LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Trygt og sikkert

natteliv for alle

10 initiativer for øget tryghed i nattelivet,

særligt målrettet unge kvinder

MARTS 2025

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kom trygt hjem fra nattelivet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Eksisterende tiltag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En styrket indsats for en tryg og sikker ungdomskultur

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Eksisterende tiltag

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Forord

Danmark er generelt et sikkert og trygt land at leve

i . Vi har tillid til hinanden, kriminalitetsniveauet er

lavt, og de fleste danskere er trygge i deres

hverdag . Men unge og kvinder føler sig i stigende

grad utrygge . Blandt de 20-24-årige er hver tredje

utryg ved at gå i deres kvarter efter mørkets

frembrud, og kvinders frygt for seksuelle overgreb

er steget .

De seneste år har tragiske sager om overgreb og

drab på unge kvinder, både i og uden for Danmark,

og bevægelser som #TextMeWhenYouGetHome

sat fokus på kvinders sikkerhed . Det har rejst en

vigtig debat om behovet for konkrete handlinger,

der bidrager til, at kvinder kan færdes trygt – også

om natten .

Utryghed kan handle om mange ting – konkrete

hændelser i nattelivet, medieopmærksomhed på

drabs- og voldtægtssager – men også om de mange

små gentagne ubehagelige oplevelser, som unge

kvinder i særlig grad udsættes for i deres hverdag .

Mens den enkelte hændelse – en upassende

kommentar, et ubehageligt blik eller en situation,

hvor ens grænser overskrides fysisk – måske kan

virke ubetydelig i sig selv, kan den samlede mængde

af oplevelser sætte sig som en mere grundlæggende

oplevelse af at være utryg .

Derfor udvikler nogle unge kvinder strategier for

at føle sig sikre, bl .a . når de skal hjem fra fest, f .eks .

at lade som om, de taler i telefon, når de går alene,

have nøglerne klar i hånden eller gå en omvej for at

undgå bestemte ruter, der føles utrygge . Og selvom

det kan være både fornuftigt og ansvarligt at tage

forholdsregler for at passe på sig selv og hinanden,

skal unge kvinder ikke gå rundt med en følelse af

utryghed og frygt, der bliver styrende for deres

adfærd og begrænser deres frihed .

Regeringen har allerede iværksat flere initiativer

for at øge danskernes tryghed, og der er flere i

støbeskeen, blandt andet arbejder regeringen på

en strafreform og en række tiltag mod utrygheds-

skabende adfærd . De 10 initiativer, som regeringen

med denne handlingsplan iværksætter, skal ses i

sammenhæng med de mange øvrige tiltag på

området, men med et særligt fokus på unge

kvinders utryghed i nattelivet .

Det kræver vedholdenhed og samarbejde at skabe

forandringer, men ambitionen er klar: Alle unge i

Danmark – både kvinder og mænd – skal kunne

færdes frit og trygt . Også i nattelivet .

Ligestillingsminister Magnus Heunicke

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Indledning

Tryghed handler om mere end at forebygge

kriminalitet . Utryghed kan opstå i situationer, der

ikke nødvendigvis er objektivt farlige, og det, der

føles utrygt for én person, kan opleves helt ander-

ledes af en anden . Oplevelsen af tryghed påvirkes af

en kombination af forskellige faktorer, der til-

sammen former den enkeltes syn på omgivelserne

og skaber forskellige individuelle oplevelser .

Ifølge forskningen består utryghed af tre grund-

elementer . For det første opstår utrygheden i mødet

med specifikke forhold som kriminalitet, truende

adfærd, berusede personer, mørke eller hærværk .

For det andet forstærkes den af et fravær af betryg-

gende faktorer som tilstedeværelsen af eksempel-

vis venner, voksne eller myndighedspersoner¹ .

Endelig spiller den enkelte persons baggrund og

generelle følelse af udsathed også en rolle for, hvor

påvirket man bliver af utrygheden . Derfor kan unge

kvinders utryghed i nattelivet ikke ses uafhængigt

fra den generelle udsathed, de oplever, som en

gruppe, der oftere er udsat for sexisme, uønsket

seksuel opmærksomhed og seksuelle overgreb .

For at skabe et tryggere natteliv for alle er der

behov for både at skabe mere trygge rammer i

nattelivet og for turen hjem fra byen samt for at

bidrage til en mere tryg nattelivs- og festkultur, hvor

der er respekt for andres grænser .

Med følgende 10 initiativer vil regeringen øge

trygheden i nattelivet med særlig fokus på unge

kvinder . Initiativerne er bl .a . finansieret af et bredt

flertal i Folketinget gennem reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet for 2025-2028 . Initiativerne skal

ses i sammenhæng med regeringens bredere

indsats i forhold til at forebygge kriminalitet og

fremme tryghed i samfundet generelt .

¹Scherg, R .H . (2018)

Skræddersyet tryghed: Et situationelt perspektiv på det tryghedsskabende arbejde.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Initiativer

Kom trygt hjem fra nattelivet

Lokale løsninger til en tryg hjemtur fra nattelivet*²

Tilskud til Natteravnene og Unge Ravne*

Opdateret vejledning om reglerne for ansøgning om alkoholbevilling

Viden om udvikling i undgåelsesadfærd i SUSY-undersøgelsen

En tryg og sikker ungdomskultur

Kriminalisering af stealthing

Oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge*

Evaluering af samtykkereglerne

Alliancen mod seksuel chikane sætter fokus på trygge ungefællesskaber*

Undersøgelse af omfang og karakter af drugging i nattelivet

10) Specialiseret rådgivning om digital stalking*

²Initiativer markeret med * er finansieret af de 19,3 mio . kr ., der blev afsat til som led i aftalen om udmøntning af reserven

til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-2028 .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Andel, der føler sig utrygge, fordelt efter køn, 2023, pct.

På stier

På stationer og

ved stoppesteder

På parkeringspladser

og i parkeringskældre

I baggårde, gyder

eller tunneler

Mænd

Kvinder

Andel, der har oplevet visse typer forhold i deres nabolag,

og som føler sig meget utrygge derved, pct.

Mørke eller utilstrækkeligt belyst

om aftenen eller natten

Forekommer øde eller

menneskeforladte

Dårlige oversigtsforhold, så det er

svært at overskue, hvem der

opholder sig der

Mænd

Kvinder

Kilde: Justitsministeriet,

Tryghedsundersøgelse 2023

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Fokusområde 1:

Kom trygt hjem fra

nattelivet

For mange kvinder begynder utryghed først for

alvor på vej hjem fra nattelivet . Overgangen fra de

unge forlader en bar, klub eller en fest til hjemturen

indebærer ofte, at de unge færdes alene i mørke

områder, venter på offentlig transport, på en taxa

eller på at blive hentet . Justitsministeriets

tryghedsundersøgelse viser, at en større andel

kvinder end mænd føler sig utrygge på stier, i bag-

gårde, gyder og tunneler, på parkeringspladser og i

parkeringskældre og på stationer og ved stoppe-

steder . Frygten for at blive udsat for uønsket

opmærksomhed eller overgreb gør, at nogle kvinder

tager ekstra forholdsregler, som deres mandlige

venner sjældent tænker over .

Denne utryghed kan især begrænse unge kvinder

og påvirke deres mulighed for at bevæge sig frit i

byen, også selvom risikoen for at blive udsat for et

seksuelt overgreb begået af en fremmed om natten

på vej hjem fra byen er lav . Mange tilrettelægger

deres aften med fokus på, hvordan de sikrest

kommer hjem – de undgår bestemte ruter, deler

deres live-location med en veninde eller skriver:

”Skriv, når du er hjemme“ . En sætning, der afspejler,

at det ikke tages for givet, at hjemturen er sikker .

Beværtninger og andre nattelivsaktører spiller en

central rolle for trygheden i aften- og nattetimerne .

De kan være med til at sikre et trygt miljø for deres

gæster og håndtere utryghedsskabende situationer .

Synlig tilstedeværelse af f .eks . vagter, frivillige og

andre ansvarlige voksne i gadebilledet kan også

gøre en stor forskel . Når der er flere ”øjne“ i aften-

og nattetimerne, kan potentielle farer opdages og

håndteres i tide . Det øger trygheden for alle .

