LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 128 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2024-25

Fremsat den 30. januar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.

september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28.

december 2023, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 27 affattes således:

»Kapitel 27

Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion.«

§ 97

ophæves, og i stedet indsættes i

kapitel 27:

»§ 97.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abort-

nævnet, der træffer afgørelse i sager om anmodning om

tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§ 94, 95, stk. 2

og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed

uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags

behandling og afgørelse.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbi-

stand til rådighed for Abortnævnet.

Stk. 3.

Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abor-

tankenævnet, jf. § 98.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter

forhandling med Abortnævnet en forretningsorden for næv-

net.

§ 97 a.

Abortnævnet består af en formand, et antal næst-

formænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige med-

lemmer.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abort-

nævnets formand og næstformænd, som skal have bestået

juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker næv-

nets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og so-

cialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer

skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psyki-

atri, og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Næv-

nets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling

fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverfor-

ening. Der beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra

hver organisation.

Stk. 4.

Formanden, næstformændene og de øvrige med-

lemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse

kan finde sted. Udtræder formanden, en af næstformændene

eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt

medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 5.

Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sam-

mensat af formanden eller en næstformand og to øvrige

medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke

medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den en-

kelte sag.

Stk. 6.

Afgørelser i Abortnævnet træffes ved stemmefler-

tal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse

af mindretallets vurdering.«

§ 98

ophæves, og i stedet indsættes i

kapitel 27:

»§ 98.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abor-

tankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som er indbragt

efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virksomhed

uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags

behandling og afgørelse.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbi-

stand til rådighed for Abortankenævnet.

Stk. 3.

Abortankenævnets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter

forhandling med Abortankenævnet en forretningsorden for

nævnet.

§ 98 a.

Abortankenævnet består af en formand, et an-

tal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sund-

hedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige

medlemmer.

DI001364

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-12865

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 128 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abor-

tankenævnets formand og næstformænd, som skal være

dommere.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker næv-

nets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og so-

cialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer

skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psyki-

atri, og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Næv-

nets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling

fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverfor-

ening. Der beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra

hver organisation.

Stk. 4.

Formanden, næstformændene og de øvrige med-

lemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse

kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller

et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt medlem

for den resterende del af perioden.

Stk. 5.

Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det

er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvri-

ge medlemmer. Sekretariatet for Abortankenævnet beslutter,

hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af

den enkelte sag.

Stk. 6.

Afgørelser i Abortankenævnet træffes ved stemme-

flertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegi-

velse af mindretallets vurdering.«

Efter § 99 indsættes:

»§ 99 a.

Er den gravide kvinde på grund af svær psykisk

lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse

af intellektuel udvikling eller af anden grund ude af stand

til at forstå betydningen af indgrebet, kan Abortnævnet, når

omstændighederne taler derfor, give tilladelse til abort eller

fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket

værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmel-

sen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Abortnævnet kan, når omstændighederne taler der-

for, tillade, at samtykke ikke indhentes fra forældremyndig-

hedens indehaver, eller give tilladelse til abort eller fosterre-

duktion, selvom samtykke efter § 99, stk. 2 nægtes.

Stk. 3.

Abortnævnets afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ind-

bringes for Abortankenævnet af den gravide kvinde, værgen

eller forældremyndighedens indehaver.«

§ 100

affattes således:

»§ 100.

Anmodning om abort eller fosterreduktion frem-

sættes over for en læge.

Stk. 2.

Lægen skal gøre den gravide kvinde opmærksom

på, at den gravide kvinde ved henvendelse til regionsrådet

eller bopælskommunen kan få vejledning om mulighederne

for støtte til gennemførelse af graviditeten og støtte efter

barnets fødsel.

Stk. 3.

Skønner lægen, at betingelserne for abort eller

fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2, §§ 93, 95, stk.

1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge

den gravide kvindes anmodning om tilladelse til abort eller

fosterreduktion med relevant journalmateriale og en udtalel-

se herom for Abortnævnet.

Stk. 4.

Den gravide kvinde skal af lægen vejledes om

retten til en støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støt-

tesamtalen kan foretages af sundhedspersoner eller hos rele-

vante civilsamfundsorganisationer.

Stk. 5.

Fremsættes anmodningen om tilladelse til abort

begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr.

1, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som

nævnt i § 95, stk. 3, skal lægen vejlede den gravide kvinde

om muligheden for at få rådgivning hos relevante civilsam-

fundsorganisationer, herunder patientforeninger og handica-

porganisationer.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide

kvinder samt fremsættelse af anmodning om tilladelse til

abort efter stk. 2-5.«

Efter

§ 100

indsættes:

»§ 100 a.

Ved tilladelse til abort eller fosterreduktion skal

den gravide kvinde af Abortnævnet eller Abortankenævnet

vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter

indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner

eller hos relevante civilsamfundsorganisationer.

Stk. 2.

Ved afslag på anmodning om tilladelse til abort

eller fosterreduktion, skal Abortnævnet eller Abortankenæv-

net vejlede den gravide kvinde om muligheden for at få

en støttesamtale hos relevante civilsamfundsorganisationer,

herunder patientforeninger og handicaporganisationer.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide

kvinder efter stk. 1 og 2.«

Overskriften

til kapitel 31 affattes således:

»Kapitel 31

Nævn og ankenævn for sterilisation.«

§ 108, stk. 1,

ændres »de samråd« til: »Abortnævnet«.

§ 108, stk. 2,

ændres »Et samråds« til: »Abortnævnets«,

»det ankenævn« ændres til: »Abortankenævnet«, og »§ 97«

ændres til: »§ 98«.

10.

§ 108, stk. 3,

ændres »Samrådet« til: »Abortnævnet«.

11.

§ 108, stk. 3, nr. 3,

ændres »lov om frihedsberøvelse og

anden tvang i psykiatrien« til: »lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien m.v.«

12.

§ 108, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Afgørelser om sterilisation træffes ved stem-

meflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller

vedkommende næstformands stemme udslagsgivende. Ved

dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af min-

dretallets vurdering.«

13.

§ 108, stk. 5, 2. pkt.,

udgår »og kan omfatte flere

samråd«.

14.

§ 108, stk. 5,

indsættes som

3. og 4. pkt.:

»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en

næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskik-

kelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.«

15.

Overskriften

til kapitel 32 affattes således:

»Kapitel 32

Fremsættelse af anmodning om sterilisation.«

16.

§ 110, 1. pkt.,

ændres »samrådet« til: »Abortnævnet«,

og i

3. pkt.,

ændres »Samrådets« til: »Abortnævnets«, og

»ankenævnet« ændres til: »Abortankenævnet«.

17.

§ 111, 1. pkt.,

ændres »der ikke har indgået ægteskab,

er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet,

eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige

tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på

egen hånd anmoder om sterilisation« til: »har den pågælden-

de svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende

indsigt eller en forstyrrelse af dennes intellektuelle udvik-

ling«.

18.

§ 111, 1. pkt.,

ændres »samrådet« til: »Abortnævnet«,

og i

3. pkt.,

ændres »Samrådets« til: »Abortnævnets«, og

»ankenævnet« ændres til: »Abortankenævnet«.

19.

§ 112, stk. 1,

udgår »eller over for et regionsråd«, og i

stk. 2, 1. pkt.,

udgår »eller regionsrådet«.

20.

§ 112, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »regionsrådet« til: »Abort-

nævnet«, og i

stk. 3,

ændres »samrådets« til: »Abortnæv-

nets«.

21.

§ 116, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »et samråd eller ankenæv-

net« til: »Abortnævnet eller Abortankenævnet«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 97, stk. 3 og 4, og § 97 a, stk. 5 og 6, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2, § 98, stk. 3 og 4, og § 98 a, stk. 5

og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, samt denne lovs

§ 1, nr. 4-21, træder i kraft den 1. juni 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.3.

2.1.3.1.

2.1.3.2.

2.1.3.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3.

2.2.1.4.

2.2.2.

2.2.2.1.

2.2.2.2.

2.2.2.3.

2.2.2.4.

2.2.3.

2.2.3.1.

2.2.3.2.

2.2.3.3.

2.2.3.4.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion

Gældende ret

Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

Samråd og ankenævn for sterilisation

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Nævn for abort og fosterreduktion

Ankenævn for abort og fosterreduktion

Nævn og ankenævn for sterilisation

Den foreslåede ordning

Nævn for abort og fosterreduktion

Ankenævn for abort og fosterreduktion

Nævn og ankenævn for sterilisation

Behandling af anmodning om abort og fosterreduktion

Gældende ret

Anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion af værge og fravigelse af krav om samtyk-

ke fra forældremyndighedens indehaver

Vejledning

Rådgivning og støttesamtaler

Anmodning om sterilisation

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Anmodning om abort og fosterreduktion

Vejledning

Rådgivning og støttesamtaler

Anmodning om tilladelse til sterilisation

Den foreslåede ordning

Anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion

Vejledning

Rådgivning og støttesamtaler

Anmodning om sterilisation

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

10.

11.

12.

13.

14.

Konsekvenser for FN´s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf.

lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse,

hvorefter det blev muligt for gravide kvinder, at få foretaget

en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge, uden at dette

forinden krævede tilladelse.

Formålet med lovforslaget er at udmønte Politisk tillægsaf-

tale om at styrke abortområdet, som blev indgået den 3.

maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre

og Alternativet. Aftalen er en tillægsaftale til Politisk aftale

om at styrke retten til den fri abort af 3. maj 2024, som blev

indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radi-

kale Venstre og Alternativet.

Aftalepartierne ønsker med aftalen at styrke gravide kvin-

ders retssikkerhed, ved at sikre en ensartet og gennemsigtig

praksis i hele landet for afgørelser om abort efter udløbet

af grænsen for den fri abort. På baggrund heraf besluttede

aftalepartierne at nedlægge de regionale abortsamråd, og

at oprette et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet), som

fremover skal behandle anmodninger om tilladelse til abort

efter udløbet af grænsen for den fri abort. Med aftalen vil

aftalepartierne også sikre en øget og forbedret vejledning og

rådgivning af gravide kvinder, herunder støttesamtaler. Dette

skal blandt andet sikres ved, at Abortnævnet skal anvise

støttetilbud til gravide kvinder, som ikke får tilladelse til

abort efter grænsen for den fri abort, hvilket kan ske ved

relevante tilbud i sundhedsvæsenet, hos kommunen eller hos

civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og

handicaporganisationer.

Det blev også understreget i aftalen, at der skal ske en større

inddragelse af den gravide kvinde under behandlingen af en

anmodning om tilladelse til abort efter grænsen for den fri

abort, herunder at den gravide kvinde skal have mulighed

for at komme til orde. Dette skal blandt andet sikres via

mulighed for fysisk deltagelse eller via teknologiske løsnin-

ger, herunder mulighed for deltagelse over telefon eller vi-

deolink på nævnsmøderne, afhængigt af den enkelte gravide

kvindes ønske.

I anledning af 50-året for retten til den fri abort i Danmark,

udkom det Etiske Råd den 26. september 2023 med rappor-

ten ”Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå? ”. Det Etiske

Råd anbefaler enstemmigt, at grundlaget for de regionale

abortsamråds virke skal tages op til gennemsyn. Efterfølgen-

de har området været genstand for politiske forhandlinger,

som blev udmøntet i tre politiske aftaler.

Med lovforslaget vil sager om anmodning om henholdsvis

tilladelse til abort efter udløbet af grænsen for den fri

abort, tilladelse til fosterreduktion, tilladelse til abort for

gravide kvinder under den fastsatte aldersgrænse for den

fri abort samt tilladelse til sterilisation blive behandlet af

Abortnævnet i første instans. Med lovforslaget vil afgørelser

fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.

Det bemærkes, at der med lovforslaget også foreslås enkelte

sproglige og indholdsmæssige ændringer i sundhedslovens

bestemmelser om sterilisation, af hensyn til at sikre en kon-

sekvent og ensartet begrebsanvendelse i lovens bestemmel-

ser om abort, fosterreduktion og sterilisation.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt

fremsatte forslag til ændring af sundhedsloven (Ændring af

grænsen for den fri abort) og forslag til ændring af sund-

hedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra

Abortnævnet for 15-17-årige).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og

fosterreduktion

Det følger af sundhedslovens § 97, stk. 1, 1. pkt., at inden-

rigs- og sundhedsministeren for hver region opretter et eller

flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3,

§ 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Dette indebærer, at samrå-

dene skal træffe afgørelse ved anmodning om tilladelse til

svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.

Det gælder efter § 94, stk. 1, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis en ud af seks oplistede betingelser er opfyldt, jf.

nr. 1-6. Efter stk. 2 gælder det, at tilladelse til svangerskabs-

afbrydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder

anmodningen herom, har en sådan vægt, at det findes beret-

tiget at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæs-

sige risiko, som indgrebet nu indebærer. Det gælder videre

efter stk. 3, at hvis fosteret må antages at være levedygtigt,

kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt

de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende

vægt taler for det.

Det gælder efter § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med

flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet

af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12.

svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at

den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere

fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygti-

ge eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at

der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides

legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forrin-

get. Det gælder efter stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid i de tilfælde, som er nævnt i

bestemmelsens stk. 1, få tilladelse til fosterreduktion, hvis

der foreligger særlige omstændigheder. Det gælder videre

efter stk. 3, at uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan

en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre,

hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg

eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en

alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Det gælder efter § 99, stk. 2, at samrådet kan, når omstæn-

dighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke

indhentes. Det gælder videre efter stk. 3, at samrådet kan,

når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsaf-

brydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk.

1 nægtes. Samrådets afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbrin-

ges for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighe-

dens indehaver.

Det følger videre af § 97, stk. 1, 2. pkt., at et samråd be-

står af tre medlemmer, henholdsvis et medlem med juridisk

eller social uddannelse og to læger. I praksis vil et af med-

lemmerne som oftest være uddannet jurist, socialrådgiver

eller socialformidler. Det er et krav, at dette medlem skal

være ansat ved regionen. Herudover skal et medlem være

speciallæge i gynækologi, og så vidt muligt være ansat ved

et stedligt sygehus. Det sidste medlem skal være speciallæge

i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Efter § 97, stk. 2, 1. pkt., kan et samråds afgørelse indbrin-

ges for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes

virksomhed. Efter bestemmelsens 2-4. pkt., oprettes anke-

nævnet af indenrigs- og sundhedsministeren, og består af

en formand og et antal medlemmer. Formanden skal være

dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3

medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfyl-

der betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af

de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gy-

nækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri

eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Efter § 97, stk. 3, gælder det, at tilladelse kun kan gives,

hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Efter § 97, stk. 4, gælder det, at samrådenes og ankenævnets

medlemmer og stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og

sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Efter § 97, stk. 5, skal indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

2.1.1.2. Samråd og ankenævn for sterilisation

Det fremgår af sundhedslovens § 108, stk. 1, at sager om

sterilisation efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgø-

res af de samråd, der er oprettet i henhold til § 97.

Det fremgår videre af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse

kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til

§ 97.

Efter § 108, stk. 3 gælder det, at samrådet tiltrædes af en

særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning

fra en person, der er under 18 år, er undergivet foranstaltnin-

ger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller mod sin vilje er

indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af

lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Det gælder videre efter § 108, stk. 4, at tilladelse til sterilisa-

tion kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet

eller ankenævnet.

Endeligt følger det af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sund-

hedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for

disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og

kan omfatte flere samråd.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det følger af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, som blev indgået den 3. maj 2024 mellem Regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, at aftalepar-

tierne ønsker at oprette et nationalt abortnævn (Abortnæv-

net), som skal træffe afgørelse i sager om anmodning om

tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer, at andre lig-

nende sagstyper på sundhedsområdet, som behandles i of-

fentlige nævn, varetages af et samlet, nationalt nævn.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at styrke abortområdet,

herunder at sætte fokus på øget retssikkerhed, samt at sik-

re en ensartet og gennemsigtig praksis for afgørelser om

abort. Aftalepartierne er enige om, at gravide kvinder skal

have mulighed for at komme til orde og blive inddraget i

Abortnævnets og Abortankenævnets sagsbehandling, og at

dette blandt andet skal sikres via teknologiske løsninger.

Derudover er aftalepartierne enige om, at der skal ske en

øget og forbedret vejledning og rådgivning, som kan bidrage

til, at den gravide kvinde kan træffe sin beslutning på et

oplyst grundlag, og få den nødvendige støtte både før og

efter et abortindgreb. Dette skal blandt andet sikres gennem

anvisning til relevante tilbud i sundhedsvæsenet eller hos

civilsamfundsorganisationer.

Af hensyn til de gravide kvinders retssikkerhed finder In-

denrigs- og Sundhedsministeriet, at anmodninger om tilla-

delse til abort efter grænsen for den fri abort skal behandles

på en sådan måde, at der sikres ensartethed og gennemsig-

tighed i afgørelsespraksis. Herudover skal den gravide kvin-

de have bedre mulighed for at blive inddraget og komme til

orde under sagsbehandlingen.

Ministeriet vurderer, at det er afgørende for at sikre en sag-

lig og kompetent behandling af sager, hvor der anmodes

om tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort, at

det kompetente nævn er sammensat af medlemmer med de

fornødne faglige kompetencer til at vurdere den enkelte sag.

Herudover finder ministeriet, at der bør anvendes mere nu-

tidige begreber i lovgivningen, hvorfor blandt andet begre-

bet »svangerskabsafbrydelse« med lovforslaget ændres til

»abort«. Det bemærkes, at ved anvendelse af begrebet abort

i lovforslaget forstås provokeret abort, medmindre andet er

anført.

2.1.2.1. Nævn for abort og fosterreduktion

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Det

Etiske Råd i dets rapport ”Provokeret abort: Hvor skal græn-

sen gå? ” enstemmigt mente, at der fortsat er behov for et

organ til at træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om

tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at behandling af

sager om anmodning om tilladelse til abort efter grænsen

for den fri abort skal være ensartet, gennemsigtig og bør

inddrage den gravide kvindes udsagn i vurderingen.

Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at aftalepartierne ønsker at sikre en ensartet praksis i

behandling af sager, hvor der anmodes om tilladelse til en

abort efter grænsen for den fri abort. Aftalepartierne ønsker

derfor, at de regionale abortsamråd skal nedlægges, og at

der i stedet skal oprettes et nationalt abortnævn (Abortnæv-

net). Det fremgår af aftalen, at Abortnævnet skal sekretaria-

tsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.

Aftalepartierne er enige om, at der i Abortnævnet skal være

fokus på hurtig og kompetent sagsbehandling, og at gravide

kvinder skal have mulighed for at komme til orde og blive

inddraget i Abortnævnets sagsbehandling. Aftalepartierne

lægger vægt på, at teknologiske løsninger kan være med til

at sikre den nødvendige inddragelse af gravide kvinder.

