MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 104
Offentligt

Perspektiver for vertikalt

landbrug i Danmark

Rapport fra den tværministerielle

taskforce for vertikalt landbrug

NovemberOktober

2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Indhold

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.3

Forord

Indledning

Redegørelse for dyrkningspraksis i vertikalt landbrug

Definitioner af vertikale landbrug og andre kontrollerede dyrkningsformer

Udbredelse af vertikalt landbrug globalt og i Danmark

Mulige gevinster ved vertikalt landbrug

Muligheder for økologicertificering

Fremtidsperspektiver for vertikalt landbrug i dansk kontekst

Barrierer for udbredelse

Højt energiforbrug

Begrænset afgrødevalg og højere afsætningspriser

En relativt uprøvet dyrkningsform

Forskning, udvikling og innovation

Reduktion af energiforbrug

Sortsudvikling

Udvikling af produktionsformen

Muligheder for støtte

Opsummering og afrunding

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

1. Forord

Landbruget står, ligesom resten af samfundet, over for den store opgave det er at skulle omstille pro-

duktionen til at være grønnere. Dette afføder et større fokus på produktion af danske, grønne fødevarer.

Produktionen af fremtidens fødevarer skal være miljø- og klimamæssigt bæredygtig.

Som følge af den fortsatte grønne omstilling er der i disse år et stigende ønske om prioritering af land-

brugsarealerne til en række andre formål, såsom natur, biodiversitet og vandmiljø. Med Aftale om et

Grønt Danmark blev regeringen og parterne i den grønne trepart enige om et langsigtet grundlag for

omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen. Dette inde-

bærer bl.a. prioritering af skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder, som vil øge behovet for et are-

aleffektivt landbrug i Danmark.

Vertikalt landbrug er en innovativ dyrkningsform, som muliggør produktion af fødevarer hvor som helst

i landet, hele året rundt med en betydeligt højere arealeffektivitet sammenlignet med andre praksisser.

Vertikalt landbrug kan dermed øge dyrkningssikkerheden i dele af fødevareproduktionen, men der er

også betydelige begrænsninger og udfordringer ved dyrkningsmetoden, som vi ikke må overse, hvis

dette skal realiseres. Den stigende efterspørgsel på fødevarer, alternative anvendelser af landbrugs-

arealet, og kravet om en bæredygtig produktion er komplekse udfordringer, der kalder på innovative

løsninger.

God læselyst!

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

2. Indledning

Med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021

blev det besluttet, at der skulle

nedsættes en taskforce for vertikalt landbrug. Taskforcen blev etableret som en tværministeriel arbejds-

gruppe bestående af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Erhvervsministeriet, Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Taskfor-

cen har indsamlet eksisterende viden om og erfaringer med vertikalt landbrug med et formål om at

danne et overblik over perspektiverne for dyrkning i vertikale landbrug i Danmark. Denne rapport er

resultatet af taskforcens arbejde.

For at afdække perspektiverne for vertikalt landbrug i Danmark har Landbrugsstyrelsen rekvireret en

videnssyntese

fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet

. Videns-

syntesen afdækker bl.a. ressourceforbrug og relaterede problematikker i vertikale landbrug, samt per-

spektiver for forskning og udvikling i vertikalt landbrug. Herudover har Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri rekvireret et notat fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Køben-

havns Universitet

. I dette notat afdækkes de drifts- og samfundsøkonomiske aspekter af vertikalt land-

brug og hightech væksthuse. Foruden videnssyntesen og notatet bygger denne rapport på anden til-

gængelig viden og på vigtige inputs fra interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, rådgivende og

udviklende virksomheder, forskere og producenter, som har deltaget i workshops i regi af taskforcen

for vertikalt landbrug.

Ottosen, C.O. 2022. Teknologier til vertikalt landbrug - Udarbejdelse af vidensyntese vedr vertikalt landbrug (ver-

tical farming). 37 sider. Rådgivningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Univer-

sitet, leveret: 14.11.22.

Frandsen og Hansen 2024. De drifts‐ og samfundsøkonomiske aspekter af vertikalt landbrug og højteknologiske

væksthuse. 31 sider. Notat fra IFRO – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet: le-

veret 28.08.24.

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

3. Redegørelse for dyrknings-

praksis i vertikalt landbrug

3.1

Definitioner af vertikale landbrug og andre kontrollerede dyrkningsformer

Vertikale landbrug er lukkede dyrkningssystemer, hvor afgrøder dyrkes indendørs i flere lag med brug

af kunstigt lys. Dyrkningen kan både ske i organiske medier som jord eller sphagnum og inerte medier

som stenuld eller vandkultur tilsat plantenæringsstoffer. Der findes flere typer af vertikale landbrug med

varierende kompleksitet, fra små systemer f.eks. i supermarkeder, til større lukkede ”plantefabrikker” i

store bygninger.

