LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 128 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 31
Offentligt

07-11-2024

EMN-2022-00968

1735953

Sofie Mayling Vennike

Danske Regioners høringssvar til høring over lovforslag om abort (op-

rettelse af nyt abortnævn mm.)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om at afgive hørings-

svar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring af ugegræn-

sen for den fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri abort, samt lov-

forslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.

Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommentere på

de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.

Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til høringssvaret vedr. lovforslag

om oprettelse af nyt abortnævn mm.

Danske Regioners bemærkninger til lovforslag vedr. ændring af ugegrænsen for fri

abort samt lovforslag om ændring af aldersgrænse for fri abort fremgår af Danske Re-

gioners høringssvar til disse lovforslag, og der henvises til disse for øvrige bemærknin-

ger. Danske Regioner har desuden afgivet et separat høringssvar vedr. de økonomiske

konsekvenser af lovforslaget for regionerne.

Høringssvaret er sendt med forbehold for Danske Regioners bestyrelses endelige god-

kendelse.

Generelle bemærkninger

Regionerne anerkender, at der er fremsat forslag til ændring af den nuværende abort-

lovgivning, som ikke har været ændret i 50 år. Regionerne kan tilslutte sig behovet for,

at lovteksten ændres til mere nutidigt sprogbrug, samt at den gravide inddrages mere

i sagernes behandling, samt at behandling af sagerne tilstræbes og forventes mere

transparent. Regionerne kan endvidere tilslutte sig ønsket om, at der lægges betydelig

vægt på vejledning og rådgivning og støtte til den gravide. Der er således generel op-

bakning til mængden af vejledningsforpligtelserne. Det bemærkes dog, at der med for-

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 128 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

del kunne være initieret yderligere særregulering vedrørende særlig vejledning og om-

sorg for 15-17-årige, samt særligt for dem under 15 år. Der henvises for sidstnævnte

til Danske Regioners høringssvar til lovforslag om ændring af aldersgrænse for fri abort.

1) Bemærkninger vedr. høring af den gravide i ansøgninger om abort på social

indikation

Det fremgår ikke, hvorvidt der stadig vil skulle afholdes sociale samtaler, som dem,

der i dag afholdes regionalt. Det fremgår heller ikke med præcisering, hvorvidt sagen

altid skal oplyses fuldt skriftligt. I forhold til muligheden for at tillægge processuel

skadevirkning, hvis den gravide ikke kan eller ønsker at give foretræde, beskrives

denne ikke. Ofte vil foretræde være en fordel for ressourcestærke gravide, hvorfor

det bør overvejes, hvorvidt dette blot skal være en ret og ikke pligt. I fald der ikke ta-

ges stilling hertil, foreslås det, at det fremgår af bestemmelserne, at manglende

fremmøde uanset årsag, ikke skal tillægges processuel skadevirkning for ansøger. Det

bør desuden overvejes om partneren kan deltage. Derudover er der ikke i lovforsla-

get særlige overvejelser om inddragelse af gravide under 15 år, der ansøger om se-

nabort. Gravide under 15 år har krav på, at inddragelsen sker på en måde, som sikrer,

at den gravide ikke lider overlast.

Vedr. digitale samtaler med abortsøgende kvinder

Regionerne fremhæver, at de afdækkende samtaler bør bevares og ikke mindst beva-

res i fysisk form. Ved nedlæggelsen af de regionale Abortsamråd og oprettelsen af et

nationalt abortnævn lægges der op til, at der skal ske en styrket inddragelse og høring

af de abortsøgende kvinder og at samtalerne fremadrettet skal afholdes uden fysisk

møde med kvinden. Digitale samtaleformer kan dog vanskeliggøre, at der kan skabes

den trygge alliance, som er en nødvendighed, hvis samtalen både skal sikre indhentelse

af tilstrækkelige oplysninger og samtidig sikre kvindens velbefindende. De afdækkende

samtaler kommer oftest til at foregå ganske kort tid efter, at graviditeten er konstate-

ret, og mange af kvinderne fremstår derfor i en form for choktilstand, præget af store

følelser og ude af stand til selv at træffe den ønskede beslutning. Derudover kan kvin-

dens sociale eller psykiske situation fordre, at der i forbindelse med samtalen kan

handles akut og sættes andre tiltag i værk. Endvidere skal det bemærkes, at det kan

være svært for kvinderne at transportere sig langt, idet nogle ikke har adgang til en bil

eller har svært ved at benytte offentlig transport. Desuden har der været tilfælde, hvor

samtaler har været nødvendige at afholde på f.eks. en psykiatrisk eller somatisk afde-

ling, hvis kvinden har været indlagt eller på et kommunalt misbrugscenter, hvis kvin-

den har været svær at fastholde til at kunne fremmøde på et bestemt tidspunkt. I gan-

ske særlige tilfælde har det også været nødvendigt at afholde samtalen i kvindens

hjem.

Regionerne vil derfor fremhæve, at det kan forringe retssikkerheden for kvinden, hvis

det ikke er muligt at lave en tilbundsgående belysning af den gravides samlede sociale

situation gennem en samtale ved fysisk fremmøde Det gælder især de dårligst stillede

kvinder, som ikke har adgang til, eller formår at anvende videosamtale og lign. og som

ikke formår selvstændigt at redegøre for deres samlede sociale situation. Det vil også

medføre en væsentlig retssikkerhedsmæssig forringelse for kvinder, som på den ene

eller anden måde er under pres, idet disse kvinder ikke bringes ud af det miljø, hvor de

måtte være under pres, som det er tilfældet i dag, hvor samtalen foregår i et lukket

rum kun med deltagelse af ansøgeren, en læge og en socialrådgiver. Det kan betyde,

at der etableres et system, der bedst kan anvendes af de bedst fungerende kvinder,

som kender deres rettigheder og muligheder. Man kan derimod på den anden side

frygte, at de kvinder som ikke formår at anvende teknologiske løsninger, ikke taler

dansk, ikke på forhånd kender deres rettigheder og muligheder og som ikke formår

praktisk eller økonomisk at rejse langt for at deltage i en personlig samtale, ikke opnår

den tilladelse til abort, som de ellers ville være berettigede til, eller at de opgiver at

ansøge på forhånd.

Vedr. afdækning af de abortsøgende kvinders forhold forud for afgørelsen:

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvem der skal gennemføre de afdækkende

samtaler med de abortsøgende kvinder, inden Abortnævnet skal træffe afgørelse. Hvis

indhentelsen af information primært skal foregå ved kvindens fysiske eller virtuelle

fremmøde på nævnsmøderne, vil det være væsentligt, at der forinden gives de nød-

vendige oplysninger om kvindens forhold til nævnsmedlemmerne. Samtalen og afdæk-

ningen af kvindens forhold er afgørende i forhold til at sikre grundlaget for den efter-

følgende afgørelse. Det er her, kvindens eget perspektiv bliver tydeligt. Ligeledes er

det her, der skal dannes tilstrækkeligt vidensgrundlag for, at der kan træffes den kor-

rekte afgørelse.

Det anbefales, at der udarbejdes vejledninger til den kommende praksis, som kan

sikre, at de afdækkende samtaler med kvinderne får rette fokuspunkter og dermed

skaber overblik over kvindens samlede sociale og helbredsmæssige forhold. Formålet

hermed er at danne et fagligt funderet grundlag for den juridiske beslutning om se-

nabort.

Regionerne vil på den baggrund anbefale, at der i processen med at klargøre den til-

passede lovgivning og kommende vejledning til praksis, inddrages den viden om mål-

gruppen og disse svære samtaler med abortsøgende kvinder, som findes i de regionale

Abortsamrådssekretariater.

2) Bemærkninger vedr. placering af nye nævn

Regionerne finder anledning til at udtrykke en vis betænkelighed ved, at både det nye

abortnævn og abortankenævnet placeres i én og samme myndighed. Betænkelighe-

den består trods ministeriets vurdering og bemærkningerne herom i lovbemærknin-

gerne. På trods af at der ikke vil være personsammenfald i forhold til medarbejder-

gruppen, der skal betjene de to afgørelsesinstanser, ændrer det ikke ved, at medarbej-

derne er kolleger i samme styrelse og alt andet lige antages at have deres daglige gang

sammen. De er en del af den samme virksomhedskultur og faglige læringsramme, og

med tanke på, at domstole eksempelvis ikke blot skal være uvildige og habile, men

også skal fremstå uvildige og habile, synes det påfaldende, at de to instanser skal pla-

ceres under samme overordnede ledelse, samlet i én styrelse.

Såfremt Abortnævnet skal være uafhængigt, må det følgeligt skulle sammensættes af

personer uden fast ansættelse i den sekretariatsbetjenende myndighed (som også be-

tjener klageinstansen på området). Det forhold, at det af lovforslaget fremgår, at:

”Abortnævnets

formand, næstformænd og øvrige medlemmer beskikkes for en periode

af 4 år”

føjer blot til bekymringen i forhold til uafhængigheden, idet der vanskeligt kan

rekrutteres fagligt kompetente medarbejdere til varetagelsen af opgaven ved Styrel-

sen for Patientsikkerhed, hvis man ikke er ansat i længere tid end fire år

–

dog med

mulighed for forlængelse.

Bekymringen understreges af lovforslagets beskrivelse af sekretariatets funktion, da

der ikke udelukkende er tale om klassisk sekretariatsbistand i form af referatskrivning

og formulering af udkast til en afgørelse for nævnet, men en indgribende ageren i både

sagens tilrettelæggelse og oplysning og ikke mindst en stillingtagen til sammensætnin-

gen af Abortnævnet i de enkelte konkrete sager.

Hvis den foreslåede organisering mellem beslutningsinstanser i regi af Styrelsen for

Patientklager fastholdes, bør det tydeliggøres markant, hvordan man vil forsikre sig,

instanserne er uvildige af hinanden. Dette kan muligvis ske i udformningen af de to

nævns kommende forretningsordener. Det vil dog næppe kunne sikre, at det fremstår

udenfor enhver tvivl, at de to afgørelsesinstanser er uvildige og det kan gøre det svært

som borger at have tillid til, at ens klage får ordentlig behandling.

Bemærkninger vedr. forretningsordenen i et nyt Abortnævn

Der er flere steder, hvor de fremsatte lovforslag efterlader rum for fortolkning og

manglende præciseringer. Regionerne ser frem til tydeliggørelse i en kommende for-

retningsorden, hvor indkomne input fra høringssvarene ønskes at indgå, herunder ek-

sempelvis bemærkning om udarbejdelse af årsberetning.

Årsberetning

Det fremgår af lovforslagets § 97, stk. 3, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretari-

atsbistand til rådighed, og det fremgår videre af lovbemærkningerne på side 41, at der

ved den fremsatte lovbestemmelse skal forstås, at Styrelsen for Patientklager årligt

skal udarbejde årsberetning. Dette kan imidlertid ikke læses ud af formuleringen i lov-

bestemmelsen ”sekretariatsbistand”.

Det foreslås særskilt præciseret i lovbestemmelsen, at der indeholdt i denne sekreta-

riatsopgave er en lovfæstet opgave med at udarbejde en årsberetning. Alternativt bør

det fremgå af forretningsordenen for Abortnævnet

Sagsbehandling

Regionerne kan bakke op om forslaget på side 27 om, at Abortnævnet vil skulle be-

handle sager uden unødigt ophold. Dette fremgår imidlertid heller ikke konkret af

den foreslåede lovtekst. Dette bør fremgå direkte af en lovbestemmelse. Det skal

hertil bemærkes, at dette ses at være kontraindiceret ift. til rykningen af grænsen for

fri abort til udløbet af 18. graviditetsuge.

4) Bemærkninger vedr. udpegning af nævnsmedlemmer

For så vidt angår forslaget om, at faglige områder og fagpersoner inddrages i sagerne,

kan regionerne tilslutte sig dette forslag vedr. udpegning af nævnsmedlemmer. Der

kan imidlertid med det fremsatte lovforslag være en vis bekymring for, om der af se-

kretariatet kan sammensættes et nævn med medlemmer til behandling af en sag i hen-

holdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet, hvor en læge indenfor fagområdet i gy-

nækologi og obstetrik ikke indgår, men i stedet eksempelvis en psykiater. Dette vurde-

rer regionerne i givet fald kan være uhensigtsmæssigt.

Der er ikke krav om de lægelige medlemmers uddannelser herunder speciallægeud-

dannelse, hvilket efter regionernes vurdering ville være hensigtsmæssigt i lighed med

den gældende retstilstand, hvor der direkte i nuværende bestemmelser sikres tilste-

deværelsen af ikke blot lægelig kompetence, men relevant lægelig kompetence. Psy-

kiatere vil ofte være uundværlige i de sager, der vurderes på social indikation, da det

ofte er af afgørende betydning, at det kan vurderes om psykisk sårbarhed hos ansøge-

ren har karakter af en egentlig psykiatrisk diagnose. Men fraværet af specialviden om

gynækologi og obstetrik vil eksempelvis være højt uhensigtsmæssig i forhold til vurde-

ringen af en sag på medicinsk indikation.

Af den grund foreslår regionerne, at det er et krav, at lægelige medlemmer udpeges af

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Jordemoderforeningen foreslås ligeledes

at kunne udpege medlemmer til nævnene.

Regionerne ønsker at påpege vigtigheden i meget klare kriterier for at udpege og be-

skikke medlemmer og netop sikre de faglige kvalifikationer og kompetencer. Der vur-

deres at være en risiko for uensartede afgørelser, hvis ikke det er meget tydelige kri-

terier, der går igen for omtrentlige ens sager i forhold til sammensætning af nævnets

medlemmer fra sag til sag. Af samme årsag er det regionernes forventning, at dette vil

blive udspecificeret i forretningsorden, idet det ikke fremgår eksplicit af de foreslåede

bestemmelser, som lovbemærkningerne ellers kan give indtryk af. Endelig bemærkes

det, at den faglige sammensætning af medlemmer i Abortnævnet og Abortankenæv-

net bør være den samme for derved at sikre en reel to-instans prøvelse.

I forlængelse heraf finder regionerne det uhensigtsmæssigt, at det er sekretariatsfunk-

tionen i Styrelsen for Patientklager, der både udpeger medlemmer og sammensætter

de konkrete nævn medmindre det af forretningsordenen fremgår hvilke kompetencer,

der skal være til stede. Allerede på udpegningstidspunktet bør det sikres, at medlem-

merne besidder de fornødne og relevante faglige kompetencer og tilsvarende gør sig i

sagens natur gældende, når det konkrete nævn skal samles.

Endelig finder regionerne, at mulighed for at komme med indsigelser eksempelvis fra

den gravide overfor sammensætningen af nævn bør beskrives.

Kompetencer

Det foreslås, at der i forretningsordenen nærmere beskrives de forventede kompeten-

cer hos nævnsmedlemmerne, samt overvejelser om, hvordan nævnsmedlemmerne

forholder sig til og bevarer deres integritet og undgår at blive inhabile.

Antallet af udpegede medlemmer skal kvalificeres grundigt og realistisk. Der skal sam-

tidig tages højde for behovet for hurtig sagsbehandling, særligt henset, at personerne,

der skal udpeges, også kan være klinisk aktive ved fuldtidsjobs.

Det er dertil hensigtsmæssigt, at der sikres ligelig geografisk fordeling af beskikkede

nævnsmedlemmer for at dække mulige nationale forskelle. Regionerne er er opmærk-

somme på, at dette kan medføre behov for anvendelse af virtuelle mødeformer, hvil-

ket der samtidig er en række udfordringer med, hvilket også er beskrevet i Danske Re-

gioners høringssvar.

I forhold til kompetencer for formand og næstformænd for henholdsvis Abortnævnet

og Abortankenævnet angives udelukkende i lovbemærkningerne, at disse foreslås at

være henholdsvis uddannede jurister og udnævnt dommere. Dette fremgår imidlertid

ikke i de foreslåede bestemmelser. Det skal hertil bemærkes, at der bør stilles krav om,

at formanden/næstformanden er cand.jur. og ikke har en anden lignende juridisk ud-

dannelse.

