LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 37
Offentligt

REDEGØRELSE/

PERSPEKTIV- OG

HANDLINGSPLAN

FOR LIGESTILLING

2025

Februar 2025

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Februar 2025

ISBN-nummer: 978-87-91824-06-7

Design og medieproduktion: Kailow A/S,

CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.

Fotos:

iStock.

Publikationen kan hentes på

www.mim.dk

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

INDHOLD

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen

i Danmark

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lige muligheder i uddannelse, arbejde

og familieliv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rettigheder og frihed i eget liv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBT+ personer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ligestilling og rettigheder globalt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Status for initiativer fra

Perspektiv- og handlingsplan 2024

. . . . . . . . . . . . . . . .

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

Forord

Ligestilling handler om retfærdighed og lige muligheder, om

at gøre en konkret forskel i kvinders og mænds hverdag og

liv. Om hvordan vores børn og unge skal mødes og vokse op,

og om det samfund og den verden vi ønsker.

Globalt er ligestilling under pres. I år styrker vi abortlov-

givningen og kvinders ret til at bestemme over egen krop

og eget liv i Danmark. I andre lande rulles kvinders ret-

tigheder tilbage. Fremskridt veksles til tilbagegang. Det

samme gælder for LGBT+ personers rettigheder. Det sætter

regeringen blandt andet fokus på under EU-formandskabet

i 2025. Vi skal stå fast på, at vi vil et retfærdigt, lige og sam-

menhængende samfund, hvor man kan stole på, at man har

rettigheder.

Også i Danmark kan ligestilling dele vandene. Nogle mener,

det er gået for vidt, andre at det går alt for langsomt. Vi skal

kunne debattere ligestilling, men vi skal også passe på, at vi

ikke puster til en polarisering og gør ligestilling til en kamp-

plads – hverken politisk eller mellem kvinder og mænd.

For vi har en fælles interesse i at gøre op med uretfærdighed

og de strukturer, normer og kulturer, som kan begrænse

kvinder og mænd, drenge og piger. Og vi har en fælles inte-

resse i, at der er plads til alle. Plads til at elske den man gør,

og være den man er - uden at møde diskrimination.

Vi er kommet langt. Men der er fortsat meget at arbejde for.

Det gælder både for kvinder og mænd. Det gælder i arbejds-

livet, i uddannelse og i familielivet.

Der er stadig alt for mange, der er udsat for partnervold,

kvinder er særligt udsatte. Vi skal have brudt voldscirklen.

Det kræver, at vi sætter tidligere ind, er bedre til at fore-

bygge, og at vi sender et klart signal om, at vold er uaccep-

tabelt. Det skylder vi de kvinder og mænd, der udsættes

for partnervold. Og det skylder vi ikke mindst de børn, der

vokser op med vold i hjemmet.

Vi skal heller ikke acceptere, at negativ social kontrol

begrænser særligt muslimske piger og kvinder i at leve frit,

selv at vælge deres venner, hvem de vil giftes med, eller om

de vil skilles. Vi skal stå fast på, at alle kvinder i Danmark har

ret til selv at bestemme over deres eget liv. Og vi skal hjælpe

dem, der tager kampen.

Vi har gennem flere år haft fokus på, at sexisme og uønsket

seksuel opmærksomhed er et problem. Det skal vi fortsætte

med, og vi skal have alle med. Vi har et fælles ansvar for at

sige fra og ”ødelægge den gode stemning”. For en lummer

bemærkning eller uønsket tilnærmelse er ikke bare for sjov.

Det kan have konsekvenser for den enkeltes trivsel og tryg-

hed, og især unge er udsatte. Vi skal gøre mere for, at de kan

færdes trygt og frit - på uddannelsen, i jobbet, i fritiden og i

nattelivet.

Der er mange ting at tage fat på, og der er behov for en ved-

varende indsats. Fremskridt kommer ikke af sig selv. Men

tilbageskridt kan hurtigt blive en realitet, det ser vi ude i

verden.

Ligestillingskampen er ikke ovre, vi skal fremad, og vi skal

have alle med.

God læselyst.

Magnus Heunicke

Minister for Ligestilling

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

Baggrund og vision for

ligestillingsindsatsen i Danmark

Ligestilling er en grundsten i et demokratisk samfund og en

grundlæggende værdi. Og det er en vigtig forudsætning for,

at alle kan udfolde sig frit og indgå ligeværdigt i fællesska-

bet. Det gælder både nationalt og globalt. Derfor er lige-

stilling også et af FN’s centrale verdensmål for bæredygtig

udvikling, der samtidig fremhæves som en drivkraft til at

opnå fremskridt på tværs af verdensmålene.

Danmark er nået langt, men der er stadig udfordringer.

Strukturer, kultur og indgroede normer og forventninger til

køn skaber fortsat barrierer for både kvinder og mænds reelt

lige muligheder. Og LGBT+ personer oplever fortsat mere

diskrimination, vold og mistrivsel end den øvrige befolkning.

Udfordringerne ændrer sig ikke markant fra år til år. Og

fremskridt kommer ikke af sig selv. Det kræver en langsigtet

indsats. Og det kræver, at der sættes bredt ind på mange

forskellige områder, og at mange forskellige aktører bidrager

og skubber til udviklingen.

Perspektiv- og handlingsplanen danner rammen for regerin-

gens ligestillingsindsats og de planlagte initiativer det kom-

mende år. Initiativerne går på tværs af ministerområder og er

typisk finansieret inden for ministeriernes egen ramme, via

finanslovsaftalen eller aftalen om udmøntningen af reserven

til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området (SSA-reserven).

Initiativerne understøtter regeringens overordnede vision:

Regeringen ønsker et samfund, hvor alle uanset køn har reelt lige muligheder for at udfolde sit potentiale og deltage i vores samfund,

og hvor der er plads til at være den, man er, uden at blive mødt med fordomme eller diskrimination.

Der arbejdes inden for fire overordnede indsatsområder og en række tilhørende målsætninger for at opfylde visionen.

Lige muligheder i

uddannelse, arbejde

og familieliv

• Fremme lige muligheder på arbejdsmarkedet og i familielivet

• Fremme af ligestilling i uddannelsesvalg

• Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling

Rettigheder og frihed

i eget liv

• Bekæmpe kønsbaseret vold, krænkelser og menneskehandel

• Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol blandt etniske minoriteter

• Fremme unges tryghed og trivsel

Tryghed, trivsel og

lige muligheder for

LGBT+ personer

• Styrke LGBT+ rettigheder nationalt og globalt

• Øge trivsel og lige muligheder

Ligestilling og

rettigheder globalt

• Fremme af kvinder og pigers rettigheder og muligheder globalt

• Stærkt dansk engagement i det internationale ligestillingsarbejde

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familieliv

I Danmark skal alle have reelt lige muligheder og frihed til at udfolde sig, uanset køn.

Det gælder både i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i familielivet. Snævre kønsroller

kan begrænse den enkeltes muligheder og gøre det svært at vælge utraditionelle veje.

Med en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og innovation er der behov for alle

kompetencer og talenter for at skabe vækst og velstand i samfundet.

Fremme lige muligheder på arbejdsmarkedet og i

familielivet

Danmark er blandt de lande i verden, hvor flest kvinder

arbejder. Det bidrager til en stærk økonomi og konkurren-

ceevne. Men kvinder og mænd arbejder fortsat typisk inden

for forskellige fag og brancher. Ligesom kvinder fortsat er

underrepræsenterede i topledelse og bestyrelser og oftere

arbejder på deltid.

Det kønsopdelte arbejdsmarked kan både have konsekven-

ser for den enkelte og for de virksomheder, der efterspør-

ger kvalificeret arbejdskraft. Samtidig bidrager det til de

forskelle, der fortsat er mellem kvinder og mænds løn og

pensionsformuer. Ligesom forskellen i løn og pension vokser

yderligere, når kvinder får børn.

Selvom fædre tager markant mere orlov efter den øremær-

kede orlov blev indført, så tager kvinder stadig størstedelen

af både orloven og børns sygedage. Og de bruger mere tid

på arbejde i hjemmet. Det kan være en barriere for kvinders

deltagelse på arbejdsmarkedet, men kan også have betyd-

ning for mænds muligheder for at tage del i forældreskabet

og få en stærk tilknytning til deres barn.

Der er behov for fortsat at arbejde for at fremme reelt lige

muligheder for, at alle kan bidrage og udfolde sig, både i fami-

lielivet og på arbejdsmarkedet og for at fremme ligeløn.

Fakta

• Kvinder udgjorde 18,6 pct. af de generalforsamlings-

valgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder

i 2024. 48,7 pct. af virksomhederne havde ikke en

eneste kvinde i bestyrelsen.

• I 2023 havde 30,6 af de offentlige institutioner og

virksomheders bestyrelser mv. en underrepræsentation

af kvinder i bestyrelserne. Tallet for mænd er 13,5 pct.

• I 2023 var den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd

og kvinder på 12,3 pct. I 2022 var den 12,1 pct.

• Mænds pensionsformuer var i 2023 i gennemsnit

25 pct. større end kvinders. I 2014 var det 30 pct.

• Kvinder mellem 40-59 år uden børn har 7 pct. lavere

pension end mænd uden børn, mens mødre med to

børn har 23 pct. lavere pension end fædre og for mødre

med fire eller flere børn er det 38 pct lavere end fædre.

• Fars/medmors orlov er steget fra 6,2 til 9,3 uger efter

øremærkning af orlov.

• I 2022 tog mor 1,6 gange flere af barnets sygedage end

far. I 2013 var det 1,8 gange flere.

Kilder:

Dansk Industri (2024)

Kønsdiversitet i bestyrelseslokalet

2024,

Miljø- og Ligestillingsministeriet (2024)

Ligestilling i ledelse –

Kønssammensætningen i bestyrelser og ledelse i den offentlige for-

valtning. Nøgletal 2023,

Danmarks Statistik (2024)

Statistikbanken:

LIGELI1,

Danmarks Statistik (2024)

NYT: Stigende pensionsformuer

i 2023,

ROCKWOOL Fonden Forskning (2024)

Jo flere børn, des

større ulighed mellem fars og mors pension,

ATP (2024)

Nye tal om

øremærket barsel,

DA (2024)

Far tager flere af barnets første syge-

dage end tidligere.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Fremme af ligestilling i uddannelsesvalg

Det danske uddannelsessystem er stærkt kønsopdelt. Det

starter tidligt. Allerede i fjerde klasse angiver flere piger end

drenge, at de ikke kan lide at lære matematik, og de giver

udtryk for lav faglig selvtillid. Samtidig trives pigerne dårli-

gere i skolen og er i højere grad bange for at blive gjort til grin

end drengene.

Omvendt får drengene generelt lavere karakterer end

pigerne både i folkeskolen og på mange ungdomsuddan-

nelser Og det faglige gab vokser. Der er også stadig flere

piger, der vælger en gymnasial uddannelse, og flere drenge

end piger, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter

folkeskolen.

Unge vælger også fortsat meget kønstraditionelt, når de

skal vælge uddannelsesretning. Samtidig kan det at vælge

kønsutraditionelt have betydning for trivsel og frafald.

Mænd på en kvindedomineret videregående uddannelse

overvejer fx langt oftere at stoppe, mens kvinder på en

mandsdomineret videregående uddannelse har større risiko

for mistrivsel og oftere er ensomme.

Kønsopdelingen på uddannelserne kan have konsekvenser

både for den enkeltes muligheder for at udfolde sig og vælge

uddannelse. Men det bidrager også til et mindre fleksibelt

arbejdsmarked.

Der er behov for fortsat at arbejde for, at både drenge og

piger trives i skole- og uddannelsessystemet og ikke bliver

begrænset i at opdage og forfølge sit talent og potentiale.

Fakta

• 42 pct. af piger i 4. klasse angiver, at de ikke kan lide

at lære matematik. Det samme gælder for 37 pct. af

drengene.

• 39 pct. af piger i 4. klasse giver udtryk for lav faglig

selvtillid, mens det gælder for 26 pct. af drengene.

• I dansk var pigernes karaktergennemsnit ca. 1,5 karakter

højere end drengenes i grundskolen i 2022/2023. I

2006/2007 var det ca. 1 karakter.

• 81,9 pct. af de piger, der i 2024 søgte en ungdoms-

uddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, søgte en gym-

nasial uddannelse, mens det gjaldt 64,3 pct. af drenge.

• 28,2 pct. af de drenge, der i 2024 søgte en ungdoms-

uddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, søgte en

erhvervsuddannelse, mens det gjaldt 11,1 pct. af pigerne.

• 39 pct. af de studerende på en videregående uddan-

nelse går på en uddannelse, hvor det ene køn udgør

over 75 pct. af de studerende.

• 1 pct. af alle studerende er kvinder på en mandsdomi-

neret uddannelse, mens 4 pct. er mænd på en kvinde-

domineret uddannelse.

• 12 pct. af mænd og 6 pct. af kvinder på en kvinde-

domineret videregående uddannelse overvejer at

stoppe efter et halvt år.

• 12 pct. af kvinder og 7 pct. af mænd på en mands-

domineret videregående uddannelse er i stor risiko for

mistrivsel.

Kilder:

Kjeldsen et al. (2024)

Matematik og natur/teknologi i

4. klasse,

Børne- og Undervisningsministeriet (2024)

Notat: Udvik-

ling i forskelle mellem drenge og pigers uddannelse i grundskolen og på

ungdomsuddannelser,

Børne- og Undervisningsministeriet (2024)

Uddannelsesstatistik.dk,

EVA (2024)

Kønsminoriteters oplevelse af

det første år på videregående uddannelser.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling

Offentlige myndigheder er ofte i kontakt med danskerne

og spiller en central rolle i velfærdssamfundet. Derfor er

det vigtigt, at myndighederne bidrager til at fremme lige-

stilling og understøtter, at kvinder og mænd har reelt lige

muligheder.

For kvinder og mænd kan have forskellige behov og adfærd.

Mænd går fx mindre til lægen, de lever i kortere tid, mange

er ensomme, og de ender oftere i misbrug og hjemløshed.

Omvendt fejldiagnosticeres kvinder oftere, de oplever flere

bivirkninger af medicin, og relativt få forskningsmidler går til

forskning i kvindesygdomme.

Kvinder er også ofte mindre synlige fx i statuer og buster i

det offentlige rum, i værker på museer og i musik. Det bety-

der noget, at der er kvindelige rollemodeller at spejle sig i.

Det offentlige beskæftiger omkring en tredjedel af de

danske lønmodtagere. Langt størstedelen er kvinder, og

beskæftigelsen er stærkt kønsopdelt. Social beskyttelse,

sundhedsvæsen og undervisning udgør mere end tre fjer-

dedele af den offentlige beskæftigelse. Her er kvinder over-

repræsenteret, mens mænd er overrepræsenterede inden

for fx politi og forsvar. Der er også fortsat flest mænd i den

øverste ledelse, selvom kvinder udgør størstedelen af de

ansatte i den offentlige sektor.

Der er behov for, at offentlige myndigheder fortsat har fokus

på at arbejde målrettet med at fremme ligestilling bredt i

samfundet både i de borgerrettede ydelser og tilbud og på

personaleområdet.

Fakta

• I 2023 havde 26,8 pct. af 20-49-årige mænd og 9,5 pct.

af kvinderne ikke kontakt til en praktiserende læge.

• 21 pct. af mænd har sjældent eller aldrig nogen at tale

fortroligt med. Blandt 35-39-årige mænd er det 27 pct.

• 2,8 pct. af mænd i alderen 18-64 år har et alkoholmis-

brug. For kvinder er tallet 1,3 pct.

• 84 pct. af hjemløse gadesovere er mænd.

• Kvinder tilbringer i gennemsnit 9 år af deres liv i dårlig

helbred, hvilket er 25 pct. mere end mænd.

• I 2023 udgjorde kvinder 9,8 pct. af alle uniformerede

ansatte i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Kilder:

Danmarks Statistik (2024)

Nyt: Kommunale forskelle i

lægebesøg,

Forum for Mænds Sundhed (2023)

Mange unge mænd

er uden nære relationer,

Benjaminsen & Enemark (2023), Benjamin-

sen (2024), McKinsey Health Institute (2024)

Closing the women’s

health gap,

Forsvarsministeriet (2024)

Antal og fordeling af unifor-

merede kvinder på Forsvarsministeriets område.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

I NI TIATIVER

Implementering af løngennemsigtighedsdirektivet

EU’s direktiv om løngennemsigtighed blev vedtaget i 2023

og skal være implementeret i dansk ret senest 7. juni 2026.

Direktivet fastsætter blandt andet, at arbejdsgivere skal

oplyse om lønniveauer, og at store virksomheder skal offent-

liggøre visse overordnede oplysninger om lønforskellen

mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere samt regler

om håndhævelse af ligeløn. Implementeringen af direktivet

gennemføres i regi af Beskæftigelsesministeriets Implemen-

teringsudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

Partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen deltager i et part-

nerskab med Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk

Arbejdsgiverforening, KL og Danske Regioner, som skal

afdække årsager til det kønsopdelte arbejdsmarked med

henblik på at skabe løbende debat og udvikle anbefalinger

og værktøjer. Der er udarbejdet en rapport med handlings-

katalog og inspirationscases om arbejdet med bedre køns-

balance på udvalgte arbejdspladser, som forventeligt følges

op af en række aktiviteter.

Ikrafttrædelse af kønsbalanceloven

Den 28. december 2024 trådte lov om implementering af

kønsbalancedirektivet fra november 2022 i kraft. Loven har

til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt

ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselska-

ber. Selskaberne skal sikre, at det underrepræsenterede køn

udgør mindst 40 pct. af posterne i det øverste ledelsesorgan.

Evaluering af reglerne om øremærket orlov

Den 2. august 2022 blev barselsloven ændret, så forældre

fremover har de samme orlovsrettigheder efter barnets

fødsel, hvor de i udgangspunktet deler orloven imellem sig.

Derudover øremærkes 9 uger af orloven med barselsdag-

penge til hver forælder, hvis de er lønmodtagere. Ændrin-

gerne skete i forbindelse med implementeringen af EU’s

orlovsdirektiv. De nye orlovsregler skal evalueres i efteråret

2025.

Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab (FFE) blev etableret i 2010 og

arbejder bl.a. strategisk med at skabe øget diversitet blandt

morgendagens iværksættere. I 2025 fortsættes bl.a. et

diversitetsnetværk på de videregående uddannelser, og som

en del af netværket uddeles der i 2025 en diversitetspris for

at skabe synlighed og hylde diversitet i iværksætteri. Derud-

over forsætter Fonden et forskningsprojekt, der undersøger

piger i grundskolens relative fald i interesse for entreprenør-

skab i den tidlige ungdom.