Styrelsen for Patientklager sekretariatsbetjener i dag flere

nævn og ankenævn inden for en række sundhedsfaglige om-

råder, herunder Abortankenævnet. Styrelsen har derfor stor

erfaring med behandling af sager med inddragelse af blandt

andet sundhedsfaglige og juridiske kompetencer, hvilket og-

så vil være relevant for behandlingen af sager i Abortnæv-

net.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at den

nye ordning vil medføre, at Styrelsen for Patientklager vil

sekretariatsbetjene både Abortnævnet og Abortankenævnet,

som vil behandle sager om abort, fosterreduktion og steri-

lisation i henholdsvis første og anden instans. Ministeriet

vurderer imidlertid, at dette ikke vil udgøre retssikkerheds-

mæssige udfordringer eller medføre interessekonflikter. Det

skyldes, at Styrelsen for Patientklager er en selvstændig og

uafhængig offentlig myndighed, som vil behandle sagerne

på et sagligt grundlag. Styrelsen for Patientklager er ved

behandlingen af sagerne uafhængig af instruktioner om den

enkelte sags behandling og afgørelse. De sekretariater, som

vil betjene henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet,

vil være organiseret adskilt, og opgaverne vil blive varetaget

af særskilte medarbejdere, som vil være tilknyttet forskellige

enheder i styrelsen, og som vil have særskilt ledelse. Her-

udover vil der ikke være personsammenfald mellem Abort-

nævnets formand og den juridiske sekretariatsbetjening af

Abortankenævnet. Styrelsen har desuden særlige kompeten-

cer inden for sekretariatsbetjening af nævn, en stor praksis

for anvendelse af sagkyndige under behandling af sager

samt behandling af klagesager. På den baggrund finder mi-

nisteriet, at Styrelsen for Patientklager vil være bedst egnet

til at varetage sekretariatsbetjeningen af både Abortnævnet

og Abortankenævnet.

Ministeriet vurderer, at det er afgørende for en betryggende

og korrekt behandling af sager om anmodning om tilladel-

se til abort, at den gravide kvindes vurdering af sin egen

situation bliver tillagt betydning, og at den gravide kvinde i

øvrigt bliver inddraget i sagsbehandlingen.

Ministeriet lægger vægt på, at ordningen skal understøtte

en hurtig sagsbehandling henset til sagernes karakter. Det

er afgørende, at sagerne kan færdigbehandles tilstrækkeligt

hurtigt, så en eventuel abort kan foretages så tidligt som

muligt. Dette er både af hensyn til den gravide kvinde og

den gravide kvindes eventuelle partner samt de sundheds-

personer, der skal foretage abortindgrebet.

Det følger af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at Abortnævnet skal bestå af et formandskab og et antal

nævnsmedlemmer, der har kendskab til forhold af relevans

for de sager, som behandles i nævnet. Behandlingen af en

sag skal foretages af nævnsmedlemmer med de nødvendige

kompetencer afhængigt af den konkrete sags karakter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæs-

sigt, at Abornævnet sammensættes afhængigt af den konkre-

te sag, da sagernes karakter kan variere meget.

Ministeriet lægger desuden vægt på, at nævnsmedlemmerne

skal sikre en hurtig og kompetent behandling af sagerne,

og at det derfor skal sikres, at de har de fornødne faglige

kvalifikationer og kompetencer til at varetage et embede

som nævnsmedlem i Abortnævnet. Krav til medlemmernes

kompetencer vil blive beskrevet i forretningsordenen for

Abortnævnet.

2.1.2.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion

Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at aftalepartierne er enige om, at der fortsat skal være

mulighed for at klage over afgørelser til Abortankenævnet.

Ministeriet bemærker, at i lignende ordninger inden for

sundhedsområdet, hvor der træffes afgørelse af et nævn, er

der mulighed for at anke til en overordnet myndighed. Der

er også en klagemulighed over afgørelser fra de regionale

abortsamråd, og ministeriet har ikke til hensigt at forringe

den eksisterende retssikkerhed for de personer, som rekurs-

muligheden stilles til rådighed over for. Det er på denne

baggrund ministeriets vurdering, at der fortsat er behov for

en myndighed, som kan træffe afgørelse i anden instans i

sager om anmodning om tilladelse til abort efter grænsen for

den fri abort og i sager, hvor den gravide kvinde er under

den fastsatte aldersgrænse for fri abort, samt i sager, hvor

der anmodes om tilladelse til fosterreduktion.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at der

bør være en konsekvent og ensartet behandling af sager om

anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion. Dette

kan blandt andet sikres ved, at disse sager kan påklages til

en overordnet myndighed.

Ministeriet lægger desuden vægt på, at ordningen skal un-

derstøtte en hurtig sagsbehandling henset til sagernes karak-

ter. Det er afgørende, at sagerne kan færdigbehandles hur-

tigst muligt, så graviditeten på tidspunktet for en eventuel

abort er så lidt fremskredent som muligt.

Ministeriet finder, at Abortankenævnet skal sikre en hurtig

og kompetent behandling af sagerne, og at det derfor skal

sikres, at nævnets medlemmer har de fornødne faglige kva-

lifikationer og kompetencer til at varetage et embede som

nævnsmedlem i Abortankenævnet.

Det følger af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at Abortankenævnet skal bestå af et formandskab og et

antal nævnsmedlemmer, der har kendskab til forhold af rele-

vans for de sager, som behandles i nævnet. Behandlingen af

en sag skal foretages af nævnsmedlemmer med de nødven-

dige kompetencer afhængig af den konkrete sags karakter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæs-

sigt, at Abortankenævnet kan sammensættes afhængigt af

den konkrete sag, henset til, at karakteren af sager om abort

og fosterreduktion kan variere meget. På denne baggrund

bør det sikres, at nævnet både kan sammensættes med juridi-

ske, sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer.

2.1.2.3. Nævn og ankenævn for sterilisation

Efter den gældende ordning behandler de regionale abort-

samråd og Abortankenævnet også sager, hvor der anmodes

om tilladelse til sterilisation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det fortsat bør

være den samme myndighed, som træffer afgørelse i sager,

hvor der anmodes om tilladelse til sterilisation, som i sager,

hvor der anmodes om tilladelse til abort eller fosterredukti-

on. Dette skyldes blandt andet, at der er behov for de samme

faglige kompetencer hos nævnsmedlemmerne, og at sagerne

har en sammenlignelig karakter, idet de både indeholder

sundhedsfaglige og etiske aspekter. Ministeriet bemærker

herudover, at der på landsplan er meget få ansøgninger om

tilladelse til sterilisation, hvorfor det vurderes hensigtsmæs-

sigt at samle sagsbehandlingen et sted.

På den baggrund finder ministeriet, at henvisningen til næv-

net og ankenævnet i loven bør konsekvensændres i bestem-

melserne om sterilisation således, at der ikke hersker tvivl

om, hvilke myndigheder der er kompetente til at træffe afgø-

relse ved anmodninger om tilladelse til sterilisation.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Nævn for abort og fosterreduktion

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter

Abortnævnet, der skal træffe afgørelser i sager om abort og

fosterreduktion efter §§ 94, 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1

og 2.

Den foreslåede ordning vil indebære, at de gældende regi-

onale abortsamråd erstattes af et nyt nationalt abortnævn

(Abortnævnet).

Abortnævnets funktion vil efter den foreslåede bestemmelse

være at behandle anmodninger om tilladelse til abort efter

udløbet af den til enhver tid gældende grænse for den fri

abort. Abortnævnet vil også skulle træffe afgørelse i sager

om anmodning om tilladelse til abort fremsat fra en gravid

kvinde, som er under den fastsatte aldersgrænse for den

fri abort, og som ikke kan indhente samtykke fra forældre-

myndighedens indehaver, eller hvor forældremyndighedens

indehaver nægter at give samtykke. Abortnævnet vil også

skulle behandle sager, hvor den gravide kvinde må antages

ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning, og hvor

anmodningen om tilladelse til abort fremsættes af en sær-

ligt beskikket værge eller den gravides allerede beskikkede

værge. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om

anmodning om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle sekretariatsbetjenes

af Styrelsen for Patientklager, og at nævnet i sin virksomhed

vil være uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse.

Det foreslås, at Abortnævnets afgørelser vil kunne indbrin-

ges for Abortankenævnet, jf. forslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter for-

handling med Abortnævnet vil skulle fastsætte nævnets for-

retningsorden. Forretningsordenen vil kunne indeholde be-

stemmelser om de overordnede rammer for nævnets arbejde,

herunder nævnets opgaver, krav til medlemmernes kompe-

tencer, bestemmelser om sammensætning af nævnet i den

enkelte sag, forberedelse af nævnsbehandlingen samt selve

nævnsbehandlingen.

Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle bestå af en formand,

et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og

sundhedsministeren vil skulle fastsætte antallet af næstfor-

mænd og beskikkede medlemmer.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-

petencen til at fastsætte antallet af næstformænd og beskik-

kede medlemmer til en myndighed under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at Abortnævnets formand og næstformænd vil

skulle have bestået juridisk embedseksamen, og at de vil bli-

ve beskikket af indenrigs- og sundhedsministeren. Forman-

den og næstformændene vil for eksempel kunne være ansat i

Styrelsen for Patientklager.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene vil være

uddannede jurister (cand.jur.).

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-

petencen til at beskikke formanden og næstformændene til

en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil skulle

beskikke Abortnævnets øvrige medlemmer, som vil skulle

have lægefaglige eller socialfaglige kompetencer. Nævnets

lægefaglige medlemmer vil skulle være speciallæger i gy-

nækologi og obstetrik eller psykiatri, og vil blive beskikket

efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige

medlemmer vil blive beskikket efter indstilling fra Dansk

Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Mini-

steriet bemærker i den forbindelse, at foreningerne ikke kan

indstille de samme medlemmer til henholdsvis Abortnævnet

og Abortankenævnet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-

petencen til at beskikke de øvrige medlemmer til en myn-

dighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at medlemmerne af Abortnævnet vil blive be-

skikket for en periode af 4 år ad gangen, med mulighed for

genbeskikkelse. Genbeskikkelse vil kunne ske et ubegrænset

antal gange. Hvis et medlem udtræder af nævnet inden for

beskikkelsesperioden, vil der skulle ske beskikkelse af et nyt

medlem for den resterende del af perioden.

Med den foreslåede ordning vil nævnet være beslutnings-

dygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstfor-

mand og to beskikkede medlemmer. Sekretariatet for Abort-

nævnet vil skulle beslutte, hvilke beskikkede medlemmer

der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Med den foreslåede ordning vil nævnets afgørelser skulle

træffes med stemmeflertal. Ved dissens vil afgørelsen skulle

indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Det foreslås, at Abortnævnets afgørelser vil kunne indbrin-

ges for Abortankenævnet, jf. forslagets § 1, nr. 3. For en

nærmere gennemgang kan henvises til pkt. 2.1.3.2.

2.1.3.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter

Abortankenævnet, der vil skulle træffe afgørelser i sager,

som er blevet indbragt efter § 97, stk. 3.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Abortankenævnet al-

lerede eksisterer, men af hensyn til en ensartet sprogbrug

i bestemmelserne om henholdsvis Abortnævnet og Abortan-

kenævnet foreslås det, at bestemmelsen affattes således, at

det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter

Abortankenævnet.

Abortankenævnets funktion vil efter den foreslåede bestem-

melse være at behandle anmodninger i anden instans om

tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gæl-

dende grænse for den fri abort. Abortankenævnet vil også

skulle træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse

til abort fremsat fra en gravid kvinde, som er under den

fastsatte aldersgrænse for den fri abort, og som ikke kan

indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver, el-

ler hvor forældremyndighedens indehaver nægter at give

samtykke. Abortankenævnet vil også skulle behandle sager,

hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne

forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen om tilla-

delse til abort fremsættes af en særligt beskikket værge eller

den gravides allerede beskikkede værge. Abortankenævnet

vil desuden skulle behandle sager om anmodning om tilla-

delse til fosterreduktion og sterilisation. Dette vil svare til de

opgaver, som Abortankenævnet varetager i dag.

Det foreslås, at Abortankenævnet vil skulle sekretariatsbe-

tjenes af Styrelsen for Patientklager, og at ankenævnet i sin

virksomhed vil være uafhængigt af instruktioner om den

enkelte sags behandling og afgørelse. Dette vil være en vi-

dereførelse af gældende ret.

Abortankenævnets afgørelser vil ikke kunne indbringes for

anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter for-

handling med Abortankenævnet vil skulle fastsætte dettes

forretningsorden. Forretningsordenen vil kunne indeholde

bestemmelser om de overordnede rammer for ankenævnets

arbejde, herunder nævnets opgaver, krav til medlemmernes

kompetencer, bestemmelser om sammensætning af nævnet

i den enkelte sag, forberedelse af nævnsbehandlingen samt

selve nævnsbehandlingen.

Det foreslås, at Abortankenævnet vil skulle bestå af en for-

mand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-

rigs- og sundhedsministeren vil skulle fastsætte antallet af

næstformænd og øvrige medlemmer.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-

petencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvri-

ge medlemmer til en myndighed under Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet.

Det foreslås, at ankenævnets formand og næstformænd vil

skulle være udpegede dommere, og at de vil blive beskikket

af indenrigs- og sundhedsministeren.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-

petencen til at beskikke formanden og næstformændene til

en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil skul-

le beskikke Abortankenævnets øvrige medlemmer, som

vil skulle have lægefaglige eller socialfaglige kompeten-

cer. Nævnets lægefaglige medlemmer vil blive beskikket

efter indstilling fra Lægeforeningen, og skal være special-

læger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri. Nævnets

socialfaglige medlemmer vil blive beskikket efter indstil-

ling fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiver-

forening. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at forenin-

gerne ikke vil kunne indstille de samme medlemmer til

henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-

petencen til at beskikke de øvrige medlemmer til en myn-

dighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreslås, at medlemmerne af Abortankenævnet vil blive

beskikket for en periode af 4 år ad gangen, med mulighed

for genbeskikkelse. Genbeskikkelse vil kunne ske et ube-

grænset antal gange. Hvis et medlem udtræder af nævnet

inden for beskikkelsesperioden, vil der skulle ske beskikkel-

se af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Med den foreslåede ordning vil Abortankenævnet være be-

slutningsdygtigt, når det består af formanden eller en næst-

formand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortan-

kenævnet vil skulle beslutte, hvilke øvrige medlemmer der

skal deltage i ankenævnets afgørelse af den enkelte sag.

Som noget nyt vil Abortankenævnets afgørelser med den

foreslåede ordning skulle træffes med stemmeflertal. Ved

dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af

mindretallets vurdering.

Det foreslås, at Abortankenævnets afgørelser ikke vil kun-

ne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil

svare til den gældende ordning.

Som noget nyt vil Abortankenævnet med den foreslåede

ordning ikke længere have en tilsynsforpligtelse. Dette skyl-

des, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, samtidig foreslås, at

Abortnævnet skal erstatte de fem regionale abortsamråd. Det

er på den baggrund vurderet, at der ikke er samme behov

for, at Abortankenævnet foretager tilsyn med afgørelses-

praksis fra første instans.

2.1.3.3. Nævn og ankenævn for sterilisation

Det foreslås, at Abortnævnet, som med lovforslaget

samtidig foreslås oprettet, jf. forslagets § 1, nr. 2, også vil

skulle behandle sager, hvor der anmodes om en tilladelse til

sterilisation.

Det foreslås på denne baggrund, at der i bestemmelserne om

sterilisation foretages konsekvensændringer i overensstem-

melse med ændringerne i reglerne om abort.

Det foreslås, at kompetencen til at behandle sager om sterili-

sation vil overgå fra abortsamrådene til Abortnævnet.

Det foreslås samtidig, at sager om sterilisation fremover vil

kunne ankes til Abortankenævnet. Dette vil svare til den

gældende ordning.

Forslaget vil indebære, at den samme struktur for behand-

ling af anmodninger om tilladelse til sterilisation og klage

over afslag herpå videreføres uændret, dog således, at be-

handlingen i første instans af anmodninger om sterilisation

foretages af det nye Abortnævn.

Med forslaget vil der ske en konsekvensændring af henvis-

ningerne til samrådene og ankenævnet, som herefter vil bli-

ve til Abortnævnet og Abortankenævnet. Med forslaget vil

der desuden blive foretaget enkelte sproglige ændringer med

henblik på at modernisere sprogbrugen i loven. Disse æn-

dringer vil imidlertid ikke have indholdsmæssig betydning.

De foreslåede ændringer af sammensætning af nævnene i

sager om abort og fosterreduktion, jf. forslagets § 1, nr. 2

og 3, vil efter den foreslåede ordning også gælde i sager om

sterilisation med de undtagelser, der gælder efter sundheds-

lovens § 108, stk. 3.

Ydermere vil forslag om stemmeafgivelse i Abortnævnet og

Abortankenævnet, hvorefter der skal træffes afgørelse med

stemmeflertal, efter den foreslåede ordning også gælde i

sager, hvor der anmodes om sterilisation. I sager, hvor der

tiltrædes en særlig beskikket dommer ved vurderingen af

sager om sterilisation efter sundhedslovens § 108, stk. 3, vil

det efter den foreslåede ordning være formanden eller næst-

formandens stemme, der er udslagsgivende. Med forslaget

vil det også gælde i sager om sterilisation, at ved dissens

skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets

vurdering.

2.2. Behandling af anmodning om abort og fosterreduk-

tion

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbry-

delse og fosterreduktion af værge og fravigelse af krav om

samtykke fra forældremyndighedens indehaver

Det følger af sundhedslovens § 98, stk. 1, at anmodning om

svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes

af den gravide selv.

Som undtagelse hertil gælder det efter § 98, stk. 2, at hvis

den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk

udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund

er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan

samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svan-

gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra

en særligt beskikket værge. Samrådets afgørelse herom kan

indbringes for ankenævnet af den gravide eller af værgen.

Det følger af § 99, stk. 1, at hvis den gravide er under 18. år,

og hvis denne ikke har indgået ægteskab, skal forældremyn-

dighedens indehaver samtykke i anmodningen.

Som undtagelse hertil gælder det efter § 99, stk. 2, at

samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade,

at samtykke ikke indhentes fra forældremyndighedens in-

dehaver. Samrådet kan desuden, når omstændighederne ta-

ler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterredukti-

on, selv om samtykke fra forældremyndighedens indehaver

nægtes, jf. stk. 3.

Samrådets afgørelse efter § 99, stk. 2 og 3, kan indbringes

for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighedens

indehaver, jf. § 99, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.

2.2.1.2. Vejledning af gravide

Det følger af sundhedslovens § 100, stk. 1, at anmodning

om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-

sættes over for en læge eller over for et regionsråd.

Det følger videre af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmod-

ningen fremsættes over for en læge, skal lægen gøre den

gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til regi-

onsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder

for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte

efter barnets fødsel. Efter 2. pkt. gælder det, at såfremt

anmodningen fremsættes over for et regionsråd, skal den

gravide, hvis denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

Efter § 100, stk. 3, gælder det, at den gravide skal vejledes

af en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger

samt om den risiko, der må antages at være forbundet med

indgrebet.

I praksis skal lægen vejlede den gravide om, hvordan en

svangerskabsafbrydelse foretages, herunder at den kan fore-

tages enten medicinsk eller kirurgisk afhængigt af gravidite-

tens længde, samt hvilke bivirkninger m.v. den gravide vil

kunne opleve efterfølgende.

Efter § 100, stk. 4, gælder det desuden, at hvis lægen

skønner, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller

fosterreduktion ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge

anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.

I praksis henvender en gravid sig som oftest hos en prakti-

serende læge, som vil foretage en indledende undersøgelse

med henblik på at vurdere, om der er tale om et svanger-

skab. Såfremt dette er tilfældet, vil lægen henvise den gravi-

de til et regionalt sygehus, som vil bestemme graviditetens

længde, samt undersøge fosterets tilstand. Hvis den gravide

ønsker at afbryde svangerskabet, vil den ansvarlige læge

på sygehuset oversende anmodningen om tilladelse til svan-

gerskabsafbrydelse samt dennes udtalelse og anden relevant

journalmateriale til abortsamrådet i den region, hvor den

gravide er bosat.

2.2.1.3. Rådgivning og støttesamtaler

Det gælder efter sundhedslovens § 100, stk. 5, at forud for

og efter indgrebet skal den gravide tilbydes en støttesamtale.

I praksis har den gravide mulighed for at få en støttesamta-

le hos sin egen læge, på sygehuset i forbindelse med en

eventuel svangerskabsafbrydelse eller hos en civilsamfunds-

organisation, for eksempel Mødrehjælpen. Den gravide har

valgfrihed i forhold til, hvilket tilbud denne ønsker at benyt-

te sig af.

Støttesamtalen forud for en eventuel svangerskabsafbrydelse

gives med henblik på at hjælpe den gravide til at træffe be-

slutningen om, hvorvidt denne ønsker at gennemføre gravi-

diteten eller at afbryde den. Under samtalen kan den gravide

tale om sine bekymringer for fremtiden, og om hvad der

for vedkommende eventuelt gør det svært at træffe valget

mellem fortsættelse af svangerskabet og svangerskabsafbry-

delse.

Formålet med støttesamtalen efter en eventuel svanger-

skabsafbrydelse er, at hjælpe den pågældende videre og

eventuelt at finde steder eller tilbud, hvor den pågældende

fortsat kan få hjælp. Støttesamtalen efter svangerskabsafbry-

delsen kan samtidig fungere som et led i arbejdet for at

forebygge uønskede graviditeter.

Støttesamtalerne efter § 100, stk. 5, adskiller sig fra kravet

om vejledning i § 100, stk. 2, ved, at vejledningen tager

udgangspunkt i, hvilke hjælpeforanstaltninger den gravide

kan tilbydes for at afhjælpe dennes eventuelle udfordringer,

herunder sociale, boligmæssige eller økonomiske udfordrin-

ger, som kan skabe en tvivl hos den gravide, om hvorvidt

denne kan gennemføre svangerskabet og tage vare på et

barn.

Efter § 100, stk. 6, gælder det, at hvis der fremsættes

anmodning om svangerskabsafbrydelse på fostermedicinsk

indikation som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterredukti-

on begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3,

skal den gravide tilbydes oplysninger om muligheden for

supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handica-

porganisationer m.v.

2.2.1.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Det gælder efter sundhedslovens § 109, at anmodning om

sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal

foretages, jf. dog § 110.

Det gælder efter § 110, at hvis den, som har fremsat anmod-

ning om sterilisation efter § 109, er varigt eller i længere

tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet på

grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt

svækket helbred eller af anden grund, kan samrådet efter

anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisa-

tion, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af

denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50

tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes

for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og

af værgen.

Det gælder desuden efter § 111, at hvis den, på hvem indgre-

bet skal foretages, er en person under 18 år, der ikke har

indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæm-

met psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af

ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, be-

tænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation,

kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den

pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en

særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder

bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendel-

se. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af

ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.

Det følger af § 112, stk. 3, at såfremt en anmodning om

sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal

den, som indgrebet søges foretaget på, forud for samrådets

behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtalefor-

løb af kommunalbestyrelsen.

Det følger desuden af § 116, stk. 2, at § 110 og § 111 finder

tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De

afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110

og § 111 træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog

af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om

kastration.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at gravide kvinder skal tilbydes kompetent vejledning

og rådgivning, som kan bidrage til, at den enkelte gravide

kvinde kan træffe sin beslutning om fortsættelse eller afbry-

delse af sin graviditet på et oplyst grundlag.

Aftalepartierne er enige om, at vejledning og rådgivning

skal kunne tilbydes både i det offentlige sundhedsvæsen og

af akkrediterede rådgivningstilbud.

Aftalepartierne fremhæver i aftalen, at rådgivning og støtte-

tilbud skal være målrettet forskellige relevante målgrupper,

herunder unge og særligt sårbare.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det afgørende, at

gravide kvinder tilbydes vejledning og rådgivning i forbin-

delse med eventuelle overvejelser om at få foretaget en abort

eller en fosterreduktion samt efter et eventuelt indgreb. Det-

te skyldes dels, at gravide kvinder bør modtage sundheds-

faglig vejledning om blandt andet indgrebets karakter, dels

at gravide kvinder bør tilbydes rådgivning af relevante sund-

hedsfaglige personer eller civilsamfundsorganisationer med

henblik på at drøfte eventuelle overvejelser eller tvivl om,

hvorvidt de ønsker at afbryde deres graviditet.

2.2.2.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterre-

duktion

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at anmodning om

abort eller fosterreduktion fortsat skal fremsættes af den gra-

vide kvinde, hvilket er i overensstemmelse med sundheds-

lovens grundlæggende princip om patienters ret til selvbe-

stemmelse.

Det bemærkes, at fremgangsmåden for fremsættelse af an-

modning om abort og fosterreduktion behandles i det samti-

digt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Abort

uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for

15-17-årige).

Ministeriet finder, at i de tilfælde, hvor den gravide kvinde

er under den til enhver tid gældende aldersgrænse for den

fri abort, skal det fortsat gælde, at forældremyndighedens

indehaver skal samtykke i anmodningen om abort eller fo-

sterreduktion.

Ministeriet finder desuden, at i de tilfælde, hvor den gravide

kvinde på grund af svær psykisk lidelse med realitetstab

eller manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling

eller af anden grund vurderes at være ude af stand til at

forstå betydningen af indgrebet, vil Abortnævnet kunne, når

omstændighederne taler derfor, tillade, at anmodning om til-

ladelse til abort eller fosterreduktion fremsættes af en særligt

beskikket værge. Hvis der allerede er beskikket en værge for

den gravide kvinde, vil denne kunne fremsætte anmodning

om tilladelse til abort, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.

Ministeriet bemærker, at der kan forekomme situationer,

hvor unge gravide kvinder, der er under aldersgrænsen for

retten til den fri abort, ikke kan få et samtykke fra forældre-

myndighedens indehaver, og at der fortsat bør være mulig-

hed for at give en tilladelse til abort i disse tilfælde. Mini-

steriet finder på den baggrund, at Abortnævnet skal kunne

give tilladelse til abort, hvis en gravid kvinde, som er under

aldersgrænsen for retten til den fri abort, enten ikke har

mulighed for at indhente et samtykke fra forældremyndighe-

dens indehaver, eller hvor forældremyndighedens indehaver

nægter at give et samtykke. I disse tilfælde vil der, som det

også er tilfældet efter den gældende ordning, skulle forelig-

ge særlige omstændigheder, som taler for at fravige kravet

om samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

2.2.2.2. Vejledning

Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at, i overensstemmelse med gældende ret, skal en gravid

kvinde, som kontakter egen læge, en gynækolog eller en

relevant afdeling på et regionalt sygehus med overvejelser

eller ønske om at få foretaget en abort, vejledes om mulig-

heden for både at gennemføre graviditeten og muligheden

for at få foretaget en abort. Den gravide kvinde skal også til-

bydes sundhedsfaglig vejledning om abortindgrebet, herun-

der oplysninger om risikoen for eventuelle komplikationer

og følger heraf. Herudover skal den gravide kvinde vejledes

om retten til rådgivning i form af en støttesamtale før og

efter et eventuelt abortindgreb.

Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at aftalepartierne er enige om, at vejledningen skal angå

selve abortindgrebets karakter, samt eventuelle komplikatio-

ner og følger. Vejledningen skal foretages af sundhedsfagli-

ge personer, som har særlige kvalifikationer inden for abort

og fosterreduktion.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at vejledning af

gravide kvinder skal ske på et sundhedsfagligt grundlag,

og at den gravide kvinde skal informeres tilstrækkeligt om

selve indgrebets karakter, herunder eventuelle bivirkninger

heraf. Ministeriet lægger vægt på, at gravide kvinder hver-

ken skal føle sig presset til at få foretaget en abort, eller til at

fortsætte graviditeten.

Ydermere finder ministeriet, at det er afgørende, at den

sundhedsfaglige vejledning tilpasses den enkelte gravide

kvindes behov. For unge gravide kvinder under 18 år kan

der blandt andet være et behov for vejledning om, hvordan

den gravide kvinde kan inddrage en myndig omsorgsperson

i beslutningen om, hvorvidt den gravide kvinde ønsker abort

eller at gennemføre graviditeten, samt sundhedsfaglig vej-

ledning om prævention efter et eventuelt abortindgreb.

2.2.2.3. Rådgivning og støttesamtaler

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det er afgøren-

de, at gravide kvinder kan modtage rådgivning, hvor der

tages hånd om den gravide kvindes individuelle behov. For-

målet med rådgivningen skal være, at den gravide kvinde

kan træffe et oplyst valg om sin egen graviditet, der imøde-

kommer den gravide kvindes individuelle behov og ønsker.

Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-

det, at aftalepartierne er enige om, at rådgivning af gravide

kvinder kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som

kan yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme,

samt tilbyde uvildige støttesamtaler, hvor den gravide kvin-

des egne overvejelser og eventuelle tvivl om gennemførelse

eller afbrydelse af graviditeten er i fokus.

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at unge gravide

kvinder under 18 år ikke står alene med hverken overvejel-

serne, beslutningen om abort eller det eventuelle abortind-

greb, og at der derfor skal være målrettet rådgivning og

vejledning til rådighed for mindreårige gravide kvinder.

Aftalepartierne understreger desuden, at der skal være et

fokus på, at den gravide kvinde tilbydes rådgivning hos ci-

vilsamfundsorganisationer, herunder handicaporganisationer

og patientforeninger, hvis fosteret viser tegn på handicap,

kromosomafvigelser, misdannelser eller sygdom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at gravide kvinder

bør have valgfrihed i forhold til, hvilket rådgivningstilbud

de ønsker at gøre brug af. Ministeriet lægger vægt på, at

rådgivningen skal være objektiv, saglig og bør gives af per-

soner, som har relevante kvalifikationer hertil.

Ministeriet anerkender, at gravide kvinder, som er særligt

sårbare, herunder gravide kvinder under 18 år, kan have

et større behov for rådgivning, og at der derfor bør være

tilgængelige rådgivningstilbud, som kan tage hensyn til de

særlige behov, som den enkelte gravide kvinde måtte ha-

ve. Ministeriet finder, at det er afgørende, at unge gravide

kvinder under 18 år ikke skal stå alene med beslutningen om

abort, og at de både før og efter et eventuelt abortindgreb

skal have nogen at tale med.

Ministeriet finder det relevant, at gravide kvinder skal kun-

ne henvises til relevante civilsamfundsorganisationer, herun-

der patientforeninger og handicaporganisationer, hvis der på

baggrund af fostermedicinske undersøgelser er fundet en ri-

siko for, at barnet vil få en sygdom, som eventuelt vil kunne

medføre et handicap, hvis graviditeten gennemføres. Formå-

let hermed er, at den gravide kvinde skal kunne modtage

rådgivning om den konkrete sygdom, således at den gravide

kvinde kan træffe sin beslutning om at gennemføre eller

afbryde graviditeten på et oplyst grundlag. Derudover finder

ministeriet, at kvalificeret rådgivning om en konkret sygdom

kan forberede og betrygge den gravide kvinde, hvis den gra-

vide kvinde vælger at gennemføre en graviditet med risiko

for, at barnet vil få en sygdom.

2.2.2.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, i overensstemmel-

se med den foreslåede ordning for fremgangsmåden for

fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion,

jf. forslagets § 1, nr. 5 og 6, at anmodning om sterilisation

skal fremsættes af kvinden, på hvem indgrebet skal foreta-

ges.

Ministeriet finder, at i tilfælde hvor kvinden, som har frem-

sat anmodning om sterilisation, er under aldersgrænsen for

retten til sterilisation, eller hvor den gravide kvinde er un-

der værgemål, skal anmodning om sterilisation fremsættes

med tilladelse af forældremyndighedens indehaver eller af

en særligt beskikket værge. I tilfælde, hvor kvinden allerede

har en beskikket værge, vil denne kunne fremsætte anmod-

ningen, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Ministeriet lægger vægt på, at fremgangsmåden for fremsæt-

telse af anmodning om abort, fosterreduktion og sterilisation

i videst muligt omfang skal være ensrettet, hvorfor der med

lovforslaget foreslås enkelte sproglige og indholdsmæssige

ændringer i bestemmelserne om fremsættelse af anmodning

om sterilisation.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterre-

duktion

Det foreslås, at anmodning om abort og fosterreduktion skal

fremsættes over for en læge.

Forslaget vil betyde, at anmodningen vil kunne fremsættes

over for en praktiserende læge, en gynækolog eller på en

relevant afdeling på et regionalt sygehus.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis

den gravide kvinde er under den til enhver tid gældende

aldersgrænse for den fri abort, og dermed er under forældre-

myndighed, vil den unge gravide kvinde skulle indhente

et samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Med den

foreslåede ordning vil det desuden fortsat gælde, at hvis

den gravide kvinde er under værgemål, vil anmodningen om

abort eller fosterreduktion skulle fremsættes af en særligt

beskikket værge eller en allerede beskikket værge sammen

med den gravide kvinde. Dette indebærer også, at der ikke

vil kunne fremsættes en anmodning om abort eller fosterre-

duktion mod den gravide kvindes vilje. Dette vil være en

videreførelse af gældende ret.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Med forslaget vil det gælde, at hvis lægen skønner, at be-

tingelserne for abort eller fosterreduktion ikke er opfyldt,

herunder hvis anmodningen fremsættes efter udløbet af den

til enhver tid gældende grænse for den fri abort, eller hvis

den gravide kvinde er under den til enhver tid gældende

aldersgrænse for den fri abort, eller hvis den gravide kvinde

er under værgemål eller er ude af stand til at forstå indgre-

bets betydning, og derfor skal have en særligt beskikket

værge, skal lægen henvise den gravide kvinde til et regionalt

sygehus med henblik på videre undersøgelse.

Med den foreslåede ordning vil den ansvarlige sundhedsper-

son på sygehuset skulle foretage relevante undersøgelser,

med henblik på at fastlægge, hvor fremskredent graviditeten

er, samt hvad fosterets tilstand er. Hvis den ansvarlige sund-

hedsperson skønner, at betingelserne for abort eller fosterre-

duktion ikke er opfyldt, og den gravide kvinde fastholder

sit ønske om at få foretaget en abort, skal denne straks

forelægge den gravide kvindes anmodning om tilladelse

til abort eller fosterreduktion med relevant journalmateriale

og en udtalelse for Abortnævnet. Udtalelsen kan indeholde

oplysninger om graviditetens længde, en vurdering af den

gravide kvindes helbredsmæssige tilstand samt en vurdering

af fosterets tilstand.

Efter den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortnæv-

net, når den gravide kvindes anmodning om tilladelse til

abort eller fosterreduktion modtages, skulle invitere den gra-

vide kvinde til en indledende samtale, med henblik på at

afdække den gravide kvindes forhold. Samtalen vil blive af-

holdt af en medarbejder fra Styrelsen for Patientklager, som

har socialfaglige kompetencer. Den indledende samtale vil

kunne foregå fysisk i Styrelsen for Patientklagers lokaler, di-

gitalt via videolink eller via en telefonforbindelse. I særlige

situationer vil en medarbejder fra Styrelsen for Patientklager

kunne køre ud til den gravide kvinde på for eksempel en sy-

gehusafdeling eller et opholdssted, hvor den gravide kvinde

aktuelt befinder sig.

Efter den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortnæv-

net, efter den indledende samtale, skulle udvælge henholds-

vis formanden eller en næstformand samt de øvrige med-

lemmer, som skal vurdere sagen under hensyntagen til sa-

gens karakter og den gravide kvindes situation, som blev

afklaret under den indledende samtale.

Det foreslås, at under Abortnævnets behandling af en an-

modning om tilladelse til abort eller fosterreduktion, skal

den gravide kvinde have mulighed for at komme til orde, og

fremsætte sin egen vurdering af sin situation. Dette vil den

gravide kvinde have mulighed for både under den indleden-

de samtale, og under selve nævnsbehandlingen af sagen.

Med den foreslåede ordning vil den gravide kvinde kunne

møde fysisk op i Abortnævnet i forbindelse med nævnsbe-

handlingen, med henblik på at kunne fremkomme med egen

vurdering af sin situation og baggrunden for ønsket om at

få foretaget en abort eller fosterreduktion. Med den fore-

slåede ordning vil den gravide kvinde også kunne deltage

via telefonforbindelse, videolink eller lignende, afhængigt af

den gravide kvindes ønsker. Dette foreslås dels, fordi Abort-

nævnet med den foreslåede ordning vil være beliggende i

Styrelsen for Patientklager i Aarhus, og at gravide kvinder

derfor kan have vanskeligt ved at møde op fysisk i nævnet,

hvis de bor langt fra nævnets beliggenhed, dels fordi der kan

være andre årsager til, at den gravide kvinde ikke kan eller

ønsker at deltage fysisk. Det bemærkes hertil, at den gravide

kvinde ikke vil kunne tillægges processuel skadevirkning,

såfremt den gravide kvinde vælger ikke at deltage under

nævnsbehandlingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der

kan være gravide kvinder, som enten ikke ønsker at møde

fysisk op i Abortnævnet, eller som vil have vanskeligt her-

ved grundet for eksempel fysisk sygdom eller psykisk lidel-

se. For disse grupper vil det være muligt at deltage digitalt

eller telefonisk både under det indledende møde og under

selve nævnsbehandlingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er også opmærksom på,

at der kan være gravide kvinder, som vil have vanskeligt

ved at deltage digitalt under møderne. For denne gruppe

vil det derfor være muligt, at deltage fysisk både under det

indledende møde og under selve nævnsbehandlingen. Det

bemærkes desuden, at der er eksisterende kommunale tilbud

samt civilsamfundsorganisationer, som den gravide kvinde

vil kunne henvende sig til for blandt andet at modtage tek-

nisk bistand.

