LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om lovudkast / lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for fri abort, abort uden forældresamtykke m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

UDKAST

Ligestillingsudvalget 2024-25

LIU Alm.del - Bilag 6

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, fore-

tages følgende ændringer:

§ 56, stk. 1,

§ 189, stk. 1,

ændres »svangerskabsuge« til: »graviditets-

uge«.

§ 61, stk. 1,

ændres »svangerskabshygiejne« til: »hygiejne i forbindelse

med graviditet«.

§ 62, stk. 1,

ændres »svangerskabsforebyggende metoder« til: »gravidi-

tetsforebyggende metoder«.

Overskriften

til afsnit VII affattes således:

»Afsnit VII

Abort og fosterreduktion«.

Overskriften

til kapitel 25 affattes således:

»Kapitel 25

Betingelser for abort«.

§ 92

affattes således:

»§ 92.

En gravid, som anmoder om at afbryde sin graviditet, jf. § 100,

har ret til at få foretaget en abort uden tilladelse, hvis indgrebet foretages

inden udløbet af 18. graviditetsuge.«

§ 93

affattes således:

»§ 93.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid få afbrudt sin

graviditet uden tilladelse, hvis indgrebet foretages for at afværge fare for

den gravides liv eller for at undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske

eller psykiske helbred. Vurderingen af den gravides helbred foretages af en

speciallæge.«

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Orientering om lovudkast / lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for fri abort, abort uden forældresamtykke m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

§ 94

affattes således:

»§ 94.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid få tilladelse til

at få en abort, jf. dog stk. 2, hvis

1) der på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos

fosteret er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §

210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfører en væsent-

lig risiko for forringelse af den gravides fysiske eller psykiske hel-

bred,

4) den gravide ikke kan drage omsorg for barnet på forsvarlig måde

på grund af ung alder, væsentlig fysisk funktionsnedsættelse eller

generel og gennemgribende udviklingshæmning, eller

5) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville

medføre en alvorlig belastning af den gravide på grund af dennes

sociale forhold, herunder økonomiske, boligmæssige og familie-

mæssige forhold.

Stk. 2.

Hvis fosteret på baggrund af en lægefaglig vurdering må antages

at være levedygtigt, kan tilladelse til abort kun gives, hvis betingelserne for

abort efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt.«

§ 95, stk. 1 og 3, og § 107, stk. 1, nr. 1,

ændres »legemlig eller sjælelig

lidelse« til: »fysisk eller psykisk lidelse«.

10.

§ 95, stk. 1, § 96, og § 106, stk. 1,

ændres »legemlige eller sjælelige

helbred« til: »fysiske eller psykiske helbred«.

11.

§ 95, stk. 1 og 2, og § 96

ændres »12. svangerskabsuge« til: »18. gra-

viditetsuge«.

12.

§ 101

affattes således:

»§ 101.

Abort efter udløbet af 18. graviditetsuge og fosterreduktion må

kun foretages af speciallæger i gynækologi og obstetrik på de regionale sy-

gehuse.«

13.

§ 102, § 103 og § 244

ændres »svangerskabsafbrydelse« til: »abort«.

14.

§ 104, stk. 2, og § 107, stk. 1, nr. 2,

ændres »legemlig« til: »fysisk«.

15.

§ 106, stk. 1,

indsættes før »livmoder«: »en«.

UDKAST

16.

§ 106, stk. 1, § 107, stk. 2, og i § 269, stk. 1-3,

ændres »svangerskab«

til: »graviditet«.

17.

§ 107, stk. 1, nr. 2,

ændres »sindssygdom eller anden sjælelig lidelse«

til: »svær psykisk lidelse«.

18.

§ 107, stk. 1, nr. 3,

ændres »et fremtidigt svangerskab« til: »en fremti-

dig graviditet«.

19.

§ 110, 1. pkt.,

ændres »sindssygdom« til: »svær psykisk lidelse«.

20.

Overskriften

til kapitel 75 affattes således:

»Kapitel 75

Abort og fosterreduktion«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

Indledning

Ændring af ugegrænsen for den fri abort

Gældende ret

Retten til svangerskabsafbrydelse

Betingelser for svangerskabsafbrydelse efter udgangen af 12.

svangerskabsuge

Fare for forringelse af den gravides helbred

Graviditet som følge af omstændigheder nævnt i straffelo-

vens kapitel 23 og 24

Manglende evne til at drage omsorg for barnet

Ung alder eller umodenhed

Sociale forhold

Fare for at barnet vil få en alvorlig lidelse

Levedygtighed

Fosterreduktion

Sterilisation

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Helbredsmæssige risici for den gravide

Fosterdiagnostiske undersøgelser

Margin op til levedygtighedskriteriet

Det Etiske Råds udtalelse om provokeret abort fra september

2023

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.2.4.

2.1.2.5.

2.1.2.6.

2.1.3.

2.1.4.

2.1.5.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

UDKAST

2.2.5.

2.2.6.

2.2.7.

2.2.8.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.2.1.

2.3.2.2.

2.3.2.3.

2.3.2.4.

2.3.2.5.

2.3.3.

2.3.4.

2.3.5.

Erfaringer fra Sverige

Statistik fra tidligere år

Fosterreduktion

Sterilisation

Den foreslåede ordning

Ugegrænsen for retten til den fri abort

Betingelser for abort efter grænsen for den fri abort

Genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret

Strafbare forhold

Den gravides helbredsmæssige forhold

Manglende evne for at drage omsorg for barnet

Sociale forhold

Abort efter fosteret må antages at være levedygtigt

Fosterreduktion

Sterilisation

Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for FN´s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Lovforslagets overholdelse af principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

6.1.

UDKAST

10.

11.

12.

13.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf. lov nr. 350 af 13.

juni 1973 om svangerskabsafbrydelse, hvorefter det blev muligt for gravide

at få foretaget en abort inden udløbet af 12. graviditetsuge, uden at dette

forinden krævede tilladelse. Det betød, at den gravide fik ret til at få foreta-

get en abort, uden at den gravide behøvede at fortælle om årsagen til ønsket

om aborten og uden særlig tilladelse.

Ugegrænsen for den fri abort blev i 1973 fastsat på baggrund af den medi-

cinske udvikling, som eksisterede på daværende tidspunkt, hvorefter en

abort efter 12. graviditetsuge var forbundet med øget helbredsmæssige risici

for den gravide.

I dag er det sikkert for gravide at få foretaget en abort - også efter 12. gravi-

ditetsuge. Samtidig er der sket en betydelig udvikling i de fosterdiagnostiske

undersøgelser, som i dag tilbydes alle gravide for at opnå viden om gravidi-

teten og fosterets tilstand.

Formålet med lovforslaget er at udmønte den politiske aftale indgået den 3.

maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

om at styrke retten til den fri abort. Med aftalen er partierne enige om at

hæve ugegrænsen for den fri abort til 18. graviditetsuge og at modernisere

og forbedre betingelserne for tilladelse til abort og fosterreduktion efter uge-

grænsen for den fri abort.

Med aftalen vil aftalepartierne bl.a. sikre, at grænsen for den fri abort er

tidssvarende og i overensstemmelse med samfundsudviklingen. Herudover

ønsker aftalepartierne, at reglerne i højere grad tager højde for den gravides

selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag.

Aftalepartierne er yderligere enige om, at betingelserne for abort efter uge-

grænsen for den fri abort skal være nutidige i forhold til blandt andet sprog-

brug. Reglerne for tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge

skal herudover beskrives på en sådan måde, at de er gennemsigtige for både

ansøgeren og myndighedsudøveren med henblik på at øge retssikkerheden.

I anledningen af 50-året for retten til den fri abort i Danmark udkom Det

Etiske Råd den 26. september 2023 med rapporten:

Provokeret abort, hvor

skal grænsen gå?

Et flertal bestående af 9 ud af 17 af rådets medlemmer

anbefalede, at grænsen for den fri abort flyttes fra 12. til 18. graviditetsuge.

Samtlige af medlemmerne anbefalede desuden, at unge personer på 15-17

år bør kunne anmode om en abort uden forældremyndighedsindehaverens

UDKAST

samtykke. Endelig anbefalede samtlige medlemmer i rådet, at grundlaget

for de regionale abortsamråds virke bør blive taget op til gennemsyn.

Med lovforslaget får gravide en øget ret til selvbestemmelse, herunder til

selv at beslutte, om de ønsker en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge,

uden at de skal anmode om tilladelse til at få foretaget en abort hos en myn-

dighed.

Gravide, som ønsker at få foretaget en abort efter udgangen af 18. gravidi-

tetsuge, vil fortsat skulle søge tilladelse hertil, men med den foreslåede lov-

ændring vil de eksisterende betingelser for tilladelse til abort efter udgangen

af 18. graviditetsuge blive moderniseret og forbedret.

Yderlige vil det med lovforslaget blive præciseret, at den gravide kan få fo-

retaget en abort uden tilladelse også efter ugegrænsen for den fri abort, hvis

indgrebet, på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering, foretages for at af-

værge fare for den gravides liv eller for at undgå en alvorlig forringelse af

den gravides fysiske eller psykiske helbred.

Det bemærkes, at der med lovforslaget også foreslås enkelte konsekvensæn-

dringer i sundhedslovens bestemmelser om henholdsvis sterilisation, foster-

reduktion, transplantation og svangerskabsforebyggelse af hensyn til at

sikre en konsekvent og ensartet begrebsanvendelse i loven.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag

til ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

2. Ændring af ugegrænsen for den fri abort

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retten til svangerskabsafbrydelse

Det følger af § 92 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. sep-

tember 2024, at en gravid uden tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis

indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gra-

vide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svanger-

skabsafbrydelse.

Ved udløbet af 12. svangerskabsuge forstås 11 uger og 6 dage.

Efter § 100, stk. 1, gælder det, at anmodning om svangerskabsafbrydelse

eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.

UDKAST

I praksis kan anmodningen fremsættes over for den gravides egen praktise-

rende læge, gynækolog eller på en gynækologisk afdeling på et sygehus.

Det gælder efter § 100, stk. 4, at hvis lægen skønner, at betingelserne for

svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller

§ 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin ud-

talelse for regionsrådet.

I praksis sker vurderingen af, om 12. svangerskabsuge er overskredet, ud fra

en samlet vurdering af den gravides oplysninger og et lægefagligt skøn på

grundlag af en gynækologisk undersøgelse og som udgangspunkt en ultra-

lydsskanning, som foretages af en speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Vurderingen af, hvor fremskredent svangerskabet er, sker ud fra de til en-

hver tid gældende faglige retningslinjer.

Det følger af § 93, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid

uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødven-

digt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af

dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller

ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det følger af § 101, at svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svanger-

skabsuge og fosterreduktion kun må foretages af læger på regionale syge-

huse.

Yderligere følger det af § 102, at læger, sygeplejersker, jordemødre, syge-

hjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres

etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabs-

afbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Til-

svarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte

erhverv.

2.1.2. Betingelser for svangerskabsafbrydelse efter udgangen af 12. svan-

gerskabsuge

Det fremgår af § 94, stk. 1, at en gravid kan få tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge, hvis

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for

forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende eller

truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller

som følge af dennes øvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §

210 eller §§ 216-224,

UDKAST

3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse

eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjæ-

lelig lidelse,

4) den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag be-

gavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde,

5) den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden

formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville

medføre en alvorlig belastning af den gravide, som ikke kan afvær-

ges på anden måde, således at det af hensyn til den gravide, til op-

retholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må

anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages

hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i

øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbreds-

mæssige forhold.

Det fremgår af § 94, stk. 2, at tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun må

gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt,

at det findes berettiget at udsætte den gravide for den forøgede helbreds-

mæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Det fremgår af § 94, stk. 3, at når fosteret må antages at være levedygtigt,

kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3,

nævnte omstændigheder, med afgørende vægt taler derfor. Dette medfører,

at der kun kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter fosteret må

antages at være levedygtigt, hvis der er fare for, at barnet på grund af arve-

lige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvor-

lig legemlig eller sjælelig lidelse.

Det fremgår desuden af § 93, at gravide kan få foretaget en svangerskabsaf-

brydelse uden tilladelse, såfremt en svangerskabsafbrydelse er nødvendig

for at afværge fare for den gravides liv eller for en alvorlig forringelse af

dennes legemlige eller sjælelige helbred.

2.1.2.1 Fare for forringelse af den gravides helbred

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 1, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis svangerskabet, føds-

len eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af den gravides

helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig syg-

dom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige livsforhold.

I praksis lægges der efter denne bestemmelse vægt på den gravides helbreds-

mæssige forhold.

UDKAST

En tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter denne bestemmelse vil som

udgangspunkt kræve en speciallægeerklæring, som upartisk, fagligt og fyl-

destgørende beskriver den gravides helbredsmæssige forhold. Dette gælder

uanset, om det er den gravides fysiske eller psykiske helbred, som er grun-

den til den gravides ønske om at få foretaget en svangerskabsafbrydelse.

Hvis anmodningen om svangerskabsafbrydelse begrundes i den gravides

psykiske sygdom, kræver tilladelse i praksis, at der udarbejdes en psykia-

trisk speciallægeerklæring. I et sådant tilfælde skal det ud fra speciallæge-

erklæringen findes velbegrundet, at svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet vil medføre en fare for forringelse af den gravides psykiske hel-

bred.

Hvis den gravide på tidspunktet for anmodningen om svangerskabsafbry-

delse ikke aktuelt befinder sig i en svær psykisk tilstand, vil betingelsen ty-

pisk ikke være opfyldt.

Hvis anmodningen om svangerskabsafbrydelse begrundes i fysisk sygdom,

udarbejdes der en speciallægeerklæring vedrørende den gravides fysiske

helbred. I et sådant tilfælde skal det ud fra speciallægeerklæringen findes

velbegrundet, at svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet vil med-

føre en fare for forringelse af den gravides fysiske helbred.

2.1.2.2. Graviditet som følge af omstændigheder som nævnt i straffelovens

kapitel 23 og 24

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 2, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis graviditeten skyldes

omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224.

