Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2997834_0001.png
Beretning
Menneskerettigheder
i Danmark 2024
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0002.png
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
Beretning
Menneskerettigheder
i Danmark 2024
3
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0004.png
Redaktion er afsluttet 25. februar 2025.
ISBN: 978-87-7570-299-2
e-ISBN: 978-87-7570-300-5
Fotos:
Forside, side 6-7: Semin Alekic // Institut for Menneskerettigheder
Side 17, 20-21, 22, 27, 34, 48-49: Astrid Dalum // Institut for Menneskerettigheder
Side 40: Stine Tidsvilde // Statsministeriet
Øvrige: Unsplash
© 2025 Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8 K, 1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må gengives til ikkekommercielle formål med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store
typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på
menneskeret.dk/tilgaengelighed
5041 0826
4
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
BERETNING 2024
Indhold
Forord
8
Status
Menneskerettighedssituationen i Danmark
2024 på Institut for Menneskerettigheder
10
12
18
Udvalgte temaer
Handicap og psykiatri
Kunstig intelligens og rettigheder
Politi og efterretningstjenester
Inuit/kalaallit/grønlændere i Danmark
20
22
28
34
40
Forskning
Nyt kapitel i straffeloven om internationale forbrydelser er en retshistorisk milepæl
Ny abortlov bør sikre alle pigers og kvinders rettigheder
Mellem antisemitisme og sameksistens: Jødisk liv i Danmark
Politiets brug af ansigtsgenkendelse mangler tilstrækkelig lovhjemmel
48
50
55
60
66
Danmarks menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan
Om os
Internationale indsatser
Økonomi
72
74
76
78
5
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0006.png
Fra lov om Institut for Menneskerettigheder
§ 2, stk. 3.
Institut for Menneskerettigheder – Danmarks
Nationale Menneskerettighedsinstitution afgiver årligt en
beretning til Folketinget om institutionens virksomhed og
udviklingen i menneskerettighedssituationen i Danmark.
Beretningen offentliggøres af institutionen.
6
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0007.png
7
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
FORORD
I 2025 når vi en vigtig milepæl i arbejdet for en
international retsorden.
En efterårsdag i Rom i 1950 vedtog Europarådet det
dokument, vi siden har kendt som Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention – en hjørnesten i
menneskerettighedssystemet, der sikrer borgernes
fundamentale rettigheder i Europa.
75-året for Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention falder på et
tidspunkt, hvor menneskerettighederne er under
historisk pres.
I en tid med geopolitisk højspænding,
krig i Europa, vaklende opbakning til den
internationale retsorden, vigende plads til
menneskerettighedsforkæmpere og et stigende
antal autokratiske regimer på verdensplan er der
behov for et fælles ståsted. For faste holdepunkter,
der bunder i universelle spilleregler
Med andre ord: Sjældent har vi som nu haft brug for
menneskerettighederne.
I generationer har menneskerettighederne
insisteret på fred og frihed og sat ord på den
grundlæggende respekt for ethvert menneskes liv,
frihed og værdighed.
I den danske grundlov blev der allerede i
1849 indført rettigheder som personlig frihed,
ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.
Derfor var det oplagt, at Danmark i 1953 som et
af de første lande underskrev og ratificerede Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I Danmark kan vi også i vid udstrækning frit
udtrykke vores meninger, organisere os uden
indblanding og leve uden at frygte voldsomme
overgreb og krænkelser fra staten. Den generelle
respekt for menneskerettighederne adskiller os fra
regimer, der lader hånt om det enkelte individs liv
og værdighed.
Spejler vi os i lande, hvor politisk modstand kues
med vold og undertrykkelse, hvor pressen agerer
talerør for magthavere, og hvor befolkningen
overvåges systematisk, er det i høj grad respekt for
retssikkerhed, demokrati og rettigheder, der gør
Danmark særlig.
Denne særlige position bør vi aldrig tage for
givet. Og derfor maner det også til eftertanke, når
opbakningen til konventionerne og Danmarks
efterlevelse af domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol til tider drages i tvivl.
Det er ofte sundt at diskutere de internationale
standarder, vi som land har forpligtet os på at
overholde. Men i lyset af den geopolitiske udvikling
både inden for og uden for Europas grænser er
tiden ikke til at teste, hvordan vi slækker på vores
konventionsforpligtelser. Snarere tværtimod.
Beskyttelsen af menneskerettigheder og forsvaret
for demokratiet er grundprincipper, der danner
afsæt for Institut for Menneskerettigheders arbejde.
Menneskerettighederne udgør et bolværk mod
udemokratiske kræfter og ufrihed, og vores opgave
er at beskytte mod indgreb, der går på kompromis
med menneskerettighederne. Når rettigheder rulles
8
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0009.png
BERETNING
tilbage. Når jødiske borgere møder antisemitisme.
Når psykiatriske patienter bæltefikseres i månedsvis.
Når minoriteter forskelsbehandles. Eller når
demokratiske institutioner svækkes. Og vi kommer
jævnligt med anbefalinger, der har til formål at
beskytte og fremme menneskerettighederne i
lovgivning og praksis.
Heldigvis hører Danmark fortsat til blandt verdens
stærkeste retsstater, og langt de fleste danskere
bakker op om menneskerettighederne. Fra en
undersøgelse, som instituttet i 2024 udførte sammen
med vores norske og svenske søsterorganisationer,
ved vi, at 83 procent af danskerne ser
menneskerettighederne som vigtige for dem.
Ikke kun i befolkningen, men også i Folketinget er
der bred støtte til menneskerettighederne, og vi
oplever jævnligt menneskeretlige fremskridt.
I 2024 føjede Folketinget et kapitel til straffeloven,
der kriminaliserer krigsforbrydelser, tortur og
forbrydelser imod menneskeheden. Det sender et
vigtigt signal om, at Danmark ikke er en sikker havn
for verdens krigsforbrydere.
I beretningen for 2024 dykker vi ned
i både fremskridt og tilbageskridt på
menneskerettighedsområdet og stiller skarpt på en
række aktuelle temaer.
Tilsammen viser de, at der fortsat er behov for
helhjertet opbakning til menneskerettighedssystemet
og de institutioner, der bebor det. Så borgere fortsat
sikres beskyttelse mod overgreb og indgreb i deres
fundamentale rettigheder. I verden. I Europa. Og i
Danmark.
Andreas Kamm
Forperson
Louise Holck
Direktør
9
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0010.png
Status
Institut for Menneskerettigheder gør som en del af sit virke årligt status på udviklingen og situationen
for menneskerettigheder i Danmark.
10
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0011.png
BERETNING 2024
11
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0012.png
STATUS
Menneskerettighedssituationen i
Danmark
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder
Pernille Boye Koch, national chef, Institut for Menneskerettigheder
Det menneskeretlige landskab i Danmark anno
2024 udgør et mangfoldigt billede. Året har budt
på markante menneskeretlige fremskridt, herunder
en historisk abortaftale, en styrket indsats mod
diskrimination af inuit/kalaallit/grønlændere samt
særskilt kriminalisering af krigsforbrydelser. På andre
områder går det i modsat retning.
I det følgende gennemgås nogle af de vigtigste
aktuelle udfordringer, ligesom en række afgørende
udviklingstendenser bliver beskrevet.
anvender Danmark desuden varetægtsfængslinger
langt oftere og i længere tid. Selvom
varetægtsfængslede er uskyldige, indtil
det modsatte er bevist, er de i realiteten
ofte frihedsberøvet under forhold, der
efter internationale standarder minder om
isolationsfængsling.
Europarådets Torturforebyggelseskomite slog efter
sit besøg i Danmark i 2024 ned på, at forholdene for
varetægtsfængslede er kritisable, når de kan sidde
op til 23 timer alene på deres celle uden adgang til
fællesskab eller aktiviteter. Komiteen besøgte blandt
andet Nyborg og Vestre Fængsel, hvor blandt andet
varetægtsarrestanter i måneder og i nogle tilfælde
år må opholde sig 21-23 timer i deres celle uden
adgang til meningsfulde aktiviteter.
Varetægtsarrestanter bør være mindst otte timer ude
af cellen og have adgang til meningsfulde aktiviteter.
Fængsler under pres
Fængselsvæsenet er fortsat under
pres i 2024, hvilket øger risikoen for
menneskerettighedskrænkelser.
Kapaciteten kan ikke følge med det øgede antal
indsatte i fængslerne, og presset på de fysiske
rammer gør, at fællesrum inddrages til celler,
ligesom der i celler, som er beregnet til en indsat,
placeres to indsatte. Det er ikke i de senere år lykkes
at rekruttere tilstrækkeligt fængselspersonale,
hvilket blandt andet går ud over arbejdet med
resocialisering. Samtidig anvendes disciplinærstraffe
og magt i betydeligt omfang over for indsatte, mens
konfliktniveauet og episoder med vold blandt de
indsatte ligger kritisk højt.
Der bør således stadig arbejdes for at sikre, at
der er den nødvendige sammenhæng mellem
fængselskapacitet, antallet af indsatte, antallet af
fængselsbetjente og fængselsbetjentenes opgaver.
Sammenlignet med andre nordiske lande
12
Myndigheders brug af kunstig intelligens
Regeringens seneste digitaliseringsstrategi
lægger op til, at Danmark skal gå forrest med
brug af kunstig intelligens. Anvendelsen af
kunstig intelligens indebærer, at algoritmiske
modeller anvender store mængder data til selv at
”lære” at analysere opgaver og finde løsninger.
Teknologien kan for eksempel bruges af offentlige
myndigheder i deres sagsbehandling og af politiet
i deres efterforskning og kan indebære betydelige
effektiviseringer.
Politiet har i 2024 fået grønt lys fra Folketinget
til at benytte ansigtsgenkendelse som led
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
BERETNING
i deres efterforskning. Instituttet har i den
forbindelse kritiseret, at der ikke er en klar og
præcis hjemmel i lovgivningen med strikse krav
til anvendelsen og retsgarantier for borgerne.
Brugen af ansigtsgenkendelse rejser nemlig en
række væsentlige menneskeretlige udfordringer,
da den kan indebære udbredt overvågning af
borgerne i det offentlige rum. Det kan derfor virke
afskrækkende på borgernes udøvelse af deres ret
til ytrings- og forsamlingsfrihed.
Kunstig intelligens kan også bruges i offentlige
myndigheders sagsbehandling, for eksempel når
de skal træffe afgørelser om ydelser, indsatser
eller sanktioner over for borgere. Når kunstig
intelligens samler og analyserer store mængder
data om borgerne, kan det være vanskeligt for både
myndigheder og borgere at have overblik over, hvilke
data der er indsamlet, og hvordan de anvendes.
Det er afgørende for retssikkerheden, at
det er gennemsigtigt, hvordan og på hvilket
datagrundlag de algoritmiske modeller når frem
til deres resultater. Grundlæggende rettigheder
og principper stiller krav om, at borgere og
offentligheden kan få indblik i, hvordan modellen
er udviklet og trænet, hvad der ligger til grund for
dens vurderinger, og hvilken kvalitet og risici der er
forbundet med modellens anvendelse.
Myndighederne bør altid sikre sig, at de lever op
til disse krav om gennemsigtighed, før de tager
kunstig intelligens i brug.
Dette er særlig relevant på områder, hvor forkerte
afgørelser kan have store økonomiske og
personlige konsekvenser for de berørte borgerne,
og hvor borgerne kan have et særligt behov for
hjælp og bistand til at forstå de afgørelser, de
modtager, og til at varetage deres interesser.
Det gælder for eksempel på skatteområdet, hvor
sagerne om ejendomsvurderingerne illustrerer
nogle af de risici, der er forbundet med at overlade
sagsbehandlingen til kunstig intelligens.
Institut for Menneskerettigheder udtrykt bekymring
over problemer med diskrimination af inuit/
kalaallit/grønlændere i Danmark. Det samme
har FN’s specialrapportør for oprindelige folks
rettigheder, som fremsatte flere kritikpunkter efter
sit besøg i Danmark i 2023. Instituttet kunne i en
undersøgelse fra 2023 dokumentere, at grønlandske
unge, der kommer til Danmark for at studere, i vid
udstrækning oplever fordomme og eksklusion, og
allerede i 2022 anbefalede instituttet at afskaffe
brugen af ikkekulturtilpassede tests til vurdering af
grønlandske forældres kompetencer i forældrerollen.
Der er for nyligt sket menneskeretlige fremskridt
på området. Et team med ekspertise i grønlandsk
sprog og kultur skal fremover erstatte brugen af
ikkekulturtilpassede tests i anbringelsessager og
dermed styrke retssikkerheden for grønlandske
forældre og børn. Og en ny statslig enhed skal sikre
øget ligebehandling af inuit/kalaallit/grønlændere i
Danmark mere generelt. Det ændrer dog ikke ved,
at der fortsat er brug for at følge området.
Også på andre områder opleves et bekymrende
omfang af diskrimination og fordomme.
Antisemitismen er stigende i Danmark, og antallet
af hadforbrydelser mod jøder i Danmark er
steget. Det viser Rigspolitiets registreringer og en
undersøgelse af antisemitiske hændelser, som Det
Jødiske Samfund offentliggjorde i marts 2024.
I juli 2024 publicerede EU’s Agentur for
grundlæggende rettigheder desuden en
undersøgelse af jøders oplevelse af antisemitisme
i 13 EU-lande, herunder Danmark. Cirka
halvdelen af de danske respondenter oplevede
antisemitisme som et stort problem i deres
dagligdag, og 93 procent havde oplevet eller
overværet antisemitisme i det forløbne år.
I juni 2024 blev der således indgået en politisk
aftale om at skærpe indsatsen mod antisemitisme,
idet den eksisterende handlingsplan blev suppleret
af 12 nye initiativer, blandt andet tiltag inden for
undervisning, dokumentation og formidling.
Institut for Menneskerettigheder har samtidig
igangsat en større spørgeskemaundersøgelse
om jødisk liv i Danmark, der skal afdække, hvilke
barrierer personer med jødisk baggrund oplever, for
13
Diskrimination, racisme og antisemitisme
Princippet om ligebehandling og forbuddet
mod diskrimination udgør en hjørnesten i
menneskerettighederne. I den seneste tid har
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
STATUS
eksempel i form af antisemitisme, diskrimination og
begrænsning af religionsfriheden. Undersøgelsen
bliver offentliggjort i 2025.
Endelig er der grund til at påpege, at der for etniske
minoriteter generelt fortsat er betydelige problemer
med diskrimination og hadtale i Danmark, hvilket
bør adresseres. Her er det værd at bemærke, at
regeringen i februar 2025 præsenterede en samlet
handlingsplan mod racisme i Danmark.
De internationale konflikter, som vi de seneste
år har været vidne til, sætter også deres spor i
Danmark og har konsekvenser for herboende
etniske minoriteters muligheder for at leve et liv fri
for chikane.
Det lave antal domsfældelser har vakt international
kritik: Europarådets ekspertgruppe om
menneskehandel, GRETA, skriver, at “antallet af
domfældelser i menneskehandelssager forbliver
lavt (...), selvom antallet af personer udsat for
menneskehandel er stigende”.
Ligestilling mellem kønnene og LGBT+
I august 2022 trådte EU’s orlovsdirektiv i kraft med
det sigte at sikre en ligelig fordeling af orlov, hvilket
indebærer 9 ugers øremærket forældreorlov til
begge forældre.
Nye tal fra oktober 2024 viser, at fædre og mødre
holder længere orlov i alle landets kommuner og på
tværs af brancher og sektorer. Tallene viser også, at
selv om der fortsat er forskel på, hvad forældrene
tjener i barnets første leveår, er forskellen blevet
mindre, fordi mødrene kommer hurtigere tilbage i
arbejde.
Selvstændigt erhvervsdrivende er dog ikke
omfattet af de nye regler for øremærket orlov.
Det afspejler sig i, at fædre, der er selvstændigt
erhvervsdrivende, fortsat tager kort barsel, mens
kvinder, der er selvstændigt erhvervsdrivende, i
nogle situationer stilles dårligere med de gældende
regler end mænd i samme situation.
I 2024 blev der indgået en politisk aftale om en ny
abortlov.
Aftalen er et fremskridt for kvinders ret til sundhed
og selvbestemmelse, idet den rykker ugegrænsen
for den frie abort fra12. til 18. graviditetsuge og
giver gravide 15-17-årige lov til at få abort uden
forældrenes samtykke. Desuden oprettes et
centralt abortråd, der skal styrke retssikkerheden
ved at sikre en mere ensartet behandling af
abortsager på tværs af landet.
Instituttets LGBT+-barometer viser, at LGBT+-
personer oplever væsentligt ringere mental
sundhed end den øvrige befolkning, blandt andet i
form af højere ensomhed og flere selvmordstanker.
Særligt transkønnede og nonbinære personer
oplever barrierer i mødet med sundhedssystemet,
blandt andet i forhold til kønsbekræftende
behandling, som der er lang ventetid på.
Menneskehandel
Menneskehandel er et brud på grundlæggende
menneskerettigheder og en grov krænkelse af
det enkelte menneskes værdighed og ret til at
bestemme over egen krop og eget liv. Staten har
en særlig handlepligt i forhold til at forebygge
menneskehandel, beskytte ofre for menneskehandel
og sikre effektiv efterforskning af menneskehandel.
Effektiv efterforskning indebærer blandt andet,
at der skal være prioriteret politiressourcer til at
foretage efterforskning, og at politiet skal have de
nødvendige kvalifikationer og forudsætninger for
at kunne efterforske menneskehandel og i sidste
ende retsforfølge gerningspersonerne.
De seneste år er der faldet ganske få domme for
menneskehandel. Det har vist sig vanskeligt at
bekæmpe menneskehandel i Danmark, blandt
andet fordi der bliver stillet høje krav til politiets
efterforskning og til anklagemyndighedens
bevisførelsen i retten. Personer, der er udsat for
menneskehandel, vil også i nogle tilfælde tøve
med at søge hjælp og lever ofte et liv udenfor
myndighedernes rækkevidde.
Fra 2018 til 2023 vurderede myndighederne,
at over 500 personer havde været udsat for
menneskehandel i Danmark, men kun otte personer
blev i samme periode dømt for menneskehandel.
14
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
BERETNING
Trods fremskridt er der fortsat ulige muligheder,
når LGBT+-personer søger fertilitetsbehandling
i sundhedsvæsenet. Samtidig er retsgrundlaget
kompliceret, hvilket fører til misforståelser og
uklarhed i mødet med systemet, hvilket har
konsekvenser for både forældre og børn.
Udviklingen i de seneste ti år har ifølge tal fra
instituttets Handicapbarometer stået stille inden
for en del samfundsområder. For områderne
diskrimination, tilgængelighed og uddannelse er
levevilkårene for mennesker med handicap endda
blevet ringere.
Rettigheder og levevilkår for personer med
handicap
I maj 2024 blev der indgået en stor
handicappolitisk rammeaftale. Aftalen rummer 25
initiativer om blandt andet specialplanlægning på
handicapområdet, mindre tilsyn med sociale tilbud
og uddannelseskrav på sikrede tilbud.
Instituttet har udtrykt bekymring for, at flere
initiativer i aftalen sætter rettigheder for mennesker
med handicap under pres. Det samme har Danske
Handicaporganisationer.
I juni 2024 vedtog regeringen og Folketinget en
ændring af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for borgere
med handicap, ældre og anbragte børn og unge.
Alle ændringer går i retning af at udvide adgangen
til at anvende magt og gøre indgreb i borgernes
rettigheder, hvilket instituttet sammen med Ældre
Sagen og Danske Handicaporganisationer har
kritiseret.
Danmark blev i august 2024 for anden gang
eksamineret ved FN’s Handicapkomite. Det var ti
år siden Danmarks første eksamination. Komiteen
holder øje med, om Danmark overholder og
gennemfører FN’s Handicapkonvention, som blev
tiltrådt i 2009.
Eksaminationen resulterede i 32 hovedanbefalinger
til Danmark. Komiteen kritiserede blandt andet,
at Danmark ikke har nedbragt brugen af tvang i
psykiatrien, sikret respekt for selvbestemmelse
eller indført en samlet national handlingsplan for
mennesker med handicap.
Mennesker med handicap oplever, at de
ikke har samme muligheder inden for vigtige
samfundsområder som andre.
Unødvendig tvang i psykiatrien
Trods flere års national og international kritik er
Danmarks brug af tvang over for psykiatriske
patienter fortsat omfattende.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
dømte Danmark i 2020 for at krænke en patients
menneskerettigheder i en sag om tvangsfiksering,
og Danmark har siden da indgået forlig i fire
lignende sager i erkendelse af, at patienternes
menneskerettigheder var blevet krænket. Både
Europarådets og FN’s torturforebyggelseskomite
har rejst kritik af den danske brug af tvang. Senest
kritiserede FN’s Handicapkomite i forbindelse
med Danmark eksamination i august 2024, at den
danske stat stadig anvender for meget tvang, og at
omfanget ikke er nedbragt.
Fra et menneskeretligt perspektiv er det en meget
vigtig prioritet at få nedbragt omfanget af tvang
– ikke mindst i lys af at langt den meste tvang
formentlig er unødvendig. I februar 2024 udtalte
Dansk Psykiatrisk Selskab, at omkring 80 procent af
al tvang i den danske psykiatri helt kunne undgås,
hvis patienten havde modtaget tilstrækkelig pleje,
behandling og omsorg.
Beskyttelsen af patienternes rettigheder i
forbindelse med tvang begynder oftest ved
Det Psykiatriske Patientklagenævn, hvor
patienter kan få prøvet tvangens lovlighed.
For at styrke retssikkerheden bør de meget
lange sagsbehandlingstider ved klagenævnet
nedbringes. Samtidig bør patienter kunne få
efterprøvet, om den tvang, de har været udsat for,
kunne være undgået, hvis de havde modtaget
den rette behandling, pleje og omsorg. Det er ikke
muligt i dag.
15
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
STATUS
Krigsforbrydelser
Der findes i dag mere end 100 væbnede konflikter
i verden, og i mange konflikter bliver der begået
krigsforbrydelser og alvorlige overgreb mod
civile. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022
aktualiserede debatten om krigsforbrydelser.
