LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om lovudkast / lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for fri abort, abort uden forældresamtykke m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

UDKAST

Ligestillingsudvalget 2024-25

LIU Alm.del - Bilag 6

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, fore-

tages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 27 affattes således:

»Kapitel 27

Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion«.

§ 97

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 97.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet, der skal

træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterre-

duktion efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a. Abortnævnet er i sin virk-

somhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og af-

gørelse.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med

Abortnævnet dettes forretningsorden.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed

for Abortnævnet.

Stk. 4.

Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet, jf.

§ 98.

§ 97 a.

Abortnævnet består af en formand og et antal næstformænd og

øvrige beskikkede medlemmer, som fastsættes af indenrigs- og sundheds-

ministeren.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren, eller den ministeren bemyndiger

hertil, beskikker Abortnævnets formand og næstformænd. Ministeren, eller

den ministeren bemyndiger hertil, beskikker et antal medlemmer efter ind-

stilling fra Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk Socialråd-

giverforening. Der beskikkes mindst ét medlem efter indstilling fra hver or-

ganisation.

Stk. 3.

Formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes

for en periode af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden,

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om lovudkast / lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for fri abort, abort uden forældresamtykke m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

en af næstformændene eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse

af nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke beskikkede medlem-

mer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Ved afgørelsen

af en sag sammensættes Abortnævnet af formanden eller næstformanden og

to beskikkede medlemmer.

Stk. 5.

Afgørelser i Abortnævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens

skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.«

§ 98

ophæves, og i stedet indsættes i kapitel 27:

»§ 98.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenævnet, der

skal træffe afgørelse i sager, som er blevet indbragt efter § 97, stk. 4. Abort-

ankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte

sags behandling og afgørelse.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med

Abortankenævnet dettes forretningsorden.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for

Abortankenævnet.

Stk. 4.

Abortankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.

§ 98 a.

Abortankenævnet består af en formand og et antal næstformænd og

beskikkede medlemmer, som fastsættes af indenrigs- og sundhedsministe-

ren.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren, eller den ministeren bemyndiger

hertil, beskikker Abortankenævnets formand og næstformænd, som skal

være dommere. Ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, beskik-

ker et antal medlemmer efter indstilling fra Lægeforeningen, Dansk Psyko-

logforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der beskikkes mindst ét

medlem efter indstilling fra hver organisation.

Stk. 3.

Formanden, næstformanden og medlemmerne beskikkes for en pe-

riode af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, næstfor-

manden eller et medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 4.

Sekretariatet for Abortankenævnet beslutter, hvilke beskikkede

medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Ved

afgørelsen af en sag sammensættes Abortankenævnet af formanden eller

næstformanden og to beskikkede medlemmer.

Stk. 5.

Afgørelser i Abortankenævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dis-

sens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurde-

ring.«

UDKAST

Efter § 99 indsættes:

»§ 99 a.

Er den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk ud-

vikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at

forstå betydningen af indgrebet, kan Abortnævnet, når omstændighederne

taler derfor, give tilladelse til abort eller fosterreduktion efter anmodning fra

en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestem-

melsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Abortnævnet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at

samtykke ikke indhentes fra forældremyndighedens indehaver, eller give til-

ladelse til abort eller fosterreduktion, selvom samtykke efter § 99, stk. 2

nægtes.

»Stk. 3.

Abortnævnets afgørelse kan indbringes for Abortankenævnet af

den gravide, af værgen eller af forældremyndighedens indehaver, jf. stk. 1

og 2.«

§ 100

affattes således:

»§ 100.

Anmodning om abort eller fosterreduktion fremsættes over for en

læge.

Stk. 2.

Lægen skal gøre den gravide opmærksom på, at den gravide ved

henvendelse til regionsrådet eller bopælskommunen kan få vejledning om

de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af graviditeten og

for støtte efter barnets fødsel.

Stk. 3.

Skønner lægen, at betingelserne for abort eller fosterreduktion i §

92, § 92 a, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks

forelægge den gravides anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduk-

tion med relevant journalmateriale og sin udtalelse for Abortnævnet.

Stk. 4.

Den gravide skal af lægen vejledes om retten til en støttesamtale

forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedsper-

soner eller hos relevante civilorganisationer.

Stk. 5.

Fremsættes anmodningen om abort begrundet i omstændigheder

som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 1, eller fosterreduktion begrundet i omstændig-

heder som nævnt i § 95, stk. 3, skal den gravide af lægen vejledes om mu-

ligheden for at få rådgivning hos relevante handicaporganisationer.«

Efter

§ 100

indsættes:

»§ 100 a.

Ved tilladelse til abort eller fosterreduktion skal den gravide af

Abortnævnet eller Abortankenævnet vejledes om retten til en støttesamtale

forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedsper-

soner eller hos relevante civilorganisationer.

UDKAST

Stk. 2.

I tilfælde af, at en gravid får afslag på en anmodning om abort eller

fosterreduktion, skal Abortnævnet eller Abortankenævnet vejlede den gra-

vide om muligheden for at få en støttesamtale hos relevante civilorganisati-

oner, herunder handicaporganisationer.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte de nærmere regler

om rådgivning og vejledning til gravide efter § 100, stk. 2-5, og § 100 a, stk.

1-2.«

Overskriften

til kapitel 31 affattes således:

»Kapitel 31

Nævn og ankenævn for sterilisation«.

§ 108, stk. 1,

ændres »de samråd« til: »Abortnævnet«.

§ 108, stk. 2,

ændres »Et samråds« til: »Abortnævnets«, og »det anke-

nævn« ændres til: »Abortankenævnet«, og »§ 97« ændres til: »§ 98«

10.

§ 108, stk. 3,

ændres »Samrådet« til: »Abortnævnet«.

11.

§ 108, stk. 3, nr. 3,

ændres »lov om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien« til: »lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«.

12.

§ 108, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Afgørelser om sterilisation træffes ved stemmeflertal. I tilfælde

af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme

udslagsgivende. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af

mindretallets vurdering.«

13.

§ 108, stk. 5, 2. pkt.,

udgår »og kan omfatte flere samråd«.

14.

§ 108, stk. 5,

indsættes som

3. og 4. pkt.:

»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller

et medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den resterende del

af perioden«.

15.

Overskriften

til kapitel 32 affattes således:

»Kapitel 32

Fremgangsmåden for fremsættelse af anmodning om sterilisation«.

16.

§ 110

ændres »samrådet« til: »Abortnævnet«, og »Samrådets« ændres

til: »Abortnævnets«, og »ankenævnet« ændres til: »Abortankenævnet«.

UDKAST

17.

§ 111, 1. pkt.,

udgår »der ikke har indgået ægteskab«, og »er den på-

gældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet« ændres til: »der har en

psykisk lidelse eller har en mental udviklingshæmning«.

18.

§ 111

ændres »samrådet« til: »Abortnævnet«, og »Samrådets« ændres

til: »Abortnævnets«, og »ankenævnet« ændres til: »Abortankenævnet«.

19.

§ 112, stk. 1,

udgår: »eller over for et regionsråd«.

20.

§ 112, stk. 2, 1. pkt.,

udgår: »eller regionsrådet«.

21.

§ 112, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »regionsrådet« til: »Abortnævnet«.

22.

§ 112, stk. 3,

ændres »samrådets« til: »Abortnævnets«.

23.

§ 116, stk. 2 2. pkt.,

ændres »et samråd eller ankenævnet« til: »Abort-

nævnet eller Abortankenævnet«.

24.

§ 269, stk. 2,

ændres »§ 98, § 99 og § 100, stk. 3« til: »§ 99, stk. 1-2

og § 99 a«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 97, stk. 4 og 97 a, stk. 4-5, som affattet ved lovforslagets § 1,

nr. 2, §§ 98, stk. 4 og 98 a, stk. 4-5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3,

samt lovforslagets § 1, nr. 4-24, træder i kraft den 1. juni 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion

Gældende ret

2.1.1.1. Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterre-

duktion

2.1.1.2. Samråd og ankenævn for sterilisation

2.1.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.2.1. Nævn for abort og fosterreduktion

2.1.2.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion

2.1.2.3. Nævn og ankenævn for sterilisation

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Nævn for abort og fosterreduktion

2.1.3.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion

2.1.3.3. Nævn og ankenævn for sterilisation

2.2.

Fremgangsmåde for behandling af anmodning om abort og fo-

sterreduktion

Gældende ret

2.2.1.

2.2.1.1. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbrydelse og fo-

sterreduktion af værge og fravigelse af krav om samtykke fra

forældremyndighedens indehaver

UDKAST

2.2.1.2. Vejledning

2.2.1.3. Rådgivning og støttesamtaler

2.2.1.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

2.2.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.2.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterreduktion

2.2.2.2. Vejledning

2.2.2.3. Rådgivning og støttesamtaler

2.2.2.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterreduktion

2.2.3.2. Vejledning

2.2.3.3. Rådgivning og støttesamtaler

2.2.3.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for FN´s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliserings-

klar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

7.1.

UDKAST

10.

11.

12.

13.

14.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf. lov nr. 350 af 13.

juni 1973 om svangerskabsafbrydelse, hvorefter det blev muligt for gravide

at få foretaget en abort inden udløbet af 12. graviditetsuge, uden at dette

forinden krævede tilladelse.

Formålet med lovforslaget er at udmønte politisk tillægsaftale om at styrke

abortområdet, som blev indgået den 3. maj 2024 mellem Regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Al-

ternativet. Aftalen er en tillægsaftale til politisk aftale om at styrke retten til

den fri abort af 3. maj 2024, som blev indgået mellem Regeringen (Social-

demokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Radikale Venstre og Alternativet.

Aftalepartierne ønsker med aftalen at styrke gravides retssikkerhed ved at

sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om

abort efter udløbet af grænsen for den fri abort. På baggrund heraf besluttede

aftalepartierne at nedlægge de regionale abortsamråd og at oprette ét natio-

nalt Abortnævn, som fremover skal behandle anmodninger om abort efter

udløbet af grænsen for den fri abort. Med aftalen vil aftalepartierne også

sikre en øget og forbedret vejledning og rådgivning af gravide, herunder

støttesamtaler. Dette skal blandt andet sikres ved, at Abortnævnet skal an-

vise støttetilbud til gravide, som ikke får tilladelse til en abort efter grænsen

for den fri abort, hvilket kan ske ved relevante tilbud i sundhedsvæsenet,

hos kommunen eller hos en civilorganisation, herunder handicaporganisati-

oner.

Det blev også understreget i aftalen, at der skal ske en større inddragelse af

den gravide under behandlingen af anmodninger om abort efter grænsen for

UDKAST

den fri abort, herunder at den gravide skal have mulighed for, at komme til

orde. Dette skal blandt andet sikres via teknologiske løsninger, herunder

mulighed for deltagelse over telefon, videosamtale eller fysisk fremmøde

afhængigt af den enkelte ansøgers ønske.

I anledning af 50-året for retten til den fri abort i Danmark, udkom det Etiske

Råd den 26. september 2023 med rapporten:

Provokeret abort, hvor skal

grænsen gå?

Det Etiske Råd anbefaler enstemmigt, at grundlaget for de re-

gionale abortsamråds virke bør blive taget op til gennemsyn. Efterfølgende

har området været genstand for politiske forhandlinger, som blev udmøntet

i tre politiske aftaler.

Med lovforslaget vil sager om anmodning om henholdsvis abort efter udlø-

bet af grænsen for den fri abort, tilladelse til fosterreduktion, tilladelse til

abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort samt til-

ladelse til sterilisation blive behandlet af ét nationalt abortnævn (Abortnæv-

net) i første instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne

påklages til Abortankenævnet.

Det bemærkes, at der med lovforslaget også foreslås enkelte sproglige og

indholdsmæssige ændringer i sundhedslovens bestemmelser om sterilisa-

tion af hensyn til at sikre en konsekvent og ensartet begrebsanvendelse i

lovens bestemmelser om abort, fosterreduktion og sterilisation.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag

til ændring af sundhedsloven (Ændring af grænsen for den fri abort) og for-

slag til ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilla-

delse fra et abortsamråd for 15-17-årige).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduk-

tion

Det følger af § 97, stk. 1, 1. pkt., i sundhedsloven, at indenrigs- og sundheds-

ministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter

§ 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3.

