Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 108
Offentligt
2935840_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål J
I Limfjorden har NGO’en North
Nature hentet 1.300
spøgelsesnet op på land, der var efterladt på bunden af fjorden.
De estimerer, at der er stadig er mindst 5.000 efterladte net
tilbage i Limfjorden. Limfjordsrådet har modtaget
indberetninger fra dykkerforeninger og andre frivillige om
mere end 400 net på bunden af de danske farvande uden for
Limfjorden. Dertil har DTU Aqua estimeret, at der ligger
omkring 49.000 spøgelsesnet i alle danske farvande. På trods
af det har danske erhvervsfiskere kun indberettet om 18 tabte
fiskeredskaber i perioden 2020-2024, selvom det i hele
perioden har været lovpligtigt for erhvervsfiskere at indberette
om tabte redskaber jf. ministerens svar i MOF alm. del
–
spørgsmål 1068. Hvad er ministerens holdning til, at der er så
stor en uoverensstemmelse imellem indberetninger fra
erhvervsfiskere, fund og estimater? Der henvises til artiklerne
”Folk grinede og troede ikke på dem. Efter 1300 fund er der
ingen, der griner mere”, Nordjyske.dk, den 10. august 2024,
”Limfjorden er Hjemsøgt af Spøgelsesnet”, Limfjordsrådet,
2024 og rapporten ”Ghost nets in Danish waters”, DTU Aqua
Report no. 394-2021, National Institute of Aquatic Resources,
Technical University of Denmark.
Samrådsspørgsmål K
Vil ministeren tage initiativ til at lave et pantsystem, en
mærkningsordning og/eller en sanktionsordning med henblik
på at forebygge, at fiskenet bliver efterladt på bunden af vores
farvande?
Samrådsspørgsmål L
Hvordan mener ministeren, at vi skal få lokaliseret og
opsamlet de spøgelsesnet, der ligger i danske farvande, som
dræber både fisk og havpattedyr og med tiden bliver nedbrudt
til mikroplast?
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Regeringen deler ønsket om et renere hav fri for
spøgelsesnet. For ligesom plastik og andet affald
ikke hører til i naturen på land, hører spøgelsesnet
og andet affald heller ikke til i havet.
DTU Aqua’s
seneste kortlægning
fra 2020 og 2021
viser, at man ville fange ca. 49.ooo efterladte net
eller net-stykker, hvis hele det danske farvand blev
gennemsøgt.
Det er et problem af to grunde:
For det første
fortsætter de her net med at fiske.
Hvis de mistes på sandbunden, vil nettene ofte rulle
sig sammen på havbunden og fortsætte med at fange
fladfisk og krebsdyr, som bevæger sig på bunden.
Hvis nettene derimod mistes på rev eller skibsvrag,
kan de forblive udspændt og i længere tid
”fiske”
fisk, fugle, marsvin og sæler.
Rev og skibsvrag tiltrækker masser af marine dyr,
som søger føde og skjul, men altså kan ende med at
sidde fast og dø i de efterladte garn.
Det andet
store problem er, at mistede
fiskeredskaber er marint affald i vores farvande
–
og
at de her net primært er lavet af plastik. I Danmark
lever vi ikke op til god miljøtilstand i de danske
områder
–
heller ikke hvad angår marint affald på
vores strande eller havbund.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0003.png
TALEPAPIR
Ser vi på tallene i den nationale overvågning for
marint affald kan vi se, at en fjerdedel af det affald,
der skyller i land på strandene langs Nordsøen og
Skagerrak er fiskerirelateret. På europæisk plan
anslås en tredjedel af det marine affald i havet at
stamme fra fiskeriet.
De efterladte fiskeredskaber bliver gradvist
nedbrudt og resulterer i mikroplast, der spreder sig i
havmiljøet. Det er et problem, vi endnu ikke fuldt ud
kender omfanget eller effekterne af.