Det er et fælles ansvar at skabe et trygt natteliv, og

der er behov for øget fokus på tidsrummet fra de

unge forlader baren eller klubben, til de er i sikker

hjemtransport og godt på vej hjem . Det kræver, at

flere aktører – herunder nattelivet, transport-

sektoren og myndighederne – tager ansvar og

samarbejder om løsninger, der giver en tryggere

hjemtur for alle .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Fokusområde 1

Nye initiativer

Lokale løsninger til en tryg hjemtur fra nattelivet

Derfor skal der igangsættes flere lokale tiltag, herunder opholds- og afhentningssteder rundt

om i danske byer, hvor de unge kan være, mens de planlægger og venter på hjemtransporten

eller afhentning . Opholdsstederne kan f .eks . etableres hos virksomheder, foreninger eller andre

nattelivsaktører, der i forvejen har åbent i nattetimerne . Der kan også søges om tilskud til

etablering af trygge ruter fra nattelivet til opholdsstederne, oplysningskampagner, sikre afhent-

ningszoner og opkvalificering af medarbejdere, der er tilknyttet opholds- og afhentnings-

stederne mv . Der er afsat 10 mio . kr . fra SSA-reserven for 2025-2028 til initiativet, som

udmøntes i 2026 .

Tilskud til Natteravnene og Unge Ravne

Med 3 .500 frivillige og 140 foreninger fordelt over hele landet spiller natteravnsindsatsen

(Natteravnene og Unge Ravne) en central rolle i forhold til at skabe et tryggere natteliv for unge

i lokalområdet . Der er med SSA-aftalen for 2025-2028 afsat 3 mio . kr . i 2026-2028 til at støtte

den frivillige natteravnsindsats i regi af ”Natteravnene“ og ”Unge Ravne“, som drives af Fonden

for Socialt Ansvar, med henblik på at styrke deres tryghedsskabende arbejde i nattelivet .

Opdateret vejledning om reglerne for ansøgning om alkoholbevilling

Restaurationslovens regler sikrer, at bevillingsmyndigheden (politiet og kommunen) ved

tildeling eller fornyelse af en alkoholbevilling skal iagttage de sammenhængende hensyn, der

fremgår af loven (samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige hensyn) .

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen opdaterer den gældende vejledning vedrørende

restaurationslovens regler om ansøgning om alkoholbevilling, så det tydeligere fremgår, at hvis

en nattelivsaktør er grunden til eller er medvirkende til utryghed i nattelivet, f .eks . ved at der

opstår krænkende adfærd, drugging eller chikane i deres bar, restaurant osv ., bør bevillings-

myndigeden lade det indgå i vurderingen af om en alkoholbevilling kan tildeles eller fornyes .

Viden om udvikling i undgåelsesadfærd i SUSY-undersøgelsen

Statens Institut for Folkesundhed ved SDU gennemfører med jævne mellemrum den nationalt

repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) i den voksne del af

befolkningen . Undersøgelsen afdækker også forekomsten af vold og seksuelle overgreb . I 2025

medtages spørgsmål om, hvorvidt risikoen for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb

fører til, at man f .eks . undgår at bruge offentlig transport eller undgår øde steder .

Spørgsmålene var senest med i SUSY-undersøgelsen i 2000 .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Eksisterende tiltag

Tryggere togstationer

I forbindelse med den daværende regerings udspil

”Et tryggere Danmark“ fra 2021 blev det be-

sluttet at indføre øget brug af realtidsovervågning

på S-togsstationer . Samtidig blev over 700

kameraer opgraderet med henblik på at forbedre

kvaliteten af videoovervågningsmaterialet .

Herudover fik DSB mulighed for at anvende private

vagtfirmaer for at øge trygheden på S-togs-

stationerne . DSB finansierede en indsætning af

tryghedsvagter, og vagterne blev indsat fra tredje

kvartal 2022 på en række togstationer . Med den

politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 fra 2021

blev aftalepartierne desuden enige om principperne

bag en pulje 350 mio . kr . til mere trygge og attrak-

tive stationer, som bl .a . kan gå til tryghedsskabende

initiativer på stationer, herunder en bedre og mere

tryg indretning af stationer og tilstødende områder .

konferencer samt fyraftensmøder, som er åbne for

alle dørmænd .

