Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 102
Offentligt
2935033_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
L 12 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. februar 2023
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 2 vedrørende
forslag til lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer (L 12), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende forslag til lov om
Fonden for Plantebaserede Fødevarer (L 12)
”Hvordan kan det sikres at plantefonden, ligesom i andre landbrugsfonde, kan tildeles 100 pct. støtte til
ansøgere?”
Svar
Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil, ligesom landbrugets fonde, kunne støtte projekter med 100
pct., når disse projekter tager sigte på landbrugsvarer i overensstemmelse med gruppefritagelsen for
landbruget (ABER). Dermed vil landbrugets fonde og Fonden for Plantebaserede Fødevarer få ens
støttemuligheder, når de ansøgte projekter vedrører landbrugsprodukter, som er defineret i bilag 1 til
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Herudover vil Fonden for Plantebaserede Fødevarer få mulighed for at yde støtte til projekter uden for
landbruget gennem den generelle gruppefritagelse (GBER) og gruppefritagelsen for fisk og akvakultur
(FIBER). Dermed vil fonden få flere muligheder for at yde støtte end landbrugets fonde har. Støtte efter
FIBER og GBER vil dog typisk være med lavere procentsatser.
Procentsatserne vil fremgå af den bekendtgørelse, som påtænkes udstedt, hvis lovforslaget vedtages, for
at sikre fleksibilitet, hvis EU’s regler om statsstøtte og gruppefritagelse ændres.
Ministeriet vil i øvrigt igangsætte processen med ansøgning til Europa-Kommissionen om en egentlig
statsstøttegodkendelse for at søge at øge støttesatserne til de formål, der falder ind under den generelle
gruppefritagelsesforordning (GBER) eller gruppefritagelsen for fiskeri og akvakultur (FIBER).
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1.
Jacob Jensen
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1o57 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk