen med henblik på, om de skal
indgå i en ny plan eller forslag til ændring af plan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit
2.4.
Til nr. 4 og 5.
Efter § 14 i lov om maritim fysisk planlægning er der tilknyttet midlertidige
retsvirkninger til havplanen, forslag til havplan og ændringer af havplanen,
der er offentliggjort af erhvervsministeren, således at statslige og
kommunale myndigheder i udgangspunktet ikke må meddele tilladelser
eller vedtage planer (sektorplaner), der er i strid med disse.
Efter § 22, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning, kan spørgsmålet om,
hvorvidt en afgørelse om meddelelse af tilladelse eller endelig vedtagelse af
en plan er i strid med havplanen eller forslag til havplan, jf. § 14, påklages
efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen eller planen er
meddelt henholdsvis vedtaget i henhold til.
I det omfang lovgivningen alene giver adgang til at klage over tilsidesættelse
af procedureregler, vil det desuagtet være muligt at klage over, at en
tilladelse er givet eller en plan er vedtaget i strid med havplanen, jf. stk. 2.
Det fremgår af de specielle lovbemærkninger til § 22, jf. Folketingstidende
2015-2016, A, L 131 som fremsat, side 30, at det forudsættes, at den
myndighed, der har meddelt en tilladelse m.v. i strid med havplanen eller
forslag til havplan, påser, at forholdet lovliggøres efter bestemmelserne i
den lov, som indeholder hjemlen til den pågældende afgørelse.
Side 50/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
Med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås, at erhvervsministeren kan dispensere
fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af
havplanen til anlæg eller arealanvendelser med henblik på forskning,
udvikling eller test, hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 4 år.
Med forslaget vil der midlertidig kunne fraviges fra havplanen, forslag til
havplan eller ændringer af havplanen, selvom anvendelsen er i strid med
bestemmelserne i planen.
Idet der er tale om en fravigelse af havplanen, forslag til havplan eller
ændringer af havplanen, vil det i tilfælde af, at der er meddelt dispensation
ikke være relevant at påse, om tilladelsen er i overensstemmelse med disse.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om, hvorvidt en
afgørelse om meddelelse af tilladelse er i strid med en af erhvervsministeren
meddelt dispensation, jf. § 16 a, også kan påklages efter
klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen er meddelt i henhold
til, selvom lovgivningen, som tilladelsen er meddelt i henhold til, alene giver
adgang til at klage over tilsidesættelse af procedurereglerne.
Da der er tilknyttet midlertidige retsvirkninger til havplanen, forslag til
havplan og ændringer af havplanen, der er offentliggjort af
erhvervsministeren, vurderes det desuden hensigtsmæssigt, at det kan
påklages, om en tilladelse er i strid med alle disse.
Det foreslås på den baggrund tilføjet, at
§ 22, stk. 1,
i lov om maritim fysisk
planlægning også omfatter ændringer af havplanen og den af
erhvervsministeren meddelt dispensation efter § 16 a.
I forlængelse heraf foreslås det tilføjet i
§ 22, stk. 2,
at i det omfang den i
stk. 1 omhandlede lovgivning alene giver adgang til at klage over
tilsidesættelse af procedureregler, vil det desuagtet være muligt at klage
over, at en tilladelse er givet i strid med ændring af havplanen, forslag til
havplan eller en af erhvervsministeren meddelt dispensation.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2025.
Til § 4
Lov om beskyttelse af havmiljøet gælder som udgangspunkt ikke for
Færøerne og Grønland, men kan helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne
Side 51/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
UDKAST
og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås, at nærværende ændringslov ikke skal gælde eller sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
Til § 4
Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Det
foreslås at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2.
Loven § 1 gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men
kan helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Side 52/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0053.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om beskyttelse af havmiljøet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.
februar 2024, som ændret ved § 1 i
lov nr. 463 af 15. maj 2017,
foretages følgende ændring:
»Kapitel 11 a
Havnaturfonden
§ 37 b.
Miljøministeren etablerer
Havnaturfonden som en enhed i
Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Stk. 2.
Havnaturfondens aktiviteter
har til formål at bidrage til
beskyttelsen
af
arter
og
genopretning af økosystemer i
havet.
Stk.
3.
Havnaturfonden
gennemfører følgende aktiviteter:
1) Konkrete
naturgenopretningsprojekter
på havet.
2) Udførelse af evidensbaseret
forskning.
3) Indsamling af ny viden og
systematisering
af
eksisterende viden om
naturgenopretning
og
sameksistens mellem natur
og udbygning af vedvarende
energi på havet.
Side 53/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0054.png
UDKAST
4) Kortlægning af områder til
naturgenopretning i det
danske havareal.
5) Udvikling
af
digital
infrastruktur til lagring og
udstilling af miljødata, og et
værktøj til gennemførelse af
økosystemanalyser.
Stk. 4.