Krav om autoriserede dørmænd i nattelivszoner

I juli 2022 trådte et lovforslag i kraft, som blandt

andet pålægger serveringssteder i nattelivszoner

at gøre brug af en dørmand eller vagt fra kl . 00:00-

05:00 . Tiltaget, der var en del af den daværende

regerings udspil ”Et tryggere Danmark“ fra 2021,

understøtter, at der i højere grad er en ”voksen“

til stede i områderne ude foran caféerne og barerne,

som kan være med til at forebygge at utrygge

situationer eskalerer .

Forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

Regeringen fremsatte i marts 2023 et lovforslag,

der etablerede rammerne for en forsøgsordning,

der giver kommunerne mulighed for at anvende

tryghedsvagter, som kan supplere politiets arbejde

med at opretholde ro og orden . Forsøgsordningen

trådte i kraft den 1 . maj 2024, og de første kommu-

nale tryghedsvagter kom på gaden kort tid derefter .

Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner

I juli 2022 trådte et lovforslag i kraft, som blandt

andet gav politiet hjemmel til at kunne bortvise

personer fra nattelivszoner, der vurderes at være til

fare for forstyrrelsen af den offentlige orden eller til

fare for enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed .

Tiltaget, der var en del af den daværende regerings

udspil ”Et tryggere Danmark“ fra 2021, styrker

politiets muligheder for at forebygge overfald og

anden voldelig adfærd i nattelivet ved at få

potentielle uromagere væk fra områder med

festende unge .

Styrkelse af dørmændenes kompetencer

Som en del af regeringens Handlingsplan mod

racisme fra februar 2025 udbydes et frivilligt

suppleringskursus for dørmænd om, hvordan de kan

møde og kommunikere med grupper af mennesker

uden at forskelsbehandle . Kurset vil også bidrage

med viden om, hvordan dørmænds ageren

generelt kan være med til at skabe tryghed i natteli-

vet . Desuden udvikles undervisnings-

materiale, og der afholdes faglærer-

Kommende tryghedstiltag

Indsats mod utryghedsskabende adfærd

Det er afgørende, at befolkningen kan leve i tryghed

og frihed . Desværre er der for mange områder, som

er præget af utryghed . Regeringen vil sætte ind

over for utryghedsskabende adfærd, så det bliver

mere trygt for alle at færdes i f .eks . boligområder og

på togstationer .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Andel kvinder, der er meget eller noget utrygge

for at blive udsat for et seksuelt overgreb, pct.

Hver

ottende

16-24-årige kvinde har været udsat

for et seksuelt overgreb inden for det seneste år*

2013

2015

2017

2019

2021

2023

*Seksuelt overgreb dækker over ubehagelig seksuel beføling, forsøg på

tvunget samleje, gennemført tvunget samleje, eller andre seksuelle overgreb .

Fakta

Ca. 12.000-17.000 kvinder, svarende til 0,7%, udsættes årligt

for voldtægt eller voldtægtsforsøg

30% af de kvindelige ofre for voldtægt eller voldtægtsforsøg

var 18 år eller yngre, 62% var 24 år eller yngre

Kilder: Trygfonden,

Tryghed og velfærd i Danmark 2023,

Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2022)

Vold og overgreb i Danmark 2021,

Justitsministeriet,

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offerundersøgelserne 2005-2023.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Fokusområde 2:

En styrket indsats

for en tryg og sikker

ungdomskultur

Grænseoverskridende adfærd er et udbredt

problem og spænder fra uønskede kommentarer

og berøringer til mere alvorlige krænkelser . Unge

kvinder er særligt udsatte . 53 procent af 16-17-

årige kvinder – men også 29 procent af mændene i

samme aldersgruppe – har oplevet hændelser som

ufrivillige befamlinger, seksuelle krav og

trusler eller seksuelle overgreb inden for de sidste

12 måneder

. Disse oplevelser kan bidrage til en

generel utryghed, som forstærkes i nattelivet, hvor

en faktor som alkohol gør det sværere at navigere i

sociale situationer og aflæse andres signaler .

Samtidig viser undersøgelser, at mange unge, sær-

ligt unge mænd, er usikre på, hvordan man afkoder

andres grænser . Og op mod hver tredje kvinde

under 30 år oplever, at deres afvisning af seksuelle

tilnærmelser ofte ikke respekteres

. Skal der skabes

en ungdomskultur, der er tryg for alle at være i, skal

respekt for grænser og samtalen om samtykke være

en naturlig del af det sociale samvær .