Det gælder efter § 94, stk. 1, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en

gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis én ud af seks oplistede

betingelser er opfyldt, jf. nr. 1-6. Efter stk. 2 gælder det, at tilladelse til svan-

gerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder anmodnin-

gen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte den gravide

UDKAST

for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. Det

gælder videre efter stk. 3, at hvis fosteret må antages at være levedygtigt,

kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3,

nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

Det gælder efter § 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en

gravid i de tilfælde, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1, få tilladelse til

fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det gælder vi-

dere efter stk. 3, at uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få

tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret

på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden

vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Det gælder efter § 99, stk. 2, at samrådet kan, når omstændighederne taler

derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Det gælder videre

efter stk. 3, at samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svan-

gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 næg-

tes. Samrådets afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for ankenævnet af

den gravide eller forældremyndighedens indehaver.

Det følger videre af § 97, stk. 1, 2. pkt., at et samråd består af tre medlem-

mer; henholdsvis et medlem med juridisk eller social uddannelse og to læ-

ger. I praksis vil ét af medlemmerne som oftest være uddannet jurist, soci-

alrådgiver eller socialformidler. Det er et krav, at dette medlem skal være

ansat ved regionen. Herudover skal ét medlem være speciallæge i gynæko-

logi, og så vidt muligt være ansat ved et stedligt sygehus. Det sidste medlem

skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Efter § 97, stk. 2, 1. pkt., kan et samråds afgørelse indbringes for et anke-

nævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Efter bestemmel-

sens 2-4. pkt., oprettes ankenævnet af indenrigs- og sundhedsministeren, og

består af en formand og et antal medlemmer. Formanden skal være dommer.

I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder

formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være

formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være special-

læge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller

have særlig socialmedicinsk indsigt.

Efter § 97, stk. 3, gælder det, at tilladelse kun kan gives, hvis der er enighed

herom i samrådet eller ankenævnet.

UDKAST

Af § 97, stk. 4, gælder det, at samrådenes og ankenævnets medlemmer og

stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år

ad gangen.

Efter § 97, stk. 5, skal indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte forret-

ningsordenen for samrådene og ankenævnet.

2.1.1.2. Samråd og ankenævn for sterilisation

Det fremgår af sundhedslovens § 108, stk. 1, at sager om sterilisation efter

§ 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i

henhold til § 97.

Det fremgår videre af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse kan indbringes

for det ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.

Efter § 108, stk. 3 gælder det, at samrådet tiltrædes af en særlig beskikket

dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der er under 18

år, er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller

mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af

lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Det gælder videre efter § 108, stk. 4, at tilladelse til sterilisation kun kan

gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Endeligt følger det af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren be-

skikker dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gæl-

der for 4 år ad gangen og kan omfatte flere samråd.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det følger af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, som blev ind-

gået den 3. maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, at aftaleparti-

erne ønsker at oprette ét nationalt abortnævn (Abortnævnet), som skal træffe

afgørelse i sager om anmodning om abort efter grænsen for den fri abort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer, at andre lignende sagstyper

på sundhedsområdet, som behandles i offentlige nævn, varetages af ét sam-

let, nationalt nævn.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at styrke abortområdet, herunder sætte

fokus på øget retssikkerhed samt at sikre en ensartet og gennemsigtig prak-

sis for afgørelser om abort. Aftalepartierne er enige om, at gravide skal have

UDKAST

mulighed for at komme til orde og blive inddraget i Abortnævnets sagsbe-

handling, og at dette blandt andet skal sikres via teknologiske løsninger.

Derudover er aftalepartierne enige om, at der skal ske en øget og forbedret

vejledning og rådgivning, som kan bidrage til, at den gravide kan træffe sin

beslutning på et oplyst grundlag, og få den nødvendige støtte både før og

efter et abortindgreb. Dette skal blandt andet sikres gennem anvisning til

relevante tilbud i sundhedsvæsenet eller hos civilorganisationer.

Af hensyn til de gravides retssikkerhed finder Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet, at anmodninger om abort efter grænsen for den fri abort skal behand-

les på en sådan måde, at der sikres ensartethed og gennemsigtighed i afgø-

relsespraksis. Herudover skal den gravide have bedre mulighed for at blive

inddraget og komme til orde under sagsbehandlingen.

Ministeriet vurderer, at det er afgørende for at sikre en saglig og kompetent

behandling af sager, hvor der anmodes om abort efter grænsen for den fri

abort, at det kompetente nævn er sammensat af medlemmer med de for-

nødne faglige kompetencer til at vurdere den enkelte sag.

Herudover finder ministeriet, at der bør anvendes mere nutidige begreber i

lovgivningen, hvorfor eksempelvis begrebet svangerskabsafbrydelse med

lovforslaget ændres til abort. Det bemærkes, at ved anvendelse af begrebet

abort i lovforslaget forstås provokeret abort, medmindre andet er anført.

2.1.2.1. Nævn for abort og fosterreduktion

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Det Etiske Råd i dets

rapport om provokeret abort enstemmigt mente, at der fortsat er behov for

et organ til at træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om abort efter græn-

sen for den fri abort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at behandling af sager om anmod-

ning om tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort skal være ensartet,

gennemsigtig, og bør inddrage den gravides udsagn i vurderingen.

Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, at aftalepar-

tierne ønsker at sikre en ensartet praksis i behandling af sager, hvor der an-

modes om en abort efter grænsen for den fri abort. Aftalepartierne ønsker

derfor, at de regionale abortsamråd skal nedlægges, og at der i stedet skal

oprettes ét nationalt abortnævn (Abortnævnet). Det fremgår af aftalen, at

Abortnævnet skal sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.

Aftalepartierne er enige om, at der i Abortnævnet skal være fokus på hurtig

og kompetent sagsbehandling, og at gravide skal have mulighed for at

UDKAST

komme til orde og blive inddraget i Abortnævnets sagsbehandling. Aftale-

partierne lægger vægt på, at teknologiske løsninger kan være med til at sikre

den nødvendige inddragelse af gravide.

Styrelsen for Patientklager sekretariatsbetjener i dag flere nævn og anke-

nævn inden for en række sundhedsfaglige områder, herunder Abortanke-

nævnet. Styrelsen har derfor stor erfaring med behandling af sager med bi-

drag fra bl.a. sundhedsfaglige og juridiske kompetencer, hvilket også vil

være relevant for behandlingen af sager i Abortnævnet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at den nye ordning vil

medføre, at Styrelsen for Patientklager vil sekretariatsbetjene både Abort-

nævnet og Abortankenævnet, som vil behandle sager om abort, fosterreduk-

tion og sterilisation i henholdsvis første og anden instans. Ministeriet vur-

derer imidlertid, at dette ikke vil udgøre retssikkerhedsmæssige udfordrin-

ger eller medføreinteressekonflikter. Det skyldes, at Styrelsen for Patient-

klager er en offentlig myndighed, som behandler sagerne på et sagligt

grundlag, og at de sekretariater, som betjener de to nævn, vil være organi-

seret adskilt, og opgaverne vil blive varetaget af særskilte medarbejdere.

Styrelsen har særlige kompetencer inden for sekretariatsbetjening af nævn,

en stor praksis for anvendelse af sagkyndige under behandling af sager samt

behandling af klagesager. På den baggrund finder ministeriet, at Styrelsen

for Patientklager vil være bedst egnet til at varetage sekretariatsbetjeningen

af både Abortnævnet og Abortankenævnet.

Ministeriet vurderer, at det er afgørende for en betryggende og korrekt be-

handling af sager om anmodning om abort, at den gravides vurdering af sin

egen situation bliver tillagt betydning, og at denne i øvrigt bliver inddraget

i sagsbehandlingen.

Ministeriet lægger vægt på, at ordningen skal understøtte en hurtig sagsbe-

handling henset til sagernes karakter. Det er afgørende, at sagerne kan fær-

digbehandles tilstrækkeligt hurtigt, så en eventuel abort kan foretages så tid-

ligt som muligt. Dette er både af hensyn til den gravide og dennes eventuelle

partner samt de sundhedspersoner, der skal foretage abortindgreb.

Det følger af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, at Abortnæv-

net skal bestå af et formandskab og et antal nævnsmedlemmer, der har kend-

skab til forhold af relevans for de sager, som behandles i nævnet. Behand-

lingen af en sag skal foretages af nævnsmedlemmer med de nødvendige

kompetencer afhængig af den konkrete sags karakter.

UDKAST

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Abortan-

kenævnet sammensættes afhængigt af den konkrete sag, da sagerne kan va-

riere meget.

Ministeriet lægger desuden vægt på, at nævnsmedlemmerne skal sikre en

hurtig og kompetent behandling af sagerne, og at det derfor skal sikres, at

de har de fornødne faglige kvalifikationer og kompetencer til at varetage et

embede som nævnsmedlem i Abortnævnet.

2.1.2.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion

Det fremgår af den politiske tillægsaftale om at styrke abortområdet, at af-

talepartierne vurderer, at der fortsat er behov for et uafhængigt beslutnings-

organ til at træffe afgørelse om abort efter udgangen af grænsen for den fri

abort.

Ministeriet bemærker, at i lignende ordninger inden for sundhedsområdet,

hvor der træffes afgørelse af et nævn, er der mulighed for at anke til en over-

ordnet myndighed. Der er også en klagemulighed over afgørelser fra de re-

gionale abortsamråd, og ministeriet har ikke til hensigt at forringe den eksi-

sterende retssikkerhed for de personer, som rekursmuligheden stilles til rå-

dighed over for. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at der

fortsat er behov for en myndighed, som kan træffe afgørelse i anden instans

i sager om anmodning om abort efter grænsen for den fri abort og i sager,

hvor den gravide er under den fastsatte aldersgrænse for abort uden sam-

tykke eller tilladelse, samt i sager, hvor der anmodes om en fosterreduktion.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at der bør være en kon-

sekvent og ensartet behandling af sager om anmodning om tilladelse til abort

og fosterreduktion. Dette kan blandt andet sikres ved, at disse sager kan på-

klages til en overordnet myndighed.

Ministeriet lægger desuden vægt på, at ordningen skal understøtte en hurtig

sagsbehandling henset til karakteren af sagerne. Det er afgørende, at sagerne

kan færdigbehandles hurtigst muligt, så graviditeten på tidspunktet for en

eventuel abort er så lidt fremskredent som muligt.

Ministeriet finder, at Abortankenævnet skal sikre en hurtig og kompetent

behandling af sagerne, og at det derfor skal sikres, at nævnets medlemmer

har de fornødne faglige kvalifikationer og kompetencer til at varetage et em-

bede som nævnsmedlem i Abortankenævnet.

Det følger af den politiske tillægsaftale, at Abortankenævnet skal bestå af et

formandskab og et antal nævnsmedlemmer, der har kendskab til forhold af

UDKAST

relevans for de sager, som behandles i nævnet. Behandlingen af en sag skal

foretages af nævnsmedlemmer med de nødvendige kompetencer afhængig

af den konkrete sags karakter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt, at

Abortankenævnet kan sammensættes afhængigt af den konkrete sag henset

til, at karakteren af sager om abort og fosterreduktion kan variere meget. På

denne baggrund bør det sikres, at nævnet både kan besættes med juridisk,

sundhedsfaglig og social sagkundskab.

2.1.2.3. Nævn og ankenævn for sterilisation

Efter den gældende ordning behandler de regionale abortsamråd og Abort-

ankenævnet også sager, hvor der anmodes om tilladelse til en sterilisation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det fortsat bør være den samme

myndighed, som træffer afgørelse i sager, hvor der anmodes om sterilisa-

tion, som i sager, hvor der anmodes om abort eller fosterreduktion. Dette

skyldes blandt andet, at der er behov for de samme faglige kompetencer hos

nævnsmedlemmerne, og at sagerne har en sammenlignelig karakter, idet de

både indeholder sundhedsfaglige og etiske aspekter. Ministeriet bemærker

herudover, at der på landsplan er meget få ansøgninger om sterilisation,

hvorfor det er hensigtsmæssigt at samle sagsbehandlingen et sted. Både af

hensyn til en ensartet sagsbehandling og patienternes retssikkerhed.

På den baggrund finder ministeriet, at henvisningen til nævnet og ankenæv-

net i loven bør konsekvensændres således, at der ikke hersker tvivl om,

hvilke myndigheder der er kompetent til at træffe afgørelse i anmodninger

om sterilisation.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Nævn for abort og fosterreduktion

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet, der

skal træffe afgørelser i sager om abort og fosterreduktion efter §§ 94, 95,

stk. 2 og 3, og § 99, stk. 3 og 4.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de gældende regionale abortsamråd

erstattes af et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet).

Abortnævnets funktion vil være at behandle anmodninger om tilladelse til

abort efter udløbet af den til enhver tid gældende ugegrænse for den fri

abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om abort af en gravid, som er

under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort og ikke kan indhente sam-

UDKAST

tykke fra forældremyndighedens indehaver, eller hvor forældremyndighe-

dens indehaver nægter at give samtykke, samt behandle sager, hvor den gra-

vide må antages ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning. Abortnæv-

net vil desuden skulle behandle sager om anmodning om fosterreduktion og

sterilisation.

Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle sekretariatsbetjenes af Styrelsen for

Patientklager, og at nævnet i sin virksomhed vil være uafhængigt af instruk-

tioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med

Abortnævnet vil skulle fastsætte dettes forretningsorden. Forretningsorde-

nen vil indeholde de overordnede rammer for nævnets arbejde, herunder op-

gaver, sammensætning af nævnets medlemmer, forberedelse af nævnsbe-

handlingen samt selve nævnsbehandlingen.

Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle bestå af en formand samt et af inden-

rigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede med-

lemmer.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kompetencen til at

fastsætte antallet af næstformænd og beskikkede medlemmer til en myndig-

hed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at nævnets formand og næstformænd vil skulle være uddan-

nede jurister (cand.jur.), og at de vil blive beskikket af indenrigs- og

sundhedsministeren. Formanden og næstformændene vil eksempelvis

kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kompetencen til at be-

skikke formanden og næstformændene til en myndighed under Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil skulle beskikke Abort-

nævnets øvrige medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Lægeforenin-

gen, Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Ministeriet

bemærker i den forbindelse, at foreningerne ikke kan indstille samme med-

lemmer til hhv. Abortnævnet og Abortankenævnet, jf. pkt. 2.1.3.2.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kompetencen til at be-

skikke de øvrige medlemmer til en myndighed under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

UDKAST

Det foreslås, at medlemmerne af Abortnævnet vil blive beskikket for en pe-

riode af 4 år ad gangen, med mulighed for genbeskikkelse. Hvis et medlem

udtræder af nævnet inden for beskikkelsesperioden, vil der skulle ske be-

skikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Med den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortnævnet skulle be-

slutte, hvilke beskikkede medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af

den enkelte sag.

Med den foreslåede ordning vil nævnets afgørelser skulle træffes med stem-

meflertal. Ved dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af

mindretallets vurdering.

Det foreslås, at Abortnævnets afgørelser vil kunne indbringes for Abortan-

kenævnet, jf. pkt. 2.1.3.2.

2.1.3.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenæv-

net, der vil skulle træffe afgørelser i sager, som er blevet indbragt efter § 97,

stk. 4.

Abortankenævnets funktion vil være at behandle anmodninger i anden in-

stans om tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gældende

grænse for den fri abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om abort af

en gravid, som er under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt

behandle sager, hvor den gravide må antages ikke selv at kunne forstå ind-

grebets betydning. Abortankenævnet vil desuden skulle behandle sager om

anmodning om fosterreduktion og sterilisation.

Det foreslås, at Abortankenævnet vil skulle sekretariatsbetjenes af Styrelsen

for Patientklager, og at ankenævnet i sin virksomhed vil være uafhængigt af

instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Dette er en vi-

dereførelse af gældende ret.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med

Abortankenævnet vil skulle fastsætte dettes forretningsorden. I forretnings-

ordenen vil ankenævnets opgaver og kompetencer, sammensætning af næv-

nets medlemmer, forberedelse af nævnsbehandlingen samt selve nævnsbe-

handlingen blive beskrevet.

Det foreslås, at Abortankenævnet vil skulle bestå af en formand samt et af

indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede

medlemmer.

UDKAST

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kompetencen til at

fastsætte antallet af næstformænd og beskikkede medlemmer til en myndig-

hed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at ankenævnets formand og næstformænd vil skulle være ud-

pegede dommere, og at de vil blive beskikket af indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kompetencen til at be-

skikke formanden og næstformændene til en myndighed under Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil skulle beskikke Abort-

ankenævnets øvrige medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Lægefor-

eningen, Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Mini-

steriet bemærker i den forbindelse, at foreningerne ikke kan indstille samme

medlemmer til hhv. Abortnævnet og Abortankenævnet, jf. pkt. 2.1.3.1.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kompetencen til at be-

skikke de øvrige medlemmer til en myndighed under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at medlemmerne af Abortankenævnet vil blive beskikket for

en periode af 4 år ad gangen, med mulighed for genbeskikkelse. Hvis et

medlem udtræder af nævnet inden for beskikkelsesperioden, vil der skulle

ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Med den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortankenævnet skulle

beslutte, hvilke beskikkede medlemmer der skal deltage i ankenævnets af-

gørelse af den enkelte sag.

Med den foreslåede ordning vil Abortankenævnets afgørelser skulle træffes

med stemmeflertal. Ved dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkende-

givelse af mindretallets vurdering.

Det foreslås, at Abortankenævnets afgørelser ikke vil kunne indbringes for

anden administrativ myndighed.

2.1.3.3. Nævn og ankenævn for sterilisation

Det foreslås, at Abortankenævnet, som med lovforslaget samtidig foreslås

oprettet, jf. pkt. 2.1.3.1, også skal behandle sager, hvor der anmodes om en

tilladelse til sterilisation.

UDKAST

Det foreslås på denne baggrund, at der i bestemmelserne om sterilisation

foretages konsekvensændringer, således at det fremgår, at kompetencen til

at behandle sager om sterilisation vil overgå fra abortsamrådene til Abort-

nævnet. Det foreslås samtidig, at sager om sterilisation fremover vil kunne

ankes til Abortankenævnet.

Forslaget vil indebære, at den samme struktur for behandling af anmodnin-

ger om sterilisation og klage over afslag herpå videreføres uændret, dog så-

ledes, at behandlingen af anmodninger m.v. foretages af det nye Abortnævn

og Abortankenævn.

Med forslaget vil der ske en konsekvensændring af henvisningerne til sam-

rådene og ankenævnet, som herefter vil blive til Abortnævnet og Abortan-

kenævnet. Med forslaget vil der desuden blive foretaget enkelte sproglige

ændringer med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven. Disse æn-

dringer vil imidlertid ikke have indholdsmæssig betydning.

De foreslåede ændringer af sammensætning af nævnene i sager om abort og

fosterreduktion, jf. lovforslagets pkt. 2.1.3.1-2.1.3.2, vil også gælde i sager

om sterilisation med de undtagelser, der gælder efter § 108, stk. 3.

Ydermere vil forslag om stemmeafgivelse i Abortnævnet og Abortankenæv-

net, hvorefter der skal træffes afgørelse med stemmeflertal, også gælde i

sager, hvor der anmodes om sterilisation. I sager, hvor der tiltrædes en sær-

lig beskikket dommer ved vurderingen af sager om sterilisation efter lovens

§ 108, stk. 3, vil det være formanden eller næstformandens stemme, der er

udslagsgivende. Med forslaget vil det også gælde i sager om sterilisation, at

ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets

vurdering.

2.2. Fremgangsmåde for behandling af anmodning om svangerskabsaf-

brydelse og fosterreduktion

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbrydelse og foster-

reduktion af værge og fravigelse af krav om samtykke fra forældremyndig-

hedens indehaver

Det følger af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om svangerskabs-

afbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide selv.

Som undtagelse gælder det efter § 98, stk. 2, at hvis den gravide på grund af

sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af

anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan sam-

UDKAST

rådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse el-

ler fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. Samrå-

dets afgørelse herom kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller af

værgen.

Det følger af § 99, stk. 1, at hvis den gravide er under 18. år, og hvis denne

ikke har indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke

i anmodningen.

Som undtagelse gælder det efter § 99, stk. 2, at samrådet kan, når omstæn-

dighederne taler derfor, tillade, at samtykke ikke indhentes fra forældremyn-

dighedens indehaver. Samrådet kan desuden, når omstændighederne taler

derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om sam-

tykke fra forældremyndighedens indehaver nægtes, jf. stk. 3.

Samrådets afgørelse efter § 99, stk. 2 og 3, kan indbringes for ankenævnet

af den gravide eller forældremyndighedens indehaver, jf. § 99, stk. 2, 2. pkt.

og stk. 3, 2. pkt.

2.2.1.2. Vejledning af gravide

Det følger af § 100, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om svangerskabs-

afbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes over for en læge eller over

for et regionsråd.

Det følger videre af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmodningen fremsættes

over for en læge, skal lægen gøre den gravide opmærksom på, at denne ved

henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende mulighe-

der for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets

fødsel. Efter 2. pkt. gælder det, at såfremt anmodningen fremsættes over for

et regionsråd, skal den gravide, hvis denne ønsker det, vejledes som nævnt

i 1. pkt.

Efter § 100, stk. 3, gælder det, at den gravide skal vejledes af en læge om

indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må anta-

ges at være forbundet med indgrebet.

I praksis skal lægen vejlede den gravide om, hvordan en svangerskabsafbry-

delse foretages, herunder at den kan foretages enten medicinsk eller kirur-

gisk afhængigt af graviditetens længde, samt hvilke bivirkninger med videre

man kan opleve efterfølgende.

Efter § 100, stk. 4, gælder det desuden, at hvis lægen skønner, at betingel-

serne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion ikke er opfyldt, skal

lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.

UDKAST

I praksis henvender en gravid sig som oftest hos en praktiserende læge, som

vil foretage en indledende undersøgelse med henblik på at vurdere, om der

er tale om en graviditet. Såfremt dette er tilfældet, vil lægen henvise den

gravide til et regionalt sygehus, som vil bestemme graviditetens længde,

samt undersøge fosterets tilstand. Hvis den gravide ønsker at afbryde gravi-

diteten, vil den ansvarlige læge på sygehuset oversende anmodningen om

en svangerskabsafbrydelse samt dennes udtalelse til abortsamrådet i regio-

nen.

2.2.1.3. Rådgivning og støttesamtaler

Det gælder efter § 100, stk. 5, at forud for og efter abortindgrebet skal den

gravide tilbydes en støttesamtale.

I praksis har den gravide mulighed for at få en abortstøttesamtale hos sin

egen læge, på sygehuset i forbindelse med en eventuel svangerskabsafbry-

delse eller hos en civilorganisation, eksempelvis Mødrehjælpen eller Sex &

Samfund. Den gravide har valgfrihed i forhold til, hvilket tilbud denne øn-

sker at benytte sig af.

Støttesamtalen forud for en eventuel svangerskabsafbrydelse gives med

henblik på at hjælpe den gravide til at træffe beslutningen om, hvorvidt

denne ønsker at gennemføre graviditeten eller at afbryde den. Under samta-

len kan den gravide tale om sine bekymringer for fremtiden og om, hvad der

for vedkommende gør det svært at træffe valget mellem fødsel og svanger-

skabsafbrydelse.

Formålet med støttesamtalen efter en eventuel svangerskabsafbrydelse er, at

hjælpe den pågældende videre og eventuelt at finde steder eller tilbud, hvor

den pågældende fortsat kan få hjælp. Den efterfølgende støttesamtale kan

samtidig fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede gravidite-

ter.

Støttesamtalen efter § 100, stk. 5, adskiller sig fra kravet om vejledning i §

100, stk. 2, ved, at vejledningen tager udgangspunkt i, hvilke hjælpeforan-

staltninger den gravide kan tilbydes for at afhjælpe dennes eventuelle udfor-

dringer, herunder sociale, boligmæssige eller økonomiske udfordringer,

som kan skabe en tvivl hos den gravide, om hvorvidt denne kan gennemføre

graviditeten og tage vare på et barn.

Efter § 100, stk. 6, gælder det, at hvis der fremsættes anmodning om svan-

gerskabsafbrydelse på fostermedicinsk indikation som nævnt i § 94, stk. 1,

nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95,

UDKAST

stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysninger om muligheden for supplerende

oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.

2.2.1.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Det gælder efter sundhedslovens § 109, at anmodning om sterilisation skal

fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages, jf. dog § 110.

Det gælder efter § 110, at er den, som har fremsat anmodning om sterilisa-

tion efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, al-

vorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller i længere tid ude af

stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning

fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne

taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værge-

målslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes

for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.

Det gælder desuden efter § 111, at hvis den, på hvem indgrebet skal foreta-

ges, er en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågæl-

dende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på

grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænke-

ligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade

sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens

indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen fin-

der bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrå-

dets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyn-

dighedens indehaver og værgen.

Det følger af § 112, stk. 3, at såfremt en anmodning om sterilisation frem-

sættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal den, som indgrebet søges foretaget

på, forud for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et

samtaleforløb af kommunalbestyrelsen.