17. december 2024 vedtog Folketinget at tilføje
et nyt kapitel til straffeloven, der udtrykkeligt
kriminaliserer krigsforbrydelser, forbrydelser mod
menneskeheden og tortur.
Det er et meget positivt skridt, blandt andet fordi
vi lever i en kompleks og stadig mere konfliktfyldt
verden, hvor der er en stigende risiko for, at der
kommer personer til Danmark, der har været
involveret i internationale krigsforbrydelser og
forbrydelser mod menneskeheden.
Den nye straffebestemmelse er ikke bare et vigtigt
signal; den indebærer også vigtige præciseringer
af retstilstanden, der kan øge sandsynligheden for,
at krigsforbrydelser bliver retsforfulgt. Særligt for
ofrene er det vigtigt med et effektivt retsopgør i
efterdønningerne af krig, og at gerningspersonerne
bliver dømt for de krigsforbrydelser og
internationale forbrydelser, som de har begået.
Med lovændringen ratificerer Danmark
også aggressionsforbrydelsen i statutten
for Den Internationale Straffedomstol.
Aggressionsforbrydelsen pålægger en stats
ledelse et strafferetligt ansvar for ulovlig militær
magtanvendelse mod en anden stat i strid med
FN-pagten.
kritik og skepsis. Menneskerettighederne skal
løbende diskuteres, hvis de skal bevare deres
relevans.
Efter instituttets opfattelse er det
imidlertid afgørende at fastholde støtten til
menneskerettighederne og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols mandat og rolle.
Når vi ser ud i Europa og resten af verden, er
menneskerettigheder, demokrati og retsstaten
nemlig under et stigende pres, og der er alt mulig
grund til at værne om det enkelte menneskes
grundlæggende rettigheder.
I december 2024 offentliggjorde Institut for
Menneskerettigheder en stor skandinavisk
befolkningsundersøgelse sammen med vores
nordiske søsterorganisationer.
I undersøgelsen er 7.500 repræsentativt udvalgte
skandinaver – 2.500 i hvert land – blevet
spurgt til deres kendskab til og opfattelsen af
menneskerettighederne. Danskernes kendskab til
menneskerettighederne er ifølge undersøgelsen
lavere end i de andre skandinaviske lande.
Til gengæld er det et centralt resultat fra
undersøgelsen, at der er en bred folkelig opbakning
til menneskerettighederne. Det gælder også i
Danmark, hvor 83 procent af danskerne bekræfter,
at menneskerettigheder betyder noget for dem,
og 66 procent er enige i, at menneskerettigheder
afspejler deres værdier. Desuden udtrykker et stort
flertal, at det er vigtigt for dem at bo i et land, hvor
menneskerettighederne realiseres.
Det er opmuntrende tal i en tid med krig i Europa
og en verdensorden, der med eskalerende fart er
under forandring.
Diskussion om menneskerettighederne
2024 var også året, hvor der opstod en
fornyet diskussion om opbakningen til
menneskerettighederne i Danmark. Der er blevet
skrevet indlæg, udgivet bøger og afholdt foredrag
om problemerne ved, at Danmark skal overholde
konventionerne og opfordret til et opgør med Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
På Institut for Menneskerettigheder hilses det
velkommen, når menneskerettighederne bliver
genstand for offentlig debat. Også når der udtales
16
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0017.png
BERETNING
17
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0018.png
STATUS
2024 på Institut for Menneskerettigheder
I det forgangne år har Institut for Menneskerettigheder blandt andet gennem rådgivning, forskning,
partnerskaber og rapportering løftet opgaven som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution
og ligebehandlingsorgan. I det følgende gennemgås, hvordan instituttet løser sine kerneopgaver.
Rådgivning og retssager
Institut for Menneskerettigheder
støtter borgere, hvis rettigheder
krænkes
Institut for Menneskerettigheder arbejder for, at
menneskerettighederne overholdes i praksis, så de
beskytter det enkelte menneske i deres daglige liv.
Diskriminationslinjen, der er Institut for
Menneskerettigheders gratis rådgivningstilbud,
rådgiver borgere, der oplever forskelsbehandling,
og yder juridisk bistand i sager ved
Ligebehandlingsnævnet.
I 2024 har instituttet blandt andet bistået i en sag
om adgang til privatskole for en kørestolsbruger og
i adskillige sager om forsikringsselskabers dækning
af fødselsskader.
Når principielle menneskerettighedsspørgsmål skal
afgøres, kan instituttet indtræde i retssager ved
nationale og internationale domstole. I 2024 har
instituttet biinterveneret i retssager om retten til
undervisning, retten til privatliv og barnets tarv.
Institut for Menneskerettigheder afholder derudover
jævnligt arrangementer for unge, fagprofessionelle
og repræsentanter for civilsamfundsorganisationer
for at klæde dem på til at formidle om og rådgive
andre i menneskerettigheder.
Monitorering og rapportering
Institut for Menneskerettigheder
overvåger, at menneskerettighederne
overholdes
Instituttet rapporterer om
menneskerettighedssituationen i Danmark og i
Grønland til blandt andet EU, Europarådet og FN.
Internationalt støtter instituttet partnere i at udføre
samme opgave i deres nationale kontekster.
Derudover er Institut for Menneskerettigheder
udpeget til at føre særligt tilsyn med, om Danmark
efterlever FN’s Handicapkonvention. I 2024
har instituttet i samarbejde med civilsamfundet
bidraget til rapportering til FN’s Handicapkomite og
komiteens eksamination af Danmarks efterlevelse
af Handicapkonventionen.
Folketingets Ombudsmand er sammen med Institut
for Menneskerettigheder og Dignity udpeget af
regeringen til at foretage regelmæssige besøg på
steder, hvor mennesker er frihedsberøvede, for at
forebygge tortur og nedværdigende behandling.
Besøgene sker i henhold til FN’s Torturkonvention.
Institut for Menneskerettigheder er forpligtet til årligt
at rapportere direkte til Folketinget. I april 2024
overraktes således beretningen om den væsentligste
udvikling for menneskerettigheder til Folketinget. Det
frit tilgængelige digitale statusunivers opdateres hvert
år med statistik, data, analyser og viden på omkring
20 væsentlige menneskeretlige temaer.
18
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0019.png
BERETNING
Viden og forskning
Institut for Menneskerettigheder
bidrager med viden som grundlag
for forandring
Gennem viden, data, analyser og forskning rådgiver
Institut for Menneskerettigheder både Folketinget,
regeringen, offentlige myndigheder og private
aktører med henblik på at understøtte beskyttelse
af menneskerettigheder på tværs af samfundet. I
samarbejde med blandt andre ministerier, retsvæsen,
politi, civilsamfundsorganisationer, virksomheder
og akademiske institutioner sikrer instituttet, at
Danmarks menneskerettighedsforpligtelser integreres
i deres virke, og at menneskerettighedsstandarder
overholdes.
I 2024 har instituttet fokuseret på menneskeretlige
emner som ytringsfrihedens vilkår, brugen af
kunstig intelligens i myndigheders sagsbehandling
og virksomheders menneskerettighedsansvar.
Arbejdet er afspejlet i høringssvar til Folketinget,
i undervisning, arrangementer, analyser
og forskningspublikationer. Instituttet har
det seneste år offentliggjort flere end 75
høringssvar og publikationer med analyser af
menneskerettighederne og anbefalinger til
relevante ministerier eller myndigheder. Derudover
bidrager instituttet til både national og international
forskning, og eksperter fra instituttet er udpeget til
blandt andet Dataetisk Råd og FN’s Torturkomite.
Undervisning i menneskerettigheder indgår
som en tværgående prioritet. Instituttet tilbyder
engelske og danske undervisningsmaterialer,
der henvender sig til undervisere i grundskolen,
ungdomsuddannelser og professionsuddannelser
samt til praktikere, der skal uddanne andre
i menneskerettigheder. Instituttets ansatte
underviser desuden på videregående uddannelser
i Danmark og i udlandet og holder derudover
oplæg for fagprofessionelle, herunder advokater,
embedsfolk, dommere og anklagere.
I september 2024 lancerede Grønlands
Råd for Menneskerettigheder og Institut for
Menneskerettigheder en digital læringsplatform
specifikt om menneskerettigheder i Grønland.
Platformen skal være med til at øge kendskabet til
menneskerettigheder i Grønland.
Partnerskaber og dialog
Institut for Menneskerettigheder
viser menneskerettighedernes
værdi
Som national menneskerettighedsinstitution har
instituttet adgang til myndigheder og civilsamfund
og en plads i stærke regionale og globale netværk.
I 2024 blev instituttets direktør, Louise Holck, valgt
som formand for den europæiske sammenslutning
af nationale menneskerettighedsinstitutioner,
ENNHRI, der forbinder, støtter og styrker Europas
49 nationale menneskerettighedsinstitutioner.
I samarbejde med partnere i ind- og udland
skaber instituttet konkrete menneskeretlige
forbedringer af borgeres levevilkår, retssikkerhed
og ligebehandling. Instituttet bidrager
regelmæssigt til at kvalificere og nuancere den
offentlige samtale om menneskerettigheder og
menneskerettighedskrænkelser.
Gennem partnerskaber, dialog og undervisning
udbreder instituttet kendskabet til
menneskerettighederne og styrker realiseringen
af dem.
I 2024 har Institut for Menneskerettigheder
inviteret til en række faglige arrangementer med
det formål at dele viden og erfaringer og styrke
arbejdet med menneskerettigheder. Instituttet
har desuden bidraget til oplysningsarbejdet
om menneskerettigheder blandt unge gennem
aktiviteter på blandt andet uddannelsesinstitutioner,
festivaler og i digitale fællesskaber.
Civilsamfundsorganisationer bidrager til at
forme instituttets aktiviteter gennem Rådet for
Menneskerettigheder, som mødes fire gange
årligt for at drøfte instituttets virke. Rådet for
Menneskerettigheder består af repræsentanter
fra myndigheder, ministerier, politiske partier og
civilsamfund.
19
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0020.png
Udvalgte temaer
Institut for Menneskerettigheder arbejder for at beskytte og fremme menneskerettigheder på tværs
af samfundet. I det følgende kapitel gøres status på fire temaer, der har fyldt særligt i det forgange år.
Alle temaer fra 2024 er samlet på
menneskeret.dk/status.
20
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0021.png
BERETNING 2024
21
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0022.png
TEMAER
Konkurrencerytter Cecilie Skovbjerg
kæmper med psykiske traumer og har
været bæltefikseret flere hundrede gange
under sine indlæggelser i psykiatrien.
Handicap og psykiatri
Danmarks indsats for mennesker med handicap var under kritik i 2024, hvor blandt
andet FN-komite påpegede tilbageskridt på handicapområdet.
22
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0023.png
BERETNING
Mennesker med handicap har samme
menneskerettigheder som alle andre. Alligevel
møder de ofte barrierer, der gør det vanskeligt
for dem at tage del i samfundet på lige vilkår. På
uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, i det
fysiske og digitale samfundsliv oplever mennesker
med handicap både diskrimination og ulige
muligheder.
Danmark er forpligtet til at fremme lige muligheder
for personer med handicap på alle væsentlige
livsområder. Sådan har det været siden 2009, hvor
Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention, hvis
formål er at sikre, at rettigheder for mennesker med
handicap bliver omsat til virkelighed.
I 2024 blev Danmark for anden gang eksamineret
af FN’s Handicapkomite, som gør status på, hvordan
det går med at gennemføre Handicapkonventionen.
Under eksaminationen bemærkede komiteen,
at det de senere år er gået gradvist tilbage for
levevilkårene for mennesker med handicap i
Danmark, mens rettigheder svækkes i ny lovgivning
og i praksis.
Komiteens kritik afspejles i data fra instituttets
Handicapbarometer, der viser, at mennesker med
handicap fortsat er markant ringere stillet end
resten af befolkningen på næsten alle målbare
parametre. Faktisk er deres levevilkår stagneret i
stor ulighed eller endog forringet siden 2012.
Der er derfor brug for mangeartede indsatser
for at sikre, at mennesker med handicap har lige
muligheder i det danske samfund.
Institut for Menneskerettigheder er udpeget
af Folketinget til at fremme og overvåge
gennemførslen af FN’s Handicapkonvention
i Danmark. Institut for Menneskerettigheder
er ligeledes udpeget af Naalakkersuisut,
Grønlands regering, til at fremme og
overvåge Handicapkonventionens
gennemførelse i Grønland i samarbejde med
Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Anbefalinger fra FN’s Handicapkomite
FN’s Handicapkomite vurderede i 2024 Danmarks indsats for at føre Handicapkonventionen
ud i livet. I sine konklusioner opremser komiteen over 40 kritiske forhold og kommer med 32
hovedanbefalinger til, hvordan rettigheder for mennesker med handicap kan sikres og styrkes.
FN’s Handicapkomite anbefaler blandt andet, at Danmark:
•
•
•
•
•
•
•
inkorporerer FN’s Handicapkonventionen i dansk ret
vedtager en national handlingsplan, som dækker alle rettigheder og områder i
Handicapkonventionen
indfører bindende procedurer for inddragelse og høring af personer med handicap gennem
deres repræsentative organisationer i alle spørgsmål
stopper anvendelse af tvang overfor mennesker med handicap i fængsler, på botilbud og i
psykiatrien
indfører strategier for afinstitutionalisering på tværs af sektorer for alle personer med handicap
gennemgår lovgivningen for at sikre overensstemmelse med konventionen
afstår fra at vedtage lovgivning, der stiller mennesker med handicap ringere.
23
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0024.png
TEMAER
National handicappolitisk handlingsplan vil sikre fremskridt
I forbindelse med eksaminationen af Danmarks
efterlevelse af Handicapkonventionen i 2024
hæftede FN’s Handicapkomite sig ved, at Danmark
ikke har en tværgående national handlingsplan for
mennesker med handicap.
Danmark har ikke siden 2013 haft en tværgående
national handlingsplan på handicapområdet. Det
er bekymrende i lys af den generelle udvikling i
levevilkår for mennesker med handicap.
Mennesker med handicap oplever generelt, at
de ikke har samme muligheder inden for vigtige
samfundsområder som andre. Udviklingen
mellem 2012 og 2020 har ifølge tal fra instituttets
Handicapbarometer stået stille inden for en del
samfundsområder. For områderne diskrimination,
tilgængelighed og uddannelse er levevilkårene for
mennesker med handicap endda blevet ringere.
Mennesker med handicap oplever for eksempel
markant ringere sundhed end resten af
befolkningen. Mennesker med svære psykiske
lidelser dør i gennemsnit 7-10 år tidligere end
den øvrige befolkning og får oftere en ringere
behandling inden for sundhedsvæsenet. Samtidig
rapporterer mennesker med handicap selv, at de
har et dårligere helbred end resten af befolkningen.
I 2023 stod hver femte af de 16-29-årige unge
med handicap uden arbejde og var heller ikke
i gang med en uddannelse. Beskæftigelsen er
dog generelt steget de seneste ti år blandt hele
befolkningen, inklusive voksne med handicap.
I 2022 varslede den daværende regering en
handlingsplan med henblik på at skabe bedre
muligheder for mennesker med handicap på
beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Selvom
regeringen stadig barsler med en handlingsplan
på området, er den ifølge FN’s Handicapkomite
for snæver, da fokus kun er på at få flere i job og
uddannelse.
En handlingsplan bør ifølge FN’s Handicapkomite
dække alle rettigheder og områder, der fremgår af
konventionen, og sikre, at de foreslåede ændringer
indføres. I dag findes der dog ingen samlet plan,
som sikrer koordinering mellem ministerier og
understøtter mennesker med handicap på tværs af
samfundsområder.
Sammen med 60 foreninger, fagforbund og
interesseorganisationer anbefalede instituttet i
2019 en samlet handicappolitisk handlingsplan
for at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen af
personer med handicap går den rigtige vej.
Institut for Menneskerettigheder har således i
adskillige år anbefalet, at der vedtages en national
handicappolitik med en tværgående handleplan, og
har fremsat en række anbefalinger til, hvordan en
handlingsplan skal udformes for at sikre de bedste
muligheder for, at den kan føre til reel forandring.
Det drejer sig navnlig om, at der skal opstilles
konkrete og klare målsætninger samt indikatorer,
så det er muligt at måle, om der sker fremskridt.
Handlingsplanen bør desuden ledsages af
tilstrækkelige økonomiske midler.
Tvang i psykiatrien skal nedbringes væsentligt
FN’s Handicapkomite anbefaler efter
eksaminationen af Danmark i 2024, at der i
stedet for tvang og magt anvendes støtte, som
”respekterer vilje, præferencer, værdighed og
rettigheder for mennesker med handicap”.
FN’s Handicapkomite efterlyser desuden, at
personale efteruddannes med det for øje, mens
tilsynet med anvendelse af tvang skærpes.
24
Således er det stadig en opgave for Danmark
at nedbringe anvendelse af tvang og magt mod
mennesker med handicap på både botilbud,
plejehjem, hospitaler og i fængsler.
Vender vi os specifikt mod anvendelse af tvang
i behandlingspsykiatrien, kan det være noget af
det mest indgribende, en borger kan udsættes
for. Danmark har endnu ikke formået at udfase
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0025.png
BERETNING
Figur 1: Antal bæltefikseringer efter varighed
Kilde: Nedbringelse
af tvang i psykiatrien
(2014-2023), senest
opdateret 14. maj 2024.
den tvang, der kan erstattes af pleje, omsorg
og behandling, og trods politiske ambitioner om
at reducere brugen af tvang i psykiatrien går
udviklingen fortsat den modsatte vej.
De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen for 2023
viser, at det ikke er lykkedes at nedbringe tvang
i psykiatrien. I 2023 blev 5.648 voksne patienter
udsat for tvang i psykiatrien. Til sammenligning var
tallet 5.632 voksne patienter i gennemsnit pr. år i
2011-2013. Der er således ikke sket nogen ændring
i antallet af berørte voksne patienter.
De langvarige bæltefikseringer over 48 timer er
mere end halveret siden 2014. I samme periode er
andre former for tvang dog steget, for eksempel
beroligende medicin givet med magt og fysisk
fastholdelse. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan
der være tale om en substitutionseffekt, hvor
bæltefiksering erstattes af andre tvangsformer.
Der bliver oftere givet akut beroligende medicin
med tvang. I 2023 blev patienter givet akut
beroligende medicin med tvang 9.666 gange. Det
er en markant stigning set hen over de seneste ti år,
selvom der er sket et fald sammenlignet med 2022.
Det er heller ikke lykkedes at nedbringe antallet
af fastholdelser de seneste ti år. Med undtagelse
af 2021, hvor der var usædvanligt mange
fastholdelser, har antallet af fastholdelser ligget
stabilt mellem 3.500-4.500 om året.
Figur 2: Antal påbegyndte tvangsforanstaltninger, to udvalgte typer af tvang
10.000
8.000
6.000
4.000
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde: Register over
tvang i psykiatrien,
senest opdateret 14. maj
2024.
Akut beroligende medicin
Fastholdelse
25
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0026.png
TEMAER
Antallet af børn og unge, som er blevet udsat for
tvang i psykiatrien, har ligget mellem 250 og 350 om
året de seneste ti år. I 2021 og 2022 lå antallet i den
høje ende på omkring 350 børn og unge, mens det i
2023 faldt til 295.
Selvom det er en politisk målsætning, at
bæltefiksering ikke skal anvendes over for børn
og unge, var der fortsat 58 børn og unge, der blev
bæltefikseret i psykiatrien i 2023.
Siden 2020 har der været indbragt ti klager for
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
over frihedsberøvelse og anvendelse af tvang i
den danske psykiatri. Fire af sagerne er afsluttet
ved forlig, hvor den danske regering anerkendte,
at patienternes menneskerettigheder var blevet
krænket. To af sagerne førte til dom, mens fire
sager fortsat verserer.
Instituttet er ligesom Dignity - Dansk Institut mod
Tortur indtrådt i to af de verserende sager ved
Menneskerettighedsdomstolen.
Nye magtanvendelsesregler øger risikoen for krænkelser
Personale i kommunerne og på botilbud har mulighed
for at anvende magt og gøre andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for mennesker med
handicap. Lovgivningen giver blandt andet personalet
lov til at guide og fastholde borgerne og låse visse
døre og vinduer på bo- og dagtilbud.
Denne magtanvendelse udgør et indgreb i
borgernes ret til personlig frihed, integritet og
autonomi. Derfor er det afgørende, at indgrebene
følges op af passende og betryggende
retssikkerhedsgarantier. Én af disse garantier er,
at magtanvendelser registreres og indberettes til
kommunen og socialtilsynet.
Registrerings- og indberetningsreglerne bidrager
til, at personalet kontinuerligt har fokus på, hvordan
magtanvendelse i videst muligt omfang kan
forebygges og undgås. Samtidig giver de kommunerne
og socialtilsynene mulighed for at føre tilsyn med,
at anvendelse af magt begrænses til det absolut
nødvendige og holder sig inden for lovens rammer.
Imidlertid viste en evaluering af
magtanvendelsesreglerne fra 2023, at mange
tilfælde af magtanvendelse ikke indberettes.
Fire ud af ti kommuner vurderede, at det faktiske
antal magtanvendelser i 2022 var højere end det
indberettede. På demensområdet var det syv ud
af ti kommuner. Disse kommuner vurderede, at det
faktiske antal magtanvendelser var cirka 50 procent
højere end det indberettede.
26
Evalueringen viste desuden, at det samlede
antal indberettede magtanvendelser på
handicapområdet er steget eksplosivt fra 5.551 i
2019 til 13.127 i 2022.
Det er ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang denne
udvikling skyldes et stigende antal magtanvendelser
eller en ændret indberetningspraksis. Derfor ved vi
ikke, hvor meget magt der faktisk anvendes over for
mennesker med handicap på socialområdet, eller i
hvilken retning udviklingen bevæger sig.
Samtidig har Folketinget og regeringen i juni 2024
udvidet adgangen til at anvende magt over for
mennesker med handicap.
Instituttet har kritiseret lovændringen for blandt
andet at fastsætte vage og brede kriterier
for, hvornår magt kan anvendes, og påpeget
risikoen for, at udvidede muligheder for at
anvende magt kan resultere i, at der anvendes
endnu mere magt. Sideløbende er kravene til
registrering og indberetning af visse indgreb i
selvbestemmelsesretten blevet slækket markant,
og der er indgået en politisk aftale om at reducere
tilsynet med sociale tilbud.
Kombinationen af manglende overblik over omfang,
udvidet adgang til at anvende magt, mindre
registrering og indberetning samt mindre tilsyn skaber
en betydelig risiko for, at brugen af magtanvendelse
vil vokse markant. Det kan føre til krænkelser af
borgernes grundlæggende rettigheder.
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0027.png
BERETNING 2024
"Psykiatrilovens gode hensigt er at
beskytte patienten, men i praksis sker det
ikke," siger Mette Wolfram, der er forfatter,
foredragsholder og patient i psykiatrien.
27
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0028.png
TEMAER
Når offentlige myndigheder indfører
kunstig intelligens, kan det ændre
relationen mellem borger og stat,
rettigheder og retssikkerhed.
Kunstig intelligens og rettigheder
Når kunstig intelligens anvendes i det offentlige, er det vigtigt, at det ikke sker på bekostning af
borgernes rettigheder og retssikkerhed.
28
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0029.png
BERETNING
Kunstig intelligens, herunder generativ AI, har fået stor
opmærksomhed i 2024, ligesom det blev året, hvor
EU vedtog verdens første lov om kunstig intelligens,
den såkalte AI-forordning. Kunstig intelligens dækker
over et bredt felt og mange muligheder.
Hos myndighederne kan kunstig intelligens
automatisere ensartede opgaver. Kunstig intelligens
gør det muligt at gå tæt på den enkelte borger og
dennes rettigheder, for eksempel når den bruges til
at forudsige borgerens fremtidige situation eller til
at øge kontrollen med den enkelte.
Fra regeringens side er det en politisk målsætning,
at Danmark bliver førende i at bruge kunstig
intelligens. En regeringsnedsat AI Taskforce har
fået til opgave at udbrede kunstig intelligens i den
offentlige sektor for ifølge forpersonen ”at reducere
administration, frigøre arbejdskraft, og øge kvalitet”.
Når myndigheder i stigende grad bruger kunstig
intelligens, rejser det væsentlige spørgsmål om
relationen mellem borger og stat, rettigheder og
retssikkerhed. Kunstig intelligens kan skabe nye
former for uigennemsigtighed, hvor det bliver
sværere at få indsigt i og kontrol over afgørelser
om ydelser, indsatser eller sanktioner over for
borgere. Ligeledes kan det være vanskeligt for
sagsbehandlere at gennemskue eller udfordre
systemerne, som derfor i praksis kan få mere magt
over beslutninger, end de var tiltænkt.
Kunstig intelligens kan også medvirke til øget ulighed
og diskrimination, da der for eksempel er bias i data
eller modeller, så nogle grupper bliver stillet ringere
end andre. Samtidig muliggør kunstig intelligens nye
former for automatiseret kontrol og overvågning. Det
har vi senest set med Udbetaling Danmarks brug af
algoritmer, der gennemsøger en lang række data
fra tusindvis af borgere, for at identificere dem, der
afviger fra det, modellen forventer, og derfor flages
som potentielt mistænkelige.
Når kunstig intelligens samler og analyserer
store mængder data om borgerne, kan det være
vanskeligt for både myndigheder og borgere
at have fuldt overblik over, hvilke data der er
indsamlet, og hvordan de anvendes.
Teknologien bruges også af politiet i forbindelse med
efterforskning. Politiet har i 2024 fået grønt lys fra
Folketinget til at benytte ansigtsgenkendelse som
led i efterforskning af alvorlig personfarlig kriminalitet,
ligesom regeringen som led i bekæmpelsen af
seksuelt krænkende materiale af børn på internettet
har foreslået, at politiet selv skal kunne dele uægte
seksuelt materiale af børn genereret ved hjælp af
kunstig intelligens som led i agentvirksomhed.
Det offentlige skal sikre rettigheder, når de bruger kunstig intelligens
Når myndigheder bruger kunstig intelligens til
at udføre komplekse analyser, er det afgørende
for retssikkerheden, at det er gennemsigtigt,
hvordan og på hvilket datagrundlag de algoritmiske
modeller når frem til deres resultater.
Grundlæggende rettigheder og principper stiller
nemlig krav om, at borgere og offentligheden
kan få indblik i modellerne. Det har blandt andet
til formål at sikre en demokratisk kontrol med
forvaltningen, og at de borgere, der er genstand
for myndighedernes afgørelser, kan afdække
eventuelle fejl eller uregelmæssigheder.
Åbenhed om brugen af kunstig intelligens kræver
blandt andet, at myndighederne er i stand til at
forklare, hvordan modellen er udviklet og trænet,
hvad der ligger til grund for dens vurderinger,
og hvilken kvalitet og risici der er forbundet
med modellens anvendelse. Myndighederne bør
altid sikre sig, at de lever op til disse krav om
gennemsigtighed, før de tager kunstig intelligens
i brug.
Dette er særlig relevant på områder, hvor forkerte
afgørelser kan have store økonomiske og
personlige konsekvenser for de berørte borgere,
og hvor borgerne kan have et særligt behov for
hjælp og bistand til at forstå de afgørelser, de
modtager, og til at varetage deres interesser. Dette
gælder for eksempel på skatteområdet.
Danske boligejere modtog i efteråret 2023 de
foreløbige offentlige vurderinger, der danner
29
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0030.png
TEMAER
grundlag for deres ejendomsskat og grundskyld
i 2024 og 2025. Vurderingerne var beregnet
automatisk på baggrund af tilgængelige data og var
fastsat af en algoritmisk model uden manuel kontrol.
I efteråret 2023 kunne medierne berette, at rigtig
mange boligejere modtog fejlagtige vurderinger, der
af forskellige årsager afveg markant fra den reelle
værdi af deres ejendom. Mediernes afdækning har
vist, at op mod hver tredje ejendomsvurdering var
fejlbehæftet. Folketingets Ombudsmand udtalte
efterfølgende, at Vurderingsstyrelsen kunne have
gjort mere for at afdække og forebygge problemerne
med de skæve foreløbige ejendomsvurderinger.
Ombudsmanden udtalte endvidere, at de meget
skæve offentlige vurderinger ikke var egnet til at
understøtte tilliden til skattemyndighederne.
Sagen om ejendomsvurderingerne illustrerer
nogle af de risici, der er forbundet med at
overlade sagsbehandlingen til kunstig intelligens.
Samtidig er problemerne blevet forstærket, fordi
myndighederne i den konkrete sag ikke havde
tilstrækkeligt blik for borgernes rettigheder, men
tværtimod fraveg en række grundlæggende
retssikkerhedsgarantier.
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering,
at der er behov for at tydeliggøre de krav, der stilles
til offentlige myndigheder, når de automatiserer
forvaltningen gennem brug af kunstig intelligens.
Automatisering bør ske med udgangspunkt i den
enkeltes rettigheder og retssikkerhed – og må
aldrig underminere borgerens rettigheder og
retssikkerhed.
Konsekvensanalyser skal sikre rettigheder
I Danmark, et af verdens mest digitaliserede
lande, er hver tredje borger udfordret af de
digitale løsninger, som myndighederne forventer,
de betjener. For knap hver 10. borger er det
svært at anvende de borgerrettede løsninger.
Udfordringer gælder for dem, der forventes at
være digitale, idet tallene ikke omfatter borgere,
der er fritaget for digital post. Det viser Institut for
Menneskerettigheders analyse fra december 2023.
Analysen fokuserer på de retssikkerhedsmæssige
udfordringer, der opstår, når myndighederne
digitaliserer uden at have et klart blik for borgernes
grundlæggende rettigheder.
Borgernes digitale udfordringer går på tværs af alder,
uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning,
og mange oplever, at det er svært at klare sig selv og
tage del i samfundet som medborger.
Forvaltningsrettens grundlæggende regler og
principper bliver i stigende grad udfordret, i takt med
at forvaltningen automatiseres. Denne udfordring
forstærkes med brug af kunstig intelligens. Det
drejer sig blandt andet om de forvaltningsretlige
krav til myndighedernes vejledning, kravet om
partshøring, kravet om tilstrækkelig begrundelse af
offentlige afgørelser, myndighedernes forpligtelse til
at oplyse en sag tilstrækkeligt og retten til at lade sig
repræsentere af andre.
30
Praksis fra blandt andet Folketingets Ombudsmand
viser, at borgernes udfordringer i mange tilfælde
skyldes, at myndighederne ikke er tilstrækkeligt
opmærksomme på borgernes grundlæggende
rettigheder, når de udvikler og implementerer nye
tekniske løsninger.
Det kan for eksempel skyldes, at borgerens
rettigheder ikke er tænkt ind fra starten af
udviklingsprocessen, eller at der ikke er lavet den
nødvendige konsekvensanalyse, der kortlægger
hvordan en given løsning indvirker på borgerens
rettigheder. Det kan også skyldes forhold
rundt om den tekniske løsning, for eksempel at
myndigheden ikke giver tilstrækkelig vejledning,
eller at myndighedens sagsbehandling i øvrigt er
mangelfuld.
Når myndighederne udvikler og implementerer
tekniske løsninger uden at have borgernes
rettigheder for øje, er der risiko for, at borgerne
lider et rettighedstab, for eksempel fordi de ikke får
de ydelser, som de har ret til.
Det er derfor afgørende, at offentlige myndigheder
gennemfører menneskeretlige konsekvensanalyser
tidligt i beslutningsprocessen samt fortløbende,
ikke mindst når de indfører kunstig intelligens.
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0031.png
BERETNING
Figur 4: Andel af danske borgere (som modtager digital post), der er uenige eller helt uenige i, at det er
let at anvende offentlige digitale selvbetjeningsløsninger
Total
pct.
9%
75+ år
Alder
55-74 år
35-54 år
18-34 år
Beskæftigelse
6%
pct.
pct.
9%
pct.
16%
10%
pct.
Pensionister/efterlønsmodtagere
Beskæftigede
Arbejdsløse og udenfor arbejdsstyrken
8%
pct.
pct.
12%
10%
pct.
Uddannelse
Lang videregående uddannelse/ph.d.
Mellemlang videregående uddannelse
Gymnasie, KVU og erhvervsfaglig
Grundskole
0%
pct.
5%
pct.
6%
pct.
pct.
7%
11%
pct.
14%
pct.
10%
pct.
15%
pct.
20%
pct.
Note: Antal besvarelser= 908. Andel, der har svaret ”uenig” eller ”helt uenig” til spørgsmålet ”Det er let for mig at
bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger”.
Kilde: Data er indsamlet af Epinion for Ældre Sagen til undersøgelsen ”Befolkningens oplevelser og udfordringer i
et digitalt samfund – med fokus på ældre”, februar 2023.
Politiets brug af ansigtsgenkendelse mangler tilstrækkelig lovhjemmel
Ansigtsgenkendelse kan i dag bruges af politiet
til at gennemse materiale på nettet med henblik
på at identificere personer eller til at overvåge
borgere i det offentlige rum via kameraer, der er
placeret på for eksempel offentlige pladser og
trafikknudepunkter.
Teknologien kan enten anvendes efterfølgende eller
i realtid, hvor der ingen eller minimal forsinkelse er.
Politiets brug af ansigtsgenkendelse griber ind i
grundlæggende rettigheder som retten til privatliv og
retten til databeskyttelse, der er beskyttet efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s
Charter om Grundlæggende Rettigheder. Det gælder
særligt, hvis det anvendes i det offentlige rum, da
det kan have en afskrækkende effekt på borgernes
udøvelse af deres ytrings- og forsamlingsfrihed,
der ligeledes er beskyttet efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om
Grundlæggende Rettigheder.
Brugen af ansigtsgenkendelse kræver derfor
31
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0032.png
TEMAER
32
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
BERETNING
detaljeret regulering og stærke retsgarantier.
I 2024 har dansk politi fået grønt lys til at bruge
ansigtsgenkendelse i foreløbigt to typer af
situationer.
På baggrund af en politisk aftale har National enhed
for Særlig Kriminalitet (NSK) i 2023 gennemført et
forsøg med brug af ansigtsgenkendelse som led i
digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelt
misbrug af børn. Politiet besluttede i juni 2024 at
gøre ordningen permanent.
I september 2024 fik politiet i lyset af den
opblussende bandekonflikt Folketingets godkendelse
til også at kunne bruge ansigtsgenkendelse som led
i efterforskning af alvorlig personfarlig kriminalitet
som drab, grov vold og voldtægt. Det betyder
ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet
og justitsministerens orientering af Retsudvalget,
at politiet får mulighed for at søge efter objekter og
ansigter på tværs af videomateriale, som politiet
indhenter i forbindelse med efterforskning af en
konkret sag.
Der fremgår imidlertid ikke mange detaljer om eller
grænser for politiets brug af ansigtsgenkendelse.
I pressemeddelelsen nævnes ingen begrænsning
med hensyn til kategorier af berørte personer.
Der gælder heller ingen stærke retsgarantier mod
misbrug og vilkårlighed såsom krav til autorisation,
tilsyn og effektive retsmidler udover dem, der gælder
ifølge databeskyttelsesretten og politiklagesystemet.
Institut for Menneskerettigheder antager, at hjemlen
for begge situationer bygger på politiets generelle
beføjelse til at bringe strafbar virksomhed til ophør
og til at behandle følsomme personoplysninger i det
omfang, det er strengt nødvendigt.
Det er vurderingen fra Det Europæiske
Databeskyttelsesråd, at sådan generel hjemmel
ikke er tilstrækkelig som hjemmel for den
databehandling, ansigtsgenkendelse forudsætter.
Brugen forudsætter derimod en specifik regulering
af, hvornår og hvordan politiet kan bruge
ansigtsgenkendelse.
Det er på den baggrund tvivlsomt, om den gældende
regulering af politiets brug af ansigtsgenkendelse
er tilstrækkelig klar og præcis, og om den udgør et
tilstrækkeligt værn mod misbrug og vilkårlighed til at
sikre borgernes grundlæggende rettigheder. Selvom
Institut for Menneskerettigheder finder formålet
legitimt, er det kritisabelt, at teknologien benyttes
uden klar og præcis lovhjemmel.
Institut for Menneskerettigheder har derfor
i februar 2024 anbefalet, at politiets brug af
ansigtsgenkendelse sker på baggrund af klar
og præcis hjemmel i politi- og retsplejelov,
at brugen på offentlige steder begrænses til
situationer, hvor det er strengt nødvendigt og står
mål med kriminalitetens alvor, samt at brugen
af ansigtsgenkendelse ledsages af krav om
retskendelse, et effektivt tilsyn og klageadgang for
berørte borgere.
33
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0034.png
TEMAER
Politi og efterretningstjenester
Politi og efterretningstjenester sørger for borgernes og statens sikkerhed og har derfor vide beføjelser.
Kontrol og værn mod magtmisbrug skal sikre, at hverken beføjelser eller menneskerettigheder
overtrædes.
34
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0035.png
BERETNING
Politiet og efterretningstjenesterne er med til at
opretholde den offentlige orden og sørge for
borgernes og statens sikkerhed. De har brug for
stærke beføjelser for effektivt at kunne udføre
deres arbejde.
Men med stærke beføjelser følger en forhøjet risiko
for magtmisbrug. Derfor er det nødvendigt, at politi
og efterretningstjenester opererer inden for et klart
mandat, og at der bliver ført kontrol med, at de ikke
overskrider deres beføjelser.
For at kunne opretholde den offentlige orden
og sikkerhed kan politiet anvende fysisk magt
overfor borgerne. Når en person klager over
politiets brug af magt, sker det til Den Uafhængige
Politiklagemyndighed (DUP), som beslutter, om der er
grundlag for at indlede en straffesag mod eller udtale
kritik af den eller de involverede politibetjente.
De borgere, der klager over politiet, får imidlertid
ikke altid svar på, om de har været udsat for
umenneskelig eller nedværdigende behandling i
strid med Menneskerettighedskonventionens artikel
3. Det falder nemlig uden for politiklagesystemet at
tage stilling til, om de hændelser, der er klaget over,
udgør en menneskeretlig krænkelse.
Den teknologiske udvikling giver politiet og
efterretningstjenesterne nye muligheder. Det kan
både forbedre og forværre borgernes rettigheder.
Justitsministeriet har i januar 2025 fremsat et
lovforslag om en forsøgsordning med omvendt
fodlænke for at hjælpe personer, der oplever blandt
andet stalking og partnervold. Omvendt fodlænke
har man i mange år gjort brug af i Norge, hvor
erfaringer viser, at elektronisk kontrol kan være en
hjælp for voldsudsatte personer.
Politiet og efterretningstjenesterne har også som
følge af den teknologiske udvikling mulighed for
at indsamle stadigt flere oplysninger om borgere
og virksomheder. Brugen af omsiggribende
overvågningsteknologier risikerer dog at overtræde
den enkeltes ret til privatliv.
På baggrund af nyere domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol vurderer Institut for
Menneskerettigheder, at der er behov for at indføre
en række yderligere retsgarantier i forbindelse
med efterretningstjenesternes masseindsamling af
oplysninger.
Endelig begrænser de danske logningsregler
også borgernes ret til privatliv og databeskyttelse.
Selvom en del af logningsreglerne blev justeret
i 2024 efter en dom fra EU-Domstolen fra 2022,
vurderer Institut for Menneskerettigheder fortsat, at
der er risiko for, at reglerne er i strid med EU-retten.
Politiklagemyndighed skal have fokus på umenneskelig eller nedværdigende behandling
De senere år er politiet blevet forbundet med
flere alvorlige sager om blandt andet unødig
magtanvendelse, narkotikahandel og bestikkelse.
Flere sager er indklaget til Den Uafhængige
Politiklagemyndighed (DUP), der behandler
adfærdsklager og efterforsker straffesager om politiet.
Staten har ifølge menneskeretten pligt til at sætte
en effektiv undersøgelse i værk, hvis en borger
indgiver en rimeligt begrundet klage om, at
vedkommende har været udsat for behandling, der
strider mod menneskerettighederne.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har
imidlertid ikke mandat til at undersøge eller
træffe afgørelse om, hvorvidt en borger har
været udsat for eksempelvis umenneskelig eller
nedværdigende behandling af politiet i strid med
Menneskerettighedskonventionens artikel 3.
Fokus for behandling af klager over politiet er,
om der er grundlag for at indlede en straffesag
eller udtale kritik af involverede politibetjente.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal
altså udelukkende afgøre, om den enkelte
politibetjent kan kritiseres eller indstilles til
anklagemyndigheden i en given sag.
Beviskravene i både straffesager og
adfærdsklagesager mod politiet er høje, idet
enhver rimeligt begrundet tvivl skal komme den
tiltalte/indklagede politibetjent til gode. Der bør
35
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0036.png
TEMAER
naturligvis være en høj grad af retssikkerhed for
den involverede politibetjent. Det betyder imidlertid
også, at sagen ofte vil blive afsluttet uden kritik af
politiet, hvis klager og politibetjent i den konkrete
sag har afgivet forskellige forklaringer, og der ikke
kan fremskaffes andet bevismateriale.
Figur 5: Afgørelser i adfærdsklagesager i 2023
Grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd –
særdeles/stærkt/yderst kritisabelt
Grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd –
meget kritisabelt
Grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd –
kritisabelt
Ej kritik, men forholdet fundet beklageligt eller
uhensigtsmæssigt
Ej kritik (herunder modstridende forklaringer –
"påstand mod påstand")
0
I 2023 traf Den Uafhængige Politiklagemyndighed
afgørelse i 892 adfærdsklagesager. I 16 af disse
sager blev der udtalt kritik af politiet. I 537 af sagerne
blev der ikke fundet grundlag for kritik, blandt
andet med henvisning til at der var modstridende
forklaringer i sagen (påstand mod påstand).
1
3
12
21
537
100
200
300
400
500
600
Note: Sager, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed har afsluttet eller afvist adfærdsklagen ved
notitssagsbehandling, på grund af tilbagekaldelse, forældelse eller grundløshed eller med reference til "Andet",
fremgår ikke af figuren. Det drejer sig tilsammen om 318 sager.
Kilde: Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Årsberetning 2023.
Høje beviskrav er en retssikkerhedsmæssig
grundsten i straffe- eller disciplinærsager mod
for eksempel politibetjente. De høje beviskrav kan
dog gøre det uforholdsmæssigt svært for borgere
at få anerkendt, at myndigheder bærer ansvar for
en krænkelse af deres menneskerettigheder, for
eksempel i sager, hvor borgeren har været udsat for
nedværdigende behandling i politiets varetægt. Det
skyldes, at det ofte er meget svært for borgeren på
egen hånd at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation
for, at vedkommende er blevet udsat for magtmisbrug
af politiet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har udtalt, at hvis en klager er blevet pågrebet af
politiet i en god helbredstilstand, men er skadet
på løsladelsestidspunktet, skal der anvendes
omvendt bevisbyrde i sager om krænkelser af
Menneskerettighedskonventionens artikel 3.
36
I de tilfælde påhviler det altså myndighederne
at komme med en acceptabel forklaring på
hændelsesforløbet og at dokumentere, at klagers
skader skyldes en lovlig magtanvendelse, som
har været ”strengt nødvendig” på grund af klagers
egne handlinger.
Hvis myndighederne ikke kan løfte den bevisbyrde, vil
der være en formodning for, at klager er blevet udsat
for ulovlig magtanvendelse i strid med artikel 3.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at
borgere i flere tilfælde kan være blevet udsat for
umenneskelig eller nedværdigende behandling i
strid med menneskeretten, uden at hændelserne
er blevet identificeret eller tilstrækkeligt undersøgt,
fordi de falder udenfor det eksisterende
politiklagesystem, og fordi beviskravene i
klagesystemet er så høje.