Det bemærkes hertil, at den gravide kvinde, i overensstem-

melse med forvaltningslovens § 8, vil kunne medbringe en

bisidder både under den indledende samtale samt under sel-

ve nævnsbehandlingen. Den gravide kvinde vil også kunne

medbringe sin eventuelle partner eller en anden pårørende.

Efter den foreslåede ordning vil Abortnævnet uden unødigt

ophold skulle behandle sagen og træffe afgørelse om, hvor-

vidt betingelserne for tilladelse til abort eller fosterreduktion

er opfyldt. Abortnævnets afgørelse vil kunne indbringes for

Abortankenævnet.

2.2.3.2. Vejledning

Det foreslås, at en gravid kvinde, som kontakter en praktise-

rende læge, gynækolog eller relevant sygehusafdeling med

overvejelser eller et ønske om at få foretaget en abort eller

fosterreduktion, vil skulle vejledes om muligheden for både

at gennemføre graviditeten, og muligheden for at få foreta-

get en abort eller fosterreduktion. Lægen vil desuden skulle

oplyse den gravide kvinde om, at den gravide kvinde inden

udløbet af den til enhver tid fastsatte ugegrænse for den

fri abort, vil kunne få foretaget en abort uden tilladelse fra

Abortnævnet.

Forslaget vil indebære, at lægen vil skulle gøre den gravi-

de kvinde opmærksom på, at den gravide kvinde på det

regionale sygehus og af bopælskommunen vil kunne få vej-

ledning om mulighederne for støtte til gennemførelse af

graviditeten og støtte efter barnets fødsel.

Lægen vil således skulle opfordre den gravide kvinde til at

søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at

personlige, sociale, boligmæssige eller økonomiske vanske-

ligheder er årsag til den gravide kvindes ønske om at få

foretaget en abort. Formålet hermed er at hjælpe gravide

kvinder, som ønsker at gennemføre en graviditet, men som

for eksempel har økonomiske, boligmæssige eller sociale

udfordringer, og som derfor føler sig ude af stand til at gen-

nemføre en graviditet og tage vare på et barn. Den gravide

kvinde vil således skulle orienteres om mulighederne for

at modtage støtte både under graviditeten og efter fødslen,

såfremt den gravide kvinde vælger at gennemføre gravidite-

ten. Formålet med vejledningen er ikke at få den gravide

kvinde til at skifte mening om sit eventuelle ønske om at få

foretaget en abort eller fosterreduktion, men udelukkende at

oplyse den gravide kvinde om mulighederne for at få støtte i

regionalt eller kommunalt regi.

Med den foreslåede ordning vil lægen skulle vejlede den

gravide kvinde om retten til en støttesamtale både forud

for og efter indgrebet. Lægen vil skulle vejlede den gravi-

de kvinde om hvor og hos hvem støttesamtalen kan foreta-

ges. Formålet hermed er, at den gravide kvinde skal have

valgfrihed i forhold til hvilken person eller forening, som

den gravide kvinde ønsker at drøfte sine overvejelser om

abort eller fosterreduktion med.

Med forslaget vil lægen, såfremt anmodningen om tilladelse

til abort eller fosterreduktion fremsættes på baggrund af, at

der gennem fosterdiagnostiske undersøgelser er fundet en ri-

siko for, at barnet vil få alvorlig sygdom, skulle vejlede den

gravide kvinde om mulighed for at få rådgivning hos rele-

vante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforenin-

ger og handicaporganisationer. Formålet hermed er at gøre

den gravide kvinde i stand til at træffe en oplyst beslutning

om den gravide kvindes graviditet, samt oplyse den gravide

kvinde om hvilke muligheder for hjælp og støtte den gravide

kvinde efterfølgende vil kunne få, hvis den gravide kvinde

beslutter at fortsætte graviditeten.

2.2.3.3. Rådgivning og støttesamtaler

Det foreslås, at den gravide kvinde, ved henvendelse til en

praktiserende læge, gynækolog eller relevant sygehusafde-

ling med overvejelser eller ønske om at få foretaget en abort

eller fosterreduktion, vil skulle oplyses om muligheden for

at få en støttesamtale før og efter en eventuel abort eller

fosterreduktion.

Forslaget vil indebære, at den gravide kvinde vil skulle

oplyses om, at støttesamtalen både kan afholdes af den

praktiserende læge eller gynækolog, af sundhedspersoner på

sygehuset eller af civilsamfundsorganisationer.

Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle anvise gravide kvin-

der, som ikke får tilladelse til abort eller fosterreduktion

efter udløbet af den til enhver tid gældende ugegrænse for

den fri abort, til relevante støttetilbud i blandt andet sund-

hedsvæsenet, den gravide kvindes bopælskommune eller til

en relevant civilsamfundsorganisation, afhængigt af den gra-

vide kvindes konkrete situation og ønsker.

Forslaget vil betyde, at Abortnævnet, med den gravide kvin-

des samtykke, vil skulle kunne videreformidle den gravide

kvindes kontaktoplysninger til en relevant civilsamfundsor-

ganisation, således at den gravide kvinde vil kunne blive

kontaktet direkte med henblik på rådgivning. Dette tilbud

vil være frivilligt for den gravide kvinde, og vurderingen

af, hvilken civilsamfundsorganisation der er mest relevant

for den gravide kvinde, vil afhænge af den gravide kvindes

individuelle situation og behov. Ordningen vil også finde

anvendelse for gravide kvinder, som har fået afslag på en

anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion. I

sådan et tilfælde vil det, hvis anmodningen om tilladelse

til abort eller fosterreduktion er fremsat på baggrund af en

risiko for, at barnet vil få sygdom, kunne være relevant at

henvise den gravide kvinde til en speciallæge eller civilsam-

fundsorganisation, herunder en patientforening eller handi-

caporganisation, som har særligt indsigt i den sygdom, som

der er en risiko for, at barnet vil få.

Det bemærkes desuden, at såfremt den gravide kvinde får et

afslag på sin anmodning om tilladelse til abort efter grænsen

for den fri abort, vil den gravide kvinde indgå i sundheds-

væsenets almindelige graviditetsprogram, og i denne forbin-

delse blive tilknyttet en jordemoder, som vil kunne støtte

den gravide kvinde igennem graviditeten.

2.3.3.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation

Det foreslås, at der i bestemmelserne om sterilisation foreta-

ges en række konsekvensændringer i overensstemmelse med

ændringerne i bestemmelserne om abort, med henblik på at

sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Med forslaget vil der blandt andet ske en konsekvens-

ændring af henvisningerne til samrådene og ankenævnet,

som herefter vil blive til Abortnævnet og Abortankenæv-

net. Med forslaget vil der desuden blive foretaget sproglige

ændringer, med henblik på at modernisere sprogbrugen i lo-

ven. Disse ændringer vil imidlertid ikke have indholdsmæs-

sig betydning.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget indeholder et forslag om at oprette et nationalt

abortnævn (Abortnævnet), og dermed at nedlægge de regio-

nale abortsamråd. Det vurderes, at lovforslaget vil medføre

regionale konsekvenser henset til, at kompetencen til at be-

handle sager om abort, fosterreduktion og sterilisation over-

går fra de regionale abortsamråd til Abortnævnet.

Lovforslaget forventes også at kunne medføre regionale

konsekvenser, idet det kan blive vanskeligere for gravide

kvinder, der bor i de geografiske yderkanter samt landdi-

strikter, at møde fysisk op i Abortnævnet, som efter lovfor-

slaget vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager i

Aarhus. Konsekvenserne heraf mindskes imidlertid ved, at

det samtidig foreslås, at der skal iværksættes blandt andet

digitale løsninger, som kan være med til at sikre den nød-

vendige inddragelse af den gravide kvinde, herunder mulig-

hed for deltagelse på nævnsmøderne over telefon, videosam-

tale eller lignende.

4. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21,

at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet

og Abortankenævnet, som skal behandle anmodninger om

tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisa-

tion. Det er en forudsætning for, at Abortnævnet og Abor-

tankenævnet vil kunne træffe afgørelser i disse sager, at der

sker den fornødne sagsoplysning. Nogle af de oplysninger,

som skal indgå i sagsmaterialet, vil kunne stamme direkte

fra den gravide kvinde eller den kvinde, som anmoder om

tilladelse til at få foretaget en sterilisation. Andre dele af op-

lysningerne vil kunne indhentes fra for eksempel kvindens

praktiserende læge, gynækolog samt fra relevante sygehu-

safdelinger og kommunalforvaltningen.

Med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21, vil Abort-

nævnet og Abortankenævnet således kunne behandle almin-

delige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6 og følsomme oplysninger, herunder hel-

bredsoplysninger, omfattet af databeskyttelsesforordningens

artikel 9.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der

er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6,

stk. 1. Det gælder blandt andet artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-

efter behandling af en opgave i samfundets interesse eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt.

Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-

oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21,

kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet formålet med de foreslåede

bestemmelser er at sikre, at vurderinger af anmodninger om

tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisa-

tion kan ske på et oplyst grundlag, herunder at den pågæl-

dende kvindes forhold kan blive inddraget i vurderingen.

For så vidt angår følsomme oplysninger følger det af databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må be-

handles følsomme personoplysninger, såfremt behandlingen

er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på

grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret

og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekte-

rer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og

sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse

af den registreredes grundlæggende rettigheder.

Det er vurderingen, af behandlingen af følsomme personop-

lysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21,

kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det er vurderingen,

at de foreslåede bestemmelser vil leve op til kravene i for-

ordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet behandlingen af føl-

somme personoplysninger kan være afgørende for, at Abort-

nævnet og Abortankenævnet kan vurdere kvindens forhold i

et fornødent omfang til, at nævnene kan træffe en afgørelse

i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort, fosterre-

duktion eller sterilisation. Det vurderes, at behandlingen af

personoplysninger står i rimeligt forhold hertil. Der lægges

i den forbindelse vægt på, at de betingelser der stilles til,

at en kvinde kan få tilladelse til en abort, fosterreduktion

eller sterilisation netop angår kvindens personlige, sociale

og helbredsmæssige forhold.

Det bemærkes, at der med lovforslaget alene gives Abort-

nævnet og Abortankenævnet mulighed for, at behandle nød-

vendige og relevante oplysninger, med henblik på at de

kan varetage opgaven. Oplysninger, der kan være relevan-

te og nødvendige, vil primært være oplysninger om den

pågældende kvindes fysiske og psykiske helbredsmæssige

forhold samt sociale og økonomiske forhold. Oplysninger,

som ikke vurderes at være relevante for, at Abortnævnet og

Abortankenævnet kan vurdere den gravide kvindes og even-

tuelt fosterets helbredsmæssige forhold, må ikke videregives

i medfør af bestemmelserne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-

mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-

der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-

oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås det, at de regionale abortsamråd

nedlægges, og at der i stedet oprettes et samlet nationalt

abortnævn (Abortnævnet). Formålet hermed er at øge gra-

vide kvinders retssikkerhed, ved at sikre en ensartet og

gennemsigtig praksis i hele landet for behandling af anmod-

ninger om tilladelse til abort efter udgangen af 18. gravidi-

tetsuge, samt at sikre en øget og forbedret vejledning og

rådgivning af gravide kvinder, som overvejer eller ønsker at

få foretaget en abort, fosterreduktion eller sterilisation.

Derudover foreslås det med lovforslaget, at der sikres en

bedre adgang for gravide kvinder til at deltage under nævns-

møderne, når deres anmodning om tilladelse til abort ligger

efter grænsen for den fri abort, hvorefter den gravide kvinde

i højere grad får mulighed for, at give sin mening til kende.

Ydermere foreslås det, at der sikres en mere tilgængelig ad-

gang til uvildig vejledning, rådgivning og støtte til gravide

kvinder, som overvejer eller ønsker at få foretaget en abort,

samt at tilbuddene vil blive tilpasset den enkelte. Derudover

foreslås det, at der skabes bedre støtte til gravide kvinder,

som får foretaget abort, samt gravide kvinder, som får afslag

på en anmodning om tilladelse til abort.

Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillings-

mæssige konsekvenser, idet formålet med lovforslaget er

at øge retssikkerheden for gravide kvinder, som anmoder

om tilladelse til at få foretaget en abort efter udgangen af

18. graviditetsuge, at sikre en større medinddragelse af den

gravide kvinde under sagsbehandlingen, samt at sikre bedre

mulighed for rådgivning og vejledning af gravide kvinder,

som overvejer eller ønsker at få foretaget en abort, som

har fået foretaget en abort, eller som har fået afslag på en

anmodning om tilladelse til abort.

6. Konsekvenser for FN´s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om

ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have po-

sitive konsekvenser i forhold til FN´s delmål 5.6 om, at der

skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sund-

hed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med

handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om

Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og

slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om æn-

dring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den

fri abort) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnæv-

net for 15-17-årige) anses lovforslaget samlet set for at være

udgiftsneutralt for det offentlige.

Den foreslåede oprettelse af Abortnævnet vil forventeligt

medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige i form

af permanente midler til Styrelsen for Patientklager, som

skal sekretariatsbetjene Abortnævnet.

De årlige udgifter vil afhænge af antallet af sager og vil

bestå af Styrelsen for Patientklagers egne udgifter, herun-

der udgifter til løn, drift og overhead, og udgifterne til

selve nævnet, herunder honorering af nævnsformand, næst-

formænd og øvrige medlemmer. Hertil kommer eventuelle

etableringsudgifter.

Udgifter forbundet med ordningen kan ikke afholdes inden

for Styrelsen for Patientklagers nuværende basisbevillings-

ramme. Udgifterne til den foreslåede ordning forudsættes

finansieret via besparelse i regionerne som følge af den fore-

slående ændring af grænsen for den fri abort i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Æn-

dring af ugegrænsen for den fri abort) og forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke

eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige), hvori hen-

holdsvis ugegrænsen for den fri abort hæves fra udgangen af

12. til 18. graviditetsuge, og aldersgrænsen for den fri abort

sænkes fra 18 år til 15 år, hvilket forventes at ville medføre

færre anmodninger om tilladelse til abort.

Lovforslagets del om sekretariatsbetjening af Abortanke-

nævnet forventes at medføre beskedne økonomiske bespa-

relser for staten som følge af forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort),

hvor ugegrænsen for den fri abort foreslås hævet til udgan-

gen af 18. graviditetsuge. Dette skyldes, at en ændring af

ugegrænsen for den fri abort forventes at medføre færre

anmodninger om tilladelse til abort, og som følge heraf for-

venteligt vil medføre færre klagesager til Abortankenævnet.

Lovforslagets del om værgemål og tilladelse til abort uden

forældresamtykke for unge gravide kvinder under 15 år

m.v., forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser

for det offentlige, idet der ikke er tale om nye opgaver.

Lovforslagets del om fremgangsmåden for fremsættelse af

anmodning om abort og forsterreduktion over for en læge,

støttesamtaler og vejledning forventes at kunne afholdes in-

den for regionernes eksisterende økonomiske ramme, idet

der ikke er tale om nye opgaver.

De foreslåede ændringer om, at en gravid kvinde, i tilfæl-

de af afslag på en anmodning om tilladelse til abort eller

fosterreduktion, skal vejledes af Abortnævnet eller Abortan-

kenævnet om muligheden for at få en støttesamtale hos rele-

vante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforenin-

ger og handicaporganisationer, vurderes at kunne afholdes

inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget bidrager til en forenklet og mere sammenhæn-

gende offentlig administration.

Lovforslaget implementerer effektivt genbrug af data inden

for rammerne af gældende regler for databeskyttelse.

Oprettelsen af Abortnævnet vil desuden kræve rekruttering

af medlemmer til varetagelse af nævnets opgaver samt med-

arbejdere til at sekretariatsbetjene Abortnævnet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-

kvenser for kommunerne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare reg-

ler. Efter lovforslaget vil de regionale abortsamråd blive

samlet til et nationalt abortnævn (Abortnævnet), med hen-

blik på at sikre en ensartet behandling af anmodninger om

tilladelse til abort. Med lovforslaget foreslås det desuden, at

der oprettes en forretningsorden for henholdsvis Abortnæv-

nets og Abortankenævnets virke, med henblik på at sikre

gennemsigtighed og konsekvens i behandling af anmodnin-

ger om tilladelse til abort og fosterreduktion.

Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunika-

tion. Med lovforslaget foreslås det blandt andet, at gravi-

de kvinder fremover vil kunne deltage under nævnsmødet

via digitale løsninger, herunder via telefonforbindelse eller

videolink. Der vil samtidig være mulighed for, at gravide

kvinder vil kunne møde fysisk op i Abortnævnet i forbindel-

se med nævnsmøderne, såfremt den enkelte gravide kvinde

ønsker det. Ydermere vil udveksling af blandt andet journal-

materiale og øvrige mellem offentlige myndigheder skulle

ske elektronisk. Dette er med henblik på at sikre en effektiv

og tidsbesparende sagsbehandling af anmodninger om tilla-

delse til abort, fosterreduktion og sterilisation.

Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse

af automatisk sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid

kvinde anmoder om en abort, vil der være enkelte objektive

kriterier, som skal inddrages i vurderingen, herunder gravi-

ditetens længde, den gravide kvindes alder samt hvorvidt

den gravide kvinde er under værgemål. Disse objektive kri-

terier vil først og fremmest skulle anvendes til at vurdere,

om Abortnævnet er kompetent til at behandle den enkelte

sag.

Grundet sagernes karakter, herunder sagernes kompleksitet,

samt at der i visse tilfælde er tale om gravide kvinder, som

tilhører særligt udsatte grupper, er der behov for inddragelse

af et fagprofessionelt skøn under sagernes vurdering. I disse

sager vil der være behov for, at der foretages en helhedsvur-

dering af den gravide kvindes situation, hvorfor der ikke vil

kunne ske en automatisk sagsbehandling.

På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov

for at indsætte skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort

og fosterreduktion, herunder at give mulighed for inddragel-

se af konkrete forhold og den konkrete situation.

Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensarte-

de begreber og genbrug af data. Der vil med lovforslaget

blive trukket data fra eksisterende offentlige registre som

grundlag for administrationen af lovgivningen. Dette drejer

sig om oplysninger såsom adresse-, person-, bolig- og sund-

hedsoplysninger.

Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker databe-

handling. Oplistninger fra offentlige registre, eksempelvis

om navn og adresse i Det Centrale Personregister (CPR)

samt sundhedsoplysninger og journaloplysninger, vil blive

anvendt til at give borgerne en smidig og effektiv sagsbe-

handling af anmodninger om tilladelse til abort. Det er vur-

deret, at der er den fornødne hjemmel til at indsamle data, jf.

pkt. 4. om lovforslagets forhold til databeskyttelsesforord-

ningen.

Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offent-

lig infrastruktur. I forbindelse med placering af det nyopret-

tede Abortnævn ved Styrelsen for Patientklager, vil det sags-

behandlingssystem, som styrelsen anvender til behandling af

sager i de øvrige nævn og ankenævn, som er placeret under

styrelsen, også blive anvendt i forbindelse med behandling

af anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og

sterilisation i Abortnævnet. Der vil desuden blive anvendt

eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder Digital

Post-løsningen.

Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd

og fejl, idet der vil blive indhentet oplysninger fra offentlige

registre m.v., med henblik på at afdække den gravide kvin-

des situation, og med henblik på efter omstændighederne at

validere den gravide kvindes egne oplysninger.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at medføre positive administrative

konsekvenser for borgerne, i form af bedre inddragelse af

gravide kvinder i sagsbehandlingen af anmodninger om til-

ladelse til at få foretaget en abort efter grænsen for den fri

abort eller fosterreduktion.

Lovforslaget forventes at medføre en styrkelse af retssikker-

heden for gravide kvinder, som anmoder om tilladelse til

at få foretaget en abort efter udløbet af grænsen for den

fri abort, idet sådanne anmodninger efter den foreslåede

ordning vil blive behandlet af den samme myndighed, og

det forventes derfor, at der vil være en mere ensartet sagsbe-

handling.

Lovforslaget forventes at medføre negative administrative

konsekvenser for borgerne henset til, at de regionale abort-

samråd samles i et nationalt abortnævn (Abortnævnet),

hvorefter det kan blive vanskeligere for gravide kvinder at

møde op fysisk under nævnsmøderne i Abortnævnet, som

fysisk er placeret i Aarhus i Styrelsen for Patientklagers

lokaler. Med lovforslaget foreslås det, at der skal være

bedre mulighed for, at gravide kvinder kan deltage under

nævnsmøderne ved brug af digitale løsninger, herunder via

telefonforbindelse, videolink eller lignende.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-

kvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

14. Sammenfattende skema

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller natur-

mæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til

den 11. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center

for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fer-

tilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk

Selskab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-

logi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk

Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatil-

synet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af

Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-

foreningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Lægeforening,

Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre,

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen

Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Læ-

geforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Mødre-

hjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientfor-

eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen,

Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Re-

gion Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,

Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital

Sikkerhed, Sex og Samfund, Sundhed Danmark - Forenin-

gen af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget anses samlet set for at Lovforslaget anses samlet set for at

være udgiftsneutralt for det offentli- være udgiftsneutralt for det offent-

ge.

lige.

Ingen

Det forventes, at lovforslaget

vil medføre implementeringskon-

sekvenser for staten henset til, at

det med lovforslaget foreslås, at

de regionale abortsamråd nedlæg-

ges og erstattes af et nationalt

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

abortnævn (Abortnævnet). Dette

forventes at ville medføre imple-

menteringskonsekvenser i form af

tilpasning af administrative proces-

ser og IT-understøttelse heraf samt

databeskyttelse i forbindelse med

udveksling af personoplysninger.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Ingen

Henset til, at de regionale abort-

samråd samles i et nationalt abort-

nævn (Abortnævnet), kan det bli-

ve vanskeligt for gravide kvinder,

at møde op fysisk under nævnsmø-

derne. Det vil i stedet være muligt

at deltage over telefon eller video-

link.

Administrative konsekvenser for bor- Lovforslaget forventes at medføre

gerne

positive administrative konsekven-

ser for borgerne i form af bedre ind-

dragelse af gravide kvinder i sags-

behandlingen af anmodninger om

tilladelse til at få foretaget en abort

efter grænsen for den fri abort eller

fosterreduktion.

Med lovforslaget foreslås det, at der

skal være bedre mulighed for, at

gravide kvinder kan deltage under

nævnsmøderne ved brug af digitale

løsninger.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant omfang og-

så gælder ved implementering af ik-

ke-erhvervsrettet EU-regulering (sæt

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til kapitel 27 i sundhedsloven, at

kapitlet angår samråd og ankenævn for svangerskabsafbry-

delse og fosterreduktion.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 27 nyaffattes, så det

fremgår, at kapitlet omhandler nævn og ankenævn for abort

og fosterreduktion.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 27 vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens

af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslaget, jf.

forslagets § 1, nr. 2. Derudover foreslås det i forslagets § 1,

nr. 3, at »Ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«. Æn-

dringen foretages således alene med henblik på at moderni-

sere sprogbrugen i loven, og at sikre en konsekvent begrebs-

anvendelse i loven.

Til nr. 2

(Til § 97)

Det fremgår af § 97, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs-

og sundhedsministeren for hver region opretter et eller flere

samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98,

stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medar-

bejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og

to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi

og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den

anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig

socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 2, at et samråds afgørelse kan

indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med sam-

rådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs-

og sundhedsministeren, består af en formand og et antal

andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behand-

lingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, her-

under formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne

for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre med-

lemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens

den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig

socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 3, i sundhedsloven, at tilladelse

kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller

ankenævnet.

Det fremgår af § 97, stk. 4, i sundhedsloven, at samrådenes

og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes

af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gan-

gen.

Det fremgår af § 97, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrå-

dene og ankenævnet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 97

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at indenrigs- og sundhedsministeren

opretter Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om an-

modning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§

94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er

i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den

enkelte sags behandling og afgørelse.

Forslaget vil indebære, at de gældende regionale abortsam-

råd vil blive erstattet af et nyt nationalt abortnævn (Abort-

nævnet), som vil skulle træffe afgørelse i første instans i

sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterre-

duktion.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnets funktion være, at be-

handle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet af

den til enhver tid gældende grænse for den fri abort, træffe

afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort frem-

sat af en gravid kvinde, som er under den til enhver tid

fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager,

hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne

forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor

er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle be-

handle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion

og sterilisation.

Det bemærkes, at grænsen for den fri abort ændres i det

samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), og at aldersgræn-

sen for den fri abort ændres i det samtidigt fremsatte forslag

om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtyk-

ke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).

Med ændringen vil den kompetence, som i dag ligger hos de

regionale abortsamråd, overgå til Abortnævnet. Dette inde-

bærer også, at de regionale abortsamråd efter den foreslåede

ordning vil blive nedlagt.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnet være et uafhængigt

organ, som ikke må modtage instruktioner om den enkelte

sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at Styrelsen for Patientklager stiller

sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet blandt

andet skulle være ansvarlig for sagsoplysning og indhentelse

af fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af

den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den endelige

afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skul-

le være kompetent til at sammensætte Abortnævnet i den

enkelte sag, alt efter sagens karakter. Dette indebærer, at

sekretariatet for Abortnævnet i den enkelte sag vil skulle

sammensætte Abortnævnet afhængigt af, hvilken indikation

den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om tilladelse

til abort på baggrund af.

Vurderingen af, hvordan Abortnævnet skal sammensættes i

den enkelte sag, vil kunne foretages på baggrund af blandt

andet begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort,

som vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af

de oplysninger, som vil fremkomme under den indledende

samtale med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud

for nævnsmødet.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overens-

stemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, som

led i sekretariatsbetjeningen for Abortnævnet vil udarbejde

en årsberetning for Abortnævnet. Formålet hermed er at sik-

re en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i Abort-

nævnets afgørelsespraksis. Årsberetningen vil desuden gøre

det muligt at følge Abortnævnets praksis efter ikrafttrædel-

sen af de nye regler.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overens-

stemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, lø-

bende vil skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit af

praksis i anonymiseret form fra Abortnævnet. Dette er med

henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed i

afgørelsespraksis fra Abortnævnet.

Det foreslås i

stk. 3,

at Abortnævnets afgørelser kan indbrin-

ges for Abortankenævnet, jf. § 98.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning svare til

den gældende bestemmelse i § 97, stk. 2, 1. pkt., hvorefter

det gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et an-

kenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære den ændring i

forhold til gældende ret, at Abortankenævnet ikke vil have

en tilsynsforpligtelse over for den myndighed, som træffer

afgørelse i første instans i sager om abort, fosterreduktion

og sterilisation. Årsagen hertil er, at det vurderes, at der

ikke vil være det samme behov for at føre tilsyn med Abort-

nævnet, der med den foreslåede ordning vil være en samlet

myndighed, som tilfældet har været med de fem regionale

abortsamråd. Hensynet bag tilsynsbeføjelsen har netop væ-

ret at følge praksis for afslag og tilladelser i de fem regioner,

og dermed sikre en vis ensartethed i afgørelserne på tværs af

de fem uafhængige abortsamråd.

Den foreslåede ordning vil bygge på et to-instans-princip,

hvorefter afgørelser fra Abortnævnet vil kunne indbringes

for Abortankenævnet, jf. den foreslåede § 98.

Det foreslås i

stk. 4,

at indenrigs- og sundhedsministeren ef-

ter forhandling med Abortnævnet fastsætter en forretnings-

orden for nævnet.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes

en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde

bestemmelser om Abortnævnets organisering og opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsorde-

nen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse af

sagerne i nævnet, afholdelse af møder i nævnet, nævnets

beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsorde-

nen også kunne fastsættes bestemmelser om indstilling af

medlemmerne og deres beskikkelse, herunder proceduren

for sammensætningen af nævnet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen

kunne indeholde krav til afgørelserne fra nævnet, herunder

deres udformning og offentliggørelse.

(Til § 97 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 97 a

i sundhedsloven.

Den foreslåede § 97 a vil i vid udstrækning videreføre gæl-

dende § 97, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 97, stk. 3-5, hvorefter

det i dag gælder, at et samråd består af en medarbejder

ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to

læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi

og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den

anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-

cialmedicinsk indsigt. Et samråds afgørelse kan indbringes

for et ankenævn, der består af en formand og et antal andre

medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen

af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder

formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for

at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlem-

mer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den

anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-

cialmedicinsk indsigt. Tilladelse kan kun gives, hvis der er

enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Samrådenes og

ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af

indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det foreslås i

stk. 1,

at Abortnævnet består af en formand,

et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og

øvrige medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og

sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke

medlemmerne af Abortnævnet, samt at fastsætte antallet af

henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil

kunne bemyndige andre myndigheder under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør

af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompe-

tencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige

medlemmer vil kunne delegeres til en myndighed under

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der

vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer

i Abortnævnet, således at det vil kunne blive sammensat in-

den for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes karakter,

som indebærer at anmodninger om tilladelse til særligt abort

og fosterreduktion vil skulle kunne behandles inden for en

ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil kunne være

inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at nævnet vil

kunne blive sammensat hurtigt i den enkelte sag. Efter den

foreslåede bestemmelse vil det således løbende kunne blive

vurderet, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer

til Abortnævnet.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren be-

skikker Abortnævnets formand og næstformænd, som skal

have bestået juridisk kandidateksamen.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene skal væ-

re uddannet jurister (cand.jur.). Efter den foreslåede bestem-

melse vil formandens og næstformændenes kompetencer

blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnæv-

net.

Formanden og næstformændene vil for eksempel kunne væ-

re ansat i Styrelsen for Patientklager.

Det forudsættes, at formanden eller næstformanden vil skul-

le lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke

Abortnævnets formand og næstformænd.

Det foreslås i

stk. 3,

at indenrigs- og sundhedsministeren

beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis læ-

gefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefagli-

ge medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi

og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter ind-

stilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlem-

mer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykologforening

eller Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes

mindst et medlem fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortnævnet skulle

sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten vil

skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige

kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil skulle ha-

ve speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige

medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags

karakter.

For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes

om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske

undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at

barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannel-

se eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig syg-

dom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale

i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden

for føtalmedicin.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den

gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et

barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortnævnet skulle

besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-

lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-

ningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-

lemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i

denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bi-

drag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger, i

det omfang det vurderes relevant for at indstille medlemmer

med de fornødne kompetencer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke

Abortnævnets lægefaglige medlemmer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje med-

lem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle

være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant so-

cialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse

og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil

afhænge af den enkelte sags karakter.

De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kom-

petencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte

kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være bør-

nesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant social-

faglig uddannelse og kvalifikationer.

Som eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes

om tilladelse til abort på baggrund af den gravide kvindes

boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold, skulle be-

sættes af et socialfagligt medlem, som har de fornødne kom-

petencer til at vurdere den gravide kvindes forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-

lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-

ningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-

lemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologfor-

ening og Dansk Socialrådgiverforening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke

Abortnævnets socialfaglige medlemmer.

Formålet med den foreslåede sammensætning af Abortnæv-

net er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige kompeten-

cer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et tilstrækkeligt

fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i

stk. 4,

at formanden, næstformændene og de

øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbe-

skikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en af næst-

formændene eller et øvrigt medlem i perioden, vil der skulle

ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af

perioden.

Denne foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende

bestemmelse i § 97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af

nævnets medlemmer vil være 4 år med mulighed for genbe-

skikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et ubegrænset

antal gange.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle

ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af

beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i beskik-

kelsesperioden. Dette vil svare til den gældende ordning for

abortsamrådene og Abortankenævnet.

Det foreslås i

stk. 5,

at Abortnævnet er beslutningsdygtigt,

når det er sammensat af formanden eller en næstformand og

to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslut-

ter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse

af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet

vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en

næstformand, som vil skulle være jurist, et lægefagligt med-

lem, som vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik

eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som vil skulle

være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant so-

cialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at de en-

kelte sager vil blive fordelt mellem formanden og næstfor-

mændene, og sekretariatet for Abortnævnet vil herudover

skulle vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag

med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes

kompetencer.

For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes

om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale for-

hold, skulle sammensættes af formanden eller en næstfor-

mand, som vil skulle være uddannet jurist, en læge med

speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige kom-

petencer.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af foste-

rets tilstand, vil Abortnævnet skulle sammensættes af for-

manden eller en næstformand, som vil skulle være uddannet

jurist, en læge med speciale i gynækologi og obstetrik med

særlige kompetencer inden for føtalmedicin og et medlem

med socialfaglige kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der

under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne

faglige kompetencer i Abortnævnet.

Fremgangsmåden for sammensætning af Abortnævnet i den

konkrete sag vil blive nærmere beskrevet i forretningsorde-

nen for Abortnævnet.

Det foreslås i

stk. 6,

at afgørelser i Abortnævnet træffes

ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en

tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i

Abortnævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en

tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed

herom blandt mindst to af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil

afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretal-

lets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abort-

nævnet mere gennemsigtig, og at give den gravide kvinde

mulighed for, at træffe en beslutning på et oplyst grundlag,

om hvorvidt den gravide kvinde ønsker at anke et eventuelt

afslag på abort eller fosterreduktion til Abortankenævnet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning

om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-

sættes af den gravide selv.

Det fremgår af § 98, stk. 2, i sundhedsloven, at hvis den

gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvik-

ling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude

af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet,

når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsaf-

brydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt

beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder

bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendel-

se. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af

den gravide eller værgen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 98, som er placeret i kapitel 28 ophæves,

og at der i stedet indsættes en ny

§ 98

§ 98 a

i kapitel 27.

(Til § 98)

Det foreslås, at

§ 98

nyaffattes.

Den foreslåede nyaffattelse af § 98 vil i vid udstrækning

videreføre den gældende § 97, stk. 2-4, hvorefter det i

dag gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et

ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksom-

hed. Ankenævnet består af en formand og et antal andre

medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen

af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder

formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for

at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlem-

mer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den

anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-

cialmedicinsk indsigt. Tilladelse til abort og fosterreduktion

kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller

ankenævnet. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt

stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministe-

ren for indtil 4 år ad gangen.

Det foreslås i

stk. 1,

at indenrigs- og sundhedsministeren

opretter Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som

er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virk-

somhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte

sags behandling og afgørelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Abortankenævnet al-

lerede eksisterer, men af hensyn til en ensartet sprogbrug

i bestemmelserne om henholdsvis Abortnævnet og Abortan-

kenævnet foreslås det, at bestemmelsen affattes således at

det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter

Abortankenævnet.

Forslaget vil indebære, at Abortankenævnet vil skulle træffe

afgørelse i anden instans i sager, hvor der anmodes om

tilladelse til abort og fosterreduktion.

Efter bestemmelsen vil Abortankenævnets funktion være at

behandle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet

af den til enhver tid gældende grænse for den fri abort,

træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort

fremsat fra en gravid kvinde, som er under den til enhver tid

fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager,

hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne

forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor

er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle be-

handle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion

og sterilisation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Abortanke-

nævnet ikke vil have en tilsynsforpligtelse i forhold til det

nye Abortnævn. Dette skyldes, at behovet for at føre tilsyn

med, at der er en ensartet praksis for behandling af anmod-

ninger om tilladelse til abort og fosterreduktion i første in-

stans, ikke længere vil være relevant, idet det i forslagets §

1, nr. 2, samtidigt foreslås, at de fem regionale abortsamråd

erstattes med et nationalt abortnævn (Abortnævnet).

Efter bestemmelsen vil Abortankenævnet være et uafhæn-

gigt organ, som ikke må modtage instruktioner om den en-

kelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at Styrelsen for Patientklager stiller

sekretariatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sekretariatet

blandt andet vil skulle være ansvarligt for sagsoplysning

og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug for

vurdering af den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den

endelige afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skul-

le være kompetent til at sammensætte Abortankenævnet i

den enkelte sag alt efter sagens karakter. Dette indebærer,

at sekretariatet for Abortankenævnet i den enkelte sag vil

skulle sammensætte Abortankenævnet afhængigt af, hvilken

indikation den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om

tilladelse til abort på baggrund af.

Vurderingen af, hvordan Abortankenævnet skal sammensæt-

tes i den enkelte sag, vil skulle foretages på baggrund af

begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort, som

vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af de

oplysninger, vil fremkomme under den indledende samtale

med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud for

nævnsmødet.

Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager,

i overensstemmelse med gældende praksis, skulle udarbejde

en årsberetning for Abortankenævnet. Formålet hermed er

at sikre en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i

forhold til Abortankenævnets afgørelsespraksis.

Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager,

i overensstemmelse med gældende praksis for Abortanke-

nævnet, løbende skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit

af praksis i anonymiseret form fra Abortankenævnet. Dette

er med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudbereg-

nelighed i afgørelsespraksis fra Abortankenævnet.

Det foreslås i

stk. 3,

at Abortankenævnets afgørelser ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede ordning bygger på et to-instans-princip, som

gælder for lignende ordninger.

Forslaget vil indebære, at der ikke vil kunne klages til andre

administrative myndigheder over afgørelsen, ligesom der

ikke vil kunne klages over afgørelsens indhold til Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Abortankenævnets afgørelser vil imidlertid kunne indbrin-

ges for domstolene.

Det foreslås i

stk. 4,

at indenrigs- og sundhedsministeren

efter forhandling med Abortankenævnet fastsætter en forret-

ningsorden for nævnet.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes

en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde

bestemmelser om Abortankenævnets sammensætning og op-

gaver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsorde-

nen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse

af sagerne i ankenævnet, afholdelse af møder i nævnet, næv-

nets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen og-

så kunne fastsætte bestemmelser om indstilling af medlem-

merne og deres beskikkelse, herunder proceduren for sam-

mensætningen af ankenævnet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen

kunne indeholde krav til afgørelserne fra Abortankenævnet,

herunder deres udformning og offentliggørelse.

(Til § 98 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 98 a

i kapitel 27.

Den foreslåede § 98 a vil i vid udstrækning videreføre gæl-

dende § 97, stk. 2, 2-5. pkt., hvorefter det i dag gælder, at

Ankenævnet består af en formand og et antal andre medlem-

mer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver

klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden

eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne

være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal

den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden

skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialme-

dicinsk indsigt.

Det foreslås i

stk. 1,

at Abortankenævnet består af en for-

mand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-

rigs- og Sundhedsministeren fastsætter antallet af næstfor-

mænd og øvrige medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og

sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke

medlemmerne af Abortankenævnet, samt at fastsætte antal-

let af henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den fore-

slåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompetencen til

at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige medlemmer

vil kunne delegeres til en myndighed under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der

vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer

i Abortankenævnet, således at det vil kunne blive sammen-

sat inden for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes

karakter, som indebærer at anmodninger om tilladelse til

særligt abort og fosterreduktion vil skulle kunne behandles

inden for en ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil

kunne være inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at

nævnet vil kunne sammensættes hurtigt. Efter den foreslåe-

de bestemmelse vil det således løbende kunne blive vurde-

ret, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer til

Abortankenævnet.

Det foreslås i

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren be-

skikker Abortankenævnets formand og næstformænd, som

skal være dommere.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene vil skul-

le være uddannet jurister (cand.jur.), samt være udnævnt

dommere. Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens

og næstformændenes kompetencer blive nærmere beskrevet

i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Det forudsættes, at formanden eller en næstformand vil

skulle lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke

Abortankenævnets formand og næstformænd.

Det foreslås i

stk. 3,

at indenrigs- og sundhedsministeren

beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis læ-

gefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefagli-

ge medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi

og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter ind-

stilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlem-

mer vil skulle beskikkes efter indstilling fra Dansk Psyko-

logforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle

beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra hver organi-

sation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortankenævnet

skulle sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten

vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særli-

ge kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil have

speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige

medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags

karakter.

For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmo-

des om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske

undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at

barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannel-

se eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig syg-

dom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale

i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden

for føtalmedicin.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den

gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et

barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortankenævnet

skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i

psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-

lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-

ningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-

lemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i

denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bi-

drag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger i

det omfang, det vurderes relevant for at indstille medlemmer

med de fornødne kompetencer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke

Abortankenævnets lægefaglige medlemmer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje med-

lem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle

være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant so-

cialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse

og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil

afhænge af den enkelte sags karakter.

De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kom-

petencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte

kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være bør-

nesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant social-

faglig uddannelse og kvalifikationer.

Som eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der an-

modes om tilladelse til abort på baggrund af den gravide

kvindes boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold,

skulle besættes af et socialfagligt medlem, som har de for-

nødne kompetencer, til at vurdere den gravide kvindes for-

hold.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-

lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-

ningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-

lemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologfor-

ening og Dansk Socialrådgiverforening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-

ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den

foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke

Abortankenævnets socialfaglige medlemmer.

Formålet med ændringen af sammensætningen af Abortan-

kenævnet er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige

kompetencer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et

tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i

stk. 4,

at formanden, næstformændene og de

øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbe-

skikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstfor-

mand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af

et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende

bestemmelse i § 97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af

Abortankenævnets medlemmer vil være 4 år, med mulighed

for genbeskikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et

ubegrænset antal gange.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle

ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af

beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i inden

for beskikkelsesperioden. Dette vil svare til den gældende

ordning for Abortankenævnet.

Det foreslås i

stk. 5,

at Abortankenævnet er beslutningsdyg-

tigt, når det er sammensat af formanden eller en næstfor-

mand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortan-

kenævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i

nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortankenævnet

vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en

næstformand, som vil skulle være udpeget dommer, et læge-

fagligt medlem, som vil skulle have speciale i gynækologi

og obstetrik eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som

vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden

relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de enkelte sager

vil blive fordelt mellem formanden og næstformændene,

og sekretariatet for Abortankenævnet vil herudover skulle

vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag med

udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompe-

tencer.

For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmo-

des om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale

forhold, skulle sammensættes af formanden eller en næst-

formand, som vil skulle være beskikket dommer, en læge

med speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige

kompetencer.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af fo-

sterets tilstand, vil Abortankenævnet skulle sammensættes

af formanden eller en næstformand, som vil skulle være

beskikket dommer, en læge med speciale i gynækologi og

obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin

og et medlem med socialfaglige kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der

under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne

faglige kompetencer i Abortankenævnet.

Fremgangsmåden for sammensætning af Abortankenævnet

i den enkelte sag vil blive nærmere beskrevet i forretnings-

ordenen for Abortankenævnet.

Det foreslås i

stk. 6,

at afgørelser i Abortankenævnet træffes

ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en

tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i Abor-

tankenævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en

tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed

herom blandt mindst to af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil

afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretal-

lets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abor-

tankenævnet mere gennemsigtig.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 99 a

i kapitel 28.

Den foreslåede § 99 a vil i vid udstrækning videreføre gæl-

dende § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3, hvorefter det i

dag gælder, at er den gravide på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller

af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af

indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor,

tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter an-

modning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af

denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50

tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes

for ankenævnet af den gravide eller værgen. Samrådet kan,

når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter

stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af den gra-

vide indbringes for ankenævnet. Samrådet kan, når omstæn-

dighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller

fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Sam-

rådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravi-

de eller forældremyndighedens indehaver.

Det foreslås i

stk. 1,

at er den gravide kvinde på grund

af svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende

indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling eller af anden

grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet,

kan Abortnævnet, når omstændighederne taler derfor, give

tilladelse til abort eller fosterreduktion efter anmodning fra

en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge

vil bestemmelsen i værgemålslovens § 50 finde tilsvarende

anvendelse.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Ved »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende

indsigt« skal forstås alvorlige psykiske lidelser, der karakte-

riseres ved en ændret eller forvrænget virkelighedsopfattel-

se. Som eksempel herpå kan nævnes psykoselidelser, som

for eksempel skizofreni, samt affektive lidelser som bipolar

lidelse eller depression.

Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« skal forstås en

intellektuel funktion, der ligger betydeligt under gennem-

snittet for den øvrige befolkning.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af, om

den gravide kvinde er i stand til at forstå betydningen af

indgrebet, skulle foretages på baggrund af en individuel og

konkret vurdering af den gravide kvindes funktion af en

speciallæge i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskikkelse af værgen

skulle ske af Familieretshuset i overensstemmelse med vær-

gemålslovens § 50. Hvis der allerede er beskikket en værge

for den gravide kvinde, vil denne kunne blive beskikket,

såfremt det findes hensigtsmæssigt. Dette vil være i over-

ensstemmelse med den gældende ordning.

Det bemærkes, at anmodningen om abort eller fosterredukti-

on ikke vil kunne fremsættes i strid mod den gravide kvin-

des ønsker. Dette indebærer, at selv om den gravide kvinde

er under værgemål, vil et abortindgreb eller en fosterredukti-

on ikke kunne blive foretaget tvangsmæssigt.

Det foreslås i

stk. 2,

at Abortnævnet kan, når omstændig-

hederne taler derfor, tillade, at samtykke ikke indhentes

fra forældremyndighedens indehaver, eller give tilladelse til

abort eller fosterreduktion, selvom samtykke efter § 99, stk.

2 nægtes.

Den foreslåede bestemmelses første led vil betyde, at så-

fremt en gravid kvinde er under den til enhver tid fastsatte

aldersgrænse for den fri abort, vil en abort eller fosterre-

duktion som udgangspunkt kræve et samtykke fra forældre-

myndighedens indehaver. I de tilfælde, hvor der er mere

end en person, der har forældremyndighed over den unge

gravide kvinde, vil der som udgangspunkt skulle kræves et

samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, jf. § 3 i

forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30.

november 2020. Det vil imidlertid være muligt efter den

foreslåede § 99 a, stk. 2, at fravige udgangspunktet således,

at en gravid kvinde, der er under den til enhver tid fastsatte

aldersgrænse for den fri abort, vil kunne få foretaget en

abort, uden at den gravide kvinde forinden indhenter et sam-

tykke fra forældremyndighedens indehaver.

I den konkrete situation vil der kunne være tungtvejende

hensyn til den gravide kvinde, som vil kunne tale for at

undlade at informere forældremyndighedens indehaver om

oplysninger, som den gravide kvinde har givet sundhedsper-

sonalet i forbindelse med sin graviditet, herunder den gra-

vide kvindes eventuelle ønske om abort. Ved vurderingen

af, om kravet om indhentelse af samtykke fra forældremyn-

dighedens indehaver skal fraviges, vil der skulle lægges

vægt på den unge gravide kvindes forhold til sine forældre,

herunder om der er en fare for, at den gravide kvinde vil

blive udsat for repressalier fra sin familie, såfremt de bliver

bekendt med graviditeten eller den gravide kvindes ønske

om at få foretaget en abort. Ved vurderingen vil der også

kunne blive lagt vægt på den unge gravide kvindes alder

og modenhed. Der vil også kunne blive lagt vægt på den

unge gravide kvindes øvrige forhold, herunder om den gra-

vide kvinde har et socialt netværk, som vil kunne støtte

den gravide kvinde i forbindelse med og efter et eventuelt

abortindgreb.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være

tidspunktet for anmodningen om abort eller fosterreduktion,

som vil være afgørende for, om den gravide kvinde er under

den i stk. 1 fastsatte aldersgrænse, og dermed vil skulle have

et samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelses andet led vil betyde, at en gra-

vid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte alders-

grænse for den fri abort, og som ikke kan indhente samtykke

fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket

nægtes, alligevel vil kunne få tilladelse til at få foretaget

en abort eller fosterreduktion, såfremt tungtvejende hensyn

taler herfor.

Efter bestemmelsen vil det være Abortnævnet, som vurde-

rer, om der foreligger særlige omstændigheder.

Ved vurderingen af, om en ung gravid kvinde kan få tilladel-

se til at få foretaget en abort eller fosterreduktion på trods af,

at den gravide kvinde ikke har kunne indhente et samtykke

fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket

nægtes, vil der skulle lægges vægt på den unge gravide

kvindes forhold til sine forældre, herunder om der er en fare

for, at den gravide kvinde vil blive udsat for repressalier fra

sin familie, såfremt de bliver bekendt med graviditeten eller

den gravide kvindes ønske om at få foretaget en abort. Ved

vurderingen vil der også kunne lægges vægt på den unge

gravide kvindes alder og modenhed. Der vil også kunne

lægges vægt på den unge gravide kvindes øvrige forhold,

herunder om den gravide kvinde har et socialt netværk, som

vil kunne støtte den gravide kvinde i forbindelse med og

efter et eventuelt abortindgreb.

Det bemærkes, at aldersgrænsen for den fri abort foreslås

ændret fra 18 år til 15 år med det samtidigt fremsatte forslag

til ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke

eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige). I samme

lovforslag nyaffattes sundhedslovens § 99, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 3,

at Abortnævnets afgørelser efter stk.

1 og 2 kan indbringes for Abortankenævnet af den gravide

kvinde, værgen eller forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at henholdsvis den

gravide kvinde, værgen eller forældremyndighedens indeha-

ver vil kunne indbringe Abortnævnets afgørelse for Abor-

tankenævnet.

Til nr. 5

Det fremgår af sundhedslovens § 100, stk. 1, at anmodning

om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-

sættes over for en læge eller over for et regionsråd.

Det fremgår af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmodningen

fremsættes over for en læge, så skal lægen gøre den gravide

opmærksom på, at denne ved henvendelse til regionsrådet

kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte

til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets

fødsel. Det fremgår af 2. pkt., at såfremt anmodningen frem-

sættes over for et regionsråd, skal den gravide, hvis denne

ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

Det fremgår af § 100, stk. 3, at den gravide skal vejledes

af en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger

samt om den risiko, der må antages at være forbundet med

indgrebet.

Det fremgår af § 100, stk. 4, at hvis lægen skønner, at be-

tingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion

ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen

med sin udtalelse for regionsrådet.

Det fremgår af § 100, stk. 5, at den gravide forud for og

efter abortindgrebet skal tilbydes en støttesamtale.

Det fremgår af § 100, stk. 6, at fremsættes der anmodning

om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder

som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrun-

det i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal den

gravide tilbydes oplysning om muligheden for supplerende

oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisatio-

ner m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 100

nyaffattes.

Det foreslås med

stk. 1,

at anmodning om abort eller foster-

reduktion skal fremsættes over for en læge.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning viderefø-

re den gældende bestemmelse i § 100, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en gravid kvinde

vil kunne fremsætte en anmodning om abort over for hen-

holdsvis en praktiserende læge, en praktiserende gynækolog

eller på en relevant afdeling på et regionalt sygehus.

Det bemærkes, at muligheden for, at fremsætte en anmod-

ning om abort over for et regionsråd, ikke videreføres i

bestemmelsen. Dette skyldes, at denne mulighed ikke bliver

brugt i praksis, og at regionsrådene i dag ikke modtager

sådanne anmodninger.

Det foreslås med

stk. 2,

at lægen skal gøre den gravide kvin-

de opmærksom på, at den gravide kvinde ved henvendelse

til regionsrådet eller bopælskommunen kan få vejledning

om de mulighederne for støtte til gennemførelse af gravidi-

teten og støtte efter barnets fødsel.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende

bestemmelse i § 100, stk. 2, 1. pkt.

Det bemærkes, at ved »regionsrådet« skal som udgangs-

punkt forstås det regionale sygehus, som er det sted i re-

gionalt regi, hvor den gravide kvinde i praksis vil kunne

henvende sig, hvis den gravide kvinde ønsker vejledning

om mulighederne for støtte i forbindelse med graviditet og

efter barnets fødsel. Dette er i overensstemmelse med den

gældende ordning. Begrebet er anvendt af hensyn til at sikre

en ensartet begrebsanvendelse igennem loven, hvor der flere

steder henvises til regionsrådet.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, overfor

hvem den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om

abort, eller til hvem den gravide kvinde udtrykker sine over-

vejelser om at få foretaget en abort eller en fosterreduktion,

vil skulle gøre den gravide kvinde opmærksom på, at den

gravide kvinde vil kunne modtage vejledning på det regio-

nale sygehus eller bopælskommunen vedrørende de forelig-

gende muligheder for støtte i forbindelse med graviditet og

efter barnets fødsel.

Lægen vil således skulle opfordre den gravide kvinde til

at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner

at personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er

årsag til den gravide kvindes ønske om at få foretaget en

abort. Formålet hermed er at hjælpe gravide kvinder, som

ønsker at gennemføre en graviditet, men som for eksempel

har økonomiske, boligmæssige eller sociale udfordringer,

og som derfor føler sig ude af stand til at gennemføre en

graviditet og tage vare på et barn. Den gravide kvinde vil

således skulle orienteres om mulighederne for støtte både

under graviditeten og efter fødslen, såfremt den gravide

kvinde vælger at gennemføre graviditeten. Formålet med

vejledningen er ikke at få den gravide kvinde til at skifte

mening om sit eventuelle ønske om at få foretaget en abort

eller fosterreduktion, men udelukkende at oplyse den gravi-

de kvinde om eksisterende støttemuligheder i regionalt eller

kommunalt regi.

Det foreslås med

stk. 3,

at skønner lægen, at betingelserne

for abort eller fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2, §§

93, 95, stk. 1 eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks

forelægge den gravide kvindes anmodning om tilladelse til

abort eller fosterreduktion med relevant journalmateriale og

en udtalelse herom for Abortnævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende

bestemmelse i § 100, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, overfor

hvem den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om

abort, eller til hvem den gravide kvinde udtrykker overvejel-

ser om at få foretaget en abort, vil skulle fremsende den

gravide kvindes anmodning om tilladelse til abort eller fo-

sterreduktion med relevant journalmateriale og sin udtalelse

for Abortnævnet.

Det bemærkes, at § 92 a affattes i det samtidigt fremsatte

forslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældre-

samtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).

Det foreslås med

stk. 4,

at den gravide kvinde skal af lægen

vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter

indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner

eller hos relevante civilsamfundsorganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil i et vist omfang videreføre

den gældende bestemmelse i § 100, stk. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, ved

henvendelse til en praktiserende læge, gynækolog eller rele-

vant sygehusafdeling med overvejelser eller ønske om at

få foretaget en abort eller fosterreduktion, skulle vejledes

om muligheden for at få en støttesamtale før og efter en

eventuel abort eller fosterreduktion.

Forslaget vil indebære, at den gravide kvinde vil skulle op-

lyses om, at støttesamtalen både vil kunne blive afholdt af

den praktiserende læge eller gynækolog, af sundhedsperso-

ner på et regionalt sygehus eller af civilsamfundsorganisati-

oner.

Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne

foretages af den praktiserende læge, som den gravide kvin-

de har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om

at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på sygehuset

i forbindelse med et eventuelt abortindgreb eller en foster-

reduktion, eller hos en relevant civilsamfundsorganisation,

herunder en patientforening eller handicaporganisation.

Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilsam-

fundsorganisation vil blive foretaget af en sundhedsper-

son. Den pågældende, som vil yde vejledning, forventes

imidlertid at ville have de fornødne kvalifikationer til at

kunne foretage samtalen med henblik på at opnå formålet

med denne. Dette gælder både støttesamtaler som vil kunne

blive afholdt før og efter et eventuelt abortindgreb eller en

fosterreduktion.