Indsatser i Danmarks Eksport og Investeringsfond

Som en del af aftalen om iværksætterpakken opretter

EIFO en ny matchfinansieringsordning målrettet kvindelige

iværksættere, der skal styrke kvinders adgang til målrettet,

risikovillig kapital. Med aftalen implementeres også tiltag for

at udvikle en investeringsportefølje med bedre kønsbalance

i bestyrelserne i de virksomheder, der investeres i, og der

gennemføres en indsats til fremme af kvindelige iværksæt-

tere og diversitet i iværksættermiljøet.

Styrkelse af sundheds- og seksualundervisning og

familiekundskab i folkeskolen

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab styr-

kes i folkeskolen gennem en landsdækkende indsat fra 2022

frem til 2026, der bl.a. har fokus på at opbygge viden og

kompetencer inden for emnet lokalt på skolerne. Der udvik-

les pædagogiske vejledninger, læremidler og målrettede

kurser. Indsatsen indeholder også konferencer og videns

seminarer for lærere, skoleledelser, forvaltninger og videre-

gående uddannelser.

Undervisningsindsats på erhvervsuddannelser om

krænkende handlinger og den gode tone

Som led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde tilbyder

Arbejdstilsynet oplæg, der sætter fokus på sund arbejdskul-

tur i restaurationsbranchen. Konkret tilbydes der oplæg for

kokke-, gastronomi- og tjenerelever, hvor der sættes fokus på

elevernes handlemuligheder, hvis deres grænser overskrides,

eksempelvis ved seksuel chikane. Desuden skal oplæggene

skærpe elevernes opmærksomhed på vigtigheden af selv at

bidrage til en sund arbejdskultur med en god tone.

Juniormesterlære i udskolingen

Fra skoleåret 2025/26 kan alle elever, der ønsker en mere

praktisk afslutning på folkeskolen, vælge at gå i juniorme-

sterlære. Her tilknyttes elever en virksomhed eller praktiske

undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-insti-

tution eller evt. den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage

om ugen. Erfaringer fra rammeforsøg, som er gået forud for

juniormesterlæreordningen, viste, at særligt drenge får moti-

vation af en sådan ordning.

Flere drenge og mænd i omsorgsfag

Der gives tilskud til DareGender til at afdække, udvikle og

afprøve en eventuelt tilbagevendende, Boys’ Day in Care.

som skal bidrage til at tiltrække flere drenge og mænd til

SOSU-fagene.

Initiativer målrettet udsatte fædre og mænd i krise

Der igangsættes i 2025 fem projekter, der henvender sig

til mænd, som oplever en livskrise, fx ved skilsmisse, og til

projekter, der støtter kommende fædre og fædre på barsel

i særligt udsatte positioner. Der er afsat i alt 5,2 mio. kr. i

SSA-aftalen for 2024-2027 til projekterne, som gennemføres

af Det Nationale Sorgcenter, Mandecentret, Foreningen Far,

Forum for Mænds Sundhed og Fonden for Socialt Ansvar.

Implementering af EU-direktiverne om standarder for

ligebehandlingsorganer

EU’s to direktiver om standarder for ligebehandlingsor-

ganer blev vedtaget i juni 2024 og skal være implemen-

teret i dansk ret senest den 19. juni 2026. I Danmark er

Institut for Menneskerettigheder udpeget til nationalt

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

ligebehandlingsorgan. Direktiverne fastsætter minimums-

krav til ligebehandlingsorganers virke for at gøre dem mere

effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på at

styrke anvendelse af ligebehandlingsprincippet.

Inge Lehmann-program

Som en del af aftalen om forskningsreserven for 2025 er der

afsat i alt 81,8 mio. kr. i 2025 til forskertalentprogrammet

Inge Lehmann under Danmarks Frie Forskningsfond, som

skal understøtte en mere ligelig kønsbalance i forsknings-

miljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden

sætter ind.

Uddeling af Bodil Koch-prisen 2025

I 2023 oprettede kulturministeren Bodil Koch-prisen, som

blev uddelt i 2023 og 2024. Prisen uddeles igen i 2025.

Prisen gives til en person eller organisation, som har ydet en

exceptionel indsats for at fremme ligestilling og/eller diversi-

tet inden for kunst- og kulturlivet.

Anbefalinger fra Trivselskommissionen

Regeringen har nedsat Trivselskommissionen, der skal

komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed

kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og

myndiggørelse kan styrkes. Kommissionen skal i sit arbejdet

have blik for evt. forskelle på køn, socioøkonomi og etnicitet

i data, undersøgelser og anbefalinger. Trivselskommissionen

forventer at komme med sine anbefalinger i første kvartal af

2025.

Styrket forskning i kvindesygdomme, prævention,

fertilitet og kønsforskelle i sundhed

Som en del af aftalen om forskningsreserven for 2025, er

der afsat 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk og uaf-

hængig forskning. Indsatsen skal bl.a. styrke forskningen i

kvindesygdomme og bivirkninger ved brug af præventions-

midler. Indsatsen skal endvidere styrke forskningen i ulighed

i sundhed på baggrund af bl.a. køn. Af den samlede ramme

prioriteres endvidere 20 mio. kr. til forskning i mænd og

kvinders fertilitet, herunder forskning i biologiske årsager

samt forebyggelse, udredning og behandling af nedsat ferti-

litet og ufrivillig barnløshed. Der er desuden afsat 150 mio.

kr. i 2025 til forskning i psykiatrien, herunder bl.a. forskelle

mellem kønnene i forhold til diagnosticering mv.

Flere kvinder inden for de tekniske fag i jernbanen

Banedanmark samarbejder bl.a. med foreningen Divérs om

initiativet herunder tiltag, der skal gøre det mere attraktivt

for kvinder at søge ind på de jernbane-tekniske uddannel-

ser i Banedanmark. Planlagte tiltag omhandler forbedrede

velfærdsforhold på arbejdslokationer, mere synlighed på

erhvervsskoler, samt rummelighed og inklusion på Banedan-

marks banetekniske uddannelser.

Bekæmpelse af kønskrænkende adfærd i Forsvaret

Forsvarets institutioner arbejder med en række tiltag for at

bekæmpe kønskrænkende adfærd. I 2025 gennemføres en

undersøgelse af kønskrænkende adfærd på hele Forsvarsmi-

nisteriets område. Derudover afholder Forsvarsministeren

for første gang i efteråret 2025 en årlig redegørelsesdebat

for Folketinget om ligestilling og krænkende adfærd i For-

svaret, der skal bidrage til den løbende opfølgning og under-

støtte ligestilling i Forsvaret.

Fuld ligestilling mellem mænd og kvinder ved indkaldelse

til værnepligtstjeneste

Der fremsættes i 2025 lovforslag om at indføre fuld ligestil-

ling i værnepligten, således at alle unge – uanset køn – kan

tvangsindkaldes til at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt

der ikke er tilstrækkeligt med frivillige.

Fremme af diversitet, inklusion og fastholdelse i Forsvaret

Der er nedsat et Advisory Board med repræsentanter fra

Forsvaret, industrien, faglige organisationer og interesse-

organisationer mv., som i 2025 skal udarbejde anbefalinger

for øget frivillighed og ligestilling i Forsvaret, og bidrage til

en handlingsplan for ligestilling i Forsvaret 2026-2033. Der-

udover igangsættes et forskningsprojekt om strukturelle og

sociale barrierer for fastholdelse af kvinder i Forsvaret, som

skal danne fundament for målrettede initiativer. Forsvarets

forskellige værn arbejder desuden på specifikke tiltag for

i højere grad at tiltrække, fastholde og inkludere kvinder i

Forsvaret.

Catch-up HPV-vaccination til årgang 2005

Regeringen og aftalepartierne afsætter i 2025 24 mio. til,

at alle unge mænd født i 2005 kan blive tilbudt vaccination

mod HPV. I Danmark er HPV skyld i mere end 500 tilfælde

af kræft blandt mænd hvert år. HPV-vaccination indgår i dag

som en del af børnevaccinationsprogrammet til både drenge

og piger, som kan blive vaccineret gratis mod HPV fra de er

fyldt 12 år, og indtil de fylder 18 år. Med det nye tilbud, er

HPV-vaccinen tilbudt til alle drenge og unge mænd over 12

år, som er født efter 1. januar 2005, hvor det tidligere var alle

drenge og unge mænd født efter 1. januar 2006. Tilbuddet

gælder i 2025.

Styrket indsats for mænds sundhed

Sundhedsstyrelsen fortsætter i 2025 et arbejde for at

fremme, at flere borgere med kronisk sygdom, og særligt

mænd, får adgang til og deltager i forebyggelses- og rehabi-

literingstilbud. I 2025 opstartes Sundhedsstyrelsens rejse-

hold, som fortsætter til og med 2027. Rejseholdet lancerer

en materialepakke, der skal hjælpe aktører med forebyggel-

ses- og rehabiliteringstilbud med at fremme lighed i forebyg-

gelse og rehabilitering.

Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og

selvmordsforsøg

I april 2024 lancerede regeringen og alle Folketingets par-

tier en handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord

og selvmordsforsøg. Handlingsplanen indeholder seks

initiativer, der skal bidrage til et fald i antallet af selvmord i

Danmark. Den tager udgangspunkt i, at der er stor forskel

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

på årsagerne til selvmordshandlinger på tværs af alder og

køn. Der er afsat 48,8 mio. kr. i 2024 og 65,0 mio. kr. årligt fra

2025 og frem til initiativerne.