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0037.png
BERETNING
På den baggrund anbefaler Institut for
Menneskerettigheder, at Den Uafhængige
Politiklagemyndighed gives et udvidet mandat
til at undersøge og træffe afgørelse i sager
om myndighedsansvar for umenneskelig eller
nedværdigende behandling i strid med artikel 3.
Efterretningstjenesters dataindsamling har menneskeretlige konsekvenser
Når en person søger på internettet, besøger
hjemmesider, skriver et opslag på Facebook eller
lægger et billede op på Instagram, efterlader
vedkommende digitale fodspor, synlige såvel som
usynlige. Synlige digitale fodspor kan for eksempel
være kommentarer eller deling af billeder på sociale
medier som Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn.
De usynlige digitale fodspor kan for eksempel være
cookies eller lokationsdata, som en udbyder af en
hjemmeside eller app lagrer om en bruger.
I et gennemdigitaliseret samfund som det danske¸
hvor brugen af internettet er blevet en uomgængelig
del af hverdagen, registreres og lagres informationer
om borgerne i et stadigt større omfang. Oplysninger
om borgernes digitale færden fortæller noget om
den berørte persons interesser og handlinger og kan
sammenlagt tegne meget præcise profiler af folk.
De digitale fodspor kan blandt andet bruges til
at kortlægge en persons bevægelsesmønstre,
relationer, interesser, drømme og store
livsændringer. Desuden kan de blotlægge
oplysninger om for eksempel helbred, seksualitet,
fagforening, politisk overbevisning og etnisk
oprindelse, der i databeskyttelsesretten er
klassificeret som følsomme personoplysninger.
Oplysninger om borgernes digitale færden kan
i dag masseindsamles af avancerede digitale
værktøjer, som private virksomheder stiller til
rådighed for efterretningstjenesterne mod betaling,
såkaldt open-source intelligence (OSINT). Der
er ikke noget krav om retskendelse til at bruge
de indsamlede data i efterretningstjenesternes
arbejde, fordi oplysningerne anses for at være
anskaffet via frit tilgængelig kilder.
Når efterretningstjenester masseindsamler
oplysninger fra for eksempel open-source
intelligence, har det ikke desto mindre
menneskeretlige konsekvenser, hvilket er
belyst i praksis både fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen.
Institut for Menneskerettigheder vurderer i lyset heraf,
at der er behov for at indføre en række retsgarantier
i forbindelse med efterretningstjenesternes
masseindsamling af oplysninger. Folketinget
bør blandt andet indskærpe, at der skal være
forudgående uafhængig kontrol, eventuelt en
retskendelse, når efterretningstjenesterne vil anvende
filtre til at søge i masseindsamlede oplysninger.
Institut for Menneskerettigheder vurderer også
generelt, at der er behov for at styrke tilsynet med
efterretningstjenesterne.
Folketinget vedtog i juni 2024 en lovændring
på baggrund en bred politisk aftale om at styrke
Tilsynet med Efterretningstjenester. Institut for
Menneskerettigheder vurderer, at selvom loven
herefter indeholder tiltag, der er egnede til at
styrke Tilsynet med Efterretningstjenesterne
(TET), så medfører loven samlet set væsentlige
forringelser af forudsætningerne for, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne fører et uafhængigt
og effektivt tilsyn. Det skyldes tre forhold ved den
nye lov.
For det første skal formanden for Tilsynet
med Efterretningstjenesterne efter loven
udpeges af justitsministeren efter forhandling
med forsvarsministeren på baggrund af
drøftelse med Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne. Dette medfører en
risiko for, at der inddrages politiske hensyn under
udpegningen af formanden for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, hvilket kan forringe tilsynets
uafhængighed.
For det andet fastsættes der med loven særlige krav
til kompetencer for tilsynets medlemmer. Instituttet
vurderer, at det kan rejse tvivl om et tilsynsmedlems
fuldstændige upartiskhed og uafhængighed, hvis
personen tidligere har gjort karriere ved eksempelvis
efterretningstjenesterne eller i centraladministrationen.
37
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0038.png
TEMAER
For det tredje skal tilsynet orientere justitsministeren
og Folketingets Udvalg for Efterretningstjenesterne
i rimelig tid inden offentliggørelse, hvis tilsynet
undtagelsesvist finder behov for at oplyse om tilsynets
virksomhed. Instituttet vurderer, at dette i større eller
mindre grad indebærer en indblanding fra regeringens
side i tilsynets arbejde, hvilket lægger pres på tilsynets
muligheder for at agere fuldstændig uafhængigt.
Logning af teledata kan fortsat være i strid med menneskeretten
Staten har siden 2007 pålagt danske teleselskaber
at gemme oplysninger om alle borgeres opkald
og sms’er. De loggede teledata kan senere
bruges af politiet til efterforskning af terror og
grov kriminalitet. Teleselskaberne er forpligtet til
at gemme oplysningerne om al kommunikation fra
deres kunder i et år.
Logning af teledata er teleselskabernes registrering
af oplysninger, hver gang en borger ringer til nogen,
sender en sms eller på anden måde gør brug
af elektronisk kommunikation. Dermed gemmer
teleselskaberne data om, hvem man taler med,
hvornår og hvor længe man taler sammen, hvem
man sender beskeder til, og hvor man befinder sig,
mens man bruger sin telefon.
Samlet kan de oplysninger tegne et ganske
detaljeret billede af en eller flere personers
aktiviteter. Politiet kan derfor anmode domstolene
om at pålægge teleselskaberne at udlevere
teledata til brug for efterforskning af kriminalitet.
Logning af teledata er et alvorligt indgreb i
borgeres ret til privatliv og databeskyttelse.
Samtidig kan lagringen af loggede oplysninger
have afskrækkende virkninger, bl.a. ved at afholde
borgere fra at benytte deres ytringsfrihed, ligesom
der ved lagringen af store mængder data er en
risiko for misbrug og ulovlig adgang.
EU-Domstolen har anført, at det med loggede
teledata er muligt at tegne et præcist billede af en
borger på baggrund af for eksempel borgerens
vaner i dagligdagen, midlertidige eller varige
opholdssteder, rejser, aktiviteter og sociale
relationer. Oplysningerne giver desuden indblik i,
hvilke sociale miljøer borgeren færdes i.
På baggrund af de indsamlede data kan der
laves præcise profiler af borgerne, som er lige så
følsomme som selve indholdet af de loggede opkald,
beskeder og meddelelser. Samtidig er logning
38
ifølge EU-Domstolen egnet til at skabe en følelse
hos borgerne af, at deres privatliv er genstand for
konstant overvågning, når logning finder sted, uden
at staten oplyser borgerne om det. For at overholde
den EU-retlige beskyttelse skal logning derfor være
undtagelsen og ikke hovedreglen.
I lyset af en EU-dom fra 2022 så regeringen
sig nødsaget til at begrænse politiets adgang
til teledata, så politiet ikke længere i sager om
efterforskning af grov kriminalitet kan få adgang
til teledata, som er indsamlet med henblik på
terrorbekæmpelse. De danske logningsregler blev
som følge heraf ændret i 2024.
Det er vigtigt at bekæmpe terror og anden alvorlig
kriminalitet, og politiet skal have de fornødne
redskaber til bekæmpelse heraf – men det skal
naturligvis ske inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser.
Selvom de danske logningsregler blev ændret i
2024, risikerer reglerne på flere områder fortsat at
være i strid med EU-retten. I Danmark bliver logning
af hele befolkningen iværksat og opretholdt for et
år ad gangen, og siden 2007 har teleselskaberne
haft en pligt til at logge hele befolkningen.
Teleselskabernes pligt til at logge risikerer at gælde
for længe og antage systematisk karakter. Begge
dele er i strid med EU-retten.
Såkaldt geografisk logning, hvor logning foretages
i afgrænsede geografiske områder for at opklare
grov kriminalitet, kan også omfatte så mange
danskere, at det overtræder EU-retten.
Institut for Menneskerettigheder har gjort
opmærksom på disse forhold i et analysenotat
fra september 2023 samt i sit høringssvar
over det lovudkast, som førte til lovændringen
i 2024. Regeringen ændrede imidlertid ikke
lovforslaget i overensstemmelse med Institut for
Menneskerettigheders anbefalinger.
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0039.png
BERETNING
39
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0040.png
TEMAER
Inuit/kalaallit/grønlændere i
Danmark
I 2024 har diskrimination af inuit/kalaallit/grønlændere i Danmark rejst debat. Nye
politiske initiativer lægger op til at forbedre vilkårene og sikre ligebehandling.
40
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0041.png
BERETNING
Forholdet mellem Danmark og Grønland
har sjældent skabt overskrifter som i de
seneste måneder. Parallelt med debatten om
rigsfællesskabets fremtid er kritikken af en
ekskluderende og fordomsfuld tilgang til inuit/
kalaallit/grønlændere i Danmark igen blevet aktuel.
I dag bor der i Danmark omtrent 17.000 personer,
som er født i Grønland. De er på lige fod med andre
beskyttet af lovgivning, der forbyder diskrimination.
Diskriminationsforbuddet fremgår direkte af
menneskerettighedskonventionerne, som forpligter
staterne til at sikre ligebehandling og forhindre
diskrimination.
Inuit/kalaallit/grønlændere i Danmark er også
beskyttet som oprindeligt folk. Det stiller krav til,
at staten blandt andet skal muliggøre, at de kan
bevare deres sprog, kultur, værdier og skikke.
I 2023 rettede FN’s rapportør for oprindelige folk
kritik af den mangelfulde indsats for inuit/kalaallit/
grønlændere i Danmark. På baggrund af sit besøg
anbefalede specialrapportøren blandt andet, at der
indføres en handleplan for at sikre ligebehandling
og lige muligheder for inuit/kalaallit/grønlændere.
Flere undersøgelser dokumenterer, at inuit/
kalaallit/grønlændere ikke har samme adgang til
uddannelse, sundhed og job som andre. Ifølge
Institut for Menneskerettigheders undersøgelser
fra henholdsvis 2015 og 2023 oplever mange
at blive mødt med fordomme og diskrimination i
uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i
mødet med myndighederne.
I 2024 har kommuners brug af
forældrekompetencetests, som ikke er tilpasset
grønlandsk sprog og kultur, været genstand for
massiv kritik. For at styrke retssikkerheden for
grønlandske familier i Danmark opretter regeringen
nu en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk
sprog og kultur. Enheden skal erstatte brugen af
forældrekompetencetests.
Samtidig etableres der en ny statslig enhed, der har
til opgave at sikre øget ligebehandling af herboende
grønlændere generelt, mens der er taget yderligere
initiativer på området. Det ændrer dog ikke ved, at
der fortsat er brug for at følge området.
Som Danmarks menneskerettighedsinstitution og
ligebehandlingsorgan arbejder instituttet målrettet for
at fremme og beskytte menneskerettighederne og
retten til ligebehandling for inuit/kalaallit/grønlændere
i Danmark. Efter ønske fra Inatsisartut, Grønlands
parlament, har Institut for Menneskerettigheder
fungeret som national menneskerettighedsinstitution
for Grønland siden 2014.
I det følgende beskrives forholdene for inuit/
kalaallit/grønlændere, der bor i Danmark.
Betegnelserne inuit/kalaallit/grønlændere anvendes,
idet der lægges vægt på retten til selvidentifikation.
Betegnelserne kan ændre sig over tid.
Danmarks særlige forpligtelser over for oprindelige folk
ILO’s konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk i selvstændige stater stiller krav om, at det
grønlandske folks sociale, kulturelle, religiøse værdier og skikke skal anerkendes og beskyttes.
Det betyder blandt andet, at:
•
Myndighederne skal afbøde vanskeligheder relateret til nye leve- og arbejdsvilkår for inuit/
kalaallit/grønlændere i Danmark. Det indebærer, at myndighederne har pligt til at yde støtte for at
imødekomme sproglige og kulturelle barrierer, som inuit/kalaallit/grønlændere møder i Danmark.
•
Staten skal sikre en koordineret og systematisk indsats for at beskytte det grønlandske folks
rettigheder og sikre inddragelse, når der vedtages administrative beslutninger eller lovgivning,
som vedrører inuit/kalaallit/grønlændere.
41
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0042.png
TEMAER
Specialiseret enhed skal styrke retssikkerheden i anbringelsessager
Danske kommuner har i en årrække anvendt
psykologiske tests, som ikke er udviklet til inuit/
kalaallit/grønlændere, til at teste grønlandske
forældre i forbindelse med anbringelsessager.
Siden 2022 har anvendelsen af de
ikkekulturtilpassede forældretests været genstand for
massiv kritik, blandt andet fra FN’s specialrapportør for
oprindelige folk og Institut for Menneskerettigheder.
Fejlvurderinger af grønlandske forældres
forældreevne kan nemlig have vidtrækkende
konsekvenser for både forældre og børn og deres ret
til familieliv. I værste fald kan en fejlvurdering danne
grundlag for, at et barn bliver tvangsfjernet.
Regeringen har efter dialog med blandt andre
Grønlands regering, Naalakkersiusut, besluttet
at indstille brugen af forældrekompetencetests
i anbringelsessager, der involverer familier med
grønlandsk baggrund.
Som erstatning vil regeringen etablere en
specialiseret enhed, der skal bistå danske
kommuner med rådgivning i disse sager. Den
særlige enhed skal for eksempel rådgive i konkrete
anbringelsessager og forløb, der går forud herfor.
Enheden vil i sin rådgivning inddrage viden om
og forståelse af grønlandsk sprog og kultur, og
hvordan dette kommer til udtryk i familierelationer.
Institut for Menneskerettigheder betragter initiativet
som et markant fremskridt, der kan bidrage til en
mere retfærdig behandling af grønlandske familier i
Danmark. Samtidig anbefaler instituttet, at enheden
ikke udelukker familier, der efter princippet
om selvidentifikation i ILO’s konventionen om
oprindelige folk opfatter sig som ’grønlandske’,
selvom de ikke er født eller opvokset i Grønland.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden,
at der som udgangspunkt altid anvendes tolk i
anbringelsessager, da manglende tolkning kan lede
til alvorlige misforståelser. Ankestyrelsen opfordrede
i 2024 ligeledes kommunerne til at anbefale tolk,
når forældre med dansk som andetsprog deltager i
undersøgelser af deres forældrekompetencer.
Regeringen foreslår også, at alle igangværende
anbringelser gennemgås, hvis psykologiske tests,
der ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, har
haft betydning for, at et barn er anbragt. Aktuelle
anbringelser vil blive vurderet på ny, hvis enheden
vurderer, at anvendelsen af tests har medført en
misvisende samlet vurdering.
Forud for regeringens pålæg droppede flere
kommuner, heriblandt Esbjerg og Københavns
kommune, på baggrund af en henvendelse fra
Institut for Menneskerettigheder at anvende de
ikkekulturtilpassede forældrekompetencetests.
Grønlandske studerende i Danmark oplever fordomme og eksklusion
Debatten om rigsfællesskabets fremtid har gjort
det klart, at der mangler viden om Grønland og
rigsfællesskabet i Danmark.
I 2023 gennemførte Institut for
Menneskerettigheder en undersøgelse, der
afdækker grønlandske studerendes oplevelse af
studielivet i Danmark. Undersøgelsen viste, at 82
procent af de grønlandske studerende oplever, at
deres danske medstuderende ved ’rigtig lidt’ eller
’lidt’ om det moderne Grønland.
Ifølge mange af de grønlandske studerende
bidrager den begrænsede viden hos deres danske
42
medstuderende både til at fastholde fordomme og
til at skabe en ulige relation. Mange har opfattelsen
af, at nedladende kommentarer og fordomme, de
møder i de danske studiemiljøer og andre steder i
samfundet, bygger på uvidenhed.
I begyndelsen af 2025 præsenterede den danske
regering 12 initiativer, der skal bidrage til at
bekæmpe racisme og diskrimination af kalaallit/
inuit/grønlændere i Danmark. Blandt initiativerne
er obligatorisk undervisning i Nordatlanten og
rigsfællesskabet i folkeskolens historiekanon.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer dog
til, at undervisning i rigsfællesskabet ikke kun
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0043.png
BERETNING
foregår i historietimerne, men også dansk- og
samfundsfagstimerne, så nutidige forhold i
Grønland bliver en integreret del af skoleforløbet.
Der er desuden behov for at intensivere indsatsen
for grønlandske unge, der rejser til Danmark for at
uddanne sig.
73 procent af de adspurgte grønlandske
studerende angiver i Institut for
Menneskerettigheders undersøgelse, at de inden
for de seneste 12 måneder i forbindelse med deres
studie har oplevet af få negative kommentarer om
inuit/kalaallit/grønlændere som gruppe eller om
Grønland.
Figur 6: Grønlandske studerende får ubehagelige eller stødende kommentarer om grønlændere eller
Grønland
Kommentarer
om grønlandere/
Grønland
15 pct.
58 pct.
27 pct.
0 pct.
Altid eller ofte
20 pct.
Aldrig
40 pct.
60 pct.
80 pct.
100 pct.
Nogle eller sjældent
Note: 135 besvarelser. Respondenterne har svaret på: "I hvilket omfang har du inden for de sidste 12 måneder
fået kommentarer om grønlændere eller Grønland, som du fandt ubehagelige eller stødende?" Svarkategorierne
"altid" og "ofte" samt "nogle gange" og "sjældent" rapporteres samlet i figuren. Respondenterne har forholdt sig
til ”kommentarer om grønlændere”; i brødteksten anvendes ”inuit/kalaallit/grønlændere”, dvs. en mere nuanceret
betegnelse.
Kilde: "Grønlandske studerende i Danmark", Institut for Menneskerettigheder, 2023.
Det Grønlandske Hus i Aarhus havde forud for
undersøgelsen rejst bekymring om, at grønlandske
studerende oplever modstand og manglende
inklusion. Statistikkerne viser også et stort
frafald blandt disse studerende på videregående
uddannelser.
De grønlandske studerende, der i undersøgelsen
angiver, at de enten oplever fordomme, bliver
dårligt behandlet af medstuderende eller
undervisere eller bliver mødt med nedsættende
kommentarer eller forskelsbehandling på grund af
deres grønlandske baggrund, angiver også oftere
lavere trivsel. Det kan være i form af daglig stress
og følelsen af at være udenfor.
I april 2024 reagerede statsminister Mette
Frederiksen på Institut for Menneskerettigheders
undersøgelse fra Folketingets talerstol: ”Når jeg
hører herboende grønlændere og grønlandske
studerende, der oplever fordomme, at blive
ekskluderet; mange falder fra deres studie, og
nogle taler ligefrem om racisme, så er vi bare
overhovedet ikke i mål.”
For at styrke trivsel blandt grønlandske studerende
etablerer Uddannelses- og Forskningsministeriet
som led i regeringens 12 initiativer mod diskrimination
af grønlændere i Danmark et partnerskab mellem
videregående uddannelsesinstitutioner, de
grønlandske huse og studenterorganisationen Avalak.
Initiativet udspringer blandt andet af et dialogmøde
mellem politikere og grønlandske studerende
på Marienborg i maj 2024. Dialogmødet blev til
i kølvandet på Institut for Menneskerettigheders
undersøgelse blandt grønlandske studerende i
Danmark.
43
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0044.png
TEMAER
44
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0045.png
BERETNING
Koordineret indsats for ligebehandling af inuit/kalaallit/grønlændere i Danmark
FN’s specialrapportør for oprindelige folks
rettigheder, Francisco Cali-Tzay, rejste under
sit besøg i februar 2023 kritik af, at inuit/
kalaallit/grønlændere i Danmark bliver udsat for
diskrimination, og anbefalede, at der iværksættes en
koordineret indsats for at fremme lige muligheder for
inuit/kalaallit/grønlændere i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder bakkede op om
specialrapportørens opfordring og anbefalede i
forlængelse af hans besøg, at regeringen opretter
en statslig koordinerende enhed til at sikre
ligebehandling af inuit/kalaallit/grønlændere i
Danmark.
Regeringen besluttede i 2024 at oprette en
sådan enhed forankret i Udlændinge- og
integrationsministeriets departement. Enheden skal
styrke indsatsen for ligebehandling af herboende
inuit/kalaallit/grønlændere.
Instituttet opfordrer til, at enheden sikrer en
strategisk og langsigtet politisk indsats, der
indeholder konkrete måltal for ligebehandling af
inuit/kalaallit/grønlændere i Danmark. Desuden
bør enheden arbejde aktivt for, at inuit/kalaallit/
grønlændere kan bevare grønlandsk sprog,
kultur og identitet. Endelig bør enheden inddrage
herboende inuit/kalaallit/grønlændere i sit arbejde.
Regeringens 12 initiativer mod diskrimination af inuit/kalaallit/grønlændere
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling
af herboende grønlændere
Ret til grønlandsk pas
Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever
Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet
Partnerskab om grønlandske studerende trivsel
Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.
Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark
Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser
Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark
Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination
Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
Øget støtte til De Grønlandske Huse.
Kilde: "Diskrimination mod grønlændere i Danmark - et overset problem", Udlændinge- og
Integrationsministeriet, januar 2025
45
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0046.png
TEMAER
Status 2024 på
menneskeret.dk
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og
ligebehandlingsorgan. Institut for Menneskerettigheders årlige status på menneskerettigheder i
Danmark beskriver den væsentligste udvikling på 19 forskellige områder.
46
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0047.png
BERETNING
Børn
Digitalisering og
kunstig intelligens
Ejendomsret og skat
Etnicitet
Flygtninge og
udlændinge
Fængsler og
frihedsberøvelse
Grønlændere i
Danmark
Handicap og
psykiatri
Køn og ligestilling
LGBT+
Politi og efter-
retningstjenester
Privatliv og
databeskyttelse
Religionsfrihed og
religiøse minoriteter
Ret til en retfærdig
retssag
Statsborgerskab og
statsløshed
Uregistrerede
migranter og
menneskehandel
Find alle
statustekster på
menneskeret.dk/
status
Virksomheders
ansvar
Ytrings- og
informationsfrihed
Ældre
47
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0048.png
Forskning
Institut for Menneskerettigheders arbejde er baseret på videnskabelige analyser. I det følgende
kapitel bidrager fire af instituttets forskere med artikler om aktuelle emner. Alle øvrige udgivelser fra
forskere på instituttet kan findes på
menneskeret.dk/udgivelser.