Formålet med en støttesamtale forud for en eventuel abort er

at hjælpe den gravide kvinde til at træffe beslutningen om,

hvorvidt den gravide kvinde ønsker at gennemføre gravidi-

teten eller at afbryde den. Under samtalen vil den gravide

kvinde kunne tale om sine bekymringer for fremtiden og

om, hvad der for vedkommende eventuelt gør det svært at

træffe valget mellem fødsel og svangerskabsafbrydelse.

Formålet med støttesamtalen efter en eventuel abort er, at

hjælpe den gravide kvinde videre, og eventuelt at finde ste-

der eller tilbud, hvor den gravide kvinde fortsat vil kunne få

hjælp. Støttesamtalen efter et abortindgreb vil samtidig kun-

ne fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede

graviditeter.

Det foreslås med

stk. 5,

at fremsættes anmodningen om tilla-

delse til abort begrundet i omstændigheder som nævnt i §

94, stk. 1, nr. 1, eller fosterreduktion begrundet i omstændig-

heder som nævnt i § 95, stk. 3, skal lægen vejlede den gravi-

de kvinde om muligheden for at få rådgivning hos relevante

civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og

handicaporganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen vil skulle

vejlede den gravide kvinde om, at den gravide kvinde vil

kunne få rådgivning hos en relevant patientforening eller

handicaporganisation, som har indsigt i den genetiske til-

stand, sygdom, misdannelse eller påvirkning som følge af

skadelig eksposition, som der er en risiko for, at barnet vil

få.

Formålet med bestemmelsen er, at den gravide kvinde skal

kunne træffe en beslutning om sin graviditet på et oplyst

grundlag, herunder at den gravide kvinde skal kunne modta-

ge rådgivning om den konkrete genetiske tilstand, sygdom,

misdannelse eller påvirkning som følge af skadelig eksposi-

tion, som der er en risiko for, at barnet vil få.

Det foreslås med

stk. 6,

at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte nærmere regler om rådgivning og vejledning

til gravide kvinder samt fremsættelse af anmodning om tilla-

delse til abort efter stk. 2-5.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes

regler, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser

om lægers vejledning af gravide kvinder i forbindelse med

fremsættelse af en anmodning om abort eller fosterredukti-

on.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes en ny

§ 100 a.

Det foreslås med

stk. 1,

at ved tilladelse til abort eller fo-

sterreduktion skal den gravide kvinde af Abortnævnet eller

Abortankenævnet vejledes om retten til en støttesamtale for-

ud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af

sundhedspersoner eller hos relevante civilsamfundsorganisa-

tioner.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne

foretages af den praktiserende læge, som den gravide kvin-

de har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om

at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på sygehuset

i forbindelse med abortindgrebet eller fosterreduktionen, el-

ler hos relevante civilsamfundsorganisationer, herunder pa-

tientforeninger og handicaporganisationer.

Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilsam-

fundsorganisation vil blive foretaget af en sundhedsper-

son. Den pågældende, som vil yde vejledning, forventes

imidlertid at ville have de fornødne kvalifikationer til at

kunne foretage samtalen med henblik på at opnå formålet

med denne. Dette gælder både støttesamtaler som foretages

før og efter indgrebet.

Formålet med tilbuddet om en støttesamtale forud for og

efter et abortindgreb er, at den gravide kvinde skal kunne

modtage støtte i forbindelse med aborten. Støttesamtalen

forud for indgrebet vil blandt andet kunne foretages for, at

den gravide kvinde vil kunne tale om en eventuel tvivl om

aborten, sine bekymringer for fremtiden, samt muligheder-

ne for støtte efter indgrebet. Støttesamtalen efter indgrebet

vil blandt andet kunne foretages med henblik på, at hjæl-

pe den gravide kvinde videre, og eventuelt at finde steder

eller tilbud, hvor den gravide kvinde fortsat vil kunne få

hjælp. Støttesamtalen efter et abortindgreb vil samtidig kun-

ne fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede

graviditeter.

Det foreslås med

stk. 2,

at ved afslag på anmodning om

tilladelse til abort eller fosterreduktion, skal Abortnævnet

eller Abortankenævnet vejlede den gravide kvinde om mu-

ligheden for, at få en støttesamtale hos relevante civilsam-

fundsorganisationer, herunder patientforeninger og handica-

porganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet el-

ler Abortankenævnet vil skulle vejlede den gravide kvinde

om, at den gravide kvinde vil kunne få rådgivning hos en

relevant civilsamfundsorganisation, herunder hos en patient-

forening eller handicaporganisation.

Som eksempel på en relevant civilsamfundsorganisation kan

nævnes Mødrehjælpen, som har særlig indsigt i børnefamili-

er og gravide kvinder, og som kan yde rådgivning til denne

målgruppe. Et andet eksempel på en relevant civilsamfunds-

organisation er Sex & Samfund, som har særlig indsigt i

børn og unge samt seksualoplysning og -undervisning af

denne målgruppe.

I situationer, hvor det vurderes at være relevant, vil Abort-

nævnet eller Abortankenævnet desuden kunne oplyse den

gravide kvinde om muligheden for at henvende sig hos

relevante sundheds- eller socialfaglige tilbud i for eksem-

pel sundhedsvæsenet, opholdskommunen eller en civilsam-

fundsorganisation. Formålet hermed er, at den gravide kvin-

de skal kunne hjælpes videre i sin graviditet, og at den

gravide kvinde skal kunne tale med kvalificerede fagperso-

ner om sin situation.

I tilfælde, hvor den gravide kvinde har fremsat en anmod-

ning om tilladelse til abort eller fosterreduktion på bag-

grund af en risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom, vil

Abortnævnet og Abortankenævnet skulle vejlede den gravi-

de kvinde om, at den gravide kvinde vil kunne henvende

sig hos relevante patientforeninger og handicaporganisatio-

ner. Formålet hermed er, at den gravide kvinde skal kunne

modtage kvalificeret rådgivning om for eksempel den kon-

krete sygdom, som der er en risiko for, at barnet vil få,

og om de støttemuligheder der er tilgængelige efter barnets

fødsel.

Det foreslås med

stk. 3,

at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte nærmere regler om rådgivning og vejledning

til gravide kvinder efter stk. 1 og 2.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes

regler, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser

om typen af henholdsvis sundhedsfaglig vejledning og an-

den rådgivning, som gravide kvinder har ret til i forbindelse

med en anmodning om tilladelse til abort, samt hvilke sund-

hedspersoner og civilsamfundsorganisationer, som gravide

kvinder vil kunne henvende sig til i denne forbindelse.

Til nr. 7

Det fremgår af overskriften til kapitel 31 i sundhedsloven, at

kapitlet angår samråd og ankenævn for sterilisation.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 31 nyaffattes, så det

fremgår, at kapitlet omhandler nævn og ankenævn for steri-

lisation.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 31 vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens

af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig opret-

tes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til

»Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringen fore-

tages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsan-

vendelsen i loven.

Til nr. 8

Det fremgår af § 108, stk. 1, at sager efter § 106, stk. 2, og

§§ 107, 110 og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i

henhold til § 97.

Det foreslås i

§ 108, stk. 1,

at henvisningen til »de samråd«

ændres til »Abortnævnet«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til Abortnævnet i §

108, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer,

men er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes

med lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen foretages alene

med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i

loven.

Til nr. 9

Det fremgår af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse kan

indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til §

97.

Det foreslås i

§ 108, stk. 2,

at henvisningen til »Et sam-

råds« ændres til »Abortnævnets«, henvisningen til »det an-

kenævn« ændres til »Abortankenævnet«, og henvisningen til

»§ 97« ændres til »§ 98«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til henholdsvis

Abortnævnet og Abortankenævnet i § 108, stk. 2, vil ikke

medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens

af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig op-

rettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret

til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne

foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i be-

grebsanvendelsen i loven.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 98 vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens

af, at der med lovforslaget foretages en række ændringer i

lovens bestemmelser, som samtidig rykker på bestemmelser-

ne. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre en

korrekt henvisning til lovens bestemmelser.

Til nr. 10

Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en

særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning

fra en person, der

1) er under 18 år,

2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens

§§ 68-70 eller

3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt

sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden

tvang i psykiatrien.

Det foreslås i

§ 108, stk. 3,

at henvisningen til »Samrådet«

ændres til »Abortnævnet«.

Den foreslåede ændring af henvisningen til Abortnævnet i

§ 108, stk. 3, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring,

men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets

§ 1, nr. 2, samtidig oprettes. Ændringen foretages alene

med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i

loven.

Til nr. 11

Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en

særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning

fra en person, der

1) er under 18 år,

er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens

§§ 68-70 eller

mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt

sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden

tvang i psykiatrien.

Det foreslås i

§ 108, stk. 3, nr. 3,

at henvisningen til »lov

om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien« ændres

til »lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«.

Den foreslåede ændring af henvisningen til lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien m.v. i § 108, stk. 3, vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, men foretages alene

med henblik på at sikre en korrekt henvisning til gældende

ret.

Til nr. 12

Det fremgår af § 108, stk. 4, at tilladelse kun kan gives, hvis

der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Det foreslås, at

§ 108, stk. 4,

nyaffattes, så det fremgår,

at afgørelser om sterilisation træffes ved stemmeflertal. I

tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende

næstformands stemme udslagsgivende. Ved dissens skal af-

gørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vur-

dering.

Den foreslåede bestemmelse vil med en række væsentlige

ændringer videreføre de gældende regler, der fremgår af §

108, stk. 4.

Forslaget vil betyde, at Abortnævnet og Abortankenævnet

vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om en

sterilisation, ved stemmeflertal, samt at i tilfælde af stemme-

lighed, vil det være formandens eller næstformandens stem-

me, der er udslagsgivende. Ydermere vil afgørelsen skulle

indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering i

tilfælde, hvor der er ikke er enighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Abortnævnet med

forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at der i lovforsla-

gets § 1, nr. 7-11, 13, 16, 18, 20 og 21, er foreslået en ræk-

ke konsekvensændringer således, at Abortnævnet fremover

også vil skulle behandle anmodninger om tilladelse til steri-

lisation. Det foreslås desuden i forslagets § 1, nr. 2 og 3, at

tilladelse til abort og fosterreduktion kan gives i henholdsvis

Abortnævnet og Abortankenævnet ved stemmeflertal.

Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med hen-

blik på at sikre ensartede regler for stemmeafgivelse i

Abortnævnet og Abortankenævnet i sager, hvor der anmodes

om henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisation.

Til nr. 13

Det fremgår af § 108, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs-

og sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortræde-

re for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad

gangen og kan omfatte flere samråd.

Det foreslås i

§ 108, stk. 5, 2. pkt.,

at »og kan omfatte flere

samråd« udgår.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssi-

ge ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet

samtidig oprettes med lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen

foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i be-

grebsanvendelsen i loven.

Til nr. 14

Det fremgår af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter

stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan om-

fatte flere samråd.

Det foreslås i

§ 108, stk. 5,

at som

4. pkt.

indsættes

»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en

næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskik-

kelse af nyt medlem for den resterende del af perioden.«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at

Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og

at der i lovforslagets § 1, nr. 7-11, 13, 16, 18, 20 og 21, er

foreslået en række konsekvensændringer således, at Abort-

nævnet fremover også vil skulle behandle anmodninger om

tilladelse til sterilisation. Det foreslås desuden i forslagets §

1, nr. 2 og 3, at i sager, hvor der anmodes om tilladelse til

abort og fosterreduktion, vil genbeskikkelse af medlemmer-

ne af Abortnævnet og Abortankenævnet kunne finde sted,

og at såfremt et medlem udtræder i beskikkelsesperioden,

vil der ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende

del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med hen-

blik på at sikre ensartethed i reglerne om beskikkelse af

medlemmer i Abortnævnet og Abortankenævnet i sager,

hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduktion og

sterilisation.

Til nr. 15

Det fremgår af overskriften til kapitel 32 i sundhedsloven, at

kapitlet angår fremgangsmåden.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 32 nyaffattes, så det

fremgår, at kapitlet omhandler fremsættelse af anmodning

om sterilisation.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 32 vil

ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men består af en

sproglig præcisering af kapitlets indhold. Ændringen fore-

tages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i

loven og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 16

Det fremgår af § 110, at er den, som har fremsat anmodning

om tilladelse til sterilisation efter § 109 på grund af sinds-

sygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket hel-

bred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af

stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet ef-

ter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterili-

sation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen

af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50

tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes

for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og

af værgen.

Det foreslås i

§ 110, 1.pkt.,

at henvisningen til »samrådet«

ændres til »Abortnævnet«, og i

3. pkt.,

at henvisningen til

»Samrådets« ændres til »Abortnævnets«, og at henvisningen

til »ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet

og Abortankenævnet i § 110, 1. og 3. pkt., vil ikke medføre

indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at

Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og

at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abor-

tankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages

alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanven-

delsen i loven.

Til nr. 17

Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal

foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået æg-

teskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk

udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens

sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at

denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet

tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og

forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket

værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i

værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets

afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-

ældremyndighedens indehaver og værgen.

Det foreslås i

§ 111, 1. pkt.,

at »der ikke har indgået ægte-

skab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk

udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens

sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at

denne på egen hånd anmoder om sterilisation« ændres til

»har den pågældende svær psykisk lidelse med realitetstab

eller manglende indsigt eller en forstyrrelse af dennes intel-

lektuelle udvikling«.

Forslaget om, at sætningen vedrørende ægteskab udgår af

bestemmelsen, fremsættes på baggrund af, at det i medfør

af ægteskabsloven ikke er muligt for personer under 18 år

at indgå ægteskab, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 969 af

26. juni 2020 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Den

foreslåede ændring foretages således med henblik på at sikre

overensstemmelse i gældende ret.

Den foreslåede ændring i begrebsanvendelsen vedrørende

psykisk lidelse skal ses i sammenhæng med, at der i forsla-

gets § 1, nr. 4, samtidig foreslås ændringer i betegnelserne

for psykisk lidelse i bestemmelserne om abort og fosterre-

duktion.

Den foreslåede ændring i begrebsanvendelsen vedrørende

psykisk lidelse i § 111, 1. pkt., vil ikke medføre en indholds-

mæssig ændring, og har således ikke til hensigt at ændre

personkredsen, som er omfattet af bestemmelsens anvendel-

sesområde, men foretages alene med henblik på at moderni-

sere sprogbrugen i loven og at sikre en ensartet begrebsan-

vendelse i loven.

Til nr. 18

Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal

foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået æg-

teskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk

udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens

sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at

denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet

tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og

forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket

værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i

værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets

afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-

ældremyndighedens indehaver og værgen.

Det foreslås i

§ 111, 1. pkt.,

at »samrådet« ændres til »Abort-

nævnet«, og i

3. pkt.,

at »Samrådets« ændres til »Abortnæv-

nets«, og at »ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet

og Abortankenævnet i § 111, 1. og 3. pkt., vil ikke medføre

en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at

Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og

at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abor-

tankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringen foretages

alene med henblik på at sikre en ensartet i begrebsanvendel-

se i loven.

Til nr. 19

Det fremgår af § 112, stk. 1, at anmodning om sterilisation

fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.

Det fremgår af § 112, stk. 2, 1. pkt., at hvis betingelserne i

§ 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger

omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser

lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbe-

handling.

Det foreslås i

§ 112, stk. 1,

at »eller over for et regionsråd«

udgår af bestemmelsen, og i

stk. 2, 1. pkt.,

at »eller regions-

rådet« udgår af bestemmelsen.

De foreslåede ændringer i § 112, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.,

vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en

konsekvens af, at reglerne for fremsættelse af anmodning

om abort og fosterreduktion med forslagets § 1, nr. 5, forslås

ændret således, at anmodning om abort og fosterreduktion

fremover kun vil kunne ske over for en læge. Derudover

fremsættes anmodninger om sterilisation i praksis ikke over

for regionsrådene. Ændringerne foretages alene med henblik

på at sikre en ensretning i reglerne for fremsættelse af an-

modning om abort, fosterreduktion og sterilisation.

Til nr. 20

Det fremgår af § 112, stk. 2, at hvis betingelserne i § 105

eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-

digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller

regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling. I

modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin

udtalelse for regionsrådet.

Det fremgår af § 112, stk. 3, at såfremt en anmodning om

sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal

den, som indgrebet søges foretaget på, forud for samrådets

behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtalefor-

løb af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i

§ 112, stk. 2, 2. pkt.,

at henvisningen til

»regionsrådet« ændres til »Abortnævnet«, og i

stk. 3,

henvisningen til »samrådets« ændres til »Abortnævnets«.

De foreslåede ændringer i § 112, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, vil

ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konse-

kvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig

oprettes, og at reglerne for fremsættelse af anmodning om

abort og fosterreduktion med forslagets § 1, nr. 5, forslås

ændret således, at anmodning om abort og fosterreduktion

fremover kun vil kunne ske over for en læge. Ændringerne

foretages alene med henblik på at sikre en ensretning i reg-

lerne for anmodning om abort, fosterreduktion og sterilisa-

tion.

Til nr. 21

Det fremgår af § 116, stk. 2, at § 110 og § 111 finder

tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De

afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110 og

§ 111, træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog

af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om

kastration.

Det foreslås i

§ 116, stk. 2, 2. pkt.,

at henvisningen til »et

samråd eller ankenævnet« ændres til »Abortnævnet eller

Abortankenævnet«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet

og Abortankenævnet i § 116, stk. 2, 2. pkt., vil ikke medføre

indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at

Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og

at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abor-

tankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages

alene med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse

i loven.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. maj 2025,

jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil blandt andet indebære, at

efter lovens ikrafttræden vil Abortnævnet blive oprettet, og

medlemmerne af nævnet vil blive udpeget og beskikket.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil betyde, at kompetencen til

at behandle anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduk-

tion og sterilisation i første instans vil skulle overgå fra de

regionale abortsamråd til Abortnævnet.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil desuden indebære, at

Abortankenævnet vil blive videreført med de ændringer i

sammensætningen af nævnsmedlemmerne, der følger af for-

slagets § 1, nr. 3. Dette vil betyde, at nævnsmedlemmerne i

Abortankenævnet vil kunne blive udpeget og beskikket fra

den 1. maj 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 97, stk. 3 og 4, og § 97 a, stk. 5 og

6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 98, stk. 3 og 4,

og § 98 a, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,

samt denne lovs § 1, nr. 4-21, træder i kraft den 1. juni 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil betyde, at Abortnævnet

først vil være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025.

