MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 105
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

MOF Alm.del - Bilag 105

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om

skove og lov om Den Danske Klimaskovfond

(Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med hen-

blik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfri-

ster for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byg-

geri til friluftsliv i fredskov m.v.)

§1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024,

som ændret ved [§ 1

i] lov nr. … af …):

§ 69, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »-18«, og

2. pkt.

ophæves.

§ 71, stk. 3,

indsættes efter »beføjelser«:», og vedrørende genopretning

af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer”.

§ 71, stk. 4, nr. 7,

ændres »§§ 15-18« til: »§ 15«.

§2

I lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljø-

målsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 46, stk. 1,

affattes således:

”Ministeren

for Grøn Trepart reviderer Natura 2000-planen i forlængelse af

udarbejdelse af naturgenopretningsplanen.”

§3

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 som senest

ændret ved lov nr. 614 af 11/06/2024, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det of-

fentlige friluftsliv, herunder spejderhytter, skovbørnehaver og lignende

byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv,«

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond, fra ministeren for grøn trepart

UDKAST

§ 11, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den of-

fentlige forsyning og infrastruktur, og«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§ 11, stk. 4,

indsættes efter »nr. 2«: » og 3«.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

Ministeren for Grøn Trepart reviderer Natura 2000-planen i forlængelse af

udarbejdelse af naturgenopretningsplanen.

§ 45, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) digital kommunikation, anvendelse af bestemte it-systemer, særlige

digitale formater og digital signatur el.lign. inden for lovens område, her-

under om at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold,

som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt,«.

§ 46, stk. 3,

ændres »her i landet af De Europæiske Fællesskabers for-

ordninger« til: »af EU-forordninger« og efter »lov« indsættes: », herunder

regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopret-

ning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer

§4

I lov om Den Danske Klimaskovfond, jf. lov nr. 2186 af 29. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »forbundet med«: »skovrejsning med

etablering af skovbryn og«.

§5

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Genopretningsforordningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.

Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og natur-

beskyttelsesloven

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3.3.

Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem

Den Danske Klimaskovfond

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

10.

11.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende na-

tionale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopretnings-

plan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om kla-

geadgang for at sikre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om æn-

dring af forordning (EU) 2022/869 (naturgenopretningsforordningen) samt

ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen.

Lovforslaget indeholder desuden bedre muligheder for etablering af anlæg

og byggeri til friluftsliv m.v. i fredskov og ophæver ministerens mulighed

for at ophæve eller reducere bygge- eller beskyttelseslinjer som følge af [re-

geringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten på forslag til

finanslov for 2025].

Derudover får Klimaskovfonden mulighed for at yde indkomstkompensa-

tion til lodsejere ved skovrejsning.

Det følger af kongelig resolution af 29. august 2024, at sagsområdet med

beskyttede områder mv. er overgået fra miljøministeren til ministeren for

Grøn Trepart. De ændringer, der indgår i lovforslaget, hører under ministe-

ren for Grøn Trepart.

2. Baggrund

2.1. Naturgenopretningsforordningen

Naturgenopretningsforordningen trådte i kraft d. 18. august 2024.

Medlemslandene skal efter forordningens artikel 16 senest den 1. september

2026 fremsende udkast til den første nationale genopretningsplan til Eu-

ropa-Kommissionen. Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner er re-

guleret i forordningens artikel 14, der i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen

UDKAST

af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv, og at

offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt

får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen, ligesom høringerne skal

overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af

27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning

på miljøet.

Forordningen indeholder ikke administrative regler for udarbejdelse af pla-

nen, dvs. de skal fastsættes nationalt.

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende

nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopret-

ningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om

klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen.

Forpligtelserne efter forordningen overlapper i et vist omfang med forplig-

telser efter naturdirektiverne uden dog at ophæve forpligtelser fra direkti-

verne. For at sikre overensstemmelse mellem Natura 2000-planlægningen

og de nye nationale genopretningsplaner tilpasses tidsfristerne for Natura

2000-planlægningen i miljømålsloven og skovloven til forordningens tids-

frister for udarbejdelse af genopretningsplaner, så Natura 2000-planerne kan

udarbejdes i forlængelse af genopretningsplanerne.

2.2. Politisk prioriteret opgavebortfald i staten: Forenkling af skovlo-

ven og naturbeskyttelsesloven

Det fremgår af [regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på forslag til finanslov for 2025], at regeringen vil reducere antallet

af ansatte i staten med 1.000 årsværk.

På Ministeriet for Grøn Treparts område foreslås det, at opgavebortfaldet

bl.a. skal omfatte opgaver vedr. hhv. dispensationer fra skovloven til etab-

lering af anlæg m.v. i fredskov og ophævelse eller reduktion af bygge- og

beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven. Det kræver ændringer af skov-

loven og naturbeskyttelsesloven.

2.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den

Danske Klimaskovfond

I Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 blev det aftalt mellem rege-

ringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødeva-

reforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Lands-

forening, at regeringen skal arbejde for, at der etableres en tilskudsmodel

for privat skovrejsning, hvor der afsættes ca. 20 mia. kr. frem mod 2045 til

UDKAST

tilskud til privat skovrejsning. I den kommende nationale tilskudsordning til

privat skovrejsning er kompensation for tabte indtægter forbundet med

skovrejsning indregnet i tilskudssatsen. Det giver anledning til en justering

af rammerne for Klimaskovfondens støtteforanstaltninger, således at fonden

får tilsvarende mulighed for at tilbyde indkomstkompensation til skovrejs-

ning.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Genopretningsforordningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1 Naturbeskyttelsesloven

Det følger af § 71, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 927 af 28. juni 2024 (herefter naturbeskyttelsesloven), at

”miljøministe-

ren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen [af EU-forord-

ninger] vedrørende forhold, der er omfattet af loven [, herunder regler om

kompetente myndigheders beføjelser]”.

Det følger af lovbemærkningerne til § 71, stk. 3, at forordninger gælder

umiddelbart i medlemslandene og derfor ikke kræver transformering til

dansk ret, men at der kan være behov for at fastsætte supplerende regler om

anvendelsen, bl.a. bestemmelser om straf for overtrædelse af forordnin-

gerne, jf. lovens § 89, stk. 3. Det bemærkes i øvrigt, at EU-retsakter på na-

turbeskyttelsesområdet fremover ligesom hidtil vil blive gennemført admi-

nistrativt, hvis der er hjemmel hertil i lovgivningen. I modsat fald vil de

blive gennemført ved den fornødne lovgivning, jf. Folketingstidende 1991-

92, tillæg A, spalte 1494.

Lovens § 71, stk. 3, er blevet ændret ved § 1 i lov nr. X, jf. Folketingstidende

2024 xxxx om supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen,

herunder om tilsyn, gebyr og konfiskation.

Det følger af lovbemærkningerne til ændringen af § 71, stk. 3, at det er Mi-

nisteriet for Grøn Treparts vurdering, at der er behov for et mere udtrykke-

ligt hjemmelsgrundlag for en række af de tilsynsbeføjelser, som er påkrævet

i henhold til skovrydningsforordningen, og hvortil de gældende tilsynsregler

og bemyndigelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven ikke har den for-

nødne klarhed. Derfor foreslås det, at bemyndigelsen i § 71, stk. 3, i natur-

beskyttelsesloven ændres således, at ministeren for Grøn Trepart bemyndi-

ges til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forord-

ninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder regler om

kompetente myndigheders beføjelser. Desuden foreslås det at foretage en

UDKAST

opdatering af EU-begreberne i ordlyden, så de gøres tidssvarende. Den fo-

reslåede ændring af bemyndigelsen vil medføre, at der skabes en udtrykke-

lig hjemmel til, at ministeren for Grøn Trepart kan fastsætte regler, som er

nødvendige for at administrere EU-forordninger i dansk ret vedrørende for-

hold, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder nærmere regler om

de kompetente myndigheders beføjelser med henblik på at sikre overhol-

delse af EU-forordninger, jf. Folketingstidende 2024-2025, tillæg A, side 6.

3.1.1.2. Miljømålsloven

Det følger af miljømålslovens § 36, at miljøministeren (nu ministeren for

Grøn Trepart) udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og

på havet, og af § 37, at miljøministeren udarbejder en Natura 2000-plan for

de internationale naturbeskyttelsesområder, dog ikke for arealer, der er om-

fattet af skovlovens regler om Natura 2000-skovplaner.

Det følger af lovens § 46, at miljøministeren (nu ministeren for Grøn Trepart

reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år. Regionsråd, kommunalbestyrelser

og statslige myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgiv-

ningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, jf. § 48.

3.1.1.3. Skovloven

Det følger af skovlovens § 14, at miljøministeren (nu ministeren for Grøn

Trepart) skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede,

fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det

følger endvidere af § 16, at miljøministeren (nu ministeren for Grøn Trepart)

skal fastsætte nærmere regler om proceduren for tilvejebringelse af de pla-

ner, der er nævnt i § 14, om planernes indhold samt om klage til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, og at planen revideres hvert 12. år.

Det følger af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren (nu ministeren for

Grøn Trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i

landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov.

