MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 103
Offentligt

Baggrund

iVet ApS er en danskopstartet online dyrlægeklinik, der foretager konsultationer af dyr via video.

Konsultationerne varetages af erfarne dyrlæger, der også arbejder i klinisk praksis, men ønsker at

supplere det fysisk krævende arbejde med både privatlivet og deres passion for dyrlægefaget.

Konsultationerne hos iVet ses som et supplement til den travle fysiske klinik, og giver ejerne

mulighed for hurtig tilgængelig dyrlægehjælp, hvor dyrene kan triageres til hjemmebehandling eller

henvisning (akut eller alm dagstid).

Dyrene undersøges gennem videokonsultation, og en anamnese optegnes. I størstedelen af

konsultationerne (ca 69 %), rådgives gennem hjemmebehandling i form af håndkøbspræparater,

foderrådgivning mm, eller der henvises (ca 26 %) til fysisk klinik. I sjældne tilfælde (under 5 %)

udskrives visse lægemidler– dette sker alene såfremt en klar diagnose kan stilles og på baggrund af

dyrlægens faglige vurdering

–

jf lovgivningen. Dette vil hyppigst gælde milde smertestillende

præparater NSAID til korte behandlinger eller midler mod diagnosticeret utøj. iVet har udarbejdet

klare retningslinjer for varetagelse af konsultation og eventuel ordination af lægemidler. iVet

monitorerer og superviserer alle dyrlægernes arbejde både via stikprøver og ved ugentlige

”stuegange”,

hvor patienter diskuteres.

Fyldestgørende journaler evt. med billeder fra konsultationen, udarbejdes altid i forbindelse med en

konsultation.

iVet har sat klare retningslinjer for medicin, der ikke vurderes at kunne udskrives gennem

videokonsultationer. Retningslinjerne er udarbejdet i henhold til de retningslinjer, der fremgår

telemedicinsk humant samt veterinært i EU.

Der udskrives aldrig opioider, ketamin, eller anden medicin, der er vanedannende og kan misbruges

humant. Der udskrives desuden ikke antibiotika, steroid eller hjertemedicin af nogen art, hvor

kliniske eller parakliniske undersøgelser bør udføres forud endelig diagnosticering. I de få tilfælde

hvor recepter udskrives, sker dette ud fra en klar vurdering på baggrund af videokonsultationen, i

sammenhold med den anamnese der optages (inkl. eventuelle blodprøver, røntgen eller andet nyt

materiale fra almen praktiserende dyrlæge) og hvor dyrlægen vurderer at have nok kendskab til

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

dyrets tilstand til at recept findes fagligt forsvarligt. Der udskrives aldrig recepter til

fødevareproducerende dyr- herunder også heste, der ikke er udskrevet fra konsum.

En af bevæggrundene for, at iVet foretager online konsultationer, er, at vi ønsker at værne om

dyrenes velfærd. Forskning viser, at kæledyr kan opleve stress og nedsat velfærd både ved transport

til og under fysiske besøg hos dyrlægen (Mariti, Pierantoni, Sighieri & Gazzano 2017; Springer,

Lund, Corr & Sandøe 2024). Dette kan lede til, at kæledyr udviser aggressiv eller angstfuld adfærd

over for dyrlægen, ejerne eller dem selv, hvilket gør det sværere for dyrlægen at undersøge samt

diagnosticere kæledyret for derved at kunne foreskrive en passende behandling. Derudover kan det

lede til, at kæledyrene udvikler angst for dyrlægebesøg og transport (Mariti, Pierantoni, Sighieri &

Gazzano 2017), og at sygdomstilfælde hermed progrediere, når dyrlægebesøgene udskydes.

Der opleves desuden ud fra personlige erfaringer, et stort pres på vagtdyrlægerne, som grundet

travlhed skal forsøge at triagere syge patienter gennem et telefonopkald

iVet er et supplement til den fysiske konsultation,

og som en ”first line” dyrlæge, der tilbyder

danske kæledyrsejere en professionel vurdering af, om dyret bør tilses nu, i næste konsultation, eller

om tilstanden / problemet kan afhjælpes hjemmefra.

I Danmark reguleres ordination af lægemidler til behandling af dyr af dyrlægelovens §12, der er

sålydende:

§12. En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af

sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dog

§13. Diagnosen skal være stillet

1) efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af

det eller de syge dyr,

2) efter, at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet

undersøge på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling godkendt laboratorium, jf. dog stk. 2, eller

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

3) efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller

den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant

kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager

vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag. (LBK nr 64

2024).

§12 foreskriver, at ordination af lægemidler til dyr skal være baseret på en faglig forsvarlig klinisk

undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr. Ordlyden af

dyrelægelovens §12 har været uændret siden 1973 (daværende §7 stk. 3 og stk. 4). I 1973 havde

lovgiver ikke mulighed for at forholde sig til, hvorvidt en faglig forsvarlig klinisk undersøgelse

også kan foretages som en videokonsultation. Det må derfor bero på en fortolkning og en faglig

vurdering, om bestemmelsen udelukker, at en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse af dyret også

kan forgå virtuelt. Med den ekspansive teknologiske udvikling af det danske samfund, er det nu

relevant at tage stilling til, om den eksisterende lovgivning forhindrer dyrlæger i at ordinere

lægemidler også på baggrund af en telekonsultation.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Vurdering

Det er iVets vurdering, at det ikke er i strid med lovgivningen

–

under visse omstændigheder

–

ordinere lægemidler enkelte lægemidler til dyr via videokonsultation, når dyret er tilset og

undersøgt.

Til brug for vores vurdering har vi undersøgt reglerne i Danmark for lægers tilsvarende ordination

af receptpligtige lægemidler til mennesker, og indenfor veterinærmedicin har vi endvidere

undersøgt regler i lande, hvor nyere lovgivning tillader ordinering af veterinærmedicin også alene

på baggrund af telekonsultation.

Vurderingen beror endvidere på flere -af hinanden uafhængige- advokater og erfarne juristers,

udtalelser og accept efter grundig gennemgang af konceptet.

Som det fremgår af redegørelsen, gengivet nedenfor, er det i Danmark lovligt, at en læge ordinerer

receptpligtige lægemidler uden, at patienten fysisk har været til stede.

Ligeledes har en række vestlige lande tilladt, at dyrlæger ordinerer receptpligtige lægemidler til dyr

alene på baggrund af en virtuel vurdering. Enkelte lande har begrænset ordinationen via

telekonsultationer til kæledyr og heste

–

forstået som dyr, der ikke spises af mennesker.

På dette grundlag er det vores vurdering, at det ikke er i strid med gældende dansk lov, i visse

tilfælde, at ordinere receptpligtige lægemidler til dyr alene baseret på en telekonsultation.

Nedenfor præsenteres vores redegørelse.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Rapportens opbygning

Denne rapport bidrager med et overblik over, hvordan telemedicin reguleres og praktiseres inden

for veterinær- og humanmedicin i Danmark. Rapporten fokuserer primært på lovgivning og

praksisser omkring at ordinere lægemidler via en telekonsultation, forstået som en konsultation, der

udføres via informations-og kommunikationsteknologi og som erstatter et fysisk møde mellem

sundhedsperson og patient (humanmedicin) eller et fysisk møde mellem dyrlæge-klient-patient

(veterinærmedicin). I bilag E og F defineres relevante begreber inden for telemedicin på human- og

veterinærområdet.

I rapportens første del introduceres den juridiske ramme for veterinær telemedicin i Danmark med

særlig fokus på regulering af ordinering af lægemidler. Der præsenteres en historisk gennemgang af

af dyrlægeloven. Herefter redegøres der for de relevante aktører på området for veterinærmedicin

og deres vurderinger af muligheden for at ordinere lægemidler via telekonsultation inden for

rammerne af den gældende lovgivning. Denne del afsluttes med et afsnit om, hvordan Ivets

vurdering af muligheden for at ordinere lægemidler til dyr via telekonsultation relaterer sig til krav

om dyrevelfærd i Danmark.

I rapportens anden del rettes fokus på human telemedicin i Danmark med særligt fokus på

lovgivningen vedrørende ordinering af lægemidler via telekonsultation på humanområdet. Dette

afsnit omfatter også en præsentation af relevante aktørers vurderinger af muligheden for at ordinere

lægemidler til mennesker via telekonsultation inden for gældende lovgivning.

I rapportens tredje og sidste del præsenteres lovgivning og praksisser inden for veterinær

telemedicin i Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Virginia(USA) og Quebec (Canada). Disse lande er

udvalgt, da nyere juridiske og etiske standarder inden for human- og veterinærmedicin i disse lande,

i et vist omfang også tillader at udskrive recepter alene baseret på en virtuel undersøgelse, og deres

sundhedssystemer og socioøkonomiske forhold er sammenlignelige med Danmark. Derudover har

landene sammenlignelig teknologisk modenhed, infrastruktur og tilgang til udvikling og

implementering af telemedicinske løsninger inden for humanmedicin (OECD 2023.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Indholdsfortegnelse

Baggrund............................................................................................................................................. 1

Vurdering ............................................................................................................................................ 4

Rapportens opbygning....................................................................................................................... 5

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 6

DEL 1 - Veterinær telemedicin ......................................................................................................... 8

Ordination af lægemidler via telekonsultation til dyr .................................................................................................... 8

1.1 Juridiske rammer ...................................................................................................................................................... 8

Veterinærlægemiddelforordningens artikel 105, 106 og 107 ................................................................................... 8

Dyrlægebekendtgørelsens §§ 3-6, §25 og §30 .......................................................................................................... 8

Dyrlægelovens Kapitel 4, §12 .................................................................................................................................... 9

Opsummering ............................................................................................................................................................ 9

1.2 Dyrelægelovens udvikling med fokus på ordination af lægemidler ....................................................................... 10

Opsummering .......................................................................................................................................................... 14

1.3 Relevante aktører ................................................................................................................................................... 14

Fødevarestyrelsen ................................................................................................................................................... 15

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) ....................................................................................................................... 16

Det Veterinære Sundhedsråd.................................................................................................................................. 17

Opsummering .......................................................................................................................................................... 17

1.4 Dyrevelfærd ............................................................................................................................................................ 18

I dette afsnit præsenterer vi, hvordan Ivets vurdering af muligheden for at ordinere lægemidler til dyr via

telekonsultation relaterer sig til krav om dyrevelfærd. .......................................................................................... 18

Det Dyreetiske Råd .................................................................................................................................................. 19

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) ................................................................................................. 19

Opsummering .......................................................................................................................................................... 20

1.5 Samlet opsummering ................................................................................................................. 20

DEL 2 - Human telemedicin ............................................................................................................ 21

Ordination af lægemidler via telekonsultation til mennesker ...................................................................................... 21

2.1 Juridiske rammer .................................................................................................................................................... 21

Autorisationsloven .................................................................................................................................................. 21

Journalføringsbekendtgørelsen .............................................................................................................................. 22

Sundhedsloven ........................................................................................................................................................ 22

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler ......................................................................................... 23

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler ......................................................................... 24

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler ......................................................................... 25

Vejledning om udfærdigelse af instrukser .............................................................................................................. 25

Opsummering .......................................................................................................................................................... 26

2.2 Relevante aktører ................................................................................................................................................... 26

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Danske regioner ...................................................................................................................................................... 26

Styrelsen for Patientsikkerhed ................................................................................................................................ 26

HejDoktor.dk ........................................................................................................................................................... 27

Danmarks digitaliseringsstrategi 2023 .................................................................................................................... 28

Opsummering .......................................................................................................................................................... 29

2.3 Samlet opsummering ................................................................................................................. 30

DEL 3 - Internationale erfaringer .................................................................................................. 31

Ordination af lægemidler via telekonsultation til dyr i Europa, USA og Canada ......................................................... 31

3.1 Storbritannien ........................................................................................................................................................ 31

3.2 Schweiz ................................................................................................................................................................... 32

3.3 Frankrig .................................................................................................................................................................. 33

3.4 Virginia ................................................................................................................................................................... 34

3.5 Quebec ................................................................................................................................................................... 35

3.2 Samlet opsummering ................................................................................................................. 36

Litteraturliste ................................................................................................................................... 37

Bilagsoversigt .................................................................................................................................... 42

Bilag A .......................................................................................................................................................................... 42

Bilag B .......................................................................................................................................................................... 43

Bilag C .......................................................................................................................................................................... 44

Bilag D .......................................................................................................................................................................... 45

Bilag E

–

Definitioner for human telemedicin .............................................................................................................. 46

Bilag F

–

Definitioner for veterinær telemedicin .......................................................................................................... 51

Bilag G: Juridiske rammer for ordination af lægemidler på humanområdet ............................................................... 54

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

DEL 1 - Veterinær telemedicin

Ordination af lægemidler via telekonsultation til dyr

I dette afsnit præsenteres de nuværende juridiske rammer for ordination af lægemidler til dyr i

Danmark.

1.1 Juridiske rammer

Ifølge Fødevarestyrelsen reguleres dyrlægers praksisser angående ordinering af lægemidler til

behandling af dyr af veterinærlægemiddelforordningens artikel 105, 106 og 107,

dyrlægebekendtgørelsens §§3-6, §25 og §30 samt dyrlægelovens §12. Fødevarestyrelsen har

udarbejdet en vejledning til dyrlæger i forhold til at følge disse (Fødevarestyrelsen 2023).