Styrket viden om endometriose

Med finansloven for 2024 blev der afsat 0,1 mio. kr. til Endo-

metriose Fællesskabet, som er en forening, der bl.a. rådgi-

ver endometrioseramte, mhp. at understøtte foreningens

arbejde. Med aftale om udmøntning af reserven til foran-

staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2025-2028 er der afsat yderligere i alt 1,8 mio. kr. i perioden

2025-2028 til Endometriose Fællesskabets informations- og

rådgivningsindsats målrettet kvinder med endometriose.

Tidlig indgriben ved risiko for hjemløshed eller tilbagefald

til ny kriminalitet

For at styrke den kommunale indsats og samarbejde om

personer, der er varetægtsfængslede eller har modtaget

en dom, og dermed mindske risikoen for hjemløshed og ny

kriminalitet i forbindelse med løsladelse, er der afsat midler

til en ansøgningspulje for kommuner, der ønsker at styrke

deres indsats på området. Da mænd er overrepræsenterede

blandt personer i kriminalitet og hjemløshed, vil det især

gavne mænd. Social- og Boligstyrelsen udarbejder en erfa-

ringsopsamling til andre kommuner. Der er med SSA-aftalen

fra 2024 afsat i alt 13,7 mio. kr. til initiativet.

Fokus på kvindelige forfattere i gymnasiet

Børne- og undervisningsministeren har den 23. august 2024

startet en ny bogklub for gymnasieelever, som skal opfordre

til at læse flere værker af danske, kvindelige forfattere. I den

forbindelse har 10 litteraturinteresserede kendte danskere

udvalgt et værk af en kvindelig, dansk forfatter til bogklub-

ben, som kan læses og diskuteres ude på gymnasierne. For-

målet med bogklubben er at skabe fokus på dansk litteratur

skrevet af kvinder forud for en opdatering af danskfagets

litteraturkanon på de gymnasiale uddannelser.

Kunst i det offentlige rum

Kulturministeriet igangsætter i 2025 initiativer, der vil

adressere åbenlyse uretfærdigheder i, hvordan kvinder er

tilstede i kunsten i det offentlige rum. Der gennemføres en

forskningsbaseret kortlægning af bl.a. statuer, buster og

gavlmalerier i kunsten i det offentlige rum. Et udvalg skal

efterfølgende komme med anbefalinger til mulige centrale

kvinder i danmarkshistorien, der mangler i kunsten i det

offentlige rum.

Musiklivets Talentrapport

Kulturministeren har igangsat arbejdet med Musiklivets

Talentrapport, som udarbejdes af Kulturens Analyseinstitut

og udkommer i 2025. Undersøgelsen skal afdække, hvordan

musiklivet bedre kan bevare engagementet på fx musiksko-

lerne og Musikalsk grundkursus (MGK) hos alle talenter på

tværs af køn og baggrund.

Opgørelse af kønsbalance på de regionale spillesteder

Fra 2024 skal de regionale spillesteder opgøre og offentlig-

gøre kønsbalancen blandt optrædende musikere. Dette skal

bl.a. være med til at sikre øget transparens om kvindelige

artister på de enkelte spillesteder samt gøre det lettere at

følge udviklingen på området.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Rettigheder og frihed i eget liv

Rettigheder og frihed i eget liv

I Danmark skal alle kunne føle sig trygge og frie, uanset køn. Den enkeltes frihed og

udfoldelsesmuligheder skal ikke begrænses af vold, overgreb, negativ social kontrol eller

menneskehandel. Alle skal have ret til at bestemme over egen krop og eget liv.

Bekæmpe kønsbaseret vold, krænkelser og

menneskehandel

Alt for mange i Danmark udsættes for partnervold, og alt for

mange børn vokser op med vold i familien. Særligt kvinder er

udsat for grov vold og partnerdrab. Hver femte drab i Dan-

mark er et partnerdrab, og i langt de fleste tilfælde er det

mænd, der dræber kvinder.

Hvert år må både kvinder, mænd og børn søge tilflugt på

landets krisecentre for at slippe væk fra volden. For mange

kvinder fortsætter volden, mens de er på krisecenter.

Vold i hjemmet har store konsekvenser både for samfun-

det, den der udsættes for vold, og for de børn, der vokser

op med vold i familien. Det kan være lige så skadeligt for

et barn at overvære vold, som selv at blive udsat for vold.

At vokse op i et hjem med vold har negative konsekvenser

for børns trivsel og skolegang. Og børnene har langt større

risiko for selv at udøve vold eller blive udsat for vold som

voksne.

I Danmark er der hvert år sårbare mennesker, der udsættes

for menneskehandel. De fleste ofre for menneskehandel er

fortsat kvinder handlet til prostitution. Mænd handles oftere

til tvangsarbejde og kriminelle handlinger.

Der er behov for at sætte ind tidligere og hårdere over for

vold, overgreb og menneskehandel, og for at hjælpe ofrene

videre i deres liv.

Fakta

• 21 pct. af alle drab i perioden 2017-2021 var partner-

drab. 38 ud af 46 (83 pct.) af ofrene var kvinder.

• 3.030 kvinder og 2.574 børn opholdt sig på et kvinde-

krisecenter i løbet af 2023.

• 57,3 pct. af kvinder på krisecenter oplevede nye episo-

der af vold under deres ophold.

• 11 pct. af eleverne i 8. klasse har oplevet voldsomme

episoder mellem de voksne i hjemmet inden for det

seneste år.

• 25 pct. af børn fra hjem med indikationer på vold

mellem de voksne afslutter ikke 9. klasses afgangsprøve.

• 43 pct. af de elever, der har oplevet vold mellem de

voksne, har en lav grad af livstilfredshed.

• Risikoen for at udøve partnervold er 4,6 gange højere

for voksne, der er vokset op med vold i deres barndom.

• I 2024 er 78 personer vurderet udsat for menneskehan-

del, heraf er 48 kvinder og 30 mænd. Seksuel udnyt-

telse er den hyppigst forekommende udnyttelse med 32

forekomster, mens 25 er udnyttet til tvangsarbejde og

12 personer til strafbare handlinger.

Kilder:

Justitsministeriets Forskningskontor

(2024) Drab i Danmark

2017-2021,

Danmarks Statistik

(2024),

Dokkedahl et al.

(2021)

Kvinder på kvindekrisecenter,

Børns Vilkår

(2024) Psykisk vold i

hjemmet,

Lev Uden Vold

(2023) Vold gennem livet, Center mod

Menneskehandel.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Rettigheder og frihed i eget liv

Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol

blandt etniske minoriteter

Ligestilling er en grundlæggende værdi i Danmark, som alle

skal nyde godt af, uanset baggrund, kultur, traditioner og

religion.

Mange med ikke-vestlig baggrund har de seneste år fået

uddannelse og er kommet i beskæftigelse. Men der er stadig

miljøer, hvor særligt piger og kvinder er underlagt kontrol og

begrænsninger, fordi deres adfærd knyttes til forestillingen

om familiens ære og status. Det kan betyde, at de fasthol-

des uden for arbejdsmarkedet, og derfor ikke får den frihed,

det giver at tjene egne penge og være en del af det danske

samfund.

Men det kan også føre til vold, ufrivillige udlandsophold

og i sidste ende æresdrab. Også minoritetsetniske drenge

og mænd kan blive udsat for negativ social kontrol, fx hvis

de ikke lever op til familiens forventning til manderoller og

seksualitet.

Der er også kvinder, som fastholdes i religiøse muslim-

ske ægteskaber, som kun manden kan ophæve. Det giver

manden magt over kvinden. Og kvinderne kan på trods af en

dansk skilsmisse blive mødt med helt urimelige krav for at få

en religiøs skilsmisse, fx om at afgive forældremyndigheden,

betale penge, ikke at gifte sig igen eller flytte. I Danmark skal

kvinder hverken spørge deres mand eller andre om lov om at

blive gift eller skilt.

Der er behov for at styrke indsatsen overfor negativ social

kontrol og æresrelateret vold og for at støtte de minori-

tetsetniske kvinder og mænd, som kæmper for deres rettig-

heder og et friere liv.

Fakta

• I 2023 modtog RED Center 1.624 henvendelser fra

personer berørt af æresrelaterede konflikter, hvor stør-

stedelen angik social kontrol, fysisk og psykisk vold mv.

• I 2023 var der 98 unge indskrevet på et RED Safehouse.

76 pct. var unge kvinder.

• I 2023 havde 44 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre

indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

• Der er identificeret 4 æresdrab i Danmark i perioden

2017-2021.

• I 2023 har Etnisk Konsulentteam modtaget 74 henven-

delser om frygt for æresdrab eller trusler om æresdrab.

• Sikkerhedskonsulenterne har i 2024 registreret

52 nye sager om genopdragelsesrejser/ufrivillige

udlandsophold.

• 33 pct. af unge 18-29-årige fra MENAPT-landene måtte

ikke eller tror ikke de måtte have en kæreste inden

ægteskab.