3.1.2. Ministeriets for Grøn Treparts overvejelser

Genopretningsforordningens indhold går ud over naturbeskyttelseslovens

anvendelsesområde. Naturbeskyttelsesloven har bl.a. til formål at forbedre,

genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, mens genopret-

ningsforordningen også dækker genopretning af biologisk mangfoldige og

modstandsdygtige økosystemer. Genopretningsforordningen går også ud

UDKAST

over naturbeskyttelseslovens geografiske afgrænsning. Naturbeskyttelseslo-

ven gælder ikke generelt på havet, idet kun reglerne om fredning gælder på

havet og kun inden for søterritoriet, mens genopretningsforordningen også

generelt dækker havbunden, herunder deskriptorer om havbunden.

Der er i første omgang behov for at sikre hjemmel til at fastsætte supple-

rende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genop-

retningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt.

om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen. For at sikre over-

ensstemmelse mellem den eksisterende Natura 2000-planlægning og de nye

nationale genopretningsplaner tilpasses tidsfristerne for Natura 2000-plan-

lægningen i miljømålsloven og skovloven.

De mere materielle dele af forordningen skal først iværksættes på et senere

tidspunkt, når planen er færdig.

Der er hjemler svarende til § 71, stk. 3, til at fastsætte supplerende regler til

forordninger i skovlovens § 46, stk. 3, havmiljølovens § 58 a, mens havstra-

tegilovens § 17 ikke indeholder hjemmel til at fastsætte supplerende regler

til forordninger, men kun til at implementere direktiver. Ministeriet for Grøn

Trepart har vurderet, at der ikke - udover skovlovens hjemmelsbestemmelse

- er behov for at ændre i disse hjemler eller supplere dem for at kunne fast-

sætte de nødvendige supplerende bestemmelser for at sikre forordningens

anvendelse i forhold til udarbejdelse af en naturgenopretningsplan.

Der vurderes at være behov for at sikre sammenhæng med eksisterende re-

gulering af Natura 2000-planer, hvilket kræver tilpasning af reglerne i mil-

jømålsloven og skovloven.

Kravene til Natura 2000-planlægningen, herunder revisionsforpligtelsen

henholdsvis hvert 12 år for skov og i øvrigt hvert 6. år, er fastsat i henholds-

vis skovlovens § 16, stk. 2, og miljømålslovens § 46, stk. 1.

Som konsekvens af udarbejdelse af en naturgenopretningsplan skal der ske

konsekvensrettelser i miljømålsloven og skovloven, så planperioden for Na-

tura 2000-planer og naturgenopretningsplanen hænger sammen tidsmæs-

sigt, og der sikres synergi mellem planerne. Planerne efter miljømålsloven

og skovloven skal derfor udarbejdes i forlængelse af naturgenopretningspla-

nen, som udgør det overordnede, samlede planlægningsniveau. Der bør

være en periode på op til to år til at lave Natura 2000-planerne efter såvel

miljømålsloven som skovloven efter, at naturgenopretningsplanen er ud-

stedt, for at sikre den administrative proces, herunder offentlighedsfasen.

UDKAST

Den første Natura 2000-planperiode efter miljømålsloven var fra 2010-

2015, den anden fra 2016-2021, og den tredje og gældende planperiode går

fra 2022-2027. Næste planperiode vil normalt være fra 2028-2033, mens

naturgenopretningsplanen udstedes i 2027 og skal være revideret i 2032 og

herefter hvert 10.år, dvs. 2042, 2052 osv.

Da der er sammenhæng mellem den natur, der indgår i Natura 2000-pla-

nerne og i naturgenopretningsplanen, og da den seksårige, og for skov tolv-

årige planperiode ikke er et direktivkrav, og en gældende plan er bindende,

indtil den afløses af en revideret plan, er det hensigtsmæssigt at ændre plan-

perioden for Natura 2000-planer, så de følger i forlængelse af naturgenop-

retningsplanen for at sikre en effektiv og sammenhængende planlægning.

Fremadrettet vil behovet for og omfanget af revision af Natura 2000-pla-

nerne efter både miljømålsloven og skovloven blive vurderet i forlængelse

af naturgenopretningsplanen. Der tages første gang stilling til behovet for

revision efter, at den første genopretningsplan er vedtaget i 2027. Der for-

ventes at være behov for en mindre revision i forlængelse af første natur-

genopretningsplan i 2027. Herefter skal behovet vurderes i forbindelse med

hver genopretningsplan. En gældende plan er bindende, indtil den afløses af

en revideret plan.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 71, stk. 3, indsættes, at ministeren for Grøn Trepart

også kan fastsætte regler vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige

og modstandsdygtige økosystemer.

Herved udvides bestemmelsen til ikke kun at vedrøre forhold, der er omfat-

tet af loven, men også vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige

og modstandsdygtige økosystemer og til også at gælde generelt på havet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der i første omgang ved bekendtgø-

relse fastsættes supplerende nationale administrative bestemmelser om ud-

arbejdelse af en genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri,

høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forord-

ningen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforsla-

get d. 1. juli 2025.

Som konsekvens af indførelse af en genopretningsplan, der bl.a. rummer

krav til de naturtyper og artslevesteder, der også er omfattet af naturdirekti-

verne, ændres plankadencen for Natura 2000-planerne, så de udarbejdes i

forlængelse af naturgenopretningsplanen med en afstand på op til to år.

UDKAST

Det foreslås, at miljømålslovens § 46, stk. 1, ændres således, at ministeren

for Grøn Trepart kan revidere Natura 2000-planen i forlængelse af udarbej-

delse af naturgenopretningsplanen, så planperioden passer med kadencen

for naturgenopretningsplanen.

Det foreslås, at skovlovens § 16, stk. 2, ændres tilsvarende, så ministeren

for Grøn Trepart reviderer Natura 2000-planen i forlængelse af udarbejdelse

af naturgenopretningsplanen.

For nærmere om den foreslåede ordning om tilpasning af hjemmelsbestem-

melsen med henblik på udarbejdelse af naturgenopretningsplanen og æn-

drede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen henvises til lovforslagets §

1, nr. 2, § 2, og § 3, nr. 4 og nr. 6, og bemærkningerne hertil.

3.2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyt-

telsesloven

3.2.1. Gældende ret

3.2.1. Skovloven

Ifølge skovlovens § 11, stk. 1, må der på fredskovspligtige arealer ikke op-

føres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller an-

bringes affald. Ifølge § 11, stk. 2, gælder forbuddet ikke for 1) byggeri, ar-

bejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige

for skovdriften, 2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der

særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, og 3) bygninger, anlæg eller

terrænændringer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om

naturbeskyttelse, som er nødvendige for at styrke områdets natur og biodi-

versitet. Ministeren for Grøn Trepart skal efter § 11, stk. 3, godkende ud-

seende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i stk. 2, nr. 1. Ministeren for

Grøn Trepart skal efter § 11, stk. 4, fastsætte regler om opførelse af byggeri

nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

Undtagelsen i stk. 2, nr. 1, omfatter byggeri, arbejdsskure, anlæg eller ter-

rænændringer, som er nødvendige for skovdriften. For at være driftsmæssigt

nødvendige skal bygninger, veje mv. tjene skovdriften og ikke f.eks. jagt

eller landbrugsmæssige formål. Efter gældende praksis anses driftsbygnin-

ger at være nødvendige i skove, som har et skovbevokset areal på 20 ha eller

derover, hvor der ikke i forvejen findes bolig eller driftsbygninger.

Undtagelsen i stk. 2, nr. 1, omfatter efter gældende praksis også visse anlæg

til friluftsliv, f.eks. trampede stier, klatretræer, bålpladser, primitive lejr-

pladser, og shelters til op til 6 personer. Det afgørende for, om et byggeri/an-

læg kan etableres uden dispensation, er bl.a. hvor dominerende det er i for-

hold til skovens størrelse, naturindhold, bynærhed mm. Kun anlæg, der er

UDKAST

af beskedent omfang og i en udformning med hensyn til størrelse, materialer

og farver, som falder naturligt ind omgivelserne, og som tilgodeser den al-

mindelige skovgæst, kan anlægges uden dispensation. I bynær skov vil der

dog typisk kunne accepteres en større mængde af aktiviteter, som har særlig

betydning i rekreativ henseende, end i ikke bynær skov.

Ifølge § 11, stk. 4, skal ministeren fastsætte regler om opførelse af spejder-

hytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og

unges friluftsliv, herunder om, at beliggenheden skal godkendes. Bemyndi-

gelsen er udmøntet i bekendtgørelse om opførelse af spejderhytter, skovbør-

nehaver og lignende i fredskov (BEK nr. 864 af 27/06/2016). Bekendtgørel-

sen fastsætter krav til byggerierne vedrørende bl.a. størrelse og udseende af

bygningerne og størrelsen af de skovarealer, som bygningerne kan opføres

på. Det følger desuden af bekendtgørelsens § 2, at Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning (i dag Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)

skal godkende beliggenheden af byggeriet.

I forbindelse med godkendelser efter skovlovens § 11, stk. 3, og de regler,

der er udstedt i medfør af stk. 4, har myndigheden pligt til at foretage en

vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyt-

telsesområde, jf. § 6, stk. 1 og 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4 i bekendtgørelse

nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internatio-

nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (herefter habi-

tatbekendtgørelsen). Myndigheden har også pligt til at vurdere, om det an-

søgte kan påvirke arter opført på habitatdirektivets bilag IV (yngle- og ra-

steområder), jf. habitatbekendtgørelsen § 10, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4. Vur-

deringerne skal fremgå af godkendelserne, jf. habitatbekendtgørelsen § 6,

stk. 4, og § 10, stk. 2.

