Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 1
Offentligt
2912910_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
2. oktober 2024
Lovprogrammet 2024/25
Til orientering omdeles den del af regeringens lovprogram, der vedrører Mil-
jø- og Fødevareudvalgets område.
Med venlig hilsen
Tommy Jørgensen,
kontorkonsulent
Side 1 | 7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Lovprogrammet 2024/25
2912910_0002.png
Miljøministeren
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering
af nulemissionszoner i afgrænsede byområder, indførelse af absolut
kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give landets kommunalbestyrelser mulighed for
hver at oprette én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Der vil i nule-
missionszoner som udgangspunkt kun være adgang for køretøjer uden for-
brændingsmotor, men det skal fortsat være muligt at bo, drive erhverv og
færdes i en nulemissionszone, derfor vil der blive sikret klare undtagelser og
dispensationsmuligheder for borgerne og erhvervsdrivende. Lovforslaget
indeholder derudover bl.a. forslag om, at der for overtrædelser af miljøzone-
reguleringen indføres et princip om absolut kumulation for bøder kombineret
med, at bødefrekvensen ændres fra en om dagen til en om ugen. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om nulemissionszoner mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra februar 2024.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, herunder
modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte
forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområ-
der på genbrugspladser) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at reducere forbrænding af genanvendeligt affald.
Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og
Liberal Alliance fra august 2022. Lovforslaget har derudover til formål at sup-
plere EU’s Ecodesignforordnings forbud for virksomheder mod at destruere
visse usolgte forbrugerprodukter. Herudover ophæves bestemmelser vedrø-
rende etablering af genbrugsområder på genbrugspladser. Hermed undgås
unødig administration i kommunerne og i stedet bakkes op om den frivillige
indsats på kommunale genbrugspladser, hvilket er i overensstemmelse med
aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2025.
Ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr for udstedelse af
autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, sup-
plerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgas-
ser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige
produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler)
(Okt I)
Side 2 | 7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Lovprogrammet 2024/25
2912910_0003.png
Lovforslaget har til formål at implementere dele af SAIO-forordningen, for så
vidt angår bedre statistik på forbruget af plantebeskyttelsesmidler ved land-
brugsaktiviteter. Lovforslaget har herudover til formål at sikre hjemmel til for
gebyrfinansiering af en EU-lovpligtig autorisationsordning for personer, der
arbejder med fluorholdige drivhusgasser, jf. F-gasforordningen, hjemmel til at
fastsætte kriterier for udpegning af private juridiske personer, som varetager
opgaver for Miljøministeriet, entydig identifikation i forbindelse med udstedel-
se af autorisationer samt at indføre supplerende bestemmelser, der sikrer
Danmarks overholdelse af revideret F-gasforordning. Endvidere vil lovforsla-
get præcisere reglerne for opkrævningen af produktafgift for godkendte bio-
cidmidler, så loven kommer til at afspejle de nuværende muligheder for at få
godkendt et biocidmiddel som en del af en biocidproduktfamilie. Endelig vil
lovforslaget give mulighed for bedre kontrol af reglerne for brug af bekæm-
pelsesmidler mod mus og rotter.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for em-
ballage og visse engangsplastprodukter samt supplerende bestemmel-
ser til batteriforordningen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at fremme en mere cirkulær økonomi i forhold til
håndtering af emballage og visse engangsplastprodukter i nye udvidede pro-
ducentansvarsordninger i overensstemmelse med EU's emballagedirektiv,
affaldsdirektiv samt engangsplastdirektiv. Med lovforslaget gives miljømini-
steren bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler om de nye udvidede
producentansvarsordninger ved bekendtgørelser. Denne del af lovforslaget
er en opfølgning på aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet fra august 2022.
Lovforslaget har derudover til formål at ophæve de eksisterende regler om
udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, der erstattes af en ny
EU-forordning om batterier. Udover at ophæve eksisterende regler om batte-
rier og akkumulatorer skal lovforslaget tilvejebringe de hjemler, der er nød-
vendige for at implementere og supplere dele af den nye batteriforordning.
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af
vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod klapning i vand-
dybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af
udledninger fra offshore CO
2
-lagringsplatforme og marin geoenginee-
ring m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at der kan fastsættes regler om for-
bud mod udledning af røggasvand (scrubbervand) fra skibe. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på aftalen om forbud mod udledning af scrub-
bervand mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konser-
vative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra april
Side 3 | 7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Lovprogrammet 2024/25
2912910_0004.png
2024. Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at der fastsættes regler
om et forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og at der kan fast-
sættes regler om forbud i nærmere afgrænsede områder. Denne del af lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om Danmarks Havplan mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerli-
ge fra juni 2023. Lovforslaget skaber desuden bl.a. hjemmel til regulering af
udledninger til havet fra offshore CO
2
-lagringsplatforme, ligesom reglerne om
eksterne beredskabsplaner udvides til også at gælde for CO
2
-
lagringsplatforme og Power-to-X-platforme.