48
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0049.png
BERETNING 2024
49
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0050.png
FORSKNING
Nyt kapitel i straffeloven om internationale
forbrydelser er en retshistorisk milepæl
Folketinget besluttede i 2024 at indsætte et nyt kapitel i straffeloven om internationale forbrydelser. Nu
bliver det muligt at straffe personer, der befinder sig på dansk territorium, for tortur, krigsforbrydelser og
forbrydelser mod menneskeheden.
Af Peter Vedel Kessing
Seniorforsker, ph.d.
Institut for Menneskerettigheder
2024 var et år præget af krig. Der er næppe
gået én dag, hvor danske nyhedsmedier ikke har
rapporteret fra krigene i Ukraine og i Gaza. De to
krige er dog langtfra de eneste i verden. Der findes
efter International Røde Kors’ (ICRC’s) opgørelse
i dag mere end 120 væbnede konflikter i verden.
Væbnede konflikter, der ofte fører til omfattende og
systematiske brud på menneskerettighederne.
Samtidig rapporterer International Røde Kors
om en katastrofal og voksende mangel på
respekt for krigens regler, herunder Genève- og
Haager-konventionerne. En række uafhængige
internationale domstole og kommissioner har
ligeledes dokumenteret grove overtrædelser af
krigens regler i såvel Ukraine som Gaza. Hvis vi
troede, at den tid, hvor et land angriber et andet
fredeligt land for at erobre dets territorium, var
forbi, og at civile vil blive beskyttet i krig, så tog vi
grundigt fejl.
for internationale forbrydelser. Det er i den forbindelse
afgørende, at mulighederne for at dokumentere
krigsforbrydelser via moderne teknologi som satellit,
droner, mobiltelefoner, sociale medier og internettet
er langt bedre i dag end for bare ti år siden. En række
organisationer og myndigheder indsamler på daglig
basis bevismateriale og vidneudsagn, som bliver
verificeret, systematiseret og kategoriseret og gjort
tilgængeligt for senere retssager.
Internationale forbrydelser skal retsforfølges
Visse forbrydelser er af en så alvorlig og
omfattende karakter, at stater ikke blot anser
dem for nationale forbrydelser – men også
som internationale forbrydelser. Det drejer sig
om tortur, krigsforbrydelser, forbrydelser mod
menneskeheden og folkedrab.
Når en sådan forbrydelse bliver begået, så
vedrører det ikke alene den stat, hvor forbrydelsen
er begået. Det vedrører hele det internationale
samfund. Der er såkaldt universel jurisdiktion for
internationale forbrydelser, det vil sige, at en stat
har både ret og pligt til at retsforfølge internationale
forbrydelser, selvom forbrydelsen ikke er begået på
statens territorium eller af/mod en statsborger fra
staten.
Staten skal retsforfølge internationale forbrydelser,
selvom der ingen tilknytning er mellem staten og
den pågældende forbrydelse. En krigsforbryder må
ikke kunne slippe for ansvar ved at rejse til et andet
Mangel på respekt for krigens regler
Mens krigen raser, kan det være svært at sikre,
at krigens regler bliver overholdt. Men enhver
gerningsperson skal vide, at han eller hun på et
tidspunkt kan og vil blive stillet til ansvar for sine
forbrydelser. Måske først mange år efter krigens
afslutning. Internationale forbrydelser forældes ikke.
Derfor er det et retshistorisk gennembrud, at vi med
det nye kapitel i straffeloven nu kan retsforfølge og
straffe gerningspersoner, der befinder sig i Danmark,
50
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0051.png
BERETNING
ved massakrer på skoler og drab af studerende
•
En tysk domstol idømte en højtstående
syrisk efterretningsofficer livstidsfængsel for
omfattende tortur
•
En svensk domstol dømte en iraner for
omfattende drab på politiske modstandere
Internationale forbrydelser kan retsforfølges i
begået i 1988
forskellige fora. Statsoverhoveder, regeringsledere
•
En hollandsk domstol dømte en tidligere
og ledende generaler kan
afghansk fængselsinspektør
retsforfølges internationalt
for krigsforbrydelser,
for eksempel ved Den
omfattende tortur og vilkårlig
Hvis vi troede, at den tid,
Internationale Straffedomstol
frihedsberøvelse i perioden
hvor et land angriber et andet
(ICC) eller ved særligt
1983-1988, hvor han var
fredeligt land for at erobre
nedsatte internationale
ansvarlig for fængslet.
dets territorium, var forbi, og
krigsforbrydertribunaler.
at civile vil blive beskyttet i
Ligeledes verserer der i 2023
krig, så tog vi grundigt fejl.
Den Internationale
og 2024 en lang række sager
Straffedomstol behandler sager
ved europæiske domstole, der
vedrørende krigsforbrydelser og forbrydelser mod
anvender universel jurisdiktion til at retsforfølge
menneskeheden i forhold til både Ukraine og Gaza.
internationale forbrydelser.
Langt de fleste gerningsmænd, herunder
”almindelige” soldater, der har begået
krigsforbrydelser, vil derimod skulle retsforfølges
nationalt, oftest i den stat, hvor forbrydelsen er
begået, eller hvor gerningspersonen kommer
fra. Det kan også ske i en anden stat, hvor
gerningsmanden efterfølgende rejser til og
opholder sig, for eksempel Danmark, ved hjælp af
universel jurisdiktion.
Domstole i en række europæiske lande
har således navnlig i de senere år anvendt
universel jurisdiktion til at retsforfølge og
straffe gerningspersoner, der har begået
internationale forbrydelser i andre lande. En række
gerningspersoner blev dømt i 2022:
•
En fransk domstol idømte en oprørsleder
fra Liberia livstidsstraf for forbrydelser mod
menneskeheden og tortur
En anden fransk domstol dømte en soldat
fra Rwanda 20 års fængsel for medvirken til
folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden
Eurojust (EU Network for investigation and
prosecution of genocide, crimes against humanity
and war crimes) forventer, at vi i de kommende år
vil se en ekspotentiel stigning i sager i Europa, hvor
internationale forbrydelser vil blive retsforfulgt ved
brug af universel jurisdiktion. Det sker ikke mindst
som en konsekvens af krigen i Ukraine.
I Danmark findes der indtil videre kun et eksempel
på, at en person er blevet straffet for at have
begået internationale forbrydelser ved anvendelse
af universel jurisdiktion.
Sagen vedrører krigen på Balkan i 1990’erne.
Højesteret idømte i 1995 (U.1995.838 H) en bosnisk
muslim otte års fængsel for grov vold og vold
med døden til følge mod krigsfanger i en kroatisk
krigsfangelejr, hvor han selv var krigsfange og
”ordensholder”.
De voldsforhold, der var rejst tiltale for, blev
anset for krigsforbrydelser (grove overtrædelser
af Genève-konventionerne), men da der ikke på
51
land.
Siden Anden Verdenskrigs rædsler har
retsforfølgning af internationale forbrydelser
udviklet sig til at være en vigtig del af fundamentet
for den nuværende internationale retsorden.
•
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0052.png
FORSKNING
kunne straffes efter den tidligere straffelov. Begge
typer forbrydelser er blevet rapporteret i Ukraine
og Gaza. Og med det nye kapitel i straffeloven
indføres der straffebestemmelser, som eksplicit
kriminaliserer sådanne forbrydelser.
Også ansvarsgrundlaget kunne give udfordringer.
De øvrige nordiske lande har alle gennemført
Hvorfor er det nye straffekapitel vigtigt?
separate bestemmelser for, hvad der kaldes
kommandoansvar eller ledelsesansvar, der
Det har igennem en årrække været opfattelsen i
både omfatter militære og civile ledere. Det
Justitsministeriet og i skiftende
indebærer et udvidet ansvar,
regeringer, at det ikke var
hvis lederen vidste eller burde
nødvendigt med specifikke
vide, at den underordnede
Efter den russiske
straffebestemmelser i
ville begå krigsforbrydelser.
aggressionskrig mod Ukraine
straffeloven, der kriminaliserer
Selvom der er en meget vid
er krig kommet tættere på
internationale forbrydelser.
medvirkensbestemmelse i § 23
Danmark, og der er større
Sådanne forbrydelser kunne
i den danske straffelov, så var
sandsynlighed for, at russiske
straffes som almindelige
der usikkerhed om, hvorvidt
eller ukrainske krigsforbrydere
kommandoansvar i fuldt omfang
”hverdagsforbrydelser”, drab,
kommer til Danmark
vold eller ulovlig tvang, ligesom
ville være omfattet.
Højesteret gjorde i den ovenfor
Med det nye kapitel i straffeloven
nævnte sag fra 1995.
indføres der en eksplicit bestemmelse i straffeloven
om kommandoansvar – § 118 j – på linje med de
Men denne opfattelse er med tiden blevet mere
øvrige nordiske lande.
og mere uholdbar, i takt med at alle EU-lande –
bortset fra Italien og hidtil Danmark – har vedtaget
For det andet – og måske vigtigst – så er det nye
nationale straffebestemmelser om internationale
kapitel i straffeloven et vigtigt signal. Det er vigtigt
forbrydelser. Og ikke mindst efter den russiske
ikke mindst for ofrene, at gerningsmænd, der har
aggressionskrig mod Ukraine er krig kommet
begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod
tættere på Danmark, og der er større sandsynlighed
menneskeheden, reelt bliver straffet for det – og
for, at russiske eller ukrainske krigsforbrydere
ikke ”blot” for kriminalitet som vold, afpresning eller
kommer til Danmark.
drab. Og som det understreges i lovforslaget, så vil
selvstændige straffebestemmelser om internationale
Det nye kapitel i straffeloven er vigtigt af flere grunde.
forbrydelser sende et klart og vigtigt signal til
omverdenen og ikke mindst ofrene om, at sådanne
For det første kan der være forbrydelser, som ikke
forbrydelser ikke accepteres.
i fuldt omfang ville kunne straffes uden det nye
kapitel i straffeloven. Der kan for eksempel sættes
Endelig kan det for det tredje fremhæves, at det
spørgsmålstegn ved, om et angreb, der ikke i
nye straffekapitel ikke alene omfatter udlændinge,
skelner mellem kombattanter og civile (det såkaldte
der kommer til Danmark. Kapitlet vil også gælde for
distinktionsprincip) eller brug af eksplosive våben
danske statsborgere, herunder danske soldater, der
med uforholdsmæssig stor områdeeffekt i tæt
udsendes til internationale militære operationer. De
befolkede områder uden iagttagelse af de fornødne
vil således fremover kunne dømmes for blandt andet
beskyttelsesforanstaltninger i fuldt omfang ville
krigsforbrydelser, hvis de begår sådanne forbrydelser.
52
daværende tidspunkt fandtes straffebestemmelser
om krigsforbrydelser, kunne gerningsmanden kun
dømmes for vold.
Hvis tiltalen var rejst i dag, kunne han dømmes for
krigsforbrydelser mod personer efter § 118 e i det
nye kapitel i straffeloven og ikke kun for vold.
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0053.png
BERETNING
Det nye kapitel i straffeloven
Det nye kapitel i straffeloven er baseret på
et lovforslag og en betænkning udarbejdet
af det såkaldte Krigsforbrydelsesudvalg, som
justitsministeren nedsatte i juni 2023, og som afgav
betænkning i juni 2024.
Det nye kapitel i straffeloven indeholder
straffebestemmelser om:
•
•
•
•
Aggressionsforbrydelser (§ 118 b)
Folkedrab (§ 118 c – flyttet fra folkedrabsloven)
Forbrydelser mod menneskeheden (§ 118 d)
Fem straffebestemmelser om krigsforbrydelser
(§ 118 e krigsforbrydelser mod personer; §
118 f krigsforbrydelser mod ejendom; § 118 g
krigsforbrydelser mod humanitære indsatser; §
118 h om forbudte kampmetoder og § 118 i om
forbudte kampmidler), og
En straffebestemmelse om tortur (§ 118 l).
at Danmark nu får en straffebestemmelse, som
svarer til definitionen i Torturkonventionen, således
som blandt andet FN’s Torturkomite har anbefalet
igennem flere år.
For så vidt angår spørgsmålet om tilbagevirkende
kraft, så fremgår det af den nye § 118 k, stk. 6, at
straffebestemmelserne vedrørende forbrydelser
mod menneskeheden og krigsforbrydelser
også finder anvendelse på handlinger begået
før lovens ikrafttræden, hvis handlingen på
gerningstidspunktet var strafbar og på dette
tidspunkt efter folkeretten udgjorde en forbrydelse
mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse.
Straffen for handlinger begået inden lovens
ikrafttræden vil ikke kunne overskride den
straf, som ville være blevet idømt efter de på
gerningstidspunktet gældende bestemmelser, som
handlingen kan straffes efter.
•
Udformningen af straffebestemmelserne om
aggressionsforbrydelser, forbrydelser mod
menneskeheden og krigsforbrydelser bygger
som udgangspunkt på ordlyden af ICC-statuttens
tilsvarende bestemmelser, dog således at
betragtninger om hensigtsmæssighed, udviklingen i
folkeretten og tilpasning til dansk retstradition også
indgår i overvejelserne om udformningen.
Krigsforbrydelsesudvalget henviste blandt andet til,
at de nye straffebestemmelser i videst muligt omfang
bør afspejle en eventuel udvikling i folkeretten
siden vedtagelsen af ICC-statutten i 1998, herunder
folkeretlig retspraksis og sædvaneret, så de danske
straffebestemmelser ikke bliver utidssvarende.
Den foreslåede straffebestemmelse om
tortur tager udgangspunkt i artikel 1 i FN’s
Torturkonvention fra 1984. Udvalget henviste
blandt andet til, at Finland, Nederlandene og
Norge har indført en straffebestemmelse svarende
til Torturkonventionens definition. Det er positivt,
Aggressionsforbrydelsen
Krigsforbrydelsesudvalget skulle – udover lovforslaget
– også tilvejebringe et beslutningsgrundlag for
regeringens stillingtagen til, om Danmark skal
ratificere ændringen til Straffedomstolens statut om
aggressionsforbrydelsen. Aggressionsforbrydelsen
blev tilføjet Straffedomstolens statut i 2010 (med
indsættelse af artikel 8 bis) og trådte i kraft 17. juli 2017.
Danmark har hidtil valgt ikke at tilslutte sig statutten
om aggressionsforbrydelsen.
Regeringen har på baggrund af beslutningsgrundlaget
i betænkningen nu vedtaget at ratificere ændringen
til ICC-statutten om aggressionsforbrydelser.
Aggressionsforbrydelsen omhandler individuelt
strafansvar for en stats ulovlige militære
magtanvendelse mod en anden stat, når
magtanvendelsen udgør en åbenbar krænkelse af
FN-pagten. Det kan for eksempel være Ruslands
aggressionskrig mod Ukraine.
Den omfattede personkreds er den øverste ledelse i
53
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0054.png
FORSKNING
staten. Det vil i en dansk sammenhæng i praksis være
eksempelvis statsministeren, udenrigsministeren og
forsvarsministeren samt de øverste militære ledere.
Ratifikationen betyder, at Danmark også forpligter
sig til at samarbejde med Straffedomstolen
om efterforskning og retsforfølgning af
aggressionsforbrydelser.
Ratifikationen medfører endvidere, at der må
indføres en ny straffebestemmelse i straffeloven om
aggressionsforbrydelser med udgangspunkt i artikel
8 bis i Straffedomstolens statut, så Danmark er i
stand til selv at retsforfølge sådanne forbrydelser.
Det drejer sig om den nye § 118 b, stk. 1, hvorefter
den, som foretager en aggressionshandling, der
efter sin karakter, grovhed og omfang udgør en
åbenbar overtrædelse af FN-pagten, straffes for
aggressionsforbrydelse.
Trussel om magtanvendelse i strid med
magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk.
4, vil ikke være omfattet af bestemmelsen, da dette
heller ikke er omfattet af aggressionsforbrydelsen i
artikel 8 bis i Straffedomstolens statut.
beskæftiger sig med disse sager.
Det kan måske forklare, hvorfor dansk politi – ifølge
Folketingssvar af 4. november 2024 – alene har
modtaget tre anmeldelser om krigsforbrydelser i
Ukraine, og hvor der er foretaget afhøring af en
forurettet i den ene sag. Modsat er der i Norge
efter det oplyste ikke færre end 4.000 ukrainske
flygtninge, der har anmeldt krigsforbrydelser, hvoraf
det norske politi har haft kontakt med cirka 800
personer, og cirka 400 personer er blevet afhørt.
Man må håbe, at der fremover vil blive afsat de
nødvendige ressourcer og personale til at sikre,
at det kapitel i straffeloven ikke bare forbliver
ord – men også kommer til at leve i praksis. Så
Danmark ligesom andre lande i Europa kan være
med til at sikre, at de gerningspersoner, der begår
krigsforbrydelser, som vi dagligt konfronteres med
i danske medier, ikke gør det straffrit – men bliver
stillet til ansvar.
Hvad så nu?
Det er en retshistorisk milepæl, at Danmark
har tilføjet et helt nyt kapitel i straffeloven om
internationale forbrydelser. Nu er det vigtigt, at det
nye kapitel bliver anvendt.
Gerningspersoner, der har begået internationale
forbrydelser, skal retsforfølges og straffes – også
hvis de kommer til Danmark. Det kræver, at ofre
for internationale forbrydelser, der befinder sig
i Danmark, bliver informeret om loven og deres
rettigheder, samt at de kommer i kontakt med og
bliver afhørt af dansk politi.
I den forbindelse er det tankevækkende,
at Justitsministeriet i et Folketingssvar fra
september 2024 oplyste, at der p.t. kun er cirka
to politiårsværk og et anklagerårsværk, der
54
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0055.png
BERETNING
Ny abortlov bør sikre alle pigers og
kvinders rettigheder
Abortloven står til at blive ændret for at styrke kvinders ret til selvbestemmelse. Det er et tiltrængt
fremskridt. Den foreslåede lov tager imidlertid ikke hånd om alvorlige problemer med de nuværende
regler og praksis.
Af Annika Frida Petersen
Forsker, ph.d.
Institut for Menneskerettigheder
Regeringen har i 2024 fremsat forslag til en
opdateret abortlovgivning. Lovforslagene vil ændre
den selvbestemte abortgrænse til 18. graviditetsuge,
samle de regionale abortsamråd til ét nationalt
abortnævn og give samtykkekompetence til unge
mellem 15-17 år, således at de selv kan samtykke
til at få foretaget en abort. Lovforslagene til en
opdateret abortlovgivning kommer efter mange
årtiers stilstand på området i Danmark.
Abortlovgivningen berører forskellige
grundlæggende menneskeretlige spørgsmål, og
centralt står spørgsmålet om, hvor meget kropslig
selvbestemmelse staten vil tillade kvinder at udøve.
Normalt foretages der i den danske velfærdsstat
ikke moralsk gatekeeping til sundhedsydelser,
ligesom sundhedssystemet bygger på en præmis
om, at patienten er ekspert i eget liv. Abort som
sundhedsydelse reguleres imidlertid ud fra andre
logikker.
Abortområdet anses lovgivningsmæssigt ikke
primært som et sundhedsfagligt område, men i højere
grad som et hybridt etisk felt, hvor der foretages
politisk kontrol med adgangen til sundhed og egen
krop baseret på skiftende moralske afvejninger af
forskellige samfundshensyn og synet på kvinder. Her
er patienten ikke ekspert i eget liv; det er staten.
Den nuværende abortlovgivning er over 50 år
gammel og bygger på en blanding af medicinsk
evidens fra 1960’erne, politiske overvejelser fra
1970’erne, sundhedsprofessionelle debatter
fra 2000’erne og den nyeste fostermedicinske
teknologi. Konsekvensen er, at lovgivningen
ikke løbende er blevet opdateret i forhold til
samfundsudviklingen og synet på kvinders
rettigheder, statens aktuelle menneskeretlige
forpligtelser og udviklingen i medicinsk teknologi.
Det betyder samlet set, at lovgivningen får
vanskeligt ved i tilstrækkeligt omfang at varetage
hensynet til aktuelle samfundsforhold og basale
menneskerettigheder.
Ugegrænsen rammer primært udsatte grupper
I Danmark er den primære gatekeeping af adgangen
til abort baseret på ugegrænser, der helt overordnet
opdeler adgangen til abort ud fra graviditetstrimestre.
Der er således adgang til selvbestemt abort i første
trimester, abort med tilladelse fra et samråd i andet
trimester og senabort i exceptionelle tilfælde i tredje
trimester baseret på tilladelse fra et samråd eller efter
en lægefaglig beslutning.
Når loven regulerer adgangen til en
sundhedsydelse baseret på tidsgrænser, vil det
primært ramme de personer, som har vanskeligt
ved at få adgang til sundhedssystemet indenfor
disse grænser. Derfor vil det, selvom grænsen for
den selvbestemte abort hæves til 18. uge, særligt
ramme socialt udsatte persongrupper, at der
fastholdes tidsbarrierer i adgangen til sundhed.
Enhver ugegrænse vil således indebære en
form for socioøkonomisk gatekeeping, hvor
55
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0056.png
FORSKNING
ressourceudsatte personer vil opleve ringere
adgang til velfærdssystemet, fordi tid er en proxy
for handlekompetencer, kognitive kompetencer og
relationelle og institutionelle ressourcer, der som
alle andre socioøkonomiske ressourcer ikke er lige
fordelt på tværs af sociale lag.
Lovgivning, der afskærer adgang til
sundhedsydelser baseret på, om personen har
haft adgang til at “handle i tide”, vil således
primært ramme ressourceudsatte personer
som for eksempel mindreårige, asylansøgere,
voldtægtsofre, kvinder på flugt fra vold og social
kontrol og personer med handicap, der ikke har
samme adgang til at aktivere sundhedssystemet
inden for en given tidsramme.
En velfærdslovgivning som abortloven, der
er baseret på ugegrænser, risikerer derfor at
afskære samfundets mest udsatte persongrupper
fra adgang til velfærd, sundhed, rettigheder og
livsmuligheder.
regionsmedarbejder, hvor deres (og deres families)
livshistorie, deres fysiske fremtræden, indre
følelsesliv og troværdighed er blevet vurderet.