Straffelovens § 210 og §§ 216-224 angår forbrydelser i familieforhold og

seksualforbrydelser. Bestemmelserne omfatter blandt andet et forbud mod

samleje med en slægtning i nedstigende linje, jf. § 210, stk. 1, forbud mod

samleje med en person, der ikke har samtykket heri (voldtægt), jf. § 216,

forbud mod at skaffe sig samleje ved udnyttelse af en persons sindssygdom

eller mentale retardering, jf. § 218, samt et forbud mod samleje med et barn

under 15 år, jf. § 222.

I praksis stilles der ikke beviskrav for, at graviditeten er en følge af omstæn-

digheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224. Dette vil sige,

at der ikke kræves objektive beviser, eller stilles krav om, at den gravide

eksempelvis har anmeldt forholdet til politiet.

UDKAST

I praksis tillægges den gravides eget udsagn vægt, herunder om det ud fra

beskrivelsen virker tilstrækkeligt sandsynliggjort, at graviditeten er en følge

af omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224.

Såfremt den gravides beskrivelse samlet set vurderes som troværdig, lægges

dennes udsagn til grund. De relevante omstændigheder skal være sandsyn-

liggjort ud fra sagens oplysninger i øvrigt.

I praksis gives der tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis graviditeten

skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens bestemmelser om incest,

voldtægt og samleje med mindreårige, indtil fosteret må antages at være le-

vedygtigt. Dette medfører, at der i praksis er en videre adgang til svanger-

skabsafbrydelse efter betingelsen i § 94, stk. 1, nr. 2, end der er for de øvrige

betingelser i § 94 vedrørende den gravides forhold, idet graviditetens længde

ikke tillægges samme betydning, så længe fosteret må antages ikke at være

levedygtigt.

Ydermere følger det af praksis, at en gravid, der er under 15 år, vil opnå en

tilladelse til svangerskabsafbrydelse, indtil tidspunktet hvor fosteret må an-

tages at være levedygtigt, idet graviditeten i disse tilfælde vil skyldes om-

stændigheder som nævnt i straffelovens § 222.

2.1.2.3. Manglende evne til at drage omsorg for barnet

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 4, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis den gravide på grund

af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage

omsorg for barnet på forsvarlig måde.

I praksis anvendes bestemmelsen hovedsageligt i tilfælde, hvor anmodnin-

gen fremsættes på baggrund af den gravides psykiske lidelse, og i mindre

udstrækning i situationer angående den gravides fysiske lidelser.

Særligt lægges der vægt på den gravides evne til at drage omsorg for et barn

på baggrund af en lægefaglig vurdering af dennes mentale helbred.

I praksis kræver en tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter denne bestem-

melse, at der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring, der vurderer,

at den gravide ikke kan tage vare på et barn, hvis svangerskabet fuldbyrdes.

Der skal ikke være tale om en ganske forbigående tilstand, som eventuelt

ophører eller forbedres med svangerskabets ophør, idet bestemmelsen sigter

på den gravides evne til at drage omsorg for barnet efter en eventuel fødsel.

UDKAST

Omfattet af bestemmelsen kan blandt andet være situationer, hvor den gra-

vide er mentalt retarderet eller i øvrigt har en udtalt mental udviklingshæm-

ning, som medfører, at denne ikke er i stand til at tage vare på et barn.

For så vidt angår tilfælde, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den

gravides fysiske tilstand, skal den gravides psykiske tilstand være så udtalt,

at det vurderes, at denne ikke kan tage vare på et barn på forsvarlig vis.

2.1.2.4. Ung alder eller umodenhed

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 5, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis den gravide på grund

af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for bar-

net.

I praksis lægges der ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til svan-

gerskabsafbrydelse efter grænsen for den fri abort efter nr. 5, blandt andet

vægt på indholdet af en psykiatrisk speciallægeerklæring. På den baggrund

vurderes det, om den gravide er mentalt umoden i en sådan udstrækning, at

det vurderes, at denne ikke kan tage vare på et barn.

I praksis forstås umodenhed i relation til den gravides psykiske tilstand og

ikke blot som aldersbetinget umodenhed. Hvis der i forbindelse med sagens

oplysning mistænkes umodenhed hos den gravide, udarbejdes en psykiatrisk

speciallægeerklæring.

I praksis behandles sager, hvor den gravide er 15-16 år, ofte efter § 94, stk.

1, nr. 5 og 6. Abortankenævnet, som behandler klager over de afgørelser,

der træffes i de regionale abortsamråd, har en praksis for at give gravide på

15-16 år tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter nr. 5 henset til deres al-

der. Dette er imidlertid under forudsætning af, at fosteret ikke må antages at

være levedygtigt, jf. pkt. 2.3.3.

Ansøgninger fra gravide over 16 år behandles ikke efter denne bestemmelse,

men vil i tilfælde af, at der anmodes om svangerskabsafbrydelse på grund

af den gravides sociale forhold, kunne blive behandlet efter § 94, stk. 1, nr.

6, jf. pkt. 2.3.2.5.

I praksis lægges der desuden vægt på den støtte, som den unge gravide kan

forvente at modtage, eksempelvis fra sin egen eller barnefaderens familie,

hvis svangerskabet gennemføres. Dette søges belyst i den gravides sociale

journal.

UDKAST

I de sager, hvor der søges tilladelse til abort efter 12. svangerskabsuge, og

den gravide er under 18 år, tages der i praksis særligt hensyn til den mindre-

årige gravide.

I praksis kan der desuden indhentes oplysninger fra eksempelvis Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en funktion i kommunen, som

undersøger og vurderer, om børn har behov for støtte i skolen eller instituti-

onen, for at belyse den gravides psykiske tilstand.

En tilladelse til svangerskabsafbrydelse på baggrund af den gravides unge

alder eller umodenhed forudsætter en vurdering af den aktuelle situation og

ikke den gravides potentiale nogle år frem. Dette indebærer, at vurderingen

ikke angår, om den gravide på sigt må antages at kunne tage vare på et barn.

2.1.2.5. Sociale forhold

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 6, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis svangerskabet, føds-

len eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belast-

ning af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde. Således at det

er af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen

for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes.

Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og person-

lige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og hel-

bredsmæssige forhold.

I praksis bliver der i sager, hvor der anmodes om svangerskabsafbrydelse

efter udløbet af ugegrænsen for den fri abort på såkaldt social indikation,

lagt vægt på, om den gravide generelt har stabile sociale, økonomiske og

boligmæssige forhold, samt om den gravide har et godt netværk og fremstår

velfungerende og rask. Det vurderes, om den gravide samlet set har stabile

forhold, herunder en stabil opvækst, et godt netværk, et fast arbejde og en

sund økonomi.

Ydermere vurderes det, om omsorgen for barnet vil medføre en alvorlig be-

lastning, som ikke kan afværges på anden måde, og at det af hensyn til den

gravide, til opretholdelse af hjemmet og omsorgen for familiens eventuelle

øvrige børn er påkrævet, at svangerskabet afbrydes.

Oplysningerne, som lægges til grund ved anmodning om svangerskabsaf-

brydelse efter § 94, stk. 1, nr. 6, tilvejebringes under samtaler med den gra-

vide. I praksis stilles der ingen dokumentationskrav, og sagens oplysninger

består således hovedsageligt af den gravides egne oplysninger om sin situa-

tion. På baggrund af samtaler med den gravide udarbejder regionen en social

UDKAST

rapport, hvor alle den gravides oplysninger vil fremgå, herunder oplysninger

om dennes opvækst, uddannelse, netværk, bolig, økonomi og forhold til bar-

nefaderen. Den gravides tilknytning til arbejdsmarkedet, dennes indtjening

samt personlige netværk kan også indgå i vurderingen.

Vurdering af, hvorvidt der kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse,

vil blive truffet på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger.

Der er ikke særlige betingelser for den gravides boligmæssige, økonomiske,

sociale eller helbredsmæssige forhold. Dette medfører, at der ikke er en fast

grænse for eksempelvis, hvor stor den gravides bolig skal være, hvilken ind-

komst husstanden skal have, eller hvor mange børn den gravide i forvejen

skal have for, at der kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse.

Der lægges i praksis vægt på, om den gravide allerede har mindreårige børn,

og om et barn mere må antages at besværliggøre eller forværre en i forvejen

presset hverdag for den gravide, og at endnu et barn vurderes at kunne for-

værre den gravides øvrige børns situation.

2.1.2.6. Fare for at barnet vil få en alvorlig lidelse

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 3, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis der er fare for, at bar-

net på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertil-

standen vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

I praksis bliver der i sager, hvor der anmodes om svangerskabsafbrydelse

på fostermedicinsk indikation, lagt vægt på fosterets tilstand og prognose.

Det vurderes i det konkrete tilfælde, om de konstaterede fund har karakter

af en alvorlig legemlig og sjælelig lidelse, der med afgørende vægt taler for

svangerskabsafbrydelse.

Der vil i afgørelsen blive lagt vægt på, om der er tale om en permanent eller

langvarig tilstand hos fosteret, eller om man ved ét eller flere indgreb efter

fødslen vil kunne afhjælpe barnets gener. Der vil blive foretaget en vurde-

ring af, hvor meget barnet vil skulle gennemgå, herunder hvor mange ope-

rationer det vil skulle udsættes for, hvor risikofyldte operationerne vil være,

samt hvor stor en chance der er for, at operationerne vil være succesfulde,

herunder hvilket liv barnet vil have i udsigt.

Begrebet fare fortolkes i praksis således, at der på baggrund af en individuel

og konkret vurdering skal være en vis sandsynlighed for, at fosteret har en

misdannelse eller genfejl. Forud for vurderingen vil der blive foretaget fo-

sterdiagnostiske undersøgelser, der kan bestyrke eller afkræfte en eventuel

UDKAST

mistanke om misdannelse eller genfejl hos fosteret. Hvis der skal gives til-

ladelse til svangerskabsafbrydelse, skal lidelsen ud fra en lægefaglig vurde-

ring betragtes som alvorlig.

2.1.3. Levedygtighed

Det følger af § 94, stk. 3, at hvis fosteret må antages at være levedygtigt,

kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3,

nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det, jf. pkt. 2.1.2.6.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse, efter fosteret må antages at være le-

vedygtigt, kan kun gives, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige

anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig

legemlig eller sjælelig lidelse, og disse omstændigheder med afgørende

vægt taler for, at der foretages svangerskabsafbrydelse, jf. § 94, stk. 1, nr. 3.

I praksis for afgørelser truffet efter § 94, stk. 3, anses et foster som udgangs-

punkt for at være levedygtigt efter udløbet af 22 fulde svangerskabsuger

(22+0). Vurdering af levedygtighed forudsætter imidlertid en individuel og

konkret lægefaglig vurdering af det enkelte foster.

Eksempelvis vil et foster, der lider af en meget alvorlig sygdom, som er

uforenelig med liv, ikke anses for levedygtigt uden for livmoderen. I et så-

dant tilfælde skal afgørelsen træffes på baggrund af betingelserne i § 94, stk.

1, nr. 3, og ikke efter § 94, stk. 3.

Såfremt det pågældende foster på baggrund af en individuel og konkret læ-

gefaglig vurdering ikke kan anses for at være levedygtigt, skal anmodningen

om svangerskabsafbrydelse vurderes efter de betingelser, der følger af § 94,

stk. 1, nr. 3, og situationen vil dermed ikke være omfattet af det skærpede

krav i § 94, stk. 3.

I henhold til § 94, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvor fosteret må antages at være levedygtigt, såfremt betingelsen i §

94, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, jf. pkt. 2.1.2.6.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lov om svangerskabsafbrydelse, at

afgørelsen skal træffes på baggrund af en samlet afvejning af modstående

hensyn. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse kan herefter kun gives i til-

fælde af invaliderende misdannelser m.v. hos fosteret, hvor afgørende hen-

syn taler for ikke at tvinge den gravide til at gennemføre svangerskabet.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lov om svangerskabsafbrydelse,

at det afgørende bør være, om der er en realistisk udsigt til, at fosteret ville

UDKAST

kunne overleve i hvert fald i nogle uger, såfremt det, på tidspunktet for ind-

grebet, kom til verden ved en naturlig fødsel. I så fald bør fosteret anses som

levedygtigt, og situationen vil være omfattet af den skærpede adgang til til-

ladelse til svangerskabsafbrydelse.

I praksis gives der alene tilladelse til svangerskabsafbrydelse på et tidspunkt,

hvor fosteret må antages at være levedygtigt, hvis der er tale om en sikker

dødelig (letal) tilstand hos fosteret. Her antages det, at fosteret vil afgå ved

døden inden for en kortere periode efter fødslen, for at kunne give tilladelse

til svangerskabsafbrydelse. Abortankenævnet fortolker i praksis § 94, stk. 3,

således, at hvis fosteret har udsigt til at kunne overleve længere end en kor-

tere periode, vil der efter praksis ikke kunne gives tilladelse til svanger-

skabsafbrydelse, selvom der er tale om et meget alvorligt beskadiget foster

med svære, varige skader.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at den gravide kan få

foretaget en svangerskabsafbrydelse uden tilladelse, såfremt en svanger-

skabsafbrydelse er nødvendig for at afværge fare for den gravides liv eller

for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, jf. §

93.

2.1.4. Fosterreduktion

Det gælder efter sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med

flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis

indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt

formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at

et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige

eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for

den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet. Vurderingen af, om disse risici er til stede, fore-

tages af en af sygehusets speciallæger i gynækologi og obstetrik.

Det gælder desuden efter § 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet,

kan en gravid få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige om-

stændigheder, jf. betingelserne i stk. 1.

Yderligere følger det af § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet,

kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er

nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse

af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller

ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

UDKAST

I de tilfælde, hvor det er selve antallet af fostre, der begrunder en fosterre-

duktion, er det den behandlende læge, der vurderer, om betingelserne er op-

fyldt. Kun hvis indgrebet foretages efter udløbet af 12. svangerskabsuge,

kræves der en tilladelse.

I de tilfælde, hvor fosterreduktionen er begrundet med misdannelser ved fo-

steret, kræver det tilladelse, uanset om indgrebet sker før eller efter udløbet

af 12. svangerskabsuge. Dette skyldes, at der her skal foretages en individuel

og konkret vurdering af, hvor alvorlig en medfødt lidelse eller risiko herfor

er, for at kunne begrunde fosterreduktion. Det er en tilsvarende vurdering

som foretages i sager om anmodning om tilladelse til svangerskabsafbry-

delse efter udløbet af 12. svangerskabsuge på grund af misdannelser ved

fostret.