Det følger desuden af § 116, stk. 2, at § 110 og § 111 finder tilsvarende

anvendelse på ansøgninger om kastration. De afgørelser, der ved ansøgning

om sterilisation efter § 110 og § 111 træffes af et samråd eller ankenævnet,

træffes dog af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om ka-

stration.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, at gravide

skal tilbydes kompetent vejledning og rådgivning, som kan bidrage til, at

den enkelte gravide kan træffe sin beslutning om fortsættelse eller afbry-

delse af sin graviditet på et oplyst grundlag.

UDKAST

Aftalepartierne er enige om, at vejledning og rådgivning skal kunne tilbydes

både i det offentlige sundhedsvæsen og af akkrediterede rådgivningstilbud.

Aftalepartierne fremhæver i aftalen, at rådgivning og støttetilbud skal være

målrettet forskellige relevante målgrupper, herunder unge og særligt sår-

bare.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det afgørende, at gravide tilbydes

vejledning og rådgivning i forbindelse med eventuelle overvejelser om at få

foretaget en abort eller en fosterreduktion samt efter et eventuelt indgreb.

Dette skyldes dels, at gravide bør modtage sundhedsfaglig vejledning om

blandt andet indgrebets karakter, dels at gravide bør tilbydes rådgivning af

relevante sundhedsfaglige personer eller civilorganisationer med henblik på

at drøfte eventuelle overvejelser eller tvivl om, hvorvidt graviditeten ønskes

afbrudt.

2.2.2.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterreduktion

Indenrigs- og sundhedsministeriet finder, at anmodning om abort eller fo-

sterreduktion fortsat skal fremsættes af den gravide selv.

Det bemærkes, at fremgangsmåden for fremsættelse af anmodning om abort

og fosterreduktion behandles i det samtidigt fremsatte forslag om ændring

af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abort-

samråd for 15-17-årige).

Ministeriet finder, at i tilfælde, hvor den gravide er under den til enhver tid

gældende aldersgrænse for den fri abort, skal det fortsat gælde, at forældre-

myndighedens indehaver skal samtykke i anmodning om abort eller foster-

reduktion.

Ministeriet finder desuden, at i tilfælde, hvor den gravide på grund af sinds-

sygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af an-

den grund vurderes til at være ude af stand til at forstå betydningen af ind-

grebet, vil samrådet kunne, når omstændighederne taler derfor, tillade, at

anmodning om abort eller fosterreduktion fremsættes af en særligt beskikket

værge. Hvis der allerede er beskikket en værge for den gravide, vil denne

fortsat kunne fremsætte anmodning om abort.

Ministeriet bemærker, at der kan forekomme situationer, hvor unge under

aldersgrænsen for retten til den fri abort ikke kan få et samtykke fra foræl-

dremyndighedens indehaver, og at der fortsat bør være mulighed for at give

en tilladelse til abort i disse tilfælde. Ministeriet finder på den baggrund, at

UDKAST

Abortnævnet skal kunne give tilladelse til abort, hvis en gravid, som er un-

der aldersgrænsen for retten til den fri abort, enten ikke har mulighed for at

indhente et samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller hvor for-

ældremyndighedens indehaver nægter at give et samtykke. I disse tilfælde

vil der, som det også er tilfældet efter gældende ordning, skulle foreligge

særlige omstændigheder, som taler for at fravige kravet om samtykke fra

forældremyndighedens indehaver.

2.2.2.2. Vejledning

Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, at, i over-

ensstemmelse med gældende ret, skal en gravid, som kontakter egen læge,

en gynækolog eller hospitalet med overvejelser eller ønske om en abort, vej-

ledes om muligheden for både at gennemføre graviditeten og muligheden

for at få foretaget en abort. Den gravide skal også tilbydes sundhedsfaglig

vejledning om abortindgrebet, herunder oplysninger om eventuelle kompli-

kationer og følger heraf. Herudover skal den gravide vejledes om retten til

rådgivning i form af en støttesamtale før og efter et eventuelt abortindgreb.

Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, at aftalepar-

tierne er enige om, at vejledningen skal angå selve abortindgrebets karakter,

samt eventuelle komplikationer og følger. Vejledningen skal foretages af

sundhedsfaglige personer, som har særlige kvalifikationer inden for abort

og fosterreduktion.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at vejledning af gravide skal ske

på et sundhedsfagligt grundlag, og at den gravide skal informeres tilstræk-

keligt om selve indgrebets karakter, herunder eventuelle bivirkninger heraf.

Ministeriet lægger vægt på, at gravide hverken skal føle sig presset til at få

foretaget en abort eller til at fortsætte graviditeten.

Ydermere finder ministeriet, at det er centralt, at den sundhedsfaglige vej-

ledning tilpasses den enkelte gravides behov. For unge under 18 år kan der

eksempelvis være et behov for vejledning om, hvordan denne kan inddrage

en myndig omsorgsperson i beslutningen om abort eller gennemførelse af

graviditet samt sundhedsfaglig vejledning om prævention efter et eventuelt

abortindgreb.

2.2.2.3. Rådgivning og støttesamtaler

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det er afgørende, at gravide kan

modtage rådgivning, hvor der tages hånd om den gravides individuelle be-

hov. Formålet med rådgivningen skal være, at den gravide kan træffe et op-

lyst valg om sin egen graviditet, der imødekommer dennes individuelle be-

hov og ønsker.

UDKAST

Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, at aftalepar-

tierne er enige om, at rådgivning af gravide kan foretages af civilorganisati-

oner, som kan yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt

tilbyde uvildige støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og

eventuelle tvivl om gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus.

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at unge under 18 år ikke står

alene med hverken overvejelserne, beslutningen eller det eventuelle abort-

forløb, og at der derfor skal være målrettet rådgivning og vejledning til rå-

dighed for mindreårige gravide.

Aftalepartierne understreger desuden, at der skal være et fokus på, at den

gravide tilbydes rådgivning ved handicaporganisationer, hvis fosteret viser

tegn på handicap, kromosomafvigelser, misdannelser eller sygdom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at gravide bør have valgfrihed i

forhold til, hvilket rådgivningstilbud de ønsker at gøre brug af. Ministeriet

lægger vægt på, at rådgivningen skal være objektiv og saglig og bør gives

af personer, som har relevante kvalifikationer.

Ministeriet anerkender, at gravide, som er særligt sårbare, herunder gravide

under 18 år, kan have et større behov for rådgivning, og at der derfor bør

være tilgængelige rådgivningstilbud, som kan tage hensyn til de særlige be-

hov, som den enkelte gravide måtte have. Ministeriet finder, at det er afgø-

rende, at unge under 18 år ikke skal stå alene med beslutningen om abort,

og at de både før og efter et eventuelt abortindgreb har nogen at tale med.

Ministeriet finder det relevant, at gravide skal kunne henvises til relevante

handicaporganisationer, hvis der på baggrund af fostermedicinske undersø-

gelser er identificeret en risiko for, at barnet vil få en sygdom eller lidelse,

som eventuelt vil kunne medføre et handicap, hvis graviditeten gennemfø-

res. Formålet hermed er, at den gravide kan modtage rådgivning om den

konkrete sygdom eller lidelse, således at den gravide kan træffe sin beslut-

ning om at gennemføre eller afbryde graviditeten på et oplyst grundlag. Der-

udover finder ministeriet, at kvalificeret rådgivning om en konkret sygdom

eller lidelse kan forberede og betrygge den gravide, hvis denne vælger at

gennemføre en graviditet med risiko for at barnet vil få et handicap.

2.2.2.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, i overensstemmelse med frem-

gangsmåden for fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion,

at anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet

skal foretages.

UDKAST

Ministeriet finder, at i tilfælde hvor den, som har fremsat anmodning om

sterilisation, er under aldersgrænsen for retten til den fri abort, eller hvor den

pågældende er under værgemål, skal anmodning om sterilisation fremsættes

med tilladelse af forældremyndighedens indehaver eller af en særligt be-

skikket værge. I tilfælde, hvor den gravide allerede har en beskikket værge,

vil denne kunne fremsætte anmodningen.

Ministeriet lægger vægt på, at fremgangsmåden for fremsættelse af anmod-

ning om abort, fosterreduktion og sterilisation i videst muligt omfang skal

være ensrettet, hvorfor der med lovforslaget foreslås enkelte sproglige og

indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne om fremsættelse af anmod-

ning om sterilisation.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterreduktion

Det foreslås, at anmodning om abort og fosterreduktion skal fremsættes over

for en læge.

Forslaget vil betyde, at anmodningen vil kunne fremsættes over for en prak-

tiserende læge, en gynækolog eller på en relevant hospitalsafdeling.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis den gravide er un-

der den til enhver tid gældende aldersgrænse for den fri abort, og dermed er

under forældremyndighed, eller hvis den gravide er under værgemål, vil an-

modningen om abort eller fosterreduktion skulle fremsættes af forældre-

myndighedens indehaver eller af værgen sammen med den gravide. Dette

indebærer også, at der ikke vil kunne fremsættes anmodning om abort eller

fosterreduktion mod den gravides vilje. Dette er en videreførelse af gæl-

dende ret.

Med forslaget vil det gælde, at hvis lægen skønner, at betingelserne for abort

eller fosterreduktion ikke er opfyldt, herunder at den til enhver tid gældende

ugegrænse for den fri abort er overskredet, eller hvis den gravide er under

den til enhver tid gældende aldersgrænse for den fri abort, skal lægen hen-

vise den gravide til en relevant hospitalsafdeling.

Med den foreslåede ordning vil den ansvarlige sundhedsperson på hospitals-

afdelingen skulle foretage relevante undersøgelser med henblik på at fast-

lægge, hvor fremskredent graviditeten er, samt hvad fosterets tilstand er.

Hvis den ansvarlige sundhedsperson skønner, at betingelserne for abort eller

fosterreduktion ikke er opfyldt, skal denne straks forelægge den gravides

anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion med relevant journal-

materiale og sin udtalelse for Abortnævnet.

UDKAST

Efter den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortnævnet, når den gra-

vides anmodning om abort eller fosterreduktion modtages, skulle udvælge

henholdsvis formanden eller en næstformand samt de øvrige medlemmer,

som skal vurdere sagen under hensyntagen til sagens karakter og den gravi-

des individuelle situation, jf. pkt. 2.1.3.1.

Det foreslås, at under Abortnævnets behandling af en anmodning om abort

eller fosterreduktion skal den gravide have mulighed for, at komme til orde

og fremsætte egen vurdering af sin situation.

Med den foreslåede ordning vil den gravide kunne møde fysisk op i forbin-

delse med nævnsbehandlingen med henblik på at kunne fremkomme med

egen vurdering af sin situation og baggrunden for ønsket om en abort eller

en fosterreduktion. Med den foreslåede ordning vil den gravide også kunne

deltage via telefonopkald, videosamtale eller lignende, afhængigt af dennes

ønsker. Dette foreslås dels, fordi Abortnævnet med den foreslåede ordning

vil være beliggende ét sted i landet, og at gravide derfor kan have vanskeligt

ved at møde op fysisk i nævnet, dels fordi der kan være andre årsager til, at

den gravide ønsker ikke at deltage fysisk.

Efter den foreslåede ordning vil Abortnævnet uden unødigt ophold skulle

behandle sagen og træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for tilladelse

til abort er opfyldt. Abortnævnets afgørelse vil kunne indbringes for Abort-

ankenævnet, jf. pkt. 2.1.3.1 og2.1.3.2.

2.2.3.2. Vejledning

Det foreslås, at en gravid, som kontakter en praktiserende læge, en gynæko-

log eller hospitalet med overvejelser eller et ønske om abort eller fosterre-

duktion, vil skulle vejledes om muligheden for både at gennemføre gravidi-

teten og muligheden for at få foretaget en abort eller en fosterreduktion. Læ-

gen skal desuden oplyse den gravide om, at denne inden for den til enhver

tid fastsatte ugegrænse for den fri abort kan få foretaget en abort uden tilla-

delse fra Abortnævnet.

Forslaget vil betyde, at lægen skal gøre den gravide opmærksom på, at

denne af regionsrådet og bopælskommunen kan få nærmere oplysninger og

anden bistand, hvis den gravide eventuelt ønsker at gennemføre en gravidi-

tet og fødsel.

Lægen bør således opfordre den gravide til at søge bistand i opholdskom-

munen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller økonomiske vanske-

ligheder er årsag til den gravides ønske om en abort. Formålet hermed er at

UDKAST

hjælpe gravide, som ønsker at gennemføre en graviditet, men som har ek-

sempelvis økonomiske, boligmæssige eller sociale udfordringer. Den gra-

vide skal således orienteres om de muligheder for støttebåde under gravidi-

teten og efter fødslen, såfremt denne vælger at gennemføre graviditeten.