Vertikalt landbrug har visse ligheder med væksthusdyrkning. Begge dyrkningsformer går ind under fæl-

lesbetegnelsen controlled environment agriculture (CEA), som dækker over alle beskyttede plantepro-

duktionsformer i væksthuse og bygninger, samt former, der er delvist beskyttede. CEA-systemer vari-

erer i kompleksitet, herunder i hvor høj grad der affugtes, opvarmes og køles. CEA-systemer kan være

mere eller mindre lukkede også mht. tilgang af naturligt lys. I væksthuse anvendes både kunstig belys-

ning og naturligt lys modsat i vertikale landbrug, hvor der alene anvendes kunstigt lys. Af CEA-systemer

er væksthuse af glas med naturligt lys den mest dominerende type.

3.2

Udbredelse af vertikalt landbrug globalt og i Danmark

Forskningsinstitutter, universiteter og virksomheder har siden 1970’erne eksperimenteret med at er-

statte sollys med kunstigt lys i vertikalt landbrug. Globalt har ekspansionen af vertikale landbrug haft

sammenhæng med udviklingen af LED-lys og lavere pris på LED-armaturer. Vertikale landbrug er dog

en relativt ny måde at dyrke fødevarer på, og det er først omkring i 2010, at dyrkningsformen er blevet

konkurrencedygtig især i Japan og USA, hvor der lige nu ses en markant vækst i markedet. Endvidere

findes der store vertikale landbrug i Dubai og Singapore, samt i en lang række europæiske lande her-

under Holland, Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Portugal, Finland og Polen. Indu-

strien er i konstant udvikling og forandring, nogle vertikale landbrug er gået konkurs, mens andre udvi-

der deres produktion. De vertikale landbrug i Danmark såvel som globalt varierer i størrelse og kom-

pleksitet, hvorfor det er svært at tegne et generaliseret billede af vertikalt landbrug. Der er fra interes-

sentgruppen peget på, at de danske vertikale landbrug primært er startet af entreprenører med kom-

petencer hovedsageligt inden for entreprenørområdet. Danmarks største vertikale landbrug, Nordic

Harvest har produceret og solgt produkter siden 2021, har 35 ansatte og dyrker omkring 250 tons salat,

kål og krydderurter om året. Herudover findes der enkelte andre mindre producenter, herunder in-store

farms, men udbredelsen af vertikalt landbrug i dag er minimal sammenlignet med væksthuse.

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Case: Nordic Harvest

Kål, salat og krydderurter i 14 etager i en hal i Taastrup

Med vertikalt landbrug vil Nordic Harvest producere flere fødevarer på mindre plads for at frisætte landbrugs-

jord til natur, forbedre fødevarekvalitet, reducere energi- og vandforbrug samt undgå udledning af kvælstof og

brug af sprøjtegifte.

Nordic Harvest er stiftet i 2019, og første etape af byggeriet stod færdig i 2020, blandt andet finansieret af

Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond (nu EIFO).

Produkter fra Nordic Harvest har også haft let ved at finde vej til de danske forbrugere. Nordic Harvest leve-

rer bl.a. grøntsager til Salling Groups varehuse i hele landet.

Hovedaktiviteter

Der plantes, høstes og bestøves dagligt, og i laboratoriet og på et testområde udvikles frø, ligesom der ek-

sperimenteres med optimering af LED-belysning og automatisering af alle processer fra frø til pakning blandt

andet ved hjælp af robotter. Virksomhedens medarbejdere består blandt andet af PhD'er med ekspertise in-

den for næring, vand og biologi. Herudover har Nordic Harvest ansat kokke, teknikere og dataloger, der er

beskæftiget med den teknologiske udvikling. Der opbygges ny viden fra bunden om vertikalt landbrug, og

data indsamles og analyseres. Introduktion af kunstig intelligens skal skærpe dataanalyser. Herudover sam-

arbejdes der med 14 danske og tre udenlandske underleverandører om alt fra teknik til næringsstoffer.

Perspektiver

Virksomheden har iflg. ledelsen opnået tilsagn om en kapitaltilførsel på omkring 500 mio. kr. fra en uden-

landsk kapital- og infrastrukturfond. Fuldt udbygget er det planen at kunne producere 6.000 ton fødevarer år-

ligt og udvide markedet til Tyskland, hvor de tyske myndigheder har henvendt sig med interesse for at yde

medfinansiering til etablering af produktion i Tyskland. Virksomheden forventer også at bevæge sig fra ’kon-

ceptfasen’ med underskud som start-up over i ’proof of profit’-fasen med re-designede produktionsforhold og

sorte tal på bundlinjen.