Veterinærlægemiddelforordningens artikel 105, 106 og 107

Ifølge Fødevarestyrelsen regulerer denne forordning generelt antimikrobielle lægemidler.

Antimikrobielle lægemidler omfatter antibiotika, antivirale midler, antifungale midler og midler

mod protozoer (Fødevarestyrelsen 2023).

Dyrlægebekendtgørelsens §§ 3-6, §25 og §30

Dyrlægebekendtgørelsens §§ 3-6, §25, og §30 omhandler regler for anvendelse af lægemidler til

dyr. Hovedprincipperne er, at dyrlæger skal bruge lægemidler med markedsføringstilladelse til dyr,

men under visse omstændigheder kan humane lægemidler og magistrelt fremstillede lægemidler

anvendes. Desuden specificeres regler for forebyggende behandling, herunder brug af lægemidler

uden foregående sygdomskonstatering, samt retningslinjer for udlevering af receptpligtige

lægemidler. Disse bestemmelser sikrer forsvarlig og ansvarlig brug af lægemidler til behandling og

forebyggelse af sygdomme hos dyr (BEK nr. 646 2023).

§30 foreskriver, at dyrlægen kan fravige kravet om diagnose i tilfælde, hvor der skal udleveres

lægemidler, der er godkendt til forebyggende behandling. Dette kræver dog, at dyrlægen har et

kendskab til dyrets helbredstilstand (BEK nr. 646 2023).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Dyrlægelovens Kapitel 4, §12

Dyrelægelovens kapitel 4 udgør de juridiske rammer for ordinering af lægemidler til dyr. Kapitel 4

§12 foreskriver:

”§ 12. En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af

sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dog § 13.

Diagnosen skal være stillet

1) efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller

de syge dyr,

2) efter, at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet

undersøge på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt

laboratorium, jf. dog stk. 2, eller

3) efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller den, der

på dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant

kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare

på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme

stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod anvendelsen af bestemte arter af sådanne

stoffer.”

(LBK nr 64 2024).

Opsummering

Den juridiske ramme for ordination af lægemidler til dyr er primært defineret af ovennævnte

dokumenter: veterinærlægemiddelforordningen, dyrlægebekendtgørelsen, og dyrlægeloven. Ingen

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

af disse juridiske dokumenter omhandler ordinering af lægemidler via telemedicin. Det er således

op til den enkelte dyrlæge at vurdere, om vedkommende har et sådant kendskab til dyrets

helbredstilstand og ejeren, at vedkommende kan stille en faglig forsvarlig klinisk diagnose af og

ordinere lægemidler til dyret via telekonsultation.

1.2 Dyrelægelovens udvikling med fokus på ordination af lægemidler

I dette afsnit præsenteres den historiske udvikling af dyrlægeloven. Der rettes fokus på, at loven er

forblevet uændret siden 1973, hvilket står i kontrast til den omfattende teknologiske udvikling, der

har fundet sted i det danske samfund i mellemtiden.

1964: Lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning

I 1964 blev Lov om veterinærvæsenet samt udøvelse af dyrlægegerningen vedtaget. Herved blev

der skabt et retligt grundlag for udøvelse af dyrlægegerning i Danmark.

I denne lov blev der taget

stilling til dyrlægens pligter. Loven foreskrev:

”Kapitel IV

Dyrlægernes pligter.

§ 7. En autoriseret dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og

samvittighedsfuldhed.

Stk. 2. Enhver praktiserende dyrlæge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne hjælp

til alvorligt tilskadekomne dyr eller til dyr med smertevoldende sygdomme eller fødselshindringer,

når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for nødvendig. Har dyrlægen gyldigt

forfald, eller kan rettidig hjælp ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er

dyrlægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse.

Stk. 3. Enhver autoriseret dyrlæge har pligt til inden for sit praksisområde at påtage sig veterinært

arbejde som et led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyrene.

Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de indberetninger og anmeldelser, som

veterinærdirektoratet afkræver ham med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos

husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære

https://www.folketingstidende.dk/samling/19631/lovforslag/L46/19631_L46_fremsaettelsestale.pdf

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal han på forlangende give direktoratet enhver oplysning om

forhold i forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning. Landbrugsministeren kan fastsætte

regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til indberetnings- og

anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.

Stk. 5. Det påhviler en autoriseret dyrlæge at basere indberetninger, attester og udtalelser på en

omhyggelig undersøgelse af grundlaget herfor.”

(Tilæg C 1964).

1973: Ændringer til loven angående ordination af lægemidler ved recept

I 25. august 1969 nedsatte Landbrugsministeriet et udvalg, der fik til opgave at foretage en nøje

undersøgelse af mulighederne for og forsvarligheden af at anvende mellemteknikere inden for et

eller flere af de områder, der er henført til dyrlægegerningen ved § 4, stk. 1

, i lov nr. 58 af 4. marts

1964 om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerningen. Derudover blev udvalget bedt

om at forholde sig til, hvilke uddannelseskrav der bør stilles til sådanne mellemteknikere. Udvalget

fik endvidere til opgave at undersøge mulighederne for, at der gives landmænd adgang til selv at

behandle deres dyr med lægemidler i videre omfang, end det var tilladt efter de da gældende

bestemmelser jfr. § 4, stk. 1, litra c.

Udvalget afsluttede sit arbejde ved afgivelse af Betænkning vedrørende lov om veterinærvæsenet

samt udøvelse af dyrlægegerning nr. 600 i 1972 (Betænkning nr. 660 1972). På baggrund af denne

betænkning, blev der d. 9. marts 1973 vedtaget følgende ændringer til §7 i Lov om

veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning

”Efter § 7 indsættes:

Lov om veterinærvæsenet og om udøvelse af dyrlægegerning fra 14. februar 1964:

§ 4. Ved dyrlægegerning forstås

a. at tage et dyr under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider af

en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos

husdyrene,

b. at tage andenmands dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,

c. at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod

recept,

d. at udøve veterinær levnedsmiddelkontrol og veterinært levnedsmiddeltilsyn i henhold til den til enhver tid gældende

lovgivning herom og e. at udøve anden virksomhed, ved hvilken udnyttelsen. af den veterinære uddannelse er det

væsentlige.

Læs lovforslaget her:

https://www.folketingstidende.dk/samling/19721/lovforslag/L131/19721_L131_fremsaettelsestale.pdf

Læs vedtagelsen her:

https://www.folketingstidende.dk/samling/19721/lovforslag/L131/19721_L131_som_vedtaget.pdf

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

§ 7 a. En dyrlæge må kun udlevere lægemidler eller ordinere lægemidler ved recept til behandling

af sygdomstilfælde hos dyr under overholdelse af de i stk. 2-4 fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Som grundlag for udlevering eller receptordination skal foreligge en diagnose, der enten

skal være stillet af dyrlægen selv eller skal være stillet af et statsligt eller et i henhold til § 18, stk. 1,

godkendt laboratorium efter undersøgelse af indsendt materiale fra det eller de syge dyr.

Stk. 3. Dyrlægens diagnose skal stilles på grundlag af en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse,

som han personlig har foretaget af det eller de syge dyr.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan dyrlægen stille diagnosen efter at have gennemgået sygdommens

symptomer og forløb med besætningsejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene,

eller efter at have undersøgt forelagt materiale fra det eller de syge dyr, under forudsætning af, at

han har et sådant kendskab til helbredstilstanden i besætningen og til besætningsejeren eller den,

der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på nævnte

grundlag.

§ 7 b. For at forebygge forekomsten af uønskede rester af lægemidler og andre biologisk virksomme

stoffer samt bestanddele eller omsætningsprodukter fra sådanne stoffer i levnedsmidler af animalsk

oprindelse kan landbrugsministeren efter forhandling med ministeren for forureningsbekæmpelse

fastsætte regler om og herunder begrænse eller helt forbyde anvendelsen af bestemte arter af

sådanne stoffer i forebyggende eller helbredende øjemed til husdyr.”.

På baggrund af en undersøgelse, af mulighederne for at anvende mellemteknikere til at understøtte

udførelsen af dyrlægegerningen og mulighederne for at give landmænd adgang til selv at behandle

deres dyr med lægemidler, blev der opsat juridiske rammer for dyrlægers ordinering af lægemidler.

1980: Bekendtgørelse af Lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning

I 1980 blev Lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegernings §7a affattet til:

”§ 7 a. En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af

sygdomstilfælde hos dyr, når han selv har stillet en diagnose for sygdommen.

Diagnosen skal være stillet:

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

1) efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller

de syge dyr, eller

2) efter at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet

undersøge på et statsligt eller andet dertil af landbrugsministeriet godkendt laboratorium, jfr. dog

stk. 2, eller

3) efter at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med besætningsejeren eller

den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte

tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant kendskab til helbredstilstanden i

besætningen og til besætningsejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på besætningen, at.

det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag.”.

(LBK nr. 312 1980, Lovforslag nr.

L 111 1980).

2002-2003: Bekendtgørelse af lov om dyrlægegerning m.v.

I denne periode tilføjes der stk. 4 -11 til §7a. Disse bestemmelser handler om reglerne for dyrlægers

udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til dyr inden for landbrug, herunder kvæg,

svin, kalve, og fjerkræ. De fastsætter under hvilke omstændigheder og betingelser dyrlæger kan

ordinere lægemidler til efterbehandling af dyr i besætninger, og hvordan

sundhedsrådgivningsaftaler spiller en rolle i denne proces (LOV nr 965 2002, LBK nr 43 2003).

2004: Kapitel 4: Lægemidler til dyr

Den 27.

maj 2004 blev lov om dyrlæger ændret. Her blev der oprettet et kapitel 4: ”Lægemidler til

dyr”. Det medførte, at §7 blev ændret til §12:

”§ 12. En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af

sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dog § 13.

Diagnosen skal være stillet

1) efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller

de syge dyr,

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

2) efter, at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet

undersøge på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt

laboratorium, jf. dog stk. 2, eller

3) efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller den, der

på dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant

kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare

på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme

stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod anvendelsen af bestemte arter af sådanne

stoffer.”

(LOV nr 433 2004, Lovforslag nr. L 101 2004).

Opsummering

Som det fremgår af ovenstående, har ordlyden af dyrlægelovens §12 har været uændret siden 1974

(daværende §7 stk. 3 og stk. 4). Lovgiver har ikke i 1974 haft mulighed for at forholde sig til

muligheden af, at konsultationen kan gennemføres også ved brug af telekommunikation. Det må

derfor bero på en fortolkning, om bestemmelsen udelukker, at en fagligt forsvarlig klinisk

undersøgelse af dyret og ordination af lægemidler også kan forgå virtuelt.

1.3 Relevante aktører

Dyrelægefaget er en liberal profession, hvilket betyder, at dyrlægers praksis er reguleret på en

måde, så de har en vis autonomi til at behandle et dyr baseret på dyrenes konkrete behov og

dyrlægens faglige og etiske vurdering. Nationale myndigheder, rådgivende instanser og

fagforeninger vejleder og kontrollerer dyrlæger for at sikre kvaliteten af deres ydelser (Bilag F).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Nedenfor gennemgås de relevante aktører på området for veterinær telemedicin i Danmark samt

deres vurderinger af dyrlægers mulighed for at ordinere lægemidler via telekonsultation inden for

den gældende lovgivning.

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen foreskriver, at hovedreglen for ordinering af receptpligtige lægemidler er, at

ordineringen skal forekomme på baggrund af en diagnose, som den ordinerende dyrlæge har stillet

ved en faglig forsvarlig klinisk undersøgelse af dyret. Hvis dyrlægen vælger at fravige dette,

forudsættes det, at dyrlægen har et nøje kendskab til dyrets tilstand og til ejeren, for at det er fagligt

forsvarligt at iværksætte eller forlænge en medicinsk behandling (Fødevarestyrelsen 2023).

Fødevarestyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at opnå tilstrækkeligt kendskab til dyret og ejeren

uden at dyrlægen jævnligt foretager eller har foretaget en klinisk undersøgelse af dyret. Yderligere

siges det:

”Det

vil bero på dyrlægens konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er forsvarligt i den

givne situation, og det er dermed den ordinerende dyrlæges ansvar at vurdere, om det er forsvarligt

at ordinere/udlevere receptpligtige lægemidler uden forudgående klinisk undersøgelse.”

(Fødevarestyrelsen 2023).

Fødevarestyrelsen skriver, at den ordinerende dyrlæge kan opnå kendskab til dyret og ejer

1) ud fra journaloptegnelser, hvis journalen vurderes at være fyldestgørende

2) fra en kollega, der har haft der seneste tilsyn med dyret, hvos den ordinerende dyrlæge i den

konkrete sag, vurderer at dette er et fagligt forsvarligt grundlag.