Drift

Det er i lovforslaget mangelfuldt beskrevet og defineret, hvordan abortnævnet skal

driftes. Erfaringen fra de nuværende samråd er, at der

–

selv med færre abortansøg-

ninger pga. den kommende højere ugegrænse for fri abort

–

vil være behov for, at

nævnet samles ofte flere gange om dagen for at behandle de medicinske sager, som

er langt de hyppigste. Der er oftest et behov for afklaring indenfor timer. Det vil derfor

være overordentligt problematisk at skifte sammensætning af nævnet ud fra sag til

sag. Nævnsmedlemmerne vil formodentligt være klinisk arbejdende og skal kunne

passe nævnets arbejde ind i deres øvrige funktioner. Regionerne bemærker derfor, at

det for funktionen vil være meget ønskeligt med en form for vagtplan, så man som

nævnsmedlem ved, hvornår man skal stå til rådighed.

Stemmeflertal fremfor enighed ved afgørelser

Regionerne kan tilslutte sig forslaget om, at der skal være stemmeflertal fremfor enig-

hed, og at beslutningerne skal begrundes og dokumenteres for at skabe åbenhed.

Dette forslag ses dog ikke motiveret i lovforslagene, hvilket ville være ønskeligt.

Udslagsgivende stemme

I lovforslagets § 1, nr. 12 foreslås, at ved afgørelse om sterilisation ved stemmelighed

er formandens eller næstformandens stemme udslagsgivende. Ved stemmelighed for-

udsættes et nævn af fire medlemmer i tilfælde af deltagelse af en særlig beskikket

dommer. Den udslagsgivende stemme fra en formand, der er jurist vil da vægte tun-

gere end stemmen fra en særligt beskikket dommer. Der savnes en begrundelse for

ønsket om at tillægge formandens stemme mere vægt end øvrige medlemmers.

Tilsyn

Det foreslås, at Abortankenævnet ikke skal føre tilsyn med Abortnævnet, hvilket findes

bekymrende henset til retssikkerheden. Afgørelser fra Abortnævnet med tilladelse til

abort vil aldrig gå til Abortankenævnet, og på trods af sammenlægning af tidligere fem

samråd til ét nævn, ses der stadig et behov for at der føres tilsyn med afgørelsespraksis

og ensartethed heraf. Desuden har det nuværende Abortankenævn en vigtig funktion

i at lægge den overordnede juridiske linje for afgørelserne. I en situation som denne

med ny lovgivning, ny administrativ struktur, nye personer der træffer afgørelserne og

en væsentlig udvidelse af den legale abortgrænse finder regionerne dette særdeles

bekymrende. Afsnittet herom nederst på side 41 gentages i bemærkningerne på side

45. Dette ændrer dog ikke i regionernes bekymring. Der savnes en begrundelse for

hvorfor tilsynsfunktionen ikke ønskes opretholdt. Der kan være økonomiske holde-

punkter herfor, men det er vanskeligt at finde juridiske holdepunkter.

Særligt beskikkede værger

I henhold til den foreslåede § 99 a kan det være svært at foranstalte og anvende særligt

beskikkede værger henset til sagsbehandlingen bl.a. sagsbehandlingstiden af beskik-

kelser. Dette gælder særligt, hvis ansøger er langt henne i sin graviditet. Der nævnes i

lovbemærkningerne på side 23, at en allerede beskikket værge for den gravide fortsat

vil kunne fremsætte anmodning om abort. Ligeledes nævnes på side 26, at det samme

vil kunne gøre sig gældende ved anmodning om sterilisation. Regionerne vil gerne til-

godese en sådan arbejdsgang, men bestemmelsen læses imidlertid ikke sådan, at dette

er muligt, idet ordlyden angiver ”anmodning fra en særligt beskikket værge” jf. § 99 a,

stk. 1, 1. pkt. Dette harmonerer ej heller med det angivne i lovbemærkningerne på side

50, hvor det omtales, at en allerede beskikket værge for den gravide kan særligt be-

skikkes til at må fremsætte anmodning om abort, fosterreduktion eller sterilisation.

Det er ved ordlyden i § 99a ønskeligt med mere præcis formulering end ”særlige om-

stændigheder”.

Der kunne i stedet angives de kriterier, som kunne medføre en tilla-

delse. Alternativt bør særlige omstændigheder beskrives yderligere i lovforslaget eller

andetsteds.

Sterilisation

Ved at benævne nævnet ”Abort”-nævnet,

kan det retorisk forekomme pudsigt, at et

nævn med så specifik en titel kan behandle andet end abortsager, herunder anmod-

ninger om sterilisation. Det kan gives en overvejelse, om nævnets titel burde være

mindre entydigt.

Med lovforslaget foreslås den ændrede sammensætning i nævnene også at gælde ved

sterilisationssager. Men det bør overvejes ved nærmere specificering i forretningsor-

den, om skiftende beskikkede medlemmer er hensigtsmæssigt særligt i sterilisations-

sager, eller om de i sådanne sager mest hensigtsmæssigt var snævrere fastlagt, hvilke

medlemmer, der skal træde sammen.

Arbejdsgang

I lovforslagets side 21 og 26 omtales og forudsættes det, at der sker både bestemmelse

af graviditetens længde samt undersøgelse af fosterets tilstand, men der forekommer

imidlertid ikke en arbejdsgang, hvor undersøgelse af fosterets tilstand altid vil være

indeholdt. Der kan dertil bemærkes, at det blandt andet begrundes i, at nogle tilstande

for fostre først kan ses ved undersøgelser senere i graviditeten.

Bemærkninger vedr. rådgivnings- og støttetilbud i civilsamfundet

Til lovforslaget § 1, punkt 5, § 100, stk. 2, om at lægen skal gøre den gravide opmærk-

som på, at den gravide ved henvendelse til regionsrådet eller bopælskommunen kan

få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af gravidite-

ten og for støtte efter barnets fødsel, skal det bemærkes, at der bør ske en konse-

kvent ændring af bestemmelsen, således at regionernes vejledningsforpligtelse over-

går til Styrelsen for Patientklager i forbindelse med overtagelsen af området.

Generelt bemærkes, at gravides muligheder for vejledning og rådgivning ikke ses at

være styrket med lovforslaget. Gravide har efter den nugældende ordning mulighe-

der for støttesamtaler før og efter indgrebet, og de kan få vejledning og rådgivning

om abort hos både private organisationer, hvor de selv opsøger rådgivningen, og i of-

fentligt regi. Det er positivt i forhold til de unge, at man styrker informationen om,

hvor man kan få rådgivningen.

Der ses ikke i forbindelse med lovforslaget at være taget stilling til om bekendtgørelse

om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongruppe skal kon-

sekvensændres. Efter bekendtgørelsen kan kvinder, der har søgt om tilladelse til se-

nabort få tilskud til psykologsamtaler før og efter indgrebet. En konsekvensændring i

forhold til den hævede abortgrænse vil betyde, at færre kvinder får ret til tilskud til

psykologsamtaler i forbindelse med abort.

Der står på side 25 at

”Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet,

at aftalepartierne er enige om, at rådgivning af gravide kan foretages af civilorganisa-

tioner, som kan yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt tilbyde

uvildige støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl om

gennemførelse

eller afbrydelse af graviditeten er i fokus.”

samt

”Indenrigs-

Sundhedsministeriet finder, at gravide bør have valgfrihed i forhold til, hvilket rådgiv-

ningstilbud de ønsker at gøre brug af.”

Regionerne vil i forlængelse af dette gøre opmærksom på den geografiske forskellig-

hed, der er i forhold til, hvor civilorganisationer er repræsenteret i landet. Det bemær-

kes også, at der vil være gravide, der af forskellige årsager, ikke vil have ressourcer til

at gøre brug af og/eller forstå vejledning på digitale platforme. Desuden er der stor

forskel på indgreb i 12. graviditetsuge sammenlignet med 18. graviditetsuge, hvilket

kræver specialiseret rådgivning og opfølgning.

Yderligere tekstnære bemærkninger

Side

Side 23

Side 26

Side 30

Side 32

Side 33

Side 35

Bemærkning

På side 23 nævnes ”samrådet”, hvor der skal stå Abortnævnet.

I 1. afsnit antages ordet gravid at være forkert, da dette afsnit omhandler sterilisation.

Afsnit 2 gentages i afsnit 6.

Der gøres brug af begrebet ’kvinder’ fremfor gravide, som ellers konsekvent anvendes.

I afsnit 2 nævnes Abortankenævn, hvor der retteligt skal stå Abortnævn. Der sker en sam-

menblanding af de to nævn, der bør præciseres eller omformuleres.

Trækning af data fra eksisterende offentlige registre beskrives, men det nævnes ikke

hvilke oplysninger og med hvilken hjemmel.

Forebyggelse af snyd og fejl og validering af den gravides oplysninger er nævnt

–

igen fra

hvilke systemer og med hvilke hjemler?

I afsnit 9 gentages sætning fra afsnit 6 vedrørende Abortnævnets uafhængighed fra in-

struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

I 3. sidste afsnit, 2. sætning nævnes ”praksis i Abortankenævnet”, hvor der retteligt skal

stå Abortnævnet.

I afsnit 4 mangler ordet ”formanden” i sætningen.

Omtale af samtykke fra begge forældre ”som udgangspunkt” kan skabe uklarhed om,

hvorvidt det er et krav.

Hvis den gravide blot overvejer at få en abort, skal sagen ikke fremsendes til Abortnæv-

net, som ellers angivet i formulering i 4. sidste afsnit.

Side 40

Side 44

Side 47

Side 50

Side 52

Venlig hilsen

Camilla Hersom

Vicedirektør

Danske Regioner

NOTAT

20-12-2024

EMN-2022-00968

1741395

Sofie Mayling Vennike

Danske Regioners politiske høringssvar til ny lov på abortområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Danske Regioner om at afgive hø-

ringssvar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring

af ugegrænsen for fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri

abort, samt lovforslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.

Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommen-

tere på de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.

Først og fremmest vil vi gerne fremhæve, at Danske Regioner bakker op om, at

lovgivningen på abortområdet revideres og gøres mere tidssvarende. Den gæl-

dende lovgivning er over 50 år gammel og stemmer ikke længere overens med

de medicinske og lægefaglige muligheder, der er for abort i dag, eller med de

tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser, der er indført siden lovgivningens

vedtagelse i 1973.

Danske Regioner forholder sig ikke til den politiske aftale om ændring af alders-

grænse for fri abort, ændring af ugegrænsen for fri abort samt oprettelse af nyt

abortnævn mm., men vi har følgende bemærkninger til lovforslagene:

Danske Regioner bemærker i forhold til

lovforslaget om ændring af alders-

grænsen for fri abort

blandt andet, at der er behov for tilstrækkelige rådgiv-

nings- og støttetiltag, når gravide ned til 15 år med lovforslaget vil kunne gen-

nemgå en abort op til 18. graviditetsuge, uden at involvere forældremyndighed.

Danske Regioner bemærker i forhold til

lovforslaget om ændring af uge-

grænsen for fri abort

særligt, at der er behov for præcisering af de bestem-

melser, der kan anvendes til at give tilladelse til senabort efter 18. gravidi-

tetsuge på baggrund af både medicinsk og social indikation, herunder også

efter grænsen for levedygtighed.

Danske Regioner bemærker i forhold til

lovforslaget om oprettelse af nyt

nationalt abortnævn,

at det kan være problematisk, at både abortnævnet

og abortankenævnet placeres i samme instans; Styrelsen for Patientklager.

Regionerne mener, at det kan påvirke uvildighed i hvert nævn, når sekreta-

riaterne deler arbejdsplads. Regionerne har også bemærkninger til, hvordan

der sikres de rette og tilstrækkelige kompetencer i abortnævnet. Derudover

bemærker regionerne, at der er behov for at sikre, at der i ansøgninger om

abort på social indikation sikres de rigtige rammer og muligheder for, at alle

gravide involveres på en måde, der ikke belaster den gravides mulighed for

at få tilladelse. Regionerne fremhæver desuden også, at der er behov for at

sikre de rigtige støttetilbud til alle, der gennemgår en abort med særlig fokus

på gravide, der skal gennemgå aborter senere i graviditeten, da disse abor-

ter kan være særligt belastende.

Danske Regioner har i tillæg til dette høringssvar på vegne af regionerne afgivet

tre administrative høringssvar, som uddyber ovennævnte bemærkninger samt

peger på en række yderligere forhold, der bør være opmærksomhed på. De ad-

ministrative høringssvar er fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet d.

13. november.

Med venlig hilsen

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

11.11.2024

J.nr. 3.4.4/HES

Lovforslag er en styrkelse af unges selvbestemmelse over egen krop

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Børnerådet anerkender lovforslagenes intentioner og betydelige ændringer for unges selvbestemmelse

over egen krop, med hensyn til selvstændigt at kunne træffe valget, en ensartet abortpraksis ved

senaborter og en modernisering af abortgrænsen.

Styrkelse af unges ret til egen krop

Vi anerkender og bifalder lovforslagets centrale ændring, som styrker unges ret til at bestemme over egen

krop og reproduktive sundhed. Denne ændring er et vigtigt skridt mod at sikre, at unge gravide i

aldersgruppen 15-17 år kan træffe egne, informerede valg om deres helbred uden unødige barrierer. At

unge i denne aldersgruppe gives samme ret til selvbestemmelse, som følger den seksuelle lavalder, er en

afgørende udvikling, som, vi vurderer, vil støtte de unges integritet og autonomi i beslutningsprocesser,

der kan have vidtrækkende konsekvenser for deres liv. Det er et særligt vigtigt forslag for unge, der oplever

vanskeligheder i forholdet til deres forældre eller frygter fordømmelse eller negative konsekvenser ved at

inddrage deres forældre i deres graviditet.

Støtte og rådgivning til unge gravide

Børnerådet vil i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at unge i denne sårbare situation får adgang

til støtte og rådgivning, både før og efter en eventuel beslutning om abort. Vi vil opfordre til, at det

afdækkes, om det kan være nødvendigt at tilbyde unge opfølgende samtaler med en psykolog eller rådgiver

efter en abort. Denne støtte kan hjælpe med at bearbejde følelsesmæssige reaktioner og eventuelle sociale

konsekvenser, de unge kan opleve.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er nødvendigt, at sundhedspersonalet, som kommer i kontakt med

de unge, får klare retningslinjer for at sikre, at der tilbydes alderssvarende, empatisk og forståelig

rådgivning. Unge skal opfordres til at inddrage en betroet voksen, hvis det er muligt, og der bør etableres

relevante og lettilgængelige støttetilbud til unge, som måske står alene med denne beslutning. Det bør

omfatte både medicinske og følelsesmæssige aspekter, herunder mulige reaktioner efter indgrebet. På

denne måde kan vi sikre, at de unge træffer deres beslutning på et oplyst grundlag i et trygt og støttende

miljø.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

Opmærksomhed på abortnævnet og kritikken af abortsamrådene

Børnerådet finder det relevant, at lovforslaget forholder sig til den alvorlige kritik, som de

regionale abortsamråd har været genstand for. Kritikpunkterne har inkluderet oplevelser af

vilkårlighed, uigennemsigtighed og geografiske forskelle i samrådenes afgørelser, hvilket udfordrer retten

til lige sundhedsbehandling for gravide, der søger abort efter 12. graviditetsuge.

Vi opfordrer derfor til, at

det nye Abortnævn opbygges med fokus på en gennemsigtig behandlingsprocedure, der i højere grad

prioriterer unge gravides inddragelse og sikrer en ensartet og respektfuld behandling af disse sager.

Nævnet bør derfor tilføres tilstrækkelige ressourcer og modtage løbende opfølgning og evaluering for at

sikre, at det tjener sit formål.

Dertil er vi betænkelige ved, at Abortnævnet og Abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen for

Patientsikkerhed. Selvom Abortnævnet og Abortankenævnet formelt er uafhængige, kan der være risiko

for, at sager ikke bliver vurderet objektivt og uvildigt, når administrationen for begge niveauer udføres af

samme enhed. Vi kan være bekymrede for, at Styrelsen for Patientsikkerhed som administrativ støtte kan

udvikle en institutionel bias i forhold til bestemte fortolkningspraksisser eller procedurer, som indirekte

kan påvirke både Abortnævnet og Abortankenævnets vurderinger. Dette kan udfordre en reelt uvildig

ankeinstans. Børnerådet opfordrer til, at den foreslåede ordning følges og evalueres med fokus på unge

kvinders retssikkerhed, i forbindelse med genbehandling.

Seksualundervisning til alle børn og unge

Endelig vil vi understrege vigtigheden af, at børn og unge modtager tids- og alderssvarende

seksualundervisning. For at styrke unges evne til at træffe informerede valg om seksualitet og prævention

bør der sikres kontinuerlig og opdateret seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Det er vigtigt, at denne undervisning tilpasses aldersgruppen og omfatter viden om prævention, kropslig

autonomi, samtykke og seksuelle rettigheder. Ved at sikre børn og unge grundlæggende viden om deres

egne rettigheder og om præventive muligheder kan vi sikre, at unge bedre forstår og kan tage ansvar for

deres seksuelle sundhed.