Kilder:

https://www.nordicharvest.com/

Frandsen og Hansen 2024. De drifts‐ og samfundsøkonomiske aspekter af vertikalt landbrug og højteknologiske vækst-

huse. 33 sider. Notat fra IFRO – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

3.3

Mulige gevinster ved vertikalt landbrug

Dyrkning af afgrøder i vertikale landbrug har en række gevinster, som er beskrevet i Videnssyntesen

fra Aarhus Universitet. Først og fremmest er arealudnyttelsen meget høj i vertikale landbrug. At afgrø-

derne dyrkes i flere lag i højden, muliggør en markant højere produktion af plantemasse pr. arealenhed

relativt til andre CEA-systemer og frilandsdyrkning, hvor der dyrkes i et enkelt lag. Den høje arealud-

nyttelse og muligheden for at dyrke andre steder end på marken kan være et bidrag til at løse de

udfordringer, der ligger i, at der i dag er konkurrence om anvendelse af de danske dyrkningsarealer.

Næringsstoftilførslen kontrolleres nøje alt efter, hvilke afgrøder der dyrkes, og hvilke næringsstoffer

afgrøderne kræver. Optimering og kontrol med dyrkningsmiljøet muliggør et øget udbytte. Herudover

muliggør de lukkede systemer en høj grad af recirkulering af vandressourcer.

Det lukkede, kontrollerede dyrkningssystem gør vertikale landbrug uafhængige af sæson- og vejrfor-

hold, hvilket leder til højnet dyrkningssikkerhed. Dette er særligt relevant i en tid med klimaforandringer,

hvor tørke og ekstremt vejr fremadrettet vil forekomme i højere grad.

Det lukkede dyrkningssystem gør det yderligere muligt helt eller delvist at holde dyrkningsarealet fri for

skadedyr og svampesygdomme, hvilket kan fjerne evt. behov for brug af pesticider i produktionen. At

dyrkningen i vertikale landbrug ikke har direkte forbindelse til det omgivende miljø, resulterer i reduceret

risiko for miljøforurening i bredeste forstand (se boksen nedenfor).

Brugen af LED-lys i vertikale landbrug åbner muligheder for at ændre på farvesammensætningen af

lyset, hvilket er grunden til, at lyset i vertikale landbrug oftest har et lilla skær. Sammensætningen af

lyset

har

en effekt på den ernæringsmæssige sammensætning og smag, og der er derfor potentialer i

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

at opnå en højere ernæringsmæssig værdi og mulighed for at justere smagen efter forbrugerpræferen-

cer.

Vertikale landbrug kan potentielt være forbundet med mindre madspild, grundet muligheden for i høj

grad at tilrettelægge den kontrollerede dyrkning ift. efterspørgslen i detailkæder og restaurationsbran-

chen, samt mulighed for længere holdbarhed. Foruden dette, vil høj ensartethed og kvalitet af afgrø-

derne i vertikale landbrug ligeledes lede til mindre madspild i produktionsleddet, da færre afgrøder skal

kasseres.

Sammenligning af vertikalt landbrug med dyrkning på åben mark eller væksthus er dog vanskelig, da

der dyrkes afgrøder med forskellige formål og ernæringsmæssige egenskaber, og dermed kan dyrk-

ningsformerne for nuværende supplere hinanden, men ikke erstatte hinanden. Det er blevet fremført,

at flere af de nævnte gevinster ved dyrkning i vertikale landbrug ligeledes gør sig gældende for dyrkning

i væksthuse og andre CEA-systemer.

Gevinsterne ved vertikalt landbrug afhænger af lokaliteten og udformningen af de enkelte vertikale

landbrug, og dyrkningsformen udvikles til stadighed. Dette gælder både økonomisk rentabilitet og bæ-

redygtighed, herunder miljøvenlighed, og dermed revideres de videnskabelige vurderinger heraf lø-

bende. Udfordringer med knappe ressourcer er specifikt for lokaliteten, hvilket øger potentialet for ver-

tikalt landbrug nogle steder i verden, f.eks. i ørkenstaten Dubai, hvor vandressourcerne er knappe, eller

i Singapore og Japan, hvor der er høj befolkningstæthed og meget få landbrugsarealer.

Anvendelse og udledning af pesticider og næringsstoffer i vertikale landbrug

Mindre udledning af næringsstoffer og pesticider fremhæves ofte som fordele ved vertikalt landbrug og dyrkning

i væksthuse generelt. Dyrkning i CEA-systemer medfører dog ikke i sig selv, at risikoen for udledning af sprøjte-

midler til miljøet helt kan udelukkes. Der er fortsat mulige udledningsveje fra f.eks. et væksthus til miljøet, herun-

der jord, vandmiljøet og luften, afhængig af væksthusets udformning og indretning, navnlig om der er tale om et

såkaldt

åbent

eller

lukket

væksthus.

Vertikale landbrug, der er bygget på fast bund og som ikke tillader udveksling af stoffer til det omkringliggende

miljø, herunder jord og luft, vil være omfattet af definitionen af en

lukket

anvendelse. Det vil alt andet lige med-

føre en reduceret udledning af sprøjtemidler til miljøet. Samtidig vil det dog potentielt give mulighed for godken-

delse af midler, som almindeligvis ikke godkendes til brug på friland eller i åbne væksthuse, da der ikke er en

risiko for udledning til miljøet.