Formålet med vejledningen er ikke at få den gravide til at skifte mening om

sit eventuelle ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion, men

udelukkende at oplyse den gravide om dennes muligheder for støtte i regio-

nalt eller kommunalt regi.

Med den foreslåede ordning vil lægen skulle vejlede den gravide om retten

til en støttesamtale både forud for og efter indgrebet, jf. pkt. 2.2.3.3. Lægen

skal vejlede den gravide om hos hvem støttesamtalen kan foretages hos.

Formålet hermed er, at den gravide skal have valgfrihed i forhold til, hvilken

person eller forening som denne ønsker at drøfte sine overvejelser om en

abort eller fosterreduktion med.

Med forslaget vil lægen, såfremt anmodningen om abort eller fosterreduk-

tion fremsættes på baggrund af, at der er væsentlig risiko for, at barnet på

grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret vil få

alvorlig sygdom, skulle vejlede den gravide om mulighed for at få rådgiv-

ning hos relevante handicaporganisationer. Formålet hermed er at gøre den

gravide i stand til at træffe en oplyst beslutning om dennes graviditet, samt

oplyse den gravide om, hvilke muligheder for hjælp og støtte den gravide

efterfølgende kan få, hvis graviditeten fortsættes.

2.2.3.3. Rådgivning og støttesamtaler

Det foreslås, at den gravide, ved henvendelse til en praktiserende læge eller

gynækolog med overvejelser eller ønske om abort eller fosterreduktion, skal

oplyses om muligheden for at få en støttesamtale før og efter en eventuel

abort eller fosterreduktion.

Forslaget vil indebære, at den gravide vil skulle oplyses om, at støttesamta-

len både kan afholdes af den praktiserende læge eller gynækolog, af sund-

hedspersoner på hospitalet eller af civilorganisationer.

Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle anvise gravide, som ikke får tilla-

delse til abort eller fosterreduktion efter den til enhver tid gældende uge-

grænse for fri abort, til relevante støttetilbud i eksempelvis sundhedsvæse-

net, den gravides bopælskommune eller til en relevant civilorganisation, af-

hængigt af den gravides konkrete situation.

UDKAST

Forslaget vil betyde, at Abortnævnet, med den gravides samtykke, vil skulle

kunne videreformidle den gravides kontaktoplysninger til en relevant civil-

organisation, således at den gravide vil kunne blive kontaktet direkte med

henblik på rådgivning. Dette tilbud vil være frivilligt for den gravide, og

vurderingen af, hvilken civilorganisation der er mest relevant for den gra-

vide, vil afhænge af den pågældendes individuelle situation og behov. Ord-

ningen vil også finde anvendelse for gravide, som har fået afslag på en an-

modning om abort eller fosterreduktion. I sådan et tilfælde vil det, hvis an-

modningen om abort eller fosterreduktion er fremsat på baggrund af en ge-

netisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret, kunne være relevant

at henvise den gravide til en handicaporganisation, som har særligt indblik

i det handicap, som der er en risiko for, at barnet vil få.

2.3.3.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Det foreslås, at der i bestemmelserne om sterilisation foretages en række

konsekvensændringer med henblik på at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Med forslaget vil der ske en konsekvensændring af henvisningerne til sam-

rådene og ankenævnet, som herefter vil blive til Abortnævnet og Abortan-

kenævnet. Med forslaget vil der desuden blive foretaget enkelte sproglige

ændringer med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven. Disse æn-

dringer vil imidlertid ikke have indholdsmæssig betydning.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget indeholder et forslag om at nedlægge de regionale abortsamråd

og i stedet oprette ét nationalt og statsligt Abortnævn. Det vurderes, at lov-

forslaget vil medføre regionale konsekvenser henset til, at kompetencen til

at behandle sager om abort, fosterreduktion og sterilisation overgår fra de

regionale abortsamråd til Abortnævnet.

Lovforslaget forventes også at kunne medføre regionale konsekvenser idet

det kan blive vanskeligere for gravide, der bor i de geografiske yderkanter

samt landdistrikter, at møde fysisk op i Abortnævnet, som efter lovforslaget

vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager. Konsekvenserne heraf

mindskes imidlertid ved, at det samtidig foreslås, at der skal iværksættes

teknologiske løsninger, som kan være med til at sikre den nødvendige ind-

dragelse af den gravide, herunder mulighed for deltagelse på nævnsmøderne

over telefon, videosamtale eller lignende.

4. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at de foreslåede be-

stemmelser hvorefter sekretariatet for Abortnævnet og Abortankenævnet får

UDKAST

kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om henholdsvis

tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation, vil indebære behand-

ling af almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6 og følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger,

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede be-

stemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2-6, kan vedtages inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og

3, samt artikel 9, stk. 2, litra f og g, jf. artikel 9, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med de foreslåede bestemmel-

ser er at sikre, at Abortnævnets og Abortankenævnets sagsbehandling fore-

tages på et tilstrækkeligt oplyst grundlag således, at den gravides og foste-

rets forhold kan vurderes på en tilstrækkelig og ordentlig måde.

Det bemærkes videre, at der med lovforslaget alene gives mulighed for at

dele nødvendige og relevante oplysninger med henblik på at varetage opga-

ven. Oplysninger, der kan være relevante og nødvendige, vil primært være

oplysninger om den pågældendes fysiske og psykiske helbredsmæssige for-

hold samt sociale og økonomiske forhold. Oplysninger, som ikke vurderes

at være relevante for, at Abortnævnet og Abortankenævnet kan vurdere den

gravides og fosterets helbredsmæssige forhold, må ikke videregives i med-

før af bestemmelsen.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at behandlingen vil være nød-

vendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. For

så vidt angår behandlingen af borgernes personnummer, bemærkes det, at

det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder

kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig

identifikation eller som journalnummer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede be-

stemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2-6, kan vedtages inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3,

litra b, samt artikel 9, stk. 2, litra f.

I sundhedslovens kapitel 9 er der fastsat regler om sundhedspersoners tavs-

hedspligt og indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til

brug for behandling af patienter og til andre formål end behandling.

UDKAST

I sundhedslovens § 41 fastsættes rammerne for, hvornår en sundhedsperson

kan videregive helbredsoplysninger m.v. til andre sundhedspersoner i for-

bindelse med behandling af patienter. Efter § 41, stk. 1, kan en sundheds-

person med samtykke fra patienten videregive oplysninger til andre sund-

hedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og

andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller

behandling af andre patienter. Uden patientens samtykke kan sundhedsper-

soner efter stk. 2 videregive oplysninger i en række situationer forbundet

med behandling, herunder eksempelvis når det er nødvendigt af hensyn til

et aktuelt behandlingsforløb for patienten.

Efter sundhedslovens § 42 a kan sundhedspersoner i et vist omfang ved op-

slag i elektroniske systemer indhente oplysninger om en patients helbreds-

forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det

er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

En forudsætning for, at et elektronisk system er omfattet af sundhedslovens

§ 42 a, er blandt andet, at oplysningerne i det pågældende system oprindeligt

er indsamlet til det formål at understøtte den sundhedsfaglige behandling af

de registrerede personer (patienter), eller at de er indsamlet til et formål, som

ikke er uforeneligt med sundhedsfaglig behandling, jf. databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Dette gælder for så vidt angår elektroni-

ske patientjournalsystemer, som indeholder oplysninger, der noteres i for-

bindelse med behandling af patienter, og som er nødvendige for en god og

sikker patientbehandling, jf. journalføringspligten i § 22 i autorisationslo-

ven.

Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 1, at autoriserede sundhedsperso-

ner med samtykke fra patienten til andre formål end behandling ved opslag

i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om

patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. Uden samtykke

fra patienten kan autoriserede sundhedspersoner, og i visse tilfælde andre

personer, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, efter sundheds-

lovens § 42 d, stk. 2, i en række nærmere angivne tilfælde ved opslag i den

elektroniske patientjournal i fornødent omfang indhente oplysninger om pa-

tientens helbredsforhold m.v.

Det følger af § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med patientens samtykke til

andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens hel-

bredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndig-

heder, organisationer, private personer m.fl. Uden patientens samtykke kan

sundhedspersoner efter stk. 2 videregive oplysninger til andre formål end

UDKAST

behandling, herunder eksempelvis når det følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må

antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sags-

behandling.

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås det, at de eksisterende regionale abortsamråd ned-

lægges, og at der i stedet oprettes ét samlet nationalt Abortnævn. Formålet

hermed er at øge kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennem-

sigtig praksis i hele landet ved behandling af anmodninger om abort efter

udgangen af 18. graviditetsuge, samt at sikre en øget og forbedret vejledning

og rådgivning af gravide, som overvejer eller ønsker at få foretaget en abort.

Derudover foreslås det med lovforslaget, at der sikres en bedre adgang for

gravide til at deltage under nævnsmøderne, når deres anmodning om abort

ligger efter grænsen for den fri abort, hvorefter den gravide i højere grad får

mulighed for at give sin mening til kende.

Ydermere foreslås det, at der sikres en mere tilgængelig adgang til uvildig

vejledning, rådgivning og støtte til gravide, som overvejer eller ønsker at få

foretaget en abort, samt at tilbuddene vil blive tilpasset den enkelte. Derud-

over foreslås det, at der skabes bedre støtte til gravide, som får foretaget

abort, samt gravide, som får afslag på en ønsket abort.

Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillingsmæssige konse-

kvenser, idet formålet med lovforslaget er at øge retssikkerheden for gra-

vide, som anmoder om en abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, at sikre

en større medinddragelse af den gravide under sagsbehandlingen, samt at

der sikres bedre mulighed for rådgivning og vejledning af gravide, som øn-

sker eller overvejer at få foretaget en abort, og gravide som får foretaget

abort eller gravide, som får afslag på en anmodning om tilladelse til abort.

6. Konsekvenser for FN´s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om ligestilling af

køn. Således vurderes lovforslaget at have positive konsekvenser i forhold

til FN´s delmål 5.6 om, at der skal sikres universel adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med

handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og

Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølg-

ningskonferencerne.

UDKAST

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.) og forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd for 15-17-årige) anses lovforslaget samlet set for at være

udgiftsneutralt for det offentlige.

Den foreslåede oprettelse af et nyt Abortankenævn vil forventeligt medføre

økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af permanente midler til

Styrelsen for Patientklager, som skal sekretariatsbetjene Abortnævnet.

De årlige udgifter vil afhænge af antallet af ankesager og bestå af Styrelsen

for Patientklagers egne udgifter, herunder udgifter til løn, drift og overhead,

og udgifterne til selve nævnet, herunder honorering af nævnsformand og

øvrige medlemmer. Hertil kommer eventuelle etableringsudgifter.

Udgifter forbundet med ordningen kan ikke afholdes inden for Styrelsen for

Patientklagers nuværende basisbevillingsramme. Udgifterne til den foreslå-

ede ordning forudsættes finansieret via besparelse i regionerne som følge af

den foreslående ændring af abortgrænsen i det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri

abort m.v.) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden for-

ældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) hvori hhv.

abortgrænsen hæves fra 12. til 18. graviditetsuge og aldersgrænsen sænkes

fra 18 år til 15 år, hvilket vil medvirke til færre sager om tilladelse til abort.

Lovforslagets del om sekretariatsbetjening af Abortankenævnet forventes at

medføre beskedne økonomiske besparelser for staten, som følge af forslag

til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri

abort m.v.), og heraf forventeligt færre klagesager.

Lovforslagets del om værgemål og tilladelse til abort uden forældresam-

tykke for unge under 15 år m.v. forventes ikke at medføre økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige, idet der ikke er tale om nye opgaver.

Lovforslagets del om fremgangsmåde for fremsættelse af anmodning om

abort og forsterreduktion over for en læge, støttesamtaler og vejledning for-

ventes at kunne afholdes inden for regionernes eksisterende økonomiske

ramme, idet der ikke er tale om nye opgaver.

De foreslåede ændringer om, at en gravid i tilfælde af afslag på en anmod-

ning om abort eller fosterreduktion skal vejledes af Abortnævnet eller

UDKAST

Abortankenævnet om muligheden for at få en støttesamtale hos relevante

civilorganisationer, herunder handicaporganisationer, vurderes at kunne af-

holdes inden for eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget bidrager til en forenklet og mere sammenhængende offentlig

administration.

Lovforslaget implementerer effektivt genbrug af data inden for rammerne

af gældende regler for databeskyttelse.

Oprettelsen af Abortnævnet vil desuden kræve rekruttering af medlemmer

til varetagelse af nævnets opgaver samt medarbejdere til at sekretariatsbe-

tjene Abortnævnet.