Afslutningsvis støtter vi lovforslaget som en væsentlig forbedring af unges rettigheder og muligheden for

at udøve selvbestemmelse over egen krop. Vi opfordrer til fortsat fokus på støtte og rådgivning til de unge,

en evaluering af det nye abortnævn samt en styrket indsats for alderssvarende seksualundervisning i hele

landet.

Med venlig hilsen

(plads til signatur)

Bente Boserup

Forperson

(plads til signatur)

Maja Olesen

Sekretariatschef

Store forskelle mellem landsdelene på, hvor mange kvinder der får ja til abort | Politik | DR

Seksualundervisning på ungdomsuddannelser | Sex & Samfund

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

14. oktober 2024 15:17

Cathrine Kaaber Sørensen

DEP Sundhedsministeriet; Charlotte Beierholm Olsen; Julia Hvid Pedersen; Astrid

Rønnebeck Matthiesen

SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,

ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Kære Cathrine Kaaber Sørensen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

+45 29 20 02 76

Mail

[email protected]

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare

denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Cathrine Kaaber Sørensen <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2024 10:53

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Cc:

Charlotte Beierholm Olsen <[email protected]>; Eva Jensen <[email protected]>; Julia Hvid Pedersen <[email protected]>;

Astrid Rønnebeck Matthiesen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den

fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

2180 9420

[email protected]

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Mikkel Thor Schuster Olsen <[email protected]>

25. oktober 2024 14:17

DEP Sundhedsministeriet; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte Beierholm Olsen;

Julia Hvid Pedersen; Astrid Rønnebeck Matthiesen

Peter Lommer Kristensen

Sv: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri

abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.)

Signature-20241025121722.txt

Vedhæftede filer:

Til rette vedkommende

Dansk Endokrinologisk Selskab har ingen bemærkninger til det fremsendte vedr.

udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

På vegne af Dansk Endokrinologisk Selskab

Med venlig hilsen

Mikkel Thor Olsen

Læge, Ph.d.-studerende, Dansk Endokrinologisk Selskab-sekretær

Nordsjællands Hospital

Dyrehavevej 29, DK-3400, Hillerød

Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling

Telefon

48 29 74 83

Mobil

31 49 72 95

[email protected]

Fra:

LVS <[email protected]>

Sendt:

16. oktober 2024 09:59

Emne:

LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen

for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

2180 9420

[email protected]

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt

dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

LVS <[email protected]>

29. oktober 2024 10:14

Cathrine Kaaber Sørensen

VS: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri

abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.)

Signature-20241029091510.txt

Vedhæftede filer:

Kære Cathrine

DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar.

Vi har gennemgået materialet og har ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet

og en fortsat involvering omkring de akutte patienter.

Dbh og på vegne af DASEM

Amalie Bytofte

Faglig sekretær, FU, DASEM

Fra:

LVS <[email protected]>

Sendt:

16. oktober 2024 09:59

Emne:

LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen

for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

2180 9420

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

DASYS <[email protected]>

13. november 2024 10:33

Cathrine Kaaber Sørensen

DASYS

SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,

ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Cathrine Kaaber Sørensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Jeg må beklage den sene tilbagemelding, men DASYS har ikke bemærkninger til høring over lovforslag om abort.

Venlig hilsen

Lene Schade Jensen

DASYS' sekretariat

Tlf. 4695 4203

Sankt Annæ Plads 30,

DK-1250 København K

[email protected] www.dasys.dk

Fra:

Cathrine Kaaber Sørensen <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2024 10:51

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];

DASYS <[email protected]>; Dansk Sygeplejeråd <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Cc:

Charlotte Beierholm Olsen <[email protected]>; Eva Jensen <[email protected]>; Julia Hvid Pedersen <[email protected]>;

Astrid Rønnebeck Matthiesen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den

fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

2180 9420

[email protected]

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

København den 11. november 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort

uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til

lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) hilser en revidering af lovgivningen om abort

velkommen. DJS ønsker en tidssvarende lovgivning med fokus på at sikre reproduktive

rettigheder for alle der har behov for en abort - uanset indikation. Vi vil dertil påpege

indsatser, der med fordel kan forbedres og styrkes. Dette til gavn for både kvinder og for det

personale, der dagligt arbejder på de afdelinger, hvor aborterne finder sted. Vores

kommentarer tager udgangspunkt i lovforslaget og vores tidligere holdningstilkendegivelse

om abort i samarbejde med Jordemoderforeningen

DJS har følgende kommentarer til de fremsatte ændringsforslag:

Lov om ændring af sundhedsloven

(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17- årige

DJS ser positivt på lovforslaget om, at lade retten til fri abort følge den seksuelle lavalder.

Dette er vigtigt for at sikre rettighederne for de unge, der af forskellige grunde ikke kan eller

vil involvere deres forældre i beslutningen omkring at få foretaget en abort.

DJS finder det afgørende, at der er stor fokus på netop denne gruppe af unge mennesker, for

hvem valget om en abort kan være svært at stå med uden familiens viden og/eller støtte. DJS

finder det positivt, at det i bemærkningen til lovteksten understreges, at denne gruppe skal

vejledes til at inddrage forældre eller en anden voksen, de har tillid til, men at deres ret til den

selvstændige beslutningstagen respekteres. DJS finder dog, at der påhviler et ansvar for at

sikre en støtteperson i forløbet, hvis en ung af forskellige årsager ikke har en tillidsfuld

relation at støtte sig til. DJS foreslår, at der kan tilknyttes en ungerådgiver med særlig viden

og uddannelse i de forskellige aspekter af abort, som kan udføre denne vigtige

omsorgsopgave, i det omfang det vurderes relevant eller ønskes af den unge.

DJS gør opmærksom på at der, jf. den nuværende bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse

og fosterreduktion § 4, stk. 3, og lovens § 100, stk. 5 understreges, at den gravide, der ønsker

abort eller fosterreduktion, bør tilbydes rådgivende støttesamtaler både angående indgrebets

beskaffenhed, eventuelle bivirkninger og risici, samt om muligheder ved fortsættelse af

graviditeten og efter en fødsel

. DJS anerkender, at Ministeriet i lovforslaget lægger op til en

etablering af en offentlig digital platform, hvor den unge kan søge sundhedsfaglig vejledning

https://jordemoderforeningen.dk/2023/09/26/djs-og-jordemoderforeningens-holdning-abortloven-skal-revideres/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015

og information, idet de digitale medier anses som en lettilgængelig og ønsket

informationssøgnings kilde for målgruppen. DJS ønsker dog at understrege, at dette tilbud

ikke kan stå alene, og at der bør sikres adgang til kompetent og personlig rådgivning for den

unge. DJS mener denne rådgivningsopgave bør være en specialistopgave i tilfælde af at den

gravide er mellem 15 og 17 år. DJS foreslår derfor, at de instanser vi allerede har i dag, eks.

Mødrehjælpen

eller Sex og Samfund

, styrkes med henblik på specielt at støtte unge

mennesker. Det kunne være med et specifikt efter/videreuddannelsestilbud til

“ungerådgivere”.

Derudover foreslår DJS, at man ser mod muligheden af at styrke og udbrede tilbuddet med

Ungdomsmodtagelser, som netop arbejder med denne aldersgruppe

. Det er vigtigt, at

information og rådgivning er let tilgængeligt, tilpasset til aldersgruppen og af høj faglig

kvalitet, så unge mennesker ikke er i tvivl om hvor og hvornår de kan henvende sig ved

behov, og hvad deres muligheder er. Ligeledes bør forebyggelse i form af antikonceptionel

rådgivning og prævention styrkes for at sikre, at færre bliver uønsket gravide.

Lov om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)

DJS hilser forslaget om at hæve grænsen for fri abort fra udgangen af 12. graviditetsuge til

udgangen af 18. graviditetesuge velkomment. DJS mener, at lovforslaget om en hævet grænse

for fri abort i højere grad afspejler samfundets udvikling og sikrer kvinders reproduktive

selvbestemmelse, end det gør sig gældende med nuværende lovgivning. Sammenligner vi os

med andre lande, eks. Sverige

eller Island

, som har en højere grænse end Danmark, ser vi

ikke belæg for, at en øget grænse vil medføre markant flere sene aborter.

Det er vigtigt for DJS at understrege behovet for, at aborterne foregår på en måde, hvor både

patienterne og personalets rettigheder sikres. Allerede fra graviditetsuge 14 foregår aborten

som en medicinsk induceret fødsel. Jo tættere aborterne kommer på levedygtighed, jo mere

lig en fødsel er aborten, og dette skal der afsættes ressourcer og personale til, således at

varetagelsen forekommer på det højest faglige niveau. Abort, uanset på hvilket tidspunkt den

udføres, kræver sufficient smertelindring og omsorg både fysisk, psykisk og socialt. De

nuværende tilbud indenfor området bør derfor forbedres så tilbudet både før, under og efter

en abort afspejler bedste evidens og en værdig omsorg.

DJS foreslår, at der allokeres midler til at sikre afskærmede afsnit i forbindelse med

fødeafdelingerne, hvor aborterne kan foregå. Et stigende antal fødeafdelinger opretter i disse

år specialiserede afsnit, hvor senaborter (som defineret i nuværende lovgivning) og

dødfødsler varetages af specialuddannet personale, med ekspertise og erfaring i håndteringen

af disse forløb. Personalet skal sikres kompetencer og viden i form af videreuddannelse og

mulighed for specialisering for at kunne varetage behandlingen ved aborter bedst muligt.

Dette vil ligeledes vise hensyn til de sundhedspersoner, der ifølge lovgivningens §102 kan

https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/abortradgivning/

https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-abort/stoette-foer-efter-abort

https://www.ungdomsmodtagelsen.dk/

https://www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/statistik/2024-5-9073.pdf

https://www.government.is/publications/legislation/lex/2019/11/20/Termination-of-Pregnancy-Act-No.-43-2019/

ønske at blive undtaget fra at medvirke i aborter

, idet det ikke som nu vil være en opgave der

tilfalder den i vagten tilgængelige jordemoder, uden at denne på forhånd har ønsket eller har

erfaring med denne gren af det jordemoderfaglige felt.

Lov om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

DJS støtter nedlæggelsen af de regionale samråd og oprettelsen af ét nationalt abortnævn, der

skal behandle de ansøgninger om abort, der sker efter 18. uge. Dog så vi gerne, at

abortnævnet i højere grad havde en rådgivende funktion frem for en bestemmende.

DJS anerkender, at et samlet abortnævn vil give en intern gennemsigtighed i

sagsbehandlingen, da der opbygges en samlet historik for beslutningspraksis i lignende sager.

I lovforslaget fremstår nævnet dog meget lig de tidligere samråd, og det er derfor svært at

vurdere, hvorvidt kvinders rettigheder og krav på gennemsigtighed i processen styrkes i

tilstrækkelig grad med den nye organisation. Forskning i samrådene har netop vist, at der har

manglet gennemsigtighed i forventet udfald ift. søgt indikation, altså at den eksterne

gennemsigtighed har manglet.

Dette ønsker DJS offentliggjort i den foreslåede årsberetning

fra abortnævnet, så det tydeliggøres for en abortsøgende kvinde, hvilke mulige udfald af

ansøgningen hun kan forvente.

DJS ønsker, at det nye abortnævn sikrer, at kvindernes stemme i beslutningen altid høres, da

hun må antages at være den person, der bedst kan vurdere, hvorvidt hun har behov for en

abort i sin givne livssituation. Ovennævnte forskning har vist, at kvinderne i de nuværende

abortsamråd ikke altid er blevet hørt i den sagsbehandlingsproces, der omhandler deres

reproduktive rettigheder

. Derfor byder DJS velkomment, at lovforslaget tilsigter, at

kvindernes stemme og vurdering af egen livssituation sikres som en central del af

sagsbehandlingen.

Lovforslaget anerkender, at der vil være en regional forskel i abortansøgeres mulighed for at

møde fysisk op i Abortnævnet, da dette vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager.

Dette angives at kunne imødegås ved teknologiske løsninger i form af telefon, videomøder

eller lignende. DJS ønsker, at den abortsøgendes rettigheder til at blive hørt i sagen altid

vægtes højt, og at der derfor bør stilles den nødvendige teknologi til rådighed, for at sikre

lighed i sundhed.

Ved ansøgning om abort på føtal/medicinsk indikation vil ansøgningen ofte være forudgået af

vejledende samtaler med en føtalmediciner, hvor denne læge kan hjælpe kvinden/parret med

ansøgningen. DJS ønsker, at der ved social indikation bør sikres en tilsvarende fagkyndig

vejledning i ansøgningsgrundlaget for kvinden, i form af samtaler med en børnesagkyndig

eller socialrådgiver, således at kvinders grundlag for at søge om abort, sikres lige muligheder

uanset årsagen. Ligeledes bør der ikke kunne træffes afgørelser på baggrund af formodninger

om, at de på ansøgningstidspunktet foreliggende grunde til at ansøge om abort, vil kunne

ændres. Der bør altid tages udgangspunkt i nutiden og kvindens egen vurdering. At sikre

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015

Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning.

Ugeskrift for

Retsvæsen, 2021,

190-201. [U2021B.190].;

Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning.

Ugeskrift for

Retsvæsen, 2021,

190-201. [U2021B.190].;

kvindernes retsstilling i ansøgningsprocessen kan ske ved sikring af bistand fra eks. jurist i

det omfang kvinden ønsker det.

Yderligere kommentarer:

Information og rådgivning

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at informationen til gravide der står overfor valget om

abort, er fyldestgørende. DJS mener, at der er behov for at sikre en bred række af muligheder

for information, både af medicinsk, psykologisk og social karakter, da grunden til at til-eller

fravælge en abort kan være forskellige. De tiltag vi har i dag, bør derfor styrkes og udbygges,

og retten til at få støttesamtaler

bør udvides til at omfatte, at disse samtaler kan finde sted

hos den fagperson, den gravide føler sig mest tryg ved. Derved kan det sikres, at den gravide

har mulighed for at tilvælge netop det tilbud, der passer bedst.

Abort efter voldtægt eller incest

Særligt i sager om graviditeter som følge af voldtægt eller incest anser DJS det som en

essentiel del af abortnævnets ansvar at beskytte disse kvinders integritet. Ifølge både FN´s

torturkommision og WHO kan en tvungen graviditet som følge af en voldtægt anses som

tortur, der truer kvindens liv og helbred

, og derfor anser DJS det som abortnævnets pligt at

beskytte disse kvinders grundlæggende menneskerettigheder. I tilføjelse mener DJS, at

abortnævnet har en forpligtelse til at beskytte kvinder, der har været udsat for seksuelle

overgreb i selve den sagsbehandling, de skal igennem, da der kan være risiko for

retraumatisering

. DJS foreslår, at der skrives ind i forretningsordenen for abortnævnet, at en

sagkyndig med faglige kompetencer indenfor voldtægt er en del af nævnets sammensætning i

ansøgninger med denne begrundelse.

Kvalitetssikring af lovændringer

DJS vil opfordre aftaleparterne og Folketingets medlemmer til, at der ikke igen går 50 år før

det vurderes, hvorvidt lovgivningen er tidssvarende. Der bør laves en plan for at sikre

kvaliteten og aktualiteten af de ændringer, der vedtages med en ny abortlov, og hvorvidt der

er behov for yderligere ændringer.

DJS opfordrer til, at lovgivningen senest om fem år får et “kvalitetscheck”, hvor det

undersøges, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt, og om hvorvidt der er brug for

yderligere ændringer og forbedringer. Fremadrettet bør dette gøres regelmæssigt med 5-10 års

interval i takt med ny viden og udvikling på det reproduktive område.

På vegne af bestyrelsen,

Nina Olsén Nathan

Forkvinde for Dansk Jordemoderfagligt Selskab

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/1483

Petersen, A. F. (2022). Accessing Late-Term Abortion Following Sexual Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box.