Fødevarestyrelsen påpeger, at dyrlægen kan afvige fra kravet om diagnose, hvis der er tale om

ordinering af lægemidler, der er godkendt til forebyggende behandling jf. dyrlægebekendtgørelsens

§ 30. De skriver, at lægemidler, der er godkendt til forebyggende behandling, er vacciner eller

lægemidler til forebyggende behandling af f.eks. lopper/flåter og hjerteorm. De understreger dog, at

vacciner til produktionsdyr skal ordineres af en dyrlæge, der er tilknyttet besætningen

(Fødevarestyrelsen 2023).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Den Danske Dyrlægeforening (DDD)

I et politikpapir, af 5. oktober 2020, oplyser DDD sin holdning til dyrlægers anvendelse af

telemedicin. Her siges det, at DDD ser nye muligheder i anvendelsen af veterinær telemedicin.

DDD fremhæver, at udviklingen af telemedicin skal ske i respekt for den veterinære profession, dyr

og menneskers sundhed samt dyrevelfærd (Den Danske Dyrlægeforening 2020).

DDD fremhæver, at dyrlæger skal være bevidste om, at det i sidste ende vil være

dyrlægens ansvar

i det konkrete tilfælde at forholde sig til den gældende lovgivning og vurdere om veterinær

telemedicin vil være fagligt forsvarligt. Det fremhæves, at veterinær telemedicin ikke på nuværende

tidspunkt (i 2020) har været vurderet i forbindelse med lovgivningsarbejdet i Danmark.

Derudover understreges det, at det er vigtigt, at dyrlæger fører journaloptegnelser over udførte

telemedicinske ydelser og aftaler med dyrejeren på lige fod med fysiske konsultationer (Den

Danske Dyrlægeforening 2020).

Telekonsultation: I 2020 mente DDD, at telekonsultation kan erstatte et fysisk møde inden for

følgende områder:

”Simple kontroller som fx postoperativ kontrol af sår

Management af kroniske, tidligere diagnosticerede lidelser, hvor dyrlægen har kendskab til

patienten

Vurdering af klinisk effekt ved ejer-initierede behandlinger af produktionsdyr på

enkeltdyrsniveau

Vurdering af produktionsdyr med hensyn til transportegnethed eller behov for akut eutanasi

på enkeltdyrsniveau.” (Den Danske Dyrlægeforening 2020).

Telediagnoser: DDD fremhævede, at dyrlæger gennem loven er forpligtet til at stille diagnoser på

dyr. På baggrund af den gældende lovgivning mente DDD i 2020 ikke, at dyrlæger kan stille en ny

diagnose på en patient, som alene er konsulteret og diagnosticeret via telemedicinsk konsultation.

DDD mente , at dyrlæger kan stille en tentativ diagnose på baggrund af en telekonsultation. På

baggrund af den tentative diagnose kan dyrlægen henvise dyreejere til dyrlægebehandling eller

ordinere ejerinitieret behandling med andet end receptpligtige lægemidler, som tjener at minimere

dyrets ubehag, smerte eller lidelse under henvisning til fx dyrevelfærdsloven (Den Danske

Dyrlægeforening 2020).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Teleordination: DDD mente ikke, at dyrlægen kan anvende, udlevere eller ordinere receptpligtige

lægemidler til dyr uden en foregående fysisk konsultation jf. dyrlægelovens § 12 stk. 1.

DDD mente dog, at det ikke kan udelukkes, at dyrlægen kan genordinere receptpligtige

lægemidler. De fremhæver, at præmissen herfor er, at der er tale om en eksisterende lidelse

hos det enkelte dyr, som er tidligere diagnosticeret af dyrlægen selv, og hvor dyrlægen har

indgående kendskab til patienten og dyreejeren (Den Danske Dyrlægeforening 2020).

Det Veterinære Sundhedsråd

i Danmark er et uafhængigt organ, som har til opgave at afgive

veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges af ministeren eller Fødevarestyrelsen, og det kan

også anvendes til rådgivning for andre offentlige myndigheder om veterinære spørgsmål.

Den 22. marts 2024 forespurgte vi Det Veterinære Sundhedsråd om rådgivningen indenfor

anvendelse af telemedicin til at ordinere lægemidler til dyr. Rådet svarede, at de ikke havde

mulighed for at besvare vores henvendelse jf. § 3 i Bekendtgørelse om forretningsorden for Det

Veterinære Sundhedsråd, hvoraf det fremgår, at Rådet ikke kan tage sager op af egen drift eller

besvare private henvendelser. I stedet henviste Rådet os til Fødevarestyrelsen og/eller Den Danske

Dyrlægeforening (se bilag A).

Opsummering

Aktørerne fremhæver, at der ikke er en objektiv lovgivning, der forhindrer ordination af lægemidler

via telekonsultationer, hvorfor det i sidste ende er dyrlægens ansvar at vurdere, om det er fagligt

forsvarligt. Det er værd at bemærke, at Den Danske Dyrlægeforenings vurdering er fra 2020. Siden

2020 har det danske samfund og sundhedsvæsen har været vidne til en stor teknologisk udvikling,

ikke mindst i forbindelse med Covid-19 pandemien.

https://detvetsund.dk/

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

1.4 Dyrevelfærd

I dette afsnit undersøges det, hvordan Ivets vurdering af muligheden for at ordinere lægemidler til

dyr via telekonsultation relaterer sig til krav om dyrevelfærd.

I 2020 vedtog Folketinget en ny dyrevelfærdslov, der trådte i kraft d. 1. januar 2021.

Dyrevelfærdslovens §§1-3 foreskriver:

”§ 1. Loven

har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for

dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske

hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte,

lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses,

fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og

sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige

erfaringer.” (LBK nr 61 2024).

Med den nye dyrevelfærdslov blev Danmark det første land i verden til at anerkende alle dyr som

sansende væsener (Riis 2020). Derudover ændrede loven navn fra dyreværnsloven til

dyrevelfærdsloven. Med disse ændringer anerkendes det, at dyr har evne til at føle smerte, lidelse og

angst, og at dyr har fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, som mennesker er

forpligtet til at tilgodese (Riss 2020).

Som tidligere nævnt finder flere studier, at transport til og selve besøget hos dyrlægen

kan forårsage stress, angst og forringet velfærd for kæledyr. Dette kan ikke kun gøre det vanskeligt

at diagnosticere og behandle dyret korrekt, men også føre til langsigtede frygtreaktioner over for

både transport og dyrlægebesøg (Mariti, Pierantoni, Sighieri & Gazzano 2017; Springer, Lund, Corr

& Sandøe 2024).

Ved at reducere behovet for transport til og fysiske besøg hos dyrlægen, kan veterinær

telemedicin anses som et middel til at efterleve dyrevelfærds lovens krav om at beskytte dyr mod

smerte, lidelse og angst. Endvidere gør telemedicin det muligt for dyrlæger at undersøge dyrene i

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

deres vante miljø, hvor de er mere tilbøjelige til at udvise deres typiske adfærd. Dette kan føre til

mere præcise diagnoser og effektive behandlinger, der på samme måde fremmer dyrets velfærd.

Derudover gør telemedicin dyrlægetjenester lettere tilgængelige for dyreejere, især dem i

fjerntliggende områder eller for ejere uden nem adgang til transport. Det fremmer dyrejeres

mulighed for at tilgodese dyrets behov og behandle dyret rettidigt.

På baggrund heraf vurderer Ivet, at anvendelse af telekonsultationer til behandling af

dyr er i tråd med dyrevelfærdslovens formål og bestemmelser. Telekonsultationer fremmer en

respektfuld og omsorgsfuld behandling af dyr og minimerer de risici for angst og stress, der er

forbundet med traditionelle dyrlægebesøg. Denne vurdering udbygger vi i det følgende.

Det Dyreetiske Råd

I et notat fra 2022 skriver Det Dyreetiske Råd, at god dyrevelfærd både indebærer, at dyrene kan

leve i overensstemmelse med deres natur og få deres behov tilgodeset, og at dyrene har færrest

mulige negative oplevelser som stress, sult og sygdom og flest mulige positive oplevelser (Det

Dyreetiske Råd 2022). På baggrund heraf vurderer Ivet, at telekonsultationer kan medvirke til at

fremme god dyrevelfærd, da de kan reducere stress og sygdom hos dyr.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport søgte vi rådgivning hos Det Dyreetiske Råd. I en

mail skriver sekretariatslederen, at telemedicin ikke er et emne, som Det Dyretiske Råd har drøftet

(Bilag B).

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV)

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) er et center under Det Sundhedsfaglige

Fakultet på Københavns Universitet. CFFV forsker i problemstillinger af relevans for velfærden hos

hunde, katte, heste og andre dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr. Forskningen afdækker de

direkte velfærdsmæssige konsekvenser af måden, hvorpå disse dyr holdes, trænes, passes og avles

og holdninger og motivationer hos mennesker, der bestemmer dyrenes livsvilkår (Center for

Forskning i Familiedyrs Velfærd 2023).

CFFV har udgivet en artikel, der er centreret om hunde- og katteejers erfaringer med og

forventninger til brug af telemedicin i veterinærpraksis (Springer, Lund, Corr & Sandøe 2024).

Målgruppen er hunde- og kattejere på tværs af Europa. I undersøgelsen blev hunde- og katteejeres

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

brug af og holdninger til telemedicin undersøgt gennem et spørgeskema (2117 respondenter).

Resultaterne viste, at selvom et flertal af ejerne er bevidste om, at der er en risiko for, at noget kan

blive overset ved telemedicin, så ser de også stort potentiale i muligheden for at benytte

telekonsultationer. Dyreejerne anerkender, at veterinær telemedicin kan spare dyrene for potentielt

stressfulde rejser til og situationer under dyrelægebesøg. Konklusionen peger på, at ejere af hunde

og katte anerkender fordelene ved telemedicin, men at der er en kløft mellem det potentielle og det

faktiske brug. En mulig forklaring her på er, at dyrlæger ikke tilbyder veterinær telemedicin eller

ikke formår at gøre dyreejerne opmærksomme på, at det er en mulighed. Dette rejser spørgsmål

omkring telemedicins nuværende tilgængelighed og understreger vigtigheden af, at

dyrlægeprofessionen får en dybere forståelse for telemedicins mulige fordele i dyrlægepraksis

(Springer, Lund, Corr & Sandøe 2023).

Opsummering

På baggrund af ovenstående vurderer Ivet, at telemedicin og herunder telekonsultationer kan

mindske dyrs oplevelser af sygdom, angst, lidelse og stress og derved anses som et middel til at

fremme dyrevelfærd i Danmark.

1.5 Samlet opsummering

I Danmark er den juridiske ramme for ordination af lægemidler til dyr defineret af tre centrale

dokumenter: veterinærlægemiddelforordningen, dyrlægebekendtgørelsen, og dyrlægeloven. Ingen

af disse juridiske dokumenter forskriver at dyrlæger ikke må ordinere lægemidler via

telekonsultationer.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

DEL 2 - Human telemedicin

Ordination af lægemidler via telekonsultation til mennesker

I dette afsnit præsenteres de nuværende juridiske rammer og praksisser for ordination af lægemidler

via telekonsultation til mennesker i Danmark. Det konstateres, at loven tillader, at danske læger

ordinerer lægemidler via telekonsultationer og anden virtuel kommunikation under overholdelse af

gældende regler og med samme omhu og samvittighedsfuldhed som ved fysiske konsultationer.

Dog med visse undtagelser såsom ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

2.1 Juridiske rammer

Ifølgedansk lovgivning må læger m ordinere lægemidler via telekonsultationer og anden virtuel

kommunikation til mennesker. I dette afsnit præsenterer vi en oversigt over de lovbestemmelser, der

klarlægger dette. Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i information fra Styrelsen for

Patientsikkerhed (Styrelsen for Patientsikkerhed 2023a) og Retsinformation.dk. Der er opbygget en

omfattende juridisk struktur, der regulerer digital sundhedsfaglig behandling og herunder

telemedicin på humanområdet i Danmark - for uddybende beskrivelse heraf se bilag G.

Autorisationsloven

§17 (omhu og samvittighedsfuldhed)

Autorisationslovens §17 foreskriver:

”§17

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af

lægemidler m.v.”

(LBK nr. 122 2023)

I en pjece fra Styrelsen for Patientsikkerhed nævnes det, at denne paragraf foreskriver, at

sundhedspersonen skal følge de faglige normer på vedkommendes felt. Det gælder også, når

sundhedspersonen udfører digital sundhedsfaglig behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed

2023a). Derudover fremhæver pjecen, at sundhedspersonen skal føre patientjournal ved og indhente

informeret patientsamtykke til digital sundhedsfaglige behandling på samme måde, som ved al

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

anden sundhedsfaglig behandling. Reglerne herfor er behandlet i journalføringsbekendtgørelsen og

sundhedsloven.

Journalføringsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen omhandler regler og krav til journalføring ved behandlinger af patienter for

autoriserede sundhedspersoner i Danmark (BEK nr 1225 2021). Ved

behandling

forstås

undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, kosmetisk behandling, fødselshjælp,

genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte

patient jf. §1, stk. 2 (ibid.). Ved en

patientjournal

forstås notater, som oplyser om patientens

tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. Optegnelser, der i øvrigt indeholder oplysninger

om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om patienten, er også en del af

patientjournalen, hvis disse oplysninger er af betydning for den aktuelle behandling jf. §2 (ibid.).