Derudover har de forskellige abortsamråd i praksis
forvaltet området forskelligt. Hvor nogle regioner
har afholdt samtaler med socialt udsatte ansøgere
i regionshuset, har man i andre regioner afholdt
samtalen i ansøgers private bolig. Disse forskelle
i forvaltningspraksis giver et meget forskelligt
grundlag for at indsamle oplysninger, ligesom
samtaler i ansøgers eget hjem for nogle vil opleves
som et større indgreb i privatlivet end en samtale i
regionshuset.
Den forskelligartede behandling af ansøgerne
gælder også vægtningen af de forhold, som
inddrages i afgørelsesgrundlaget. Således indgår
den gravides egen vurdering af sin situation med
væsentlig forskellig vægt, alt efter hvilken indikation
der ansøges på.
Udviklingen i fosterdiagnostiske teknologier har
skubbet på en større anerkendelse af kvindens
selvbestemmelsesret i tilfælde, hvor fosteret har
eller forventes at have en funktionsnedsættelse.
Langt de fleste ansøgere får tilladelse til senabort på
fostermedicinsk indikation, blandt andet baseret på
ansøgernes egne vurderinger af deres ressourcer
til at være forældre for et barn med handicap. På de
andre abortindikationer er der omvendt bevaret en
statslig paternalistisk kontrol af kvinders dømmekraft
og troværdighed, idet ansøgers vurdering af egne
ressourcer til at være forælder ikke tillægges samme
vægt. På tværs af regioner og abortindikationer har
ansøgerne altså skullet tåle forskellige grader af
indgreb i deres privatliv.
Da de foreslåede nye abortregler
4
fastholder
de eksisterende abortindikationer, må det
forventes, at der fortsat vil være forskel på, hvor
indgribende en ansøgningsproces ansøgerne skal
igennem. Denne retstilstand sætter ansøgernes
retssikkerhed, menneskerettigheder og det
forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip under
Varierende praksis bryder
ligebehandlingsprincip
Der opstilles i loven forskellige abortindikationer,
som kan danne grundlag for en tilladelse til
senabort. Der stilles derudover i praksis forskellige
krav til ansøgninger på de forskellige indikationer.
Det betyder, at ansøgningsprocessen og de
informationer, som myndighederne kræver for
at kunne vurdere sagen, varierer de forskellige
indikationer imellem.
Ved ansøgninger på fostermedicinsk indikation
1
har
det undersøgende sygehus typisk haft ansvaret for
på ansøgers vegne at indsende en fostermedicinsk
sygejournal, som herefter udgør det primære
afgørelsesgrundlag i disse sager.
Ansøgere på social indikation
2
og
voldtægtsindikation
3
har omvendt skullet
fremmøde til en personlig samtale med en
56
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0057.png
BERETNING
et fortsat pres. Ligeledes er det i potentiel konflikt
med sundhedslovens princip om lige adgang til
sundhed, hvorefter abortloven og myndighedernes
forvaltning heraf skal sikre en lige og værdig proces
for alle ansøgere.
Den planlagte videreførelse af vagt formulerede
abortregler kan derfor betyde en fortsat ulighed
i adgangen til sundhed og en manglende retlig
transparens og forudsigelighed i forhold til
afgørelsespraksis.
Upræcis lovgivning og uigennemsigtig praksis
Abortsamrådenes og Abortankenævnets praksis
er ikke offentligt tilgængelig, og det har krævet et
Forskning har tidligere kunnet afdække,
vedholdende forskningsarbejde
at abortsamrådene og
gennem flere år at få aktindsigt.
abortankenævnet har opretholdt
Det er et selvstændigt
en afgørelsespraksis, som ikke
Statens menneskeretlige
retssikkerhedsproblem og
har hjemmel i loven.
6
Samråd
forpligtelser på området
menneskeretligt problem, at der
og Ankenævn arbejdede
nævnes hverken i den
ikke er transparens i praksis,
således med en uofficiel lavere
eksisterende abortlovgivning
fordi det afskærer ansøgerne
tidsgrænse for ansøgninger på
eller i det fremsatte forslag til
fra at kunne forudsige deres
social indikation end den grænse
en ny abortlov.
retsstilling.
på 22 uger, som er fastlagt i
loven. Denne lavere og uofficielle
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
abortgrænse havde ikke hjemmel i loven.
5
har i afgørelsen Tysiac mod Polen slået fast, at
staterne skal sikre transparens i adgangen til
På grund af den manglende transparens på
abort. Fremadrettet er det således vigtigt for både
området har ansøgerne (og offentligheden i øvrigt)
retssikkerheden og for den offentlige kontrol med
ikke kunnet opnå kendskab til, at grænsen ikke
praksis, at der skabes transparens, for eksempel
har hjemmel i lovgivningen, ligesom det ikke har
i form af en anonymiseret afgørelsesdatabase på
været muligt for forskere og lovgivere at føre
området. Lignende tiltag findes på andre områder,
kontrol hermed. De årsberetninger, som Styrelsen
for eksempel ligebehandlingsområdet.
for Patientklager hidtil har udgivet på området, har
alene opgjort statistiske oversigter over de største
Almindelige retssikkerhedsprincipper tilsiger, at
grupper af ansøgninger, men har ikke kortlagt
ansøgerne baseret på en læsning af lovgivning og
indholdet af afgørelsespraksis, og det har derfor
afgørelsespraksis i et rimeligt omfang skal kunne
ikke været muligt at føre effektiv kontrol.
forudsige deres retsstilling. Den nuværende og den
foreslåede abortlovgivning giver dog ganske vage
Fremadrettet anbefales det derfor, at der
pejlemærker til, at ansøgerne kan forudse deres
skabes transparens og tilsyn med ikke blot de
retsstilling.
overordnede data, men med det faktiske indhold
af afgørelsespraksis. Transparens og kontrol med
Ligeledes opstilles der ganske få og samtidigt
afgørelsespraksis på området kan blandt andet
åbent formulerede rammer for, hvorledes
afdække, om der opstår praksis uden lovhjemmel
myndighederne skal forvalte lovgivningen. Samlet
fremover.
set kan det resultere i en praksis, der i for høj grad
afhænger af sammensætningen af det konkrete
Abortsamrådene har desuden haft udfordringer
abortnævn på dagen, hvor ansøgningen behandles.
med korrekt at identificere tilfælde af voldtægt
57
Problematisk afgørelsespraksis hos
abortsamråd
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0058.png
FORSKNING
(ansøgninger på etisk indikation).
7
Samrådene
foretager samtidig troværdighedsvurderinger af
voldtægtsofre, der ansøger om abort, vurderinger,
der kun er et ganske spinkelt papirbaseret grundlag
for at foretage. Dertil mangler der personer med
faglig ekspertise i voldtægt og traumereaktioner i
abortsamrådene.
Det kan give anledning til ugyldige afgørelser,
krænkelser af kvindernes menneskerettigheder
og sekundær viktimisering, hvor abortsamrådene
påfører kvinden en yderligere helbredsbelastning.
Denne problematiske praksis skyldes formentlig en
kombination af manglende faglige kompetencer i
forhold til voldtægt samt vedholdende stereotyper
og bias hos de enkelte samrådsmedlemmer.
En tilføjelse af tilstrækkelige faglige kompetencer
i forhold til voldtægtsofre sammen med en kontrol
af, hvorvidt stereotyper og bias kommer til udtryk i
praksis, anbefales derfor.
på incest og voldtægt kan udgøre en alvorlig
trussel mod kvindens/pigens psykiske og fysiske
helbred,
9
hvorfor der er afgørende hensyn at
tage til kvindens helbred i disse situationer. Dette
hensyn nævnes dog alene kortfattet i forarbejderne
til den nye abortlovgivning, på samme vis som de
fremgik af de hidtidige lovforarbejder, uden at dette
dog påvirkede afgørelsespraksis.
Hvis man ønsker at sikre voldtægts- og incestofres
menneskerettigheder, bør man derfor overveje,
om det fortsat skal være en moralsk vurdering,
om incest- og voldtægtsofre skal have adgang til
abort, eller om det i stedet skal være en medicinsk
vurdering, der har til formål at sikre kvindens
helbred. Ønsker man at sikre en varetagelse af
kvindens helbred og menneskerettigheder, bør
man inkludere voldtægts- og incestofre eksplicit i
helbredsindikationen i sundhedslovens § 93. Disse
ansøgninger vil herefter ikke skulle behandles af
abortnævnet baseret på moralske overvejelser,
men vil i stedet skulle vurderes sundhedsfagligt af
en kvalificeret læge.
Senabort efter incest eller voldtægt bør
vurderes sundhedsfagligt
Der gælder en række fundamentale
menneskerettigheder på abortområdet, blandt
andet forbuddet mod nedværdigende og
umenneskelig behandling, retten til sundhed og
ikkediskrimination og retten til fysisk og psykisk
integritet og værdighed. Statens menneskeretlige
forpligtelser på området nævnes dog hverken i den
eksisterende abortlovgivning eller i det fremsatte
forslag til en ny abortlov.
I afgørelsespraksis fra abortsamråd og
abortankenævn har der også været et konsekvent
fravær af de menneskeretlige hensyn og
vurderinger, som myndighederne er forpligtede
til at foretage. Det gælder for eksempel den
manglende iagttagelse af forbuddet mod
nedværdigende og umenneskelig behandling i
tilfælde, hvor incest- og voldtægtsofre nægtes
adgang til senabort.
8
Graviditet og fødsel baseret
58
Manglende vurdering af mindreårige
Kvinder under 18 år har efter de hidtil gældende
abortregler skullet indhente et forældresamtykke for
at få adgang til abort. Reglerne har stået i kontrast
til den øvrige regulering af sundhedsområdet,
hvor de 15-17-årige selv har kunnet give informeret
samtykke til behandling. Staten har anerkendt, at
en 15-årig selv kan afvise livsreddende behandling
og dermed vælge at afgå ved døden, mens staten
ikke har tilladt den samme 15-årige at vælge at
afbryde en graviditet. Med de foreslåede ændringer
til abortreglerne bliver der fremover skabt en bedre
indre logik i reguleringen af sundhedsområdet og en
styrket anerkendelse af unge kvinders autonomi.
Når det gælder mindreårige ansøgere til senabort,
er der desuden nogle menneskeretlige vurderinger,
som myndighederne er forpligtede til at foretage.
Der skal eksempelvis foretages en vurdering af
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0059.png
BERETNING
barnets bedste, når ansøgeren til senabort er en
gravid mindreårig. En person under 18 år er nemlig
omfattet af FN’s Børnekonvention, ligesom en
person under 18 år efter national ret juridisk skal
betragtes som et barn.
Myndighederne har derfor pligt til at vurdere, om
det er til den mindreårige ansøgers bedste, at
vedkommende tvinges til at gennemgå uønsket
graviditet, fødsel og forældreskab. Denne vurdering
bliver særligt kritisk i tilfælde, hvor graviditeten
skyldes incest eller voldtægt, men vurderingen
skal af hensyn til barnets rettigheder foretages i
alle tilfælde, hvor der træffes afgørelse overfor en
mindreårig.
Denne vurdering, som myndighederne er
forpligtet til at foretage, fremgår ikke af hverken
den aktuelle lov eller af det fremsatte lovforslag,
og i praksis foretager hverken abortsamråd
eller abortankenævnet denne vurdering.
10
En
sådan retstilstand indebærer en betydelig
risiko for krænkelser af mindreårige ansøgeres
menneskerettigheder og kan indebære en konflikt
med FN’s Børnekonvention og statens øvrige
internationale og nationale forpligtelser.
1
2
3
4
Lovændring løser langtfra alle problematikker
Med de fremsatte lovforslag er der ikke taget
tilstrækkeligt højde for flere af de kendte
problematikker på abortområdet, blandt andet
mangel på transparens, retssikkerhed, varetagelse
af menneskerettighederne eller behovet for klarere
rammer for det forvaltningsretlige skøn.
Med en ny abortgrænse vil færre kvinder opleve
indgreb i deres ret til selvbestemmelse, sundhed
og privatliv. Der vil dog fortsat være et behov for
at skabe retlig transparens, retssikkerhed, lighed i
sundhed og iagttagelse af menneskerettighederne
på området for de kvinder, der fremover skal søge
om ret til kropslig selvbestemmelse.
Sundhedsloven § 94, stk. 1, nr. 3.
Sundhedsloven § 94, stk. 1, nr. 6.
Sundhedsloven § 94, stk. 1, nr. 2.
Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse
fra et abortsamråd for 15-17-årige, Oprettelse af
et nyt abortnævn m.v., Ændring af ugegrænsen
for den fri abort m.v.)
5 Case of Tysiac v. Poland (Application no.
5410/03), 20 March 2007.
6 Annika Frida Petersen & Janne Rothmar
Herrmann, "Abortsamrådenes hemmelige liv:
Praksisanalyse af en Black Box forvaltning",
Ugeskrift for Retsvæsen 2021, U2021B.190, s.
190-201
7 Annika Frida Petersen, "Forvaltningen af
adgang til senabort efter voldtægt," Juristen
2023, Nr. 4, s. 134-146
8 "Accessing Late Term Abortion Following
Sexual Assault – Looking Inside the Danish
Legal Black Box", Nordic Journal of Human
Rights 2022, Volume 40, Issue 2, s. 389-
406. Annika Frida Petersen, "Voldtægtsofres
adgang til senabort bør sikres i ny abortlov",
Information, 26. april 2024
9 WHO, Abortion Care Guideline, 8 March 2022
10 "Accessing Late Term Abortion Following
Sexual Assault – Looking Inside the Danish
Legal Black Box", Nordic Journal of Human
Rights 2022, Volume 40, Issue 2, s. 389-406.
59
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0060.png
FORSKNING
Mellem antisemitisme og sameksistens:
Jødisk liv i Danmark
Jøder i Europa betragtes i dag som en sårbar minoritet. I Danmark har de senere års stigende
antisemitisme også ændret livsvilkårene for jøder og føjet et nyt kapitel til den dansk-jødiske historie.
Af Eva Maria Lassen
Seniorforsker, ph.d.
Institut for Menneskerettigheder
Den 3. december 1943 arresterede Gestapo en ung
medicinstuderende inde på Bispebjerg Hospital.
Et par dage senere lykkedes det ham at smugle et
stykke toiletpapir ud fra Vestre Fængsel. På papiret
havde han skrevet instrukser til sine forældre i,
hvordan de skulle forholde sig: “I skal først og
fremmest gennemgå mine ting og fjerne alt som I
mener er mærkeligt at have… Hvis de skulle komme
og spørge, kender I ikke noget til jødehistorierne…
Når I har læst dette, må I brænde det eller gemme
det meget langt væk. Advar alle I ved har hjulpet
mig med jøder.”
1
Den unge mand blev arresteret
to måneder efter, at chefen for
den tyske besættelsesmagt i
Danmark sendte et telegram til
Berlin: “Fra i dag af kan Danmark
betragtes som renset for jøder”.
2
protesterede kongen, Højesteret og folkekirkens
biskopper, Kvindernes Nationalråd og talrige andre
organisationer mod den tyske besættelsesmagts
forfølgelse af jødiske medborgere.
Redningen af danske jøder i oktober 1943 satte
i efterkrigstiden Danmark på verdenskortet og
beskrives ofte som "det danske mirakel”, der lyser op
i mørket fra Holocaust. Oktober ’43 er vigtig episode
i Danmarks nationale historie og et symbol på
sammenholdet mellem danskerne og deres jødiske
landsmænd. Begivenheden tages
op igen og igen, også i dag, i ind-
og udland, i det jødiske samfund
I skal først og fremmest
gennemgå mine ting og fjerne
og i det store samfund, og når
endda ind i folketingsdebatterne
alt som I mener er mærkeligt
på Christiansborg.
Bag dette udsagn lå en tragedie.
Det lykkedes for Gestapo at
arrestere og deportere 472
jøder til koncentrationslejren
Theresienstadt, og 59 af dem
døde i lejren. Hvad man på ingen måde kan udlede
af telegrammet er, at langt størstedelen af de
danske jøder (cirka 7.000) var gået under jorden i
begyndelsen af oktober 1943 og i færd med at flygte
til Sverige.
Det kunne kun lade sig gøre, fordi der var tusindvis
af danskere, der som den medicinstuderende
deltog i en storstilet redningsaktion. Samtidig
60
at have… Hvis de skulle
komme og spørge, kender I
ikke noget til jødehistorierne…
Når I har læst dette, må I
brænde det eller gemme det
meget langt væk. Advar alle I
ved har hjulpet mig med jøder.
På den måde er den lille jødiske
befolkningsgruppe, der aldrig
har været på mere end nogle
tusinde og i dag er på cirka 7.000,
en vigtig del af den nationale
identitet. Men den dansk-jødiske
befolkningsgruppe har også haft
stor betydning for den samfundsmodel, som rummer
både en majoritet og minoriteter, og som udvikledes
før og efter grundlovens indførelse. Jøder blev det
eksempel, ud fra hvilket modellen blev udviklet.
3
Denne artikel vil med en menneskeretlig vinkel
se på, hvordan det historisk var at være jøde i
Danmark, og hvordan det er i dag. Fokus vil være
på udviklingen af Danmarks menneskeretlige
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0061.png
BERETNING
forpligtelser, der omfatter, at antisemitisme –
forstået som fordomme eller had mod jøder
4
- skal
bekæmpes og forebygges, og at betingelserne for
at leve jødiske liv i Danmark skal sikres.
udslag i offentlige udtryk for fjendskab mod jøder –
i den såkaldte litterære jødefejde i 1813 – sjældnere
i voldelige angreb på jøder – som i den såkaldte
korporlige jødefejde i 1819.
Selvom jøderne havde fået flere rettigheder i
1814, fortsatte debatten om, hvorvidt jøder kunne
være fuldgyldige borgere, når de ikke havde
den evangelisk-lutherske tro. Det kom frem, da
stænderforsamlingerne blev dannet i 1834. Nu
skulle det besluttes, om jøder skulle kunne vælges
til de nye forsamlinger. Var det muligt både at være
jøde og dansker med offentligt hverv? Resultatet
blev negativt: Jøder kunne ikke vælges til
stænderforsamlingerne.
6
Omkring grundlovens tilblivelse i 1849 var der
stadig toneangivende antijødiske holdninger,
for eksempel det synspunkt, at jøder ikke kunne
være fuldgyldige medlemmer af det fremspirende
demokrati. N.F.S. Grundtvig, der var dybt engageret
i at fremme en særlig forståelse af det danske
folk og folkelighed, erklærede i 1849 i en polemik
med den jødiske forfatter Meïr Aron Goldschmidt,
at denne ikke var ”fuldkommen dansker”, men
fremmed og en gæst. For at være helt dansker
skulle man være kristen.
7
Grundtvigs synspunkt
vandt ikke indpas i grundloven, der slog fast, at
religionsfrihed og øvrige borgerlige og politiske
rettigheder gælder for alle.
Fra midten af 1800-tallet ser vi, hvad der ofte kaldes
en jødisk guldalder. De danske jøder havde ikke
blot fået grundlovssikrede rettigheder på lige fod
med andre. De fik også efterhånden mulighed for
at virke inden for videnskab, handel og kunst, og
mange udmærkede sig indenfor disse felter.
Den frugtbare sameksistens mellem jøder og
ikkejøder blev et eksempel på, hvorledes et
samfund med en meget homogen befolkning,
der for langt størstedelens vedkommende tilhører
folkekirken, kan inkludere en ikkekristen minoritet
til samfundets bedste.
61
Fra fremmed til ligestillet: De første jøder i
Danmark
De første jøder kom til Danmark i det 17.
århundrede, inviteret af den enevældige konge.
På det tidspunkt var der en stærk jødefjendtlig
holdning i Europa, der var baseret på kristent
jødehad. Jøder blev anset som fremmede og som
en gruppe, der burde leve adskilt fra resten af
befolkningen.
Med Oplysningstiden i slutningen af 1700-talet
og begyndelsen af 1800-tallet vandt tanker som
tolerance og frihed frem, og den danske statsmagt
og kirkens ledelse begyndte at se jøder som
en gruppe, der kunne inkluderes i samfundet.
5
Parallelt hermed var blandt jøder en bevægelse i
gang med at reformere jøders interaktion med det
omkringliggende samfund.
Den foreløbige retlige kulmination på denne
udvikling var Anordningen af 29. marts 1814,
det såkaldte Frihedsbrev, der både gav jøder
rettigheder og forpligtelser over for samfundet.
Fra nu af blev jøder et langt stykke hen ad vejen
ligestillet med andre borgere.
De jødiske skoler, der oprettedes i 1800-tallet,
illustrerer, hvordan de danske jøder påtog sig en
todelt forpligtelse: forpligtelsen overfor samfundet
og overfor sig selv. På den ene side lærte de
jødiske skoler børnene dansk og rustede dem til
at blive nyttige samfundsborgere. På den anden
side værnedes også om den jødiske identitet, og
børnene fik undervisning i jødisk religion, kultur og
historie.
I det 19. århundrede florerede mange antijødiske
holdninger i Danmark. I nogle tilfælde gav de sig
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0062.png
FORSKNING
Antisemitisme i nyere dansk historie
I slutningen af det 19. århundrede blev ordet
antisemitisme taget i brug, og herefter vandt
en ny form for fjendtlighed overfor jøder frem:
antisemitisme som racisme. Angreb på jøder blev nu
i stigende grad baseret på pseudovidenskabelige
raceteorier. Denne form for antisemitisme fandtes
også i Danmark, men slog ikke for alvor igennem og
slet ikke på det politiske niveau.
8
Den skepsis eller fjendtlige holdning over for
mennesker med anden etnisk, religiøs eller kulturel
baggrund, der fandtes i samfundet, rettede sig
primært mod de minoriteter, der kom til Danmark i
1970’erne og fremefter.