Vertikale landbrug vil ofte blive etableret og indrettet, så de begrænser adgangen for skadegørere, hvilket kan

mindske behovet for brug af sprøjtemidler. På den måde stiller vertikale landbrug høje krav til hygiejne og sterile

forhold, hvilket kan medføre et øget forbrug af desinfektionsmidler og andre biocider, som kan medføre sund-

hedsrisici.

Håndtering af spildevand

Vertikale landbrug såvel som almindelige væksthuse skal følge gældende regulering vedrørende håndtering af

spildevand og næringsstoffer. Brug af sprøjtemidler, samt desinfektionsmidler og biocider, der bruges til sterili-

sering og andre hygiejneformål vil stille krav til håndteringen af spildevandet. Miljøstyrelsen har udarbejdet vej-

ledningsmateriale, der skal skabe større klarhed over reguleringen af rent vand og nedsivning i væksthuse. Ma-

terialet vejleder om, hvornår vand kan anses som værende ”rent”, og hvornår det betegnes som ”spildevand”. I

en situation, hvor der er tale om ”rent vand” vil der ikke være krav om en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens

§ 19. Såfremt der er tale om ”spildevand” kræver udledning på jorden eller nedsivning en tilladelse, jf. § 19 i mil-

jøbeskyttelsesloven. Tilladelse til nedsivning af spildevand behandles efter reglerne i bekendtgørelse om spilde-

vandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen). Miljøstyrelsen

har også lavet vejledningen om pesticidholdigt spildevand og pesticidholdigt affald fra væksthusgartnerier, der

skaber klarhed om pesticidhåndteringen i væksthuse.

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

3.4

Muligheder for økologicertificering

Vertikale landbrug kan certificeres økologisk, såfremt kravene til økologisk dyrkning opfyldes. Her gæl-

der der samme krav som til økologisk væksthusproduktion. Dermed er der et forbud mod hydroponisk

dyrkning, og i produktionen må der ikke anvendes kunstgødning eller pesticider, der ikke er godkendt

til økologi. Endvidere skal planteproduktionen som udgangspunkt foregå i bundjorden. Reglen om dyrk-

ning i bundjorden gælder for nye produktioner og har en overgangsperiode til 2032 for eksisterende

produktioner. Som en undtagelse for reglen om dyrkning i bundjorden er det muligt at dyrke planter til

den endelige forbruger i potter med voksemedier, der er godkendt til økologi, når potten sælges med

planten. Det er på samme måde muligt at dyrke småplanter til videre produktion. Som en yderligere

undtagelse er det muligt at dyrke spire- og spirelignende produkter i inerte medier med udelukkende

tilførsel af vand, hvor planten alene skal næres af næringen, der er i det økologiske frø. Økologisk

produktion kan ikke ske uden brug af sollys, men for spire -og spirelignende produktioner accepteres

dyrkning uden brug af sollys.

Under de nævnte forudsætninger er det muligt at opnå økologicertificering til visse typer vertikalt land-

brug og til dyrkning på reoler i et lukket væksthus med tilførsel af sollys, som vist i tabel 1. Vertikale

landbrug, der f.eks. dyrker planter til den endelige forbruger i hydroponiske systemer med vand iblandet

næringsstoffer som vækstmedie, kan derimod ikke økologicertificeres.

Tabel 1.

Muligheder for økologicertificering af hhv. væksthuse, vertikal dyrkning i væksthuse og vertikalt

landbrug

Muligheder for økologicertificering

Væksthus

Vertikal dyrkning i væksthus

Planter til endelig forbruger: Planter til endelig forbruger:

Vok-

Voksemedie og gødning god- semedie/gødning godkendt til

kendt til økologi

økologi

Småplanter til videre produk-

tion:

Voksemedie og gødning

godkendt til økologi

Spire og spirelignende produk-

tion:

Inert medie godkendt til

økologi, ingen gødning - kun

vand

Småplanter til videre produktion:

Voksemedie/gødning godkendt til

økologi

Spire og spirelignende: produk-

tion:

Inert medie godkendt til øko-

logi, ingen gødning - kun vand

Vertikalt landbrug

Spire og spirelignende produk-

tion:

Inert medie godkendt til

økologi, ingen gødning - kun

vand

Anm.: Der lægges til grund, at alle tre systemer er lukkede, og der derved ikke dyrkes i bundjorden. I væksthus og

vertikal dyrkning i væksthus antages, at der er sollys. I vertikalt landbrug antages, at der ikke er sollys.

4. Fremtidsperspektiver for verti-

kalt landbrug i dansk kontekst

4.1

Barrierer for udbredelse

I dette afsnit beskrives en række væsentlige barrierer for udbredelse af vertikalt landbrug, herunder et

højt energiforbrug, begrænset afgrødevalg, højere afsætningspriser, og at dyrkningsformen endnu er

relativt uprøvet.