2.1.5. Sterilisation

Det gælder efter sundhedslovens § 104, stk. 1, at bestemmelserne i lovens

afsnit VIII vedrørende kastration og sterilisation anvendes på indgreb, hvor-

ved kønskirtlerne fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af

funktion (kastration), og på andre indgreb, der varigt ophæver forplant-

ningsevnen (sterilisation). Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at ind-

greb og behandlinger for at helbrede legemlig sygdom ikke omfattes af reg-

lerne i afsnit VIII.

Det gælder efter § 105, stk. 1, at enhver, der er fyldt 18 år, uden tilladelse

kan blive steriliseret. Sterilisation af personer mellem 18 og 25 år må først

foretages 6 måneder efter, at et tilbud om behandling er givet, jf. dog § 106.

Den behandlende læge kan beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens

udløb, jf. 2. pkt., hvor særlige hensyn taler herfor, jf. §§ 106 og 107.

Efter § 106, stk. 1, følger det, at en person med livmoder kan steriliseres,

hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for per-

sonens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller

sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er

lægefagligt begrundet.

Det følger videre af § 107, stk. 1, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106

ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis

1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle

eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvor-

lig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at

forebygge fødsler,

UDKAST

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sinds-

sygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karak-

terafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage om-

sorg for børn på forsvarlig måde,

3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes

ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svanger-

skab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med

væsentlige beskadigelser eller

4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det på-

krævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til fami-

liens helbredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt

antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at flere

børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem for-

ringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af den-

nes arbejdsbyrde eller på anden måde.

Det gælder efter § 107, stk. 2, at ved afgørelsen af, om sterilisation kan til-

lades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterili-

sationen, kan antages at være af varig karakter. Der skal desuden lægges

vægt på, om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde.

2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den 3. maj 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Al-

ternativet en politisk aftale om at styrke retten til den fri abort.

Ifølge aftalen er aftaleparterne enige om at hæve ugegrænsen for den fri

abort fra 12. til 18. graviditetsuge og modernisere samt forbedre betingel-

serne for tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at sikre, at grænsen for den fri abort er

tidssvarende og i overensstemmelse med samfundsudviklingen, samt at reg-

lerne i højere grad tager højde for den gravides selvbestemmelse på et sund-

hedsfagligt oplyst grundlag.

Aftalepartierne fremhæver i aftalen, at ugegrænsen for den fri abort skal af-

spejle det faktum, at kvinder er i stand til at træffe beslutninger om deres

egen krop og deres eget liv, og at de fremover derfor skal have selvbestem-

melse i beslutningen om, hvorvidt de skal gennemføre en graviditet indtil

udgangen af 18. graviditetsuge.

UDKAST

Ministeriet finder det relevant, at der anvendes mere nutidige begreber i lov-

givningen, hvorfor eksempelvis begrebet svangerskabsafbrydelse med lov-

forslaget ændres til abort. Det bemærkes, at ved anvendelse af begrebet

abort i lovforslaget, forstås provokeret abort, medmindre andet er anført.

2.2.1. Helbredsmæssige risici for den gravide

Den nuværende abortgrænse på 12. graviditetsuge blev fastsat i 1973, blandt

andet på baggrund af de helbredsmæssige risici, som et abortindgreb på da-

værende tidspunkt udgjorde for den gravide.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nuværende ugegrænse,

som bl.a. er fastsat under hensyn til, at den gravide ikke skal udsættes for

unødvendige helbredsmæssige risici, er utidssvarende.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan den nuværende abortgrænse på 12. gravidi-

tetsuge ikke begrundes sundhedsfagligt, idet en abort betragtes som et sik-

kert indgreb, uanset om aborten foretages medicinsk eller kirurgisk, og uan-

set på hvilket tidspunkt i graviditeten, som indgrebet foretages.

Der er i Abortankenævnets nyere praksis ikke tilfælde, hvor man af hel-

bredsmæssige årsager hos den gravide med henvisning til § 94, stk. 2, har

afvist at give tilladelse til senabort.

Såfremt det på sygehuset vurderes, at indgrebet vil medføre en uforholds-

mæssig stor risiko for den gravide, har de ansvarlige sundhedspersoner i

medfør af sundhedslovens § 16 en forpligtelse til at oplyse den gravide om

de helbredsmæssige risici, der er forbundet med indgrebet, således at den

gravide kan træffe sin beslutning på et oplyst grundlag.

Hvis den gravide på trods af oplysninger om indgrebets uforholdsmæssigt

store helbredsmæssige risici fortsat ønsker en abort, har sundhedsperso-

nerne mulighed for at nægte at medvirke til indgrebet. Dette følger både af

sundhedslovens § 102 og det almindelige princip om udførelse af lægeger-

ningen i overensstemmelse med god og samvittighedsfuld praksis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på den baggrund, at der ikke læn-

gere er en sundhedsfaglig begrundelse for at fastholde grænsen for den fri

abort på udløbet af 12. graviditetsuge, da indgrebet ikke er forbundet med

helbredsmæssige risici for den gravide.

Ministeriet er imidlertid opmærksom på, at der i det enkelte tilfælde kan

være konkrete omstændigheder, som gør, at et abortindgreb vil medføre en

væsentlig helbredsmæssig risiko for den gravide.

UDKAST

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der i lighed med anden behand-

ling i sundhedsvæsenet ikke foretages en abort i tilfælde af eventuel kontra-

indikation for at udføre indgrebet, herunder eventuel kontraindikation for

ordination af et lægemiddel.

2.2.2. Fosterdiagnostiske undersøgelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at gravide får

mulighed for at handle på baggrund af den viden, de får gennem fosterdiag-

nostiske undersøgelser, som tilbydes i sundhedsvæsenet.

Ministeriet bemærker, at udviklingen i de fosterdiagnostiske tilbud og tek-

nologier, som er sket siden indførelsen af den gældende grænse for den fri

abort på 12. graviditetsuge, medfører, at den nuværende grænse begrænser

kvinders frie og informerede reproduktive valg.

Gravide modtager ved den første graviditetskonsultation hos en praktise-

rende læge information om tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser.

Det generelle fosterdiagnostiske tilbud inkluderer undersøgelser i 1. og 2.

trimester af graviditeten. Undersøgelserne er frivillige.

Formålet med tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser er at give den

gravide og dennes eventuelle partner mulighed for at træffe et informeret

valg baseret på viden om graviditeten og fosterets tilstand.

Undersøgelsen i 1. trimester indebærer en ultralydsscanning, som bliver fo-

retaget i 12.-15. graviditetsuge. Formålet med 1. trimesterskanningen er at

bekræfte, at fosteret er levende, undersøge om der er mere end ét foster i den

gravides livmoder, fastsætte terminsdatoen, undersøge for de alvorlige mis-

dannelser af fosteret, som kan konstateres tidligt i graviditeten, samt at til-

byde den gravide at undersøge sandsynligheden for, at fosteret har en kro-

mosomafvigelse.

De fleste resultater fra 1. trimesterskanningen og eventuelle opfølgende fo-

sterdiagnostiske undersøgelser vil ofte foreligge efter den nuværende uge-

grænse for den fri abort, mens langt de fleste svar på eventuelt supplerende

genetiske undersøgelser, eksempelvis ved fund af kromosomafvigelse eller

misdannelser hos fosteret, vil foreligge før udgangen af 18. graviditetsuge.

Undersøgelsen i 2. trimester indebærer også en ultralydsskanning og foreta-

ges i 19-20. graviditetsuge. Formålet med 2. trimesterskanningen er at un-

dersøge fosterets vækst, at bestemme moderkagens placering, og at under-

søge for misdannelser, der, grundet fosterets biologiske udvikling, påvises

bedst på dette tidspunkt.

UDKAST

Hvis der ved ultralydsskanningerne i 1. eller 2. trimester findes misdannel-

ser eller andre alvorlige fund, som kan tyde på eksempelvis kromosomafvi-

gelse hos fosteret, eller hvis der er kendte alvorlige sygdomme i familien,

kan der tilbydes supplerende undersøgelser. Fælles for de supplerende un-

dersøgelser er, at de ofte har længere svartider grundet deres kompleksitet.

På baggrund af ovenstående finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en

abortgrænse, som er fastsat til udgangen af 18. graviditetsuge, vil under-

støtte gravides mulighed for at handle på baggrund af resultaterne af de fo-

sterdiagnostiske undersøgelser, uden at skulle anmode om tilladelse til

abort. Samtidig vil grænsen have en tilstrækkelig margin op til levedygtig-

hedskriteriet, jf. pkt. 2.13.

Ministeriet er opmærksom på, at der også foreligger svar på fosterdiagno-

stiske undersøgelser efter 18. graviditetsuge ved 2. trimesterskanningen. Det

er imidlertid ministeriets opfattelse, at der ved en graviditet, som overskrider

18. graviditetsuge, er et større behov for at inddrage andre hensyn i vurde-

ringen af, om der bør gives tilladelse til en abort.

Ét af disse hensyn er, at der vil være en stigende risiko for, at fosteret vil

udvise livstegn, desto mere fremskreden graviditeten er. Dette kan medføre

et ubehag i forbindelse med aborten for både den gravide, dennes eventuelle

partner samt for sundhedspersonalet. Det bemærkes i denne forbindelse, at

livstegn ikke er ensbetydende med, at fosteret vil være levedygtigt uden for

livmoderen.

Derudover kan der være gravide, som på dette fremskredne tidspunkt i gra-

viditeten, kan have et ønske om at modtage støtte i forbindelse med, at denne

skal træffe beslutningen om, hvorvidt graviditeten skal afbrydes eller gen-

nemføres. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at den gravide skal anmode

om tilladelse til at få foretaget en abort, således at den gravide ikke står alene

med beslutningen.

Der ses over en lang årrække en klar tendens til, at de fleste, som anmoder

om tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge, fremsætter anmodningen før

18. graviditetsuge. Dette tyder på, at gravide træffer beslutningen om at få

foretaget en abort tidligt i graviditeten, og at der derfor ikke er samme behov

for, at grænsen hæves til senere end 18. graviditetsuge.

2.2.3. Margin op til levedygtighedskriteriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det vigtigt, at der er en margin

mellem grænsen for den fri abort og det tidspunkt, hvor et foster må antages

at være levedygtigt (levedygtighedskriteriet).

UDKAST

Dette skyldes, at levedygtighedskriteriet efter ministeriets opfattelse er et

afgørende kriterie i forbindelse med abort på et så fremskredent tidspunkt i

graviditeten, at fosteret må antages at være levedygtig.

Det er ikke muligt at fastsætte en bestemt ugegrænse for, hvornår et foster

må antages at være levedygtigt. Vurderingen af levedygtighed sker i forhold

til det enkelte foster. Det afgørende er i den forbindelse, om der er en reali-

stisk udsigt til, at fosteret vil kunne overleve i minimum nogle uger, hvis det

på tidspunktet for det påtænkte indgreb kommer til verden ved en naturlig

fødsel.

I praksis er et fosters levedygtighed afhængig af en lang række forhold. Gra-

viditetslængden er et væsentligt parameter, men også fosterets vægt samt

eventuelle sygdomme og misdannelser kan have betydning for vurderingen.

I perioden fra 2017-2021 blev der født 111 børn i 23. graviditetsuge. Heraf

viste 56 (51%) livstegn, og 9 (16% af de levendefødte) var i live fire uger

efter den oprindelige terminsdato. Sandsynligheden for, at et barn overlever

efter en fødsel i 22. graviditetsuge, er derfor lille.

Der kan være omstændigheder, som taler for, at en abort bør udføres på trods

af en fremskreden graviditet, og eventuelt også efter, at fosteret må antages

at være levedygtigt.

Ministeriet foreslår på denne baggrund, at der fortsat bør kunne gives tilla-

delse til abort, hvis der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig

sygdom. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er desuden af den opfattelse, at en gravid

bør kunne få sin graviditet afbrudt på baggrund af en lægefaglig vurdering

uden tilladelse, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes

liv eller undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psykiske hel-

bred, uanset hvor fremskredent graviditeten er. Dette er også i overensstem-

melse med gældende ret.

3.4. Det Etiske Råds rapport om provokeret abort fra september 2023

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Det Etiske Råd den 26.

september 2023 udkom med rapporten

Provokeret abort: Hvor skal græn-

sen gå?,

hvori et flertal på 9 rådsmedlemmer anbefaler, at grænsen for den

fri abort flyttes til udgangen af 18. graviditetsuge.

Det Etiske Råd lagde særligt vægt på, at en udvidelse af retten til fri abort

styrker kvinders selvbestemmelse, herunder at handle på baggrund af de fo-

sterdiagnostiske undersøgelser, som alle gravide tilbydes. En grænse på 18.

UDKAST

graviditetsuge vil øge den lige adgang til sundhed, ved at gøre det lige let

for alle danskere at få den adgang til abort, som ressourcestærke borgere har

haft mulighed for, ved eksempelvis at tage til udlandet og få foretaget en

abort.

Det Etiske Råd lagde også vægt på, at en abortgrænse ved 18. graviditetsuge

efterlader en betydelig margin til levedygtighedstidspunktet, som er om-

kring 22. graviditetsuge.

Et mindretal på 4 rådsmedlemmer anbefalede, at grænsen for den fri abort

blev ændret til 15. graviditetsuge, og yderligere 4 medlemmer anbefalede,

at grænsen ikke ændres fra den nuværende grænse (12. graviditetsuge).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Det Etiske Råds betragt-

ninger i forhold til de etiske aspekter forbundet med abort og finder argu-

menterne for fastsættelse af grænsen for den fri abort til 18. graviditetsuge

relevante.

2.2.5. Erfaringer fra Sverige

Ministeriet har indhentet data fra Sverige, som Danmark ofte sammenligner

sig med på sundhedsområdet, herunder på abortområdet.