Ifølge skovlovens § 38 kan ministeren for Grøn Trepart dispensere fra for-

buddet mod byggeri, anlæg, terrænændringer og anbringelse af affald i fred-

skov, jf. § 11, stk. 1, når særlige grunde taler derfor.

Kompetencen er uddelegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø, jf. bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om delegation af

opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlæg-

ning og Vandmiljø) § 27, stk. 1, nr. 28.

Dispensation gives efter gældende praksis kun, hvis det ansøgte ikke kan

placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn,

der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til

at bevare fredskoven. Det fremgår af bemærkningerne til skovlovens § 11,

jf. Folketingstidende 2003-4, tillæg A 5278, L 145 som fremsat, side

5322

UDKAST

”Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og

ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand. Der gives som regel også

tilladelse til erhvervsmæssig råstofgravning, hvis området i regionplanen er

udlagt som et regionalt graveområde. Det forudsættes i så fald, at hensynet

til råstoffer er afvejet overfor hensynet til at bevare fredskoven i forbindelse

med udarbejdelse af regionplanen.”

Ved vurderingen af, om der skal gives dispensation fra § 11, skal der lægges

vægt på, at sikre alle de hensyn, som loven skal varetage efter formålsbe-

stemmelsen i § 1. Disse hensyn omfatter bl.a. hensynet til skovdriften, sko-

vens biologiske mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, mil-

jøbeskyttelse og friluftsliv.

Hvis det stykke fredskov, der berøres af byggeriet mv., er over en vis stør-

relse, skal der stilles krav om erstatningsskov. De nærmere regler om erstat-

ningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstat-

ningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige

arealer m.v.

Ifølge skovlovens § 45, nr. 2, kan ministeren for Grøn Trepart fastsætte reg-

ler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens

område og om de nærmere vilkår herfor. Bemyndigelsen indeholder ikke

hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker andre kommunikati-

onsformer end digital kommunikation, f.eks. ved at fastsætte, at kommuni-

kationen alene kan ske ved brug af digital kommunikation.

3.2.1.2. Naturbeskyttelsesloven

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 regulerer en række for-

skellige bygge- og beskyttelseslinjer. Formålet med naturbeskyttelseslovens

regler om bygge- og beskyttelseslinjer har siden de første naturfrednings-

love været at medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og de

særlige landskabselementer, som de vedrører. For skove, søer og vandløb

har formålet ligeledes været at varetage naturbeskyttelseshensyn ved be-

skyttelse af arealerne som levested og spredningskorridor for plante- og dy-

reliv. Fortidsmindebeskyttelseslinjen har samtidig haft til formål at sikre de

arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen, § 17

omhandler skovbyggelinjen og § 18 omhandler fortidsmindebeskyttelses-

linjen.

UDKAST

For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m, for skovbygge-

linjen er byggelinjen 300 m og for fortidsmindebeskyttelseslinjen er beskyt-

telseslinjen 100 m.

Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud mod forskellige

aktiviteter inden for de enkelte bygge- og beskyttelseslinjer, dog med for-

skellige generelle undtagelser.

Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere fra bygge- og be-

skyttelseslinjerne, jf. naturbeskyttelseslovens § 65. For § 18 om fortidsmin-

debeskyttelseslinjen gælder dette kun i særlige tilfælde. Miljøministeren (nu

ministeren for Grøn Trepart) har kompetencen til at reducere bygge- og be-

skyttelseslinjerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1. Beføjelsen er de-

legeret til Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-

miljø) ved § 22, stk. 1, nr. 35, i bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om

delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

I den enkelte sag om dispensation eller reduktion skal der foretages en kon-

kret vurdering af, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den lov-

fæstede generelle beskyttelsesinteresse bør vige, dvs. om der vurderes at

være en tilstrækkelig tungtvejende grund til at dispensere/reducere fra for-

buddet. Der kan alene dispenseres/reduceres for fortidsmindebeskyttelses-

linjen i særlige tilfælde.

Kommunalbestyrelsens dispensationer kan indbringes for Miljø- og Føde-

vareklagenævnet af de klageberettigede, jf. naturbeskyttelseslovens § 86.

Dette gælder også, hvis der er givet en dispensation i en lokalplan efter plan-

lovens § 15, stk. 5. En tilladelse eller dispensation bortfalder, hvis den ikke

er udnyttet inden 3 år efter, at det er meddelt, eller ikke har været udnyttet i

tre på hinanden følgende år, jf. § 66, stk. 2. Fristen i § 66, stk. 2, kan ikke

forlænges.

Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet, og en rettidig klage

har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyn-

digheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7.

Miljøstyrelsens (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs) af-

gørelser om reduktion af §§ 16-18 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, men kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at

afgørelsen er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 88.

UDKAST

3.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den fore-

slåede ordning

3.2.2.1. Skovloven

Efter gældende praksis gives der ofte dispensation fra skovloven til en række

mindre anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv og anlæg til den of-

fentlige forsyning og infrastruktur. F.eks. tillades ofte etablering af shelters,

bålhytter, mountainbike- og discgolfbaner, multtoiletter og udsigtstårne

mv., som tilgodeser den almindelige skovgæst og opfylder visse krav til ud-

seende og beliggenhed mv. Der meddeles også ofte dispensation til f.eks.

etablering af drikkevandsindvinding, husholdningsanlæg, underboringer,

regnvandsbassiner, nedgravning/udskiftning af ledninger og udvidelse af

eksisterende vejanlæg.

Ministeriet for Grøn Trepart har vurderet, at der i en række sagstyper om

bygninger og anlæg til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning

og infrastruktur foreligger så klar praksis for dispensation, at det er muligt

at opstille en række tekniske krav til placering, udseende mv., der definerer,

i hvilke tilfælde de omfattede anlæg og bygninger kan etableres i fredskov i

overensstemmelse med gældende praksis.

Det foreslås på den baggrund, at anlæg og bygninger til friluftsliv og offent-

lig forsyning og infrastruktur, som ofte tillades ved dispensation i fredskov

i dag, fremover skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. Det drejer

sig bl.a. om shelters, bålhytter, anlæg til mountainbike- og discgolfbaner,

drikkevandsindvinding og underboringer. Forslaget gælder derimod ikke

store anlægsarbejder som f.eks. nye motorveje og højspændingsledninger.

Konkret foreslås det, at der i skovlovens § 11, stk. 2, indføres en undtagelse

til forbuddet i stk. 1, for byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt

tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infra-

struktur. Det foreslås, at det i skovlovens § 11, stk. 4, tilføjes, at ministeren

for Grøn Trepart skal fastsætte nærmere regler om etablering af anlæg og

bygninger til det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infra-

struktur, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter de

nærmere krav til bygningerne og anlæggenes udseende og beliggenhed mv.

Konkret forventes det, at den nuværende bekendtgørelse om opførelse af

spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov ophæves og erstattes

med en ny bekendtgørelse om opførelse af visse typer anlæg og byggeri i

fredskov, herunder spejderhytter, skovbørnehaver, bygninger og anlæg til

UDKAST

friluftsliv samt bygninger og anlæg til den offentlige forsyning og infra-

struktur.

Det forudsættes, at de tekniske krav i bekendtgørelsen som udgangspunkt

vil svare til det, der efter gældende praksis i størstedelen af sagerne tillades

ved dispensation i fredskov i dag, samt efter den gældende bekendtgørelse

om spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov. F.eks. vil bygnin-

ger og anlæg til friluftsliv skulle være tilgængelige for den almindelige

skovgæst, være opført i naturmaterialer, være af beskedent omfang, ikke

være dominerende i forhold til skovens størrelse og i øvrigt falde naturligt

ind i omgivelserne.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal godkende beliggenheden af an-

læg, bygninger og terrænændringer omfattet af bekendtgørelsen. Det skyl-

des, at myndighederne har pligt i medfør af habitatdirektivet og habitatbe-

kendtgørelsen at foretage en vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan påvirke

et internationalt naturbeskyttelsesområde, samt om det ansøgte kan påvirke

bilag IV-arter (yngle- og rasteområder). Styrelsen vil i sin vurdering af, om

der skal meddeles godkendelse eller afslag på det ansøgte, alene skulle for-

holde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til de internationale naturbe-

skyttelsesområder og bilag IV-arter. Hvis det er åbenbart, at det ansøgte ikke

vil påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller bilag IV-arter,

kan sådan en vurdering være ganske kort.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten med lovændringen at muliggøre

etablering af anlæg og bygninger til offentligt friluftsliv og offentlig forsy-

ning og infrastruktur, som ikke ville tillades ved dispensation efter de gæl-

dende regler.

Det bemærkes endvidere, at der ved etableringen af de nævnte anlæg fortsat

skal iagttages eventuelle krav om myndighedstilladelser eller lignende, som

følger af anden lovgivning.

Den foreslåede ordning vil medføre en administrativ forenkling for bl.a. bor-

gere, kommuner, foreninger mv., som ønsker at etablere anlæg og bygninger

til det offentlige friluftsliv samt offentlig infrastruktur og forsyning, og der

sikres samtidig mere effektiv sagsbehandling i Styrelsen for Grøn Arealom-

lægning og Vandmiljø.

UDKAST

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har et digitalt ansøg-

ningsskema for ansøgninger efter skovloven. Der er et særskilt ansøgnings-

skema for pålæg af fredskovspligt efter skovlovens § 4 og et ansøgnings-

skema for alle øvrige ansøgninger. For anmeldelser af aktiviteter på fred-

skovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder efter

skovlovens § 17, stk. 1, anvendes et særligt anmeldelsesskema, som også er

tilgængeligt digitalt på styrelsens hjemmeside. Formålet med de digitale an-

søgningsskemaer er at ensrette og effektivisere sagsbehandlingen samt sikre

at lodsejer tilvejebringer alle nødvendige informationer for at styrelsen kan

træffe en afgørelse.