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om udbyttedeling ved
anvendelse af genetiske ressourcer og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Implementering af til-
lægsaftalen til FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for nati-
onal jurisdiktion (BBNJ-aftalen)) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere en tillægsaftale til FN´s havrets-
konvention om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet uden for
national jurisdiktion (BBNJ-aftalen) samt at opnå Folketingets samtykke til
ratificering af aftalen. BBNJ-aftalen bidrager til at beskytte havet uden for
national jurisdiktion mod forurening og andre påvirkninger bl.a. ved at mulig-
gøre, at visse områder friholdes for aktiviteter og ved at stille krav om, at der
skal laves miljøkonsekvensvurderinger af aktiviteter uden for national jurisdik-
tion. Derudover vedrører aftalen deling af udbytte fra marine genetiske res-
sourcer samt kompetenceopbygning og overførsel af marin teknologi, særligt
til udviklingslande.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om betalings-
regler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning
(Terrænnært grundvand i kloakerede områder og gennemførelse af di-
rektivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gøre kommunen til myndighed for håndtering af
terrænnært grundvand og gøre det muligt for spildevandselskaber at gen-
nemføre kollektive løsninger i områder, hvor det er samfundsøkonomisk hen-
sigtsmæssigt. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsudspillet ”Klimatil-
pasningsplan 1” fra oktober
2023. Lovforslaget har derudover til formål at
implementere et ændringsdirektiv til direktivet om affald af elektrisk og elek-
tronisk udstyr (WEEE), som blev vedtaget i marts 2024. Direktivændringen
har baggrund i en dom afsagt af EU-domstolen.
Side 4 | 7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Lovprogrammet 2024/25
2912910_0005.png
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Etablering af Havnatur-
fonden) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at etablere en Havnaturfond med henblik på
at foretage omkostningseffektiv genopretning af havnatur samt at op-
bygge viden om sameksistens mellem VE-udbygning og natur- og mil-
jøhensyn på havet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om etable-
ringen af Havnaturfonden mellem regeringen (Socialdemokratiet, Ven-
stre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten og Radikale Venstre fra juni 2024.forberedelse.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri
Ændring af lov om fødevarer og dyrevelfærdsloven (Ændring af takster i
betalingsbestemmelser til finansiering af fødevare- og dyrevelfærds-
kontrol m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at opdatere takster for finansiering af en række
kontrolopgaver på Fødevarestyrelsens område. Taksterne justeres for at
sikre økonomisk balance mellem udgifter og indtægter i henhold til budgetvej-
ledningens bestemmelser. Lovforslaget har endvidere til formål at justere
taksterne for kontrol af dyrevelfærd i grise- og kvægbesætninger som følge af
beslutningen om at øge det generelle kontroltryk i den ordinære kontrol.
Denne del af lovforslaget er en opfølgning på pkt. 9 i aftalen om dyrevelfærd
2024-2027
(”Sammen om Dyrene”) mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra
februar 2024.
Ændring af lov om dyrevelfærd (Særlige rådgivningsbesøg i besætnin-
ger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at indføre bemyndigelseshjemmel til at fastsætte
uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr samt
bemyndigelseshjemmel til at fastsætte regler om grænseværdier for dødelig-
hed i besætninger med landbrugsdyr, krav om fremlæggelse af data om dy-
revelfærdsmæssige forhold og krav til ejeren af en besætning med land-
brugsdyr om at modtage rådgivningsbesøg, hvor der er konstateret særlige
behov for at øge dyrevelfærden. Lovforslaget er en opfølgning på pkt. 14 og
18 i aftalen om dyrevelfærd 2024-2027
(”Sammen om Dyrene”) mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Side 5 | 7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Lovprogrammet 2024/25
2912910_0006.png
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti og Alternativet fra februar 2024.
Ministeren for grøn trepart
Ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om admi-
nistration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ
og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt
fældet træ (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen
om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at give ministeren for grøn trepart hjemmel til at
fastsætte regler om administration og håndhævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggø-
relse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter,
der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 995/2010 (skovrydningsforordningen). Herunder indehol-
der lovforslaget hjemmel til opkrævning af gebyr til finansiering af myndighe-
dernes omkostninger ved administration og tilsyn med forordningen.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om en akkrediteret inspektionsordning for beholdere til flydende
husdyrgødning og ensilagesaft) (Dec I)
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny hjemmel i miljøbeskyttel-
sesloven, som bemyndiger ministeren for grøn trepart til at fastsætte regler
om, at kontrol med beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og
ensilagesaft skal udføres af virksomheder, der er akkrediterede til at udføre
kontrollen.
Ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om miljømål, lov om skove
og lov om Den Danske Klimaskovfond (Bemyndigelse til at vedtage
supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af
naturgenopretningsforordningen og ændrede tidsfrister for Natura
2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til frilufts-
liv i fredskov m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende nationale administrative
bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om inddragelse af
offentligheden heri og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af for-
ordningen samt ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen. Lov-
forslaget indeholder desuden bedre muligheder for etablering af anlæg og
byggeri til friluftsliv m.v. i fredskov og ophæver ministerens mulighed for at
Side 6 | 7
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Lovprogrammet 2024/25
2912910_0007.png
ophæve eller reducere bygge- eller beskyttelseslinjer som opfølgning på
regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten. Derudover får
Klimaskovfonden mulighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere ved
privat skovrejsning.
Side 7 | 7