I 1996 blev grænsen for den fri abort i Sverige hævet fra 12. til 18. gravidi-

tetsuge. Data viser, at der ikke er sket en stigning i antallet af udførte aborter

i Sverige siden ændringen af ugegrænsen. Abortindgrebene foretages heller

ikke på et senere tidspunkt i graviditeten end tidligere.

På baggrund af ovenstående forventer ministeriet ikke, at en højere abort-

grænse vil medføre, at der vil blive foretaget flere aborter i Danmark, hvis

ugegrænsen hæves til udgangen af 18. graviditetsuge. Samtidig forventes

det ikke, at en ændring af ugegrænsen vil medføre, at aborter vil blive fore-

taget senere i graviditeten, jf. pkt. 2.2.6

2.2.6. Statistik fra tidligere år

Generelt er der siden indførelsen af retten til den fri abort i Danmark i 1973

sket et fald i antallet af aborter. Statistik fra Sundhedsdatastyrelsen viser

herudover, at gravide generelt får foretaget en abort tidligt i graviditeten. De

seneste tal viser således, at 77 pct. af alle aborter i 2023 fandt sted før 8.

graviditetsuge. Til sammenligning var det i 2013 61 pct. af aborter, der fandt

sted før 8. graviditetsuge, og i 2003 var det 42 pct. Dermed fortsætter ud-

viklingen i retning af, at de fleste aborter bliver foretaget tidligt i gravidite-

ten.

UDKAST

På baggrund af ovenstående er det ministeriets forventning, at en højere uge-

grænse for den fri abort ikke vil medføre, at abortindgreb generelt vil blive

foretaget på et senere tidspunkt i graviditeten end hidtil.

Statistik fra Styrelsen for Patientklager viser desuden, at der i langt de fleste

sager gives tilladelse til abort op til 18. graviditetsuge. Det er derfor mini-

steriets forventning, at der ikke vil blive foretaget flere aborter i Danmark,

hvis ugegrænsen for den fri abort hæves til 18. graviditetsuge. Dette skyldes,

at de fleste, der i dag anmoder abortsamrådene og Abortankenævnet om til-

ladelse til at få foretaget en abort, får tilladelse til at få foretaget en abort

efter 12. graviditetsuge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer, at en ændring af abortgrænsen

til udgangen af 18. graviditetsuge vil medføre færre anmodninger om tilla-

delse til at få foretaget en abort efter grænsen for den fri abort.

2.2.7. Fosterreduktion

Det fremgår af den politiske aftale om at styrke retten til den fri abort, at

regeringen og aftalepartierne er enige om, at grænsen for den fri abort skal

hæves til 18. graviditetsuge.

Henset til, at der i sundhedslovens bestemmelser om fosterreduktion, jf. §§

95-96, anvendes den samme grænse for, hvornår en tilladelse til fosterre-

duktion er påkrævet, som der gælder for grænsen for den fri abort, finder

ministeriet, at grænsen for henholdsvis den fri abort og fosterreduktion uden

tilladelse bør være den samme.

De foreslåede bestemmelser udgør en konsekvensændring af henvisningen

til 12. svangerskabsuge, som herefter vil blive 18. graviditetsuge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at begrebsanvendelsen i sund-

hedsloven så vidt muligt bør være tidssvarende og konsekvent, og foreslår

således enkelte sproglige ændringer.

2.2.8. Sterilisation

Sundhedslovens regler om sterilisation, jf. §§ 105-107, angår indgreb som

foretages for at forhindre graviditet. Der er således et sammenfald i begrebs-

anvendelsen mellem bestemmelser om abort og fosterreduktion, hvor en

graviditet afbrydes, og bestemmelser om sterilisation, hvor fremtidige gra-

viditeter søges forhindret.

De foreslåede ændringer i sundhedslovens bestemmelser om sterilisation

udgør en konsekvensændring af begreber, som med loven foreslås ændret i

bestemmelserne om abort og fosterreduktion.

UDKAST

Der foreslås således udelukkende enkelte sproglige ændringer og ingen ind-

holdsmæssige ændringer i bestemmelserne om sterilisation.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Ugegrænsen for retten til fri abort

Det foreslås, at ugegrænsen for retten til den fri abort hæves fra udgangen

af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge. Herefter vil det være

muligt for en gravid at få foretaget en abort uden tilladelse indtil udgangen

af 18. graviditetsuge (17+6).

Det foreslås også, at selv om 18. graviditetsuge er udløbet, kan en abort fo-

retages uden særlig tilladelse, hvis indgrebet foretages for at afværge fare

for den gravides liv eller en alvorlig forringelse af den gravides fysiske eller

psykiske helbred. Det foreslås, at vurderingen af den gravides helbred i den

forbindelse skal foretages af en speciallæge, der har et speciale, som gør

denne kvalificeret til at vurdere den gravides helbred, herunder hvorvidt gra-

viditeten udgør en fare for den gravides liv eller helbred.

Det foreslås endvidere at videreføre uændret, at uanset, om der anmodes om

abort før eller efter ugegrænsen for den fri abort, vil det kræve en særlig

tilladelse til abort, hvis den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psy-

kisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand

til at forstå indgrebets betydning. I dette tilfælde vil der fortsat skulle udpe-

ges en særligt beskikket værge i medfør af værgemålslovens § 50.

Forslaget vil indebære, at det vil være afgørende for, om en gravid uden

særlig tilladelse kan få foretaget en abort, at indgrebet faktisk foretages in-

den udløbet af 18. graviditetsuge. Det følger heraf, at hvis den gravide an-

moder om at få foretaget en abort inden udløbet af 18. graviditetsuge, men

hvor indgrebet først kan foretages efter 18. graviditetsuge, vil der kræves en

tilladelse til abort.

Der kan forekomme situationer, hvor den gravide anmoder om abort inden

udløbet af 18. graviditetsuge, men hvor omstændigheder, som ikke kan hen-

føres til den gravide, medfører, at ugegrænsen overskrides. En sådan situa-

tion kan eksempelvis opstå, hvis der er foretaget fosterdiagnostiske under-

søgelser inden udløbet af 18. graviditetsuge, men hvor svaret på undersø-

gelserne, på grund af administrative sagsgange, der har forsinket processen,

først kommer efter udløbet af grænsen for den fri abort.

Det kan i øvrigt ikke afvises, at der kan ske lægelige fejl eller opstå andre

forhold, som kan medføre en forsinkelse i processen. Sådanne forhold kan

UDKAST

indgå i den samlede vurdering af, om der kan gives tilladelse til abort efter

18. graviditetsuge.

En forsinkelse, som ikke kan henføres til den gravide, kan imidlertid ikke i

sig selv begrunde et behov for, at der skal gives tilladelse til en abort.

Der kan forekomme tilfælde, hvor der ud fra en lægefaglig vurdering findes

en kontraindikation for foretagelse af en abort, eksempelvis hvis den gravide

lider af en sygdom, som øger de helbredsmæssige risici forbundet med et

abortindgreb. I et sådant tilfælde skal den ansvarlige sundhedsperson, som

eventuelt skal foretage indgrebet, vurdere situationen i overensstemmelse

med dennes forpligtelse til under udøvelsen af sin virksomhed at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed. Der kan således forekomme situationer,

hvor en abort inden for grænsen for den fri abort ikke kan foretages af hen-

syn til den gravides liv eller helbred.

Med den foreslåede ordning vil en gravid kunne få tilladelse til abort efter

ugegrænsen for den fri abort, hvis ét eller flere nærmere angivne betingelser

er opfyldt, jf. pkt. 2.3.2.

2.3.2. Betingelser for abort efter grænsen for den fri abort

Det foreslås, at betingelserne for abort efter grænsen for den fri abort, nyaf-

fattes, således at der herefter kan gives tilladelse til abort, hvis

1) der på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos

fosteret er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §

210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfører en væsent-

lig risiko for forringelse af den gravides fysiske eller psykiske hel-

bred,

4) den gravide ikke kan drage omsorg for barnet på forsvarlig måde på

grund af ung alder, væsentlig fysisk funktionsnedsættelse eller ge-

nerel og gennemgribende udviklingshæmning, eller

5) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville

medføre en alvorlig belastning af den gravide på grund af dennes

sociale forhold, herunder økonomiske, boligmæssige og familie-

mæssige forhold.

Det foreslås, at betingelsen i nr. 1 vil omfatte tilfælde, hvor der på grund af

en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret er en væsentlig

risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom.

Forslaget vil indebære, at eksempelvis en situation, hvor de fosterdiagnosti-

ske undersøgelser viser, at der er en væsentlig risiko for, at barnet vil blive

UDKAST

født med en lidelse, som ville være uforenelig med liv, eller som ville påføre

barnet store lidelser og kræve et større antal operationer i barnets første le-

veår, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at betingelsen i nr. 2 vil omfatte tilfælde, hvor graviditeten

skyldes omstændigheder, som er nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-

220, eller §§ 222-224.

Forslaget vil indebære, at eksempelvis en situation, hvor den gravide har

været udsat for et overgreb, og som følge heraf er blevet gravid, vil kunne

være omfattet.

Det foreslås, at betingelsen i nr. 3 vil omfatte tilfælde, hvor graviditeten,

fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en væsentlig forringelse af

den gravides fysiske eller psykiske helbred.

Forslaget vil indebære, at eksempelvis en situation, hvor den gravide lider

af en fysisk lidelse, som ville blive væsentligt forringet som følge af gravi-

diteten eller fødslen af barnet, og hvor forringelsen af dennes helbred må

antages ikke at være ganske kortvarig, såfremt graviditeten gennemføres, vil

kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at betingelsen i nr. 4 vil omfatte tilfælde, hvor den gravide på

tidspunktet for anmodningen ikke vil kunne drage omsorg for barnet på

grund af den gravides unge alder, væsentlig fysisk funktionsnedsættelse el-

ler generel og gennemgribende udviklingshæmning.

Forslaget vil indebære, at eksempelvis en situation, hvor den gravide lider

af generel og gennemgribende udviklingshæmning, som gør denne ganske

uegnet til at tage vare på et barn, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås, at betingelsen i nr. 5 vil omfatte tilfælde, hvor den gravides

sociale, boligmæssige, økonomiske eller familiemæssige forhold tilsiger, at

denne ikke er i stand til at varetage omsorgen for et barn.

Forslaget vil indebære, at eksempelvis en situation, hvor den gravide har en

ustabil boligsituation samt et manglende socialt netværk til at støtte denne

gennem graviditeten og fødslen, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ordning skal der ved vurderingen af, om der i den en-

kelte sag kan gives tilladelse til abort, i relevant omfang lægges vægt på én

eller flere af betingelserne nævnt i nr. 1-5.

2.3.3. Abort efter fosteret må antages at være levedygtigt

UDKAST

Det foreslås, at det fortsat vil være muligt at få tilladelse til at få foretaget

en abort efter, fosteret må antages at være levedygtigt, hvis indgrebet sker

på baggrund af, at der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig

sygdom.

Med den foreslåede ordning vil en gravid fortsat kunne få foretaget en abort

uden tilladelse, uanset hvor fremskreden graviditeten er, hvis indgrebet er

nødvendigt for at afværge fare for dennes liv, jf. § 93.

Ydermere vil det med den foreslåede ordning blive præciseret, at det er mu-

ligt at få tilladelse til at få foretaget en abort, efter fosteret må antages at

være levedygtigt, hvis indgrebet vurderes at være nødvendigt for at hindre

en væsentlig forringelse af den gravides fysiske eller psykiske helbred, jf.

lovens § 93.

2.3.4. Fosterreduktion

Det foreslås, at en person, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilla-

delse kan få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden

udløbet af 18. graviditetsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at den

gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af

for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig

eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den

gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Det foreslås yderligere, at hvis 18. graviditetsuge er udløbet, kan en gravid

få tilladelse til at få foretaget en fosterreduktion, hvis der foreligger særlige

omstændigheder herfor, jf. § 96.

Det foreslås desuden, at selv om 18. graviditetsuge er udløbet, kan en gravid

uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt

for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes

fysiske eller psykiske helbred, og denne fare udelukkende eller ganske over-

vejende er lægefagligt begrundet.

Forslaget vil indebære, at fosterreduktion, som foretages med henblik på at

formindske risici forbundet med graviditeten, kan foretages uden tilladelse

inden udgangen af 18. graviditetsuge.

Den foreslåede ændring af § 95, stk. 1, § 95, stk. 2, og i § 96, består udeluk-

kende i en konsekvensændring af, at grænsen for den fri abort hæves til 18.

graviditetsuge, og med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven.

De foreslåede ændringer i sundhedslovens bestemmelser om fosterreduk-

tion udgør således en ændring af grænsen for, hvornår en fosterreduktion

UDKAST

kræver en tilladelse, samt en konsekvensændring af begreber, som med lo-

ven foreslås ændret i bestemmelserne om abort.

2.3.5. Sterilisation

Det foreslås, at der foretages enkelte sproglige ændringer i sundhedslovens

bestemmelser om sterilisation, med henblik på at modernisere ordlyden og

ensarte lovens bestemmelser.

Der er således udelukkende tale om sproglige ændringer, og ingen indholds-

mæssige ændringer af bestemmelserne om sterilisation.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af føl-

somme oplysninger, herunder helbredsoplysninger, forbudt. Der gælder

imidlertid en række undtagelser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9,

stk. 2, litra f, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig,

for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når dom-

stole handler i deres egenskab af domstol. Efter artikel 9, stk. 2, litra g, finder

stk. 1 desuden ikke anvendelse, når behandling er nødvendig af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-

ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, re-

spekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at behandling af sa-

ger, hvor der anmodes om henholdsvis tilladelse til abort, fosterreduktion

eller sterilisation, vil indebære behandling af almindelige personoplysninger

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og følsomme oplysnin-

ger, herunder helbredsoplysninger, omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede be-

stemmelser i lovforslagets § 1, nr. 6 7 og 8, kan vedtages inden for rammerne

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2

og 3, samt artikel 9, stk. 2, litra f og g, jf. artikel 9, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med de foreslåede bestemmel-

ser er at sikre, at vurderinger af anmodninger om henholdsvis abort, foster-

reduktion og sterilisation kan ske på et oplyst grundlag, herunder at den på-

gældendes forhold kan blive inddraget i vurderingen.