Nordic

Journal of Human Rights, 40(2),

389–406.

https://www.information.dk/debat/2024/04/voldtaegtsofres-adgang-senabort-boer-sikres-ny-abortlov

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

23. oktober 2024

Sendt pr. e-mail til:

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af sundhedsloven (fri abort, abort uden forældresamtykke, og

oprettelse af nyt abortnævn) sagsnr. 2024-11345

Dansk Selskab for Folkesundhed har ingen bemærkninger til de fremsatte forslag, men ønsker at rette

opmærksomheden mod vigtigheden af at kombinere moderniseringen af abortlovgivningen med et styrket

fokus på forebyggende indsatser. Særligt bør følgende fokusområder prioriteres:

•

Et fortsat fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter gennem seksualundervisning og tilgængelige

præventionsmuligheder.

Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, herunder betydningen for ulighed i sundhed, især blandt

udsatte grupper.

Abortlovgivningen er en central del af befolkningens reproduktive sundhed og rettigheder. Vi anbefaler derfor, at

både etiske overvejelser og folkesundhedsperspektiver inddrages i den videre udformning af lovgivningen for at

sikre de bedst mulige sundhedsforhold for alle.

Med venlig hilsen,

Christina Bjørk Petersen

Forperson

Dansk Selskab for Folkesundhed

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK

København 7. november 2024

Høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

de tre lovforslag om ændringer i sundhedsloven, herunder hævning af grænsen for fri abort, ændringer i

samtykkekrav for unge samt oprettelsen af et nationalt abortnævn.

DSMG har ingen kommentarer til lovforslaget om hævning af grænsen for fri abort eller lovforslaget om

ændringer i samtykkekrav for unge.

Vedrørende oprettelse af nationalt abortnævn og ankenævn

DSMG vurderer, at genetisk ekspertise er afgørende i det foreslåede nationale abortnævn. Hævningen af

abortgrænsen vil medføre flere komplekse sager, hvor genetiske sygdomme spiller en central rolle. Ifølge

abortankenævnets data fra 2023 blev 85 % af aborter efter uge 18 godkendt på grund af fosterskader.

DSMG anbefaler derfor, at der, ud over føtalmedicinsk ekspertise, tilknyttes klinisk genetiske speciallæger

med kompetence inden for fosterdiagnostik. Dette kan omfatte både sager, hvor genetiske analyser allerede

er udført, og sager, hvor genetiske analyser ikke er foretaget, men kunne have afklaret risikoen for betydende

sygdom. Den genetiske ekspertise bør styrke både abortnævnet og ankenævnet.

Genetisk lægefaglig ekspertise er særlig relevant i følgende situationer:

Vurdering af levedygtighed

ved sjældne genetiske syndromer i sager med gestationsalder over 22

uger.

Risiko- og penetransvurderinger

for syndromer med nedsat penetrans.

Kvalitetssikring af genetisk udredning,

så den gravide kan træffe en velinformeret beslutning. I

nogle tilfælde kan yderligere genetisk testning reducere restrisikoen for alvorlig sygdom til et

niveau, der kan ændre kvindens beslutning om graviditeten. Da sådanne analyser kan være

omkostningstunge, er der behov for ensartede og objektive vurderinger for tilbud om disse analyser

på tværs af regionerne.

Registrering af indikationer

For at evaluere konsekvenserne af lovændringerne anbefaler DSMG, at der etableres et anonymiseret

registreringssystem for indikationer for abortansøgning, herunder genetiske resultater og misdannelser. Dette

vil styrke den løbende evaluering og understøtte en faktabaseret debat.

Vi ser frem til en videre dialog og står til rådighed for yderligere drøftelser.

Med venlig hilsen

Bitten Schönewolf-Greulich

Forperson

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

sekretær, DSMG:

[email protected]

Side

DSOG takker for muligheden for at komme med høringssvar på de 3 lovforslag vedr.

abortgrænsen, alder og abortnævn.

Vores nedenstående input skal ses i lyset af en stor glæde over at det er lykkedes at gennemføre

en ambitiøs og tidssvarende ændring af den nuværende abortlovgivning som ikke har været

ændret i 50 år. I DSOG er det en vigtig milepæl for vores fag, vores kolleger og ikke mindst for

kvinderne. Vi hilser velkommen at teksten ændres til et mere nutidigt sprog og at kvinderne

inddrages mere og at behandling af sagerne bliver mere transparente.

Vedr. forlaget til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende de unge 15-17-årige og

forældresamtykke,

Vi har ingen kommentarer til forslaget, ud over vi bakker 100% op om ændringen.

Vedr. lovforslaget om ændret ugegrænse har vi følgende kommentarer:

Side 26 afsnit 6:

vedr. afgørelser tæt ved grænsen: denne tilføjelse om at forhold der ikke kan

henføres til den gravide kan medføre at tidsgrænse overskrides, hvor der er anmodet om abort før

GA 18 hilses velkommen. Men sætningen om ”

der kan i øvrigt ikke afvises at der kan ske lægelige

fejl

…” foreslås ændret til sundhedsfaglige fejl. Det er lidt uvidst hvad der henvises til? Forsinkelse i

svarafgivelse, administrative fejl eller? Bør ikke kobles op på lægegruppen alene.

I samme afsnit på næste side fremgår ”en

forsinkelse som ikke kan henføre til den gravide….”

(2.

afsnit) hænger ikke sammen med teksten før.

Vedr. fosterreduktion er vi enig i at grænsen skal ensrettes ift grænsen for abort.

Det er lidt utydeligt i forslaget om aborten skal være opstartet senest 17+6 eller afsluttet inden

udgange af 18. graviditetsuge. Bla side 41, hvor det flere gange fremgår at ”abortindgrebet

foretages inden udgangen af 18.graviditets uge..”.

Vedr paragraf 94(side 44-46):

Enig i speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose/prognose. Også godt at den gravides egen

vurdering medtages- at hun bliver hørt. Vi bemærker dog at partneren ikke fremgår af lovudkast.

Vi er enige i at teksten vedr strafferetslige forhold ikke ændres men er uddybet på siderne 46-48

Side 54 under til nr 12:

sidste afsnit: den foreslåede ændring har den virkning at læger som ikke er

ansat ….vil kunne foretage aborter indtil 18.grav uge. Dette harmonerer ikke med teksten tidligere

i dokumentet hvor abort kun kan foretages på sygehuse. Mangler der et IKKE foran ”vil kunne

foretage abort..”?

Vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven mhp. oprettelse af abortnævn mm.

Vedr. samme placering af sekretariatsbetjening for både abortnævn og abortankenævn

Både abortnævnet og abortankenævnet foreslås at blive forankret og sekretariatsbetjent af

Styrelsen for patientklager som hører fysisk til i Århus. Dette giver som udgangspunkt mening,

men det kan bekymre at sådanne to nævn der behandler komplekse faglige og etiske dilemmaer

ligger samme sted. Der har tidligere været kritik af en uensartet og ikke transparant

beslutningsproces samrådende imellem, derfor vil der være en særlig opmærksomhed på de to

nye nævn. Vi vil gerne opfordre til at der kommer tydelig transparens i sagsbehandlingen. Dette

kan formentlig sikres i kommissoriet, alternativt skal en anden sekretariatsbetjeningsmodel

overvejes.

Vedr. udpegning af formand og næstformand

-Udpegning af formand og næstformand i begge råd foretages af ministeriet og foreslås at være

dommere eller jurister af profession. Det fremgår af udkastet at det også f.eks kan være ansatte i

styrelsen, men bør måske understreges at det skal være jurister af profession.

Vedr. udpegning af nævnsmedlemmer

Da abort ligger inden for vores fagområde og vi varetager det faglige udførende led og har det

faglige ansvar ligger selve abortnævnet os meget på sinde og vi ønsker ikke at blive afkoblet fra

den besluttende proces. Vi bemærker derfor at der lægges op til at inkludere flere faggrupper og

fagområder der ikke tidligere har været udpegede i samråd eller ankenævn. Vi foreslår at der

fortsat skal være en speciallæge i Gynækologi og obstetrik med i alle sager (også de sociale) så den

fagfaglige tilgang er et gennemgående element. Derudover hilser vi velkomment at andre faglige

områder og fagpersoner inddrages i sagerne. Vores overvejelser går også på at det er vores

kolleger der har den lange og dybe erfaring med samrådssagerne og den samtidige kobling ud til

afdelingerne og det faglige miljø.

Endelig vil vi foreslå at det er de lægevidenskabelige selskaber (LVS) der får den udpegende rolle til

nævnsmedlemmerne. Det vil sikre at de faglige selskaber inden for Gynækologi og Obstetrik og

Psykiatri inddrages. Som politisk standsorganisation har Lægeforeningen ikke nødvendigvis viden

om hvilke kompetencer de enkelte medlemmer besidder, dette ligger i de enkelte faglige

specialers organisering. Vi er særdeles opmærksomme på hvor vigtigt det er at de læger og andre

fagpersoner der udpeges, til det beskikkede erhverv har den faglige erfaring og efteruddannelse

der skal til.

Kommisorium

Vi forstår at der vil blive udarbejdet et kommissorium, hvor de forventede kompetencer hos

nævnsmedlemmerne vil blive nøjere beskrevet. I forhold til kommissoriet er det vigtigt at

nævnsmedlemmerne kan bevare deres integritet og ikke komme i situationer hvor de er inhabile.

Mht. at sammensætte abortnævnsmedlemmer fra sag til sag mener vi det er meget vigtigt at

kriterierne for udpegelse er meget klare. Det kan med de mange sager der skal afgøres blive

heterogent og give uensartede afgørelser hvis ikke der er meget tydelige kriterier.

Vi stiller os meget gerne til rådighed og sparring i forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet.

Overvejelser om antallet af beskikkede medlemmer der udpeges

Når vi tager udgangspunkt i abortankenævnsrapportens tal fra 2023 vil der være ca. 260 sager fra

uge 18+0 om året, der skal behandles. Af disse vil ca. 35 være på social indikation resten vil være

på (føtal)medicinsk indikation. Det vil betyde 1-6 sager om ugen. Derfor skal antallet af udpegede

medlemmer kvalificeres grundigt og realistisk. Da der samtidig skal tages højde for hurtig

sagsbehandling, håber vi at I vil tage højde for at vores kolleger der skal udpeges, også er klinisk

aktive og har fuldtidsjobs. Medmindre der arbejdes med en anden model hvor rådsmedlemmer er

deltidsansatte.

Fysiske møder i abortnævn og abortankenævn

Som vi læser teksten, planlægges der med fysiske nævnsmøder, der skal foregå hurtigt/effektivt

aht. evt. igangsættelse af abort. Vi finder det dog vigtigere og hensigtsmæssigt at der sikres ligelig

geografisk fordeling af beskikkede for at dække de forskelle der naturligt er på tværs af Danmark

indenfor land og byområder. For at sikre dette vil vi anbefale at der også åbnes op for virtuelle

mødeformer. Det kan eventuelt graderes og afhænge af de enkelte sager, idet der kan være

forskel på de dilemmaer der skal diskuteres. Som samrådene foregår nu er det ofte korte

virtuelle/telefon afgørelser for de sager der er oplagte. Ressourcerne kan så bruges på at samles

fysisk ved de sager der forventeligt kan kræve grundigere diskussioner. Som eksempel kan nævnes

anmodning på social indikation efter GA 18, eller anmodning på føtalmedinsk indikation ved

mindre misdannelse eller ikke letale genetiske sygdomme. Men overordnet set vil fysiske

fremmødeformer som krav være ressourcekrævende og forskelligt fra hvordan det foregår i dag.

Hurtig og kompetent sagsbehandling

Det fremgår at lovudkast at man skal sikre at

”nævnsmedlemmerne hurtig og kompetent

behandler sagerne”.

Hvordan tænkes det sikret? Og hvem sikrer de faglige

kvalifikationer/kompetencer og hvem har indsigelsesret? Dette fremgår ikke klart af lovudkastet.

Vi vil endnu en gang fremhæve vigtigheden af et grundigt udarbejdet kommissorium, hvor den

praktiske operationalisering er tænkt igennem, er en forudsætning for troværdigheden og

transparensen for vores kolleger og i den sidste ende vores patienter.

Stemmeflertal frem for enighed ved afgørelser

Mht. afgørelse hilser vi velkommen at der skal være stemmeflertal, og at grunde til evt. uenighed

dokumenteres for at skabe åbenhed.

Indflydelse for patienten

Det er en meget positiv udvikling at kvinden også selv får indflydelse ved at fremlægge sine

synspunkter. Det bør overvejes om partneren kan deltage.

Mht. kvindens deltagelse fremgår det at det evt. kan være virtuelt. Dette hilser vi velkomment

MEN det skal sikres at der ikke på den baggrund kommer ulighed i sundhed. Der er fortsat nogle

borgere i Danmark der ikke har mulighed eller evner for/til at opkoble virtuelt, eller ikke

kommunikativt klar til at varetage virtuel samtale alene. Vi foreslår at der i hver region laves

løsninger som understøtter de allermest sårbare familier.

Kvindens mulighed for støtte og rådgivning

Vedrørende kvinders mulighed for vejledning henvises bla. til civilorganisationer. DSOG har flere

gange kommenteret på dette, idet der desværre ikke er ligelig adgang til f.eks. mødrehjælpen eller

Sex og Samfund på tværs af Danmark. Vi opfordrer igen til at dette formaliseres og systematiseres

så der bliver lige adgang til sundhed. Der bør udarbejdes en oversigt hvoraf det fremgår hvilke

forskellige muligheder der er i de forskellige regioner samt gives råderum for at tilgang til de

forskellige civilorganisationer, sundhedsvæsenet og støttemuligheder i hjemkommune øges.

På vegne af DSOGs bestyrelse

Venlig hilsen

Lise Lotte Torvin Andersen

Formand DSOG

Dato:

6. november 2024

Sagsnr.:

SJ-STD-

MECH.DKETIK

Dok.nr.:

2991571

Sagsbeh.:

MECH.DKETIK

[email protected]

www.etiskraad.dk

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(ændring af ugegrænsen for den fri abort, oprettelse af et nyt abortnævn m.v., og

abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 - 17 årige).

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Som det nævnes i

lovforslagene, har rådet i varierende detaljegrad allerede forholdt sig til de

foreslåede ændringer i sin redegørelse om abort fra 2023

. Derfor vil dette

høringssvar primært fokusere på de ændringsforslag, som rådet ikke tog stilling til

i 2023. Det vil især sige 1) den konkrete omstrukturering af abortsamrådene og 2)

revisionen af betingelserne for at kunne få tilladelse til abort efter udløbet af

ugegrænsen for den fri abort. For en god ordens skyld skal rådets overordnede

tilgang og stillingtagen til abort i redegørelsen fra 2023 dog kort opsummeres

indledningsvist.

I redegørelsen fra 2023 pegede rådet på, at enhver regulering af abort kan ses som

udtryk for en afvejning af fire overordnede hensyn:

1) et hensyn til den gravide (og en evt. partner)

2) et hensyn til fosteret

3) et bredere samfundshensyn (fx til personer, der allerede lever med

bestemte sygdomme eller handicaps) og

4) et hensyn til sundhedspersonalet.

I redegørelsen fra 2023 førte rådsmedlemmernes konkrete afvejning af disse

hensyn til, at et flertal på 9 ud af 17 anbefalede, at ugegrænsen for den fri abort

flyttes fra uge 12 til 18. Et samlet råd anbefalede også dels, at abortsamrådenes

sammensætning og funktion tages op til gennemsyn, og at 15 til 17-årige burde

have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for den fri

abort, som kvinder over 18 år har.

Efter kort at have opsummeret rådets tilgang og stillingtagen til abort i

redegørelsen fra 2023, præsenteres i de følgende tre afsnit rådets forståelse af og

kommentarer til forslagene til lov om ændring af 1) ugegrænsen for den fri abort,

2) oprettelse af et nyt abortnævn og 3) abort uden forældresamtykke.

https://etiskraad.dk/alle-udgivelser/abort-og-fosterdiagnostik/udtalelse-om-graensen-for-

provokeret-abort-2023

Side

1 / 5

1) Ugegrænsen for den fri abort

Hvad angår en ugegrænse på 18 uger for den fri abort, flugter den som allerede

nævnt med den grænse, som et flertal af rådets medlemmer foreslog i 2023, og

rådet har derfor ikke yderligere kommentarer til denne.

Rådet finder det på sin plads, at man i forbindelse med den foreslåede lovændring

har valgt at opdatere sprogbrugen en række steder, så den er mere tidssvarende.

Det gælder fx ændringen fra ’svangerskab’ til ’graviditet’ og ændringen fra ’legemlig

og sjælelig’ til ’fysisk og psykisk’.