Kilder:

Red Center

(2023) Årsberetning,

Danmarks Statistik

(2024),

Justitsministeriets Forskningskontor

(2024) Drab i Danmark 2017-

2021,

Etnisk Konsulentteam

(2023),

Udlændinge- og Integrations-

ministeriet

(2024),

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(2025)

Medborgerskabsundersøgelsen 2024.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Rettigheder og frihed i eget liv

Unges tryghed og trivsel

Alt for mange unge, særligt unge kvinder, er utrygge, når de

færdes ude om aftenen og i nattetimerne. Utrygheden for

at gå alene i det område, man bor i efter mørkets frembrud,

er steget for både unge mænd og unge kvinder. Men særligt

unge kvinder er blevet mere utrygge, også for at blive udsat

for seksuelle overgreb.

Unge kvinder udsættes i langt højere grad end andre befolk-

ningsgrupper for sexisme og uønsket seksuel opmærksom-

hed. Det foregår bredt i samfundet - både på gaden, på

uddannelsesstedet, på jobbet, i idrætsklubben, på internet-

tet og i nattelivet.

Utryghed og de negative oplevelser har konsekvenser for

den enkelte, og det kan være med til at eskalere utrygheden

og påvirke unges trivsel og frie udfoldelse.

Mistrivsel, stress og ensomhed er for alt for mange unge en

del af hverdagslivet. Hver tredje unge kvinde og hver sjette

unge mand har et dårligt mentalt helbred, og over halvdelen

af de unge kvinder oplever at være stressede. Utryghed,

mistrivsel, stress og ensomhed skal ikke være en del af

unges hverdag.

Der er behov for at sætte ind med tiltag, der kan øge tryg-

heden og trivslen for de unge, der hvor de færdes, så de kan

nyde et trygt og frit ungdomsliv.

Fakta

• 21 pct. af kvinder og 10 pct. af mænd er utrygge ved at

færdes i deres nabolag efter mørkets frembrud.

• 29 pct. af de 18-29-årige kvinder er noget eller meget

utrygge for at blive udsat for et seksuelt overgreb.

• 53 pct. af 16-17-årige kvinder og 29 pct. af mændene

har oplevet ufrivillige befamlinger, seksuelle krav og

trusler, samt seksuelle overgreb inden for de sidste 12

måneder.

• 25 pct. af uddannelsessøgende har oplevet kønskræn-

kende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed eller

seksuel tvang i forbindelse med deres uddannelse.

• 35 pct. af 16-24-årige kvinder og 16 pct. af mændene

rapporterer dårligt mentalt helbred.

• 53 pct. af 16-24-årige kvinder og 26 pct. af mændene

oplever et højt stressniveau.

Kilder:

TrygFonden

(2023) Tryghedsmåling 2023,

VIVE

(2024) Dan-

skernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner,

SDU

(2024) Danskernes sundhed 2023.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Rettigheder og frihed i eget liv

I NI TIATIVER

Styrkelse af abortlovgivningen, herunder abortrådgivning

Den 1. juni 2025 træder regeringens lovforslag, der styrker

abortområdet i kraft. Ændringen af loven vil bl.a. hæve uge-

grænsen for fri abort til uge 18 og sænke aldersgrænsen, så

15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke. Herudover

styrkes rådgivning og vejledning til gravide om abort og der

oprettes et nationalt abortnævn, som skal behandle ansøg-

ninger om abort efter ugegrænsen.

Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement

til opholdsforbud

Regeringen har den 15. januar 2025 fremsat et lovforslag,

der har til formål at indføre en forsøgsordning med elektro-

nisk kontrol – en såkaldt ”omvendt fodlænke” – som sup-

plement til opholdsforbud, der skal være med til at beskytte

ofre for bl.a. stalking og partnervold.

Forlængelse og styrkelse af Lev Uden Vold

Lev Uden Volds driftsstøtte forlænges frem til midten af

2028. Driftstilskuddet til Lev Uden Volds telefoniske rådgiv-

ningstilbud ’Slip Volden’ til voksne mænd og kvinder, der har

udøvet vold i nære relationer eller er bekymret for at udøve

vold i fremtiden, er ligeledes videreført. Der er afsat hhv.

35,6 mio. kr. til Lev Uden Vold samt 4,5 mio. kr. til Slip Volden

i 2025-2028.

National oplysningsindsats om partnervold

Der lanceres en national oplysningsindsats, som skal få flere

danskere til at gribe ind og hjælpe, når de ser vold i famili-

erne. Oplysningsindsatsen er en del af Handlingsplan mod

partnervold og partnerdrab fra 2023.

Initiativer mod stalking

Dansk Stalking Centers specialiserede IT-rådgivningsenhed

videreføres i 2025, så stalkingudsatte, pårørende og fagper-

soner fortsat kan få hjælp til at stoppe og forebygge digital

stalking. Der udvikles desuden en national vejledning om

digital sikkerhed og stalkerware.

Styrket indsats mod stalking samt fokus på vredes- og

konflikthåndtering i Grønland

Justitsministeren har den 11. december 2024 fremsat forslag

til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov

for Grønland (Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af

identitetsmisbrug og afbrydelse af påtalefrist m.v.). Lovfor-

slaget har bl.a. til formål at indføre en særskilt bestemmelse

om stalking i kriminalloven, som sikrer, at en gerningsperson

vil kunne dømmes for stalking, selvom der på forhånd ikke

er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. marts 2025.

Der er desuden afsat midler i perioden 2024-2026 til

kurser i vredes- og konflikthåndtering i Kriminalforsorgen i

Grønland.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre - indsats mod digitale

krænkelser

Der er afsat 1,5 mio. kr. i perioden 2025-2027 til at videre-

føre Dansk Kvindesamfunds krisecentres rådgivningstilbud

”StopChikane”, så voksne udsat for digitale krænkelser fort-

sat kan få specialiseret rådgivning.

SletDet – rådgivning om digitale krænkelser

Red Barnets rådgivningsenhed SletDet, som hjælper børn

og unge, forældre og pårørende med at håndtere digitale

krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet, får 2,5 mio.

kr. i 2025.

Projekt On – Sammen om digital dannelse

Projekt On er en national indsats for digital dannelse af børn

og unge. On er bl.a. en digital platform for læring og dialog,

der indeholder undervisningsmateriale med fokus på eksem-

pelvis digital trivsel, digitale krænkelser, sociale medier og

identitetsdannelse. On indeholder også elevbårne aktivite-

ter, en fritidsindsats og en kommunikationsindsats. Projektet

blev igangsat i 2024 og løber frem til 2. kvartal 2026 og

drives af Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og

Unge samt Center for Digital Pædagogik.

Begrænsning af muligheder for kønsopdelt svømning i

offentlige svømmeanlæg

Fra januar 2025 er §6 i bekendtgørelsen om initiativer til

fremme af ligestilling ændret, så den alene kan bruges til at

lave kønsopdelte hold og undervisning mv., mens det som

udgangspunkt ikke længere vil være muligt at afskære det

modsatte køn fra de tilhørende faciliteter.

Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol

og parallelsamfund

Forebyggelse af negativ social kontrol, æresrelaterede kon-

flikter og parallelsamfund er et fokuspunkt for regeringen.

Derfor lancerede regeringen den 19. januar 2025 22 nye

initiativer, der skal styrke indsatsen mod negativ social kon-

trol og parallelsamfund. Initiativerne skal understøtte, at

flere – især minoritetsetniske kvinder – kan få den nødven-

dige hjælp og opbakning til at bryde med undertrykkelsen.

Der er tale om initiativer, som spænder bredt. Fra opgør med

parallelle retspraksisser, til støtte til ofre for negativ social

kontrol, et børne- og ungdomsliv på lige fod med andre og

tiltag mod genopdragelsesrejser.

Undersøgelse om vold i nære relationer med fokus på

etniske minoritetskvinder på krisecenter

Social- og Boligstyrelsen offentliggør i 2025 en undersøgelse

om karakteren af den vold kvinder og mænd på landets krise-

centre har været udsat for. Der vil derudover være fokus på

at producere og formidle viden om kvinder med ikke-vestlig

baggrund på krisecenter.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Rettigheder og frihed i eget liv

Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af

vold i nære relationer

Social- og Boligstyrelsen udarbejder faglige materialer mål-

rettet kommuner og fagpersoner, herunder podcasts med

viden om og inspiration til udarbejdelse af kommunale bered-

skaber og en eller flere virtuelle, tværkommunale temadage.

Lancering af Handlingsplan for øget tryghed i nattelivet –

særligt for unge kvinder

Regeringen lancerer i 2025 en Handlingsplan for øget tryg-

hed i nattelivet – særligt for unge kvinder. Der er, som en del

af aftalen om udmøntningen af reseven til foranstaltninger

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-

2028, afsat i alt 19,3 mio. kr. til en række af initiativerne.

Styrkelse af Alliancen mod seksuel chikane til fremme af

trygge fællesskaber blandt unge

Der afsættes midler til aktiviteter i Alliancen mod seksuel

chikane i 2025, der skal bidrage til at skabe mere trygge

fællesskaber for unge fri for seksuel chikane og sexisme.

Pulje til oplysning og vejledning om samtykkeregler for

unge

For at skabe mere viden om samtykke, og dermed under-

støtte en mere tryg ungdoms- og festkultur, udmøntes der

en pulje, som organisationer kan søge til at formidle viden

særligt målrettet unge. Initiativet indgår i Handlingsplan for

øget tryghed i nattelivet – særligt for unge kvinder.

Styrkelse af faglig kvalitet på krisecenterområdet

Der er i 2025 afsat midler til, at Social- og Boligstyrelsen

med inddragelse af socialtilsynet og andre relevante aktører

på krisecenterområdet kan afdække, hvad der kendetegner

faglig kvalitet på krisecentre til personer udsat for vold i

nære relationer.