Afbekendtgørelsen fremgår , at den autoriserede sundhedsperson har ansvar for at holde oversigt

over oplysninger ved konkrete patientkontakter, der kan være nødvendige fx konsultationsform

herunder video- eller telefonkonsultation og konkret instruktion eller rådgivning af patienten,

herunder telefonisk rådgivning (BEK nr 1225 2021).

I journalføringsbekendtgørelsen bliver det således direkte nævnt, at danske læger kan for at

konsultere, rådgive og instruere patienter via video eller telefonkonsultation.

Sundhedsloven

Den danske sundhedslov dammer rammerne for sundhedsvæsenets organisering og drift i Danmark.

Den indeholder regler for sundhedstjenesternes struktur, sundhedspersonalets rettigheder og pligter,

patientrettigheder mm. (LBK nr 248 2023).

Kapitel 5 (informeret samtykke mv.)

Kapitel 5 i sundhedsloven omhandler patienters medinddragelse i beslutninger. Kapitlet definerer de

juridiske rammer angående sundhedspersonens ansvar for indhentning af samtykke fra patienter

(LBK nr 248 2023). Kapitel 5 indebærer særlige udspecificeringer angående indhentelse af

informeret samtykke fra mindreårige og patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret

samtykke. Kapitlet specificerer, at forældremyndighedens indehaver kan give informeret samtykke

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

på vegne af den mindreårige, mens pårørende og værge kan give informeret samtykke på vegne af

patienten, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. En patient, der er fyldt 15 år,

kan selv give informeret samtykke til behandling (LBK nr 248 2023).

Ifølge kapitel 5 i sundhedsloven kan forældre, pårørende og værger give informeret samtykke til en

digital sundhedsfaglig behandling på vegne af mindreårige eller patienter, der varigt mangler evnen

til at give informeret samtykke.

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Denne vejledning dækker reglerne for ordination, administration, og bortskaffelse af lægemidler,

samt definerer ansvars- og kompetenceområder for både sundhedsfagligt personale og ikke-

sundhedsuddannet personale involveret i håndteringen af lægemidler (VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2: Generelle forhold ved ordination og håndtering af lægemidler

Punkt 2.2: Hvem må behandle med receptpligtige lægemidler

Dette punkt foreskriver, at behandling med receptpligtige lægemidler som udgangspunkt er

forbeholdt læger og tandlæger, jf. autorisationsloven § 74, stk. 2. (VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2.5.1.2: Mundtlig/telefonisk ordination af lægemidler

Dette punkt foreskriver, at når lægen/tandlægen ordinerer et lægemiddel mundtligt, herunder

telefonisk, skal både lægen/tandlægen og medhjælperen sikre sig, at det præcise indhold i

ordinationen er forstået (VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2.5.3: Journalføring og indberetning til FMK

Dette punkt foreskriver, at lægen/tandlægen har journalføringspligt efter reglerne

journalføringsbekendtgørelsen. Det bestemmes, at:

Umiddelbart efter en lægemiddelordination har lægen/tandlægen pligt til at indføre

ordinationen i patientjournalen. Det gælder alle former for ordinationer, herunder

telefonordinationer, ordinationer udført på papirrecept, ved telefax samt enkeltstående

ordinationer og ordinationer af lægemidler ved behov (p.n.).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

I vejledningen om ordination og håndtering af lægemidler betemmes det således, at

lægen/tandlægen kan ordinere et lægemiddel via telefoniske konsultationer og telefax.

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fastlægger de rammer, som

læger skal følge ved ordination af lægemidler, der kan skabe afhængighed. Dette inkluderer blandt

andet sovemidler, beroligende, angstdæmpende lægemidler og opioider. Vejledningen sigter mod at

sikre forsvarlig brug og begrænse risikoen for afhængighed (VEJ nr 9523 2019).

Punkt 2.2: Generelle overvejelser ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Punkt 2.2.1: Individuel vurdering af fordele, ulemper og risikogrupper.

Her forskrives det, at lægen, ved ordination, skal overveje den forventede effekt og risikoen for

uønskede virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet.

Derudover skal lægen, med regelmæssige mellemrum, foretage en

revurdering af indikationen,

hvor

der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger samt afhængighed, toleransudvikling eller

misbrug/skadeligt brug af lægemidlet (VEJ nr 9523 2019).

Punkt 2.2.2: Ordination og receptfornyelse

Her foreskrives:

”I udgangspunktet foretages revurdering af indikationen som omtalt i 2.2.1 ved

hver receptfornyelse, som derfor skal foregå

ved personligt fremmøde

eller hjemmebesøg og ikke

ved telefon- eller internet/e-mail-konsultation.”

(VEJ nr 9523 2019).

Dog er der en undtagelse:

”I enkelte tilfælde hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet

længerevarende behandlings forløb, og hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan, kan det efter

en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved

hver receptfornyelse, jf. pkt. 3.1.3, 3.2.7 og 3.3.1.

(…).Ved

behov for receptfornyelse mellem

konsultationerne i de ovenfor skitserede tilfælde kan lægen, efter individuel vurdering,

evt. gøre

dette pr. telefon.”(VEJ

nr 9523 2019).

Ved fornyelse af recepter af afhængighedsskabende lægemidler skal lægen som udgangspunkt tilse

patienten fysisk

–

dog kan lægen, baseret på en individuel vurdering, forny recepten via telefon.

Dette relaterer sig til HejDoktor.dk’s

retningslinjer (se nedenfor).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler

Bekendtgørelsen om recepter og dosisdispensering af lægemidler fastlægger regler og procedurer

for, hvordan recepter på lægemidler skal udstedes, håndteres og ekspederes i Danmark. Den

regulerer praksissen for både læger, tandlæger og dyrlæger. Den dækker elektroniske og fysiske

recepter, herunder krav til sikkerhed og fortrolighed, samt regler for dosisdispensering (BEK nr.

1703 2023). Bekendtgørelsens §12 ekspliciterer at recepter kan udstedes via telefax eller telefonisk:

§ 12. Recepter skal udstedes elektronisk i det Fælles Medicinkort, jf. dog stk. 2 og § 41.

Stk. 2. Anvisning kan i særlige tilfælde ske skriftligt, via telefax eller telefonisk, dog ikke i de i stk.

3 nævnte tilfælde.

Stk. 3. Recepter på følgende typer af lægemidler må alene udstedes elektronisk:

1) lægemidler til dosisdispensering,

2) lægemidler underkastet særlig overvågning, jf. § 4,

3) lægemidler til brug i praksis, og

4) lægemidler genordineret af behandlerfarmaceut.

(BEK nr. 1703 2023).

Vejledning om udfærdigelse af instrukser

Denne vejledning indebærer retningslinjer for, hvordan sundhedspersonale og -institutioner kan

udarbejde instrukser til at forbedre patientsikkerheden og sikre en ensartet praksis (VEJ nr. 9001

2000). I vejledningen forekommer det:

”Sygehusvæsenets opbygning

og opgavevaretagelse er præget af en tiltagende kompleksitet med

indførelse af avanceret teknologi, nye behandlingsmetoder og behandlingsmetoder, der kræver

behandling på tværs af faggrænser og specialer. Denne kompleksitet sammenholdt med kravet om

en effektiv udnyttelse af ressourcerne øger behovet for veletablerede rutiner med indbygget

patientsikkerhed.” (VEJ

nr. 9001 2000).

I denne vejledning nævnes det, at der forekommer en tiltagende kompleksitet med indførelse af

avanceret teknologi i sygehusvæsenet, hvilket øger behovet for at etablere rutiner med indbygget

patientsikkerhed.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Opsummering

I Danmark tillader forskellige lovbestemmelser og vejledningerat læger kan ordinere lægemidler

gennem telekonsultationer og andre digitale kommunikationsformer. Derudover foreskriver loven,

at sundhedspersoner kan indhente samtykke fra forældre eller værger til at udøve digital

sundhedsfaglig behandling til mindreårige eller personer med varigt nedsat evne til at give

samtykke.

2.2 Relevante aktører

Herunder vises en oversigt over relevante aktører på området for human telemedicin. Aktørerne

fremhæver, at det er tilladt for danske læger at ordinære lægemidler på baggrund af

telekonsultationer og anden virtuel kommunikation inden for den gældende lovgivning.

Danske regioner

En repræsentant fra Danske Regioner oplyser til et telefonisk interview, at en praktiserende læge

kan ordinere lægemidler på baggrund af en telekonsultation på samme måde som ved en fysisk

konsultation. Hun fremhæver følgende:

Lægen ordinerer lægemidler på baggrund af en lægefaglig vurdering.

Den praktiserende læge har et behandleransvar som er gældende uanset som konsultationen

foretaget fysisk eller online.

De lægefaglige rammer er ens for fysiske konsultationer og telekonsultationer.

Repræsentanten fra Danske Regioner oplyser, at en praktiserende læge også kan ordinere

lægemidler på baggrund af beskeder og anden virtuel kommunikation, hvis lægen vurderer at

vedkommende har fået tilstrækkelig med viden og dokumentation til at vurdere, hvilken form for

behandling patienten har behov for. Repræsentanten oplyser at, hvis en læge er usikker på, hvilken

behandling der skal tilbydes efter en telekonsultation, så suppleres den typisk med en fysisk

konsultation inden lægemidlerne ordineres. Det kan også gøre sig gældende, hvis det er et særligt

stærkt medikament, som lægen vurderer, at der er behov for. Når lægen ordinerer lægemidler,

handler det således om lægens faglige vurdering, og hvad lægen kan stå til ansvar for.

Styrelsen for Patientsikkerhed

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

I en mail fra Styrelsen for Patientsikkerhed skriver en repræsentant:

”Som udgangspunkt er det de samme regler, der gælder ved digitale sundhedsfaglige

konsultationer, som ved fysiske konsultationer. Men der er nogle forhold, som behandlingssteder og

sundhedspersoner skal være

opmærksom på.”.

De forhold, som sundhedspersoner skal være opmærksomme på, har styrelsen specificeret i pjecen:

”Digital

sundhedsfaglig behandling

–

pligter og ansvar. En guide til sundhedsfaglige

behandlingssteder”

(Styrelsen for Patientsikkerhed 2023a). I pjecen oplyses det, at autoriserede

sundhedspersoner kan tilbyde digital sundhedsfaglig behandling, og at sundhedspersonen har ansvar

for:

at behandlingen forekommer teknisk sikkert, så fortrolighed overholdes.

at behandlingen sker fagligt forsvarligt, så gældende lovgivning og faglige rammer

overholdes. Det fremhæves, at hvis der ikke er faglige retningslinjer, skal sundhedspersonen

altid foretage en konkret faglig vurdering af, om behandlingen kan ske med omhu og

samvittighedsfuldhed og er et fagligt forsvarligt alternativ til en fysisk

konsultation/indlæggelse.

at indhente informeret samtykke og føre journal

at sikre patientens identitet

at behandler og patient har de rette kompetencer til at indgå i forløbet

at overholde tavshedspligt

at indhente og videregive nødvendige oplysninger til andre aktører i sundhedsvæsenet fx

patientens egen læge.

HejDoktor.dk

HejDoktor.dk er en online platform

, der tilbyder sundhedsfaglig hjælp og rådgivning herunder

hjælp til fornyelse af recepter. Det er en service, der anvendes af forsikringsselskaber såsom

FALCK og Lærerstandens Brandforsikring. På deres hjemmeside skriver HejDoktor.dk:

•

Ordination af recepter: Det er op til lægens vurdering, om de lægefagligt kan ordinere en

recept. De følger de gældende regler fra Sundhedsstyrelsen. De skriver, at de ikke kan

https://www.hejdoktor.dk/spoergsmaal-og-svar/recepter/

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

ordinere antibiotika til halsbetændelse mm. uden at der er foretaget en fysisk

lægeundersøgelse og evt. podning.

•

Fornyelse af recepter: De kan forny de fleste recepter bortset fra recepter ang.

risikosituationslægemidler, vanedannende lægemidler og lægemidler med

misbrugspotentiale.