Efter skovloven kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i dag

ikke stille krav om, at lodsejere anvender styrelsens digitale ansøgnings-

skema ved ansøgninger efter skovloven. Derfor er styrelsen i praksis for-

pligtet til at behandle ansøgninger, der kommer til styrelsen på anden vis,

f.eks. på e-mail eller ved brev. Dette forlænger ansøgningsprocessen for

både lodsejer og styrelsen.

En række andre love indeholder allerede i dag bemyndigelse til at stille krav

om digital kommunikation mellem virksomheder, borgere og myndigheder,

herunder om anvendelse af digitale systemer og formater m.v., herunder na-

turbeskyttelseslovens § 70 a.

Det foreslås på den baggrund, at skovlovens § 45, stk. 1, nr. 2, nyaffattes, så

det fremgår, at ministeren for Grøn Trepart kan fastsætte regler om digital

kommunikation inden for lovens område, herunder om anvendelse af be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter, at

ansøgninger efter skovloven skal foregå digitalt gennem Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljøs digitale ansøgningsskema. Det forventes,

at der i bekendtgørelsen vil blive indsat en fritagelsesmulighed, således at

borgere, der ikke er i stand til at indgive en digital ansøgning, kan blive

fritaget fra kravet om digital ansøgning. De nærmere fritagelseskriterier vil

blive fastsat i bekendtgørelsen.

3.2.2.2. Naturbeskyttelsesloven

Kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslinjerne for naturbeskyt-

telseslovens §§ 16-18 er delegeret til Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn

UDKAST

Arealomlægning og Vandmiljø), som træffer afgørelse om reduktion efter

ansøgning fra en kommunalbestyrelse

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der kan gennemføres et

ressourcebesparende bortfald af denne opgave for Miljøstyrelsen (nu Sty-

relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø).

Der foreslås på den baggrund en ændring af naturbeskyttelseslovens § 69,

stk. 1, således at ”-18” ophæves samt at 2. pkt. udgår af bestemmelsen,

som

giver miljøministeren (nu ministeren for Grøn Trepart) mulighed for at æn-

dre grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke

derved forøges.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren (nu ministeren for

Grøn Trepart) ikke længere kan bestemme, at §§ 16-18 ikke skal gælde for

nærmere angivne områder og ændre grænserne for beskyttelsen efter § 18,

og derved vil opgaven i styrelsen også bortfalde.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 69, stk. 1, foreslås det end-

videre at ændre naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4, nr. 7, således at ”§§ 15-

18” ændres til ”§ 15”.

3.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Dan-

ske Klimaskovfond

3.3.1. Gældende ret

Den Danske Klimaskovfond (herefter Klimaskovfonden) er oprettet ved lov

om Den Danske Klimaskovfond som en uafhængig forvaltningsenhed inden

for den statslige forvaltning. Fonden har til formål at fremme og finansiere

omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning

af lavbundsjorder primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer

i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på

at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger.

Fonden har også til formål at sikre dokumentation for de opnåede nettore-

duktioner af drivhusgasudledninger og understøtte opnåelsen af Danmarks

klimamål.

I forbindelse med etableringen af Klimaskovfonden i 2020 modtog fonden

et statsligt kapitalindskud på 100 mio. kr., og ultimo 2023 besluttede rege-

ringen og aftalepartierne bag finansloven for 2024 at styrke fonden med

yderligere 100 mio. kr. Klimaskovfonden kan modtage donationer ved arv

eller gave, øremærkede bidrag og medfinansiering fra kommuner og

UDKAST

regioner mv. og fra private aktører til brug for sine aktiviteter. Fonden mod-

tager årligt et statsligt indskud som klimakompensation for statslige flyrej-

ser.

Lov om Den Danske Klimaskovfond sætter rammerne for fondens virke,

herunder fondens dispositioner. Lovens § 4 fastsætter hvilke former for støt-

teforanstaltninger og forretningsdispositioner, fonden kan anvende for at

opnå og fremme sine formål. Ifølge § 4, stk. 1, kan fonden iværksætte og

deltage i finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtag-

ning af lavbundsjord, jf. nr. 1, og etablere demonstrationsprojekter og pro-

jektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller

bistand dertil, jf. nr. 2.

Ifølge lov om Den Danske Klimaskovfond § 4, stk. 1, nr. 3, kan fonden

anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter

forbundet med udtagning af lavbundsjord, dækning af lodsejeres udgifter

forbundet med tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som

projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, og betaling til leveran-

dører, entreprenører m.fl. for disse aktørers ydelser i de projekter, som støt-

tes af fonden. For skovrejsning ydes ikke kompensation for tabte indtægter,

jf. § 4, stk. 1, nr. 3, modsætningsvis og bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 3,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 94 som fremsat, side 34.

Ifølge lovens § 4, stk. 2, kan ministeren for Grøn Trepart på forslag fra Kli-

maskovfondens bestyrelse fastsætte regler om andre lignende og formåls-

tjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, jf.

stk. 1. Ifølge stk. 3 kan ministeren fastsætte nærmere regler om fondens di-

spositioner, herunder om evaluering af effekten af støttede projekter, og om

fremgangsmåden ved behov for statsstøttenotifikation af nye eller forlæn-

gede støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. stk. 1 og 2.

3.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Da Klimaskovfonden blev etableret ved lov om Den Danske Klimaskovfond

i 2020 blev fondens støtteforanstaltninger vedrørende indkomstkompensa-

tion afgrænset således, at Klimaskovfonden i dag har mulighed for at yde

indkomstkompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag

af lavbundsjord men ikke skovrejsning. Dette var tilsvarende den tilskuds-

ordning til privat skovrejsning, der blev indført i medfør af Landdistrikts-

programmet 2014-2022.

UDKAST

Af lovbemærkningerne fremgår det, at fondens støtte skal være additionel,

det vil sige, at den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer,

som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 94 som fremsat, side 12.

Med Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 blev det aftalt mellem

regeringen (S, V, M), Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommu-

nernes Landsforening, at regeringen skal arbejde for, at der etableres en til-

skudsmodel for privat skovrejsning, hvor der afsættes ca. 20 mia. kr. frem

mod 2045 til tilskud til privat skovrejsning.

Det er aftalt, at regeringen skal arbejde for, at der etableres en statsstøtteno-

tificeret national tilskudsordning til privat skovrejsning i Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø inden udgangen af 2025 med en som ud-

gangspunkt fast tilskudssats med mulighed for et tillæg for etablering som

privat urørt skov. Støttesatsen er, efter korrektion for en ændret forudsæt-

ning vedrørende adgangen til at kunne opretholde hektarstøtte ved skovrejs-

ning, fastlagt med udgangspunkt i den sats, der blev forudsat af Ekspert-

gruppen for en grøn skattereform i dennes endelige afrapportering i februar

2024.

Satsen, der blev forudsat af ekspertgruppen inkludererede kompensation for

tabt indkomst fra landbrugsproduktion, hvilket medførte en sats, der lå over

de satser, der aktuelt kunne opnås under både Landdistriktsprogrammet og

Klimaskovfonden. Ekspertgruppen forudså, at udmelding og eventuel be-

slutning om en højere støttesats ville kunne føre til, at søgning på skovrejs-

ningsordningen under Landdistriktsprogrammet ville blive annulleret og at

indsatsen under Klimaskovfonden ”muligvis skulle tilpasses i forhold til en

ny tilskudsordning,

så ordningerne understøtter hinanden”.

I den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejsning er kom-

pensation for tabte udgifter forbundet med skovrejsning indregnet i tilskuds-

satsen. Det forventes, at lodsejere vil opfatte Klimaskovfondens støtteord-

ning som en mindre attraktiv ordning end den kommende nationale tilskuds-

ordning til privat skovrejsning.

Det foreslås på den baggrund, at Klimaskovfonden fremover skal have mu-

lighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere for tabt indtægt ved

UDKAST

skovrejsning. Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at dette vil kræve en

ændring af Lov om Den Danske Klimaskovfond § 4, stk. 1, nr. 3.

Ministeriet for Grøn Trepart vurderer ikke, at bemyndigelsen i lovens § 4,

stk. 2, kan anvendes til at fastsætte regler om indkomstkompensation ved

skovrejsning.

Det foreslås, at § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om Den Danske Klimaskovfond æn-

dres, så det fremgår, at Klimaskovfonden kan anvende betaling af engangs-

kompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning

med etablering af skovbryn og udtag af lavbundsjord.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Klimaskovfondens mulighed for at

anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter

forbundet med udtag af lavbundsjord videreføres, og som et nyt tiltag får

Klimaskovfonden også mulighed for at anvende betaling af engangskom-

pensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning med

etablering af skovbryn.

Den foreslåede ordning forventes at medføre, at Klimaskovfonden fremover

vil indrette sin støtteordning således, at lodsejere, der vinder tilsagn gennem

Klimaskovfondens ansøgningsrunder, vil modtage kompensation for tabt

indtægt forbundet med skovrejsning i det projekt, som tilsagnet vedrører.

Forslaget forventes at bidrage til regeringens ambition om, at der skal rejses

250.000 ha ny skov frem mod 2045.