Rådet ser også positivt på lovforslagets forsøg på, som rådet forstår det, at

specificere alvorlighedsbegrebet ved at fokusere på faktorer så som antallet af

operationer, de enkelte operationers omfang, samt sandsynligheden for, at

operationerne er vellykkede (se fx s. 46). Det kan være med til at gøre de konkrete

vurderinger mere gennemsigtige. Det er dog værd at bemærke, at man stadig synes

at operere med et udefineret alvorlighedsbegreb, når man udover de nævnte

faktorer også taler om, ”hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det

bliver født” (ibid). Det kan dog godt tænkes, at det ikke er muligt at specificere det

yderligere, fordi det ganske enkelt er svært at sammenligne forskellige lidelser på

meningsfuld vis.

Udover de nævnte punkter har rådet også hæftet sig ved lovforslagets forsøg på,

som rådet forstår det, at definere den ’væsentlige risiko’, som indgår i

nyformuleringen af den såkaldte fostermedicinske indikation for abort efter

ugegrænsens udløb. I den nye formulering lyder det, at der kan gives tilladelse til

abort efter ugegrænsens udløb, hvis ”der er væsentlig risiko for, at barnet på grund

af en genetisk tilstand, sygdom eller alvorlig misdannelse [i fosterstadiet] vil få

alvorlig sygdom” (s. 62). Samtidig forklares det i bemærkningerne, at der ”ved

væsentlig risiko forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise, at der er en

øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse eller sygdom, som

ligger uden for det normale” sådan så ”sandsynligheden for, at barnet vil få en

alvorlig sygdom eller lidelse, skal være højere end den, der gælder generelt” (p. 46).

Som rådet ser det, er det uheldigt at sætte ’væsentlig risiko’ lig med ’øget

sandsynlighed’. For en dagligsprogsbetragtning virker der til at være en betydelig

forskel på de to udtryk. En risiko er en sandsynlighed for, at noget dårligt eller

uønsket sker, og når risikoen er væsentlig, har den en vis størrelse. Det kan altså

ikke være en hvilken som helst øget sandsynlighed i forhold til det, der gælder

generelt, men en sandsynlighed af en vis størrelse. Det er et separat spørgsmål, om

sandsynligheden blot bør være øget eller den snarere bør være væsentligt øget, for

at kunne få tilladelse til abort efter ugegrænsens udløb. Men hvis ønsket er at sikre

så gennemsigtig en lovgivning som muligt, finder rådet det uheldigt, hvis udtrykket

’væsentlig risiko’ sættes lig med ’øget sandsynlighed’.

Side

2 / 5

Endelig har rådet også hæftet sig ved, at lovforslaget indebærer en ændring af

muligheden for at få tilladelse til abort, når fosteret er levedygtigt. Ifølge gældende

lov er det sådan, at hvis ”fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til

svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3 [den fostermedicinske

indikation] nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det” (p. 63). I

den nye § 95 hedder det derimod blot, at ”hvis fosteret på baggrund af en

lægefaglig vurdering må antages at være levedygtigt, kan der gives tilladelse til

abort, hvis betingelser for abort efter stk. 1, nr. 1 [den fostermedicinske indikation]

er opfyldt” (p. 63). Som rådet forstår det, vil lovforslaget altså betyde, at det ikke

længere er sådan, at den fostermedicinske indikation med ’afgørende vægt’ skal

tale for en abort, hvis fosteret er levedygtigt. Den skal blot tale for abort, hvilket vil

sige, at der skal være en øget sandsynlighed for en alvorlig tilstand.

Rådet finder det værd at gøre opmærksom på, at det i givet fald kan opfattes som

en væsentlig svækkelse af det gradualistiske princip, som har spillet en central rolle

i dansk abortpraksis. Ifølge det gradualistiske princip skal hensynet til fosteret

gradvist tillægges større og større betydning i takt med at fosteret udvikler sig. Det

er, som rådet forstår det, bl.a. derfor, at gældende lov siger, at den

fostermedicinske indikation skal tale for abort med ’afgørende vægt’, når fosteret

formodes at være levedygtigt. Når man fjerner kravet om afgørende vægt ved

levedygtighed kan det derfor virke som om, at man svækker det gradualistiske

princip. Det kan der være gode grunde til, og rådsmedlemmerne ser også forskelligt

på, om det er en god ide. Men de er alle enige om, at det i det mindste bør

begrundes tydeligere, hvilke overvejelser, der ligger bag en så grundlæggende

ændring af betingelserne. Er det for at sikre, at loven er i overensstemmelse med

praksis? Hvad er det i så fald, der begrunder praksis? Er det hensyn til fosteret selv?

Er det hensyn til den gravide? Eller en bestemt afvejning af de to?

2) Oprettelse af et nyt abortnævn

Hvad angår forslaget om at oprette et nyt nationalt abortnævn som erstatning for

de gamle regionale abortsamråd, ser rådet positivt på, at samrådene er blevet taget

op til gennemsyn, sådan som rådet også foreslog i sin redegørelse fra 2023.

Rådet finder også overordnet set det konkrete forslag om at oprette et nyt nationalt

abortnævn hensigtsmæssigt. Når ugegrænsen ændres, vil der skulle behandles

væsentligt færre sager, og for at sikre en kritisk masse af sager, giver det, som rådet

ser det, mening at samle sagsbehandlingen centralt, samtidig med at det også

styrker muligheden for en ensartet behandling af alle sager.

Rådet ser også positivt på styrkelsen af gravides mulighed for selv at få foretræde

for abortnævnet. I den forbindelse vil det, som rådet set det, dog være vigtigt, at

der 1) dels gøres bestræbelser for at sikre, at alle gravide får de samme muligheder

for foretræde uanset bopæl, og, at der 2) dels gøres bestræbelser for at sikre, at

muligheden for foretræde ikke risikerer at føre til en ny form for ulighed, hvor dem,

der er bedst til at tale deres sag, får en uberettiget fordel.

Side

3 / 5

På samme hvis finder rådet det også positivt, at den gravide får ret til vejledning

om muligheden for en støttesamtale hos relevante civilorganisationer i tilfælde af

et afslag på en anmodning om abort.

Hvad angår abortnævnets sammensætning, finder rådet overordnet set forslaget

hensigtsmæssigt. Det gælder både forslaget om, at de menige medlemmer

beskikkes efter indstilling af Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk

Socialrådgiverforening, og forslaget om, at det konkrete nævn, som behandler en

konkret sag, sammensættes af sekretariatet på baggrund af sagens karakter. Som

rådet forstår det, åbner begge faktorer op for en mere sagligt/fagligt nuanceret

belysning af den enkelte sag, måske især i forhold til den social-psykologiske

dimension.

Hvad angår sekretariatsbetjeningen, har rådet bemærket, at ministeriet selv

forholder sig til at abortnævnet og abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen

for Patientklager. Så længe begge organer, som det understreges, ikke betjenes af

samme personale, ser rådet ikke noget problem med en sådan ordning. Rådet har

dog også bemærket, at det i forbindelse med ideen om, at abortnævnets formand

og næstformand skal være uddannede jurister (cand. jur.) nævnes, at ”formanden

og næstformanden vil eksempelvis kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager”

(p. 16). Rådet er bevidst om, at en sådan model også anvendes i fx Det Psykiatriske

Patientklagenævn, men anser det ved anvendelsen af en sådan model for vigtigt at

sikre, at formanden, næstformanden og sekretariatsmedlemmerne ikke står i en

relation, som kan give anledning til interessekonflikter.

3) Abort uden forældresamtykke

Rådet anbefalede, som allerede nævnt, i sin redegørelse fra 2023, at 15 til 17-årige

burde have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for

den fri abort, som gravide på 18 år eller derover har. Rådet lagde dengang vægt på,

at forældremyndighedens indehaver i udgangspunktet bør søges inddraget, men at

det i sidste ende er op til den unge at tage stilling. Rådets bemærkninger til

lovforslaget er derfor yderst begrænsede, idet det på begge punkter flugter med

rådets anbefalinger. Rådet har dog hæftet sig ved, at det på s. 9 med henvisning til

vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

anføres, at ”bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes

hensynet til den gravides eller fosterets helbred, bør den gravide […] gøres bekendt

med, at der er mulighed for støttesamtaler til gennemførelse af svangerskabet og

støtte efter barnets fødsel”, samtidig med at det også forklares, at formålet med at

gøre den gravide bekendt med muligheden er at sikre, ”at vedkommende ikke

beslutter sig uden nærmere overvejelser” (p. ). Medmindre der med udtrykket

’hensynet til den gravides eller fosterets helbred’ sigtes til de tilfælde, hvor den

gravides liv er i fare eller fosterets liv ikke står til at rede, har rådet svært ved at se,

hvorfor en gravid ikke også bør informeres om muligheden for støttesamtaler til

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/25

Side

4 / 5

gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel i de tilfælde, hvor et

fremsat ønske om abort skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred.

For formålet med at oplyse om muligheden for sådanne samtaler er jo netop at give

den gravide selv muligheden for at træffe en oplyst og velovervejet beslutning om,

i hvilken grad en gennemførsel af graviditeten kan finde sted på vilkår, som på

tilstrækkeligt betryggende vis kan opveje de risici for kvindens eller fosterets

helbred, der måtte være afdækket.

På Det Etiske Råds vegne,

Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd

Side

5 / 5

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail sendt til

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325632

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/02308-2

11. NOVEMBER 2024

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN (ÆNDRING AF

UGEGRÆNSEN FOR DEN FRI ABORT MV.)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 14. oktober 2024

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(ændring af ugegrænsen for den fri abort mv., abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige og

oprettelse af nyt abortnævn).

Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at

ministeriet med lovforslaget ændrer ugegrænsen for den fri abort fra

den 12. til den 18. graviditetsuge, samt at gravide 15-17-årige får

mulighed for at få abort uden forældresamtykke, idet det vil styrke

gravides ret til sundhed og selvbestemmelse.

Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslaget:

SAMMENFATNING

Det er instituttets opfattelse, at lovforslaget i højere grad bør inddrage

menneskeretlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste

(mindreårige gravide under 18 år), hensynet til gravide ofre for

seksuelle overgreb mv., samt hensynet til den gravide med særlige

behov, fx handicap, i forhold til adgangen til abort.

Derfor anbefaler instituttet, at

•

Ministeriet udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af

barnets bedste i lovforslaget.

Ministeriet ændrer lovbemærkningerne til lovforslagets § 94,

stk. 1, nr. 2, så der i højere grad lægges vægt på den gravides

•

forklaring i sager om seksuelle overgreb mv., medmindre

forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.

•

Ministeriet præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med

særlige behov på grund af fx handicap, får den relevante støtte

til at kunne fremmøde fysisk ved Abortnævnet.

Instituttet finder desuden, at lovforslaget på en række områder bør

tydeliggøres, ligesom praksis bør gøres offentligt tilgængeligt. Dette skal

sikre såvel gennemsigtighed som forudsigelighed for den gravide og

fagpersoner.

Derfor anbefaler instituttet, at

•

Abortnævn og Abortankenævnet løbende offentliggør et

væsentligt og repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i

anonymiseret form.

Ministeriet uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93

og 94, med eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.

Ministeriet udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum

indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden

for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.

Ministeriet enten overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets

§§ 110 og 111, som ikke angiver en bredere målgruppe end

hidtil, eller fastholder den nuværende sprogbrug i

sundhedslovens §§ 110 og 111.

•

DEN MENNESKERETLIGE RAMME

Adgangen til abort er central for udfoldelsen af kvinders ret til sundhed

samt deres ret til personlig integritet og selvbestemmelse, ligesom det

har betydning for en lang række andre rettigheder.

Instituttet udgav i juni 2023

en rapport om abort i et menneskeretligt

perspektiv

. Den menneskeretlige ramme for adgangen til abort er

nærmere beskrevet i rapportens kapitel 3. I det følgende belyses de

processuelle garantier i sager om abort nærmere, da denne del er af

relevans for vores bemærkninger til lovforslaget.

Processuelle garantier i sager om abort

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder

ikke en egentlig ret til abort. Alligevel har Den Europæiske

2/10

Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sin praksis opstillet en række

processuelle garantier eller principper, som myndighederne skal leve op

til i forbindelse med behandlingen af sager om abort. Det gælder

navnlig spørgsmål om reguleringens klarhed og behovet for en effektiv

procedure for sagernes afgørelse samt en mulighed for efterprøvelse af

sagerne.

EMD har i en række sager vedrørende forskellige medlemslandes

abortregulering vurderet, om reguleringen af adgangen til abort var

tilstrækkeligt forudsigelig og gennemsigtig, samt om der var en

tilgængelig og effektiv procedure til afgørelse af, om den gravide

opfyldte betingelserne for lovlig abort i national ret. EMD har blandt

andet fastslået, at den gravide under sagsbehandlingen skal have

mulighed for at blive hørt og få taget sine synspunkter i betragtning,

ligesom afgørelsen skal være skriftlig. Proceduren for afgørelsen må

ikke være langtrukken, men skal sikre adgang til abort inden for rimelig

tid med henblik på at begrænse helbredsrisici for den gravide.

Hvis disse principper ikke er overholdt, vil EMD statuere, at der er sket

en krænkelse af retten til respekt for privatlivet (artikel 8). I særligt

grove tilfælde, eller hvor klageren er i en særligt sårbar situation, for

eksempel hvis det handler om mindreårige eller abort i forbindelse med

seksuelle overgreb, vil forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende

behandling (artikel 3) kunne komme i betragtning.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. BARNETS BEDSTE FOR GRAVIDE UNDER 18 ÅR

Det er et grundprincip efter dansk ret, at barnets bedste skal komme i

første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det fremgår fx af

barnets lovs § 2,

forældreansvarslovens § 1 samt FN’s

Børnekonventions artikel 3 og Handicapkonventions artikel 7. Dertil har

FN’s Børnekomité anbefalet, at kravet om at varetage barnets bedste

afspejles og implementeres i al relevant lovgivning mv.

FN’s

Børnekonvention definerer børn som værende fra nul til 18 år.

Sundhedsloven og dette lovforslag til ændring af sundhedsloven,

indeholder

–

i modsætning til ovennævnte love

–

ikke en generel

bestemmelse om varetagelse af barnets bedste.

FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,

2013, afsnit 15, punkt a. Se også Børnekomitéens konkluderende

observationer om Danmarks femte periodiske rapport, 2017, afsnit 7.

3/10

Af lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 4, (lovforslaget om ændring af

ugegrænsen for den fri abort, side 49), fremgår, at den gravide

ansøgers unge alder skal tillægges betydning ved vurderingen af, om

der skal gives tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge. Instituttet

anser det for positivt, at det præciseres, at kriteriet

’ung

alder’ vil

omfatte alle gravide under 18 år. Det er i overensstemmelse med

Børnekonventionens artikel 1. Hidtil har de nuværende abortsamråd

fortolket

’ung

alder’ som gravide på 16 år eller derunder.

Hensynet til barnets bedste eller den gravides unge alder nævnes ikke i

lovforslaget § 93, som vedrører muligheden for at få afbrudt sin

graviditet efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages

af hensyn til den gravides liv og helbred.

Instituttet finder, at hensynet til barnets bedste eller den gravides unge

alder bør nævnes som et relevant hensyn i vurderingen i lovforslagets §

93 og lovbemærkningerne hertil, idet hensynet kan være relevant for

vurderingen.

Det fremgår desuden af forskningen på området, at hensynet til barnets

bedste ikke hidtil er blevet eksplicit inddraget i abortsamrådenes

afgørelser om tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge.

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det bør tydeliggøres i

lovforslaget, at barnets bedste skal komme i første række i alle forhold

omkring abort, hvor den gravide ansøger er under 18 år. Det skyldes, at

den gravide ansøger i kraft af sin alder under 18 år, stadig bør opfattes

som et barn og netop derfor vil have behov for særlig støtte og

vejledning. Kravet om barnets bedste forudsætter navnlig, at der i alle

foranstaltninger vedrørende børn foretages en konkret vurdering af det

pågældende barns bedste, og at barnets synspunkter tillægges

passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af barnets bedste i

lovforslaget.

Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual

Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box, Nordic Journal of

Human Rights, årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.

Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual

Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box,

Nordic Journal of

Human Rights,

årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.

FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,

2013, afsnit 6, 32-40 og 43-45.

4/10

2. GRAVIDE OFRE FOR SEKSUELLE OVERGREB

I lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (etisk indikation), fremgår, at en gravid

efter udgangen af 18. graviditetsuge kan få tilladelse til en abort, hvis

graviditeten skyldes seksuelle overgreb eller krænkelser, fx voldtægt

(straffelovens § 216).

