Til Folketingets udvalg for Miljø- og fødevarer
v. formand, Hans Kristian Skibby
Med henvisning til DR program Jorden kalder
–
Fuglene forsvinder, vil vi gerne henvende os til udvalget i et forsøg på at
få udvalgets hjælp til fremadrettet at få så meget biodiversitet i agerlandet som overhovedet muligt for de penge, som
der bliver stillet til rådighed.
Overordnet er det vigtigt at forstå, at agerlandsarterne (som alle er klar over er gået meget tilbage) lige fra det mindste
insekt til firben, lærke, vibe, agerhøne og hare gennem et par årtusinder har knyttet deres livscyklus til de dyrkede
marker og skal have alle deres fornødenheder som føde skjul og ynglemuligheder dækket i de marker og i det område,
hvor de nu engang har slået sig ned.
Dem kan man ikke hjælpe ved store naturgenopretningsprojekter mange kilometer borte eller ved at leje fjernbrak i et
andet sogn. Det hjælper ikke viben på Lolland, at landmanden har lejet 30 ha fjernbrak ved Hvide Sande.
Vi er en lille klub med under 200 melemmer, som nu på tredje år arbejder med denne problemstilling i et naturprojekt -
Mere natur i agerlandet - hos 30 lodsejere med i alt mere end 5.000 ha i Skive og Viborg Kommuner. Projektet sker i
samarbejde med rådgivningsvirksomheder og organisationer, og det støttes af kommuner, fonde og foreninger.
Vil man vide mere om vores projekt, kan jeg henvise til vores årsrapport for 2023, der kan findes via dette link.
https://www.midtjyskjagthundeklub.dk/post/%C3%A5rsrapport-2023.
Når man læser hovedpunkterne i den nye EU-forordning om natur og biodiversitet og aftalen i den grønne trepart, er
det sød musik i ørerne på os, der bruger meget af vores tid på at finde løsninger, der kan forbedre levevilkårene for
agerlandsfaunaen og dermed være med til at skabe større biodiversitet i det åbne land og i dyrkningsfladen.
Desværre støder vi alt for ofte på, at regler udarbejdet af forskellige styrelser gør det meget besværligt at få etableret
de løsninger, som vil have den største effekt. Det fører desværre ikke så sjældent til, at landmændene vælger de
nemmeste løsninger, som så oftest også er dem, der giver mindst på biodiversitetskontoen.
Et godt eksempel på den nemme løsning er dette forårs mange ny-anlagte arealer med bestøverbrak, fordi man i en
presset situation kunne får en ganske betydelig ekstra hektarstøtte for etablering af arealerne under
biodiversitetsordningen.
Naturligvis er der biodiversitet i blomstermarkerne i form af en masse vingede insekter, men for alle jordrugende fugle
hører effekten hurtigt op. Ca. 50
–
60 dage efter udsåning er plantevæksten så høj og tæt, at den lukker. Der bliver koldt
og mørkt og tæt i bunden, med det resultat, at de jordrugende fugle som f.eks. vibe, sanglærke og agerhøne ikke har
gavn af arealerne.
Hele indrapporteringen giver også problemer i forhold til at få de bedste løsninger, når der skal markeres præcist på
markkort eller for småbiotopers vedkommen i særskilt kortlag. Sidstnævnte, som burde være EU's og samfundets gave
til agerlandsfaunaen, anvendes stort set ikke, da der er bundet en lang række helt uforstående regler for, hvad man må
og ikke må, i halen på småbiotoperne.
Hvis vi skal komme med et godt bud på, hvad det virkelig er, vi har brug for, hvis agerlandsarterne for alvor skal
tilgodeses, kan vi nævne to hovedelementer.
1. Permanente landskabselementer. Det danske landskab har mistet i tusindvis af disse de seneste 50 år, hvorfor tiltag
som mindre krat med lave buske, eller insektvolde vil have en yderst positiv effekt på mange arter i det åbne land.