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

4.1.1

Højt energiforbrug

Den største del af vertikale landbrugs energiforbrug anvendes til belysning med fotosynteseaktiv strå-

ling. Da der i vertikale landbrug ikke er en naturlig lyskilde, som i væksthuse, vil energiforbruget til

belysning være højere her. Foruden belysning, er klimastyring ved brug af affugtning, aircondition, ka-

meraer og sensorer også medvirkende til et højt energiforbrug.

Energiforbruget ved vertikale landbrug afhænger af designet og kompleksiteten, herunder hvor mange

lag der dyrkes i. Dog vil energiforbruget som hovedregel være højere i vertikale landbrug, end i vækst-

huse. Da vertikale landbrug varierer i størrelse og kompleksitet, er det svært at lave en generel sam-

menligning af væksthuse og vertikale landbrugs klimaaftryk. Ifølge videnssyntesen af AU viser få kon-

krete målinger et 2-2,5 gange højere klimaaftryk i vertikale landbrug i dag, sammenlignet med vækst-

huse. Her beskrives også et hollandsk studie, hvor der sammenlignes med konventionelle dyrknings-

metoder, som viser, at klimaaftrykket er 5,6-16,7 gange højere i vertikale landbrug. Det skal bemærkes,

at 70-85 pct. af CO2-aftrykket kommer fra elforbrug til belysning, hvilket må forventes at falde i takt med

omstillingen til grøn strøm. Ifølge Klimastatus og –fremskrivning 2024 skønnes det danske elforbrug fra

2029 ikke at påvirke det nationale klimaregnskab pga. udfasningen af fossil elproduktion.

Det har tidligere været fremført, at når vertikale landbrug vil benytte grøn strøm til deres produktion,

kan det medføre, at landareal optages til solpaneler og vindmøller. Vertikalt landbrug, ligesom den

øvrige industri, formodes at trække elektricitet direkte fra elnettet med det energimix, der anvendes her.

Vertikalt landbrug forventes ikke at have betydelig egenproduktion af elektricitet. Vertikalt landbrug vil

kunne bidrage positivt til balanceringen af elsystemet, såfremt der produceres fleksibelt i forhold til

elproduktionen fra VE-kilder.

Det vertikale landbrugs primære energikilde er elektricitet, hvilket særligt de seneste år har været udsat

for betydelige udsving og generelt høje priser. Med henvisning til Klimastatus og –fremskrivning 2024

skønnes elpriserne gradvist at falde mod 2030.

I Danmark forventes afgrøder fra større producenter, både vertikale landbrug og væksthuse, at blive

transporteret til distributionscentre, inden de transporteres til supermarkeder. Der forventes derfor ikke

umiddelbart et fald i transportudledninger ved brug af vertikale landbrug frem for væksthuse.

4.1.2

Begrænset afgrødevalg og højere afsætningspriser

I danske vertikale landbrug dyrkes primært afgrøder med kort produktionstid, herunder bladgrønt, salat,

krydderurter og mikrogrønt. Mikrogrønt kan produceres af frø fra mange forskellige afgrøder, og høstes

tidligt, ofte få uger efter frøene er sået. I princippet vil det være muligt at producere de fleste afgrøder i

disse CEA-systemer. Dog er omkostningerne ved dyrkning af kulhydrat- og proteinrige afgrøder i verti-

kalt landbrug i dag for høje til, at det er rentabelt. Derfor kan dyrkningsformen ikke erstatte denne basale

del af foder- og fødevareproduktionen og må derfor ses som et supplement til produktion på åbent land.

Betalingsvillighed blandt forbrugere er relevant ift. potentialet for vertikalt landbrug. Afgrøder produceret

i vertikale landbrug er nemlig dyrere at producere, end i væksthuse, se nedenfor. Produkter fra vertikale

landbrug sælges i Europa typisk til priser, der svarer til markedspriserne for økologiske produkter

hvilket kan skabe en udfordring for konkurrenceevnen på markedet inden for EU, da vertikale landbrug

med hydrokultur her ikke kan certificeres økologisk. Om der er tilstrækkelig efterspørgsel og betalings-

villighed for produkter fra vertikale landbrug specifikt i Danmark er ikke undersøgt.

4.1.3

En relativt uprøvet dyrkningsform

Vertikale landbrug som dyrkningsform kan anses for at være i et udviklingsstadie. Der er ikke udbredt

standardisering af teknologier til vertikale landbrug, og der findes i dag ikke to vertikale landbrug med

ens produktionssystemer. Af denne grund skal der for hver virksomhed udvikles specifikke løsninger.

Frandsen og Hansen 2024. De drifts‐ og samfundsøkonomiske aspekter af vertikalt landbrug og højteknologiske

væksthuse. 33 sider. Notat fra IFRO – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Dette er både fordyrende og risikabelt. Den manglende standardisering af produktionsforholdene brem-

ser ligeledes udviklingen og opskaleringen af vertikalt landbrug.