Analyse vedrørende kønsbaseret skadeligt indhold online

Digitaliseringsministeriet igangsætter en analyse med fokus

på forskelle i kønnenes online adfærd og kønsbaserede

forskelle i forhold til risikoen for at blive udsat for skadeligt

indhold online, herunder f.eks. kønsstereotypt og degrade-

rende indhold.

Indsats til bekæmpelse af menneskehandel

Center mod Menneskehandel vil dele viden fra webscra-

ping af sexsalgssider, hvor teknologi anvendes til at screene

sexannoncer for mulige tegn på menneskehandel. Centret

afholder desuden en årskonference, hvor temaet bl.a. er

samarbejde med politiet om efterforskning og retsforfølg-

ning. Institut for Menneskerettigheder færdiggør i 2025 en

undersøgelse af den danske indsats til bekæmpelse af men-

neskehandel under den nuværende handlingsplan.

Arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger

sex

Regeringen nedsætter i 2025 en arbejdsgruppe, der skal

afdække levevilkårene for personer, der sælger sex. Den

skal bl.a. belyse risikofaktorer for personer, der sælger sex,

de juridiske rammer herunder rufferiparagraffen, social- og

sundhedsydelser og sikkerhed samt forebyggelse og exitind-

satser for personer, der ikke ønsker at sælge sex.

Styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne

Tre udvalgte familieambulatorier i Region Hovedstaden,

Region Syddanmark og Region Midtjylland har fået tildelt

i alt 16 mio. kr. til styrket opsporing og indsatser målrettet

vold i nære relationer blandt gravide, kommende og nye

forældre. Forsøgene løber til udgangen af 2026. Der gives

endvidere midler til ’Sig det til nogen’, der er ambulant råd-

givning af voldsudsatte kvinder.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Tryghed, trivsel og lige muligheder for

LGBT+ personer

Diskrimination, fordomme og hadforbrydelser over for LGBT+ personer er uacceptabelt.

Alle har ret til at være den, de er, og leve det liv, de ønsker, uden at blive begrænset i

deres frihed, tryghed og trivsel. Det gælder både i Danmark og ude i verden.

Styrke LGBT+ rettigheder nationalt og globalt

Situationen for LGBT+ personer rundt om i verden er meget

forskellig. Nogle lande gør fremskridt og giver LGBT+ per-

soner bedre muligheder og flere rettigheder, mens andre

indskrænker den enkeltes frihed og rettigheder.

I Danmark er vi nået langt, når det kommer til LGBT+ perso-

ners rettigheder, men på trods af det oplever alt for mange

fortsat diskrimination, vold og hadforbrydelser.

Antallet af LGBT+ børnefamilier, hvor forældrene er gift eller

registrerede partnere med en af samme køn, er mere end

femdoblet de sidste 20 år. Og omkring hver tredje lesbisk,

bøsse og biseksuel har børn. Nogle LGBT+ familier består af

tre og fire forældre, der alle er med fra barnets tilblivelse, og

som ønsker en forældrerelation til barnet.

LGBT+ familierne kan møde udfordringer, når de stifter

familie. Derfor tages der i disse år yderligere skridt for at give

LGBT+ personer bedre mulighed for at danne og være fami-

lie. For alle familier skal føle sig anerkendt i Danmark.

Der er behov for at stå fast på LGBT+ personers rettigheder

både i Danmark og ude i verden, og for fortsat at forbedre

vilkårene og mulighederne for LGBT+ personer og fami-

lier.

Fakta

• 2.000 – 3.000 LGBT+ personer estimeres årligt at

opleve voldelige hadforbrydelser.

• 37,8 pct. af homo- og biseksuelle har oplevet diskrimi-

nation (pga. enten deres køn, seksuelle orientering og/

eller udseende mm.) For den øvrige befolkning er tallet

15,7 pct.

• 64,3 pct. af transpersoner har oplevet diskrimination

pga. enten deres køn, seksuelle orientering og/eller

udseende mm. For den øvrige befolkning er tallet

16,6 pct.

• 56 pct. af europæiske LGBTIQ personer har oplevet at

blive chikaneret inden for de seneste 12 måneder.

• Der er ca. 58.300 LGBT+ familier i Danmark med børn

under 18 år.

• 37 pct. af europæiske LGBTIQ personer har oplevet

diskrimination inden for de seneste 12 måneder.

• 60 lande har love, der kriminaliserer seksuelle relationer

mellem to personer af samme køn.

Kilder:

Justitsministeriets Forskningskontor

(2024),

Greve et al.

(2022),

EU Agency for Fundamental Rights

(2023),

Greve et al.

(2023),

ILGA database

(2025).

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Øge trivsel og lige muligheder

Mange LGBT+ personer i Danmark trives og har et godt

liv, men undersøgelser viser også, at gruppen i højere grad

rammes af mistrivsel og udsathed end den øvrige befolkning.

En stor andel af unge LGBT+ personer – og særligt unge

uden for hovedstadsområdet – oplever lav livstilfredshed og

tegn på angst og depression.

Nogle LGBT+ personer kan i mødet med sundhedsvæsnet

opleve, at personalet ikke er klædt godt nok på til at rådgive

dem. Det kan være en barriere for at søge hjælp og bidrage

til mistrivsel.

Minoritetsetniske LGBT+ personer er en særligt udsat

gruppe. Alt for mange oplever, at deres familier ikke vil

acceptere deres seksuelle orientering. Og der er en større

andel, der udsættes for partnervold og seksuelle overgreb

end i den øvrige LGBT+ gruppe. Det kan have store konse-

kvenser for deres mentale og fysiske sundhed.

Der er behov for forsat at arbejde for anerkendelse af LGBT+

personer bredt i samfundet og for at støtte udsatte grupper,

så den enkeltes livskvalitet, sikkerhed og sundhed ikke er

betinget af hverken seksuel orientering eller kønsidentitet.

Fakta

• 14,3 pct. af homo- og biseksuelle er utilfredse eller

meget utilfredse med deres liv. For den øvrige

befolkning er tallet 6,9 pct.

• 20,5 pct. af transpersoner er utilfredse med deres liv.

For den øvrige befolkning er tallet 7,3 pct.

• Mellem 48 og 71 pct. af LGBT+ unge i udvalgte geograf-

iske områder i Danmark oplever tegn på moderat eller

svær angst eller depression.

• 11 pct. af danske LGBTIQ personer har inden for de

seneste 12 måneder følt sig diskrimineret pga. deres

LGBT+ identitet af en fagperson på sundheds- eller

socialområdet.

• 59 pct. af danske muslimer svarer, at de ikke ville

acceptere, hvis deres barn ønskede at leve åbent som

homoseksuel.

• 39 pct. af nydanske LGBT+ personer har været udsat for

et seksuelt overgreb.

Kilder:

Greve et al.

(2022),

Andersen et al (2024), EU Agency for

Fundamental Rights

(2023),

Wilke for Jyllands-Posten (2024), Als

Research (2022).

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

I NI TIATIVER

Mere viden i politiet om hadforbrydelser

Politiet fortsætter i 2025 den styrkede efteruddannelse i

hadforbrydelser. Undervisningen har til formål at under-

støtte, at flere hadforbrydelser identificeres og registreres

korrekt, og at anklagere får mere viden om emnet.

Surrogataftaler og medfaderskab

I januar 2025 trådte lovforslag om familiedannelse ved sur-

rogataftaler, herunder medfaderskab som retligt begreb i

kraft. Loven giver mulighed for at opnå forældreskab i Dan-

mark gennem både internationale og nationale surrogatafta-

ler. Samtidig gøres det muligt for et homoseksuelt mandligt

par at begge bliver juridiske forældre ved at indføre medfa-

derskab som retligt forældreskab.

Ligestilling imellem sociale og retlige forældre i relation til

bo- og gaveafgift

Regeringen vil indføre mulighed for lavere beskatning af arv

og gaver mellem sociale, genetiske forældre og deres børn,

så relationen kan sidestilles med den til retlige forældre,

hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Et lovforslag forventes

fremsat i løbet af 2025.

Deling af forældremyndighed ved en forælders død

Regeringen ønsker at gøre det muligt for en efterlevende

forældremyndighedsindehaver at dele forældremyndigheden

med en social forælder, der er barnets genetiske forælder,

selvom disse ikke er gift eller samlevende. Et lovforslag for-

ventes fremsat i folketingsåret 2025-2026.

Undersøgelse af muligheden for, at en social forælder kan

blive retlig forælder ved dødsfald

Regeringen igangsætter i 2025 et arbejde med at undersøge

mulighederne for, at en retlig forælder ved den anden retlige

forælders død kan dele sit retlige forældreskab med en social

forælder, der har haft en forælderolle for barnet siden bar-

nets fødsel, selvom parterne ikke er gift eller samlevende.

Viden, vejledning og rådgivning om mulighederne for

LGBT+ familiedannelse

Finansiering af hjemmesiden www.LGBTfamilie.dk forlænges

i perioden 2025-2028 og udvides med ny information om

barselsreglerne, muligheden for at give efternavn mv., så der

er oplysning og vejledning om eksisterende lovgivning og

muligheder inden for LGBT+ familiedannelse og forældre-

skab. Hjemmeside opdateres desuden med ny lovgivning,

fx om surrogataftaler og partnerægsdonation mv. Samtidig

forlænges og styrkes tilskuddet til LGBT+ Danmarks juridi-

ske rådgivning af LGBT+ familier.