Miljøministeren udvælger
naturgenopretningsprojekter
på
havet, jf. stk. 3, nr. 1, som vurderes
at være omkostningseffektive, som
har en positiv effekt for havnaturen
og for hvilke der i videst mulige
omfang kan sandsynliggøres en
langvarig effekt.
Stk. 5.
Miljøministeren evaluerer
effekten
af
Havnaturfondens
naturgenopretningsprojekter, jf. stk.
3, nr. 1.
Stk. 6.
Kortlægning af områder til
naturgenopretning i det danske
havareal, jf. stk. 3, nr. 4, skal
bidrage
til
at
klarlægge
genopretningsbehovet i dele af det
danske havareal, der ikke er
omfattet af stk. 7 og hvor
forekomsten
af
forskellige
naturtyper og den konkrete tilstand
ikke er velkendt.
Stk. 7.
Miljøministeren udvælger
konkrete
naturgenopretningsprojekter
i
områderne Lillebælt, Sydfynske
Øhav, Storebælt, Samsø Bælt,
Sejerø Bugt, havet ved Sjællands
Nordkyst og Østkyst samt havet
omkring Møn, indtil der er
tilvejebragt
viden
om
genopretningsbehovet i dele af det
Side 54/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0055.png
UDKAST
danske
havareal,
hvor
genopretningsbehovet
ikke er
kendt, jf. stk. 3, nr. 4, jf. stk. 6.
Stk. 8.
Miljøministeren fastsætter
nærmere regler om gennemførelse
af aktiviteter omfattet af stk. 3,
herunder om udvælgelse og
gennemførelse af projekter samt
indsamling og videregivelse af
viden.
§ 37 c.
Miljøministeren nedsætter et
rådgivende
udvalg
til
Havnaturfonden med henblik på at
rådgive ministeren om fondens
aktiviteter, jf. § 37 b, stk. 3.
Stk. 2.
Miljøministeren udpeger
medlemmerne af det rådgivende
udvalg til Havnaturfonden efter
forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter
regler om det rådgivende udvalg,
herunder en forretningsorden for
udvalget.«
§2
I lov
om
maritim
fysisk
planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 400 af 6. april 2020, som ændret
ved § 5 i lov nr. 782 af 4. maj 2021,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »§§ 15 og
§ 14.
Bortset fra de i §§ 15 og 16
16« til: »§§ 15, 16 og 16 a«, og som
nævnte tilfælde må statslige og
2. pkt.
indsættes:
kommunale myndigheder ikke
Side 55/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0056.png
UDKAST
efter anden lovgivning vedtage
planer om eller meddele tilladelse
m.v.
til
anlæg
eller
arealanvendelser, der er i strid med
havplanen eller er i strid med et
forslag til havplan eller ændringer
af havplanen, der er offentliggjort
af erhvervsministeren.
Stk. 2.
Retsvirkningen af forslag til
havplan og ændring af havplanen
efter stk. 1 bortfalder, hvis
erhvervsministeren beslutter, at
forslaget ikke skal gennemføres,
dog senest 2 år efter afslutningen
af den offentlige høring.
»Offentlige myndigheder kan afslå
en ansøgning om tilladelse til anlæg
eller arealanvendelse, der er i strid
med havplanen.«
2.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter »stk.
1«: », 1. pkt.,«.
3.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16 a.
Erhvervsministeren kan, på
baggrund af en anmodning om
dispensation
fra
en
statslig
myndighed,
dispensere
fra
bestemmelser i havplanen, forslag
til havplanen eller ændringer af
havplanen
til
anlæg
eller
arealanvendelser med henblik på
forskning, udvikling eller test, som
er tidsbegrænset til maksimalt 4 år.
«
4.
I
§ 22, stk. 1,
indsættes efter »med
havplanen«: », ændring af havpla-
nen«, og efter »jf. § 14,« indsættes:
»eller med en af erhvervsministeren
meddelt dispensation, jf. § 16 a,«.
5.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes efter
»havplanen«: », ændring af
havplanen, forslag til havplan eller
en af erhvervsministeren meddelt
dispensation.«
§ 22.
Spørgsmålet om, hvorvidt en
afgørelse om meddelelse af
tilladelse eller endelig vedtagelse
af en plan er i strid med havplanen
eller forslag til havplan, jf. § 14,
kan
påklages
efter
klagebestemmelserne
i
den
lovgivning, som tilladelsen eller
planen er meddelt henholdsvis
vedtaget i henhold til.
Stk. 2.
I det omfang den i stk. 1
omhandlede lovgivning alene
giver adgang til at klage over
tilsidesættelse af procedureregler,
vil det desuagtet være muligt at
klage over, at en tilladelse er givet
eller en plan er vedtaget i strid med
havplanen.
Side 56/57
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Lovudkast: Udkast til lovforslag om Havnaturfonden og Havplanen, fra miljøministeren
2942536_0057.png
UDKAST
Side 57/57