7.1. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lov-

givning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler. Efter lovforsla-

get vil de regionale abortsamråd blive samlet til ét nationalt abortnævn

(Abortnævnet) med henblik på at sikre en ensartet behandling af anmodnin-

ger om tilladelse til abort. Med lovforslaget foreslås det desuden, at der op-

rettes en forretningsorden for Abortnævnets og Abortankenævnets virke,

med henblik på at sikre gennemsigtighed og konsekvens i behandling af an-

modninger om abort.

Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation. Med lov-

forslaget foreslås det bl.a., at gravide fremover vil kunne deltage under

nævnsmødet via digitale løsninger, herunder via telefonforbindelse eller vi-

deolink. Der vil samtidig være mulighed for, at gravide vil kunne møde fy-

sisk op i forbindelse med nævnsmøderne, såfremt den enkelte ønsker dette.

Ydermere vil udveksling af bl.a. journalmateriale og øvrige mellem offent-

lige myndigheder skulle ske elektronisk. Dette er med henblik på at sikre en

effektiv og tidsbesparende sagsbehandling af anmodninger om tilladelse til

abort, fosterreduktion og sterilisation.

Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse af automatisk

sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid anmoder om en abort, vil der være

enkelte objektive kriterier, som skal inddrages i vurderingen, herunder gra-

viditetens længde, den gravides alder samt hvorvidt den gravide er under

værgemål. Disse objektive kriterier vil først og fremmest skulle anvendes til

at vurdere, om Abortnævnet er kompetent til at behandle den enkelte sag.

UDKAST

Grundet sagernes karakter, herunder sagernes kompleksitet, samt at der i

visse tilfælde er tale om gravide, som tilhører særligt udsatte grupper, er der

behov for inddragelse af et fagprofessionelt skøn under sagernes vurdering.

I disse sager er der behov for, at der foretages en helhedsvurdering af den

gravides situation, hvorfor der ikke kan ske en automatisk sagsbehandling.

På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov for at indsætte

skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort og fosterreduktion, herunder

at give mulighed for inddragelse af konkrete forhold og den konkrete situa-

tion.

Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensartede begreber og

genbrug af data. Der vil med lovforslaget blive trukket data fra eksisterende

offentlige registre som grundlag for administrationen af lovgivningen. Dette

drejer sig om oplysninger såsom adresse-, person-, bolig- og sundhedsop-

lysninger.

Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker databehandling. Oplist-

ninger fra offentlige registre, fx om navn og adresse i CPR samt sundheds-

oplysninger og journaloplysninger, vil blive anvendt til at give borgerne en

smidig og effektiv sagsbehandling af anmodninger om abort. Det er vurde-

ret, at der er den fornødne hjemmel til at indsamle data, jf. pkt. 4. om lov-

forslagets forhold til databeskyttelsesforordningen.

Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.

I forbindelse med placering af det nyoprettede Abortnævn ved Styrelsen for

Patientklager, vil dét sagsbehandlingssystem, som styrelsen anvender til be-

handling af sager i de øvrige nævn og ankenævn, som er placeret under sty-

relsen, også blive anvendt i forbindelse med behandling af anmodninger om

abort, fosterreduktion og sterilisation i Abortnævnet. Der vil desuden blive

anvendt eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder Digital Post-

løsningen.

Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, idet der

vil blive indhentet oplysninger fra offentlige registre m.v. med henblik på at

afdække den gravides situation, og med henblik på efter omstændighederne

at validere den gravides egne oplysninger.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

UDKAST

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at medføre positive administrative konsekvenser for

borgerne i form af bedre inddragelse af gravide i sagsbehandlingen af an-

modninger om tilladelse til at få foretaget en abort efter grænsen for den fri

abort eller fosterreduktion.

Lovforslaget forventes at medføre en styrkelse af retssikkerheden for gra-

vide, som anmoder om tilladelse til at få foretaget en abort efter udløbet af

grænsen for den fri abort, idet alle sådanne anmodninger vil blive behandlet

af den samme myndighed, og at det derfor forventes, at der vil være en mere

ensartet sagsbehandling.

Lovforslaget forventes at medføre negative administrative konsekvenser for

borgerne, henset til at de regionale abortsamråd samles i ét nationalt abort-

nævn (Abortnævnet), hvorefter det kan blive vanskeligere for gravide at

møde op fysisk under nævnsmøderne, som fysisk er placeret i Århus. Med

lovforslaget foreslås det, at der skal være bedre mulighed for, at gravide kan

deltage under nævnsmøderne ved brug af digitale løsninger, herunder via

telefonforbindelse, videoforbindelse eller lignende.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er ikke en implementering af EU-regulering eller af andre EU-

retlige aspekter.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til den 11. novem-

ber 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer m.v.:

Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddan-

mark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Sel-

skab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Sygepleje

Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderfor-

eningen, Kristelig Lægeforening, Lægeforeningen, Organisationen af Læ-

UDKAST

gevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læ-

ger, Danske Patienter, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsfor-

eningen Læbe-Ganespalte, Manderådets Udvalg for Familieret, Patientfor-

eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark

- Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Center for Etik og Ret,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening,

Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KVINFO, Landsfor-

eningen Børn og Forældre, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Mødre-

hjælpen, Nationalt Center for Etik, Patienterstatningen, Datatilsynet, Rådet

for Digital Sikkerhed, Sex og Samfund, Danske Handicaporganisationer og

Kvinderådet.

14. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget anses samlet set Lovforslaget anses samlet set

stat, kommuner og regioner

for at være udgiftsneutralt for for at være udgiftsneutralt for

det offentlige.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Det forventes, at lovforslaget

vil medføre implemente-

ringskonsekvenser for staten

henset til, at det med lov-

forslaget foreslås, at de regio-

nale abortsamråd nedlægges

og erstattes af et nationalt

Abortnævn.

Dette forventes at ville med-

føre implementeringskonse-

kvenser i form af tilpasning af

administrative processer og

IT-understøttelse heraf samt

databeskyttelse i forbindelse

med udveksling af personop-

lysninger.

UDKAST

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for Lovforslaget forventes at med- Henset til, at de regionale

borgerne

føre positive administrative abortsamråd samles i ét nati-

konsekvenser for borgerne i onalt abortnævn (Abortnæv-

form af bedre inddragelse af net), kan det blive vanskeli-

gravide i sagsbehandlingen af gere for gravide at møde op

anmodninger om tilladelse til at fysisk under nævnsmøderne.

få foretaget en abort efter græn-

sen for den fri abort eller foster-

reduktion.

Med lovforslaget foreslås det, at

der skal være bedre mulighed

for, at gravide kan deltage under

nævnsmøderne ved brug af digi-

tale løsninger, herunder via tele-

fonforbindelse,

videoforbin-

delse eller lignende.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til kapitel 27 i sundhedsloven, at kapitlet angår

samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel nyaffattes, så det fremgår, at kapitlet

omhandler nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at Abortnævnet og Abortankenævnet samtidig oprettes

med lovforslaget. Ændringen foretages således alene med henblik på at mo-

dernisere sprogbrugen i loven og at sikre en konsekvent begrebsanvendelse

i loven.

Til nr. 2

(§ 97)

Det fremgår af § 97, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter §

94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en

medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger.

Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat

ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri

eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 2, at et samråds afgørelse kan indbringes for et

ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenæv-

net, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand

og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlin-

gen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden

eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for

nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynæ-

kologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig

socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 3, i sundhedsloven, at tilladelse kun kan gives, hvis

der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

UDKAST

Det fremgår af § 97, stk. 4, i sundhedsloven, at samrådenes og ankenævnets

medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsmini-

steren for indtil 4 år ad gangen.

Det fremgår af § 97, stk. 5 i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1.

Det foreslås, at

§ 97

nyaffattes.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række væsentlige ændrin-

ger den gældende bestemmelse i § 97.

Det foreslås i

stk. 1,

at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnæv-

net, der skal træffe afgørelse i sager om abort og fosterreduktion efter §§ 94,

§ 95, stk. 2 og 3, og § 99 a. Abortnævnet vil i sin virksomhed være uaf-

hængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Forslaget vil indebære, at de gældende regionale abortsamråd vil blive er-

stattet af et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet), som vil skulle træffe

afgørelse i sager, hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduktion

og sterilisation.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnets funktion være at behandle anmodnin-

ger om tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gældende grænse

for den fri abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om abort af en gra-

vid, som er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort,

samt behandle sager, hvor den gravide må antages ikke selv at kunne forstå

indgrebets betydning. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om

anmodning om fosterreduktion og sterilisation.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnet være et uafhængigt organ, som ikke

må modtage instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling

med Abortnævnet fastsætter dettes forretningsorden.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes en forretnings-

orden, som bl.a. vil kunne indeholde bestemmelser om Abortnævnets orga-

nisering og opgaver.

UDKAST

Efter bestemmelsen vil der i forretningsordenen eksempelvis kunne fastsæt-

tes regler om bl.a. forberedelse af sagerne i nævnet, afholdelse af møder i

nævnet, nævnets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter bestemmelsen vil i forretningsordenen også kunne fastsættes bestem-

melser om eksempelvis indstilling af medlemmerne og deres beskikkelse,

herunder sammensætningen af nævnet.

Efter bestemmelsen vil forretningsordenen kunne indeholde krav til afgø-

relserne fra nævnet, herunder deres udformning og offentliggørelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand

til rådighed for nævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet bl.a. skulle være ansvar-

ligt for sagsoplysning og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug

for vurdering af den enkelte sag i nævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skulle være kompe-

tent til at sammensætte Abortnævnet i den enkelte sag, alt efter sagens ka-

rakter.

Eksempelvis vil der i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den

gravides sociale forhold, skulle indgå et socialfagligt medlem i Abortnævnet

således, at den fornødne faglige kompetence sikres i vurderingen af sagen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Patientklager årligt

skulle udarbejde en årsberetning. Formålet hermed er, at Abortnævnets af-

gørelsespraksis skal være gennemsigtig og tilgængelig for offentligheden.

Det foreslås i

stk. 4,

at Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abort-

ankenævnet, jf. § 98.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning svare til gældende be-

stemmelse i § 97, stk. 2, 1. pkt., men forslaget vil indebære den ændring, at

Abortankenævnet efter den foreslåede bestemmelse ikke vil skulle føre til-

syn med Abortnævnet. Årsagen hertil er, at der ikke vil være samme behov

for tilsyn med Abortnævnet, som med den foreslåede ordning vil være én

myndighed, som tilfældet har været for de fem regionale abortsamråd.

Den foreslåede ordning bygger på et to-instans-princip, hvorefter afgørelser

fra Abortnævnet vil kunne indbringes for Abortankenævnet, jf. den foreslå-

ede § 98.

UDKAST

(§ 97 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 97 a

i sundhedsloven.

Den foreslåede § 97 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 97, stk.

1, 2. og 3. pkt., og § 97, stk. 3-5.

Det foreslås i

stk. 1,

at Abortnævnet skal bestå af en formand og et af inden-

rigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede med-

lemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abort-

nævnets formand og næstformænd. Ministeren vil derudover skulle be-

skikke et antal medlemmer efter indstilling fra Lægeforeningen, Dansk Psy-

kologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes

mindst ét medlem efter indstilling fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortnævnet, for at være beslutnings-

dygtigt, skulle sammensættes af henholdsvis en formand eller en næstfor-

mand, som skal have juridiske kompetencer. I praksis vil der skulle være

tale om personer, som har en juridisk uddannelse, eksempelvis cand.jur.

Formanden og næstformændene vil eksempelvis kunne være ansat i Styrel-

sen for Patientklager.

Efter den foreslåede bestemmelse vil formanden eller næstformanden skulle

lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens og næstformændenes

kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnæv-

net.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortnævnet også skulle sammensæt-

tes med et lægefagligt medlem, som enten har speciale i gynækologi og ob-

UDKAST

stetrik, med særlige kompetencer inden for føtalmedicin, eller som har spe-

ciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige medlem vil skulle

have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

Eksempelvis vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på bag-

grund af resultater fra fosterundersøgelser, der viser, at der er en væsentlig

risiko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdan-

nelse i fosterstadiet vil få en alvorlig sygdom, skulle besættes af et lægefag-

ligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik, med særlige kompe-

tencer inden for føtalmedicin.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmers kompe-

tencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmer blive ind-

stillet af Lægeforeningen.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje medlem, skulle be-

skikkes et sagkyndigt medlem i form af en psykolog eller en socialfaglig

medarbejder. Hvilken uddannelse og faglige kompetencer dette medlem vil

skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

Eksempelvis vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på bag-

grund af den gravides boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold,

skulle besættes af et sagkyndigt medlem, som er børnesagkyndig eller soci-

alrådgiver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de sagkyndige medlemmers kompe-

tencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de sagkyndige medlemmer blive ind-

stillet af henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverfor-

ening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

UDKAST

Formålet med ændringen af sammensætningen af Abortnævnet er, at det

skal besidde de fornødne faglige kompetencer for at kunne vurdere den en-

kelte sag på et tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i

stk. 3,

at Abortnævnets formand, næstformænd og øvrige med-

lemmer beskikkes for en periode af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Udtræder formanden, en næstformand eller et medlem i perioden, vil der

skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Denne foreslåede bestemmelse viderefører den gældende bestemmelse i §

97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af nævnets med-

lemmer vil være 4 år, med mulighed for genbeskikkelse.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle ske beskikkelse af

et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden, såfremt et

medlem udtræder i beskikkelsesperioden.