Det bemærkes, at Klimaskovfonden er en uafhængig forvaltningsenhed og

at fonden derfor kan disponere over de midler, der tilkommer fonden, inden

for de rammer og det formål, der er fastsat i Lov om Den Danske Klima-

skovfond. Det bemærkes endvidere, at lovændringen ikke vil medføre en

statslig bevilling til Klimaskovfonden.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

1. Genopretningsforordningen

Forslaget har ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser

for staten. Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner og

kommuner.

Naturgenopretningsplanen skal udarbejdes i et digitalt format, som fastlæg-

ges og stilles til rådighed af EU-Kommissionen.

UDKAST

2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelseslo-

ven

Den foreslåede ændring af skovloven forventes at medføre, at Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremover vil skulle behandle færre sa-

ger om dispensation til byggeri efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1, hvilket

medfører en administrativ besparelse i styrelsen. Det skyldes, at lovforslaget

vil medføre, at en række anlæg og bygninger, som ofte tillades i dag ved en

konkret dispensation, fremover vil kunne etableres uden dispensation.

Den foreslåede ændring af naturbeskyttelsesloven vil medføre et bortfald af

muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge Miljøstyrelsen (nu

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) om at reducere bygge-

og beskyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18. Miljøstyrelsen

(nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) har truffet afgørelse

i ca. 185 sager siden 1. januar 2020, svarende til ca. 0,8-1 ÅV. Dertil kom-

mer rådgivning og dialog med kommunerne og borgere om reglerne.

Lovforslaget vil betyde, at kommunerne skal træffe afgørelse om dispensa-

tion fra bygge- og beskyttelseslinjerne i de sager, hvor de førhen har ansøgt

styrelsen om at træffe afgørelse om reduktion. For den enkelte kommune vil

det forventeligt være en mindre opgave. Kommunerne vil omvendt undgå at

skulle søge om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjerne.

Som en konsekvens af, at det vil være nødvendigt for kommunerne at træffe

afgørelser om dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-18, kan der

være administrative omkostninger til sagsbehandling i Miljø- og Fødevare-

klagenævnet.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regio-

nerne.

3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

1. Genopretningsforordningen

UDKAST

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, da der alene er tale om bemyndigelser til statslig planlægning.

2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelseslo-

ven

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at forslaget om

at give mulighed for at etablere visse typer anlæg og bygninger til det of-

fentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden

forudgående tilladelse kan medføre besparelser for private lodsejere, herun-

der virksomheder, da der fjernes en administrativ byrde.

3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

1. Genopretningsforordningen

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, da der alene

er tale om bemyndigelser til statslig planlægning.

2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelseslo-

ven

Forslaget om, at ministeren for Grøn Trepart skal kunne fastsætte regler om

digital ansøgning på skovlovens område (se lovforslagets § 1, nr. 5, og de

almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3) forventes at medføre, at lodsejere

fremover skal indgive ansøgninger efter skovloven digitalt gennem Styrel-

sen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs digitale ansøgningsskema.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at de admini-

strative konsekvenser ved forslaget er begrænsede, fordi størstedelen af an-

søgninger efter skovloven i dag allerede indgives digitalt. Det er styrelsens

erfaring, at ansøgninger som indgives uden om det digitale ansøgnings-

skema ofte kommer fra kommuner, som videresender en ansøgning fra lods-

ejer eller lodsejers repræsentant, eller landinspektører, som fremsender en

udstykningssag. I disse tilfælde vil det medføre et øget tidsforbrug for af-

senderen at tilpasse ansøgningen til styrelsens digitale ansøgningsskema.

UDKAST

Det forventes dog generelt, at det foreslåede krav om digital ansøgning vil

medføre en mere effektiv ansøgningsproces for borgerne, idet Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandlings lettes, så der hurti-

gere kan træffes afgørelse. Med den foreslåede ordning vil der desuden være

mulighed for, at borgere som ikke er i stand til at anvende det digitale an-

søgningsskema kan blive fritaget fra kravet om digital ansøgning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at forslaget om

at give mulighed for at etablere visse typer anlæg og bygninger til det of-

fentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden

forudgående tilladelse kan medføre besparelser for private lodsejere, da der

fjernes en administrativ byrde.

3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

1. Genopretningsforordningen

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelseslo-

ven

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser, hverken for skovloven el-

ler naturbeskyttelsesloven.

3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Lovforslaget forventes at have en positiv klimaeffekt, idet lovforslaget vil

medføre, at Klimaskovfonden får mulighed for at betale indkomstkompen-

sation til lodsejere ved skovrejsning. Forslaget vil bidrage til, at Klimaskov-

fonden fortsat kan tilbyde tilskud til skovrejsning og deraf følgende CO2-

optag på konkurrencedygtige vilkår svarende til dem, der forventes at ville

gælde i en kommende national tilskudsordning til privat skovrejsning.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

1. Genopretningsforordningen

UDKAST

Selve forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser, men den

opfølgende genopretningsplan forventes at få positiv betydning for natur og

miljø.

2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelseslo-

ven

Lovforslaget vil medføre, at en række anlæg og bygninger til det offentlige

friluftsliv samt den offentlige forsyning og infrastruktur fremover kan etab-

leres i fredskov uden dispensation fra skovloven.

Det vurderes, at påvirkningen af naturen er begrænset, idet der vil blive ind-

ført tekniske krav til anlæg og bygninger i fredskov, som tager højde for

bl.a. naturpåvirkning. F.eks. vil der blive stillet krav til placeringen af anlæg

og bygninger, herunder med en øvre grænse for antallet af anlæg og bygnin-

ger på enkelte fredskovspligtige arealer. Det bemærkes, at de anlæg og byg-

ninger til offentligt friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur, der fo-

reslås undtaget fra kravet om dispensation fra skovloven, vil svare til anlæg

og bygninger, der allerede tillades i fredskov i dag efter en konkret tilladelse.

Det bemærkes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fortsat

vil skulle godkende beliggenheden af det ansøgte og i den forbindelse fore-

tage en vurdering af påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder

og bilag IV-arter, hvorved påvirkningen begrænses.

Opgavebortfaldet i forhold til naturbeskyttelsesloven har ingen miljø- og

naturmæssige konsekvenser.

3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

1. Genopretningsforordningen

Forslaget skal sikre hjemmel til at fastsætte supplerende regler til genopret-

ningsforordningen med henblik på at sikre og understøtte dens anvendelse.

Naturgenopretningsforordningen trådte i kraft d. 18. august 2024. Medlems-

landene skal efter forordningens artikel 16 senest den 1. september 2026

fremsende udkast til den første nationale genopretningsplan til Europa-

Kommissionen.

UDKAST

2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelseslo-

ven

Forslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter, hverken i forhold

til skovloven eller naturbeskyttelsesloven. Forslaget om at muliggøre etab-

leringen af visse anlæg og bygninger i fredskov uden dispensation er indret-

tes således, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremover

vil skulle godkende beliggenheden af anlæg, bygninger og terrænændringer

omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr. 2 og 3. Dette har til formål at sikre

overholdelse af habitatdirektivet, hvorefter myndighederne har pligt til at

foretage en vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan påvirke et internationalt

naturbeskyttelsesområde, samt om det ansøgte kan påvirke EU-beskyttede

arter (yngle- og rasteområder).

3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Forslaget indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Klimaskovfonden

er omfattet af EU’s regler om statsstøtte. Såfremt Klimaskovfonden frem-

over vil betale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning, skal

dette ske i overensstemmelse med

EU’s regler om statsstøtte, herunder krav

om hjemmel eller godkendelse af støtteordningen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2024 til den 10.

december 2024 (4 uger) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Aktion Amazonas, 15. juni fonden, 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Ud-

vikling, A.P. Møller Fonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Vi-

denskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening,

Amnesty International, Arla Foods, BAU Jord til Bord, Biologiforbundet,

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Industriel Tek-

nik, Værktøj og Automation, Brancheforeningen for Kontor og Papir i Dan-

mark, Branchen for Kaffe og Convenienceløsninger, Bryggeriforeningen,

Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Byggesocietet, Bæredygtigt Land-

brug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug), CEPOS , Cevea, CON-

CITO, COOP Danmark, Cowi, DAKOFO, DalgasGroup, Danmarks Fiske-

riforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vå-

benhandlerforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,

UDKAST

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri,

Dansk Camping Union, Dansk Detail (MERK), Dansk Energi (Green Power

Denmark), Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme,

Dansk Frisbee Sport Union, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk Kennelklub, Dansk Kompetencecenter for

Affald og Ressourcer, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning (DLBR), Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening,

Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Røde Kors, Dansk

Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykkerforbund,

Dansk Standard, Dansk Træforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vask-,

Kosmetik og Husholdningsindustri (VKH), Danske Advokater, Danske An-

lægsgartnere, Danske Byggecentre, Danske cykelhandlere, Danske Fjern-

varme, Danske Havecentre, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske

Landskabsarkitekter, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske

Medier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske

Svineproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danva, Datatil-

synet, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi

–

Aarhus Universitet, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Landinspektørfor-

ening, Den Danske Naturfond, Det Danske Fjerkræraad, Det Grønne Mu-

seum, Det Økologiske Råd, DI Bilbranchen, DI Bioenergi, DI Fødevarer,

DI Slagteriernes Arbejdsgiverforening, Dialab, DM&E, DOF, DR, Driv-

kraft Danmark, Dyrenes Beskyttelse, Dækbranchen Danmark, Energinet,

Entomologisk Forening, EnviNa

–

foreningen af miljø-, plan- og naturmed-

arbejdere i det offentlige, Etisk Handel Danmark, European Energy, Euro-

pean Green Cities, FAB Foreningen af Byplanlæggere, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Faglig Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen,