Figur 1: Hejdoktor.dk

Kilde: https://www.hejdoktor.dk/spoergsmaal-og-svar/recepter/

Danmarks digitaliseringsstrategi 2023

I Danmarks digitaliseringsstrategi fra 2023 beskriver Regeringen, at brugen af digitale løsninger er

centralt i forhold til at overkomme sundhedsvæsenets udfordringer såsom mangel på arbejdskraft og

flere med kroniske sygdomme (Regeringen 2023). Derudover foreskrives det, at sundhedsvæsenet i

højere grad skal udnytte de mange sundhedsapps, der kan bidrage til at øge behandlingskvaliteten,

forebygge sygdomme via tidlig sygdomsopsporing og sikre bedre udnyttelse af sundhedspersonalets

tid. Regeringen fremhæver blandt andre følgende indsatser:

digitale løsninger til behandling i hjemmet kan gøre det lettere at tilbyde patienter fleksible

sundhedstilbud, eksempelvis målrettet kronikere, der ofte er i kontakt med

sundhedsvæsenet.

der oprettes et nævn for sundhedsapps, der skal anbefale sundhedsapps, så borgere og

sundhedspersoner får et bedre overblik og vejledning om apps af høj sundhedsfaglig kvalitet

(Regeringen 2023).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Opsummering

Det fremgår, at det er tilladt for danske lærer at ordinere lægemidler på baggrund af

telekonsultationer og anden virtuel kommunikation såsom beskeder. Samlet set lægger aktørerne

vægt på, at lægen ordinerer lægemidler på baggrund af en faglig vurdering, der tager højde for

patientens sikkerhed samt er i overensstemmelse med den gældende lovgivning og etiske standarder

- uagtet om ordinationen forekommer på baggrund af en fysisk konsultation eller en

telekonsultation.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

2.3 Samlet opsummering

I Danmark er det tilladt for læger at diagnosticere og ordinere lægemidler uden fysisk kontakt

–

dog

med visse undtagelser såsom ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

Blandt aktørerne er der konsensus om, at læger har mulighed for at ordinere lægemidler via

telekonsultationer og anden virtuel kommunikation under overholdelse af gældende regler og med

samme omhu og samvittighedsfuldhed som ved fysiske konsultationer - dog med det forbehold, at

fysisk konsultation kan blive nødvendig ved usikkerhed om behandlingen eller behov for

afhængighedsdannende lægemidler.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

DEL 3 - Internationale undersøgelser

Ordination af lægemidler via telekonsultation til dyr i Europa, USA

og Canada

I dette afsnit præsenteres forskellige lande, hvor det er præciseret i lovgivningen, at dyrlæger, med

visse forbehold, kan ordinere lægemidler til dyr på baggrund af telekonsultationer.

3.1 Storbritannien

The Royal College of Veterinary Surgeons (RCVS)

er den regulerende myndighed for dyrlæger i

Storbritannien og fastsætter faglige standarder for veterinærbranchen. Den 1. september 2023

implementerede RCVS nye retningslinjer, kaldet ’Under Care’, for ordination af

receptpligtige

veterinærlægemidler (POM-V). De fem væsentligste ændringer er:

1. Dyrlægen behøver ikke længere udføre en fysisk undersøgelse for at tage et dyr under sin

pleje. Ifølge de nye retningslinjer er et dyr under dyrlægens pleje, når vedkommende har fået

og påtaget sig ansvaret for det.

2. Når dyrlægen tager et dyr under sin pleje, skal vedkommende eller en anden

veterinærtjeneste kunne tilbyde personlig opfølgende pleje døgnet rundt.

3. Før dyrlægen ordinerer POM-Vs, skal vedkommende udføre en klinisk vurdering af dyret.

Fra den 1. september 2023 er det op til dyrlægen at afgøre, om denne kliniske vurdering skal

inkludere en fysisk undersøgelse, bortset fra i visse situationer (se nedenfor).

4. Dyrlægen skal altid udføre en fysisk undersøgelse, hvis:

a. en anmeldelsespligtig sygdom mistænkes

b. ved ordination af kontrollerede stoffer

c. ved ordination af antibiotika, antifungaler, antiparasitter eller antivirale midler,

medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

5. Det er dyrlægens beslutning, efter vurdering af situationen, om vedkommende vil ordinere

lægemidler på afstand. RCVS har udarbejdet vejledninger, der kan støtte dyrlægen i

vedkommendes faglige vurdering af, hvorvidt en fysisk konsultation er nødvendig.

https://www.rcvs.org.uk/home/

Den fulde vejledning kan tilgås her:

https://www.rcvs.org.uk/setting-standards/advice-and-guidance/under-care-new-

guidance/?&&type=rfst&set=true#cookie-widget

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

3.2 Schweiz

Bundesamt für Lebensmittelsicherheit und Veterinärwesen (FSVO)

er en regeringsinstitution, der

udvikler retningslinjer relateret til fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i Schweiz.

Gesellschaft Schweizer Tierärztinnen und Tierärzte (GST-SVS)

er en organisation, der

repræsenterer dyrlæger i Schweiz. Deres fokus er på at udvikle faglige standarder for

veterinærbranchen og at fungere som en stemme for dyrlæger i dialoger med regeringen, industrien

og offentligheden.

FSVO kan konsultere GST-SVS for at få ekspertviden eller input til udformning af nye regler.

Af den schweiziske forbundslov om lægemidler og medicinsk udstyr

fremgår:

“Section 7 Special Provisions on Veterinary

Medical Products

Art. 42 Prescription and dispensing

1. A medical product may only be prescribed or supplied for an animal if the prescriber knows

the animal or livestock.

2. If the medical product is intended for production animals, the prescriber must also know the

state of health of the animal.

3. The Federal Council may prohibit the prescription and dispensing of medical products or

the application of medical products that need no authorisation in accordance with Article 9

paragraph 2 for production animals. It may also restrict the prescription, dispensing or

application of these products.”

En repræsentant fra FSVO skriver i en mail (Se Bilag C):

“The

legal basis does not specify what

exactly is meant by "knowing of the animal/livestock". We follow the position paper of the

Association of Swiss Veterinarians" (GTS-SVS) on telemedicine. It requires the vet to physically

examine the animal at least once a year.”

https://www.blv.admin.ch/blv/de/home.html

https://www.gstsvs.ch/de/

Federal Act on Lægemidleral Products and Medical Devices:

https://www.fedlex.admin.ch/eli/cc/2001/422/en

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Repræsentanten henviser til et positionspapir fra GTS-SVS

. Her opstiller GTS-SVS flere krav og

ønsker for at integrere telemedicin effektivt og sikkert i veterinærpraksis. Et af disse er, at dyrlæger

skal kunne ordinere lægemidler via telekonsultation

–

bortset fra antibiotika og kontrollerede

stoffer. Derudover nævnes, at reglerne for ordination af lægemidler via telekonsultationer bør

variere efter, hvorvidt der er tale om produktionsdyr eller kæledyr. I forhold til ordination af

lægemidler til kæledyr oplyses, at det bør basere sig på følgende regler; små dyr, eksotiske kæledyr

og heste med kæledyrsstatus skal fremvises for praksissen mindst én gang om året.

Baseret på mailen fra FSVO og positionspapiret fra GTS-SVS antages det, at det i Schweitz er

muligt at ordinere lægemidler til små dyr, eksotiske kæledyr og heste med kæledyrsstatus såfremt,

at de undersøges via en fysisk konsultation en gang om året.

3.3 Frankrig

I Frankrig blev veterinær telemedicin odkendt i en testperiode på 18 måneder fra maj 2020 til

november 2021. Testperioden blev implementeret gennem et dekret, der tillod dyrlægerne at udføre

telemedicinske ydelser under kontrollerede forhold (Dekret nr. 2020-526 fra 5. maj 2020). Afdette

dekret fremgår det af artikel 2, at implementeringen af telemedicin udelukkende er dyrlægens

ansvar, hvorfor dyrlægen skal sikre, at telemedicinske indgreb ikke kompromitterer dyrets

medicinske prognose. Af artikel 3 fremgår, at veterinær telekonsultation må udføres for et enkelt

dyr, forudsat at dette dyr inden for de seneste tolv måneder har været til konsultation udført af

samme dyrlæge eller af en dyrlæge, der arbejder på samme professionelle arbejdsadresse.

Derudover foreskriver dekretet, at dyrlægen ikke må ordinere medicin, der indeholder antibiotiske

stoffer af kritisk betydning, under en telemedicinsk handling.

Testperioden udmundede i en

rapport, der blev fremlagt for ministeren for landbrug. Denne rapport anbefalede, at veterinær

telemedicin blev tilladt i Frankrig. På baggrund af rapportens positive holdning til veterinær

telemedicin, har Ordre National Des Veterinaires (det nationale råd for dyrlæger i Frankrig)

besluttet ikke at indlede sanktioner mod dyrlæger, der fortsætter med at udøve telemedicin under de

Se fulde version her:

https://www.gstsvs.ch/fileadmin/user_upload/GST-

SVS/Positionen/GST_Positionen/Papier_de_Position_Telemedecine_SVS_041323.pdf

Dekret nr. 2020-526 fra d. 5. maj 2020:

https://www.legifrance.gouv.fr/jorf/id/JORFTEXT000041849984

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

rammer, der var defineret af det tidligere dekret, selvom dette dekret officielt er udløbet. Den

franske regering har endnu ikke vedtaget ny regulering angående veterinær telemedicin.

3.4 StatenVirginia

American Veterinary Medical Association (AVMA)

repræsenterer dyrlæger i USA.

Organisationen er dedikeret til at beskytte dyrevelfærd og fremme høje standarder for veterinær

praksis baseret på etik og videnskab.

Ifølge AVMA’s etiske retningslinjer bør dyrlægen have etableret

et dyrlæge-klient-patient forhold

(Veterinarian-Client-Patient Relationship - VCPR) forud for at vedkommende diagnosticerer,

udsteder recepter og behandler dyr via telemedicin

–

dog med undtagelse af nødsituationer (AVMA

2023). AMVA fremhæver, at det er op til hver enkelt stat at definere et VCPR og vurdere om det

kan etableres gennem telekonsultation. AMVA har udarbejdet et dokument, hvor de definerer

telemedicin, redegør for føderale reguleringer og ekspliciteres deres perspektiver på anvendelsen.

Staten Virginia tillader, at dyrlæger etablerer et VCPR gennem telemedicin. AF deres lovgivning

fremgår:

”A

bona fide practitioner-patient relationship shall exist if the practitioner has

(i)

(ii)

(iii)

obtained or caused to be obtained a medical or drug history of the patient;

provided information to the patient about the benefits and risks of the drug being

prescribed;

performed or caused to be performed an appropriate examination of the patient, either

physically

or by the use of instrumentation and diagnostic equipment through which

images and medical records may be transmitted electronically;

and

(iv)

initiated additional interventions and follow-up care, if necessary, especially if a

prescribed drug may have serious side effects.”

(Virginia’s

Legislative Information System u.å.).

https://www.veterinaire.fr/je-suis-veterinaire/mon-exercice-professionnel/telemedecine-veterinaire

https://www.avma.org/

AVMA: Telehealth and the Veterinarian-Client-Patient Relationship (VCPR).

https://www.avma.org/sites/default/files/2024-01/Telemedicine-VCPR-Background-20231230.pdf

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Derudover har Virginia Board of Veterinary Medicine udarbejdet retningslinjer for brugen af

veterinær telemedicin.

Her fremkommer det, at der gælder særlige regler for heste, landbrugsdyr

og bier.

3.5 Provinsen Quebec

Canadian Veterinary Medical Association (CVMA)

er en national organisation for dyrlæger i

Canada. CVMA arbejder for at fremme dyrlægeprofessionen og dyrevelfærd. CVMA beskriver, at

en dyrlæge skal etablere et gyldigt VCPR forud for at kunne tilbyde behandling via telemedicin. Det

er op til den enkelte veterinærmyndighed, i hver af de ti provinser i Canada

, at definere rammerne

for etableringen af et gyldigt VCPR og vurdere, hvorvidt et gyldigt VCPR kan etableres virtuelt

(Canadian Veterinary Medical Association 2021).

I provinsen Quebec er det tilladt at etablere et VCPR gennem telekommunikation. En repræsentant

fra den regulative myndighed Ordre Des Médecins Vétérinaires Du Québec (OMVQ) har tilsendt en

anvendelsesguide til dyrlæger, der praktiserer i Quebec, i forhold til brugen af telemedicin (OMVQ

2024). I anvendelsesguiden foreskrives det, at veterinær telemedicin er ved at blive en norm i

Quebec, og at veterinærmedicin er et moderne erhverv, der skal tilpasse sig teknologiske fremskridt

for at beskytte befolkningen og dyrene. Endvidere bestemmes det, at:

•

Et dyrlæge-klient-patient (VCPR) forhold kan etableres ved audiovisuel konsultation,

medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, som dyrlægen skal kunne

retfærdiggøre. Det understreges, at dyrlægen skal bruge sit professionelle skøn til at afgøre,

hvornår og hvordan telekommunikation kan anvendes til at etablere et VCPR, samtidig med

at dyrets bedste interesser sikres.

•

Receptpligtige lægemidler kan ordineres via telemedicin forudsat, at der foreligger et gyldig

VCPR, og at dyrlægen har fuldt kendskab til patientens tilstand baseret på tilgængelige data.

Det er værd at bemærke, at et VCPR i sig selv hverken giver retten eller pligten til at

ordinere og sælge lægemidler. Dette understreger, at ordination af lægemidler kræver en

faglig vurdering og ikke blot eksistensen af et VCPR.

Virginia Board of Veterinary Medicine Guidance for Telehealth in the Practice of Veterinary Medicine:

https://www.dhp.virginia.gov/media/dhpweb/docs/vet/guidance/150-25.pdf

https://www.canadianveterinarians.net/

Se oversigt over de ti veterinærmyndigheder her:

https://www.canadianveterinarians.net/public-resources/regulatory-

bodies/

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

•

Kontrollerede stoffer må ikke ordineres via telemedicin.

Repræsentanten understreger i en mail, at dyrlæger i Quebec kan etablere et VCPR gennem brug af

digital telekommunikation (se bilag D).