Af lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (lovforslaget

om ændring af ugegrænsen for den fri abort, side 47), fremgår, at der

ikke kræves politianmeldelse eller retsmedicinsk undersøgelse, men at

det skal sandsynliggøres, at graviditeten skyldes omstændigheder som

nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224. Ifølge

lovbemærkningerne får den gravide mulighed for at komme til orde og

til at blive inddraget i vurderingen. Ligesom den gravides egen

vurdering af sin situation vil skulle tillægges vægt.

Instituttet bemærker, at det vil være Abortnævnet, som skal foretage

en troværdighedsvurdering af den gravide, når anmodning om abort

fremsættes efter lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2. Instituttet bemærker i

den forbindelse, at det kan være vanskeligt at foretage en

troværdighedsvurdering af en gravid, som alene fremmøder ved

Abortnævnet virtuelt fx en enlig gravid mor, som ikke har mulighed for

børnepasning eller en gravid, som er underlagt negativ social kontrol.

Det er instituttets opfattelse, at Abortnævnet i sager efter lovforslagets

§ 94, stk. 1, nr. 2, i højere grad bør lægge vægt på kvindens forklaring,

medmindre forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet ændrer

lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2, så der i

højere grad lægges vægt på den gravides forklaring i sager om

seksuelle overgreb mv., medmindre forklaringen helt åbenlyst

fremstår usandsynlig.

Se reference til norsk ret, hvor følgende formulering anvendes direkte

i lovteksten til den norske abortlov vedrørende tilladelse til abort ved

seksuelle overgreb: ”Det

skal legges vesentlig vekt på hvordan kvinnen

selv bedømmer sin situasjon.”,

jf.

den nugældende abortlov, i § 2,

fjerde ledd:

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1975-06-13-50.

I forslag til nye norske abortregler findes lignende formulering:

”Den

gravides oppfatning av situasjonen skal tillegges betydelig vekt ved

vurderingen av om vilkårene er oppfylt.”, jf.

Del 5, punkt 36, § 5 her:

https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2023-

29/id3018279/?ch=6#kap36

5/10

Desuden finder instituttet, at det bør sikres, at Abortnævnets

medlemmer har den relevante faglige viden og kompetence

vedrørende ofre for seksuelle overgreb mv. I sådanne sager har

Abortnævnet et skærpet ansvar for at sikre en betryggende procedure

for behandlingen af sagerne, herunder at tage hensyn til den gravides

særlige sårbarhed, risikoen for retraumatisering, og at overindsamling

af data ikke finder sted.

3. LIGE ADGANG TIL ABORT FOR GRAVIDE MED SÆRLIGE

BEHOV

Det fremgår af lovforslaget (afsnit 2.1.2.1 i lovforslaget om oprettelse af

nyt abortnævn mv.), at det nye Abortnævn centraliseres (fem regionale

abortsamråd bliver til ét samlet Abortnævn) og placeres i Aarhus. Det

fremgår desuden af lovforslaget (afsnit 2.2.3.1. i lovforslaget om

oprettelse af nyt abortnævn m.v.), at når en gravid anmoder om abort

efter 18. graviditetsuge vil den gravide have mulighed for at komme til

orde og fremsætte sin egen vurdering af sin situation. Ligesom det

fremgår, at den gravide vil kunne deltage via telefonopkald,

videosamtale eller lignende.

Instituttet finder, at centraliseringen af Abortnævnet kan føre til en

ulige adgang til abort. Instituttet bemærker, at der vil være tilfælde,

hvor en gravid ønsker at fremmøde fysisk ved Abortnævnet, men hvor

den gravide kan have særlige behov (fx handicap) og derfor behov for

støtte til transport fra bopælen til Abortnævnet. Det er instituttets

vurdering, at denne gruppe af gravide bør indtænkes i lovforslaget, så

denne gruppe kan få den relevante støtte til at kunne fremmøde fysisk i

Abortnævnet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med særlige behov

på grund af fx handicap, får den relevante støtte til at kunne

fremmøde fysisk ved Abortnævnet.

4. GENNEMSIGTIGHED I AFGØRELSESPRAKSIS

Det fremgår af lovforslaget, (afsnit 2.1.2 i lovforslaget om oprettelse af

nyt abortnævn m.v.), at både aftalepartierne og ministeriet er

opmærksomme på, at anmodninger om abort efter 18. graviditetsuge

skal behandles på en sådan måde, at der sikres ensartethed og

gennemsigtighed i afgørelsespraksis. Forskningen viser, at der tidligere

har været store regionale forskelle på, hvordan reglerne administreres

Annika Frida Petersen, Forvaltningen af adgang til senabort efter

voldtægt, Juristen 2023, nr. 4, side 134-146.

6/10

på tværs af abortsamrådene. Fx havde et regionalt samråd en

afslagsprocent på 5 %, mens et andet samråd havde en afslagsprocent

på 17 % i sager om abort på social indikation.

Instituttet er af den opfattelse, at der fremadrettet bør sikres en større

forudsigelighed og gennemsigtighed i afgørelsespraksis fra

Abortnævnet og Abortankenævnet. Det følger af generelle

retssikkerheds- og menneskeretlige principper. Instituttet finder derfor,

at der løbende bør offentliggøres et væsentligt og repræsentativt udsnit

af afgørelsespraksis i anonymiseret form fra Abortnævnet og

Abortankenævnet, fx løbende via Abortnævnets hjemmeside eller årligt

i en årsberetning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Abortnævn og

Abortankenævnet løbende offentliggør et væsentligt og

repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i anonymiseret form.

5. LOVBEMÆRKNINGER OG VEJLEDNINGSMATERIALE BØR

STYRKES

Det fremgår af lovforslaget (afsnit 6.1. i lovforslaget om ændring af

ugegrænsen for den fri abort mv.), at ministeriet har udarbejdet mere

detaljerede lovbemærkninger til de enkelte betingelser for tilladelse til

abort efter grænsen for den fri abort [efter sundhedslovens §§ 93 og

94] med det formål, at betingelserne skal være lettere at forstå for

borgerne og myndighedsudøverne, og at der skal være et bedre

fortolkningsgrundlag til betingelserne. Ydermere skelnes der klart

mellem hovedregel og undtagelser i lovteksten.

Instituttet finder det positivt, at ministeriet har fokus på, at

lovbemærkningerne skal udgøre et bedre fortolkningsgrundlag.

Instituttet er af den opfattelse, at eksemplerne i lovforslaget

vedrørende mulighederne for at få graviditeten afbrudt efter

sundhedslovens § 93 og tilladelse til at få abort i sundhedslovens § 94,

stk. 1, bør uddybes med udgangspunkt i eksempler fra

abortsamrådenes nuværende praksis. Det bemærkes, at der især

mangler eksempler på den nye § 94, stk. 1, nr. 5 (social indikation) i

lovforslaget, som er en bestemmelse, der er meget åbent og vagt

formuleret, og som tidligere er blevet fortolket meget forskelligt af de

respektive abortsamråd.

Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann, Abortsamrådenes

hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning, Ugeskrift for

Retsvæsen, U2021B.190.

7/10

Det kan medvirke til sikre bedre og mere tydelige fortolkningsgrundlag

og retningslinjer for myndigheder, fagpersoner og den gravide.

Desuden er det værd at fremhæve, at det følger af generelle

retssikkerheds- og menneskeretlige principper, at der skal være en vis

grad af gennemsigtighed i forhold til afgørelsespraksis og at borgeren

bør kunne læse loven og derefter have en rimelig mulighed for at kunne

forudberegne sin retsstilling.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93 og 94, med

eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.

Instituttet bemærker desuden, at lovforslagets nye regler for

abortgrænser, 15-17-åriges mulighed for at få abort uden

forældresamtykke og nyt samlet Abortnævn, bør understøttes af

vejledningsmateriale bredt i samfundet. Således vil den gravide såvel

som fagpersoner på hospitaler, botilbud, asylcentre, krisecentre mv.,

kunne orientere sig i vejledningsmaterialet.

Instituttet bemærker desuden, at lovforslaget ikke indeholder nogen

nærmere oplysninger om hvordan ansøgning om en abort efter 18.

graviditetsuge vil skulle foregå. Det bør tydeliggøres, hvordan denne

proces vil være for den gravide, herunder proces vedrørende en evt.

for-samtale med praktiserende læge, gynækolog eller

sundhedspersonale på hospitalet. Ligesom det bør oplyses hvordan

ansøgninger på social indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 5) og

etisk indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2) skal foregå, herunder

hvordan sagen forløber, hvis den gravide ikke ønsker at fremmøde for

Abortnævnet.

Instituttet finder derfor, at ministeriet bør udarbejde

vejledningsmateriale, der som minimum indeholder oplysninger om

ansøgningsprocessen og muligheden for at få abort efter lovforslagets

§§ 93 og 94.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet med

lovforslaget udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum

indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden

for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.

8/10

6. MINISTERIET BØR OVERVEJ E ANDEN SPROGBRUG END

’SVÆR PSYKISK LIDELSE’

I lovforslaget foreslår ministeriet at ændre sprogbrugen omkring

persongruppen for sterilisation. Ministeriets foreslåede sprogbrug

fremstår dog ikke konsekvent eller retvisende.

I lovforslagets

§ 107 foreslås “sindssygdom eller anden sjælelig lidelse”

ændret til “svær psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om ændring

af ugegrænsen for den fri abort mv.).

I lovforslagets

§ 110 foreslås “sindssygdom” ændret til “svær psykisk

lidelse” (§ 1, nr. 19, i lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri

abort mv.).

Desuden foreslås det, at der i lovforslagets § 111, at

“sindssyg” ændres

til “psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om oprettelse af et nyt

abortnævn mv.).

Instituttet finder, at det for det første er uklart, hvorfor sprogbrugen i

lovforslagets §§

107 og 110 ændres til “svær psykisk lidelse”, mens

det i

lovforslagets

§ 111 ændres til “psykisk lidelse”. Det

er også uklart,

hvorfor begrebet

“sindssygdom” fastholdes

i lovforslaget til en ny § 99

a i sundhedsloven (§ 1, nr. 4, i lovforslaget om oprettelse af et nyt

abortnævn mv.).

For det andet anfører ministeriet i lovforslaget, at ingen af ovennævnte

sproglige ændringer tilsigter nogen indholdsmæssige ændringer af

lovens persongruppe. Der er ifølge lovbemærkningerne blot tale om

sproglige moderniseringer (afsnit 2.2.8 og 2.3.5 i lovforslaget om

ændring af ugegrænsen for den fri abort mv. og afsnit 2.3.3.4 i

lovforslaget om oprettelse af et nyt abortnævn mv.).

Det er instituttets umiddelbare vurdering,

at “psykisk lidelse” kan

sidestilles med “sjælelig lidelse” i sundhedslovens § 107.

Ingen af de to

begreber er dog klart defineret eller afgrænset.

Derimod er det instituttets opfattelse af

begrebet “sindssygdom”

væsentligt snævrere end både “svær psykisk lidelse” og “psykisk

lidelse”. “Sindssygdom” anvendes typisk om en sindslidelse med

markant ændring af totalpersonligheden og tab af realitetssans og

realitetstilpasning.

Instituttet finder, at selv svære psykiske lidelser ikke

nødvendigvis vil indebære tab af realitetssans eller -tilpasning.

Mette Brandt-Christensen og Aksel Bertelsen i Ugeskrift for Læger,

årg. 172, nr. 17, 2010, side 1274 ff.

9/10

Instituttet kan tilslutte sig ønsket om at modernisere sprogbrugen

omkring mennesker med handicap. Imidlertid finder instituttet det

problematisk, hvis sundhedslovens ordlyd kommer til at angive et

bredere anvendelsesområde, end hvad der ifølge lovbemærkningerne

er tilsigtet, når der er tale om bestemmelser, som danner grundlag for

myndighedernes afgørelser om sterilisation over for borgere med

psykiske lidelser.

Det kan ikke forventes, at de myndigheder og sundhedspersoner, der

skal anvende bestemmelserne, vil være opmærksomme på, hvad der

står i lovens lovbemærkninger eller dens tidligere ordlyd. Dermed er

der risiko for, at lovforslagets §§ 110 og 111 vil blive anvendt forkert og

utilsigtet få et bredere anvendelsesområde.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet enten

overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets §§ 110 og 111, som

ikke angiver en bredere målgruppe end hidtil, eller fastholder

den nuværende sprogbrug i sundhedslovens §§ 110 og 111.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-11345.

Med venlig hilsen

Pernille Boye Koch

NATIONAL CHEF

10/10

København, den 11. november 2024

Til

Indenrigs

–

og Sundhedsministeriet

Att: [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected]

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd

for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et

nyt abortnævn m.v.)

Jordemoderforeningen takker for det fremsendte høringsmateriale over udkast til

ændring af Sundhedsloven på en række områder relateret til kvinders adgang til fri

abort, hvori der blandt andet lægges op til, at grænsen for fri abort ændres til 18

fulde graviditetsuger, at unge kvinder over 15 år ikke behøver forældres samtykke

eller tilladelse fra et abortsamråd, og at der oprettes et nyt abortnævn.

Jordemoderforeningen hilser overordnet forslaget velkomment, idet der lægges op

til en ændring af lovgivningen, der i langt højere grad afspejler kvinders

selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag og handlemuligheder som

følge af de sundhedstilbud, som gravide kvinder i dag har adgang til. Udviklingen

indenfor prænatal diagnostik har muliggjort, at man i dag får viden om eventuelle

meget alvorlige sygdomme hos fosteret på et tidspunkt, der ligger tidligt i

graviditeten, men dog efter den i dag gældende mulighed for fri abort. Der gives

med de foreslåede lovændringer mulighed for, at kvinderne kan træffe et frit valg

som følge heraf. Samtidig lægges der op til en række ændringer, der smidiggør og

sikrer en mere ensartet behandling af abortansøgninger efter tidspunkt for den fri

abort, eller ved eksempelvis ansøgning om fosterreduktion.

Vi bemærker, at man har valgt et sprogbrug, hvori man undlader at italesætte, at

langt, langt størstedelen af de

personer,

der skal gennemgå en abort, er

kvinder.

Vi er meget bevidste om, at vi som samfund har en forpligtelse til at favne bredt,

herunder også at personer, der ikke identificerer sig som kvinder, kan blive gravide

og kan have brug for at kunne gennemføre en abort.

Der er dog til hele abortspørgsmålet knyttet et stærkt element af i dag ligestilling - i

historisk perspektiv og i stigende grad gældende i visse lande og stater tillige et

kvindeundertrykkende perspektiv. Vi finder derfor, at det er vigtigt at italesætte, at

det er kvinder, der er gravide, og ikke blot

’personer’.

Det fremgår jo også netop

flere steder i lovforarbejdet, at man med den nye lov vil sikre et større element af

ligestilling, hvilket vi ikke finder at man gør, ved at italesætte en kvinde som fx

’en

person med en livmoder’.

I imødekommelse af, at der vil være borgere, der ikke identificerer sig som kvinder,

men har ønsket om adgang til abort, vil vi derfor forslå, at man indledningsvist

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

tilføjer et afsnit, hvori man deklarerer, at man respekterer, at ændringerne på

abortområdet ikke alene adresserer kvinder, men også personer med en livmoder,

der ikke identificerer sig som kvinder, men at man i respekt for det prekære område

har valgt et ordbrug, der italesætter, at det i langt størstedelen af situationerne er

kvinder, der skal gennemgå en abort.

Jordemoderforeningen har følgende en række mere tekstnære bemærkninger:

Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen

for den fri abort m.v.)

Ændring 2: Der fremsættes forslag om at ændre formuleringen i § 61, stk. 1,

’svangerskabshygiejne’ til ’hygiejne i forbindelse med graviditet’.

I 1945 blev loven om svangerskabshygiejne vedtaget af Rigsdagen. Den gav den

gravide ret til en række vederlagsfrie besøg hos læge og jordemoder. Ordet

’svangerskabshygiejne’

er således af ældre dato og knytter sig til de undersøgelser,

som den gravide tilbydes i graviditeten. Ved at opdele ordet, mister det sin

semantiske betydning, og leder i stedet tankerne hen mod en moderne forståelse af

begrebet hygiejne, som noget, der skal forhindre smittespredning og dermed

sygdom. Det er ikke vores opfattelse, at det er dette, der er intentionen med

lovforslaget.