FinansDanmark, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Buejægere, For-

eningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Fredningsnævnsfor-

mænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Naturfredningsfor-

mænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Foreningen

Danske Herregårdsjægere, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK),

Forsikring & Pension, FRDK

–

Forening for Reduceret Jordbearbejdning i

Danmark, Frie Bønder

–

Levende land, Friluftsrådet, Furn-tech, Genvin-

dingsindutrien, Grakom, Green Network, Green Power Denmark, Green-

peace Danmark, Growing Trees Network, HedeDanmark, Hedeselskabet,

ICC Danmark, IWGIA, Jordbrugsakademikerne, JA, Jysk Jæger og Land-

brugslaug, Kammeradvokaten, Kemi og Life Science, Klimabevægelsen i

Danmark, Klimarådet, Klimaskovfonden, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Kosmetik og Hygiejne, Københavns Universitet, LandboUngdom,

Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af

UDKAST

Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabs-

kultur, Landsforeningen Praktisk Økologi, Miljø- og Fødevareklagenævnet,

Miljømærkenævnet, Moesgård Museum, Nationalpark Kongernes Nord-

sjælland, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldun-

gernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, Na-

tur & Ungdom, NOAH, Nordea-fonden, Oceana, Patriotisk Selskab, Prakti-

serende Landinspektørers Forening, Professionel Elektronik, Professor, dr.

jur. Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Profes-

sor, dr. jur., Peter Pagh, Rambøll Danmark, Realdania, Roeds Planteskole,

RUC

–

Roskilde Universitetscenter, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet

for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer, SEGES, Skobranchen.dk, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforenin-

gerne), Skov & Landskab (Københavns Universitet), Skovrådet, SMVdan-

mark (håndværksrådet), Småskovsforeningen Danmark, Syddansk Univer-

sitet, Teknologisk Institut, The Central, Træ- og Møbelindustrien, Træin-

formation, Tænketanken Hav, Verdens Skove, VILLUM FONDEN, WSP,

WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Aage V. Jensens

Fond, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Opgavebortfald i staten forven-

tes at medføre administrative

besparelser i Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vand-

miljø.

Opgavebortfald i staten kan

føre til en mindre forøgelse af

opgaverne for kommunerne

og evt. administrative omkost-

ninger til sagsbehandling i

Miljø- og Fødevareklagenæv-

net.

Ingen.

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

UDKAST

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Opgavebortfald i staten vedrørende

ændringen af skovloven forventes

at medføre besparelser for private

lodsejere, herunder virksomheder,

da der fjernes en administrativ

byrde.

Opgavebortfald i staten vedrørende

ændringen af skovloven medfører

en hurtigere sagsbehandling og

mindre administrative byrder til

gavn for borgerne.

Kompensation for tabt indtægt ved

skovrejsning gennem Den Danske

Klimaskovfond forventes at have

en positiv klimaeffekt.

Ingen.

Opgavebortfaldet i staten vedrø-

rende ændringen af skovloven

medfører, at kommunikationen

med myndigheden skal ske digi-

talt.

Ingen.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Der vil blive indført tekniske krav

til anlæg og bygninger i fredskov,

som tager højde for bl.a. naturpå-

virkning, hvorfor opgavebortfal-

det i staten vedrørende ændringen

af skovloven vurderes at få en be-

grænset påvirkning af naturen.

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, at miljøministeren [mi-

nisteren for Grøn Trepart] kan bestemme, at §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde

for nærmere angivne områder. Beføjelsen er for §§ 16-18 delegeret til Mil-

jøstyrelsen [Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø].

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 69, stk. 1, 1. pkt.,

at ”-18” udgår

af bestemmelsen, samt at

2. pkt.

ophæves. Den foreslåede ændring vil med-

føre, at muligheden for at reducere §§ 16-18 bortfalder.

Til nr. 2

Det fremgår af § 71, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven,

at ”miljøministeren kan

fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger ved-

rørende forhold, der er omfattet af loven, herunder regler om kompetente

myndigheders beføjelser”.

Det foreslås, at § 71, stk. 3, ændres således, at ministeren for Grøn Trepart

også kan fastsætte regler vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige

og modstandsdygtige økosystemer.

Formålet med bestemmelsen er sikre hjemmel til at fastsætte supplerende

nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopret-

ningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om

klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen.

Genopretningsforordningens indhold går ud over naturbeskyttelseslovens

anvendelsesområde. Naturbeskyttelsesloven har bl.a. til formål at forbedre,

genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, mens genopret-

ningsforordningen også dækker genopretning af biologisk mangfoldige og

modstandsdygtige økosystemer i bl.a. byer, landbrug og skovbrug. Genop-

retningsforordningen går også ud over naturbeskyttelseslovens geografiske

afgrænsning. Naturbeskyttelsesloven gælder ikke generelt på havet, idet kun

reglerne om fredning gælder på havet og kun inden for søterritoriet, mens

Side 29/44

UDKAST

genopretningsforordningen også generelt dækker havbunden, herunder de-

skriptorer om havbunden.

Der er i første omgang behov for at sikre hjemmel til at fastsætte supple-

rende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en gen-op-

retningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt.

om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen. For at sikre over-

ensstemmelse mellem den eksisterende Natura 2000-planlægning og de nye

nationale genopretningsplaner skal tidsfristerne for Natura 2000-planlæg-

ningen i miljømålsloven og skovloven tilpasses.

De materielle dele af forordningen iværksættes på et senere tidspunkt, når

planen er færdig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i første omgang ved be-

kendtgørelse fastsættes supplerende nationale administrative bestemmelser

om udarbejdelse af en genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden

heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af for-

ordningen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lov-

forslaget d. 1. juli 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4, nr. 7, at miljøministeren

(nu ministeren for Grøn Trepart) fastsætter med henblik på gennemførelse

af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyt-

telsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår bygge- og be-

skyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvist efter § 8 og §§ 15-18, jf. § 69,

stk. 1.

Det foreslås at ændre naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4, nr. 7, således at

”§§ 15-18” ændres til ”§ 15”. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede

ændring af § 69, stk. 1.

Til § 2

Det fremgår af § 46 i miljømålsloven, at miljøministeren (nu ministeren for

Grøn Trepart) reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år.

Side 30/44

UDKAST

Det foreslås, at miljømålslovens § 46, stk. 1, ændres således, at ministeren

for Grøn Trepart kan revidere Natura 2000-planen i forlængelse af udar-

bejdelse af naturgenopretningsplanen, så planperioden passer med kadencen

for naturgenopretningsplanen.

Formålet med bestemmelsen er sikre sammenhæng mellem naturgenopret-

ningsplanen og eksisterende regulering af Natura 2000-planer, hvilket kræ-

ver tilpasning af reglen i miljømålsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

lanerne efter miljømålsloven

udarbejdes i forlængelse af naturgenopretningsplanen, som udgør det over-

ordnede, samlede planlægningsniveau.

Den tredje Natura 2000-planperiode går fra 2022-2027. Næste planperiode

vil normalt være fra 2028-2033, mens naturgenopretningsplanen udstedes i

2027 og skal være revideret i 2032 og herefter hvert 10. år, dvs. 2042, 2052

osv.

Da der er sammenhæng mellem den natur, der indgår i Natura 2000-pla-

nerne og i naturgenopretningsplanen, og da den seksårige planperiode ikke

er et direktivkrav, og en gældende plan er bindende, indtil den afløses af en

revideret plan, er det hensigtsmæssigt at ændre planperioden for Natura

2000-planer, så de følger i forlængelse af naturgenopretningsplanen for at

sikre en effektiv og sammenhængende planlægning.

Fremadrettet vil behovet for og omfanget af revision af Natura 2000-pla-

nerne efter både miljømålsloven og skovloven blive vurderet i forlængelse

af naturgenopretningsplanen. Der tages første gang stilling til behovet for

revision efter, at den første genopretningsplan er vedtaget i 2027. Der for-

ventes at være behov for en mindre revision i forlængelse af første natur-

genopretningsplan i 2027. Herefter skal behovet vurderes i forbindelse med

hver genopretningsplan. En gældende plan er bindende, indtil den afløses af

en revideret plan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 3

Side 31/44

UDKAST

Til nr. 1

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger,

etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på

fredskovspligtige arealer. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for 1)

byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er

nødvendige for skovdriften, 2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende

byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, og 3) bygninger,

anlæg eller terrænændringer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse

efter lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for at styrke områdets na-

tur og biodiversitet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets almin-

delige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Det foreslås at

§ 11, stk. 2, nr. 2,

nyaffattes, hvorefter stk. 1 ikke gælder for

byggeri, anlæg eller terrænændringer, særligt tilgodeser det offentlige fri-

luftsliv, herunder spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der

særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række byggeri, anlæg eller

terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den of-

fentlige forsyning og infrastruktur, som ofte tillades i fredskov i dag ved en

konkret dispensation efter skovlovens § 38, fremover vil kunne etableres i

fredskov uden dispensation. Ministeren for Grøn Trepart vil fastsætte nær-

mere regler om, hvilke byggerier, anlæg eller terrænændringer, der er om-

fattet af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Det forventes, at følgende anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv

vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse:

- Mindre redskabsskure til opbevaring af grej til friluftsaktiviteter

- Udsigtstårne og -platforme

- Boardwalks

- Shelters

- Bålhytter

- Madpakkehuse

- P-pladser

- Muldtoiletter

- Mindre husholdningsanlæg (nedsivningsanlæg og jordvarme)

- Anlæg til discgolf

- Anlæg til mountainbike

Side 32/44

UDKAST

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at spejderhytter, skovbørne-

haver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv,

fortsat vil være undtaget fra § 11, stk. 1. Det forventes, at de gældende regler

for spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som følger af be-

kendtgørelse nr. 864 af 27/06/2016, vil blive videreført i en ny bekendtgø-

relse. Se hertil bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til bemærkninger til

lovforslagets § 1 og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 2, nr. 3,

i § 11, hvorefter stk. 1 ikke gælder

for byggeri, anlæg eller terrænændringer, særligt tilgodeser den offentlige

forsyning og infrastruktur. Nr. 3 bliver herefter til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række byggeri, anlæg eller

terrænændringer, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infra-

struktur, som ofte tillades i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter

skovlovens § 38, fremover vil kunne etableres i fredskov uden dispensation.