3.2 Samlet opsummering

Landene, der fremgår af denne rapport, har enten tilladt eller eksperimenteret med at ordinere

lægemidler via telekonsultationer til dyr. På tværs af landene er der følgende fællestræk:

Lovgivningen tillader dyrlægen

–

i visse tilfælde - at etablere et gyldigt VCPR via

telekonsultationer.

Hos flere af landene fremgår det af loven, at det er dyrlægens ansvar at afgøre, om en

telekonsultation, og eventuel ordination af lægemidler, er fagligt forsvarlig i den specifikke

situation.

På tværs af landene er der særlige krav til ordination af lægemidler såsom antibiotika og

kontrollerede stoffer. Dette omfatter krav om fysisk undersøgelse eller regelmæssige

konsultationer for at sikre, at lægemidlet anvendes ansvarligt.

Derudover har landene opsat forskellige regler i forhold til om telekonsultationen er

målrettet et kæledyr eller produktionsdyr.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Litteraturliste

AVMA 2023: Telemedicine

https://www.avma.org/resources-tools/avma-policies/telemedicine

BEK nr 646 2023: Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af

lægemidler til dyr: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/646

BEK nr 1225 2021: Journalføringsbekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225

BEK nr. 1703 2023: Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1703

BEK nr 2031: Bekendtgørelse om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og

private behandlingssteder m.v.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2031

Betænkning nr. 660 1972: BETÆNKNING vedrørende Lov om veterinærvæsenet samt om

udøvelse af dyrlægegerning.

https://www.xn--betnkninger-c9a.dk/wp-

content/uploads/2021/02/660.pdf

Canadian Veterinary Medical Association 2021: https://www.canadianveterinarians.net/policy-and-

outreach/position-statements/statements/telemedicine/

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd 2023: https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-i-

familiedyrs-velfaerd/

Dansk Selskab for PatientS!kkerhed 2020: https://patientsikkerhed.dk/wp/wp-

content/uploads/2023/01/patientsikkerhedogtelemedicin.pdf

Den Danske Dyrlægeforening 2020: https://www.ddd.dk/media/5625/politikpapir-om-telemedicin-

2020.pdf

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Det Dyreetiske Råd 2022: Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd -

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/dyreetik-dyrevelfaerd-og-

det-dyreetiske-raad-2022

Federation of Veterinarians of Europe 2020: https://fve.org/cms/wp-content/uploads/049-

Telemedicine_position-paper_adopted-Nov-GA-3.pdf

Fødevarestyrelsen 2023: Vejledning til veterinærlægemiddelforordningen og

dyrlægebekendtgørelsen.

https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638237044783837016/Vejledning%20til%20veterin%C3%A6r

l%C3%A6gemiddelforordningen%20og%20dyrl%C3%A6gebekendtg%C3%B8relsen.pdf

Hansen, Maja Würgler 2021: Fastlæggelsen af lægers professionsnorm

–

betydningen af

Sundhedsstyrelsens retningslinjer m.v.

https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/Rettid/Afh_2021/afh25-2021.pdf

L 88/45 2011: DIREKTIVER: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

2011/24/EU af 9. marts 2011- om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende

sundhedsydelser.

https://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:088:0045:0065:da:PDF

LBK nr 43 2003: Bekendtgørelse af lov om dyrlægegerning m.v.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2003/43

LBK nr 61 2024: Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/61

LBK nr 64 2024:Bekendtgørelse af lov om dyrlæger

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/64

LBK nr 122 2023: Autorisationsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/122

LBK nr 248 2023: Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/248

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

LBK nr 312 1980: Bekendtgørelse af Lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af

dyrlægegerning:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1980/312

Lægemiddelstyrelsen 2023: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/

LOV nr 433 2004: Lov om dyrlæger:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/433

LOV nr 965 2002: Lov om ændring af lov om dyrlægegerning m.v.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2002/965

Lovforslag nr. L 101 2004: Forslag til Lov om dyrlæger

–

som vedtaget d. 27. maj 2004.

Folketingstidende:

https://www.folketingstidende.dk/samling/20031/lovforslag/L101/20031_L101_som_vedtaget.pdf

Lovforslag nr. L 111 1980: Forslag til Lov om ændring af lov om veterinærvæsenet samt om

udøvelse af dyrlægegerning

–

som vedtaget d. 22. maj 1980.

https://www.folketingstidende.dk/samling/19792/lovforslag/L111/19792_L111_som_vedtaget.pdf

Mariti, Chiara, Pierantoni, Ludovica, Sighieri, Claudio, & Gazzano, Angelo 2017.

Guardians’

Perceptions of Dogs’ Welfare and Behaviors Related to Visiting

the Veterinary Clinic. Journal of

applied animal welfare science. [Online] 20 (1), 24–33.

OECD 2023: Integrating Care to Prevent and Manage Chronic Diseases: Best Practices in Public

Health, OECD Publishing, Paris,

https://www.oecd-ilibrary.org/sites/9acc1b1d-

en/index.html?itemId=/content/publication/9acc1b1d-en

OMVQ 2024: GUIDE D’APPLICATION DE LA TÉLÉMÉDECINE VÉTÉRINAIRE.

Regeringen 2023: Danmarks digitaliseringsstrategi 2023

https://digmin.dk/Media/638357207253210400/SVM%20regeringen_Danmarks%20digitaliseringss

trategi_2023_V9_Online_Final%20(1)-a.pdf

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Riis, Britta 2020: DANMARK BLIVER FOREGANGSLAND MED NY DYREVELFÆRDSLOV.

Dyrenes Beskyttelse.

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/danmark-bliver-foregangsland-

med-ny-

dyrevelfaerdslov?_gl=1*byoweq*_up*MQ..&gclid=EAIaIQobChMI7MaVtrHnhQMVc1CRBR32L

gtdEAAYASAAEgJK0fD_BwE

Styrelsen for Patientsikkerhed 2023a: https://stps.dk/sundhedsfaglig/ansvar-og-

retningslinjer/sundhedsfaglig-vejledning/digital-sundhedsfaglig-behandling

Styrelsen for Patientsikkerhed 2023b: Udvikling af sundhedsfagligt tilsyn med e-sundheds

udbydere (digitale sundhedsfaglige behandlingssteder).

https://stps.dk/Media/638315825939704327/Rapport_%20udvikling%20af%20tilsyn%20med%20e

-health%20(digitale%20sundhedsfaglige%20behandlingssteder)_22.%20sept.%202023.pdf

Springer, Svenja, Lund, Thomas Bøker, Corr, Sandra & Sandøe, Peter 2024:

“Seeing the Benefits,

but Not Taking Advantage of Them: Dog and Cat Owners’ Beliefs about Veterinary

Telemedicine”.

https://bvajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/vetr.3312

Styrelsen for Patientsikkerhed 2023b: Digital sundhedsfaglig behandling

–

pligter og ansvar

En guide til sundhedsfaglige behandlingssteder.

https://stps.dk/Media/638318393737335429/Digital%20sundhedsfaglig%20behandling%20Pligter

%20og%20ansvar%20En%20guide%20til%20sundhedsfaglige%20behandlingssteder.pdf

Sundhedsdatastyrelsens Begrebsbasen 2023, Telemedicin: https://sundhedsdata.iterm.dk/#results

Sundhedsstyrelsen 2005: Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/vejledning-om-ansvarsforholdene-mv-ved-laegers-brug-af-

telemedicin

Tilæg C 1964: Forslag til Lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning.

https://www.folketingstidende.dk/samling/19631/lovforslag/L46/19631_L46_som_vedtaget.pdf

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

VEJ nr 11052 1999: Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet -

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1999/11052

VEJ nr. 9001 2000: Vejledning om udfærdigelse af instrukser 2000:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2000/9001

VEJ nr 9079 2015: Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler -

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9079

VEJ nr 9523 2019: Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler -

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9523

VEJ nr 9808 2013: Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i

sundhedsvæsenet - https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9808

Virginia’s Legislative Information System u.å:

§ 54.1-3303. Prescriptions to be issued and drugs to

be dispensed for medical or therapeutic purposes only.

https://law.lis.virginia.gov/vacode/title54.1/chapter33/section54.1-3303/

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilagsoversigt

Bilag A

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilag B

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilag C

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilag D

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilag E

–

Definitioner for human telemedicin

I 2023 udgav Styrelsen for Patientsikkerhed rapporten:

Udvikling af sundhedsfagligt

tilsyn med e-sundhedsudbydere (digitale sundhedsfaglige behandlingssteder)

(Styrelsen for

Patientsikkerhed 2023b). I rapporten definerer styrelsen digital sundhedsfaglig behandling på det

humane område, og beskriver, hvordan de fører tilsyn hermed. Denne rapport ligger til grund for de

følgende definitioner af digital sundhedsfaglig behandling på det humane område i Danmark.

Derudover er definitionerne suppleret med information fra Sundhedsdatastyrelsen

(Sundhedsdatastyrelsens Begrebsbasen 2023), Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2005),

Lægemiddelstyrelsen (Lægemiddelstyrelsen 2024), Dansk Selskab for PatientSikkerhed (Dansk

Selskab for PatientSikkerhed 2020).

Lægers professionsnorm

Professionsnormen for læger er specificeret i Autorisationslovens § 17, hvilket kræver, at

autoriserede sundhedspersoner agerer med forsigtighed og samvittighed under deres praksis. Dette

indebærer en forpligtelse for læger til at følge den generelt accepterede faglige standard i deres

sundhedsfaglige arbejde. Der kan dog opstå usikkerhed om, hvad denne norm præcist indebærer i

specifikke situationer. Der er forskellige aktører, der bidrager til fastlæggelsen af normen.

Sundhedsstyrelsen har autoritet under sundhedslovens § 214, stk. 1, til at levere vejledning

angående udførelsen af sundhedsfaglige opgaver, samt under § 214, stk. 2, til at tilbyde rådgivning

om sundhedsfaglige emner (Hansen 2021).

E-sundhed som tilsynsområde

Styrelsen for Patientsikkerhed definerer og afgrænser e-sundhed i forhold til tilsyn som:

”behandlingssteder,

der tilbyder individualiseret sundhedsfaglig behandling ved hjælp af

digitale teknologier (digitale sundhedsfaglige behandlingssteder).”

(Patientsikkerhedsstyrelsen 2023b)

At den sundhedsfaglige behandling er individualiseret betyder, at den er målrettet en konkret patient.

At behandlingen er digital, henviser til, at behandlingen forekommer via en digital teknologi fx

telefon, apps og internetsider (Patientsikkerhedsstyrelsen 2023b).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Digital sundhedsfaglig behandling

Styrelsen for Patientsikkerhed definerer digital sundhedsfaglig behandling som:

”når en autoriseret

sundhedsperson behandler en konkret patient, og behandlingen foregår ved hjælp af digital teknologi.

Det kan være videokonsultationer, hjemmesider til skriftlige konsultationer og apps, der muliggør

hjemmemonitorering”.

(Styrelsen for Patientsikkerhed 2023b). Derudover ekspliciterer Styrelsen for

Patientsikkerhed, at der også er tale om en digital sundhedsfaglig behandling, når to sundhedspersoner

samarbejder om behandlingen af en konkret patient vis digitale teknologier (ibid.).

Telemedicin

Telemedicin er en behandling, der falder ind under betegnelsen digital sundhedsfaglig behandling.

Telemedicin betegnes på flere forskellige måder, der til tider er modstridende (Dansk Selskab for

Patientsikkerhed 2020). I dette afsnit præsenteres forskellige definitioner af telemedicin.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen:

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed omfatter digital sundhedsfaglig behandling den type behandling,

der betegnes som telemedicin. Patientsikkerhedsstyrelsen henviser til Sundhedsdatastyrelsens

begrebsbase, hvor telemedicin defineres som:

”Sundhedsydelse

der udføres ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi,

hvorved patienten og den sundhedsprofessionelle, der leverer ydelsen, gøres uafhængig af et fysisk

møde”

(Sundhedsdatastyrelsens Begrebsbasen 2023)

Sundhedsstyrelsen

I en vejledning fra Sundhedsstyrelsen defineres telemedicin som:

”at en læge ved hjælp af video,

billeder, lyd og måleresultater inddrager en specialist, som ikke fysisk er til stede dér, hvor patienten

befinder sig, i diagnostik og behandling”

(Sundhedsstyrelsen 2005). I denne definition er fokus på,

at lægen inddrager en ekstern specialist, der ikke er fysisk til stede, i behandlingen af patienten.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

I rapporten

”Patientsikkerhed og

Telemedicin

–

de første erfaringer med utilsigtede hændelser ved

brug af telemedicin

i Danmark”

beskriver Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvordan telemedicin

både kan leveres

synkront,

hvor interaktionen forekommer i realtid fx videokonsultation, og

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

asynkront,

hvor interaktionen indebærer en form for forsinkelse fx hvis en patient indsender billeder

til en platform, som den sundhedsprofessionelle tilgår efterfølgende. Synkron telemedicin anvendes

til at levere en patient-centreret sundhedsydelse på trods af geografisk distance, mens asynkron

telemedicin anvendes til brugerinvolvering og beslutningshjælpeværktøj fx hvor en patient indsamler

og indsender personligdata til en sundhedsprofessionel, der på den baggrund udarbejder en individuel

behandlingsplan (Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2020:8).

