Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 124
Offentligt
2940786_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 436
Den 6. februar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 344 (MOF alm. del) stillet 10. januar 2024 efter ønske fra
Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 344
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren påtænker at arbejde for at stramme kravene til
eller helt forbyde anvendelsen af MI (methylisothiazolinone) og MCI (methylchloroisothiazolinone)
henset til stoffernes stærkt og livsvarigt allergifremkaldende egenskaber?”
Svar
På grund af methylisothiazolinons (MI) og methylchloroisothiazolinons (MCI) allergifremkaldende
egenskaber er der allerede stramme krav for anvendelsen af stofferne i en lang række produkter.
MI og MCI reguleres generelt efter biocidforordningens regler, og derfor skal stofferne som
udgangspunkt være godkendt i EU. En godkendelse gives i udgangspunktet kun, såfremt det er
vurderet, at et stof ikke udgør en uacceptabel risiko. Blandingen af MI og MCI er godkendt som et
biocidaktivstof. I godkendelsen er der på baggrund af de allergifremkaldende egenskaber stillet særlige
betingelser for i hvilke koncentrationer, stoffet må findes i produkter til forbrugerne.
Biocidforordningen er under indfasning, og derfor må nogle aktivstoffer i dag stadig anvendes uden
godkendelse. Det gælder for MI til brug som konserveringsmiddel i produkter, f.eks. maling og
rengøringsmidler. Vurderingen af stoffet forventes færdiggjort i de kommende år. Godkendelserne skal
revurderes efter en årrække, og de kan også tages op før tid, hvis der kommer nye oplysninger, som
giver anledning til væsentlig bekymring.
Der er fastsat krav for anvendelsen af stofferne i kosmetiske produkter i kosmetikforordningen.
Kosmetikforordningen tillader ikke brugen af hverken MI eller MCI i produkter, der bliver på kroppen
(fx cremer) eller i vådservietter. For produkter, der vaskes af, er MI samt blandingen af MI og MCI
tilladt ved meget lav koncentration (0,0015%). I legetøj til børn under tre år, og i legetøj, der er
beregnet til at komme i munden, er anvendelsen af stofferne forbudt.
Herudover har forskning
1
fra Videncenter for Allergi vist, at restriktionerne af MI har været effektive,
og at der derfor er færre, der udvikler allergi overfor stoffet
og at kurven over nye tilfælde forsat er
nedadgående. Videncenteret forsker stadig i MI og MCI og forventer at offentliggøre nye resultater i
løbet af 2024. Miljøministeriet orienterer udvalget om resultaterne, når de publiceres.
Med udgangspunkt i ovenstående, og idet der allerede er regulering af MI og MCI, og at yderligere
regulering er på vej i takt med biocidforordningens indfasning, påtænker jeg ikke at iværksætte
1
https://www.videncenterforallergi.dk/epidemien-med-kontaktallergi-overfor-methylisothiazolinone-en-
opgoerelse-over-danske-patienter-lappetestet-fra-2005-til-2019/
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om de seneste resultater fra Videnscenter for Allergi om anvendelsen af methylisothiazolione, fra miljøministeren
yderligere stramninger af kravene for anvendelsen af MI og MCI. Miljøministeriet vil selvfølgelig følge
med i, om den positive udvikling mod færre allergitilfælde efter, at kosmetikreglerne blev skærpet,
bekræftes af de nye resultater fra Videncenter for Allergi.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
2