Ministeren for Grøn Trepart vil fastsætte nærmere regler om, hvilke bygge-

rier, anlæg eller terrænændringer, der er omfattet af bestemmelsen, jf. lov-

forslagets § 3, nr. 3.

Det forventes, at følgende anlæg og bygninger til den offentlige forsyning

og infrastruktur vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse:

- Underboringer

- Nedgravning/udskiftning af ledninger

- Udvidelse af eksisterende vejanlæg i henhold til anlægslov

- Drikkevandsindvinding

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og pkt. 3.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at miljøministeren (nu ministeren

for Grøn Trepart)

skal fastsætte regler om opførelse af spejderhytter,

Side 33/44

UDKAST

skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges

friluftsliv, jf. stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 27/06/2016 om op-

førelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som fast-

sætter krav til byggerierne vedrørende bl.a. størrelse og udseende af bygnin-

gerne og størrelsen af de skovarealer, som bygningerne kan opføres på.

Det foreslås, at der i

§ 11, stk. 4,

indsættes efter »nr. 2«: »og 3«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for Grøn Trepart

skal fastsætte regler om opførelse af byggeri, anlæg eller terrænændringer,

der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv, herunder spejderhytter, skov-

børnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges fri-

luftsliv, jf. den foreslåede stk. 2, nr. 2, og byggeri, anlæg eller terrænændrin-

ger, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infrastruktur, jf. den

foreslåede stk. 2, nr. 3. Ministeren skal herunder fastsætte regler om, at be-

liggenheden skal godkendes.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som

fastsætter regler om byggeri og anlæg mv. i fredskov, som særligt tilgodeser

det offentlige friluftsliv, herunder børn og unges friluftsliv, og den offentlige

forsyning og infrastruktur.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at de gældende

regler for spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som følger

af bekendtgørelse nr. 864 af 27/06/2016, videreføres.

Derudover forventes det, at der i bekendtgørelsen vil blive som fastsat krav

til opførelse af byggeri til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsy-

ning og infrastruktur vedrørende bl.a. placering og udseende. Det er hensig-

ten, at kravene så vidt muligt skal svare til det, Styrelsen for Grøn Arealom-

lægning og Vandmiljø efter gældende praksis tillader i fredskov i dag ved

en konkret dispensation efter skovlovens § 38. Formålet med den foreslåede

bestemmelse er således ikke at muliggøre nye typer byggeri i fredskov, men

derimod at lette den administrative byrde for lodsejere og styrelsen.

Idet der i dag foretages en konkret vurdering af de anlæg, bygninger og ter-

rænændringer til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og in-

frastruktur, som med lovforslaget foreslås undtaget fra skovlovens § 11, stk.

1, vil forslaget forventeligt kunne medføre, at der i få tilfælde vil være anlæg

eller bygninger, som efter gældende praksis ikke ville blive tilladt ved

Side 34/44

UDKAST

dispensation i dag, men som efter den foreslåede bestemmelse vil kunne

etableres uden dispensation, eller omvendt. Der vil dog være tale om et fåtal

af sager, da der foreligger en rimelig klar praksis på området i både Styrelsen

for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Antallet af tidligere sager varierer dog efter sagstype.

For så vidt angår anlæg, bygninger og terrænændringer til det offentligt fri-

luftsliv, som ikke allerede er omfattet af bekendtgørelse nr. 864 af

27/06/2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i

fredskov, forventes det, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet et generelt

krav om at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til

rådighed for den almindelige skovgæst. Derudover forventes det, at der vil

blive stillet krav om, at brugen af baner til mountainbike og discgolf ikke

må forhindre den almindelige skovgæst i at færdes i området.

Det forventes, at anlæg og bygninger som udgangspunkt vil skulle etableres

i naturmaterialer og at der kun må anvendes mørke jordfarver til maling.

Efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs praksis omfatter

naturmaterialer f.eks. grus, sand, stenmel, barkflis, træ mv. Derimod tillades

efter praksis ikke fliser (f.eks. herregårdssten), beton, materialer med pla-

stik, asfalt, jern mv. eller andre meget forarbejdede materialer, også selvom

naturmaterialer indgår.

F.eks. vil bålhytter, madpakkehuse og muldtoiletter forventeligt skulle op-

føres i træ og taget beklædes med tagpap eller naturmaterialer. For underlag

til f.eks. madpakkehuse, p-pladser og teesteder til discgolf vil der forvente-

ligt skulle anvendes naturmaterialer som f.eks. grus. For anlæg til discgolf

forventes det dog, at bekendtgørelsen også vil omfatte etablering af f.eks.

stålkurve, hvor der for en mindre del af kurven gøres brug af klare farver.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at der i skove

med skovbevoksede, fredskovspligtige arealer på mindst 2 ha vil kunne

etableres ét anlæg eller byggeri til offentligt friluftsliv, hvis der ikke i for-

vejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lov-

lig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove med skovbevoksede,

fredskovspligtige arealer på mindst 5 ha eller i bynære skove vil kunne etab-

leres op til to anlæg eller byggerier af nedenstående, hvis der ikke i forvejen

er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig

beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove med skovbevoksede arealer

på mindst 50 ha vil kunne etableres op til fire anlæg eller byggerier af

Side 35/44

UDKAST

nedenstående, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i sko-

ven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom.

For anlæg til mountainbike og discgolf forventes bemyndigelsen udmøntet

således, at sådanne anlæg kun kan etableres i skove på over 5 ha, og at der

må være spor, baner og/eller anlæg i hele skoven i op til ca. 30 pct. af sko-

ven. Samtidig vil den skovbevoksede del af det fredskovspligtige areal

skulle bevare sit skovpræg og opretholde et kronedækket på mindst 50 pct.

For så vidt angår anlæg og bygninger til den offentlige forsyning og infra-

struktur, forventes det, at der i bekendtgørelsen ikke vil blive stillet krav om

størrelsen på det fredskovspligtige areal eller antal anlæg i alt på det fred-

skovspligtige areal. Det forventes, at der vil blive stillet krav om størrelsen

og udseendet på synlige anlæg til drikkevandsindvinding, ligesom det for-

ventes, at det vil fremgå som et krav, at såfremt grundvandet sænkes væ-

sentligt, eller der på anden måde opstår risiko for skade på bevoksningerne

eller væsentlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der ansøges om dispensa-

tion ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at ministeren skal fast-

sætte regler om, at beliggenheden af anlæg og bygninger mv. til det offent-

lige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur skal godkendes.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttes således, at lodsejer skal

indsende en anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-

miljø, hvis lodsejer ønsker at etablere anlæg, bygninger terrænændringer

omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr. 2 og 3. Styrelsens vurdering vil

bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i sin vurdering alene

skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til de internationale

naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. Det er ikke hensigten, at styrel-

sen vil skulle forholde sig til hensigtsmæssigheden i placeringen at det an-

søgte i forhold til skovens struktur og landskab eller i forhold til naturbe-

skyttelseslovens § 3 og skovlovens § 28. Der kan således alene meddeles

afslag på det ansøgte, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for påvirkning

af udpegningsgrundlaget for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller

bilag IV-arter.

Det bemærkes desuden, at der ved etableringen af byggeri mv. omfattet af

skovlovens § 11, stk. 2, herunder byggeri omfattet af en bekendtgørelse,

som er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 11, stk. 4, fortsat skal

Side 36/44

UDKAST

iagttages eventuelle krav om myndighedstilladelser eller lignende, som føl-

ger af anden lovgivning, f.eks. bygge- og planlovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 16, stk. 2, i skovloven, at Natura 2000-skovplanen revide-

res hvert 12. år.

Det foreslås, at skovlovens § 16, stk. 2, ændres svarende til miljømålslovens

§ 46, stk. 1, så Natura 2000-skovplanen revideres i forlængelse af udarbej-

delse af naturgenopretningsplanen.

Formålet med bestemmelsen er sikre sammenhæng mellem genopretnings-

planen og eksisterende regulering af Natura 2000-planer, hvilket kræver til-

pasning af reglen i skovloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at planerne efter skovloven udar-

bejdes i forlængelse af naturgenopretningsplanen, som udgør det overord-

nede, samlede planlægningsniveau.