Jordemoderforeningen opfordrer til, at man i stedet anvender betegnelsen

’graviditetsundersøgelser’.

Det foreslås, at

§ 62, stk. 1,

ændrer ordlyd fra

’svangerskabsforebyggende

metoder’

til:

’graviditetsforebyggende

metoder’.

Jordemoderforeningen foreslår, at man i formuleringen får præciseret, at det

gælder graviditeter, der er uønskede, så ordlyden

bliver: ’metoder til at undgå

uønsket graviditet’.

Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)

Jordemoderforeningen hilser forslaget velkomment om at unge kvinder i alderen

15-17 år kan beslutte at gennemføre en abort uden forældrenes samtykke, idet

forslaget er med til at styrke unge kvinders selvbestemmelse, og er en naturlig

forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år.

Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage

forældre eller værge i tilfælde af en abort

–

alternativt en anden voksen, den unge

har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig digital

platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og

information.

Jordemoderforeningen bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale

platform ikke vil danne basis som et alternativ for det vigtige tilbud om

støttesamtaler, således som §100, stk. 5 foreskriver, at Indenrigs- og

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for.

At skulle gennemgå en abort er for langt de fleste kvinder forbundet med svære

overvejelser. For en betragtelig del af disse kvinder er det tillige forbundet med

svære smerter

, og teenagere synes i højere grad at have brug for stærkere

smertelindring sammenlignet med øvrige kvinder

Jordemoderforeningen finder derfor, at det er vigtigt for alle, men især for de unge

kvinder, at kvinderne kan få den fornødne hjælp og omsorg under forløbet, og at de

efterfølgende har mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.

Jordemoderforeningen ser frem til at ovenstående forhold præciseres i en

efterfølgende bekendtgørelse/vejledning.

Vedrørende forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.)

Lovforslaget imødekommer overordnet et stort behov for lige adgang til ensartet og

gennemsigtig praksis med ét overordnet samlet Abortnævn. Med forslaget lægges

der op til ét enkelt samlet nævn. Det påpeges i lovarbejdet, at ønsket er, at den

gravide skal have mulighed for at komme til orde.

Jordemoderforeningen ser, at det vil være et begrænset antal kvinder for hvem det

vil være nødvendigt at gøre brug af muligheden for at komme til orde, når grænsen

for fri abort hæves til uge 18. Alligevel afstedkommer konstruktionen en risiko for

stor geografisk slagside. Det fremhæves nemlig, at kvinderne skal tilbydes mulighed

for at deltage over telefon, videosamtale eller ved fysisk fremmøde, afhængigt af

den enkelte ansøgers ønske.

Netop sidstnævnte volder dog store udfordringer, da en f.eks. socialt dårligt stillet

kvinde fra Falster vil have væsentligt sværere ved at deltage i et fysisk møde i

Abortnævnet i Aarhus end en tilsvarende kvinde fra netop Aarhus. Derved stilles

kvinden fra Falster reelt markant dårligere.

Vi finder, at det som minimum bør fremgå, at kvinden er berettiget til at få

godtgjort sine rejseomkostninger ved denne ordning.

Jordemoderforeningen finder, at den foreslåede lovændring i § 97 a og § 98 a synes

noget upræcise på en række områder. Dette gælder både i forhold til antallet af

næstformænd og beskikkede medlemmer, som vil blive fastsat af ministeren, men

også i forhold til formuleringen i stk. 4, hvoraf det fremgår, at det er sekretariatet

for Abortnævnet, der beslutter, hvilke beskikkede medlemmer, der skal deltage i

nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Intentionen om at sikre transparens kan være svær at leve op til, hvis det ikke klart

fremgår, hvilke principper, der ligger til grund for vurderingerne. Det fremgår at

lovteksten, at der er hensigt om at oprette en forretningsorden for Abortnævnet og

Acta Obstet Gynecol Scand, 2020. Pain during medical abortion in early pregnancy in teenage and

adult women. Venla Kemppainen, Maarit Mentula, Vilja Palkama, Oskari Heikinheimo

Abortankenævnets virke med henblik på at sikre gennemsigtighed.

Jordemoderforeningen finder dog ikke, at dette tilstrækkeligt belyser, hvilket

grundlag vurderingerne tænkes at ville blive truffet på.

I Sverige har man erfaret, at den nationale lovgivning på dette område ikke er

tilstrækkelig transparent, selvom man havde intentioner om det modsatte. Man har

derfor iværksat en revision, der skal gennemgå de nationale samråd. Man kan med

fordel række ud til de svenske myndigheder med henblik på at drage nytte af deres

erfaringer.

Det foreslås i udkast til § 100, stk. 4,

at… ’den

gravide skal vejledes af lægen om

retten til en støttesamtale forud og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af

sundhedspersoner eller hos relevante civilorganisationer.’

Retten til støttesamtale både før og efter en abort er et væsentligt element i den

omsorg, som kvinder, der potentielt skal gennemgå en abort, skal tilbydes.

Samtidig er der dog erfaring for, at kvinder, der gennemgår en abort på social

indikation, ofte ikke opsøger deres egen læge efterfølgende. Det anføres at grunden

hertil beror på, at kvinderne oplever det skamfuldt. Af den årsag er det vigtigt, at

kvinderne ikke nødvendigvis behøver at skulle vejledes af lægen om muligheden for

en støttesamtale efter indgrebet, men at denne vejledning i lige så høj grad kan

forestås af den sundhedsperson, der har været omsorgsgiver under forløbet. Dette

være sig uanset, at man ikke længere skelner mellem abort på føtal eller social

indikation.

Jordemoderforeningen anerkender, at civilorganisationer kan udøve vigtige

funktioner i samfundet. Vi vil dog understrege, at i relation til de dilemmaer, der

kan opstå i forbindelse med spørgsmålet om abort, er det vigtigt, at kvinden

understøttes af sundhedspersoner, der er fagligt kvalificerede og har den

nødvendige sundhedsfaglig viden - i bred forstand - på området.

Deraf følger også, at kvinder, der har gennemgået en abort, bør have ret til en

opfølgningssamtale med den sundhedsperson, der har forestået hjælpen og

omsorgen ved indgrebet. Det vil for kvinder, der gennemgår en abort efter 12.-14.

uge ofte være en jordemoder.

Vi stiller os derfor også uforstående overfor, at det i §100 a, stk. 2 præciseres, at en

kvinde, i tilfælde af, at hun får afslag på anmodning om abort, skal vejledes om

muligheden for at få en støttesamtale hos relevante civilorganisationer. Det vil

naturligvis være relevant at tale med ex handicaporganisationer, men det vil i lige så

høj grad være relevant at blive tilbudt samtale med sundhedsfagligt personale med

indsigt og viden på det pågældende område.

Med venlig hilsen

Lis Munk

Forkvinde for Jordemoderforeningen

Kvinderådets høringssvar til modernisering af lovgivning

vedrørende retten til abort for kvinder i Danmark

Kvinderådets høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring

af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 17 -årige) og forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Kvinderådet mener, at kvinders ret til selv at bestemme over deres egen krop, skal være det

styrende princip i dansk abortlovgivning. Derfor er vi overordnet positive overfor de foreslåede

forbedringer, og takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lov om ændring af

sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 -17-årige)

og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Vi vil gerne anerkende samtlige af aftalepartierne for at have lyttet til civilsamfundet, fagfolk,

eksperter, og for på den baggrund at tage dette vigtige initiativ til at modernisere abortlovgivning,

og sikre kvinders sundhed og ret til at bestemme over egen krop. Vi betragter moderniseringen af

abortlovgivningen som et afgørende fremskridt for kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark.

Samtidig sender danske politikers vilje til at modernisere abortlovgivningen et vigtigt signal til

kollegaer i Europa og globalt, om at tage politisk ansvar for at sikre og styrke kvinders ret til abort

i en tid, hvor rettigheder er under pres mange steder i verden. Det er afgørende, at vi i Danmark

sender et klart signal og går foran for at sikre reproduktive kvinders rettigheder i praksis.

Derfor en stor tak til samtlige partier som har valgt at gå foran ved at styrke retten til den fri abort

med den politiske aftale indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt aftalen om abort

uden forældresamtykke for 15- 17-årige indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og

Alternativet.

I det følgende udfoldes Kvinderådets konkrete bemærkninger til forslag til ændringer i lovgivning

vedrørende abort. Vi står til rådighed for spørgsmål og uddyber meget gerne kommentarer.

Udvidelsen af abortgrænsen er en styrkelse af kvinders reproduktive rettigheder

Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort foreslås det, at ugegrænsen for

den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for tilladelse til abort og

fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og forbedres. Kvinderådet

ønsker en abortgrænse på 22. uger, men bakker op om de foreslåede 18 uger, som vi mener er

et markant og positivt fremskridt ift. den nuværende abortgrænse på 12. uger.

For Kvinderådet er retten til selv at træffe beslutning om, hvornår man vil have børn, hvor mange

man vil have og med hvem, afgørende for at kvinder kan leve frie og gode liv. Vi ser udvidelsen af

abortgrænse til 18 uger som en styrkelse af kvinders

reproduktive rettigheder,

og mener det vil

øge muligheden for, selv at træffe væsentlige beslutninger om graviditet og familiedannelse. Det

omfatter både retten til abort, information og oplysning om reproduktiv sundhed, og retten til at

vælge graviditet og vælge moderskab til eller fra.

Unge kvinder skal også have ret til at bestemme over egen krop

Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15 -17-

årige foreslås det, at gravide mellem 15-17 år får mulighed for at få en abort uden samtykke fra

deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den gældende ugegrænse for fri

abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i dag gælder for gravide, som er

fyldt 18 år.

Kvinderådet bakker op om forslaget, som vi betragter som en afgørende styrkelse af unge

kvinders reproduktive rettigheder og mulighed for at træffe beslutning over egen krop, børn og

familiedannelse. Det følger i fin forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år, og er en vigtig

anerkendelse af, at også unge kvinder skal have ret til selvbestemmelse og høres i spørgsmål

om egen krop og sundhed på lige fod med alle andre.

Det er samtidig vigtigt at styrke unge kvinders ret til uvildig sundhedsfaglig rådgivning, omsorg og

socialfaglig støtte i det omfang, der er behov for det. Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem

15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre eller være i tilfælde af en abort

–

alternativt en

anden voksen, den unge har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig

digital platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information.

Kvinderådet bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale platform ikke vil danne

basis som et alternativ for det vigtige tilbud om støttesamtaler, således som §100, stk. 5,

foreskriver at Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for. Vi bakker

desuden op om den øgede inddragelse af civilsamfundet, som vi mener med fordel kan spille en

styrket rolle i støtte og rådgivning i forhold til særligt unge kvinder.

For Kvinderådet er det afgørende, at der stilles tilstrækkelig kvalificeret og uvildig støtte og

rådgivning til rådighed for at tage hånd om unge gravide kvinder. Retten til selvbestemmelse skal

være bakket op af tilbud, der kan skabe plads for drøftelser og svære overvejelser samt den

nødvendige sundhedsfaglige støtte, rådgivning, behandling og omsorg både under graviditeten

og efter en evt. abort, herunder også mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.

Væk med formynderiet

–

afskaf de regionale abortsamråd

Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om

anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til

fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort

samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af ét nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første

instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.

Kvinderådet anser retten til abort som en grundlæggende rettighed, og mener ikke at kvinder skal

begrunde deres ret - eller bede andre personer eller instanser om tilladelse - til at modtage en

nødvendig sundhedsfaglig ydelse. Derfor anbefaler Kvinderådet en total afskaffelse af de

regionale abortråd, og bakker fuldt ud op om, at der med forslag til ændringer i lovgivningen

lægges op til at det nu sker.

I tråd med dette er Kvinderådet dog imod, at der oprettes et nationalt abortnævn til at træde i

stedet for de regionale abortråd. Vi fastholder, at kvinder ikke bør skulle begrunde deres legitime

ønske om at træffe beslutninger om egen krop, børn og familiedannelse. Besluttes det at indføre

abortnævn, er det afgørende at sikre alle kvinders lige ret til at komme til orde og blive hørt,

ligesom det skal sikres, at konstruktionen ikke skaber en social og geografisk slagside.

Det er positivt, at der lægges op til at sikre frivillighed ift. at deltage samt at der åbnes op for

mulighed for selv at vælge deltagelsesform hhv. fysisk, digitalt eller skriftligt. Det er dog vigtigt, at

kvinder som ønsker at deltage og høres ved fysisk fremmøde, altid har mulighed for det. Der bør

derfor tages højde for at sikre adgang for kvinder med handikap eller andre med begrænset

mobilitet, ligesom det bør sikres at udgifter eller støtte til transport ikke bliver en barriere.

Besluttes det at indføre nationale abortråd, er det afgørende at der sikres en relevant, tværfaglig

og afbalanceret sammensætning, og at der altid er åbenhed og villighed blandt medlemmer til at

lade kvindens ret til at bestemme over egen krop veje tungt. Det er samtidig vigtigt, at der sikres

løbende udskiftning i medlemmer, ligesom udvalgets bedømmere bør afspejle den indikation,

der er behov for at tage højde for i udvalget.

Beslutninger om abort bør som udgangspunkt altid træffes af gravide kvinder selv fremfor af

myndighederne. Kvinderne skal mødes med sundhedsfaglig og anden vejledning og støtte, så

beslutningen træffes frit og på et oplyst grundlag. Det bør gælde alle kvinder uanset alder,

geografi og social baggrund. Det er også vigtigt at nævne, at der ingen begrænsninger bør være

på abort efter seksuelle overgreb. Her bør der altid skal være ubegrænset adgang til abort.

Retten til fri abort handler om særligt kvinders rettigheder og ligestilling

Vi bemærker afslutningsvist at der konsekvent i lovarbejdet omtales den gravide kvinde, som

’den gravide’, og nogle steder ’denne’ eller ’person med livmoder’.

Det vil vi i Kvinderådet gerne

anholde og stille os stærkt kritiske overfor. Det er primært kvinder, der gennemgår graviditet og

aborter. Vi ønsker derfor at det anerkendes, at moderniseringen af lovgivning på abortområdet er

et vigtigt skridt for kvinders grundlæggende ret til egen krop, selvbestemmelse og ligestilling.

Kvinderådet finder det generelt problematisk, at det på mange områder er forsøg på at fjerne køn

i lovgivningsarbejdet. Vi arbejder for at fremme ligestilling uanset køn, og det gør vi bedst ved at

sikre et fortsat blik for hvordan kønnede normer og ulighed skaber særlige barrierer for kvinders

og for så vidt alle menneskers rettigheder og ligestilling. Ligestilling kræver at vi forstår og

anerkender betydningen af køn, derfor er kønsneutralisering en barriere for ligestilling.

Vi vil gerne understrege, at der i enkelte tilfælde, hvor en person ikke identificerer sig som kvinde,

men er gravid og ønsker at gennemføre en abort, skal sikres lige adgang til tilbud, anerkendelse

og respekt fra såvel myndigheder som civilsamfund. I Kvinderådet bakker vi fuldt ud op om alle

personers rettigheder og ligestilling uanset køn. Det skal lovgivningen sikre og samtidig

anerkende, at det fortsat primært er kvinder, som gennemgår graviditet og abort.

Med venlig hilsen

Helene Forsberg på vegne af Kvinderådet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

12. august 2022

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 14. oktober anmodet om KVINFOs eventuelle

bemærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den

fri abort m.v.), lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse

af et nyt abortnævn m.v.).

Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort lægger aftalepartierne op til, at

hæve ugegrænsen for den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for

tilladelse til abort og fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og

forbedres.

Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-

årige lægger aftalepartierne op til, at gravide mellem 15 og 17 år får mulighed for at få en abort

uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den enhver tid

gældende ugegrænse for fri abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i

dag gælder for gravide, som er fyldt 18 år.

Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om

anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til

fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort

samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af et nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første

instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.

KVINFO finder det særdeles positivt at aftalepartierne nu styrker abortområdet og dermed

kvinders ret til egen krop, da det er gavnligt for individet og for samfundet som helhed.

Oprettelse af nyt abortnævn

KVINFO finder det positivt, at lovforslaget vil styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en

ensartet og landsdækkende praksis og nedlægge de regionale abortsamråd. Tal fra regionerne

har vist, at der er store forskelle mellem landsdele på, hvor mange kvinder der får ja til en

senabort. Kvinder på tværs af regioner stilles nu mere lige, når de søger om en senabort.