UDKAST

Det bemærkes videre, at der med lovforslaget alene gives mulighed for at

dele nødvendige og relevante oplysninger med henblik på at varetage opga-

ven. Oplysninger, der kan være relevante og nødvendige, vil primært være

oplysninger om den pågældendes fysiske og psykiske helbredsmæssige for-

hold samt sociale og økonomiske forhold. Oplysninger, som ikke vurderes

at være relevante for, at Abortnævnet og Abortankenævnet kan vurdere den

gravides og fosterets forhold, må ikke videregives i medfør af bestemmel-

serne.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at behandlingen vil være nød-

vendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. For

så vidt angår behandlingen af borgernes personnummer, bemærkes det, at

det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder

kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig

identifikation eller som journalnummer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede be-

stemmelser i lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 8, kan vedtages inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6,

stk. 3, litra b, samt artikel 9, stk. 2, litra f.

I sundhedslovens kapitel 9 er der fastsat regler om sundhedspersoners tavs-

hedspligt og indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til

brug for behandling af patienter og til andre formål end behandling.

I sundhedslovens § 41 fastsættes rammerne for, hvornår en sundhedsperson

kan videregive helbredsoplysninger m.v. til andre sundhedspersoner i for-

bindelse med behandling af patienter. Efter § 41, stk. 1, kan en sundheds-

person med samtykke fra patienten videregive oplysninger til andre sund-

hedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og

andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller

behandling af andre patienter. Uden patientens samtykke kan sundhedsper-

soner efter stk. 2 videregive oplysninger i en række situationer forbundet

med behandling, herunder eksempelvis når det er nødvendigt af hensyn til

et aktuelt behandlingsforløb for patienten.

Efter sundhedslovens § 42 a kan sundhedspersoner i et vist omfang ved op-

slag i elektroniske systemer indhente oplysninger om en patients helbreds-

forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det

er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

En forudsætning for, at et elektronisk system er omfattet af sundhedslovens

§ 42 a, er blandt andet, at oplysningerne i det pågældende system oprindeligt

UDKAST

er indsamlet til det formål at understøtte den sundhedsfaglige behandling af

de registrerede personer (patienter), eller at de er indsamlet til et formål, som

ikke er uforeneligt med sundhedsfaglig behandling, jf. databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Dette gælder for så vidt angår elektroni-

ske patientjournalsystemer, som indeholder oplysninger, der noteres i for-

bindelse med behandling af patienter, og som er nødvendige for en god og

sikker patientbehandling, jf. journalføringspligten i § 22 i autorisationslo-

ven.

Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 1, at autoriserede sundhedsperso-

ner med samtykke fra patienten til andre formål end behandling ved opslag

i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om

patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. Uden samtykke

fra patienten kan autoriserede sundhedspersoner, og i visse tilfælde andre

personer, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, efter sundheds-

lovens § 42 d, stk. 2, i en række nærmere angivne tilfælde ved opslag i den

elektroniske patientjournal i fornødent omfang indhente oplysninger om pa-

tientens helbredsforhold m.v.

Det følger af § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med patientens samtykke til

andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens hel-

bredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndig-

heder, organisationer, private personer m.fl. Uden patientens samtykke kan

sundhedspersoner efter stk. 2 videregive oplysninger til andre formål end

behandling, herunder eksempelvis når det følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må

antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sags-

behandling.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås det, at ugegrænsen for den fri abort hæves fra ud-

gangen af 12. til udgangen af 18. graviditetsuge, og at betingelserne for til-

ladelse til abort efter grænsen for den fri abort moderniseres. Dette vil blandt

andet give den gravide mulighed for at træffe beslutning om deres graviditet

på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser i forbindelse med 1. trim-

esterskanningen.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at grænsen for den fri abort er tids-

svarende og i overensstemmelse med samfundsudviklingen, samt at reg-

lerne i højere grad tager højde for den gravides selvbestemmelse på et sund-

hedsfagligt oplyst grundlag.

UDKAST

Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillingsmæssige konse-

kvenser, idet formålet med forslaget er at styrke kvinders frie og informe-

rede reproduktive valg, og at grænsen for den fri abort afspejler det faktum,

at kvinder er i stand til at træffe beslutninger om deres egen krop og deres

eget liv, og at de fremover skal have selvbestemmelsesret i beslutningen om,

hvorvidt de skal gennemføre deres graviditet indtil udgangen af 18. gravidi-

tetsuge.

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om ligestilling af

køn. Således vurderes lovforslaget at have positive konsekvenser i forhold

til FN´s delmål 5.6 om, at der skal sikres universel adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med

handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og

Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølg-

ningskonferencerne.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at være udgiftsneutralt for det offentlige.

En hævelse af grænsen for den fri abort fra 12. til 18. graviditetsuge forven-

tes at medføre positive økonomiske og implementeringskonsekvenser for

regionerne. Dette skyldes dels, at behandling af anmodninger om abort med

lovforslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.) flyttes fra de regionale abortsamråd til ét nationalt og statsligt abort-

nævn (Abortnævnet), dels at en hævelse af abortgrænsen forventes at med-

føre færre anmodninger om tilladelse til abort, herunder mindre administra-

tivt arbejde, idet færre gravide vil skulle anmode om tilladelse til abort.

Der kan være mindre negative implementeringskonsekvenser for staten i

forbindelse med, at Abortnævnet og Abortankenævnet skal vurdere anmod-

ninger om tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort efter moderni-

sering af betingelserne for abort.

De positive økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser, som

lovforslaget forventes at medføre, vil skulle finansiere de omkostninger,

som er forbundet med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af

sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Lovforslaget bidrager til en forenklet og mere sammenhængende offentlig

administration.

UDKAST

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringskonsekvenser for

kommuner.

6.1. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lov-

givning

Ved udarbejdelse af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning været overvejet.

Forslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler. Efter forslaget vil

retten til den fri abort blive hævet fra 12. til 18. graviditetsuge. I lovforslaget

er det klart defineret, hvad der forstås ved 18. graviditetsuge, samt hvilke

regler der gælder for gravide, alt efter om den pågældende har henholdsvis

ikke har overskredet 18. graviditetsuge.

Med lovforslaget er der desuden udarbejdet mere detaljerede lovbemærk-

ninger til de enkelte betingelser for tilladelse til abort efter grænsen for den

fri abort med det formål, at betingelserne skal være lettere at forstå for bor-

gerne og myndighedsudøverne, og at der skal være et bedre fortolknings-

grundlag til betingelserne. Ydermere skelnes der klart mellem hovedregel

og undtagelser i lovteksten.

Lovforslaget lever i det væsentligste op til princip 2 om digital kommunika-

tion. Der er med lovforslaget indsat en eksplicit mulighed for, at anmodning

om abort kan fremsættes både mundtligt og skriftligt. Der er ikke indsat ob-

ligatorisk digital kommunikation for borgerne. Der er fortsat krav til de of-

fentlige myndigheder i sundhedsvæsenet om, at udveksling af bl.a. journal-

materiale skal ske elektronisk. Dette er med henblik på at sikre en effektiv

og tidsbesparende sagsbehandling af anmodninger om tilladelse til abort.

Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse af automatisk

sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid anmoder om en abort, vil der være

enkelte objektive kriterier, som skal inddrages i vurderingen, herunder gra-

viditetens længde, den gravides alder, hvorvidt den gravide er under værge-

mål m.v. Grundet sagernes karakter, herunder sagernes kompleksitet samt

at der i visse tilfælde er tale om gravide, som tilhører særligt udsatte grupper,

er der behov for inddragelse af et fagprofessionelt skøn. I disse sager er der

behov for, at der foretages en helhedsvurdering af den gravides situation.

På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov for at indsætte

skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort og fosterreduktion, herunder

at give mulighed for inddragelse af konkrete forhold og den konkrete situa-

tion.

UDKAST

Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensartede begreber, idet

visse begreber med lovforslaget foreslås moderniseret.

For så vidt angår statistik vedrørende aborter, trækkes der data fra Sund-

hedsdatastyrelsen. I disse registre anvendes bl.a. begreberne ”abort” og

”graviditetsuge”, som med lovforslaget også indføres i selve lovteksten.

Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Oplist-

ninger fra offentlige registre, fx om nævn og adresse i CPR samt sundheds-

oplysninger og journaloplysninger, vil blive anvendt til at give borgerne en

smidig og effektiv sagsbehandling af anmodninger om abort. Behandling af

personoplysninger m.v. vil blive foretaget på baggrund af samtykke fra den

enkelte gravide.

Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur,

idet der ved fremsendelse af anmodning om abort vil blive anvendt eksiste-

rende offentlig infrastruktur, så der sikres genbrug og sammenhæng på

tværs.

Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, idet der

vil blive indhentet oplysninger fra offentlige registre m.v., med henblik på

at afdække den gravides situation og med henblik på at validere den gravides

egne oplysninger.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Det forventes, at lovforslaget vil medføre positive administrative konse-

kvenser for borgerne, idet et færre antal gravide, som ønsker en abort, vil

være nødsaget til at anmode om tilladelse hertil. Dette er på baggrund af, at

ugegrænsen for retten til den fri abort med lovforslaget vil blive hævet fra

12. graviditetsuge til 18. graviditetsuge, hvorefter der ikke kræves tilladelse

til en abort før efter udgangen af 18. graviditetsuge.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

UDKAST

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er ikke en implementering af EU-regulering og indeholder

ikke andre EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til den 11. novem-

ber 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer m.v.:

Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddan-

mark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Sel-

skab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Sygepleje

Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderfor-

eningen, Kristelig Lægeforening, Lægeforeningen, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læ-

ger, Danske Patienter, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsfor-

eningen Læbe-Ganespalte, Manderådets Udvalg for Familieret, Patientfor-

eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark

- Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Center for Etik og Ret,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykologforening,

Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KVINFO, Landsfor-

eningen Børn og Forældre, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Mødre-

hjælpen, Nationalt Center for Etik, Patienterstatningen, Datatilsynet, Pati-

enterstatningen, Rådet for Digital Sikkerhed, Sex og Samfund, Danske Han-

dicaporganisationer og Kvinderådet.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget er udgiftsneutralt Ingen konsekvenser for stat

stat, kommuner og regioner

for det offentlige. En hævelse af og kommuner.

grænsen for den fri abort fra 12.

til 18. graviditetsuge forventes

at medføre positive økonomiske

og implementeringskonsekven-

ser for regionerne. Dette skyldes

UDKAST

dels, at behandling af anmod-

ninger om abort med lovforslag

om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.) flyttes fra de regionale

abortsamråd til ét nationalt og

statsligt abortnævn (Abortnæv-

net), dels at en hævelse af abort-

grænsen forventes at medføre

færre anmodninger om tilla-

delse til abort, herunder mindre

administrativt arbejde, idet

færre gravide vil skulle anmode

om tilladelse til abort.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

En hævelse af grænsen for den Der kan være mindre nega-

fri abort fra 12. til 18. gravidi- tive implementeringskonse-

tetsuge forventes at medføre

kvenser for regionerne i for-

positive implementeringskonse- bindelse med, at Abortnæv-

kvenser for regionerne i form af net og Abortankenævnet skal

mindre administrativt arbejde, vurdere anmodninger om til-

idet færre gravide vil skulle an- ladelse til abort efter græn-

mode om tilladelse til abort.

sen for den fri abort efter

modernisering af betingel-

De positive økonomiske og im- serne for abort.

plementeringsmæssige konse-

kvenser, som lovforslaget for-

ventes at medføre, vil skulle fi-

nansiere de omkostninger, som

er forbundet med det samtidigt

fremsatte lovforslag om æn-

dring af sundhedsloven (Opret-

telse af et nyt abortnævn m.v.).

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Det forventes, at lovforslaget

borgerne

vil medføre positive admini-

UDKAST

strative konsekvenser for bor-

gerne, idet et færre antal gra-

vide, som ønsker en abort, vil

være nødsaget til at anmode om

tilladelse hertil. Dette er på

baggrund af ændringen af uge-

grænsen fra 12. graviditetsuge

til 18. graviditetsuge, hvorefter

der ikke kræves tilladelse til en

abort før efter udgangen af 18.

graviditetsuge.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved in-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 56, stk. 1, at bestemmelserne i lovens ka-

pitel 12 om transplantation fra levende og afdøde personer finder tilsvarende

anvendelse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden

at vise livstegn (dødfødte børn).

Det fremgår af sundhedslovens § 189, stk. 1, at bestemmelserne i lovens

kapitel afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. finder tilsvarende anven-

delse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise

livstegn (dødfødte børn).

Det foreslås i

§ 56, stk. 1,

§ 189, stk. 1,

at begrebet

”svangerskabsuge”

ændres til

”graviditetsuge”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssig betydning, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditets-

uge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens § 61, stk. 1, at regionsrådet hos en læge yder

vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svan-

gerskabshygiejne til gravide.

Det foreslås i

§ 61, stk. 1,

at begrebet

”svangerskabshygiejne”

ændres til

”hygiejne

i forbindelse med graviditet”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig betydning,

men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget æn-

dres, og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til gravidi-

tetsuge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 3

UDKAST

Det fremgår af § 62, stk. 1, at regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om

anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sik-

ringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg.

Det foreslås i

§ 62, stk. 1,

at begrebet

”svangerskabsforebyggende

metoder”

ændres til

”graviditetsforebyggende

metoder”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditets-

uge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 4

Det fremgår af overskriften til afsnit VII i sundhedsloven, at afsnittet angår

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås, at

overskriften

til afsnit VII nyaffattes, så det fremgår, at af-

snittet omhandler abort og fosterreduktion.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsafbrydelse i denne forbindelse ændres til abort.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 5

Det fremgår af overskriften til kapitel 25 i sundhedsloven, at kapitlet vedrø-

rer betingelser for svangerskabsafbrydelse.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 25 nyaffattes, således at kapitlet om-

handler betingelser for abort.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsafbrydelse ændres til abort.

Ændringen foretages alene med henblik på, at modernisere sprogbrugen i

loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

UDKAST

Til nr. 6

Det fremgår af § 92 i sundhedsloven, at en gravid uden tilladelse kan få sit

svangerskab afbrudt, hvis indgrebet foretages inden udløbet af 12. svanger-

skabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit

ønske om svangerskabsafbrydelse.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 92

nyaffattes, således at en gravid, som anmoder om at

afbryde sin graviditet, jf. § 100, har ret til at få foretaget en abort uden tilla-

delse, hvis indgrebet foretages inden udløbet af 18. graviditetsuge.