Nyt Danmark, ny befolkningsmæssig diversitet
Historisk set var den dansk-jødisk befolkning
den eneste anerkendte ikkekristne minoritet i
Danmark og udgjorde i demografisk forstand en
Den danske antisemitisme i første halvdel af
forsvindende lille del af befolkningen, der i religiøs
det 20. århundrede kom overvejende til udtryk i
henseende var umådelig homogen og samlet i
ikkevoldelige fordomme, stereotype opfattelser
folkekirken.
og forskellige former for social
Forandringer i demografien
chikane. Den optrådte, for at
siden 1970’erne gennem
bruge daværende overrabbiner
indvandring har udfordret denne
I den såkaldte ‘lille’ form, som
Marcus Melchiors ord: “i den
homogenitet og givet en ny og
den hyggelige ’antisemitisme,
såkaldte ’lille’ form, som den
mere synlig religiøs diversitet.
der jo blot benytter sig af
hyggelige 'antisemitisme, der
nålestik, uden at det betænkes,
Det samme har det faktum, at så
jo blot benytter sig af nålestik,
mange i dag ikke har et formelt
at man også med nålestik kan
uden at det betænkes, at man
tilknytningsforhold til et bestemt
dræbe mennesker.
også med nålestik kan dræbe
trossamfund. Samtidig opstod
9
mennesker'”.
et meget stort antal små kristne
trossamfund uden for folkekirken.
I efterkrigstiden introducerede grundloven af 1953
to nyheder, der var baseret på den nazistiske
I takt med at den religiøse ensartethed blev
jødeforfølgelse: Nu hedder det, at ingen på grund
erstattet af religiøs diversitet, er religion igen
af sin afstamning kan berøves sine borgerlige og
kommet på dagsordenen i samfundsmæssige og
politiske rettigheder (§ 70), og at ingen dansk borger
politiske debatter om dansk identitet og forholdet
på grund af afstamning kan frihedsberøves (§ 71).
mellem majoriteten og minoriteterne. Fokus er
især på borgere med muslimsk baggrund og
En ny form for antisemitisme udsprang af modstand
muslimske trossamfund. Med dette nye fokus har
mod staten Israel, oprettet i 1948. Jøder uden for
vi de sidste femten år set en række indgreb i tros-
Israel kunne blive mødt af fjendskab, fordi de som
og religionsfriheden, rettet mod især ikkekristne
jøder blev stillet til regnskab for, hvad der foregik
religiøse minoriteter.
i Mellemøsten. Enkelte gange fik denne form for
antisemitisme voldelige udslag i Danmark, blandt
Debatten om indgreb i religionsfriheden er
andet ved et bombeattentat ved synagogen i
også ofte motiveret af, at individets rettigheder
København i 1985.
i stigende grad er i samfundets fokus. Samtidig
rummer religionsfriheden både en individuel og
I sidste halvdel af det 20. århundrede var der
kollektiv dimension, hvilket i nogle tilfælde kan
dog kun lidt åbenlys antisemitisme i det danske
føre til en friktion mellem individets rettigheder og
samfund.
det religiøse fællesskab. Denne udvikling berører
62
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0063.png
BERETNING
også den jødiske befolkningsgruppe. Historisk
har der i Danmark været stor tolerance overfor
manifestationen af jødiske skikke.
De gange, hvor forbud af omskæring af drengebørn
af religiøse grunde har været til debat i og uden
for Folketinget, har dette givet anledning til stor
bekymring hos danske jøder – både religiøse og
ikkereligiøse – på grund af dette rituals centrale
betydning i jødedommen. På samme måde har
forbuddet mod rituel slagtning, der blev indført i
2014, og som primært rammer jødisk praksis, vakt
bekymring, omend i mindre omfang.
Det føjer for jøder en yderligere alvor og frygt til
den antisemitisme, vi er vidne til i dag.
Den fysiske trussel mod jøder er siden 2015
vurderet så høj, at jødiske institutioner, herunder
synagogen i Krystalgade og den jødiske skole,
er under konstant bevogtning. Rigspolitiets
årsrapporter viser, at antallet af registrerede
hadforbrydelser mod jøder og jødedom er
steget markant fra 2017 til 2021. EU’s Agentur for
Fundamentale Rettigheder, FRA, har ligeledes
dokumenteret en stigning i jøders oplevelser
af antisemitisme, både i Danmark og i Europa
generelt.
11
I juni 2024 offentliggjorde FRA en
undersøgelse af jøders oplevelser af antisemitisme
i perioden januar til juni 2023. Cirka halvdelen af
de danske respondenter svarede, at de oplevede
antisemitisme som et stort og stigende problem i
deres dagligdag. Siden Hamas’ angreb i Israel 7.
oktober 2023 og den efterfølgende krig i Israel-
Gaza er antallet af antisemitiske ytringer og
handlinger i Danmark steget markant.
12
En undersøgelse af antisemitiske hændelser
i 2023 offentliggjort af Det Jødiske Samfund i
marts 2024 viser ligeledes stor stigning i sådanne
hændelser efter 7. oktober 2023. Udbredelsen
af sociale medier i løbet af de sidste 10 år har i
høj grad forværret situationen. En meget stor del
af antisemitiske hændelser er kommentarer og
beskeder, der er skrevet online på sociale medier.
Den danske stat har ansvaret for at sikre, at jøder
kan leve uden had og på lige fod med alle andre
i det danske samfund. Antisemitismens historiske
og nutidige udtryk har bevirket, at internationale
organer, der arbejder med menneskerettigheder
(heriblandt EU og Europarådet), anbefaler,
at den enkelte stat laver tiltag, der specifikt
adresserer dette problem. I overensstemmelse
hermed lancerede regeringen i 2022 en national
handlingsplan mod antisemitisme. I 2024 blev den
fulgt op af flere initiativer ved en politisk aftale med
alle Folketingets partier.
63
Nutidens antisemitisme
I 2025 er det ti år siden, at to mennesker mistede
livet i et angreb, der bliver kaldt det værste
terrorangreb i Danmark i nyere tid. 14. og 15.
februar 2015 skød og dræbte Omar El-Hussein først
filminstruktør Finn Nørgaard ved et arrangement
om ytringsfrihed ved kulturhuset Krudttønden på
Østerbro og dernæst Dan Uzan, en jødisk vagt ved
synagogen i Krystalgade i København.
Ved mindehøjtideligheden for de to ofre på
Østerbro dagen efter deltog 30.000 mennesker.
Som et ekko fra oktober 1943 sagde statsminister
Helle Thorning-Schmidt ved denne lejlighed: "Vi
står skulder ved skulder. Muslimer, jøder og kristne,
mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi
står sammen som danskere.”
10
Siden angrebet har
politifolk og soldater bevogtet synagogen, ligesom
sikkerheden andre jødiske steder og under særlige
jødiske begivenheder er væsentligt skærpet.
Angrebet i København i 2015 skal ses i
sammenhæng med den skarpe stigning i
antisemitiske hændelser, der er registreret
i Danmark og Europa de seneste år. Langt
størstedelen af jøder i Danmark (som i størstedelen
af Europa) har en familiebaggrund, der rummer en
forfølgelses- og flygtningehistorie, som har rod i
voldsomme og ofte fatale udslag af antisemitisme.
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0064.png
FORSKNING
Handlingsplanen og den politiske aftale dækker
et bredt felt af initiativer, for eksempel forskning i
antisemitisme, undervisning og oplysning, fysisk
beskyttelse – og illustrerer, at antisemitismen
kun kan bekæmpes og forebygges med mange
forskellige tiltag og ved hjælp af mange forskellige
aktører. Handlingsplanen viser, at kampen mod
antisemitisme ikke er en kamp, som lovgivere og
myndigheder kan vinde alene. Civilsamfundet har
også en stor rolle at spille. For eksempel er der
brug for civilsamfundsorganisationer, der arbejder
med at bekæmpe antisemitisme og andre former
for racisme og med at fremme et samfund med
tolerance og fredelig sameksistens.
13
fremtidigt stærkt og bæredygtigt jødisk liv.
16
Med
denne betænkning forsøger Sverige således at
komme hele vejen rundt i afklaringen af, hvad der
kan styrke svensk-jødisk liv.
Hvordan står det til i Danmark? Oplever danske
jøder fortsat Danmark som et tolerant og
inkluderende samfund i ånden fra Oktober ’43? Vi
ved, at antisemitisme er steget i Danmark over en
længere årrække, men vi har brug for mere viden
om, hvordan antisemitisme opleves, og hvilke
konsekvenser den har for jøders dagligdag og liv.
Vi savner også viden om, hvordan danske jøder
oplever at kunne leve deres liv. Hvordan oplever
de, individuelt og kollektivt, de samfundsændringer,
der har fundet sted de seneste 50 år, og de
lovgivningsmæssige ændringer, der sætter nye
grænser for tros- og religionsfriheden? Har de
tillid til myndighederne, og hvordan oplever de
samfundets, inklusive majoritetens og andre
minoriteters, syn på jøder?
For at få mere viden og finde svar på disse og
andre spørgsmål har vi brug for at høre jødiske
stemmer.
Derfor er Institut for Menneskerettigheder i gang
med en ny og omfattende undersøgelse, der har
jøders egne oplevelser i centrum. Centralt i studiet
er en spørgeskemaundersøgelse blandt personer,
som er over 18 år og identificerer sig som jøder.
Formålet med undersøgelsen er at undersøge
vilkårene for jødiske liv i Danmark, herunder hvilke
barrierer og udfordringer der eksisterer for at
kunne leve som jøde. Undersøgelsen har blandt
andet fokus på jødisk identitet, oplevelser med
diskrimination, antisemitisme, ytringsfrihed og
udøvelse af religiøs og kulturel praksis.
På den måde er det håbet, at undersøgelsen vil
bidrage til at belyse, hvordan det er at være jøde i
Danmark i dag, og hvad der skal til for at forbedre
de samfundsmæssige betingelser for at være det.
Fremtiden: Sikring af dansk-jødisk liv
Menneskerettigheder handler ikke kun om at
bekæmpe fordomme, had og overgreb. Det handler
også om, at staten skal skabe gode betingelser
for, at mennesker med minoritetsbaggrund kan
udfolde deres liv, individuelt og kollektivt. De
senere år har flere internationale organer påpeget,
at på det område kan Danmark gøre det bedre.
FN’s specialrapportør for tros- og religionsfrihed
har for eksempel anbefalet, at danske lovgivere og
myndigheder gør mere for at fremme tolerance og
inklusion af religiøse og etniske minoriteter.
14
Europæiske jøder vurderes i stigende grad som
en sårbar minoritet, der har vanskeligheder ved
at leve et åbent jødisk liv, og hvis antal i Europa er
faldende. Både EU og Europarådet har slået fast, at
bekæmpelse af antisemitisme ikke er nok for at sikre
jødisk liv i fremtidens Europa. Det kræver også, at
staterne på andre måder styrker betingelserne for, at
et sådant liv kan eksistere og blomstre.
Et eksempel på denne tankegang er EU's Strategi
for at bekæmpe antisemitisme og fremme jødisk
liv (2021-2030).
15
I en skandinavisk sammenhæng
offentliggjorde den svenske regering i 2024 en
betænkning, som har til hensigt at belyse, hvad
der skal til for at skabe de rigtige betingelser for et
64
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0065.png
BERETNING
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
E.M. Lassen, A. Jerichow, R. Jerichow, Oktober
´43. Flugt, deportation, redning, Humanity in
Action Denmark 2013, s. 21.
Fra kildesamlingen A. Jerichow, Oktober ’43.
Humanity in Action, 2013, s. 202.
J. Eghold Feldt, ”Jødisk inklusion mellem folket og
religionen”, i N. V. Vinding, B. A. Jacobsen & M.
Schultz-Knudsen (red.), Religion og grundlov, Djøf
Forlag, 2024, s. 71.
Denne korte definition er anvendt af FN's
specialrapportør for tros- og religionsfrihed:
Report on combating antisemitism to eliminate
discrimination and intolerance based on
religion or belief. A/74/358 (2019), par. 7. Der
er dog ikke en universelt anerkendt definition
af antisemitisme. En ikkebindende ”working
definition” er udarbejdet af International
Holocaust Remembrance Alliance, IHRA,
som Danmark er medlem af. Her beskrives
antisemitisme som ”en bestemt opfattelse af
jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder.
Retoriske og fysiske former for antisemitisme
rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner
og/eller deres ejendom samt institutioner
og religiøse samlingssteder, der tilhører
jødiske samfund”. What is antisemitism?
(holocaustremembrance.com)
C.F. Stokholm Banke, S. Bergman Larsen, J.
Laursen, En indvandringshistorie. Jøder i Danmark
i 400 år. Dansk Jødisk Museum, 2018, s. 74.
Egholm Feldt, 2024, s. 77.
C.F. Stokholm Banke, S. Bergman Larsen, J.
Laursen, s. 79.
C.F. Stokholm Banke, S. Bergman Larsen, J.
Laursen, s. 122 f.
M. Melchior, Jødedommen i vor tid. København: H.
Hirschsprungs Forlag, 1957, s. 129.
Talen er tilgængelig på Statsministeriets
hjemmeside: Statsminister Helle Thorning-
Schmidts tale ved mindehøjtideligheden på
Østerbro den 16. februar 2015 - Statsministeriet
Som dokumenteret af for eksempel EU’s Agentur
for Grundlæggende Rettigheder, FRA, i en oversigt
12
13
14
15
16
over antisemitisme i EU’s medlemsstater i 2022.
Rigspolitiet har siden 7. oktober 2023 optalt både
anmeldelser og sigtelser om hadforbrydelser
rettet mod jøder. I perioden 7. oktober 2023 til 1.
oktober 2024 er registeret i alt 261 anmeldelser
om hadforbrydelser mod jøder og 59 sigtelser.
Justitsministeriet, pressemeddelelse 4. oktober
2024. Link: Nye værktøjer til politiet i kampen
mod antisemitisme | Justitsministeriet
Se for eksempel Handlingsplan mod antisemitisme,
s. 14. Antisemitisme-handlingsplan.pdf
Se for eksempel Human Rights Council, Report
of the Special Rapporteur on freedom of religion
and belief on his mission to Denmark, Heiner
Bielefeldt (A/HRC/34/50/Add.1), para. 75(b)–(d).
“EU Strategy on Combating Antisemitism and
Fostering Jewish Life (2021-2030)” (EUR-Lex -
52021DC0615 - EN - EUR-Lex (europa.eu)).
“Ett starkt judiskt liv för framtida generationer.
Nationell strategi för att stärka judiskt liv i Sverige
2025–2034 ” (Ett starkt judiskt liv för framtida
generationer - Regeringen.se).
65
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0066.png
FORSKNING
Politiets brug af ansigtsgenkendelse
mangler tilstrækkelig lovhjemmel
Folketinget har i 2024 godkendt, at politiet anvender ansigtsgenkendelse til efterforskning.
Ansigtsgenkendelse kan dog udgøre et alvorligt indgreb i menneskerettighederne, og derfor skal
lovgivningen være klar og præcis.
Af Anja Møller Pedersen
Affilieret forsker, ph.d.
Institut for Menneskerettigheder
I 2024 erklærede et politisk flertal sig parat til
fremover at lade politiet bruge ansigtsgenkendelse
til efterforskning. Det er ikke planen, at der skal
vedtages specifikke regler om brugen. I stedet
lægges der op til at benytte politiets generelle
beføjelser i politi- og retshåndhævelsesloven
som hjemmel. Det kan udgøre et menneskeretligt
problem, fordi politiets brug af ansigtsgenkendelse
er et alvorligt indgreb i de grundlæggende
rettigheder.
Denne artikel udfolder de menneskeretlige
perspektiver, der er knyttet til anvendelse af
ansigtsgenkendelse i Danmark.
ansigtsgenkendelse, som led i efterforskning.
4
Det betyder ifølge en pressemeddelelse fra
Justitsministeriet
5
og justititsministerens orientering
af Retsudvalget,
6
at politiet får mulighed for
at søge efter objekter og ansigter på tværs af
videomateriale, som politiet indhenter i forbindelse
med efterforskning af en konkret sag.
Brugen af ansigtsgenkendelse vil blive afgrænset
– i hvert fald i første omgang – til efterforskning
i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet,
terrorsager og lignende samt samt til såkaldt
operative manhunt-situationer, hvor en farlig
gerningsperson eftersøges. Denne afgrænsning
gælder med andre ord ikke mønster- og
objektgenkendelse som for eksempel søgning efter
et køretøj eller beklædningsgenstand, ligesom
afgrænsningen i øvrigt alene er foreløbig.
Herudover fremgår der ikke mange detaljer
om eller grænser for politiets brug af
ansigtsgenkendelse. Det lægges derfor til grund,
at teknologien også vil kunne anvendes i det
offentlige rum. Én ting står dog klart: Politiet får
ikke mulighed for at anvende ansigtsgenkendelse i
realtid. Justitsministeren stillede sig alligevel kort før
jul åben for i fremtiden at diskutere anvendelse af
realtid.
7
Også uden at holde døren på klem for fremtidige
diskussioner om ansigtsgenkendelse i realtid
er det imidlertid tvivlsomt, om dette løfte er
tilstrækkeligt til at sikre overensstemmelse med de
Politiet får grønt lys til ansigtsgenkendelse
Rammerne for anvendelse af teknologi har også
været til debat på europæisk plan i det forgangne
år. I 2024 vedtog EU eksempelvis forordningen
om kunstig intelligens, der blandt andet forbyder
politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige
rum i realtid.
1
På grund af retsforbeholdet er
Danmark ikke er omfattet af forordningen. Og
parallet med vedtagelsen tegnede der sig i
Danmark et politisk flertal for, at politiet skal kunne
benytte ansigtsgenkendelsesteknologi som led i sit
arbejde,
2
herunder i det offentlige rum.
3
Under den opblussende bandekonflikt i
København gav Folketinget således i september
2024 opbakning til, at Københavns Politi kan
bruge objekt- og mønstergenkendelse, herunder
66
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0067.png
BERETNING
grundlæggende rettigheder. Navnlig om gældende
ret er tilstrækkelig klar og præcis til at udgøre
hjemmel for politiets brug af ansigtsgenkendelse
samt værn mod misbrug og vilkårlighed.
Ansigtsgenkendelse kan anvendes på mange
forskellige måder
Ansigtsgenkendelse er baseret på teknologi, der
opfanger såkaldt biometriske data og matcher disse
data op imod en bagvedliggende database med
henblik på at kunne identificere fysiske personer.
Ifølge retshåndhævelsesloven udgør biometriske
data oplysninger om en fysisk persons fysiske,
fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,
som følge af specifik teknisk behandling muliggør
eller bekræfter en entydig identifikation af
vedkommende, som for eksempel ansigtsbilleder
eller fingeraftryksoplysninger.
8
Biometriske data er følsomme personoplysninger,
hvilket betyder, at politiet som udgangspunkt
ikke må behandle oplysningerne, medmindre det
er ”strengt nødvendigt” for udførelsen af deres
opgaver, jf. lovens § 10, stk. 2. Dette betyder ifølge
praksis fra EU-Domstolen, at behandlingen skal
være absolut nødvendig.
9
Herudover dækker begrebet ansigtsgenkendelse i
virkeligheden over mange forskellige typer indgreb,
hvoraf nogle er mere indgribende end andre.
Teknologien kan bruges til alt fra én-til-én-
sammenligning af et ansigtsbillede med en
enkeltperson (verifikation) til én-til-mange-
sammenligning af et ansigtsbillede med en større
database (identifikation). Sammenligningen kan
være relativt afgrænset til for eksempel politiets
banderegister eller bred som i for eksempel
pasregistret, der indeholder fotos af alle borgere
med dansk pas.
Ansigtsgenkendelsesteknologi kan bruges til at
gennemse billedmateriale på nettet (identifikation)
eller til at overvåge folks færden i det offentlige rum
via kameraer på for eksempel offentlige pladser og
trafikknudepunkter (fjernidentifikation), ligesom den
kan anvendes i realtid, det vil sige med ingen eller
minimal forsinkelse, eller efterfølgende. Endelig kan
den anvendes helt uden menneskeligt gennemsyn
(fuldautomatiseret) eller med en vis menneskelig
kontrol.
10
Teknologien kan også benyttes til at genkende
objekter såsom køretøjer eller beklædnings-
genstande. Selvom der ikke er tale om biometriske
data, kan der være tale om personoplysninger,
såfremt oplysningerne direkte eller indirekte kan
henføres til en bestemt fysisk person.
11
Sådan bruger politiet ansigtsgenkendelse i dag
Politiet har hidtil alene anvendt ansigtsgenkendelse
til verifikation af flyrejsendes identitet som led i
automatiseret paskontrol i Københavns Lufthavn
(én-til-én-sammenligning).
12
Herudover igangsatte politiet i 2023 med afsæt i en
politisk aftale
13
en forsøgsordning om digitaliseret
offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af
børn.
14
Politiet har på denne baggrund udviklet en
applikation, der kan sammenholde billeder af et
offer med billeder fra politiets billeddatabase eller
materiale fra en konkret sag. I 2024 blev ordningen
permanent.
15
Politiets nyeste beføjelse til at bruge
ansigtsgenkendelse i efterforskning er ikke afgrænset
i samme omfang, men vi ved egentlig ikke så meget
om den, da der hverken er vedtaget eller planer om
at vedtage en særskilt lovhjemmel. Vi må dog antage,
at hjemlen, ligesom for digitaliseret offergenkendelse,
bygger på politiets generelle beføjelse til at bringe
strafbar virksomhed til ophør og til at behandle
følsomme personoplysninger i det omfang, det er
strengt nødvendigt. Herudover er beføjelsen i første
omgang afgrænset til bestemt (alvorlig) kriminalitet
og vil kunne anvendes i det offentlige rum.
67
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0068.png
FORSKNING
Med hensyn til databasen må vi, henset til at
Datatilsynet ikke er blevet hørt,
16
antage, at
ordningen ikke indebærer oprettelsen af et nyt
register. Men hvilket eventuelt eksisterende register
politiet vil benytte, vides ikke.
17
Heller ikke selvom
det kan have stor betydning for indgrebets karakter.
Og så ved vi som anført, at beføjelsen ikke vil blive
anvendt i realtid.