Det betyder, at alle – både individuelt og kollektivt

– har et ansvar for at sige fra og gribe ind over for

grænseoverskridende adfærd . Det bidrager til at

skabe et miljø, hvor grænser respekteres og over-

trædelser aktivt udfordres, og det kan gøre, at alle

føler sig trygge og accepterede i sociale og festlige

sammenhænge .

VIVE (2024)

Danskernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner.

Det Kriminalpræventive Råd (2023)

Stereotype forestillinger om voldtægt og holdning til samtykke.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Fokusområde 2

Nye initiativer

Kriminalisering af stealthing

Stealthing er et seksuelt overgreb, der krænker den seksuelle selvbestemmelsesret, idet

forurettede fratages retten til selv at bestemme, om et samleje skal være beskyttet eller ej .

Derudover er stealthing forbundet med en potentiel sundhedsrisiko, idet konsekvenserne kan

omfatte smitte med seksuelt overførte sygdomme, ligesom der kan være en række fysiske

konsekvenser forbundet med en uønsket graviditet . Regeringen vil derfor gøre stealthing straf-

bart og lægger op til, at kriminaliseringen skal omfatte de præventionsmidler, som beskytter

mod de nævnte fysiske konsekvenser .

Oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge

En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 44 pct . af danskerne ikke mener,

at der gøres nok for at oplyse befolkningen om samtykke, og at mange unge – særligt mænd

– oplever udfordringer med at spørge om samtykke til sex . Der er derfor med SSA-aftalen fra

2025-2028 afsat 1,0 mio . kr . i 2025 til en ansøgningspulje målrettet organisationer til

oplysning og vejledning om samtykkeregler for unge, herunder om de nye regler om stealthing,

med henblik på at understøtte en tryggere ungdoms- og festkultur . Puljen udmøntes af Miljø-

og Ligestillingsministeriet .

Evaluering af samtykkereglerne

Regeringen vil i 2025 iværksætte en evaluering af den samtykkebaserede voldtægts-

bestemmelses anvendelse i retspraksis, herunder med hensyn til samtykkebegrebet .

I forbindelse med en sådan evaluering iværksættes også en undersøgelse af falske anklager og

anmeldelser i voldtægtssager .

Styrkelse af Alliancen mod seksuel chikane med aktiviteter

til fremme af trygge fællesskaber blandt unge

Alliancen mod seksuel chikane blev etableret som led i trepartsaftalen mod seksuel chikane fra

2022 og består aktuelt af 40 organisationer på arbejdsmarkeds-, uddannelses-, fritids- og

foreningslivs- samt ligestillingsområdet . Alliancens formål er at arbejde for vedvarende

kulturforandringer og forebyggelse og håndtering af seksuel chikane . Der er med SSA-aftalen

for 2025-2028 afsat 3,5 mio . kr . i 2025 til aktiviteter i Alliancen, der kan bidrage til at skabe

mere trygge fællesskaber for unge fri for seksuel chikane og sexisme . Alliancen vil bl .a . iværk-

sætte konkrete indsatser rettet mod unge, herunder med fokus på at forebygge digital sexisme

samt relancere kampagnen ”ødelæg den gode stemning“ .

Undersøgelse af omfang og karakter af drugging i nattelivet

Både mænd og kvinder udsættes for drugging . For kvinder hænger det ofte sammen med en

frygt for eller mistanke om også at have været offer for et seksuelt overgreb . Mens flere under-

søgelser og rundspørger indikerer, at drugging er et udbredt og voksende problem i nattelivet,

afspejles denne udvikling ikke i opgørelser over anmeldelser eller domme . Derfor gennemfører

Det Kriminalpræventive Råd i 2025 en undersøgelse af omfang og karakter af drugging i natte-

livet, som skal bidrage til at belyse det potentielle mørketal og betydningen for de unges

oplevelse af tryghed i nattelivet .

10) Tilskud til specialiseret rådgivning om digital stalking

Op mod 100 .000 danskere udsættes hvert år for stalking, og størstedelen af disse er unge

kvinder . Ca . 95 pct . af dem, der søger hjælp i Dansk Stalking Center, har oplevet digital stalking .