Digitalt sundhedsfagligt behandlingssted

Styrelsen for Patientsikkerhed er forpligtet til at føre organisationstilsyn med digitale

behandlingssteder/virksomheder etableret i Danmark, der yder sundhedsfaglig behandling. Styrelsen

kan ikke stille krav til, hvor sundhedspersonerne / behandlerne skal befinde sig i forbindelse med

behandling medmindre andet er fastsat i bekendtgørelser for behandlingen.

Tre typer af digital sundhedsfaglige behandlingssteder

Patientsikkerhedsstyrelsen definerer tre hovedtyper af digitale sundhedsfaglige behandlingssteder:

A. Kontakt mellem patient og behandlingssted evt. kombineret med kontakt mellem to

behandlingssteder, hvor al kommunikation foregår digitalt.

B. Kontakt mellem patient og behandlingssted, hvor kontakten både er digital og ved fysisk

fremmøde samt evt. kombineret med digital kontakt mellem to behandlingssteder.

C. Kontakt udelukkende mellem to behandlingssteder, hvor udveksling af persondata foregår

digitalt. Her er der ikke tale om en direkte patient-behandler-relation, men i stedet en relation

mellem behandlingssteder. Al behandling mellem behandlingsstederne foregår digitalt.

Patientsikkerhedsstyrelsen har lavet følgende oversigt:

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Tabel: Eksempler på hvad der kan, og hvad der ikke kan karakteriseres som et sundhedsfagligt behandlingssted

Kilde: Patientsikkerhedsstyrelsen 2023

Patientsikkerhedsstyrelsen gør opmærksom på, at Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn med apps, der

defineres som

medicinsk udstyr.

Lægemiddelstyrelsen definerer medicinsk udstyr som:

”Produkter, der bruges til at diagnosticere, forebygge, lindre eller behandle sygdomme, handicap

eller skader (…) kan være alt fra kørestole og briller til diagnostiske analyser, pacemakere,

apps på

mobiltelefoner og avanceret operationsudstyr.”

(Lægemiddelstyrelsen 2023)

Lægemiddelstyrelsen beskriver, at medicinsk udstyr reguleres af to EU-forordninger, der foreskriver

at fabrikanten skal have dokumentation for at udstyret virker efter hensigten og at fordele ved brugen

opvejer eventuelle risici. Derudover skal fabrikanten overvåge udstyrets sikkerhed og ydeevne efter

at udstyret er sat på markedet (Lægemiddelstyrelsen 2023).

Opsummering

Autorisationsloven definerer lægers professionsnorm, som pålægger læger at udøve deres

virksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed i overensstemmelse med anerkendte faglige

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

standarder. De forskellige definitioner af telemedicin præsenteret af Sundhedsstyrelsen, Styrelsen

for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed fremhæver en

fælles forståelse af telemedicin som sundhedsydelser leveret via digital teknologi, der erstatter

fysiske møder mellem patient og sundhedsprofessionel.

I Danmark føres der et koordineret tilsyn med digitale sundhedsydelser for at beskytte patienterne

og sikre kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed er forpligtet

til at føre tilsyn med sundhedsfaglig behandling, der tilbydes digitalt, for at sikre overholdelse af

lovgivningen og patientsikkerheden. Lægemiddelstyrelsen fører specifikt tilsyn med medicinsk

udstyr eks. apps for at sikre udstyret sikkerhed.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilag F

–

Definitioner for veterinær telemedicin

I 2020 udgav både Federation of Veterinarians of Europe (FVE) og Den Danske Dyrlægeforening

(DDD) politikpapirer vedrørende dyrlægers anvendelse af veterinær telemedicin. Disse

politikpapirer ligger til grund for følgende definitioner (Federation of Veterinarians of Europe 2020,

Den Danske Dyrlægeforening 2020).

Dyrelægefaget

FVE påpeger, at dyrelægefaget opfattes som en liberal profession, hvilket betyder, at dyrlægers

praksis er reguleret på en måde, så de har en vis autonomi til at behandle et dyr baseret på dyrenes

konkrete behov og dyrlægens faglige og etiske vurdering. For at sikre kvaliteten af dyrlægernes

ydelser, kontrolleres dyrlægefaget af nationale veterinærmyndigheder. FVE beskriver, at med tiden

kommer der nye teknologier, som dyrlæger kan anvende i deres praksis. De understreger, at det er

vigtigt, at disse nye redskaber hjælper dyrlægerne med at forbedre deres arbejde uden at gå på

kompromis med deres uafhængighed eller kvaliteten af deres ydelser. Et eksempel på en ny

teknologi er telemedicin, som lader dyrlæger konsultere med ejere og deres dyr på afstand, give

diagnoser og endda ordinere lægemidler, samt samarbejde med andre eksperter (Federation of

Veterinarians of Europe 2020).

Telesundhed

Telesundhed defineres som al anvendelse af teknologi, der er udviklet til at levere

sundhedsinformation, uddannelse eller pleje eksternt. Det er ikke en bestemt service, men en

samling af værktøjer herunder telemedicin (Den Danske Dyrlægeforening 2020).

Veterinær telemedicin og VCPR

FVE og DDD fremhæver begge, at der ikke findes ingen universelt accepteret definition af

veterinær telemedicin.

FVE defineret

veterinær telemedicin

som udveksling og brug af dyrs sundhedsinformation gennem

teknologiske platforme mellem en dyrlæge og en modtager (klient (dyrejejer), dyrlæge eller anden

sundhedsprofessionel) i konteksten af et gyldigt dyrlæge-klient-patient forhold (VCPR). Det er op

til hver enkelt juridisk instans at definere, hvordan et gyldigt VCPR etableres. Når det skal

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

bedømmes, hvorvidt der kan ordineres lægemidler via telekonsultationer, skal det vurderes,

hvorvidt der kan etableres et gyldigt VCPR gennem telekonsultationer.

DDD definerer veterinær telemedicin som:

”Veterinær

telemedicin er ydelser, der ved anvendelse af informations-og kommunikationsteknologi

supplerer

eller

erstatter

et fysisk møde mellem patienten og den veterinærsundhedsfaglige person.”

Det understreges, at teknologien gør patient og sundhedsprofessionel

uafhængige

af et fysisk møde

(Den Danske Dyrlægeforening 2020).

Elementer i veterinær telemedicin

FVE ekspliciterer deres holdning til telekonsultation, telediagnose, teleordination og medicinsk data

genereret af tredjepart:

Telekonsultation: FVE definerer telekonsultation som udveksling af råd fra dyrlægen til dyrejeren

eller en kollega. FVE anbefaler, at de nationale veterinærmyndigheder definerer de tilfælde, hvor

telekonsultation kan udføres

–

FVE anbefaler, at det defineres som tilfælde, hvor der er et akut

behov for pleje, behov for ekspertise eller for at overkomme geografiske barrierer i dyrenes bedste

interesse (Federation of Veterinarians 2020).

Telediagnose: FVE definerer telediagnose, som diagnose, der stilles af en dyrlæge på baggrund af

en visuel undersøgelse via elektroniske midler såsom en smartphone eller en computer. FVE

anbefaler, at de nationale veterinærmyndigheder definerer de tilfælde, hvor telediagnose kan

primært kan udføres, hvorved den ansvarlige dyrlæge kan bestemme, om der er nødvendigt med en

yderligere fysisk undersøgelse af dyret (Federation of Veterinarians 2020).

Teleordination: FVE definerer teleordination, som elektronisk ordination af lægemidler på

baggrund af en telediagnose. FVE anbefaler, at de nationale veterinærmyndigheder definerer de

tilfælde, hvor teleordination kan udføres. De anbefaler, at det defineres som tilfælde, hvor dyrlægen

har et veldokumenteret og etableret professionelt forhold til klienten og patienten. I tilfælde af

praksis med produktionsdyr og for at undgå misbrug af lægemidler (f.eks. antibiotika) anbefaler

FVE, at de nationale veterinærmyndigheder sikrer at dyrlægen udfører regelmæssige besøg på

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

gården, implementerer elektronisk ordination med en begrænset gyldighed af recepter,

implementerer og håndhæver officielle systemer til sporing af ordinationer og bortskaffelse af

lægemidler (Federation of Veterinarians 2020).

På samme måde definerer DDD tre elementer i telemedicin:

Telekonsultation, der erstatter eller supplerer et fysisk møde mellem patient og

sundhedsprofessionelle.

Telediagnose, der stilles på baggrund af en telekonsultation.

Teleordination, forstået som en anvisning af en behandling via en telekonsultation.

Figur: DDD's defintion af elementer i veterinær telemedicin

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening 2020

Opsummering

Dyrlægefaget anses som en liberal profession, hvor dyrlæger har frihed til at træffe faglige og etiske

vurderinger baseret på dyrs individuelle behov og deres egen ekspertise. Både FVE og DDD

tydeliggør vigtigheden af klare retningslinjer for anvendelsen af telemedicin, som dyrlægen kan

forholde sig til i sin praksis. Derudover fremhæver FVE og DDD, at der ikke findes en universel

definition af veterinær telemedicin. FVE definerer telemedicin som udveksling og brug af dyrs

sundhedsinformation gennem teknologiske platforme mellem en dyrlæge og en modtager (klient,

dyrlæge eller anden sundhedsprofessionel) i konteksten af et dyrlæge-klient-patientforhold (VCPR).

DDD definerer telemedicin som ydelser, der supplerer eller erstatter et fysisk møde mellem

patienten og den veterinærsundhedsfaglige person ved anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi. Derudover definerer FVE og DDD tre elementer i telemedicin:

telekonsultation, telediagnose og teleordination.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bilag G: Juridiske rammer for ordination af lægemidler på

humanområdet

I dette afsnit præsenteres en oversigt over de juridiske rammer for ordination af lægemidler via

telekonsultation på humanområdet. Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i information fra

Styrelsen for Patientsikkerhed (Styrelsen for Patientsikkerhed 2023a) og Retsinformation.

OBS.:

Ordination af lægemidler herunder telefonisk ordination er særligt reguleret af følgende:

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (henviser til autorisationsloven) (VEJ

nr 9079 2015).

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (VEJ nr 9523 2019).

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler (BEK nr. 1703 2023)

Autorisationsloven

§17 (omhu og samvittighedsfuldhed)

Autorisationslovens §17 foreskriver:

”En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu

og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler

m.v.”

(LBK nr 122 2023)

I en pjece fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremkommer det, at denne lov foreskriver, at

sundhedspersonen skal følge de faglige normer på vedkommendes felt. Det gælder også, når

sundhedspersonen udfører digital sundhedsfaglig behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed

2023a). Derudover fremhæver pjecen, at sundhedspersonen skal indhente informeret

patientsamtykke til og føre patientjournal ved digital sundhedsfaglige behandling på samme måde,

som ved al anden sundhedsfaglig behandling. Reglerne herfor er ekspliciteret i sundhedsloven og

journalføringsbekendtgørelsen.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Sundhedsloven

Den danske sundhedslov dammer rammerne for sundhedsvæsenets organisering og drift i Danmark.

Den indeholder regler for sundhedstjenesternes struktur, sundhedspersonalets rettigheder og pligter,

patientrettigheder mm.

§3a (driftsherreansvar)

Sundhedslovens §3a foreskriver: ”Regionsråd,

kommunalbestyrelser og private virksomheder skal

organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner, jf. § 6, er i stand til at

varetage

deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, som følger af lovgivningen.”

(LBK nr 248 2023).

Kapitel 5 (informeret samtykke mv.)

Kapitel 5 i sundhedsloven omhandler patienters medinddragelse i beslutninger. Kapitlet definerer de

juridiske rammer angående sundhedspersonens ansvar for indhentning af samtykke fra patienter

(LBK nr 248 2023). Kapitel 5 §15 foreskriver:

”Ingen

behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre

andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.”

(ibid.).

Kapitel 5 indebærer særlige udspecificeringer angående indhentelse af informeret samtykke fra

mindreårige og patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Kapitlet

udspecificerer, at forældremyndighedens indehaver kan give informeret samtykke på vegne af den

mindreårige, mens pårørende og værge kan give informeret samtykke på vegne af patienten, der

varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give

informeret samtykke til behandling (LBK nr 248 2023). §20 forskriver:

”En patient, der ikke selv kan give informeret

samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne

af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade

patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges

betydning.”

(ibid).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Kapitel 5 §21 foreskriver, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til

at drage omsorg for, at der indhentes informeret samtykke, at det der foreligger tilslutning fra en

anden sundhedsperson, at der foreligger tilslutning fra Styrelsen for Patientsikkerhed samt at

patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen (LBK nr 248 2023).

Kapitel 9 (tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv.

Sundhedslovens kapitel 9 omhandler tavshedspligt, videregivelse og indhentning af

helbredsoplysninger m.v. Kapitlet definerer de juridiske rammer for sundhedspersonens håndtering

af patienternes helbredsoplysninger (LBK nr 248 2023). I kapitlet er der særlige udspecificeringer

angående:

•

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med og efter behandling af patienter

Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af

patienter

Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter

Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik

m.v.)