I sidste uge deltog jeg i biodiversitetsmøde i
Columbia
–
COP16
–
og her havde jeg muligheden
for at have en diskussion om plastik med FN’s
generalsekretær. Han påpegede, at hvis vi fortsætter
den plastikforurening, der sker nu, vil vi i 2050 have
mere plastik end fisk i verdenshavene. Vi kender
ikke effekten af det problem, men det kan anses at
være ganske alvorligt, og vi er derfor nødt til at se
på, hvordan vi løser bedre end i dag.
Derfor er der også tale om et problem, som vi bliver
nødt til at se videre på, hvordan vi bedst løser.
Og som jeg synes, vi skal drøfte nærmere i de
kommende forhandlinger om fremtidens fiskeri. Jeg
vil derfor heller ikke i dag lægge mig fast på præcist
hvilke greb, vi bør tage, da jeg mener, vi bør tage det
sammen ved forhandlingsbordet med Folketingets
partier.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0004.png
TALEPAPIR
Jeg bliver i det første spørgsmål spurgt til
min
holdning til, at der er uoverensstemmelse imellem
på den ene side indberetninger fra erhvervsfiskere
for tabte fiskeredskaber og på den anden side fund
og estimater for tabte fiskeredskaber.
Erhvervsfiskerne har siden 1992 haft pligt til at
indberette tabte fiskeredskaber til Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen. Dette krav har først været
gældende for fritidsfiskere fra august 2023.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har oplyst, at der i
perioden 2020-2024 er indberettet 18 tabte
erhvervsfiskeredskaber og 41 tabt af fritidsfiskere i
de indre danske farvande.
Når DTU Aqua estimerer, at der er 49.000 net eller
net-stykker, er der tale om net eller stykker af net,
der er akkumuleret over lang tid.
Ifølge DTU Aqua er meget af det net, der ligger i
vandet i fx Limfjorden eller ved Bornholm, af ældre
dato og fra fiskeriets storhedstid for ca. 30 år siden.
Meget er derfor tabt inden, der kom en
registreringspligt.
DTU peger også på, at der kan være en
underestimering af tallene inden for garnfiskeriet,
men peger samtidigt på, at antallet af
erhvervsfiskefartøjer er reduceret med 60 pct. over
de sidste 25 år. De konkluderer altså ikke, at der
nødvendigvis er en stor uoverensstemmelse mellem
indberetninger og virkeligheden.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0005.png
TALEPAPIR
Manglende viden om pligten til at indberette eller
manglende erfaring, når net fx skal fiskes op
–
fx
hos nye og uerfarne fiskere - kan dog potentielt øge
risikoen for, at redskaber mistes og antallet af
spøgelsesnet derved øges.
Dertil har fritidsfiskerne
–
som tidligere nævnt
–
kun haft forpligtelsen til at indberette mistede
redskaber siden 2023.
Det er selvfølgelig afgørende, at fiskerne kender til
pligten om indberetning
–
og at indberetningen af
tabte fiskeredskaber er en helt naturlig del af deres
praksis.
Jeg bliver også spurgt til,
om jeg vil tage initiativ til
at lave et pantsystem, en mærkningsordning
og/eller en sanktionsordning.
Der er allerede i dag en
mærkningsordning.
Der er
krav om mærkning af både erhvervsfiskernes og
fritidsfiskernes redskaber. De skal mærkes med
gyldigt fiskerinummer, navn og adresse, så
fiskerikontrollen kan se, hvem der ejer
fiskeredskabet, hvis de finder det ude i havet.
Det giver fiskerikontrollen mulighed for
sanktionering, hvis et fiskeredskab findes efterladt
uden at være indberettet. Jeg skal for god ordens
skyld nævne, at det er regler, der hører under
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0006.png
TALEPAPIR
Med hensyn til spørgsmålet om et
pantsystem
mener jeg ikke, vi skal indføre sådan et på
nuværende tidspunkt. Men jeg er åben for idéer og
vil meget gerne diskutere det videre og høre plusser
og minusser.