Det foreslås i

stk. 4,

at sekretariatet for Abortnævnet vil beslutte, hvilke be-

skikkede medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de enkelte sager vil blive fordelt

mellem formanden og næstformændene, og sekretariatet for Abortnævnet

vil herudover sammensætte to nævnsmedlemmer til behandling af en sag

med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at der under behandlingen af den enkelte

sag skal sikres fornøden sagkundskab i Abortnævnet.

Det foreslås i

stk. 5,

at afgørelser i Abortnævnet træffes ved stemmeflertal.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens, vil afgørelsen skulle

indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering. Formålet hermed er

at gøre praksis i Abortankenævnet mere gennemsigtig, og at den gravide

bedre vil kunne træffe en beslutning om, hvorvidt denne ønsker at anke et

eventuelt afslag på abort eller fosterreduktion til Abortankenævnet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om svanger-

skabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide selv.

Det fremgår af § 98, stk. 2, i sundhedsloven, at hvis den gravide på grund af

sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af

UDKAST

anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan sam-

rådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse el-

ler fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For be-

skikkelsen af denne værge finder bestemmelse i værgemålslovens § 50 til-

svarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af

den gravide eller værgen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1.

Det foreslås, at § 98, som er placeret i kapitel 28 ophæves, og at der i stedet

indsættes en ny

§ 98

§ 98 a

kapitel 27.

(§ 98)

Det foreslås, at

§ 98

nyaffattes.

Den foreslåede nyaffattelse § 98 vil i vid udstrækning videreføre gældende

§ 97, stk. 2-4.

Det foreslås i

stk. 1,

at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortan-

kenævnet, der skal træffe afgørelse i sager, som er blevet indbragt efter §

97, stk. 4. Abortankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner

om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning svare til den gældende

bestemmelse i § 97, stk. 2, 1. og 2. pkt., men forslaget vil indebære den

ændring, at Abortankenævnet efter den forslåede bestemmelse dog ikke vil

have en tilsynsforpligtelse i forhold til det nye Abortnævn. Det skyldes, at

behovet for at sikre ensartet praksis ikke længere vil være relevant, idet det

med lovforslaget samtidigt foreslås, at de fem regionale samråd erstattes

med ét nationalt abortnævn.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling

med Abortankenævnet fastsætter dettes forretningsorden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forretningsordenen vil skulle

indeholde bestemmelser om Abortankenævnets sammensætning og opga-

ver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen kunne fast-

sættes regler om bl.a. forberedelse af sagerne i ankenævnet, afholdelse af

møder i nævnet, nævnets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

UDKAST

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen også kunne fast-

sætte bestemmelser om eksempelvis indstilling af medlemmerne og deres

beskikkelse, herunder sammensætningen af ankenævnet kunne blive beskre-

vet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen kunne indeholde

krav til afgørelserne fra Abortankenævnet, herunder deres udformning og

offentliggørelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand

til rådighed for Abortankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sekretariatet bl.a. vil skulle

være ansvarligt for sagsoplysning og indhentelse af fornødne faglige vurde-

ringer til brug for vurdering af den enkelte sag i Abortankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at Styrelsen for Patientkla-

ger årligt vil skulle udarbejde en årsberetning. Formålet hermed er at sikre

øget gennemsigtighed i forhold til Abortankenævnets afgørelsespraksis og

mere tilgængelighed for offentligheden.

Det foreslås i

stk. 4,

at Abortankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

Den foreslåede ordning bygger på et to-instans-princip, som gælder for lig-

nende ordninger.

Forslaget vil indebære, at der ikke kan klages til andre administrative myn-

digheder over afgørelsen, ligesom der ikke kan klages over afgørelsens ind-

hold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Abortankenævnets afgørelser vil imidlertid kunne indbringes for domsto-

lene.

(§ 98 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 98 a

kapitel 27.

Den foreslåede § 98 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 97, stk.

2, 2-5. pkt.

Det foreslås i

stk. 1,

at Abortankenævnet skal bestå af en formand og et af

indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede

medlemmer.

UDKAST

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abort-

ankenævnets formand og næstformand, som skal være dommere. Ministeren

beskikker et antal medlemmer efter indstilling fra Lægeforeningen, Dansk

Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der beskikkes mindst

ét medlem efter indstilling fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortankenævnet, for at være beslut-

ningsdygtigt, skulle sammensættes af henholdsvis en formand eller en næst-

formand, som skal være dommere. Kravet om, at formanden og næstfor-

manden skal være dommere vil indebære, at de skal have erhvervet titlen

cand.jur. samt være udnævnt dommer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil eller næstformanden skulle lede og

tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens og næstformændenes

kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortanke-

nævnet.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortankenævnet også skulle sam-

mensættes med et lægefagligt medlem, som enten har speciale i gynækologi

og obstetrik, med særlige kompetencer inden for føtalmedicin, eller som har

speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige medlem vil skulle

have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

Eksempelvis vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på

baggrund af resultater fra fosterundersøgelser, der viser, at der er en væsent-

lig risiko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller mis-

dannelse i fosterstadiet vil få en alvorlig sygdom, skulle besættes af et læ-

gefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik, med særlige kom-

petencer inden for føtalmedicin.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmers kompe-

tencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortankenævnet.

UDKAST

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmer blive ind-

stillet af Lægeforeningen.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje medlem, skulle be-

skikkes et sagkyndigt medlem i form af en psykolog eller en socialfaglig

medarbejder. Hvilken uddannelse og faglige kompetencer dette medlem vil

skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de sagkyndige medlemmers kompe-

tencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de sagkyndige medlemmer blive ind-

stillet af henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverfor-

ening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige

andre myndigheder til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Formålet med ændringen af sammensætningen af Abortankenævnet er, at

det skal besidde de fornødne faglige kompetencer for at kunne vurdere den

enkelte sag på et tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i

stk. 3,

at Abortankenævnets formand, næstformanden og med-

lemmerne beskikkes for en periode af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Udtræder formanden, næstformanden eller et medlem i perioden, vil der

skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende bestemmelse i § 97,

stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af ankenævnets

medlemmer vil være 4 år, med mulighed for genbeskikkelse.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle ske beskikkelse af

et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden, såfremt et

medlem udtræder i inden for beskikkelsesperioden.

Det foreslås i

stk. 4,

at sekretariatet for Abortankenævnet vil beslutte, hvilke

beskikkede medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte

UDKAST

sag. Ved afgørelsen af en sag sammensættes Abortankenævnet af forman-

den eller næstformanden og to beskikkede medlemmer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet være kompetent til at

sammensætte Abortankenævnet i den enkelte sag, alt efter sagens karakter.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de enkelte sager vil blive fordelt

mellem formanden og næstformanden, og sekretariatet for Abortankenæv-

net vil herudover sammensætte to nævnsmedlemmer til behandling af en sag

med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer.

Eksempelvis vil der i en sag, hvor der anmodes om abort på social indika-

tion, skulle deltage et socialfagligt medlem i Abortankenævnet behandling

af sagen, således at den fornødne faglige kompetence sikres i vurderingen

af sagen.

Formålet hermed er, at der under behandlingen af den enkelte sag skal sikres

fornøden sagkundskab i Abortankenævnet.

Det foreslås i

stk. 5,

at afgørelser i Abortankenævnet træffes ved stemme-

flertal.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil afgørelsen skulle

indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering. Dette er med hen-

blik på, at gøre praksis i Abortankenævnet mere gennemsigtig.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 99 a

kapitel 28.

Den foreslåede § 99 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 98, stk.

2, og § 99, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet

psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af

stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan Abortnævnet, når omstæn-

dighederne taler derfor, give tilladelse til abort eller fosterreduktion efter

anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge

vil bestemmelsen i værgemålslovens § 50 finde tilsvarende anvendelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskikkelse af værgen fortsat skulle

ske af Familieretshuset i overensstemmelse med værgemålslovens § 50.

Dette vil indebære, at værgen som udgangspunkt skal være en person, som

ved slægtskab, svogerskab eller venskab er nært knyttet til den gravide. Hvis

UDKAST

der allerede er beskikket en værge for den gravide, kan denne beskikkes,

hvis det findes hensigtsmæssigt.

Det foreslås i

stk. 2,

at Abortnævnet kan, når omstændighederne taler derfor,

tillade, at samtykke ikke indhentes fra forældremyndighedens indehaver, el-

ler give tilladelse til abort eller fosterreduktion, selvom samtykke efter stk.

1 nægtes.

Den foreslåede bestemmelses første led vil betyde, at såfremt en gravid er

under den i § 99, stk. 1 fastsatte aldersgrænse, vil en abort eller fosterreduk-

tion som udgangspunkt kræve et samtykke fra forældremyndighedens inde-

haver. I de tilfælde, hvor den gravide har mere end én forælder, vil der som

udgangspunkt kræves samtykke fra begge forældrene, jf. § 3 i forældrean-

svarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020. Det vil

imidlertid være muligt efter den foreslåede § 99 a, stk. 2, at fravige udgangs-

punktet således, at en gravid under den fastsatte aldersgrænse kan få foreta-

get en abort, uden at der forinden indhentes et forældresamtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være tidspunktet for an-

modningen om abort eller fosterreduktion, som er afgørende for, om den

gravide estimeres at være under den i stk. 1 fastsatte aldersgrænse, og der-

med skal have samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelses andet led vil betyde, at en gravid, som er un-

der den i § 99, stk. 1 nævnte aldersgrænse, og som ikke kan indhente sam-

tykke fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket nægtes, al-

ligevel kan få tilladelse til at få foretaget en abort eller fosterreduktion, så-

fremt særlige omstændigheder taler herfor.

Efter bestemmelsen vil det være Abortnævnet eller Abortankenævnet, som

vurderer, om der foreligger særlige omstændigheder.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor den gravide frygter repressalier, såfremt denne fortæller sine

forældre om graviditeten. I et sådant tilfælde vil den gravide kunne anmode

Abortnævnet om tilladelse til at få foretaget en abort eller fosterreduktion

uden forældremyndighedens indehavers samtykke.

Det foreslås i

stk. 3,

at Abortnævnets afgørelse kan indbringes for Abortan-

kenævnet af den gravide, af værgen eller af forældremyndighedens indeha-

ver, jf. stk. 1 og 2.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at henholdsvis den gravide, værgen

eller forældremyndighedens indehaver kan indbringe Abortnævnets afgø-

relse for Abortankenævnet.

Til nr. 5

Det fremgår af sundhedslovens § 100, stk. 1, at anmodning om svanger-

skabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes over for en læge eller

over for et regionsråd.

Det fremgår af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmodningen fremsættes

over for en læge, så skal lægen gøre den gravide opmærksom på, at denne

ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende mu-

ligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter bar-

nets fødsel. Det fremgår af 2. pkt., at såfremt anmodningen fremsættes over

for et regionsråd, skal den gravide, hvis denne ønsker det, vejledes som

nævnt i 1. pkt.

Det fremgår af § 100, stk. 3, at den gravide skal vejledes af en læge om

indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må anta-

ges at være forbundet med indgrebet.

Det fremgår af § 100, stk. 4, at hvis lægen skønner, at betingelserne for

svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion ikke er opfyldt, skal lægen

straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.

Det fremgår af § 100, stk. 5, at forud for og efter abortindgrebet skal den

gravide tilbydes en støttesamtale.

Det fremgår af § 100, stk. 6, at fremsættes der anmodning om svangerskabs-

afbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller

fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal

den gravide tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning

og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at

§ 100

nyaffattes.

Det foreslås med

stk. 1,

at anmodning om abort eller fosterreduktion skal

fremsættes over for en læge.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestem-

melse i § 100, stk. 1.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en gravid kunne fremsætte en

anmodning om abort over for henholdsvis en praktiserende læge, en prakti-

serende gynækolog eller på en relevant hospitalsafdeling.