Vertikale landbrug har af ovenstående grunde højere investerings- og etableringsomkostninger sam-

menlignet med både væksthuse og kombinerede væksthuse og vertikale landbrug. Sammenlignet med

et højteknologisk væksthus kan investeringer per kvadratmeter være op til 10 gange højere

ved verti-

kale landbrug. Desuden er driftsudgifter og omkostninger til energiforbrug ligeledes markant højere end

i drivhusproduktion. De høje etablerings- og driftsomkostninger leder derfor generelt til dyrere produkter

end produkter fra traditionelle væksthuse.

Uddannelse inden for vertikalt landbrug

Der findes i dag en række uddannelser, hvor studerende kan lære at finde løsninger på komplekse problem-

stillinger inden for landbrug og fødevareproduktion, herunder vertikalt landbrug. Bl.a. kan nævnes universi-

tetsuddannelser i fødevarevidenskab, jordbrugsøkonomi samt naturressourcer og erhvervsakademiuddan-

nelsen som jordbrugsteknolog.

Udviklingen og tilpasningen af videregående uddannelser – f.eks. i forhold til mere læring om vertikalt land-

brug – bygger på uddannelsesinstitutionernes faglige vidensgrundlag, bl.a. fra forsknings- og udviklingsakti-

viteter samt øvrige vidensaktiviteter i samarbejde med aftagere og andre interessenter. Institutionerne tilpas-

ser løbende uddannelsernes indhold på baggrund af institutionernes faglige vidensgrundlag og input fra inte-

ressenter.

I forhold til vertikalt landbrug kan det konkret fremhæves, at Aarhus Universitet fra 2024 udbyder en bache-

loruddannelse i

plante- og fødevarevidenskab,

der giver grundlæggende viden om grundlaget for fremtidens

bæredygtige fødevarer. På uddannelsen udbydes et kursus i

Bæredygtige dyrkningssystemer.

Endvidere

kan fremhæves, at der bl.a. på bacheloruddannelsen i naturressourcer bliver udbudt et kursus i

Urbane fø-

devaresystemer i et foranderligt klima.

På kandidatuddannelsen i Integrated Food Studies bliver der udbudt

et kursus om

Food Concept Design,

og Københavns Universitet udbyder et kandidat- eller efteruddannelses-

kursus i

Urban Ecosystems: Structures, Functions and Designs

målrettet landskabsarkitekter.

4.2

Forskning, udvikling og innovation

Vertikalt landbrug er i en udviklingsfase. Det er en kompleks dyrkningsform, som kræver viden inden

for et bredt felt af bl.a. teknologi, plantefysiologi, gartneri, IT-anvendelse og kemi. Teknologien er relativt

uprøvet i stor skala i Danmark, og der er flere behov for forskning, udvikling og innovation inden for

vertikalt landbrug.

4.2.1

Reduktion af energiforbrug

En ofte nævnt udfordring ved vertikalt landbrug er det markant højere elforbrug end ved konkurrerende

dyrkningsformer. I dag kan en øget el efterspørgsel afføde en stigning i elproduktionen fra kul og na-

turgas. Fra 2029 vil en øget efterspørgsel på elektricitet ikke afføde en øget fossil produktion grundet

lukningen af det sidste danske kulkraftværk i 2028 og over 100% VE-andel i ledningsgassen fra 2029,

jf. Klimastatus og -fremskrivning 2024. En øget efterspørgsel på elektricitet vil dermed resultere i en

stigning i VE produktion eller øget import af elektricitet fra udlandet, som ikke resulterer i en stigning i

det nationale klimaregnskab fra 2029. Desuden forventes det, at vertikalt landbrug vil forbruge el flek-

sibelt og dermed producere i timer med høj elproduktion fra vind og sol.

Teknologier til vertikalt landbrug - Udarbejdelse af videnssyntese vedr. vertikalt landbrug (vertical farming) Råd-

givningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Carl-Otto Ottosen, Institut for Fødevarer

(2022).

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det høje strømforbrug skyldes i høj grad LED-belysning. Inden for væksthusdyrkning er der erfaring

med mere energieffektive LED-lamper. Gennem tilpasning af lysets intensitet og spektralsammensæt-

ning til de specifikke plantearters behov muliggøres styring af plantens udvikling, form og indholdsstof-

fer. Ved at bruge klimastyringssystemer, som udnytter solens varme, kan man yderligere reducere

energiforbruget for klimastyringsanlæg og nedsætte det samlede energiforbrug for vertikale landbrug.

4.2.2

Sortsudvikling

Der er potentialer inden for udvikling af nye sorter, som er tilpasset de særlige forhold, der er i vertikale

landbrug. Et bredere sortiment af afgrøder kan øge det bidrag, som vertikale landbrug kan have i føde-

vareforsyningen samt øge den økonomiske værdi af produktionen. Ligeledes kan udvikling af sorter,

der kræver mindre lys for optimalt udbytte, være en måde at reducere lysforbruget på og dermed også

energiforbruget og omkostningerne i vertikale landbrug. Der findes i dag begrænset sortsudvikling og

forædling specifikt målrettet vertikalt landbrug.