Blandt andet er mange net så dyre, at mange
erhvervsfiskere reparerer på dem i årevis
–
der kan
altså gå mange år fra, at en fisker køber et nyt net til,
at han får behov for at aflevere et net tilbage og få
udbetalt pant fra producenten.
Men der er allerede igangsat initiativer for
håndteringen af brugte fiskeredskaber. Fra 1. januar
2025 træder et nyt udvidet producentansvar for
fiskeredskaber i kraft. Det betyder, at producenter af
fiskeredskaber skal afholde omkostninger til
affaldshåndtering af udtjente redskaber.
Konkret i Danmark betyder det, at erhvervsfiskere
uden omkostninger kan aflevere affald
–
dvs.
udtjente eller ødelagte fiskeredskaber
–
på 16 havne
i Danmark.
Producenter af fritidsfisker- og lystfiskerudstyr er
fra 1. januar forpligtet til at etablere ordninger, hvor
de tager deres egne produkter tilbage, når de er
blevet til affald. Det kan de vælge at gøre ved fx brug
af pant-ordninger eller andre økonomiske
incitamenter.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0007.png
TALEPAPIR
Producenterne skal også betale til en
oplysningsindsats målrettet fiskerne om, at
fiskeredskaberne skal retur
–
ikke efterlades i
naturen eller i havet.
Det udvidede producentansvar er EU-regler, hvorfor
en fælles europæisk indsats forhåbentlig også vil
forebygge forekomst af spøgelsesnet, som ender i de
de danske farvande, men stammer fra andre lande.
Jeg bliver også spurgt til,
hvordan jeg mener, vi skal
få lokaliseret og opsamlet de spøgelsesnet, der
findes derude i dag.
Vi ved generelt alt for lidt om vores havbund. Derfor
har vi også i aftalekredsen for Havnaturfonden afsat
en hel del midler til netop mere kortlægning.
Igennem denne kortlægning får vi ikke kun viden
om naturtyper, men også om, hvad der ellers
observeres på havbunden. Både vrag, affald og
biodiversitet.
Derudover er der en stor lokal viden om, hvor
spøgelsesnettene og vragene er.
Jeg synes derfor, at vi skal fortsætte med at støtte de
gode projekter, som gør en kæmpe indsats for at få
ryddet op derude.
I august hev en enkelt fisker på få uger 45 kilometer
spøgelsesnet op af Limfjorden. Det er siden blevet til
opfiskning af i alt 1300 spøgelsesnet, som
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Miljøministerens talepapir fra samrådet 6/11-24 om fiskenet og spøgelsesnet
2935840_0008.png
TALEPAPIR
foreningen North Nature har stået bag, og som
spørgeren også henviser til i sit spørgsmål.
Jeg noterer mig, at at foreningen forventer at kunne
gøre hele Limfjorden fri for spøgelsesnet for de 4
mio. kr., som de har fået gennem EHFAF-
programmet [Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond], som finansieres af staten og EU.
For perioden 2021-2024 er der i EHFAF-
programmet afsat 12 mio. kr. til tiltag om fjernelse
og forebyggelse af spøgelsesnet.
Jeg mener, at det er et godt eksempel på, at vi skal
fortsætte med at støtte, at spøgelsesnet bliver fisket
op der, hvor problemerne for alvor er. Herudover
fisker Fiskeristyrelsen i gennemsnit ca. 1000 tabte,
efterladte og ulovligt opsatte redskaber op årligt.
Inden længe skal regeringen forhandle fremtidens
fiskeri og herunder det næste EHFAF-program med
alle de partier, der vil.
Så hvis I er enige, så synes jeg, som jeg også var inde
på indledningsvist, at vi skal bære dette vigtige
spørgsmål ind i de kommende fiskeriforhandlinger
for at sikre fortsat mulighed for finansiering til
konkrete tiltag.
8