Det foreslås med

stk. 2,

at lægen skal gøre den gravide opmærksom på, at

denne ved henvendelse til regionsrådet eller bopælskommunen kan få vej-

ledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af gra-

viditeten og for støtte efter barnets fødsel.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 100, stk.

2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, til hvem den gravide frem-

sætter sin anmodning om abort, eller til hvem den gravide udtrykker over-

vejelser om at få foretaget en abort eller en fosterreduktion, vil skulle gøre

den gravide opmærksom på, at denne kan modtage vejledning af regionsrå-

det eller bopælskommunen vedrørende de foreliggende muligheder for

støtte i forbindelse med graviditet og efter barnets fødsel.

Det foreslås med

stk. 3,

at hvis lægen skønner, at betingelserne for abort

eller fosterreduktion i § 92, § 92 a, § 93, § 95, stk. 1 eller § 96 ikke er opfyldt,

skal lægen straks forelægge den gravides anmodning om tilladelse til abort

eller fosterreduktion med relevant journalmateriale og sin udtalelse for

Abortnævnet.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 100, stk.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, til hvem den gravide frem-

sætter sin anmodning om abort over for, eller til hvem den gravide udtrykker

overvejelser om at få foretaget en abort over for, vil være forpligtet til at

fremsende den gravides anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduk-

tion med relevant journalmateriale og sin udtalelse for Abortnævnet.

Det bemærkes, at § 92 a affattes i det samtidigt fremsatte forslag om ændring

af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abort-

samråd for 15-17-årige).

Det foreslås med

stk. 4,

at den gravide af lægen skal vejledes om retten til

en støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages

af en sundhedsperson eller hos en relevant civilorganisation.

Bestemmelsen er i et vidst omfang en videreførelse af den gældende bestem-

melse i § 100, stk. 5.

UDKAST

Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne foretages af den

praktiserende læge, som den gravide har henvendt sig til med overvejelser

eller ønske om, at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på hospitalet i

forbindelse med et eventuelt abortindgreb eller en fosterreduktion, eller hos

en relevant civilorganisation, herunder en handicaporganisation.

Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilorganisation foretages

af en sundhedsperson. Den pågældende, som yder vejledning, forventes

imidlertid at have de fornødne kvalifikationer til at foretage samtalen med

henblik på at opnå formålet med denne. Dette gælder både støttesamtaler

som foretages før og efter et eventuelt abortindgreb eller en fosterreduktion.

Det foreslås med

stk. 5,

at hvis anmodningen om abort fremsættes begrundet

i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 1 eller fosterreduktion be-

grundet i omstændigheder som nævnet i § 95, stk. 3, skal den gravide af

lægen vejledes om muligheden for at få rådgivning hos relevante handicap-

organisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen skal vejlede den gravide

om, at denne kan få rådgivning hos en relevant handicaporganisation, som

har indsigt i den genetiske tilstand, sygdom eller misdannelse, som der er en

risiko for, at barnet vil få.

Formålet med bestemmelsen er, at den gravide skal kunne træffe en beslut-

ning om sin graviditet på et oplyst grundlag, herunder at den gravide skal

kunne modtage rådgivning om den konkrete genetiske tilstand, sygdom eller

misdannelse, som der er en risiko for, at barnet vil få.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes en ny

§ 100 a.

Det foreslås med

stk. 1,

at ved tilladelse til abort eller fosterreduktion skal

den gravide af Abortnævnet eller Abortankenævnet vejledes om retten til en

støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af

en sundhedsperson eller hos en relevant civilorganisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne foretages af den

praktiserende læge, som den gravide har henvendt sig til med overvejelser

eller ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på hospitalet i

forbindelse med abortindgrebet eller fosterreduktionen, eller hos en relevant

civilorganisation, herunder en handicaporganisation.

UDKAST

Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilorganisation foretages

af en sundhedsperson. Den pågældende, som yder vejledning, forventes

imidlertid at have de fornødne kvalifikationer til at foretage samtalen med

henblik på at opnå formålet med denne. Dette gælder både støttesamtaler

som foretages før og efter indgrebet.

Det foreslås med

stk. 2,

at i tilfælde af, at en gravid får afslag på en anmod-

ning om abort eller fosterreduktion, skal Abortnævnet eller Abortankenæv-

net vejlede den gravide om muligheden for, at få en støttesamtale hos rele-

vante civilorganisationer, herunder handicaporganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet eller Abortanke-

nævnet skal vejlede den gravide om, at denne kan få rådgivning hos en re-

levant civilorganisation, herunder hos en handicaporganisation.

Som eksempel på en relevant civilorganisation kan nævnes Mødrehjælpen,

som har særlig indsigt i børnefamilier og gravide, og som kan yde rådgiv-

ning til denne målgruppe. Et andet eksempel på en relevant civilorganisation

er Sex & Samfund, som har særlig indsigt i børn og unge samt seksualop-

lysning- og undervisning af denne målgruppe.

I situationer, hvor det er relevant, vil Abortnævnet eller Abortankenævnet

desuden kunne oplyse den gravide om muligheden for kontakt til eksempel-

vis sundhedsvæsenet, opholdskommunen eller en civilorganisation med

henblik på relevante sundheds- eller socialfaglige tilbud.

Formålet med bestemmelsen er, at den gravide skal kunne hjælpes videre i

sin graviditet, og at den gravide skal kunne tale med kvalificerede personer

om sin situation.

Det foreslås med

stk. 3,

at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de

nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide efter § 100, stk. 2-

5, og § 100 a, stk. 1-2.

Til nr. 7

Det fremgår af overskriften til kapitel 31 i sundhedsloven, at kapitlet angår

samråd og ankenævn for sterilisation.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 31 nyaffattes, så det fremgår, at ka-

pitlet omhandler nævn og ankenævn for sterilisation.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at Abortnævnet og Abortankenævnet samtidig oprettes

UDKAST

med lovforslaget. Ændringen foretages alene med henblik på, at sikre kon-

sekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 8

Det fremgår af § 108, stk. 1, at sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og

111 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til § 97.

Det foreslås i

§ 108, stk. 1,

at henvisningen til

”de

samråd” ændres til

”Abortnævnet”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men

er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslaget.

Ændringen foretages alene med henblik på, at sikre konsekvens i begrebs-

anvendelsen i loven.

Til nr. 9

Det fremgår af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse kan indbringes for det

ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.

Det foreslås i

§ 108, stk. 2,

at henvisningen til

”et

samråds” ændres til

”Abortnævnets”,

og at henvisningen til

”det

ankenævn” ændres til

”Abort-

ankenævnet”,

og at

henvisningen til

”§

97” ændres til

”§

98”.

Dee foreslåede ændringer af henvisningerne til henholdsvis Abortnævnet og

Abortankenævnet vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en

konsekvens af, at Abortnævnet og Abortankenævnet samtidig oprettes med

lovforslaget. Ændringerne foretages alene med henblik på, at sikre konse-

kvens i begrebsanvendelsen i loven.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 98 vil ikke medføre en ind-

holdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at der med lovforslaget fo-

retages en række ændringer i lovens bestemmelser, som samtidig rykker på

bestemmelserne. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre en kor-

rekt henvisning til lovens bestemmelser.

Til nr. 10

Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en særlig beskikket

dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der

1) er under 18 år,

2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70

eller

UDKAST

3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i

medfør af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Det foreslås i

§ 108, stk. 3,

henvisningen til ”samrådet”

ændres til

”Abort-

nævnet”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at Abortnævnet og Abortankenævnet samtidig oprettes

med lovforslaget. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre kon-

sekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 11

Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en særlig beskikket

dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der

1) er under 18 år,

2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70

eller

3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i

medfør af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Det foreslås i

§ 108, stk. 3, nr. 3,

at henvisningen til lov om frihedsberøvelse

og anden tvang i psykiatrien ændres til lov om anvendelse af tvang i psyki-

atrien m.v.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

foretages alene med henblik på at sikre en korrekt henvisning til gældende

ret.

Til nr. 12

Det fremgår af § 108, stk. 4, at tilladelse kun kan gives, hvis der er enighed

herom i samrådet eller ankenævnet.

Det foreslås, at

§ 108, stk. 4,

nyaffattes, så det fremgår, at afgørelser om

sterilisation træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er forman-

dens eller vedkommende næstformands stemme udslagsgivende. Ved dis-

sens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række væsentlige ændrin-

ger de gældende regler, der fremgår af § 108, stk. 4.

Forslaget vil betyde, at Abortnævnet og Abortankenævnet vil kunne træffes

afgørelse i sager, hvor der anmodes om en sterilisation, ved stemmeflertal,

UDKAST

samt at i tilfælde af stemmelighed, vil det være formandens eller næstfor-

mandens stemme, der er udslagsgivende. Ydermere vil afgørelsen skulle in-

deholde tilkendegivelse af mindretallets vurdering i tilfælde, hvor der er dis-

sens.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslaget samtidig fo-

reslås, at de regionale abortsamråd nedlægges og erstattes med Abortnæv-

net, samt at der i lovforslagets øvrige bestemmelser henvises til Abortanke-

nævnet. Ydermere foretages der ændringer i bestemmelserne om stemmeaf-

givelse i Abortnævnet og Abortankenævnet, hvorefter tilladelse kan gives

ved stemmeflertal.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at Abortnævnet og Abort-

ankenævnet samtidig oprettes med lovforslaget, samt at reglerne for stem-

meafgivelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion

ændres. Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med henblik på at

sikre ensartede regler for stemmeafgivelse i Abortnævnet og Abortanke-

nævnet i sager, hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduktion og

sterilisation.

Til nr. 13

Det fremgår af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker

dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4

år ad gangen og kan omfatte flere samråd.

Det foreslås i

§ 108, stk. 5, 2. pkt.,

”og

kan omfatte flere samråd” udgår.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men

er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslaget.

Ændringen foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsan-

vendelsen i loven.

Til nr. 14

Det fremgår af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker

dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4

år ad gangen og kan omfatte flere samråd.

Det foreslås i

§ 108, stk. 5,

at som

4. pkt.

indsættes, at

”Genbeskikkelse

kan finde sted. Udtræder formanden, næstformanden eller et medlem i peri-

oden, sker beskikkelse af nyt medlem for den resterende del af perioden”.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det med lovforslaget

samtidig foreslås, at i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort, vil

UDKAST

genbeskikkelse af medlemmerne af Abortnævnet kunne finde sted, og at så-

fremt et medlem udtræder i beskikkelsesperioden, vil der ske beskikkelse af

et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med henblik på at sikre ens-

artethed i reglerne om beskikkelse af medlemmer i Abortnævnet og Abort-

ankenævnet i sager, hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduk-

tion og sterilisation.

Til nr. 15

Det fremgår af overskriften til kapitel 32 i sundhedsloven, at kapitlet angår

fremgangsmåden.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 32 nyaffattes, så det fremgår, at ka-

pitlet omhandler fremgangsmåden for fremsættelse af anmodning om steri-

lisation.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

består af en sproglig præcisering af kapitlets indhold. Ændringen foretages

alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at sikre en ens-

artet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 16

Det fremgår af § 110, at er den, som har fremsat anmodning om sterilisation

efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt

svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand

til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en

særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler

derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemåls-

lovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for

ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.

Det foreslås i

§ 110,

at henvisningen til

”samrådet”

ændres til

”Abortnæv-

net”, og at henvisningen til

”Samrådets”

ændres til

”Abortnævnets”,

og at

henvisningen til

”ankenævnet”

ændres til

”Abortankenævnet”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at Abortnævnet og Abortankenævnet samtidig oprettes

med lovforslaget. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre kon-

sekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 17

UDKAST

Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person

under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller

hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens

sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen

hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter an-

modning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en

særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i

værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan ind-

bringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og

værgen.

Det foreslås i

§ 111, 1. pkt.,

”der

ikke har indgået ægteskab,” udgår, og at

”er

den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet” ændres til

”der

har en psykisk lidelse eller en mental udviklingshæmning”.

Forslaget om, at sætningen vedrørende ægteskab udgår af bestemmelsen,

fremsættes på baggrund af, at det i medfør af ægteskabsloven ikke er muligt

for personer under 18 år at indgå ægteskab, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr.

969 af 26. juni 2020 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Den foreslåede

ændring foretages således med henblik på at sikre overensstemmelse i gæl-

dende ret.

Den foreslåede ændring, hvorefter omtalen af psykisk lidelse omformuleres,

vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring. Ændringen foretages alene

med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at sikre en konse-

kvent begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 18