Den foreslåede nyaffattelse af § 92 vil indebære, at grænsen for den fri abort

vil blive hævet fra udgangen af 12. svangerskabsuge til udgangen af 18. gra-

viditetsuge.

Med 18. graviditetsuge forstås 17 uger og 6 dage.

Graviditetens længde vil skulle afgøres på baggrund af en lægefaglig vur-

dering sammenholdt med den gravides oplysninger i overensstemmelse med

de til enhver tid gældende faglige retningslinjer.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en gravid, som ønsker at afbryde

sin graviditet, kan få foretaget en abort uden tilladelse, når anmodningen om

abort fremsættes over for en læge, jf. § 100, og indgrebet foretages inden

udløbet af 18. graviditetsuge.

Det bemærkes, at sundhedslovens § 100 foreslås nyaffattet i det samtidigt

fremsatte lovforslag op ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Efter bestemmelsen vil anmodning om abort kunne fremsættes både skrift-

ligt og mundtligt, og den læge, som modtager anmodningen, skal undersøge

eller henvise den gravide til nærmere undersøgelse, med henblik på at vur-

dere graviditetens længde samt den gravides og fosterets helbred.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det afgørende være, at selve abortind-

grebet foretages inden udgangen af 18. graviditetsuge.

Til nr. 7

Det fremgår af § 93 i sundhedsloven, at selv om 12. svangerskabsuge er

udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis

UDKAST

indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvor-

lig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare

udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 93

nyaffattes, således at efter udgangen af 18. graviditets-

uge kan en gravid uden tilladelse få sin graviditet afbrudt, hvis indgrebet

foretages for at afværge fare for den gravides liv eller for at undgå en alvor-

lig forringelse af dennes fysiske eller psykiske helbred. Vurderingen af den

gravides helbred foretages af en speciallæge.

Forslaget vil indebære, at det ikke er nødvendigt at indhente tilladelse til

abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages for at

- afværge fare for den gravides liv,

- undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske helbred, eller

- undgå en alvorlig forringelse af dennes psykiske helbred.

Med fare for den gravides liv forstås situationer, hvor graviditeten udgør en

fare for den gravides liv, og hvor en afbrydelse af graviditeten kan medføre

en umiddelbar afværgelse af denne fare. Denne betingelse medfører således,

at indgrebet foretages med henblik på at afværge en forestående/overhæn-

gende livsfare hos den gravide.

Som et eksempel på bestemmelsen anvendelsesområde kan nævnes situati-

oner, hvor der er opstået vandafgang med infektion, som kan være livstru-

ende for den gravide.

Med alvorlig forringelse af den gravides fysiske helbred forstås situationer,

hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet udgør en fare for den

gravides fysiske helbred. Denne betingelse medfører således, at indgrebet

foretages med henblik på at afværge en alvorlig forringelse af den gravides

fysiske helbred.

Som et eksempel på bestemmelsen anvendelsesområde kan nævnes situati-

oner, hvor den gravide lider af en svær hjerte- eller lungesygdom.

Med alvorlig forringelse af den gravides psykiske helbred forstås situatio-

ner, hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet udgør en fare for

den gravides psykiske helbred. Vurderingen svarer til den, som gælder for

den gravides fysiske helbred.

UDKAST

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor graviditeten skyldes forhold nævnt i straffelovens § 210, § 216,

§§ 218-220, eller §§ 222-224, og hvor det vurderes, at graviditeten, fødslen

eller omsorgen for barnet vil medføre en alvorlig forringelse af den gravides

psykiske helbred.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af den gravides helbreds-

mæssige forhold skulle foretages af en speciallæge, som har et relevant spe-

ciale, som gør denne kompetent til at vurdere den pågældende gravides hel-

bred. Dette indebærer, at det vil kunne variere fra sag til sag, hvilken speci-

allæge der vil være kompetent til at foretage vurderingen af den gravides

helbred, herunder om graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil ud-

gøre en fare for en alvorlig forringelse af den gravides helbred.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen bl.a. kunne lægges vægt på, om

den gravides helbredsforringelse vil blive alvorlig som følge af graviditeten

eller fødslen.

Efter bestemmelsen vil der i tilfælde, hvor den gravide forud for graviditeten

har en meget alvorlig lidelse, ikke skulle kræves en markant forværrelse af

dennes helbred som følge af graviditeten. Som et eksempel herpå kan næv-

nes tilfælde, hvor den gravide lider af en kræftsygdom, og hvor graviditeten

vil påkræve, at den gravide stopper sin kræftbehandling af hensyn til ikke at

skade fosteret.

I andre tilfælde vil det kunne være nødvendigt at vurdere sandsynligheden

for en helbredsforringelse, og i givet fald omfanget af en sådan forringelse.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen også kunne lægges vægt på,

hvor langvarig den gravides helbredsforringelse vil være, såfremt gravidite-

ten gennemføres, herunder om helbredsforringelsen udelukkende vil eksi-

stere under graviditeten, eller om den må antages at ville bestå efter fødslen.

Der kan forekomme tilfælde, hvor den gravide allerede vil være i behandling

i sundhedsvæsenet. Det kan ikke afvises, at i et sådant tilfælde vil den spe-

ciallæge, som den gravide allerede er tilknyttet, kunne foretage vurderingen

af, i hvilket omfang graviditeten medfører en fare for forringelse af den gra-

vides sygdom.

UDKAST

I tilfælde, hvor den gravide ikke i forvejen er i udredning eller behandling

for en sygdom eller lidelse, vil lægen, som konstaterer en konkret risiko for

den gravides helbred, skulle henvise den gravide til en læge med det for-

nødne kendskab til den gravides lidelse.

Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at dokumentationen for spe-

ciallægens vurdering af den gravides helbredsmæssige forhold vil skulle in-

deholde en diagnose og en beskrivelse af de helbredsmæssige følger, der vil

være forbundet med at gennemføre graviditeten og fødslen, herunder risi-

koen og sandsynligheden for, at graviditeten eller fødslen medfører en fare

for den gravides liv eller for en alvorlig forringelse af den gravides helbred.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det efter omstændighederne ikke være

tilstrækkeligt, at den gravide oplever gener, som må betragtes som forven-

telige i forbindelse med en graviditet. Efter bestemmelsen vil det være en

betingelse, at den gravides fysiske helbred ikke vil kunne sikres på anden

vis, end ved at foretage en abort. Det vil også være en betingelse, at den

gravides fysiske helbred ikke må forventes at være af midlertidig varighed

og udelukkende knyttet til graviditeten, og derfor må antages at ophøre efter

fødslen. Ydermere bør det være et element i vurderingen, om der er en fo-

restående fare for, at den gravides fysiske helbred vil blive varigt forværret,

hvis graviditeten ikke afbrydes.

Til nr. 8

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 1, at hvis 12. svangerskabsuge er

udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for

forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende eller

truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller

som følge af dennes øvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §

210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse

eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjæ-

lelig lidelse,

4) den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag be-

gavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde,

5) den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden

formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville

medføre en alvorlig belastning af den gravide, som ikke kan afvær-

ges på anden måde, således at det af hensyn til den gravide, til op-

retholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må

UDKAST

anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages

hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i

øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbreds-

mæssige forhold.

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 2, at tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom,

har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte den gravide for den

forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 3, at hvis fosteret må antages at

være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, så-

fremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler

for det.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 94

nyaffattes.

Det foreslås, at

§ 94, stk. 1,

affattes således, at det fremgår, at efter udgangen

af 18. graviditetsuge kan en gravid få tilladelse til at få sin graviditet afbrudt,

jf. dog stk. 2, hvis

1) der på grund af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse hos

fosteret er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §

210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfører en væsent-

lig risiko for forringelse af den gravides fysiske eller psykiske hel-

bred,

4) den gravide ikke kan drage omsorg for barnet på forsvarlig måde på

grund af ung alder, væsentlig fysisk funktionsnedsættelse eller ge-

nerel og gennemgribende udviklingshæmning, eller

5) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville

medføre en alvorlig belastning af den gravide på grund af dennes

sociale forhold, herunder økonomiske, boligmæssige og familie-

mæssige forhold.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 1

kan gives, hvis der på grund af genetisk

tilstand, sygdom eller misdannelse hos fosteret er en væsentlig risiko for at

barnet vil få alvorlig sygdom.

Ved fosterdiagnostiske undersøgelse forstås undersøgelser, som tilbydes

som led i det offentlige fosterdiagnostiske tilbud. Efter bestemmelsen vil

UDKAST

resultaterne af de fosterundersøgelser skulle vurderes af en autoriseret sund-

hedsperson efter de til enhver tid gældende kliniske retningslinjer.

Ved væsentlig risiko forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise,

at der er en øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse

eller sygdom, som ligger uden for det normale. Dette medfører således, at

sandsynligheden for, at barnet vil få en alvorlig sygdom eller lidelse, skal

være højere end den, der gælder generelt.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at fosteret mangler

livsnødvendige organer, fx hjerne, eller hvor det påvises, at fosteret lider af

en alvorlig misdannelse eller sygdom, som er uforenelig med liv, eller som

vil medføre livslange og alvorlige gener for fosteret.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor der via fosterdiagnostiske undersøgelser konstateres en

kromosomafvigelse hos fosteret, som eksempelvis vil medføre alvorlig fy-

sisk eller psykisk lidelse eller sygdom.

Som et yderligere eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan

nævnes situationer, hvor der findes en væsentlig risiko for, at barnet vil lide

af en sygdom, som vil medføre, at barnet ville blive udsat for et stort ubehag

eller smerte, eller som må antages at kræve flere operationer eller omfat-

tende medicinsk behandling efter fødslen.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ordning vil der ved vurderingen skulle lægges vægt på,

hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det bliver født, om

lidelsen eventuelt kan behandles, herunder om den kræver én eller flere ope-

rationer efter fødslen. Der bør lægges vægt på, hvor mange operationer der

vil være påkrævet, hvor stort et indgreb operationerne vil udgøre, samt hvor

stor en chance der er for, at operationerne vil være vellykkede og afhjælpe

fosterets lidelser.

Efter bestemmelsen vil vurderingen skulle foretages på baggrund af en sam-

let vurdering af fosterets diagnose og prognose. Til brug for afgørelsen vil

der skulle udarbejdes en speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose

og prognose.

UDKAST

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 2

kan gives, hvis graviditeten skyldes om-

stændigheder som nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§

222-224.

Der er tale om en videreførelse af den eksisterende § 94, stk. 1, nr. 2, i sund-

hedsloven, som er en konsekvensrettelse henset til, at straffelovens §§ 217

og 221 er blevet ophævet. Lovændringen lægger således ikke op til ændrin-

ger af den eksisterende praksis for, hvornår tilladelse til abort kan gives efter

grænsen for den fri abort, hvis graviditeten skyldes omstændigheder som

nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224.

Bestemmelsen vil således bl.a. kunne omfatte tilfælde, hvor graviditeten er

en følge af et samleje mellem den gravide og en slægtning til den gravide i

nedstigende linje, jf. straffelovens § 210, stk. 1, eller hvor graviditeten er en

følge af et seksuelt overgreb, herunder en voldtægt, jf. straffelovens § 216,

stk. 1.

Bestemmelsen vil også kunne omfatte tilfælde, hvor den gravide er under

15 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1.

Tilladelse efter bestemmelsen vil ikke være betinget af en politianmeldelse

af overgrebet eller retsmedicinsk undersøgelse af den gravide, men vil for-

udsætte en vurdering af, om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at gravidi-

teten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§

218-220, eller §§ 222-224.

Der vil ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til abort efter den

foreslåede § 94, stk. 1, nr. 2, skulle gives den gravide mulighed for at komme

til orde, og til at blive inddraget i vurderingen. Den gravides egen vurdering

af sin situation vil desuden skulle tillægges vægt.

Den eksisterende praksis forudsættes videreført, således at der gives tilla-

delse til abort, hvis graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straf-

felovens bestemmelser om incest, voldtægt og samleje med mindreårige,

indtil fosteret må antages at være levedygtigt.

Anmodninger om tilladelse efter bestemmelsen kan bl.a. forekomme, hvor

den gravide kan være påvirket af et eventuelt overgreb i en sådan grad, at

denne overser graviditetssymptomer. Som følge heraf kan 18. graviditetsuge

været overskredet på tidspunktet, hvor den gravide henvender sig til en læge.

I sådanne tilfælde kan det være relevant at vurdere den gravides anmodning

om tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort efter § 93, jf. pkt. 2.2.3.

UDKAST

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 3

kan gives, hvis graviditeten, fødslen eller

omsorgen for barnet vil medføre en væsentlig risiko for forringelse af den

gravides fysiske eller psykiske helbred.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor den gravide forud for graviditeten har en fysisk lidelse, og hvor

graviditeten medfører en væsentlig risiko for, at lidelsen vil blive forværret.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor den gravide har en psykisk lidelse, og hvor omsorgen for

et barn må antages at ville forværre denne lidelse, og hvor denne helbreds-

forringelse må antages ikke at kunne afværges på anden vis, end ved at af-

bryde graviditeten.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det på baggrund af en lægefaglig vur-

dering skulle sandsynliggøres, at graviditeten, fødslen eller omsorgen for

barnet vil medføre, at den gravides lidelse vil blive forringet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved vurderingen skulle lægges

vægt på, hvor alvorlig sygdommen er, og hvor stor en forringelse som gra-

viditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre. Der vil desuden

skulle lægges vægt på, om forringelsen må antages at være permanent eller

udelukkende vil eksistere under graviditeten. Der vil skulle lægges vægt på,

om faren for forringelsen af den gravides sygdom kan afværges på anden

måde, end ved at afbryde graviditeten.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor den gravide forud for graviditeten lider af en svær psykisk li-

delse, og hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet forventeligt

vil forværre denne sygdom.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor den gravide har en alvorlig fysisk lidelse, og hvor graviditeten

eksempelvis vil medføre, at den gravide vil skulle stoppe med sin behand-

ling for ikke at skade fosteret, vil kunne medføre, at den gravide bør få til-

ladelse til at få foretaget en abort.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

UDKAST

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestem-

melsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 4

kan gives, hvis den gravide vurderes

ikke at kunne drage omsorg for barnet på baggrund af dennes unge alder,

omfattende fysisk funktionsnedsættelse eller generel og gennemgribende

udviklingshæmning.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den gravides unge alder således kunne

indgå som en betingelse ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til

abort efter udløbet af 18. graviditetsuge.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved ung alder som udgangspunkt

forstås alle gravide under 18. år. At den gravide er under 18 år vil imidlertid

ikke automatisk kunne medføre, at betingelsen for abort efter udløbet af 18.

graviditetsuge vil være opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den mindreårige skulle have mulighed

for at komme til orde under vurderingen af, om der kan gives tilladelse til

abort.