Der er med SSA-aftalen for 2025-2028 afsat 1,5 mio . kr . i 2025-2026 til at videreføre Dansk

Stalking Centers specialiserede IT-rådgivningsenhed, hvor stalkingudsatte, pårørende og fag-

personer kan få hjælp til at stoppe og forebygge digital stalking .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Eksisterende tiltag

Udspil om ungdom uden opioider

I oktober 2024 lancerede regeringen 24 konkrete

initiativer, der skal gribe målrettet ind over for børn

og unges misbrug af opioider . Straffen for ulovlig

besiddelse og salg af opioider skærpes, og der

sættes ind med mere forebyggelse, bedre

behandling og tættere overvågning . Desuden skal

tilgængeligheden af ulovlige opioider stækkes med

en styrket toldkontrol og strammere greb om

kiosker . Som opfølgning på udspillet har regeringen

i februar 2025 sendt et lovforslag i høring, hvor der

lægges op til at gøre opioider til den hårdest

straffede gruppe af stoffer i Danmark . Det inde-

bærer bl .a ., at straffen for salg af euforiserende

stoffer vil blive skærpet med yderligere en

tredjedel, hvis salget foregår via sociale medier eller

i f .eks . kiosker .

Bedre alkoholkultur blandt unge

Som en del af forebyggelsesplanen målrettet børn

og unge – tobak, nikotin og alkohol fra 2023 blev

det aftalt mellem regeringen, SF, DD, K og ALT, at

der skal igangsættes en række initiativer målrettet

alkoholkulturen blandt unge . Der er blandt andet

afsat 8 mio . kr . i 2025-2028 til at understøtte

initiativer, som fremmer alkoholfrie fællesskaber

blandt unge, ligesom aftalepartierne har opfordret

efterskoler, ungdomsuddannelser og den for-

beredende grunduddannelse til at udforme og

implementere en alkoholpolitik .

Forbud mod salg af alkohol til personer under

18 år kl. 22.00-08.00 i nattelivszoner

Som en del af forebyggelsesplanen målrettet børn

og unge – tobak, nikotin og alkohol fra 2023 blev det

aftalt mellem regeringen, SF, DD, K og ALT, at der

fremover ikke må sælges alkohol til personer under

18 år mellem kl . 22:00-08:00 i nattelivs-

zoner . Nattelivszoner udpeges af politiet og vil

typisk være omkring gader med mange

beværtninger, men kan også udpeges i forbindelse

med enkeltstående arrangementer såsom festivaler .

Lovforslaget blev vedtaget 19 . december 2024 og

træder i kraft 1 . april 2025 .

En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

I januar 2021 trådte den samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk . 1,

i kraft, så det nu fremgår, at samleje med en person,

som ikke har samtykket heri, er voldtægt . Formålet

var at tydeliggøre, at voldtægt ikke handler om

tvang eller pligt til at sige fra . Tværtimod handler

det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker

i en seksuel aktivitet .

Kommende tryghedstiltag

Strafreform sætter hårdere ind over for

alvorlig personfarlig kriminalitet

Regeringen vil gennemføre en strafreform, hvor

der sættes hårdere og mere konsekvent ind over

for alvorlig personfarlig kriminalitet såsom vold

og voldtægt . Der skal samtidig være tilstrækkelige

muligheder for støtte og andre forebyggende tiltag,

der reducerer risikoen for ny kriminalitet .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

TRYGT OG SIKKERT NATTELIV FOR ALLE

Trygt og sikkert natteliv for alle

10 initiativer for øget tryghed i nattelivet,

særligt målrettet unge kvinder

Marts 2025

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf . : +45 38 14 21 42

E-mail: mim@mim .dk

ISBN 978-87-91824-08-1 (digital version)

Publikationen kan hentes på

www .regeringen .dk

www .mim .dk

Fotokreditering;

Forside: iStock - Ivar Østby Simonsen

Side 2: Anton Emil Gundersen Lihn

Side 9: Anton Emil Gundersen Lihn

Side 14: Anton Emil Gundersen Lihn

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet, fra ligestillingsministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf . : +45 38 14 21 42

E-mail: mim@mim .dk