Hensynet bag i lovens § 2 at foreslå to forskellige ikrafttræ-

delsestidspunkter for lovens bestemmelser er, at Abortnæv-

net skal være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025, og at

det på dette tidspunkt vil være afgørende, at Abortnævnet vil

være nedsat, og at nævnsmedlemmerne vil være beskikket.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at de regionale

abortsamråd vil være beslutningsdygtige indtil den 1. juni

2025, hvorefter kompetencen til at behandle anmodninger

om tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterili-

sation i første instans vil overgå til Abortnævnet.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde,

at anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion eller

sterilisation, som er modtaget af et abortsamråd før den 1.

juni 2025, men som ikke er færdigbehandlet før den 1. juni

2025, vil blive overdraget til Abortnævnets behandling.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde,

som er i 19. graviditetsuge, anmoder abortsamrådet om en

tilladelse til abort den 31. maj 2025, og hvor samrådet ikke

når at færdigbehandle anmodningen før den 1. juni 2025. I

dette tilfælde vil sagen overgå til Abortnævnet, som herefter

vil skulle behandle anmodningen om tilladelse efter de gæl-

dende regler på afgørelsestidspunktet.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at afgørelser fra

Abortnævnet først vil kunne blive indbragt for Abortanke-

nævnet fra den 1. juni 2025.

Forslaget indebærer, at efter den 1. juni 2025 vil kompeten-

cen til at behandle anmodninger om tilladelse til abort, fo-

sterreduktion og sterilisation i anden instans skulle ligge hos

Abortankenævnet med de organisatoriske ændringer, som

med lovens § 1, nr. 3, foreslås. Dette betyder, at Abortanke-

nævnet, med de foreslåede ændringer i nævnets sammensæt-

ning og reglerne for stemmeafgivelse m.v., først vil være

beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025. Indtil dette tidspunkt

vil det hidtil gældende Abortankenævn skulle behandle an-

modninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterili-

sation i anden instans.

For eksempel vil Abortankenævnet, med den hidtil gælden-

de sammensætning, skulle behandle anmodninger om tilla-

delse til abort, fosterreduktion og sterilisation i anden in-

stans i sager, som er påklaget inden den 1. juni 2025, og

som kan nå at blive færdigbehandlet i Abortankenævnet

inden lovens ikrafttræden. Derimod vil en sag, som ikke er

færdigbehandlet før lovens ikrafttræden, skulle behandles af

Abortankenævnet med de ændringer, der foreslås i lovens §

1, nr. 3.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at

en sag før lovens ikrafttræden kan blive behandlet i første

instans i et regionalt abortsamråd efter de hidtil gældende

regler, og efter lovens ikrafttræden kan blive behandlet i

Abortankenævnet med de ændringer, der følger af lovens

bestemmelser.

Det afgørende tidspunkt for, hvilke regler der finder anven-

delse ved behandlingen af en sag, vil være tidspunktet for

afgørelsen.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger

af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at

en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig

anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-

landske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets §

1 vedrører bestemmelser, der, efter sundhedslovens § 278,

stk. 2 og 3, ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke

skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015

af 5. september 2024, som ændret ved lov nr.

1779 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

Overskriften

til kapitel 27 affattes således:

Kapitel 27

Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse

og fosterreduktion

»Kapitel 27

Nævn og ankenævn for abort og fosterredukti

on«.

§ 97.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter

for hver region et eller flere samråd, der afgør

sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk.

2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af

en medarbejder ved regionen med juridisk eller

social uddannelse og to læger. Den ene læge skal

være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt

ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden

skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig

socialmedicinsk indsigt.

Stk. 2.

Et samråds afgørelse kan indbringes for

et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrå-

denes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af

indenrigs- og sundhedsministeren, består af en

formand og et antal andre medlemmer. Forman-

den skal være dommer. I behandlingen af hver

klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herun-

der formanden eller et medlem, der opfylder be-

tingelserne for at kunne være formand for næv-

net. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være

speciallæge i gynækologi, mens den anden skal

§ 97

ophæves, og i stedet indsættes i

kapitel

27:

»§ 97.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter

Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om

anmodning om tilladelse til abort og fosterreduk-

tion efter §§ 94, 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk.

1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhæn-

gigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags

behandling og afgørelse.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager stiller sekreta-

riatsbistand til rådighed for Abortnævnet.

Stk. 3.

Abortnævnets afgørelser kan indbringes

for Abortankenævnet, jf. § 98.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter efter forhandling med Abortnævnet en forret-

ningsorden for nævnet.

§ 97 a.

Abortnævnet består af en formand, et

antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-

være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-

cialmedicinsk indsigt.

Stk. 3.

Tilladelse kan kun gives, hvis der er enig-

hed herom i samrådet eller ankenævnet.

Stk. 4.

Samrådenes og ankenævnets medlemmer

samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og

sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter forretningsordenen for samrådene og anke-

nævnet.

rigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af

næstformænd og øvrige medlemmer.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-

ker Abortnævnets formand og næstformænd,

som skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-

ker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis

lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Næv-

nets lægefaglige medlemmer skal være special-

læger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri,

og beskikkes efter indstilling fra Lægeforenin-

gen. Nævnets socialfaglige medlemmer beskik-

kes efter indstilling fra Dansk Psykologforening

og Dansk Socialrådgiverforening. Der beskikkes

mindst et medlem efter indstilling fra hver orga-

nisation.

Stk. 4.

Formanden, næstformændene og de øvri-

ge medlemmer beskikkes for en periode på 4

år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder for-

manden, en af næstformændene eller et øvrigt

medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt med-

lem for den resterende del af perioden.

Stk. 5.

Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det

er sammensat af formanden eller en næstformand

og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abort-

nævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal del-

tage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Stk. 6.

Afgørelser i Abortnævnet træffes ved

stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen inde-

holde en tilkendegivelse af mindretallets vurde-

ring.«

§ 98.

Anmodning om svangerskabsafbrydelse el-

ler fosterreduktion skal fremsættes af den gravide

selv.

Stk. 2.

Er den gravide på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket

helbred eller af anden grund ude af stand til at

forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet,

når omstændighederne taler derfor, tillade svan-

gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter an-

modning fra en særligt beskikket værge. For

§ 98

ophæves, og i stedet indsættes i

kapitel

27:

»§ 98.

Indenrigs- og sundhedsministeren opretter

Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager,

som er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenæv-

net er i sin virksomhed uafhængigt af instruktio-

ner i forhold til den enkelte sags behandling og

afgørelse.

beskikkelsen af denne værge finder bestemmel-

sen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendel-

se. Samrådets afgørelse kan indbringes for anke-

nævnet af den gravide eller værgen.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager stiller sekreta-

riatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.

Stk. 3.

Abortankenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter efter forhandling med Abortankenævnet en

forretningsorden for nævnet.

§ 98 a.

Abortankenævnet består af en formand, et

antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-

rigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af

næstformænd og øvrige medlemmer.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-

ker Abortankenævnets formand og næstformænd,

som skal være dommere.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-

ker nævnets øvrige medlemmer med lægefaglige

og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefag-

lige medlemmer skal være speciallæger i gynæ-

kologi og obstetrik eller psykiatri, og beskikkes

efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets so-

cialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling

fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialråd-

giverforening. Der beskikkes mindst et medlem

efter indstilling fra hver organisation.

Stk. 4.

Formanden, næstformændene og de øvri-

ge medlemmer beskikkes for en periode på 4

år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder for-

manden, en næstformand eller et øvrigt medlem i

perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 5.

Abortankenævnet er beslutningsdygtigt,

når det er sammensat af formanden eller en næst-

formand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet

for Abortankenævnet beslutter, hvilke medlem-

mer der skal deltage i nævnets afgørelse af den

enkelte sag.

Stk. 6.

Afgørelser i Abortankenævnet træffes ved

stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen inde-

holde en tilkendegivelse af mindretallets vurde-

ring.«

Efter § 99 indsættes:

»§ 99 a.

Er den gravide kvinde på grund af svær

psykisk lidelse med realitetstab eller manglende

indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling eller

af anden grund ude af stand til at forstå betydnin-

gen af indgrebet, kan Abortnævnet, når omstæn-

dighederne taler derfor, give tilladelse til abort

eller fosterreduktion efter anmodning fra en sær-

ligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne

værge finder bestemmelsen i værgemålslovens §

50 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Abortnævnet kan, når omstændighederne

taler derfor, tillade, at samtykke ikke indhentes

fra forældremyndighedens indehaver, eller give

tilladelse til abort eller fosterreduktion, selvom

samtykke efter § 99, stk. 2 nægtes.

Stk. 3.

Abortnævnets afgørelser efter stk. 1 og 2

kan indbringes for Abortankenævnet af den gra-

vide kvinde, værgen eller forældremyndighedens

indehaver.«

§ 100.

Anmodning om svangerskabsafbrydelse

eller fosterreduktion fremsættes over for en læge

eller over for et regionsråd.

Stk. 2.

Fremsættes anmodningen over for en læ-

ge, skal denne gøre den gravide opmærksom på,

at denne ved henvendelse til regionsrådet kan få

vejledning om de foreliggende muligheder for

støtte til gennemførelse af svangerskabet og for

støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodnin-

gen over for et regionsråd, skal den gravide, hvis

denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Den gravide skal af en læge vejledes om

indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt

om den risiko, der må antages at være forbun-

det med indgrebet. Det samme gælder den, der

skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller

samtykke efter § 99, stk. 1.

Stk. 4.

Skønner lægen, at betingelserne for svan-

gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92,

§ 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,

§ 100

affattes således:

»§ 100.

Anmodning om abort eller fosterredukti-

on fremsættes over for en læge.

Stk. 2.

Lægen skal gøre den gravide kvinde op-

mærksom på, at den gravide kvinde ved henven-

delse til regionsrådet eller bopælskommunen kan

få vejledning om mulighederne for støtte til gen-

nemførelse af graviditeten og støtte efter barnets

fødsel.

Stk. 3.

Skønner lægen, at betingelserne for abort

eller fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2,

§§ 93, 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,

skal lægen straks forelægge den gravide kvindes

anmodning om tilladelse til abort eller fosterre-

duktion med relevant journalmateriale og en ud-

talelse herom for Abortnævnet.

Stk. 4.

Den gravide kvinde skal af lægen vejledes

om retten til en støttesamtale forud for og efter

indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sund-

skal lægen straks forelægge anmodningen med

sin udtalelse for regionsrådet.

Stk. 5.

Forud for og efter indgrebet skal den

gravide tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler

herom.

Stk. 6.

Fremsættes der anmodning om svan-

gerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder

som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduk-

tion begrundet i omstændigheder som nævnt i §

95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om

muligheden for supplerende oplysning og rådgiv-

ning hos relevante handicaporganisationer m.v.

hedspersoner eller hos relevante civilsamfunds-

organisationer.

Stk. 5.

Fremsættes anmodningen om tilladelse til

abort begrundet i omstændigheder som nævnt i §

94, stk. 1, nr. 1, eller fosterreduktion begrundet

i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal

lægen vejlede den gravide kvinde om mulighe-

den for at få rådgivning hos relevante civilsam-

fundsorganisationer, herunder patientforeninger

og handicaporganisationer.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådgivning og vej-

ledning til gravide kvinder samt fremsættelse af

anmodning om tilladelse til abort efter stk. 2-5.«

Efter

§ 100

indsættes:

»§ 100 a.

Ved tilladelse til abort eller fosterre-

duktion skal den gravide kvinde af Abortnævnet

eller Abortankenævnet vejledes om retten til en

støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støtte-

samtalen kan foretages af sundhedspersoner eller

hos relevante civilsamfundsorganisationer.

Stk. 2.

Ved afslag på anmodning om tilladelse

til abort eller fosterreduktion, skal Abortnævnet

eller Abortankenævnet vejlede den gravide kvin-

de om muligheden for at få en støttesamtale hos

relevante civilsamfundsorganisationer, herunder

patientforeninger og handicaporganisationer.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådgivning og vej-

ledning til gravide kvinder efter stk. 1 og 2.«

§ 100.

Anmodning om svangerskabsafbrydelse

eller fosterreduktion fremsættes over for en læge

eller over for et regionsråd.

Stk. 2.

Fremsættes anmodningen over for en læ-

ge, skal denne gøre den gravide opmærksom på,

at denne ved henvendelse til regionsrådet kan få

vejledning om de foreliggende muligheder for

støtte til gennemførelse af svangerskabet og for

støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodnin-

gen over for et regionsråd, skal den gravide, hvis

denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3.

Den gravide skal af en læge vejledes om

indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt

om den risiko, der må antages at være forbun-

det med indgrebet. Det samme gælder den, der

skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller

samtykke efter § 99, stk. 1.

Stk. 4.

Skønner lægen, at betingelserne for svan-

gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92,

§ 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,

skal lægen straks forelægge anmodningen med

sin udtalelse for regionsrådet.

Stk. 5.

Forud for og efter indgrebet skal den

gravide tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler

herom.

Stk. 6.

Fremsættes der anmodning om svan-

gerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder

som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduk-

tion begrundet i omstændigheder som nævnt i §

95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om

muligheden for supplerende oplysning og rådgiv-

ning hos relevante handicaporganisationer m.v.

Overskriften

til kapitel 31 affattes således:

Kapitel 31

Samråd og ankenævn for sterilisation

§ 108.

Sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110

og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i

henhold til § 97.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 108.

---

Stk. 2.

Et samråds afgørelse kan indbringes for

det ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 108.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket

dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en

person, der

1) ---

2) ---

3) ---

10.

§ 108, stk. 3,

ændres »Samrådet« til:

»Abortnævnet«.

§ 108, stk. 2,

ændres »Et samråds« til:

»Abortnævnets«, »det ankenævn« ændres til:

»Abortankenævnet«, og »§ 97« ændres til: »§

98«.

»Kapitel 31

Nævn og ankenævn for sterilisation«.

§ 108, stk. 1,

ændres »de samråd« til:

»Abortnævnet«.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 108.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket

dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en

person, der

1) ---

2) ---

3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på

et regionalt sygehus i medfør af lov om fri-

hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

§ 108.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Tilladelse kan kun gives, hvis der er enig-

hed herom i samrådet eller ankenævnet.

Stk. 5.

---

12.

§ 108, stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

Afgørelser om sterilisation træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er

formandens eller vedkommende næstformands

stemme udslagsgivende. Ved dissens skal afgø-

relsen indeholde en tilkendegivelse af mindretal-

lets vurdering.«

11.

§ 108, stk. 3, nr. 3,

ændres »lov om friheds-

berøvelse og anden tvang i psykiatrien« til: »lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«

§ 108.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-

ker dommere og stedfortrædere for disse efter

stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og

kan omfatte flere samråd.

13.

§ 108, stk. 5, 2. pkt.,

udgår »og kan omfatte

flere samråd«.

§ 108.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-

ker dommere og stedfortrædere for disse efter

stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og

kan omfatte flere samråd.

14.

§ 108, stk. 5,

indsættes som

4. pkt.:

»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder for-

manden, en næstformand eller et øvrigt medlem i

perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den

resterende del af perioden.«

15.

Overskriften

til kapitel 32 affattes således:

Kapitel 32

Fremgangsmåden

§ 110.

Er den, som har fremsat anmodning om

sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket

helbred eller af anden grund varigt eller for læn-

gere tid ude af stand til at forstå betydningen af

indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en

særligt beskikket værge tillade sterilisation, når

omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen

af denne værge finder bestemmelsen i værge-

målslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrå-

dets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af

den, på hvem indgrebet skal foretages, og af vær-

gen.

§ 111.

Er den, på hvem indgrebet skal foretages,

en person under 18 år, der ikke har indgået æg-

teskab, er den pågældende sindssyg eller hæm-

met psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på

grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder

svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen

hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet til-

lade sterilisation efter anmodning fra den pågæl-

dende og forældremyndighedens indehaver eller

en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af

værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens

§ 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse

»Kapitel 32

Fremsættelse af anmodning om sterilisation«.

16.

§ 110, 1. pkt.,

ændres »samrådet« til:

»Abortnævnet«, og i

3. pkt.,

ændres »Samrådets«

til: »Abortnævnets«, og »ankenævnet« ændres

til: »Abortankenævnet«.

17.

§ 111, 1. pkt.,

ændres »der ikke har indgå-

et ægteskab, er den pågældende sindssyg eller

hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øv-

rigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand,

herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne

på egen hånd anmoder om sterilisation« til: »har

den pågældende svær psykisk lidelse med reali-

tetstab eller manglende indsigt eller en forstyrrel-

se af dennes intellektuelle udvikling«.

kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-

ældremyndighedens indehaver og værgen.

§ 111.

Er den, på hvem indgrebet skal foretages,

en person under 18 år, der ikke har indgået æg-

teskab, er den pågældende sindssyg eller hæm-

met psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på

grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder

svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen

hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet til-

lade sterilisation efter anmodning fra den pågæl-

dende og forældremyndighedens indehaver eller

en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af

værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens

§ 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse

kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-

ældremyndighedens indehaver og værgen.

§ 112.

Anmodning om sterilisation fremsættes

over for en læge eller over for et regionsråd.

Stk. 2.

Hvis betingelserne i § 105 eller § 106,

stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-

digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser

lægen eller regionsrådet den pågældende til ste-

rilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen

forelægge anmodningen med sin udtalelse for re-

gionsrådet.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 112.

---

Stk. 2.

Hvis betingelserne i § 105 eller § 106,

stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-

digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser

lægen eller regionsrådet den pågældende til ste-

rilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen

forelægge anmodningen med sin udtalelse for re-

gionsrådet.

Stk. 3.

Såfremt en anmodning om sterilisation

fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal den,

som indgrebet søges foretaget på, forud for sam-

18.

§ 111, 1. pkt.,

ændres »samrådet« til:

»Abortnævnet«, og i

3. pkt.,

ændres »Samrådets«

til: »Abortnævnets«, og »ankenævnet« ændres

til: »Abortankenævnet«.

19.

§ 112, stk. 1,

udgår: »eller over for et regi-

onsråd«, og i

stk. 2, 1. pkt.,

udgår: »eller regions-

rådet«.

20.

§ 112, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »regionsrådet«

til »Abortnævnet«, og i

stk. 3,

ændres »samrå-

dets« til: »Abortnævnets«.

rådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, til-

bydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4.

---

§ 116.

---

Stk. 2.

§ 110 og § 111 finder tilsvarende anven-

delse på ansøgninger om kastration. De afgørel-

ser, der ved ansøgning om sterilisation efter §

110 og § 111 træffes af et samråd eller ankenæv-

net, træffes dog af Sundhedsstyrelsen, når der er

tale om en ansøgning om kastration.

Stk. 3.

---

21.

§ 116, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »et samråd eller

ankenævnet« til: »Abortnævnet eller Abortanke-

nævnet«.