Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 105
Offentligt
2935287_0001.png
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
Til alle høringsparter
Landbrug, udtagning og natur
J.nr. 2024-134
Ref: JETTE
Den 12. november 2024
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske
Klimaskovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om
biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsfor-
ordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre
muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)
Ovenstående lovforslag sendes hermed i høring med
frist for bemærkninger
den 10. december 2024.
Høringssvar sendes til
[email protected]
med følgende angivelse i emnefeltet:
”Høringssvar fra x til j.nr. 2024-124
om lovforslag om genopretningsforordningen
og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med hensyn til forenkling af
skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.
Lovforslagets baggrund, formål og indhold
EU-forordning om naturgenopretning
Lovforslaget har til formål at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale
administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om
inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at
sikre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af
24. juni 2024 om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869
(naturgenopretningsforordningen), der trådte i kraft d. 18. august 2024, samt
ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen for at sikre sammenhæng med
genopretningsplanen.
Det foreslås, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at ministeren for grøn trepart
kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger
vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige
økosystemer.
Herved udvides den eksisterende bemyndigelse til at fastsætte supplerende
bestemmelser til forordninger til ikke kun at vedrøre forhold, der er omfattet af
loven, men også vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og
modstandsdygtige økosystemer, som er omfattet af genopretningsforordningen.
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond, fra ministeren for grøn trepart
Den foreslåede ordning vil medføre, at der i første omgang ved bekendtgørelse kan
fastsættes supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af
en genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt.
om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen. Bekendtgørelsen
forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.
Som konsekvens af indførelse af en genopretningsplan, der bl.a. rummer krav til de
naturtyper og artslevesteder, der også er omfattet af naturdirektiverne, ændres
plankadencen for Natura 2000-planerne, så de udarbejdes i forlængelse af
genopretningsplanen, og for så vidt angår indsatserne i de udpegede Natura 2000-
områder bliver en konkretisering af genopretningsplanens krav.
Regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten
Lovforslaget indeholder desuden bedre muligheder for etablering af anlæg og
byggeri til friluftsliv m.v. i fredskov og ophæver ministerens mulighed for at ophæve
eller reducere bygge- eller beskyttelseslinjer som opfølgning på regeringens oplæg
til politisk prioriteret opgavebortfald i staten.
Det foreslås, at der foretages forenklinger i skovloven og naturbeskyttelsesloven
som opfølgning på regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten.
Det foreslås, at anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsyning og
infrastruktur, som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, fremover skal
kunne etableres uden dispensation i fredskov. Det drejer sig bl.a. om shelters,
bålhytter, anlæg til mountainbike- og discgolfbaner, drikkevandsindvinding og
underboringer.
Det foreslås derudover som led i det statslige opgavebortfald at ophæve ministerens
mulighed for at ophæve eller reducere bygge- og beskyttelseslinjer (sø- og
åbeskyttelseslinjen,
skovbyggelinjen
og
fortidsmindebeskyttelseslinjen).
Kompetencen til at ophæve eller reducere bygge- og beskyttelseslinjerne er
delegeret til Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø).
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden får desuden mulighed for at yde indkomstkompensation til
lodsejere ved skovrejsning. I Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 blev det
aftalt, at regeringen skal arbejde for etableringen af en tilskudsmodel for privat
skovrejsning, hvor der afsættes ca. 20 mia. kr. frem mod 2045 til tilskud til privat
skovrejsning. I den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejsning er
kompensation for tabte indtægter forbundet med skovrejsning indregnet i
tilskudssatsen. Det giver anledning til en justering af rammerne for
Klimaskovfondens støtteforanstaltninger, således at fonden får tilsvarende
mulighed for at tilbyde indkomstkompensation til skovrejsning.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for borgerne
Erhvervslivet
Lovforslaget har ikke væsentlige konsekvenser for erhvervslivet.
Borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond, fra ministeren for grøn trepart
2935287_0003.png
Ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes at træde i kraft d. 1. juli 2025.
Høring
Udkastet til lovforslag er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte
høringsliste, og er samtidig offentliggjort på høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes til følgende:
Vedr. genopretningsforordningen: Jette Sørensen og Lisbeth B. Andersen
([email protected];
[email protected]).
Vedr. bedre muligheder for anlæg og byggeri i fredskov til friluftsliv m.v.:
[email protected].
Vedr. bortfald af opgave vedr. bygge- og beskyttelseslinjer:
[email protected]
Høringssvar sendes
senest d. 10. december 2024 til [email protected] med
følgende angivelse i emnefeltet:
”Høringssvar
fra x til j.nr. 2024-124 om
lovforslag om genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige
arbejdsprogram med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven
mv.”
Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive sendt til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg og blive offentliggjort på høringsportalen efter endt høring. Dette
gælder også Datatilsynets eventuelle høringssvar. Ved afgivelse af høringssvar
gives der samtykke til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.
Med venlig hilsen
Jette Sørensen
3