Videregivelse til tredjelande

(LBK nr 248 2023).

Journalføringsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen omhandler regler og krav til journalføring ved behandlinger af patienter for

autoriserede sundhedspersoner i Danmark (BEK nr 1225 2021). Ved

behandling

forstås

undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, kosmetisk behandling, fødselshjælp,

genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte

patient jf. §1, stk. 2 (ibid.). Ved en

patientjournal

forstås notater, som oplyser om patientens

tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v. Optegnelser, der i øvrigt indeholder oplysninger

om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om patienten, er også en del af

patientjournalen, hvis disse oplysninger er af betydning for den aktuelle behandling jf. §2 (ibid.).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

I bekendtgørelsen fremkommer det, at den autoriserede sundhedsperson har ansvar for at holde

oversigt over oplysninger ved konkrete patientkontakter, der kan være nødvendige fx

konsultationsform herunder video- eller telefonkonsultation og konkret instruktion eller rådgivning

af patienten, herunder telefonisk rådgivning (BEK nr 1225 2021).

I Journalføringsbekendtgørelsen bliver det således ekspliciteret, at danske læger har mulighed for at

konsultere, rådgive og instruere patienter via video eller telefonkonsultation.

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Denne vejledning dækker reglerne for ordination, administration, og bortskaffelse af lægemidler,

samt definerer ansvars- og kompetenceområder for både sundhedsfagligt personale og ikke-

sundhedsuddannet personale involveret i håndteringen af lægemidler. Vejledningen retter sig mod

en bred vifte af behandlingssteder og situationer, herunder både sygehusvæsenet og plejesektoren

(VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2: Generelle forhold ved ordination og håndtering af lægemidler

Punkt 2.2: Hvem må behandle med receptpligtige lægemidler

Dette punkt foreskriver, at behandling med receptpligtige lægemidler som udgangspunkt er

forbeholdt læger og tandlæger, jf. autorisationsloven § 74, stk. 2. Læger og tandlæger kan imidlertid

delegere håndteringen af lægemidler til en medhjælp, jf. autorisationslovens § 17. Udfærdigelse af

recepter kan dog ikke delegeres til en medhjælp, jf. bekendtgørelse om recepter § 1 (VEJ nr 9079

2015).

Punkt 2.5: Lægens / tandlægens ansvar

Dette punkt foreskriver at læge/tandlæge er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

under udøvelse af sin virksomhed, herunder ved anvendelse af medhjælp jf. § 17 i

autorisationsloven (VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2.5.1: Ordination af lægemidler

Dette punkt foreskriver, at det er lægen / tandlægens ansvar at vurdere indikationen,

kontraindikationer og risiko ved bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktioner med øvrige

lægemidler og kosttilskud som patienten anvender. Det er også lægen / tandlægens ansvar, at

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

patienten bliver informeret og samtykker. Derudover skal lægen / tandlægens sikre, at

lægemiddelordinationen er tydelig, så den, der skal varetage håndteringen af lægemidlet, er i stand

til at udføre opgaven korrekt (VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2.5.1.2: Mundtlig/telefonisk ordination af lægemidler

Dette punkt foreskriver, at når lægen/tandlægen ordinerer et lægemiddel mundtligt, herunder

telefonisk, skal både lægen/tandlægen og medhjælperen sikre sig, at det præcise indhold i

ordinationen er forstået (VEJ nr 9079 2015).

Punkt 2.5.3: Journalføring og indberetning til FMK

Dette punkt foreskriver, at lægen/tandlægen har journalføringspligt efter reglerne i bekendtgørelse

om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørelsen). Det

ekspliciteres, at:

Umiddelbart efter en lægemiddelordination har lægen/tandlægen pligt til at indføre

ordinationen i patientjournalen. Det gælder alle former for ordinationer, herunder

telefonordinationer, ordinationer udført på papirrecept, ved telefax samt enkeltstående

ordinationer og ordinationer af lægemidler ved behov (p.n.).

Som led i en aktuel behandling af en patient har læger, men ikke tandlæger, pligt til at

indberette alle lægemiddelordinationer, herunder telefoniske ordinationer, ordinationer på

papirrecepter, ved telefax samt eventuelle justeringer/ændringer i lægemiddelordinationer,

fx seponering, pausering, op- eller nedjustering af dosis, til FMK.

I vejledningen om ordination og håndtering af lægemidler ekspliciteres det således, at

lægen/tandlægen må ordinere et lægemiddel via telefoniske konsultationer og telefax.

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fastlægger rammer, som læger

skal følge ved ordination af lægemidler, der kan skabe afhængighed. Dette inkluderer blandt andet

sovemidler, beroligende, angstdæmpende lægemidler og opioider. Vejledningen sigter mod at sikre

forsvarlig brug og begrænse risikoen for afhængighed (VEJ nr 9523 2019).

Punkt 2.2: Generelle overvejelser ved ordination af afhængighedsskabende lægemidler

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Punkt 2.2.1: Individuel vurdering af fordele, ulemper og risikogrupper.

Her forskrives det, at lægen, ved ordination, skal overveje den forventede effekt og risikoen for

uønskede virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet.

Lægen skal udvise særlig opmærksomhed ved ordination til patienter, som har særlig risiko for

bivirkninger (VEJ nr 9523 2019).

Derudover skal lægen, med regelmæssige mellemrum, foretage en

revurdering af indikationen,

hvor

der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger samt afhængighed, toleransudvikling eller

misbrug/skadeligt brug af lægemidlet (VEJ nr 9523 2019).

Punkt 2.2.2: Ordination og receptfornyelse

Her foreskrives:

”I udgangspunktet foretages revurdering af indikationen som omtalt i 2.2.1 ved

hver receptfornyelse, som derfor skal foregå

ved personligt fremmøde

eller hjemmebesøg og ikke

ved telefon- eller internet/e-mail-konsultation.”

(VEJ nr 9523 2019).

Dog er der en undtagelse:

”I enkelte tilfælde hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet

længerevarende behandlings forløb, og hvor der ligger en detaljeret behandlingsplan, kan det efter

en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved

hver receptfornyelse, jf. pkt. 3.1.3, 3.2.7 og 3.3.1. Opfølgningsintervallet skal fremgå af

behandlingsplanen, jf. pkt. 2.2.7. Ved behov for receptfornyelse mellem konsultationerne i de

ovenfor skitserede tilfælde kan lægen, efter individuel vurdering, evt. gøre dette pr. telefon.”(VEJ

9523 2019).

Punkt 2.2.4: Ordination i lægevagtsregi, akuttelefoner el.lign.

I dette punkt forskrives det, at ordination af afhængighedsskabende lægemidler i lægevagt m.v. må

kun finde sted ved nyopstået, akut sygdom eller tilskadekomst og efter konsultation med

personligt

fremmøde

eller hjemmebesøg. Derudover foreskrives det, at receptfornyelse for patienter i

længerevarende behandling kun helt undtagelsesvis må foretages i lægevagt m.v., og der må kun

ordineres mindst mulige mængde, som kan række til patienten igen, kan kontakte egen læge.

Ved fornyelse af recepter af afhængighedsskabende lægemidler skal lægen som udgangspunkt tilse

patienten fysisk.

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler

Bekendtgørelsen om recepter og dosisdispensering af lægemidler fastlægger regler og procedurer

for, hvordan recepter på lægemidler skal udstedes, håndteres og ekspederes i Danmark. Den

regulerer praksissen for både læger, tandlæger og dyrlæger. Den dækker elektroniske og fysiske

recepter, herunder krav til sikkerhed og fortrolighed, samt regler for dosisdispensering, hvor

lægemidler pakkes og mærkes pr. dosis for at forenkle håndteringen af lægemidler for patienten

(BEK nr. 1703 2023). Bekendtgørelsens §12 ekspliciterer at recepter kan udstedes via telefax eller

telefonisk:

§ 12. Recepter skal udstedes elektronisk i det Fælles Medicinkort, jf. dog stk. 2 og § 41.

Stk. 2. Anvisning kan i særlige tilfælde ske skriftligt, via telefax eller telefonisk, dog ikke i de i stk.

3 nævnte tilfælde.

Stk. 3. Recepter på følgende typer af lægemidler må alene udstedes elektronisk:

1) lægemidler til dosisdispensering,

2) lægemidler underkastet særlig overvågning, jf. § 4,

3) lægemidler til brug i praksis, og

4) lægemidler genordineret af behandlerfarmaceut.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3, nr. 1-4, gælder dog ikke ved anvisning af magistrelle lægemidler til

brug i praksis, hvor lægemidlerne ikke indgår i Sundhedsdatastyrelsens stamdatasæt over

magistrelle lægemidler.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3, nr. 1-4, gælder dog ikke ved anvisning af lægemidler på

udleveringstilladelse til brug i praksis.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3, nr. 1-3, gælder dog ikke til personer uden cpr. nummer ved

anvisning af magistrelle lægemidler hvor lægemidlerne ikke indgår i Sundhedsdatastyrelsens

stamdatasæt over magistrelle lægemidler og ved anvisning af lægemidler på udleveringstilladelse.

Stk. 7. Apotekspersonalets anvisning af dosisdispensering skal ske elektronisk i det Fælles

Lægemidlerkort.

Vejledning om udfærdigelse af instrukser

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Denne vejledning indebærer retningslinjer for og anbefalinger til, hvordan sundhedspersonale og -

institutioner kan udarbejde instrukser til at forbedre patientsikkerheden og sikre en ensartet praksis

(VEJ nr. 9001 2000). I vejledningen forekommer det:

”Sygehusvæsenets opbygning og opgavevaretagelse er præget af en tiltagende

kompleksitet med

indførelse af avanceret teknologi, nye behandlingsmetoder og behandlingsmetoder, der kræver

behandling på tværs af faggrænser og specialer. Denne kompleksitet sammenholdt med kravet om

en effektiv udnyttelse af ressourcerne øger behovet for veletablerede rutiner med indbygget

patientsikkerhed.” (VEJ

nr. 9001 2000).

Et af redskaberne til at sikre patientsikkerhed er, at de enkelte afdelinger i sygehusvæsenet

udarbejder instrukser for patientrelaterede kompetence- og ansvarsforhold samt for relevante

kliniske procedurer. Disse instrukser er ment som et værktøj til at styrke kvaliteten af

patientbehandlingen og forebygge fejl. (VEJ nr. 9001 2000).

I denne vejledning ekspliciteres det, at der forekommer en tiltagende kompleksitet med indførelse af

avanceret teknologi i sygehusvæsenet, hvilket øger behovet for at etablere rutiner med indbygget

patientsikkerhed.

Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i

sundhedsvæsenet

Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed i sundhedsvæsenet

ved sikker identifikation af patienter og korrekt mærkning af diagnostisk materiale mv. (VEJ nr

9808 2013).

Bekendtgørelse om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private

behandlingssteder mv.

Denne bekendtgørelse omhandler reglerne og procedurerne for, hvordan offentlige og private

sundhedsydelser skal registreres, hvordan der skal underrettes om dem, samt hvordan tilsynet med

disse institutioner foregår i Danmark. Det sikrer, at alle behandlingssteder opfylder de nationale

sundheds- og sikkerhedsstandarder, bidrager til en høj kvalitet af patientplejen og beskytter

patienternes sikkerhed (BEK nr 2031 2021).

iVet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Ivet rapport om anvendelse af telekonsultation til diagnostik og ordination af lægemidler inden for veterinærmedicin

Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet

Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet dækker

over reglerne for, hvornår og hvordan nye behandlingsmetoder kan implementeres. Den fokuserer

på kravene til at have en formaliseret videnskabelig forsøgsplan og nødvendigheden af anmeldelse

til det videnskabsetiske komitésystem, når der introduceres nye behandlinger. Dette er for at sikre,

at nye behandlingsmetoder er grundigt evalueret for effektivitet og sikkerhed, før de bliver

almindeligt tilgængelige i sundhedssystemet (VEJ nr 11052 1999).

Direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser

Direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser har til

formål at klargøre og fremme patienters rettigheder til at modtage sundhedsydelser i andre EU-

medlemsstater. Det sikrer patienter adgang til sikre og højkvalitets sundhedsydelser på tværs af

grænser og dækker reglerne for godtgørelse af udgifterne hertil. Direktivet understreger også

vigtigheden af at dele sundhedsinformation mellem lande for at understøtte patientbehandlingen og

fremme samarbejde og innovation i sundhedssektoren inden for EU (L 88/45 2011).

Opsummering

I Danmark er det ekspliciteret i forskellige lovbestemmelser og vejledninger, at læger kan ordinere

lægemidler gennem telekonsultationer og andre digitale kommunikationsformer. Derudover

foreskriver loven, at sundhedspersoner kan indhente samtykke fra forældre eller værger til at udøve

digital sundhedsfaglig behandling til mindreårige eller personer med varigt nedsat evne til at give

samtykke. Denne praksis kunne tilsvarende overføres til veterinære lægemidler, hvor dyreejere

kunne give samtykke til behandling af deres dyr via telemedicin.

iVet 2024