Det er imidlertid tvivlsomt, om Justitsministeriets
løfte om, at politiet ikke vil benytte
ansigtsgenkendelse i realtid, og foreløbige
afgrænsning til sager om personfarlig kriminalitet,
terrorsager og manhunt-situationer er tilstrækkelige
til overholde menneskeretten
blandt andet havde krænket retten til respekt for
privatliv ved at have anvendt ansigtsgenkendelse til
at identificere en demonstrant på videomateriale på
Telegram samt lokalisere og arrestere vedkommende
ved hjælp af ansigtsgenkendelse i realtid.
19
Det kan udledes af de strenge krav, som
Menneskerettighedsdomstolen stiller til
behandlingen af personoplysninger, alene fordi der
er tale om automatisk og teknologisk avanceret
behandling af følsomme personoplysninger til
retshåndhævelse, at den anser behandlingen for
at udgøre et alvorligt indgreb.
20
Det er også Det
Europæiske Databeskyttelsesråds vurdering.
21
Ansigtsgenkendelse griber alvorligt ind i
grundlæggende rettigheder
Politiets behandling af biometriske data (følsomme
personoplysninger) til brug for ansigtsgenkendelse
udgør et alvorligt indgreb i retten til respekt for
privatliv og beskyttelse af personoplysninger i
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 og EU-chartrets artikel 7 og 8, uanset om
behandlingen fører til et positivt match, og uanset
om oplysningerne straks bliver slettet.
18
Staterne kan foretage sådanne indgreb i medfør af
Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk.
2, hvis det har hjemmel i national ret, forfølger et
legitimt formål og er nødvendigt i et demokratisk
samfund svarende til et ”pressing social need”,
det vil sige proportionalt. Kravene er fleksible,
så jo mere alvorligt et indgreb, det drejer sig om,
desto strengere krav stilles der til hjemmel og
proportionalitet. EU-chartrets artikel 52, stk. 1, stiller
tilsvarende krav.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
alene afsagt en enkelt dom om politiets brug af
ansigtsgenkendelse i det offentlige rum. Det drejer
sig om sagen Glukhin mod Rusland fra 2023, hvor
Menneskerettighedsdomstolen fandt, at Rusland
68
Ansigtsgenkendelse kræver detaljerede regler
Med hensyn til hjemmelskravet fandt
Menneskerettighedsdomstolen i sagen Glukhin
mod Rusland, at der var hjemmel i national ret
til at installere overvågningskameraer med
ansigtsgenkendelse i realtid. Domstolen fandt det
imidlertid afgørende, at der var fastsat ”detaljerede
regler” for indholdet og udstrækningen af beføjelsen
samt stærke garantier mod misbrug og vilkårlighed,
særligt ved ansigtsgenkendelse i realtid.
Menneskerettighedsdomstolen fandt det derfor
tvivlsomt, om hjemlen var tilstrækkelig klar og præcis,
da den var bredt formuleret og ikke afgrænsede
de situationer og formål, hvortil teknologien kunne
benyttes, kategorier af berørte personer samt
behandling af følsomme oplysninger. Der forelå heller
ingen processuelle garantier som autorisationskrav,
regler for anvendelse, adgang til og brug af
indsamlede data, eller tilsyn og effektive retsmidler.
22
Til sammenligning foreligger heller ingen specifik
dansk hjemmel for politiets brug af ansigts-
genkendelse. Den nuværende brug bygger
formentlig på politiets generelle beføjelser i politi-
og retshåndhævelsesloven. Det er vurderingen
fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, at sådan
generel hjemmel ikke er tilstrækkelig som hjemmel
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0069.png
BERETNING
for den databehandling, ansigtsgenkendelse
forudsætter. Brugen forudsætter derimod en
specifik regulering af, hvornår og hvordan politiet
kan bruge ansigtsgenkendelse.
23
Allerede derfor er det tvivlsomt, om den danske
ordning er forenelig med menneskerettighederne.
Hertil kommer, at selvom pressemeddelelsen
begrænser brugen til visse typer alvorlig
Fra EU-Domstolens praksis ved vi desuden, at
kriminalitet, er der ingen begrænsning med hensyn
lovgivningen skal sikre en tilstrækkelig forbindelse
til kategorier af berørte personer. Der gælder
mellem indgrebets formål og dem, der kan
heller ingen stærke retsgarantier mod misbrug
udsættes for indgrebet, for eksempel i form af
24
og vilkårlighed såsom krav til autorisation,
mistankekrav. Hvis ikke det sikres, kan indgrebet
tilsyn og effektive retsmidler
antage karakter af generel og
udover dem, der gælder ifølge
udifferentieret overvågning.
26
databeskyttelsesretten og
Den Europæiske
politiklagesystemet.
På den baggrund må det
Menneskerettighedsdomstol
konkluderes, at politiets
har alene afsagt en enkelt
En særligt indgribende
nye beføjelse til at bruge
dom om politiets brug af
teknologi
ansigtsgenkendelse, også selvom
ansigtsgenkendelse i det
teknologien ikke vil blive brugt i
offentlige rum, Glukhin mod
Med hensyn til
realtid, udgør et alvorligt indgreb
Rusland fra 2023.
proportionalitetsvurderingen
i de grundlæggende rettigheder,
indledte
særligt hvis det bliver brugt på
Menneskerettighedsdomstolen i sagen Glukhin mod
en måde, for eksempel i det offentlige rum, der
Rusland med at konstatere, at den pågældende
kan have en afskrækkende virkning på ytrings- og
behandling af følsomme personoplysninger var
forsamlingsfriheden.
”særligt indgribende”, især ved ansigtsgenkendelse
i realtid. Menneskerettighedsdomstolen stillede
Med hensyn til kravet om et højt niveau af
derfor krav om, at der skal være et ”højt niveau”
retfærdiggørelse vil brugen af ansigtsgenkendelse
af retfærdiggørelse og det ”allerhøjeste niveau” af
blive brugt til efterforskning af kriminalitet, der
retfærdiggørelse ved brug af ansigtsgenkendelse i
kan karakteriseres som alvorlig, men kun i
realtid.
første omgang. Hertil kommer, at teknologien
vil kunne benyttes i det offentlige rum med
Selvom Menneskerettighedsdomstolen anerkender,
risiko for afskrækkende virkning på ytrings-
at bekæmpelsen af (særligt organiseret) kriminalitet
og forsamlingsfriheden, ligesom den berørte
afhænger af moderne efterforskningsredskaber
personkreds ikke er afgrænset.
og -teknikker, er det ikke tilstrækkeligt, at
redskaberne generelt kan retfærdiggøres. Det
Det skal erindres, at der er tale om et indgreb,
er derimod afgørende, at den konkrete brug
også selvom behandlingen ikke fører til et match.
kan retfærdiggøres blandt andet med hensyn til
Alt afhængigt af billedmaterialet og databasen
kriminalitetens art og alvorlighed.
kan brugen af ansigtsgenkendelse føre til et
generelt og udifferentieret indgreb i strid med de
Brugen af særdeles indgribende
grundlæggende rettigheder. Og her er vi tilbage
69
ansigtsgenkendelsesteknologi til at identificere
en fredelig demonstrant kan tilmed have en
afskrækkende virkning på udøvelsen af ytrings-
og forsamlingsfriheden. Den konkrete brug af
ansigtsgenkendelse svarede derfor ikke til et
”pressing social need” og var uforenelig med
idealer og værdier i en demokratisk retsstat.
25
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0070.png
FORSKNING
ved begyndelsen: Ansigtsgenkendelse kan bruges
på mange forskellige måder, og indgrebets karakter
varierer tilsvarende.
Politiet vil muligvis hovedsageligt anvende
teknologien til mønster- og objektgenkendelse,
navnlig fordi ansigtsgenkendelse forudsætter
billedmateriale af høj kvalitet. Selvom der vil kunne
være tale om behandling af personoplysninger,
vil disse i det mindste ikke være følsomme
oplysninger.
Folketinget har imidlertid allerede givet grønt lys til
hele pakken. Men som ovenstående analyse viser,
er det tvivlsomt, om der foreligger tilstrækkelig
hjemmel, og dermed også om indgrebet er
nødvendigt.
Det er ikke, fordi de grundlæggende rettigheder
forbyder brugen af ansigtsgenkendelse, men
de stiller i det mindste krav om klar og præcis
lovhjemmel.
Folketinget burde derfor ikke have tilladt
ansigtsgenkendelse uden at insistere på en specifik
regulering, der klart beskriver, til hvilke formål, i
hvilket omfang og under hvilke betingelser politiet
kan bruge ansigtsgenkendelse, og beføjelsen
burde være ledsaget af stærke retsgarantier mod
misbrug og vilkårlighed.
Lovprocessen ville i sig selv have tvunget
Justitsministeriet til at fremlægge sine overvejelser
om hjemmel og proportionalitet, og relevante
interessenter vil blive hørt. På den måde kunne
vi have haft en offentlig samtale om, hvilken rolle
ansigtsgenkendelse skal spille i vores samfund. I
stedet må vi nøjes med en pressemeddelelse.
Selvom politiet formentlig har de bedste intentioner,
så vil brugen af ansigtsgenkendelse nærmest
udelukkende være baseret på et politifagligt skøn,
og det vil være umuligt for selv den oplyste borger
at forudsige, hvornår han eller hun vil kunne gøres
70
til genstand for ansigtsgenkendelse. Det er et
alvorligt menneskeretligt og demokratisk problem.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Artikel 5, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024
om harmoniserede regler for kunstig intelligens,
tilgængelig på: Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om
harmoniserede regler for kunstig intelligens og
om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU)
nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU)
2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/
EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen
om kunstig intelligens)EØS-relevant tekst.
Udvalget for Digitalisering og It, 2023-24, DIU Alm.
del – endeligt svar på spørgsmål 61, tilgængelig
på: DIU Almdel endeligt svar på spørgsmål
61 Besvarelse af spørgsmål nr 61 Alm del fra
Folketingets Udvalg for Digitalisering og Itpdf.
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24, samråd
om regeringens forhandlingsmandat på kunstig
intelligensforordningen, DIU Alm.del – endeligt
svar på spørgsmål 82, tilgængelig på: Tv fra
Folketinget / Folketinget.
Justitsministeriet, ”Politiet får grønt lys til
ansigtsgenkendelse”, pressemeddelelse af 5.
september 2024, tilgængelig på: Politiet får grønt
lys til ansigtsgenkendelse | Justitsministeriet.
Note 3.
Justitsministeriet, ”Orientering om politiets brug af
ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskning”, 5.
september 2024, tilgængelig på: Orienteringsbrev
til Folketingets Retsudvalg.
Retsudvalget, Åbent samråd om terror begået som
”crime as service”, 5. december 2024, tilgængelig
på: Retsudvalget - 05-12-2024 : Åbent samråd om
terror begået som "crime as a service" / Folketinget.
Lov nr. 410 af 27. april 2018 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger
(retshåndhævelsesloven), tilgængelig på:
Retshåndhævelsesloven.
Sag C-73/07, Satamedia, EU-Domstolens dom af
16. december 2008, præmis 56, tilgængelig på:
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0071.png
BERETNING
10
11
12
13
14
15
16
17
18
CURIA - Dokumenter.
Se Dataetisk Råd (2022), ”Hvad er
ansigtsgenkendelse?”, tilgængelig på: Data-
Etisk-Raad_Ansigtsgenkedelse_2022.pdf. Se
også Institut for Menneskerettigheder, ”Politiets
brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige
rum” (2024), tilgængelig på: Politiets brug
af ansigtsgenkendelse. Analyse, Institut for
Menneskerettigheder, februar 2024.pdf.
Retshåndhævelseslovens § 3, nr. 1.
Retsudvalget 2017-18, REU Alm.del endeligt svar på
spørgsmål 927, tilgængelig på: REU Alm.del endeligt
svar på spørgsmål 927: Endelig besvarelse.pdf.
Justitsministeriet, ”Digital tryghedspakke”,
september 2022, tilgængelig på: Digital
tryghedspakke 2022.
Vestegnens Politi har angiveligt brugt
ansigtsgenkendelse allerede i 2022, hvilket
er afdækket i ”På Vestegnen brugte politiet
allerede ansigtsgenkendelse i 2022. Stik mod
alle anvisninger”, Radar, 21. november 2024,
tilgængelig på: På Vestegnen brugte politiet
allerede ansigtsgenkendelse i 2022. Stik imod
alle anvisninger | Radar.
Justitsministeriet, ”Ny teknologi skal hjælpe
politiet i indsatsen mod seksuelt misbrug af børn”,
pressemeddelelse, 21. juni 2024, tilgængelig på:
Ny teknologi skal hjælpe politiet i indsatsen mod
seksuelt misbrug af børn | Justitsministeriet.
Datatilsynet skal høres forud for behandling
af personoplysninger, der vil indgå i et nyt
register, når den type behandling, navnlig ved
brug af nye teknologier mv. indebærer en
høj risiko for de registreredes rettigheder, jf.
retshåndhævelseslovens § 26, stk. 2, nr. 2.
Dette har været medvirkende til, at Datatilsynet
har stillet Rigspolitiet spørgsmål til udarbejdelse
af konsekvensanalyse og manglende høring
af tilsynet. Se Datatilsynet, ”Datatilsynet stiller
spørgsmål til Rigspolitiet om ansigtsgenkendelse”,
9. september 2024, tilgængelig på:
Datatilsynet stiller spørgsmål til Rigspolitiet om
ansigtsgenkendelse.
European Data Protection Board, Guidelines
19
20
21
22
23
24
25
26
5/2002 on the use of facial recognition technology
in the area of law enforcement, version 2.0
af 23. april 2023, tilgængelig på: edpb_
guidelines_202304_frtlawenforcement_v2_en.pdf.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD), Glukhin mod Rusland, dom af 4. juli
2023, tilgængelig på: https://hudoc.echr.coe.int/
eng?i=001-225655.
Samme, præmis 74 ff.
Note 22.
Note 23, præmis 82 og 83.
Note 22.
Man kunne dog overveje at se
pressemeddelelsen som en tilladelse og instruks
til at benytte ansigtsgenkendelse til visse typer
af kriminalitet. Se i øvrigt note 12 med henvisning
til udtalelse fra direktør for Justitia, Birgitte Arnt
Eiriksson om lignende udtalelse fra en tidligere
justitsminister.
Note 23, præmis 84 ff.
Forenede sager C-203/15 og 698/15, Tele2 Sverige,
EU-Domstolens dom af 21. december 2016, præmis
105 ff., tilgængelig på: CURIA - Dokumenter.
71
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0072.png
Danmarks
menneskerettighedsinstitution
og ligebehandlingsorgan
Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme og beskytte menneskerettighederne og har
som ligebehandlingsorgan desuden mandat til at fremme ligebehandling i Danmark.
72
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0073.png
BERETNING 2024
73
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
DANMARKS MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION OG LIGEBEHANDLINGSORGAN
Om os
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og
ligebehandlingsorgan.
Institut for Menneskerettigheder er oprettet
af Folketinget ved lov som Danmarks
nationale menneskerettighedsinstitution og
ligebehandlingsorgan.
Med afsæt i FN’s Parisprincipper, der gælder for
nationale menneskerettighedsinstitutioner, har
Institut for Menneskerettigheder til opgave at
fremme og beskytte menneskerettighederne. Det
gør instituttet blandt andet ved at monitorere og
rapportere om menneskerettighedssituationen
i Danmark, udføre analyser og forske i emner
inden for menneskeretten og bidrage til at sikre
menneskerettigheder i ind- og udland.
Institut for Menneskerettigheder rådgiver
løbende Folketinget, regeringen, offentlige
myndigheder samt private aktører og bistår
civilsamfundsorganisationer i deres arbejde med
menneskerettigheder. Hvert år aflægger instituttet
beretning til Folketinget om udviklingen for
menneskerettigheder i Danmark.
Grundlovens frihedsrettigheder og de internationalt
anerkendte menneskerettigheder danner sammen
med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder
grundlag for Institut for Menneskerettigheders
arbejde.
Som nationalt ligebehandlingsorgan er Institut
for Menneskerettigheder med til at fremme
ligebehandling ved blandt andet at hjælpe ofre
for forskelsbehandling, foretage undersøgelser
og udarbejde rapporter om forskelsbehandling.
Folketinget har givet Institut for Menneskerettigheder
mandat til at beskytte og fremme ligebehandling
inden for etnicitet, køn, handicap og LGBT+.
Efter ønske fra Inatsisartut, Grønlands parlament,
har Institut for Menneskerettigheder fungeret
som national menneskerettighedsinstitution for
Grønland siden 2014. I tæt samarbejde med
grønlandske rettigheds- og vidensinstitutioner
følger vi menneskerettighedssituationen, rådgiver
ansvarlige myndigheder om menneskerettigheder
og vurderer, om forslag til ny lovgivning lever op til
menneskerettighederne. Hvert år afgiver vi desuden
en beretning til Inatsisartut, Grønlands parlament, om
menneskerettighedssituationen i Grønland.
Folketinget har også givet Institut for
Menneskerettigheder mandat til at bidrage
til at fremme menneskerettigheder i
lande uden for Danmark. I dag arbejder
instituttet gennem partnerskaber
med menneskerettighedsinstitutioner,
myndigheder, uddannelsesinstitutioner og
civilsamfundsorganisationer i over 20 lande
i Afrika, Sydamerika, Mellemøsten, Asien og
Europa. Ofte opereres der i krydsfeltet mellem
regeringer, civilsamfund og virksomheder.
Det internationale arbejde bygger på Institut
for Menneskerettigheders legitimitet som
menneskerettighedsinstitution, lokal inddragelse
og lokalt ejerskab, viden fra instituttets
forskningsafdeling og erfaringer fra Danmark og 30
års internationalt engagement.
I den internationale bedømmelse af
menneskerettighedsinstitutioner lever Institut
for Menneskerettigheder fuldt ud op til FN’s
Parisprincipper og har uafbrudt siden oprettelsen
i 2012 fået tildelt A-status, der blandt andet
giver adgang til at deltage i internationale
menneskeretsmekanismer og taleret i FN’s
Menneskerettighedsråd.
74
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0075.png
BERETNING
FN’s Parisprincipper
FN’s medlemslande vedtog i 1993 et sæt principper, der gælder for nationale
menneskerettighedsinstitutioner, FN’s Parisprincipper. Principperne fastsætter
de grundlæggende krav til nationale menneskerettighedsinstitutioner. Blandt
andet skal de:
•
•
•
•
•
•
•
•
være etableret ved lov eller i forfatningen
have et bredt mandat til at fremme og beskytte menneskerettighederne
være formelt og funktionelt uafhængig
repræsentere alle dele af samfundet
have tilstrækkelige ressourcer og finansiel autonomi
have frihed til at tage ethvert menneskerettighedsspørgsmål op
rapportere årligt om den nationale menneskerettighedssituation
samarbejde med nationale og internationale aktører, herunder civilsamfundet.
Det bliver med jævne mellemrum bedømt, om menneskerettighedsinstitutioner
lever op til FN’s Parisprincipper. Nationale menneskerettighedsinstitutioner får
A-status, hvis de fuldt ud lever op til FN’s Parisprincipper, og B-status, hvis de
delvist lever op til FN’s Parisprincipper.
Historisk: National menneskerettighedsinstitution siden 1987
1948:
1950:
1959:
1987:
1992:
2003:
2011:
2011:
2012:
2014:
2022:
FN’s medlemslande vedtager Verdenserklæringen om
Menneskerettigheder
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vedtages af
Europarådet
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol oprettes
Dansk Center for Menneskerettigheder etableres
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention inkorporeres i
dansk lov
Institut for Menneskerettigheder bliver ligebehandlingsorgan for
race og etnisk oprindelse
Institut for Menneskerettigheder bliver ligebehandlingsorgan for køn
Institut for Menneskerettigheder får til opgave at fremme og
overvåge implementering af FN’s Handicapkonvention
Lov om Institut for Menneskerettigheder vedtages af Folketinget
18. juni 2012
Inatsisartut, Grønlands parlament, udpeger Institut for
Menneskerettigheder som national menneskerettighedsinstitution
i Grønland
Institut for Menneskerettigheder bliver ligebehandlingsorgan for
LGBT+-området.
75
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0076.png
DANMARKS MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION OG LIGEBEHANDLINGSORGAN
Internationale
indsatser
Internationalt arbejder Institut for
Menneskerettigheder gennem partnerskaber
med menneskerettighedsinstitutioner,
myndigheder, uddannelsesinstitutioner og
civilsamfundsorganisationer i over 20 lande.
76
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0077.png
BERETNING 2024
77
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0078.png
DANMARKS MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION OG LIGEBEHANDLINGSORGAN
Økonomi
Med lovbestemt opdrag om at fremme og beskytte
menneskerettighederne modtager Institut for
Menneskerettigheder hvert år et tilskud fra staten
til drift og aktiviteter i Danmark og Grønland. En del
af midlerne går endvidere til at varetage funktionen
som nationalt ligebehandlingsorgan med særligt
ansvar for fire mandatområder, LGBT+, køn og
ligestilling, race og etnicitet samt handicap. I årene
2021 til 2024 har instituttet modtaget midler fra
statens Nordatlantpulje til at styrke og fastholde
kendskabet til menneskerettighederne i Grønland.
Det er også en del af Institut for
Menneskerettigheders lovbundne mandat at
fremme og beskytte menneskerettigheder
internationalt. Til projekter i og udenfor Danmark
modtager instituttet derfor midler fra Danida, EU,
fonde og andre stater.
Læs mere om Institut for Menneskerettigheders
økonomi i årsrapporten for 2024, som er
tilgængelig på menneskeret.dk.
Institut for Menneskerettigheders indtægter
i 2024
mio. kr.
Finanslovsbevilling
Danida-bevillinger til internationale aktiviteter
EU-bevillinger til internationale aktiviteter
Øvrige bevillinger til instituttets arbejde
Total
46,5
82,1
17,1
34,2
196,5
78
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0079.png
BERETNING
79
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
BERETNING 2024
81
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
82
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0083.png
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 44: Institut for Menneskerettigheders beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2024 – Klausuleret til 3. april
2997834_0084.png
menneskeret.dk