Ved generel og gennemgribende udviklingshæmning forstås, at den gravide

har en udviklingshæmning, som gør denne ude af stand til at drage omsorg

for et barn.

Ved væsentlig fysisk funktionsnedsættelse forstås, at den gravide har en fy-

sisk funktionsnedsættelse, som gør denne ude af stand til at drage omsorg

for et barn.

Efter den foreslåedes bestemmelse vil ovennævnte forhold skulle afdækkes

på baggrund af tests og vurderinger af relevante fagpersoner, som har spe-

ciale inden for den konkrete fysiske lidelse, som den gravide har. Resultatet

af disse undersøgelser vil skulle indgå som materiale i sagen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ovennævnte forhold skulle afdækkes

på baggrund af tests og vurderinger af relevante fagpersoner, som har spe-

ciale inden for psykiatri eller lignende. Resultatet af disse undersøgelser vil

skulle indgå som materiale i sagen.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor den gravide er mentalt retarderet, og som følge heraf ikke har

de fornødne kognitive egenskaber til, at drage fornøden omsorg for et barn.

UDKAST

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor den gravide må betragtes som værende for umoden til at

drage fornøden omsorg for et barn, vil være omfattet af bestemmelsen.

Som et tredje eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor den gravide på grund af en fysisk funktionsnedsættelse er

ude af stand til at drage fornøden omsorg for et barn.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestem-

melsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 5

kan gives, hvis graviditeten, fødslen eller

omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af

den gravide på grund af dennes sociale forhold, herunder økonomiske, bo-

ligmæssige og familiemæssige forhold.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor den gravide allerede har ét eller flere børn, og hvor endnu

et barn må antages at ville udgøre en alvorlig belastning af den gravide i en

sådan grad, at det vurderes, at den gravide ikke vil kunne drage omsorg i

fornødent omfang for sine eksisterende børn eller for det nyfødte barn, så-

fremt graviditeten gennemføres.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor den gravide ikke har noget netværk, som denne kan få

støtte af under graviditeten eller efter fødslen. Dette kan eksempelvis være

tilfældet, hvor barnefaderen ikke ønsker at bidrage under barnets opvækst,

og hvor den gravide ikke har andet netværk at støtte sig til.

Som et yderligere eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan

nævnes situationer, hvor den gravide har dårlige boligmæssige- eller øko-

nomiske forhold i en sådan grad, at det vurderes, at den gravide ikke i for-

nødent omfang vil kunne drage omsorg for barnet, såfremt graviditeten gen-

nemføres.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

UDKAST

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestem-

melsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil betingelserne i nr. 1-5 kunne vurderes

samlet eller separat.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Nyaffattelsen af § 94 vil indebære, at den gældende § 94, stk. 2, ophæves.

Det vil betyde, at et abortindgreb som udgangspunkt ikke skal betragtes som

et risikofyldt indgreb.

En ophævelse af § 94, stk. 2, vil ikke i praksis medføre nogen forskel, idet

bestemmelsen ikke anvendes i dag, jf. lovforslagets pkt. 2.1.2.1.

Det foreslås i

§ 94, stk. 2,

at hvis fosteret på baggrund af en lægefaglig vur-

dering må antages at være levedygtigt, kan der gives tilladelse til abort, hvis

omstændigheder som nævnt i stk. 1, nr. 1, taler herfor.

Forslaget vil indebære, at anvendelsesområdet eksempelvis vil omfatte situ-

ationer, hvor de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at fosteret mangler

livsnødvendige organer, fx hjerte eller hjerne, eller hvor det påvises, at fo-

steret lider af en alvorlig misdannelse eller sygdom, som er uforeneligt med

liv, eller som vil medføre livslange og alvorlige gener.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor fosteret lider af en sygdom eller lidelse, som må antages at

kræve flere omfattende operationer kort tid efter fødslen.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anven-

delsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situa-

tioner, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved afgørelsen kunne lægges vægt

på, hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det bliver født,

om lidelsen eventuelt kan behandles. Der vil desuden kunne lægges vægt

på, hvor mange operationer der forventeligt vil være påkrævet, hvor stort et

indgreb operationerne vil udgøre, samt hvor stor en chance der er for, at

operationerne vil være vellykkede og afhjælpe barnets lidelser.

Til nr. 9

UDKAST

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med

flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis

indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt

formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at

et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige

eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for

den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 95, stk. 3, at uden for de i stk. 1

nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre,

hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadi-

gelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 1, at hvis betingel-

serne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives,

hvis der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle

eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig le-

gemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge føds-

ler.

Det foreslås i

§ 95, stk. 1 og 3 og i § 107, stk. 1, nr. 1,

at begrebet

”legemlig

eller sjælelig lidelse” ændres til

”fysisk

eller psykisk lidelse”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men

er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen

for den fri abort ændres, og at begreberne ”legemlig” og ”sjælelig” i denne

forbindelse ændres til ”fysisk” og ”psykisk”.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 10

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med

flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis

indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt

formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at

et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige

eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for

den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet.

UDKAST

Det fremgår videre af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis

indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvor-

lig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare ude-

lukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det fremgår endeligt af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med liv-

moder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for

at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af

dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller

ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det foreslås i

§ 95, stk. 1, § 96 og i § 106, stk. 1,

at begreberne

”legemlige

eller sjælelige helbred” ændres til

”fysiske

eller psykiske helbred”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men

er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen

for den fri abort ændres, og at begreberne ”legemlig” og ”sjælelig” i denne

forbindelse ændres til ”fysisk” og ”psykisk”.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 11

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med

flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis

indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt

formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at

et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige

eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for

den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet.

Det fremgår videre af sundhedslovens 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabs-

uge er udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til

fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabs-

uge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre,

hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en

alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

UDKAST

Det foreslås i

§ 95, stk. 1, § 95, stk. 2

§ 96,

”12.

svangerskabsuge”

ændres til

”18.

graviditetsuge”.

Med de foreslåede ændringer vil grænsen for fosterreduktion uden særlig

begrundelse ændres fra 12. svangerskabsuge til 18. graviditetsuge.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvor

ugegrænsen for den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og at be-

grebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditetsuge.

Til nr. 12

Det fremgår af sundhedslovens § 101, at svangerskabsafbrydelse efter ud-

løbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion kun må foretages af læger

på regionale sygehuse.

Det foreslås, at

§ 101

nyaffattes, så det fremgår, at abort efter udløbet af 18.

graviditetsuge og fosterreduktion kun må foretages af speciallæger i gynæ-

kologi og obstetrik på de regionale sygehuse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række væsentlige ændrin-

ger § 101.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 6.

foreslås, at ugegrænsen for den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge,

og at begrebet

”svangerskabsuge”

i denne forbindelse ændres til

”gravidi-

tetsuge”.

Med den foreslåede bestemmelse vil det kun være speciallæger i gynæko-

logi og obstetrik, og som er ansat på de regionale sygehuse, der vil kunne

foretage en abort efter 18. graviditetsuge.

Den foreslåede ændring har den virkning, at læger, som ikke er ansat på et

regionalt sygehus, vil kunne foretage aborter indtil udgangen af 18. gravidi-

tetsuge.

Til nr. 13

Det fremgår af § 102, at læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og

social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller

religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse el-

ler fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder

for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv.

UDKAST

Det fremgår af § 103, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler

om anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og om be-

handling af sager herom.

Det fremgår videre af § 103, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter

regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og om

behandling af sager herom.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 244, at bopælskommunen afhol-

der udgifter til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås i

§ 102,

103 og § 244,

”svangerskabsafbrydelse”

ændres til

”abort”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsafbrydelse i denne forbindelse ændres til abort.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 14

Det fremgår af sundhedslovens § 104, stk. 2, at indgreb og behandling for

at helbrede legemlig sygdom ikke omfattes af reglerne i afsnit VIII.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, at hvis betingel-

serne i § 105 eller § 106 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives,

hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssyg-

dom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser

eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på for-

svarlig måde,

Det foreslås, at i

§ 104, stk. 2 og i § 107, stk. 1, nr. 2,

ændres

”legemlig”

til

”fysisk”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men

er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen

for den fri abort ændres, og at begreberne ”legemlig” og ”sjælelig” i denne

forbindelse ændres til ”fysisk” og ”psykisk”.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 15

UDKAST

Det fremgår af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med livmoder kan

steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge

fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legem-

lige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overve-

jende er lægefagligt begrundet.

Det foreslås i

§ 106, stk. 1

at før begrebet

”livmoder”

indsættes

”en”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

udgør alene en sproglig præcisering.

Til nr. 16

Det fremgår af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med livmoder kan

steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge

fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legem-

lige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overve-

jende er lægefagligt begrundet.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 107, stk. 2, at ved afgørelsen af, om

sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der

begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter. Der skal

desuden lægges vægt på, om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt

på anden måde.

Det fremgår af § 269, stk. 1, at en læge, der afbryder en andens svangerskab

eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i § 92, § 93, § 95, stk.

1, eller § 96 er opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse efter § 94 eller §

95, stk. 2 eller 3, straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-

loven, med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med

bøde.

Det fremgår videre af § 269, stk. 2, at en læge, der afbryder en andens svan-

gerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i § 98, § 99 og

§ 100, stk. 3, er opfyldt, straffes med bøde, medmindre højere straf er for-

skyldt efter straffeloven.

Det fremgår desuden af § 269, stk. 3, at den, som uden at være læge afbryder

en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, straffes med fængsel

indtil 4 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Det foreslås, at i

§ 106, stk. 1, § 107, stk. 2 og § 269, stk. 1-3,

ændres

”svan-

gerskab” til

”graviditet”.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditets-

uge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 17

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, at hvis betingelserne i §

105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis an-

søgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller

anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller al-

vorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig

måde

Det foreslås, at i

§ 107, stk. 1, nr. 2,

ændres

”sindssygdom

eller anden sjæ-

lelig lidelse” til

”psykisk

lidelse”, og at

”alvorlig

legemlig lidelse” ændres

til

”alvorlig

fysisk lidelse”.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at betingelserne for tilladelse til en

abort efter grænsen for den fri abort ændres, og at begreberne

”legemlig”

”sjælelig”

i denne forbindelse ændres til

”fysisk”

”psykisk”.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditets-

uge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 18

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 3, at hvis betingelserne i §

105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis der

af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle

eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at bar-

net ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigel-

ser.

Det foreslås, at i

§ 107, stk. 1, nr. 3,

ændres

”et

fremtidigt svangerskab” til

”en

fremtidig graviditet”.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditets-

uge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 19

Det fremgår af § 110, 1. pkt. at er den, som har fremsat anmodning om ste-

rilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling,

alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er

ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter an-

modning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændig-

hederne taler derfor.

Det foreslås i

§ 110, 1. pkt.,

at begrebet

”sindssygdom”

ændres til

”svær

psykisk lidelse”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men

er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen

for den fri abort ændres, og at begreberne ”legemlig” og ”sjælelig” i denne

forbindelse ændres til ”fysisk” og ”psykisk”.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 20

Det fremgår af overskriften til kapitel 75 i sundhedsloven, at kapitlet angår

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 75 nyaffattes således, at det fremgår,

at kapitlet skal angå abort og fosterreduktion.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men

er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslaget ændres,

og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til graviditets-

uge.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

UDKAST

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2025.

Forslaget vil indebære, at loven finder anvendelse for gravide, som har an-

modet om en abort eller fosterreduktion inden den 1. juni 2025, hvis betin-

gelserne i § 1, nr. 6-9 er opfyldt efter lovens ikrafttræden.

Hvis den gravide har anmodet om en abort eller fosterreduktion inden lovens

ikrafttræden, vil det relevante sundhedspersonale, abortsamråd eller lig-

nende skulle vejlede den gravide om de forestående ændringer, som kan

have betydning for den gravides berettigelse til en abort efter de nye reglers

ikrafttræden.

Forslaget vil indebære, at efter lovens ikrafttræden vil en gravid i medfør af

forslagets § 1, nr. 6 have ret til at få foretaget en abort indtil udgangen af 18.

graviditetsuge. Dette vil også gøre sig gældende, selvom den gravide forud

for lovens ikrafttræden har fremsat en anmodning om abort.

Forslaget vil desuden indebære, at såfremt et regionalt abortsamråd forud

for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse efter de hidtil gældende reg-

ler, og der i medfør heraf er givet afslag på en anmodning om abort, vil

afgørelsen efter lovens ikrafttræden bortfalde, såfremt betingelserne i lov-

forslagets § 1, nr. 6-9 er opfyldt.

Desuden vil det indebære, at en anmodning om abort eller fosterreduktion,

som er indgivet til et regionalt abortsamråd inden 1. juni 2025, men hvor

afgørelsen først træffes den 1. juni 2025 eller herefter, vil skulle behandles

efter de foreslåede ændringer.

En gravid, som har fået afslag på sin anmodning om abort, vil kunne frem-

sætte en ny anmodning om abort eller fosterreduktion efter lovens ikrafttræ-

den.

Hvis afslaget vedrører abort inden udgangen af 18. graviditetsuge, skal an-

modningen fremsættes overfor en læge i medfør af forslagets § 6.