Videreførelse af driftsstøtte til RED+ Krisecenter

RED+ Krisecentret har til opgave at hjælpe minoritetset-

niske LGBT+ borgere i alderen 16-30 år, der er på flugt fra

æresrelaterede konflikter; social kontrol, æresrelateret vold,

tvangsægteskab eller trusler herom. RED+, der tager imod

minoritetsetniske LGBT+ borgere fra hele landet, tilbyder

rådgivning og tryghed til de unge i en kortere eller længere

periode. Med Aftale om udmøntning af reserven til foran-

staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2025-2028 er der afsat i alt 16,3 mio. kr. i perioden 2025-

2028 til at videreføre den eksisterende driftsstøtte til RED+

Krisecenter.

Driftstilskud til Sabaah

Sabaah er en forening, der arbejder for at forbedre vilkårene

for LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund. Sabaah

tilbyder bl.a. netværksaktiviteter, rådgivning og samtale-

grupper. Desuden driver foreningen en rådgivningsindsats

for pårørende og et netværk for forældre. Med Aftale om

udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028 er der afsat

5,3 mio. kr. i perioden 2025-2028 til at styrke foreningens

arbejde.

Opkvalificering i LGBT+ området på asylcentre

Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK)

og Udlændingestyrelsen har i samarbejde udviklet et under-

visningsforløb til personalet på asylcentre om de særlige

forhold, der relaterer sig til etniske minoriteter, æresrelate-

rede problemstillinger og asylansøgere med LGBT+ identitet.

Undervisningen gennemføres i 2025.

Styrket rådgivning til minoritetsetniske LGBT+ personer

For at styrke rådgivning og støtte, herunder psykologhjælp

til minoritetsetniske LGBT+ personer i forhold til bl.a. part-

nervold, seksuelle krænkelser og overgreb, har et konsor-

tium bestående af Sabaah, AIDS Fondet, LGBT Asylum og

Als Research fået tildelt i alt 3,8 mio. kr. til at etablere et nyt

rådgivnings- og støttetilbud. Projektet gennemføres frem til

udgangen af 2026.

LGBT+ fokus i forskningen

VIVE publicerer i 2025 en række forskningsartikler, der

undersøger forskellige aspekter af LGBT+ personers liv og

oplevelser – særligt med fokus på børn og unge. Forsknings-

artiklerne forventes publiceret i løbet af 2025.

Driftstilskud til LGBT+ Danmarks arbejde

LGBT+ Danmarks forhøjede driftstilskud videreføres i peri-

oden 2025-2028. Tilskuddet skal understøtte arbejdet

med bl.a. rådgivning og netværksmuligheder for alle LGBT+

personer i hele landet samt til at fremme forståelse for og

accept af LGBT+ personer, også etniske minoritetsmiljøer.

Styrket indsats for seksuel sundhed

Der er afsat midler til en styrket oplysnings-, opsporings- og

testindsats med særlig fokus på at nedbringe forekomsten

af sexsygdomme i Danmark og styrke danskernes seksuelle

sundhed. Der vil bl.a. være fokus på LGBT+ personer. Indsat-

sen gennemføres i perioden 2025–2028.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Foranalyse af digital adgang til offentlige digitale

løsninger for børns voksenansvarlige herunder sociale

forældre

Der gennemføres en foranalyse, som skal afdække mulige

scenarier for, hvordan børns voksenansvarlige, herunder

sociale forældre i regnbuefamilier, kan få adgang til digitale

løsninger med betydning for børn i familien. Analysen for-

ventes færdig inden udgangen af 2025.

Styrket sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Vejledningen, der beskriver rammerne for udredning og

behandling af personer med kønsidentitetsforhold, er under

revision. Revisionen skal sikre, at rammerne for udredning

og behandling er opdateret efter den nyeste viden og udvik-

ling på området. Den endelige vejledning forventes offent-

liggjort i 2025.

Supplerende rådgivning af personer med

kønsidentitetsforhold

LGBT+ Danmark har modtaget midler til et rådgivningstil-

bud, som er placeret uafhængigt af eksisterende udrednings-

og behandlingstilbud til personer med kønsidentitetsforhold.

Målgruppen er voksne, som er i et udrednings- eller behand-

lingsforløb til kønsmodificerende behandling, eller på vente-

liste hertil.

Inspirationsmateriale om mangfoldige legefællesskaber til

pædagogiske ledere og personale på dagtilbudsområdet

STUK har udviklet videoer, dialogspørgsmål, håndbog mm.,

som skal gøre det nemmere for pædagogiske ledere at

afholde et fagligt forløb målrettet det pædagogiske perso-

nale om mangfoldige legefællesskaber, dvs. leg på tværs af

alder, køn, kultur og social baggrund. Materialet udgives på

emu.dk i starten af 2025, hvor der også afholdes webinar.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Ligestilling og rettigheder globalt

Ligestilling og rettigheder globalt

Kvinder og pigers rettigheder og muligheder er under pres flere steder i verden. Selvom

der er fremskridt på en række områder, går det samtidig tilbage på andre. Danmark

vil fortsat arbejde aktivt for at fremme kvinder og pigers ligestilling og deres ret til at

bestemme over egen krop og liv overalt i verden. Det kræver et stærkt internationalt

engagement og samarbejde.

Fremme af kvinder og pigers rettigheder og muligheder

globalt

2025 markerer 30-året for vedtagelsen af FN’s Beijing-hand-

lingsplan for kvinder og pigers rettigheder. Sammen med

FN’s 17 Verdensmål er det et af de mest ambitiøse doku-

menter for kvinder og pigers ligestilling, som verdens lande

sammen har forpligtet sig til at arbejde for.

Der er sket væsentlige fremskridt med den globale ligestil-

ling de sidste 30 år. Flere og flere piger går i skole, og flere

lande har styrket deres abortlovgivning. Men ligestilling og

rettigheder er også under stigende pres, og oftest yderligere

forværret af kriser og krig. Der indføres begrænsninger på

kvinder og pigers ret til at deltage i samfundet og på deres

ret til at bestemme over egen krop og retten til abort. Alt

for mange kvinder dør hvert år af usikre aborter, og alt for

mange udsættes fortsat for kønsbaseret vold og overgreb.

Det er derfor vigtigt, at Danmark fortsat står værn om

kvinder og pigers ligestilling og rettigheder globalt. Det vil

bl.a. ske gennem den danske markering af 30-året for Bei-

jing-handlingsplanen og under Danmarks medlemskab af

FN’s sikkerhedsråd i 2025 og 2026.

Stærkt dansk engagement i det internationale

ligestillingsarbejde

Danmark arbejder tæt sammen med ligesindede lande for at

fremme ligestilling i internationale fora, herunder FN, Euro-

parådet, Nordisk Ministerråd og i EU. Danmark overtager

EU-formandskabet i andet halvår af 2025 og vil sætte lige-

stilling og LGBT+ området højt på dagsordenen i det europæ-

iske samarbejde.

EU har gennem blandt andet vedtagelse af direktiver om

kønsbaseret vold, øremærket orlov, løngennemsigtighed og

kønsbalance i ledelse bidraget til at fremme ligestilling i EU’s

medlemslande. Men der er stadig stor forskel på, hvor langt

de forskellige lande er med ligestilling. Og på tværs af EU

er der udfordringer med partnervold, chikane og overgreb,

manglende ligeløn, et kønsopdelt arbejdsmarked og uddan-

nelsesvalg. LGBT+ personers vilkår varierer også markant på

tværs af landegrænser, og LGBT+ personer oplever generelt

stigende vold og chikane.

Derfor vil Danmark arbejde for at fremme det europæiske

samarbejde for ligestilling mellem kønnene og LGBT+ per-

soners rettigheder og lige muligheder samt bidrage til, at

EU-Kommissionens nye femårige strategier bliver ambitiøse

og skaber reel forandring.

Fakta

• Siden 2015 er 50 millioner flere piger begyndt i skole.

• Mere end 60 lande har styrket deres abortlovgivning

over de sidste 30 år.

• 40 pct. af kvinder i den reproduktive alder bor fortsat i

lande med restriktiv abortlovgivning.

• Hvert år dør 39.000 kvinder som følge af usikre

aborter.

• I EU bliver ca. to kvinder dræbt hver dag af en partner

eller et familiemedlem.

• Kønsbaseret vold koster hvert år EU’s medlemslande

290 mia. euro, pga. sociale ydelser, mistet arbejdskraft,

mv.

• Kvinders gennemsnitlige timeløn i EU er ca. 13 pct.

lavere end mænds.

• 55 pct. af adspurgte LGBT+ personer i EU svarede i

2023, at de havde oplevet hadmotiveret chikane i løbet

af det seneste år. Det er en stigning fra 37 pct. i 2019.

Kilder:

Verdens Bedste Nyheder (2024), Center for Reproductive

Rights

(2024),

EU-Kommissionen

(2024),

EIGE

(2021),

Eurostat

(2024),

Fundamental Rights Agency

(2023).

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

• Ligestilling og rettigheder globalt

I NI TIATIVER

Fremme af ligestilling og LGBT+ området under dansk

EU-formandskab

Ligestilling og LGBT+ personers rettigheder og lige mulig-

heder vil være centrale prioriteter under Danmarks for-

mandskab for EU-Rådet i andet halvår af 2025. Danmark vil

bl.a. løfte problemstillinger vedr. kønsbaseret vold, seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder, det kønsopdelte

arbejdsmarked samt LGBT+ området.