Sortsudvikling med henblik på udvinding af højværdiprodukter til industrien kan også øge den økono-

miske værdi af produktionen fra vertikalt landbrug. Nogle planter indeholder f.eks. bioaktive stoffer, der

har antiinflammatorisk effekt og kan bruges i medicin. Disse produkter kan forbedres, når der dyrkes

under optimale forhold, hvilket højner værdien. Produktion af højværdiprodukter kræver stor viden om

de rette lys- og dyrkningsforhold.

Foruden sortsudvikling og forædling kan der forskes i at optimere væksten af planterne ved tildeling af

bestemte sammensætninger af gødning, eksempelvis for at øge afgrødens smag og næringsværdi.

4.2.3

Udvikling af produktionsformen

Da vertikalt landbrug i Danmark er på et relativt tidligt udviklingsstadie, har der har været en tendens til

at interiør og udstyr til vertikale landbrug udvikles uafhængigt af hinanden af forskellige firmaer med

forskelligartede vidensgrundlag og udgangspunkter. Inden for vertikale landbrugssystemer er der der-

med stor diversitet og plads til udvikling og effektivisering af produktionsformen.

Inspiration fra væksthusdyrkning

Med baggrund i at væksthuse er blevet udviklet og optimeret over længere tid, blev det ved workshops

fremhævet af interessenter, at man i udviklingen af mere standardiserede vertikale landbrugssystemer

med fordel vil kunne finde inspiration fra væksthusdyrkning. I denne sammenhæng blev specifikt nævnt

Moving Gutter System, hvor planterne automatisk rykkes rundt fra f.eks. dyrkningsstationer til klippe-

maskiner. Principperne bag dette kan overføres til vertikal dyrkning og gøre dyrkningsformen mindre

stationær og mindre afhængig af omkostningsfuld manuel arbejdskraft. Det blev endvidere nævnt, at

anvendelse af allerede udbredt teknologi potentielt vil kunne øge ensartetheden og sænke etablerings-

omkostningerne ved vertikalt landbrug.

For at imødegå bl.a. økonomiske udfordringer ved dyrkning i vertikalt landbrug har en dansk producent

valgt at opskalere produktionen betydeligt og øge anvendelsen af teknologi kendt fra andre CEA-sy-

stemer. Dette gælder f.eks. Industri 4.0-teknologi, hvor bl.a. kunstig intelligens, Big Data og traditionelle

sensorer i produktionen anvendes til at udvikle digitale tvillinger til at simulere og forudse planternes

performance under varierende produktionsbetingelser. Herudover investeres der også i automatisering.

Opskaleringen inden for teknologi, produktion og automatisering forventes at resultere i større udbytte

og afgrødeudvalg samt færre omkostninger til både energiforbrug og manuelt arbejde pr. produceret

enhed.

Hybridløsning mellem væksthus og vertikalt landbrug

Interessenter har under drøftelser af udviklingsmuligheder særligt lagt vægt på perspektiver i hybrid-

løsninger mellem væksthusproduktion og vertikale landbrug. Herved kan planter eksempelvis spire og

starte deres vækst i vertikale landbrug, hvorefter spirerne flyttes over i væksthuse til færdig dyrkning,

hvilket vil forkorte den totale produktionstid og dermed øge produktionskapaciteten. Dette kan potentielt

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

være en måde at drage nytte af fordelene ved begge CEA-dyrkningsformer til at understøtte de forskel-

lige udviklingstrin i planternes livscyklusser optimalt.

Ifølge Aarhus Universitets videnssyntese vil en hybridløsning relativt til udelukkende vertikalt landbrug

muliggøre bl.a. et større afgrødeudvalg, lavere initiale investeringsomkostninger, udnyttelse af både

sollys og kunstlys og dermed et lavere energiforbrug. Dermed adresserer denne løsning flere af udfor-

dringerne ved udelukkende at have vertikalt landbrug.

4.3

Muligheder for støtte

Perspektiver i støtte gennem Miljø- og Klimateknologiordningen

Inden for reglerne i EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) er vertikalt landbrug ikke tilskudsberettiget til de

direkte betalinger, fordi dette forudsætter, at afgrøden dyrkes direkte på marken med bundjordskontakt.

Under Miljø- og Klimateknologiordningen, som er en projektstøtteordning, der udbydes i 2023-27 under

den fælles landbrugspolitik, er det muligt at give tilskud til investeringer, der understøtter udviklingen i

vertikalt landbrug. Det ville skulle undersøges nærmere af Landbrugsstyrelsen, om der er teknologier

inden for vertikalt landbrug, der kan gives tilskud til under ordningen. I 2025, 2026 og 2027 er der afsat

60 mio. kr. årligt til at støtte investeringer under nogle udvalgte indsatsområder der på nuværende

tidspunkt er en del af Miljø- og Klimateknologiordningen.