Hvis afslaget vedrører tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditets-

uge, vil afgørelse skulle træffes på baggrund af de nye regler i forslagets §

Hvis afslaget vedrører anmodningen tilladelse til abort mellem udgangen af

12. og 18. graviditetsuge, vil den gravide have ret til abort efter 1. juni 2025

UDKAST

på trods af tidligere afslag fra et regionale abortsamråd eller abortankenæv-

net.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situa-

tioner, hvor en gravid, som er i 14. graviditetsuge, anmoder et regionalt

abortsamråd om en tilladelse til abort den 28. maj 2025, og hvor den gravide

den 30. maj 2025 modtager et afslag på sin anmodning efter de hidtil gæl-

dende regler. I dette tilfælde vil den gravide efter den 1. juni 2025 have ret

til at få foretaget en abort uden tilladelse indtil udløbet af 18. graviditetsuge.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor en gravid, som er i 19. graviditetsuge, har fået tilladelse til

abort fra et regionalt abortsamråd den 31. maj 2025 efter de hidtil gældende

regler. I dette tilfælde vil den gravide kunne støtte ret på afgørelsen fra

abortsamrådet efter lovens ikrafttræden.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes

situationer, hvor en gravid, som er i 19. graviditetsuge, har fået et afslag på

abort fra et regionalt abortsamråd den 30. maj 2025 efter de hidtil gældende

regler. I dette tilfælde vil den gravide efter lovens ikrafttræden kunne frem-

sætte en ny anmodning om abort efter de nye regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger af sundheds-

lovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens

kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører be-

stemmelser, der, efter sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, ikke kan sættes i

kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer til sund-

hedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015

af 5. september 2024, foretages følgende ændrin-

ger

§ 56.

Bestemmelserne i dette kapitel finder til-

§ 56, stk. 1,

§ 189, stk. 1,

ændres »svanger-

svarende anvendelse på børn, der efter udgangen skabsuge« til: »graviditetsuge«.

af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livs-

tegn (dødfødte børn).

Stk. 2.

---

§ 189.

Bestemmelserne i afsnit XIII finder til-

svarende anvendelse på børn, der efter udgangen

af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livs-

tegn (dødfødte børn).

Stk. 2.

---

§ 61.

Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri

forebyggende helbredsundersøgelser samt vej-

ledning om svangerskabshygiejne til gravide.

Stk. 2.

---

§ 62.

Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning

om anvendelse af svangerskabsforebyggende

metoder til personer uanset sikringsgruppe hos

en alment praktiserende læge efter personens

eget valg.

Stk. 2.

---

Afsnit VII

Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

§ 61, stk. 1,

ændres »svangerskabshygiejne«

til: »hygiejne i forbindelse med graviditet«.

§ 62, stk. 1,

ændres »svangerskabsforebyg-

gende metoder« til: »graviditetsforebyggende

metoder«.

Overskriften

til afsnit VII affattes således:

»Afsnit VII

Abort og fosterreduktion«.

Kapitel 25

Overskriften

til kapitel 25 affattes således:

Betingelser for svangerskabsafbrydelse

»Kapitel 25

Betingelser for abort«.

§ 92.

En gravid kan uden tilladelse få sit svan-

§ 92

affattes således:

gerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages in-

»§ 92.

En gravid, som anmoder om at afbryde

den udløbet af 12. svangerskabsuge og den gra- sin graviditet, jf. § 100, har ret til at få foretaget

vide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fast-

en abort uden tilladelse, hvis indgrebet foretages

holder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.

inden udløbet af 18. graviditetsuge.«

UDKAST

§ 93.

Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet,

kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svan-

gerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for

at afværge fare for dennes liv eller for en alvor-

lig forringelse af dennes legemlige eller sjæle-

lige helbred og denne fare udelukket eller ganske

overvejende er lægefagligt begrundet.

§ 94.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en

gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse,

hvis

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet medfører fare for forringelse af

den gravides helbred på grund af forelig-

gende eller truende legemlig eller sjæle-

lig sygdom eller svækkelsestilstand eller

som følge af dennes øvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder

som nævnt i straffelovens § 210 eller §§

216-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af arve-

lige anlæg eller beskadigelse eller syg-

dom i fostertilstanden vil få en alvorlig

legemlig eller sjælelig lidelse,

4) den gravide på grund af legemlig eller

sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke

formår at drage omsorg for barnet på for-

svarlig måde,

5) den gravide på grund af ung alder eller

umodenhed ikke for tiden formår at

drage omsorg for barnet på forsvarlig

måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet må antages at ville medføre en

alvorlig belastning af den gravide, som

ikke kan afværges på anden måde, såle-

des at det af hensyn til den gravide, til

opretholdelsen af hjemmet eller omsor-

gen for familiens øvrige børn må anses

for påkrævet, at svangerskabet afbrydes.

Ved afgørelsen tages hensyn til den gra-

vides alder, arbejdsbyrde og personlige

§ 93

affattes således:

»§ 93.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan

en gravid få afbrudt sin graviditet uden tilla-

delse, hvis indgrebet foretages for at afværge

fare for den gravides liv eller for at undgå en al-

vorlig forringelse af dennes fysiske eller psyki-

ske helbred. Vurderingen af den gravides hel-

bred foretages af en speciallæge.«

§ 94, stk. 1,

affattes således:

»§ 94.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge

kan en gravid få tilladelse til at få sin graviditet

afbrudt, jf. dog stk. 2, hvis

1) der er væsentlig risiko for, at barnet på

grund af en genetisk tilstand, sygdom el-

ler misdannelse [i fosterstadiet] vil få al-

vorlig sygdom,

2) graviditeten skyldes omstændigheder

som nævnt i straffelovens § 210, § 216,

§§ 218-220, § 222, § 223 eller § 224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for

barnet medfører en væsentlig risiko for

forringelse af den gravides fysiske eller

psykiske helbred,

4) den gravide ikke kan drage omsorg for

barnet på forsvarlig måde på grund af

ung alder, væsentlig fysisk funktionsned-

sættelse eller generel og gennemgribende

udviklingshæmning, eller

5) graviditeten, fødslen eller omsorgen for

barnet må antages at ville medføre en al-

vorlig belastning af den gravide på grund

af dennes sociale forhold, herunder øko-

nomiske, boligmæssige og familiemæs-

sige forhold.

UDKAST

forhold i øvrigt samt til familiens bolig-

mæssige økonomiske og helbredsmæs-

sige forhold.

Stk. 2.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må

kun gives, hvis d forhold, der begrunder ansøg-

ningen herom, har en sådan vægt, at det findes be-

rettiget at udsætte den gravide for den forøgede

helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu inde-

bærer.

Stk. 3.

Må fosteret antages at være levedygtigt,

kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gi-

ves, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændig-

heder må afgørende vægt taler for det.

§ 95.

En person, der er gravid med flere fostre,

kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af

fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udlø-

bet af 12. svangerskabsuge og væsentligt for-

mindsker en risiko for, at den gravide spontant

vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som

følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedyg-

tige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv,

eller at den gravides legemlige eller sjælelige

helbred vil blive væsentligt forringet.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan

en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet

af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på

grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller

sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig le-

gemlig eller sjælelig lidelse.

Stk. 4.

---

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke

opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis

1) der på grund af arvelige anlæg hos ansø-

geren eller dennes ægtefælle eller samle-

ver er en sådan fare for, at eventuelle

børn vil få en alvorlig legemlig eller sjæ-

lelig lidelse, at det må anses for ønskeligt

at forebygge fødsler,

2) ---

3) ---

4) ---

Stk. 2.

Hvis fosteret på baggrund af en lægefaglig

vurdering må antages at være levedygtigt, kan der

gives tilladelse til abort, hvis betingelserne for

abort efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt.«

§ 95, stk. 1 og 3, og § 107, stk. 1, nr. 1,

ændres

»legemlig eller sjælelig lidelse« til: »fysisk eller

psykisk lidelse«.

UDKAST

Stk. 2.---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 95.

En person, der er gravid med flere fostre,

10.

§ 95, stk. 1, § 96, og § 106, stk. 1,

ændres

kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af »legemlige eller sjælelige helbred« til: »fysiske

fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udlø- eller psykiske helbred«.

bet af 12. svangerskabsuge og væsentligt for-

mindsker en risiko for, at den gravide spontant

vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som

følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedyg-

tige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv,

eller at den gravides legemlige eller sjælelige

helbred vil blive væsentligt forringet.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 96.

Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet,

kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet

af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at af-

værge fare for dennes liv eller for en alvorlig

forringelse af dennes legemlige eller sjælelige

helbred og denne fare udelukkende eller ganske

overvejende er lægefagligt begrundet.

§ 106.

En person med livmoder kan steriliseres,

hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab

for at afværge fare for personens liv eller for al-

vorlig og varig forringelse af dennes legemlige

eller sjælelige helbred og denne fare udeluk-

kende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

Stk. 2.

---

§ 95.

En person, der er gravid med flere fostre,

11.

§ 95, stk. 1 og 2, og § 96

ændres »12. svan-

kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af gerskabsuge« til: »18. graviditetsuge«.

fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udlø-

bet af 12. svangerskabsuge og væsentligt for-

mindsker en risiko for, at den gravide spontant

vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som

følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedyg-

tige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv,

UDKAST

eller at den gravides legemlige eller sjælelige

helbred vil blive væsentligt forringet.

Stk. 2.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en

gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til

fosterreduktion, hvis der foreligger særlige om-

stændigheder.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 96.

Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet,

kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet

af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at af-

værge fare for dennes liv eller for en alvorlig

forringelse af dennes legemlige eller sjælelige

helbred og denne fare udelukkende eller ganske

overvejende er lægefagligt begrundet.

§ 101.

Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af

12.

§ 101

affattes således:

12. svangerskabsuge og fosterreduktion må kun

»§ 101.

Abort efter udløbet af 18. graviditets-

foretages af læger på regionale sygehuse.

uge og fosterreduktion må kun foretages af speci-

allæger i gynækologi og obstetrik på de regionale

sygehuse.«

§ 102.

Læger, sygeplejersker, jordemødre, syge-

13.

§ 102, § 103 og § 244

ændres »svanger-

hjælpere og social- og sundhedsassistenter, for

skabsafbrydelse« til: »abort«.

hvem det strider mod deres etiske eller religiøse

opfattelse at foretage eller medvirke til svanger-

skabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter

anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder

for personer, der er under uddannelse til et af de

nævnte erhverv.

§ 103.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter regler om anmodning om svangerskabsafbry-

delse og fosterreduktion og om behandling af sa-

ger herom.

§ 244.

Bopælsregionen afholder udgifter til

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

§ 104.

---

14.

§ 104, stk. 2 og § 107, stk. 1, nr. 2,

ændres

Stk. 2.

Indgreb og behandlinger for at helbrede »legemlig« til: »fysisk«.

legemlig sygdom omfattes ikke af reglerne i af-

snit VIII.

UDKAST

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke

opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis

1) ---

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller

samlever på grund af sindssygdom eller

anden sjælelig lidelse, svag begavelse,

grovere karakterafvigelser eller alvorlig

legemlig lidelse er uegnet til at drage

omsorg for børn på forsvarlig måde,

3) ---

4) ---

Stk. 2.---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 106.

En person med livmoder kan steriliseres,

15.

§ 106, stk. 1,

indsættes før »livmoder«: »en«.

hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab

for at afværge fare for personens liv eller for al-

vorlig og varig forringelse af dennes legemlige

eller sjælelige helbred og denne fare udeluk-

kende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

Stk. 2.

---

§ 106.

En person med livmoder kan steriliseres,

16.

§ 106, stk. 1, § 107, stk. 2 og § 269, stk. 1-3,

hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab ændres »svangerskab« til: »graviditet«.

for at afværge fare for personens liv eller for al-

vorlig og varig forringelse af dennes legemlige

eller sjælelige helbred og denne fare udeluk-

kende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

Stk. 2.

---

§ 107.

---

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, om sterilisation kan

tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de

forhold, der begrunder sterilisationen, kan anta-

ges at være af varig karakter. Der skal desuden

lægges vægt på, om svangerskab kan forebygges

hensigtsmæssigt på anden måde.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 269.

En læge, der afbryder en andens svanger-

skab eller foretager fosterreduktion, uden at be-

tingelserne i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 er

UDKAST

opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse efter

§ 94 eller § 95, stk. 2 eller 3, straffes, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter straffeloven,

med fængsel indtil 2 år, under formildende om-

stændigheder med bøde.

Stk. 2.

En læge, der afbryder en andens svan-

gerskab eller foretager fosterreduktion, uden at

betingelserne i § 98, § 99 og § 100, stk. 3, er op-

fyldt, straffes med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3.

Den, som uden at være læge afbryder en

andens svangerskab eller foretager fosterreduk-

tion, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke

opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis

1) ---

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller

samlever på grund af sindssygdom eller

anden sjælelig lidelse, svag begavelse,

grovere karakterafvigelser eller alvorlig

legemlig lidelse er uegnet til at drage

omsorg for børn på forsvarlig måde,

3) der af særlige grunde er betydelig fare

for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle

eller samlever ikke kan gennemføre et

fremtidigt svangerskab, eller at barnet

ikke vil blive levedygtigt eller vil blive

født med væsentlige beskadigelser eller

4) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4. ---

§ 110.

Er den, som har fremsat anmodning om

sterilisation efter § 109 på grund af sindssyg-

dom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svæk-

ket helbred eller af anden grund varigt eller for

længere tid ude af stand til at forstå betydningen

af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra

en særligt beskikket værge tillade sterilisation,

17.

§ 107, stk. 1, nr. 2,

ændres »sindssygdom

eller anden sjælelig lidelse« til: »svær psykisk li-

delse«.

18.

§ 107, stk. 1, nr. 3,

ændres »et fremtidigt

svangerskab« til: »en fremtidig graviditet«.

19.

§ 110, 1. pkt.,

ændres »sindssygdom« til:

»svær psykisk lidelse«.

UDKAST

når omstændighederne taler derfor. For beskik-

kelsen af denne værge finder bestemmelsen i

værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.

Samrådets afgørelse kan indbringes for anke-

nævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages,

og af værgen.

Kapitel 75

20.

Overskriften

til kapitel 75 affattes således:

Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

»Kapitel 75

Abort og fosterreduktion«.