EPSCO rådsmøde om ligestilling

For at fremme ligestilling som en central prioritet i det euro-

pæiske samarbejde afholder det danske EU-formandskab

et formelt rådsmøde for ligestillingsministre i oktober 2025

med særligt fokus på ligestilling og LGBT+. Ved rådsmødet vil

EU’s ministre vedtage handlingsanvisende rådskonklusioner

om forebyggelse af kønsbaseret vold samt drøfte politiske

løsninger på europæiske ligestillingsudfordringer.

EU-konference om kvinders ret til egen krop

Under det danske formandskab i EU, afholder Danmark en

konference om kvinders ret til at bestemme over egen krop

og liv, herunder med fokus på seksuel og reproduktiv sund-

hed og rettigheder. Konferencen samler politikere, civilsam-

fund og embedsværk fra hele EU. Konferencen finder sted i

København i september 2025.

Markering af Beijing+30

Danmark markerer 30-året for vedtagelsen af FN’s hand-

lingsplan for piger og kvinders rettigheder, som blev ved-

taget i Beijing i 1995. I april afholdes et event i FN-byen

sammen med UN Women, hvor ligestillingsaktører samles

for at drøfte fremskridt og udfordringer globalt. Derudover

vil Danmark i september 2025 som led i EU-formandskabet

markere jubilæet ved et ligestillingstopmøde ved FN’s Gene-

ralforsamling (UNGA).

FN’s Kvindekommissions samling

Ved årets samling i FN’s Kvindekommission (CSW) i New

York markeres 30-året for Beijing-handlingsplanen. FN’s

medlemslande vil gøre status på implementering af hand-

lingsplanen og sætte fokus på aktuelle udfordringer for det

globale ligestillingsarbejde. Danmark vil deltage aktivt ved

årets samling, herunder i paneler og side events, bilaterale

møder og i samlingens forhandlinger. Danmark deltager med

en bred delegation af politikere, embedsfolk, ungedelegater

og civilsamfund.

Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd

Finland vil under sit formandskab i 2025 sætte fokus på

mænd og maskulinitet, ligeløn og sammenlignelig LGBT+-

data i Norden. De vil desuden fortsætte Nordisk Minister-

råds program ”Pushing for Progress”, der skal modarbejde

det pres, der er både regionalt og globalt på ligestilling og

kvinders rettigheder og rettigheder for LGBT+ personer.

Ligestillingsarbejdet i Europarådet

Ligestillingskommissionen vil i 2025 bl.a. sætte fokus på

kunstig intelligens og teknologi faciliteret kønsbaseret vold.

På LGBT+ området, arbejdes der på en rekommendation om

interkønnede.

Dansk intervention i EU-Kommissionens retssag mod

Ungarn

I 2025 forventes EU-domstolen at fælde dom i forbindelse

med EU-Kommissionens retssag mod Ungarn pga. Ungarns

såkaldte ”anti-LGBT”-lovgivning. Lovgivningen forbyder bl.a.

offentlig ”promovering” af samt oplysning om homoseksuali-

tet, kønsskifte og transkønnede. Danmark deltog i retssagen

til støtte for EU-Kommissionen.

Fokus på Kvinder, Fred og Sikkerhed i Sikkerhedsrådet

Danmark indtræder i FN’s Sikkerhedsråd i 2025 og 2026.

Blandt Danmarks kerneprioriteter i Sikkerhedsrådet er arbej-

det for Kvinder, Fred og Sikkerhed. Herunder vil Danmark

arbejde for kvinders deltagelse i fred- og sikkerhedsarbej-

det – ikke mindst fordi fredsprocesser er mere holdbare,

når kvinder deltager. Ligeledes vil beskyttelse af kvinder

og piger i konfliktsituationer og humanitære kriser være et

fokus, herunder beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret

vold. Danmark har desuden tilsluttet sig formandskabsiniti-

ativet “Shared Commitments” og forpligter sig derved til at

tilstræbe en lige kønsfordeling blandt briefere i Sikkerheds-

rådet under danske formandskaber af Rådet i marts 2025 og

august 2026.

Styrkede LGBT+ indsatser via lokale

civilsamfundsorganisationer

Danmark øger støtten til lokale organisationer som frem-

mer LGBT+ personers rettigheder, særligt på det afrikanske

kontinent. Fokus vil være på at støtte arbejdet med lovgi-

vere, sundhedsarbejdere og lærere med henblik på bl.a. at

tackle homofobi og styrke LGBT+ personers rettigheder og

sundhed.

Midler til polske LGBT+ organisationer

Danmark fortsætter med at støtte polske LGBT+ organisa-

tioner gennem den danske ambassade i Polen. Der er afsat i

alt 1 mio. kr. under LGBT+ handlingsplan fra 2022 til 2025.

Dansk deltagelse i Equal Rights Coalition:

Danmark vil fortsat fremme LGBT+ personers rettigheder

globalt ved sit medlemskab i Equal Rights Coalition, som er

en international sammenslutning af stater, private aktører og

NGO’er. Danmark vil deltage aktivt i vidensdeling og styrke

koordineringen på tværs af lande og civilsamfund.

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2025

Status for initiativer fra

Perspektiv- og handlingsplan 2024

Indsatsområde

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Ligestillingens Topmøde og Ligestillingens Pris 2024

Undersøgelse og kampagne mod seksuel chikane målrettet unge

Ophævelse af folkekirkens undtagelsesbestemmelse fra ligebehandlingsloven

Handlingsplan for mænd og drenges ligestilling

Ansøgningspulje til aktiviteter for udsatte fædre på orlov

Flere drenge og mænd i omsorgsfag

Aftale om et forbedret familieretligt system

Ansøgningspulje om netværk og støtte til mænd i krise

Styrket indsats for mænds sundhed

Styrket forskning i bl.a. kvindesygdomme og ulighed i sundhed mellem mænd og kvinder

Implementering af løngennemsigtighedsdirektivet

Forhandling af EU’s direktiver om bindende standarder for ligebehandlingsorganer

Implementering af kønsbalancedirektivet

Flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen

Inge Lehmann-program

Anbefalinger fra Trivselskommissionen

Bedre mulighed for udsat skolestart

Teknologiforståelse i folkeskolen

Mere valgfrihed og udsyn i udskolingen

Styrket diversitet i politiet

Diversitet, inklusion og ligestilling på Forsvarsministeriets område

Afskaffelse af højdekrav ved Den Kongelige Livgarde

Ligestilling på Kulturministeriets område

Uddeling af Bodil Koch-prisen

Kønsneutralitet i ophavsretsloven

Undersøgelse af køn i de statslige og statsanerkendte museers indkøb af værker

LIGE

BLKM

LIGE

BUVM/LIGE

SBM

LIGE

ISM

BM/UM

TRM

UFM

BUVM/KUM

BUVM

FMN

KUM

LIGE

LIGE/JM

SBM

LIGE

BM/UIM

UIM

ISM/UIM

ISM

LIGE

SBM

ISM

UIM

LIGE/UM

LIGE

UM/ LIGE

LIGE

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

Rettigheder og frihed i eget liv

Ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd

Længere omgørelsesfrist i straffesager om blandt andet voldtægt

Handlingsplan for tryghed i nattelivet

Bedre muligheder for behandling af indsatte, der er dømt for partnervold

Styrket indsats mod seksuelle overgreb og digitale krænkelser af børn og unge i Grønland

Initiativer til at bekæmpe stalking og digital vold

Forlængelse af psykologordning til voldsudsatte mænd og deres børn

Videreførelse og styrkelse af Lev Uden Vold

Tilskud til ambulant rådgivning af voldsudsatte kvinder

Forebyggelse af seksuelle overgreb på voksne med handicap

Styrket fokus på faglig kvalitet på krisecentre

Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af vold i nære relationer

Model for en opsporende og forebyggende indsats til mennesker i risiko for social udsathed

Undersøgelse af indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel

Ny arbejdspligt

Udvidelse af voldsbestemmelsen i udlændingeloven

Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK)

Opsporing og støtte til voldsudsatte gravide

Tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders æg ophæves

Vederlagsfri fertilitetsbehandling til barn nummer to

Styrkelse af abortlovgivningen

Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Mulighed for deling af forældreorlov i LGBT+ familier med tre eller fire forældre

Bedre rammer for LGBT+ familier

Familiedannelse ved surrogataftaler, herunder medfaderskab

Bedre muligheder for bloddonation for mænd, der har sex med mænd

Handlingsplan for elimination af hiv i Danmark

Checkpointklinikker hos AidsFondet

Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold

Styrket indsats for at nedbringe selvmordsforsøg og selvmordsdødsfald, herunder blandt transpersoner

Opkvalificering i LGBT+ og æresrelaterede problemstillinger på asylcentrene

Danmarks interventionssag mod Ungarn

Europæisk samarbejde på LGBT+ området

Samarbejde i Nordisk Ministerråd om LGBT+ dagsordenen

Ligestilling og rettigheder globalt

Danmark tiltræder ILO konvention om vold og chikane mod kvinder på arbejdsmarkedet

Igangsættelse af nye flerårige klima - ligestillingsinitiativer

FN’s Kvindekommissions samling

Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd

Ligestillingsarbejdet i EU

Ligestillingsarbejdet i Europarådet

I alt

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Redegørelse/Perspektiv-og handlingsplan for ligestilling (2025), fra ministeren for ligestilling

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Telefon: 38 14 21 42

[email protected]