Støtte til projekter og udvikling

Det er muligt at søge om offentlig finansiering til projekter inden for vertikalt landbrug både i statsligt og

EU-regi. Danmarks Innovationsfond har således 2 igangværende projekter relateret til vertikalt land-

brug, der er finansieret gennem deres InnoBooster-program. Det ene projekt omhandler billedegenken-

delse i indendørs landbrug i virksomheden Seasony ApS, hvor det andet er et høstmodul til udnyttelse

af gartneriers potentiale i virksomheden Hydrovertic ApS. Derudover har Innovationsfonden siden 2017

finansieret 6 andre projekter med relation til vertikalt landbrug. Fondens egen opgørelse viser, at de

igangværende og tidligere projekter har haft en samlet investeringsramme på omkring 7,4 mio. kr.

Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP) kan ligeledes støtte udviklings- og demonstrati-

onsprojekter indenfor, eller i tilknytning til vertikalt landbrug, forudsat at projektet lever op til regelgrund-

laget for at opnå tilsagn, herunder at det har en grøn og økonomisk effekt mm. Der har dog endnu ikke

været afsat midler til tiltag i relation til vertikalt landbrug gennem GUDP.

I Innomissionen AgriFoodTure, der udspringer af regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020, næv-

nes vertikalt landbrug i den opdaterede roadmap af Plant-based Food Production, men fonden er ikke

bekendt med igangværende projekter inden for vertikalt landbrug i missionsprogrammet.

Derudover kan initiativet ’Klima- og miljøeffektivt landbrug’ hos Teknologisk Institut nævnes. Her giver

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen støtte til forskning, udvikling og videnspredningsaktiviteter med

en årlig bevilling på 6,6 mio. kr. En mindre del heraf vedrører udvikling af planteproduktion, bl.a. rettet

mod gartnerier, væksthuse og vertikalt landbrug. Instituttet samarbejder med universiteter, erhvervsliv,

myndigheder og brancheorganisationer om at udvikle teknologier og serviceydelser, der efterfølgende

afsættes på markedsvilkår. Her er der dog ikke tale om en ordning, hvor virksomheder kan søge om

støtte.

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

5. Opsummering og afrunding

Vertikalt landbrug er kendetegnet ved dyrkning i flere lag i lukkede systemer og ved brug af kunstigt

lys. Udbredelse af vertikalt landbrug er større i f.eks. USA og Japan, mens der er begrænset udbredelse

i Danmark.

Vertikalt landbrug har en høj arealeffektivitet og producerer en større mængde plantemasse per areal-

enhed end andre CEA-systemer. Det er imidlertid en ny teknologi, som ikke er afprøvet i stor skala i

dansk kontekst. I erhvervet nævnes en forventning om, at opskalering inden for automatisering og pro-

duktion vil resultere i lavere omkostninger og stordriftsfordele inden for kort tid.

Ud over en høj arealeffektivitet vil vertikalt landbrug ofte også være forbundet med en række miljømæs-

sige fordele. Det lukkede dyrkningssystem gør det muligt at opnå en langt højere kontrol over dyrk-

ningsmiljøet og dermed sikre, at næringsstoffer ikke udledes til nærmiljøet, og der anvendes markant

færre pesticider, hvis nogen overhovedet.

Vertikalt landbrug har et højt energiforbrug, primært bestående af el, sammenlignet med øvrige pro-

duktionsformer. Dog skønnes det, at elpriserne vil falde, og dette kan påvirke rentabiliteten i vertikalt

landbrug i positiv retning på længere sigt. Optimering og energieffektivisering af udnyttelse af bl.a. ly-

sinstallationer kan yderligere bidrage til bedre energiudnyttelse. I takt med at strøm produceres grønt,

reduceres CO2-belastningen dog betydeligt og energiforbruget ved vertikalt landbrug forventes ikke at

have en effekt på det danske klimaregnskab fra 2028

På nuværende tidspunkt må vertikalt landbrug dog anses for kun at være et supplement til frilandspro-

duktion, grundet høje omkostninger og manglende rentabilitet ved dyrkning af mange fødevare- og

foderafgrøder i vertikale landbrug Der kan dog vise sig at være perspektiver i det, hvis der via sortsud-

vikling kan udvikles afgrøder, der muliggør rentabel dyrkning i vertikale landbrug.

Der ses særligt muligheder i at sammentænke vertikalt landbrug og væksthusdyrkning. Dette gælder

både i forhold til at kombinere de to dyrkningsformer, såvel som at finde inspiration fra teknologier

anvendt i væksthuse.

Vertikalt landbrug er en dyrkningsform i udvikling, der for nu ikke kan erstatte basisfødevarer, men som

vil have en berettigelse inden for afgrøder med kort produktionstid. Vertikalt landbrug kan dermed le-

vere en stor mængde afgrøder per arealenhed af høj kvalitet og med stor forsyningssikkerhed, og grun-

det udbygningen af grøn energi i Danmark forventes dette om få år at være uden effekt på det danske

klimaregnskab.

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug / Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Rapport fra den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Perspektiver for vertikalt landbrug i Danmark

Den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 6

1216 København K