Natura 2000-planerne efter skovloven er hidtil kun blevet revideret hver an-

den gang i forhold til planerne efter miljømålsloven, da træerne gror så lang-

somt, at det ikke giver mening at revidere planerne hyppigere.

Da der er sammenhæng mellem den natur, der indgår i Natura 2000-pla-

nerne og i naturgenopretningsplanen, og da den tolvårige planperiode ikke

er et direktivkrav, og en gældende plan er bindende, indtil den afløses af en

revideret plan, er det hensigtsmæssigt at ændre planperioden for Natura

2000-skovplanen, så den følger i forlængelse af naturgenopretningsplanen

for at sikre en effektiv og sammenhængende planlægning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Det fremgår af skovlovens § 45, nr. 2, at ministeren for Grøn Trepart kan

fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden

for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

Efter den gældende bestemmelse er det kun muligt at fastsætte regler om, at

digital kommunikation kan anvendes på skovlovens område. Derimod kan

Side 37/44

UDKAST

der ikke med den gældende bestemmelse fastsættes regler om, at digital

kommunikation skal anvendes.

Det foreslås, at

§ 45, nr. 2

giver ministeren for Grøn Trepart hjemmel til at

fastsætte regler om digital kommunikation, anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. inden for lovens

område, herunder om at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om

forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.

Med kommunikation forstås alle former for henvendelser fra virksomheder

eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler, anmeldelser, ansøgninger og ind-

beretninger, og alle former for meddelelser fra myndigheder til virksomhe-

der eller fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til at fastsætte regler om ob-

ligatorisk digital kommunikation på skovlovens område.

Det er forventningen, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til

ved bekendtgørelse at fastsætte krav om digital indgivelse af alle ansøgnin-

ger efter loven (f.eks. §§ 3, 4, 6, 12, 37 og 38), herunder anmeldelser efter

skovlovens § 17, stk. 1.

Bestemmelsen påtænkes desuden anvendt til at fastsætte regler om, at bor-

gere, der ikke har mulighed for at anvende digital kommunikation, kan blive

fritaget fra kravet om digital kommunikation på skovlovens område. Det

forventes, at fritagelsesmuligheden f.eks. vil gælde for borgere, der ikke kan

anvende digital kommunikation pga. psykisk eller fysisk nedsat funktions-

evne, eller borgere, der ikke har adgang til computer, smartphone eller tablet

eller er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere

internetforbindelse. Fritagelse forventes også at kunne ske efter en konkret

vurdering, hvis der foreligger særlige forhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren (nu ministeren for

Grøn Trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i

landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov.

Side 38/44

UDKAST

Det foreslås, at hjemlen i skovlovens § 46, stk. 3, tilrettes, så den igen svarer

til den tilsvarende hjemmelsbestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 71,

stk. 3.

Formålet med bestemmelsen er

kunne fastsætte de nødvendige supple-

rende bestemmelser for at sikre genopretningsforordningens anvendelse i

forhold til udarbejdelse af en genopretningsplan.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan

fastsættes supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbej-

delse af en genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, hø-

ringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordnin-

gen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget d.

1. juli 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 4

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Danske Klimaskovfond, at

fonden kan anvende iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skov-

rejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, at fonden kan anvende betaling af

engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag-

ning af lavbundsjord, jf. nr. 1. Fonden kan derimod ikke betale engangs-

kompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning.

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »forbundet med«:

»skovrejsning med etablering af skovbryn og«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klimaskovfonden fremover

også vil kunne anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for

tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Under sin aktivitet forventes

fonden at kunne tilbyde betalingen som engangskompensation, dvs. udbetalt

på én gang (tilbagediskonteret).

Det er efter bemærkningerne til den gældende lovs § 4 et grundkrav, at Kli-

maskovfondens dispositioner ikke overlapper, men er et tillæg til tilsvarende

statslige indsatser. Støtten skal være additionel. Det vil sige den ikke

Side 39/44

UDKAST

overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud

eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til

aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovlo-

ven).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Naturbeskyttelsesloven,

skovloven, miljømålsloven og lov om Den Danske Klimaskovfond gælder

ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og

Grønland, jf. naturbeskyttelseslovens § 105.

Side 40/44

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 927 af 28. juni

2024, som ændret ved [§1] i lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ 69

§ 69, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »-18«,

Miljøministeren kan bestemme, at og

2. pkt.

ophæves.

reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal

gælde for nærmere angivne områ-

der, jf. stk. 2. Miljøministeren kan

ændre grænserne for beskyttelsen

efter § 18, såfremt det beskyttede

areal ikke derved forøges.

§ 71. ---

§ 71, stk. 3,

indsættes efter »be-

føjelser«:», og vedrørende genop-

Stk. 2. ---

retning af biologisk mangfoldige

og modstandsdygtige økosyste-

Stk. 3. Miljøministeren kan fast- mer”.

sætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen [af EU-forordninger]

vedrørende forhold, der er omfattet

af denne lov[, herunder regler om

kompetente myndigheders beføjel-

ser).

§ 71.---

§ 71, stk. 4, nr. 7,

ændres »§§

15-18« til: »§ 15«.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter

med henblik på gennemførelse af

Det Europæiske Fællesskabs direk-

tiver

beslutninger

på

Side 41/44

UDKAST

naturbeskyttelsesområdet

regler

om, i hvilke tilfælde og på hvilke

vilkår

–

6) ----

7) bygge- eller beskyttelseslinjer

kan ophæves helt eller delvis efter

§ 8 og §§ 15-18, jf. § 69, stk. 1.

§2

I lov om miljømål m.v. for inter-

nationale naturbeskyttelsesområder

(Miljømålsloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 692 af 26. maj 2023, fo-

retages følgende ændringer:

§ 46.

Miljøministeren reviderer

Natura 2000-planen hvert 6. år.

§ 46, stk. 1,

affattes således:

”Ministeren for Grøn Trepart

revi-

derer Natura 2000-planen i forlæn-

gelse af udarbejdelse af naturgen-

opretningsplanen.”

§3

I lov om skove, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 690 af 26. maj 2023 som

senest ændret ved lov nr. 614 af

11/06/2024, foretages følgende

ændringer:

§ 11.

---

§ 11, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Stk. 1 gælder dog ikke for

»2) byggeri, anlæg eller terræn-

1) ---

ændringer, der særligt tilgode-

2) spejderhytter, skovbørnehaver

ser det offentlige friluftsliv,

og lignende byggeri, der særligt til-

herunder spejderhytter, skov-

godeser børns og unges friluftsliv,

børnehaver og lignende byg-

geri, der særligt tilgodeser

3) ---

børns og unges friluftsliv,«

Stk. 3.

---

Side 42/44

UDKAST

§ 11, stk. 2,

indsættes efter nr. 2

som nyt nummer:

»3) byggeri, anlæg eller terrænæn-

dringer, der særligt tilgodeser den

offentlige forsyning og infrastruk-

tur, og«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

Stk. 4.

Ministeren skal fastsætte

§ 11, stk. 4,

indsættes efter »nr.

regler om opførelse af byggeri 2«: »og 3«.

nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om,

at beliggenheden skal godkendes.

§ 16.

Miljøministeren skal fast-

sætte nærmere regler om procedu-

ren for tilvejebringelse af de planer,

der er nævnt i § 14, om planernes

indhold samt om klage til Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Stk. 2. Planen revideres hvert 12.

år.

§ 45.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om

1) ---

2) muligheden for at anvende digi-

tal kommunikation inden for lovens

område og om de nærmere vilkår

herfor og

3) ---.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

”Ministeren

for Grøn Trepart revi-

derer Natura 2000-planen i forlæn-

gelse af udarbejdelse af naturgen-

opretningsplanen.”

§ 45, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) digital kommunikation, anven-

delse af bestemte it-systemer, sær-

lige digitale formater og digital sig-

natur el.lign. inden for lovens om-

råde, herunder om at skriftlig kom-

munikation til og fra myndigheder

om forhold, som er omfattet af

denne lov, skal foregå digitalt,«.

§ 46, stk. 3,

ændres »her i lan-

det af De Europæiske Fællesska-

bers forordninger« til: »af EU-for-

ordninger« og efter »lov« indsæt-

tes: », herunder regler om kompe-

tente myndigheders beføjelser, og

vedrørende genopretning af biolo-

gisk mangfoldige og modstands-

dygtige økosystemer”

§ 46.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte

regler, der er nødvendige for anven-

delsen her i landet af De Europæi-

ske Fællesskabers forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet

af denne lov.

Side 43/44

UDKAST

§4

I lov om Den Danske Klimaskov-

fond, jf. lov nr. 2186 af 29. decem-

ber 2020, foretages følgende æn-

dringer:

§ 4.

Fonden kan for at opnå og

§ 4, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter

fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, »forbundet med«: »skovrejsning

og som tillæg til tilsvarende stats- med etablering af skovbryn og«.

lige indsatser anvende følgende for-

mer for støtteforanstaltninger og

forretningsdispositioner, herunder

kombinationer heraf:

1) ---

2) ---

3) Betaling af engangskompensa-

tion til lodsejere for tabte indtægter

forbundet med udtagning af lav-

bundsjord, jf. nr. 1, dækning af

lodsejeres udgifter forbundet med

tinglysning af byrder, rådighedsbe-

grænsninger m.v., der som projekt-

støttevilkår skal tinglyses på deres

ejendom, og betaling til leverandø-

rer, entreprenører m.fl. for disse ak-

tørers ydelser i de projekter, som

støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2.

4) ---

Side 44/44