KVINFO mener, at det nye abortnævn bør vægte kvindens selvbestemmelse højt ved en

afgørelse om senabort eller sterilisation.

KVINFO bemærker desuden, at den gravide bør få økonomisk støtte til fysisk fremmøde, for at

sikre lige adgang for alle.

Ændring af ugegrænsen for den fri abort

KVINFO hilser det meget velkomment, at aftalepartierne nu hæver abortgrænsen fra uge 12 til

uge 18, da dette styrker kvinders medbestemmelse over egen krop og reproduktive sundhed.

Derudover har der ikke været sundhedsfaglige argumenter for en abortgrænse ved uge 12.

Ændringen vil desuden sikre, at kvinder får længere tid til at overveje og træffe informerede

valg, hvis 1. trinmester-scanningen resulterer i en besked, som påvirker den gravide negativt.

Lovforslaget er et skridt mod en mere ligestillet og retfærdig tilgang til reproduktive rettigheder.

KVINFO anser det som meget positivt, at Danmark styrker abortrettigheder, mens store dele af

verden svækker dem.

Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17 årige

KVINFO finder det positivt, at aftalepartierne også styrker unge gravides ret til abort. Unge

gravide sidestilles nu med gravide over 18 år, og det er et vigtigt skridt mod at sikre lige

rettigheder for alle gravide, uanset alder.

Ved at give unge kvinder samme muligheder som voksne, anerkendes deres ret til at træffe

beslutninger om deres egen sundhed og fremtid. Denne ændring giver dem større autonomi og

beskytter deres individuelle frihed.

Venlig hilsen

Julie Martin Legêne

Politisk konsulent

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kamilla Gerhard Nielsen <[email protected]>

11. november 2024 16:48

DEP Sundhedsministeriet; Julia Hvid Pedersen; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte

Beierholm Olsen

Bemærkninger til høring over lovforslag om abort

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Høringssvar fra ledere for familieambulatorierne i Danmark:

Bemærkningen vedrører primært oprettelsen af et nyt abortnævn.

Vi anbefaler at der i det nye nationale abortsamråd bliver tilført viden om kvinder og/eller par med forbrug

af illegale rusmidler og/eller psykosociale problemstillinger.

Fostre der udsættes for rusmidler eller alkohol i graviditeten har en betydelig øget risiko for at pådrage sig

skader som medfører varige mén.

Vi anbefaler at der bliver udpeget en obstetriker med erfaring fra familieambulatorier til dette nævn.

med venlig hilsen

Overlæge Annette Kjærbye Thygesen, leder af Familieambulatoriet Region H

Overlæge Kirsten Schiøtt, specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet AUH

Jordemoder Sanne Ravnsbæk, leder af Familieambulatoriet AUH

Chefjordemoder Kathrine Hornum-Stenz, Familieambulatoriet Region H

Vicechefjordemoder Lene Nygaard

Jordemoder Stina Parbst, leder af Familieambulatoriet Region Sjælland

Overlæge Kamilla groenemeijer Nielsen, Specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet Region Sjælland

10. november 2024

Bemærkninger til høring over lovforslag om abort

Vi i Bestyrelsen for Landsforeningen Læbe-Ganespalte har gennemlæst høringsbrev og forslag til

lovændring af sundhedsloven om abort, med hovedfokus på det som berører vores område.

På nuværende tidspunkt ved vi, at det er meget forskelligt, hvilken information man modtager i forbindelse

med at en spalte konstateres ved en scanning. Forskellen kan være forskellig fra den ene region til den

anden, fra det ene hospital til det andet og endda fra den ene fagperson til den anden. Vi er blevet gjort

opmærksomme på, at kirurger fra Rigshospitalet – HovedOrtoCenter, som udfører operationerne på læbe-

ganespalteområdet, i samarbejde med føtalmedicinsk selskab er i gang med at udarbejde en fælles national

guideline, som skal sikre, at alle får det samme vejledningstilbud landet over, hvis en spalte konstateres ved

ultralydsscanning.

I henhold til mulighed om støttesamtale henstiller vi til, at det ikke kun skal være en ret men også et krav,

at kommende forældre skal have en samtale med sundhedsfaglige, der har specialviden, hvis der

konstateres en spalte hos fosteret inden 18. svangerskabsuge. Dette for at sikre, at kommende forældre

har kendskab til behandlingsmulighederne for børn født med læbe-gumme-ganespalte og kan træffe et

kvalificeret valg, på oplyst grundelag.

Vi tilslutter os, at der oprettes et nationalt abortnævn for at sikre en ens

behandling og rådgivning

i hele

landet.

På vegne af Landsforeningen Læbe-ganespalte

Lizette Petersen Laursen

Formand

Høringssvar

11. november 2024

Sagsnr: 2024 - 7464

8. november 2024

Mødrehjælpens bemærkninger til lovforslag om

ændring af sundhedsloven (ændring af ugegræn-

sen for den fri abort m.v.), ændring af sundhedslo-

ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd for 15-17-årige) og ændring til

sundhedsloven (oprettelse af nyt abortnævn m.v.)

Generelle bemærkninger

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med kommentarer til de tre

lovforslag til sundhedsloven, der omhandler ændring af ugegrænsen for den fri abort,

abort uden forældresamtykke samt oprettelse af nyt abortnævn.

Mødrehjælpen mener generelt, at det er meget positivt, at der er indgået tre aftaler om

abort, som sikrer mere tidssvarende lovgivning på området, oprettelse af nyt abortnævn

og mere fokus på vejledning og støtte, så de gravide ikke skal stå alene.

Mødrehjælpen mener, at det er positivt, at ugegrænsen for den fri abort hæves, så den

bliver mere tidssvarende

–

og samtidig sikrer, at gravide fx ikke skal træffe forhastede be-

slutninger på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser i første trimester. Derudover

er Mødrehjælpen positive over, at lovforslaget også moderniserer betingelserne for sær-

lig tilladelse til abort efter uge 18.

Mødrehjælpen støtter også lovforslaget, der giver unge mellem 15-17 år ret til abort uden

forældresamtykke. Vi mener dog, at det er vigtigt, at forældre som udgangspunkt inddra-

ges med henblik på at støtte den unge. Omvendt er Mødrehjælpen også bekendt med, at

nogle unge gravide står i en situation, hvor det ikke er muligt, fx på grund af frygt for re-

pressalier. Det er afgørende for de unge, som ikke kan inddrages deres forældre i beslut-

ningen, at de får tilstrækkelig vejledning og støtte fra sundhedsfagligt personale og rele-

vante civilsamfundsorganisationer.

Side 1 af 4

Tilsvarende hilser Mødrehjælpen det nye nationale Abortnævn velkommen og understre-

ger vigtigheden af at sikre en ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af landet med ét

Abortnævn, som erstatter de regionale abortsamråd. Mødrehjælpen er også meget posi-

tive over, at Abortnævnet fremover vil have et medlem udpeget af Dansk Socialrådgiver-

forening, som skal sikre en stærk socialfaglighed i sagsbehandlingen.

Specifikke bemærkninger

Lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.):

Mødrehjælpen er positive over, at der med lovforslaget, indføres en mere tidssvarende

ugegrænse, jf. §92 i lovforslag til ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for

den frie abort mv). Mødrehjælpen mener, at den nye ugegrænse vil give gravide bedre

muligheder for at tage stilling og handle på resultater af fosterdiagnostiske undersøgelser

i 1. trimester, hvilket er meget vigtigt, da det for mange kvinder kan være en svær beslut-

ning.

Samtidig bliver indikationerne for abort efter uge 18 også mere tidssvarende jf. §94 i lov-

forslaget. Mødrehjælpen læser sproget omkring sociale indikation for senabort i §94,

punkt 5 således, at det styrker muligheden for senabort på social indikation. Mødrehjæl-

pen mener, at det er vigtigt, at dette sprog styrkes, så der bliver større adgang til senabort

på social indikation, samtidig med at vi understreger vigtigheden af, at der udarbejdes

vejledningsmateriale til fortolkningen af indikationerne i §94, punkt 1-5, der sikrer en

bred fortolkning af indikationerne. Mødrehjælpen mener, at det er vigtigt for at styrke

gravides ret til at bestemme over egen krop, særligt sammenholdt med det faktum, at der

også i de politiske aftaler om abort lægges vægt på, at den gravide skal inddrages i be-

handlingen af anmodningen af senabort ved at have mulighed for at komme til orde.

Mødrehjælpen bemærker dog også, at det i lovforslaget står skrevet, at selve aborten skal

være gennemført inden udløbet af uge 18, hvis den skal gennemføres uden særlig tilla-

delse. Det mener Mødrehjælpen er problematisk. Som det også anføres i bemærknin-

gerne til lovforslaget, kan der forekomme situationer, hvor den gravide får foretaget sup-

plerende fosterdiagnostiske undersøgelse, som på grund af administrative sagsgange for-

sinker processen, ligesom lægelige fejl kan forsinke processen. Mødrehjælpen mener

ikke, at man i sådanne tilfælde skal have særlig tilladelse til at få en abort.

Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse til

abortsamråd for 15-17 årige):

Mødrehjælpen er positive over, at der med §92a i lovforslag om ændring af sundhedslo-

ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) ind-

skrives ret til abort uden forældresamtykke for 15-17-årige. Mødrehjælpen understreger

også vigtigheden af, at unge vejledes til at inddrage forældre i tilfælde af abort, men er

også bekendt med, at der kan være nogle unge gravide, som ikke har mulighed herfor.

Mødrehjælpen er enige i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at det er væ-

sentligt, at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge gravide vejleder til at

tale med en voksen om sine overvejelser, og at de unge får tilstrækkelig vejledning til støt-

tesamtaler, ex i relevant civilsamfund. Mødrehjælpen foreslår, at det i indføres i loven at

Mødrehjælpen og Sex og Samfund har relevante, uvildige tilbud.

Side 2 af 4

Derudover mener Mødrehjælpen også, at en offentlig digital platform, der samler og for-

midler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information om støttetilbud, er et rigtigt

og vigtigt tilbud. Her vil Mødrehjælpen understrege, at dette sundhedsfaglige tilbud kan

kobles sammen med Mødrehjælpens digitale tilbud (www.abort.dk), som har fokus på

uvildig rådgivning og støtte til gravide og par, som er i tvivl, samt på støtte i forbindelse

med psykiske eftervirkninger af en abort.

Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.):

Mødrehjælpen er meget positive over lovforslag om ændring af sundhedsloven (opret-

telse af nyt abortnævn m.v.), hvor det foreslås, at der oprettes et nyt nationalt Abort-

nævn, som skal erstatte de regionale abortsamråd. Det har været kritiseret af bl.a. Institut

for Menneskerettigheder

, at sagsbehandlingen i abortsamrådene var for forskelligartet

på tværs af de fem regionale samråd, og Mødrehjælpen er derfor meget positive over, at

der nu kommer ét nationalt nævn, som skal sikre en ensartet sagsbehandling.

Derudover er Mødrehjælpen meget positive over, at det bliver gjort til lov, at der skal

være et medlem af Abortnævnet, som har en socialfaglig baggrund. Med §97a indskrives

det, at Dansk Socialrådgiverforening skal udpege et medlem til Abortnævnet.

Mødrehjælpen er også positive over, at Abortankenævnet videreføres, jf. lovforslagets

§98, som skal træffe afgørelser i sager, som er blevet indbragt efter §97 stk. 4. Jf. §98 stk.

2 udpeger Dansk Socialrådgiverforening også et medlem til Abortankenævnet. Det er af-

gørende af de gravides ret til behandling i to instanser sikres med lovforslaget. Mødre-

hjælpen kan dog være bekymrede over, at både Abortnævnet og Abortankenævnet betje-

nes af Styrelsen for Patientklager, da det er afgørende, at alle gravide har mulighed for at

anke en afgørelse i Abortnævnet og få en reel ny vurdering af sagen. Det anføres i be-

mærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientklager skal sikre, at det er to forskel-

lige sekretariater, som betjener de to nævn, at de vil være organiseret adskilt, og opga-

verne vil blive varetaget af særskilte medarbejdere. Mødrehjælpen understreger, at dette

er afgørende for at sikre gravides retssikkerhed.

Mødrehjælpen er også positive over, at det med lovforslaget indskrives i §100 og §100a,

at den gravide skal vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter et indgreb

hos sundhedspersoner eller relevante civilsamfundsorganisationer. Mødrehjælpen fore-

slår, at det indføres i lovforslaget, at Mødrehjælpen og Sex og Samfund tilbyder støtte-

samtaler og uvildig rådgivning.

Det er også vigtigt, at det indføres, at den gravide med §100 stk. 2 i lovforslaget får ret til

en støttesamtale i tilfælde af afslag på en anmodning om senabort i Abortnævnet eller

Abortankenævnet. Også her anbefaler Mødrehjælpen at de relevante civilsamfundsorga-

nisationer indføres i lovforslaget. I lovforslagets bemærkninger står det også anført, at

Abortnævnet eller Abortankenævnet vil kunne henvise den gravide direkte til en

Institut for Menneskerettigheder (2023):

”Abort

i et menneskeretligt perspektiv”:

https://menneske-

ret.dk/udgivelser/abort-menneskeretligt-perspektiv

Side 3 af 4

støttesamtale hos en relevant civilsamfundsorganisation. Mødrehjælpen mener, at dette

er et meget relevant og vigtigt tilbud, men understreger også vigtigheden af at have en

afgrænset liste af uvildige rådgivnings- og støttetilbud, som Abortnævnet og Abortanke-

nævnet kan henvise til, således det sikres, at gravide i denne sårbare situation henvises til

uvildige og lødige rådgivningstilbud.

Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til chef for politik, analyse og kommunikation Tasja

Parize på

[email protected].

De bedste hilsener

Ninna Thomsen

Direktør

Mødrehjælpen

Side 4 af 4

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

7. november 2024

Dokumentnummer: 24PEBL-120076

Patienterstatningen har 14. oktober 2023 modtaget høringsbrev vedrørende lovforslag om

abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort

samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Peter Jakobsen

chefkonsulent

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33

12 43

43 • FAX +45 33

12 43 41

[email protected] www.patienterstatningen.dk

7. november 2024

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Bestyrelsen i

PETAB - Fagligt Selskab for Perinatale Tab og Sene Aborter

(www.petab.dk) fremsender

hermed høringssvar til de tre udkast til ændringer i sundhedsloven vedrørende

•

ændring af ugegrænsen for den fri abort

abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15- 17-årige samt

oprettelse af et nyt abortnævn.

PETAB er et nyt fagligt selskab, så her først en kort præsentation af selskabet.

PETAB blev stiftet i marts 2023 med følgende formål:

1. At arbejde for at forbedre kvaliteten i de sundhedsfaglige tilbud til kvinder/par, der mister i

graviditeten, under eller kort efter fødslen.

2. At fremme det tværfaglige samarbejde både lokalt og nationalt omkring ovenstående målgruppe.

3. At fremme debatten vedrørende håndteringen af sene aborter og perinatale tab med henblik på

øget prioritering af området.

4. At medvirke til fortsat dygtiggørelse af selskabets medlemmer og andre interesserede bl.a. ved

afholdelse af møder, kurser, seminarer og workshops.

5. At understøtte forskning og kvalitetsudvikling indenfor området.

PETAB er et tværfagligt selskab, og medlemmerne er hovedsageligt jordemødre, læger og enkelte

sygeplejersker. Vi afholder velbesøgte årlige seminarer og webinarer

https://www.petab.dk/arrangementer.

Vi har bred kontakt til det sundhedsfaglige miljø omkring kvinder/familier, der mister barn i graviditeten,

under eller kort efter fødslen, og vi bestræber os på at repræsentere alle regioner. Vi bedriver desuden

forskning indenfor området.

Vi håber, at vi ved fremtidige høringer vil være at finde på høringslisten indenfor områder, hvor PETAB har

viden, erfaring og kompetencer.

Bestyrelsen i PETAB (2024):

Dorte Hvidtjørn,

jordemoder, MPH, ph.d., Klinisk jordemoderspecialist, Afsnit for Tab, Aarhus Universitetshospital

Rikke Bertram Grunddal,

jordemoder, psykoterapeut, Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital

Anne Gjesing Høj Eggers,

speciallæge i obstetrik, ph.d., ledende overlæge i obstetrisk uddannelse, Sjællands

Universitetshospital

Lens Skou Jensen,

jordemoder, psykoterapeut, Enhed for Tab, Rigshospitalet

Mette Kiel Smed,

jordemoder, cand.san.-studerende, koordinerende jordemoder på Enhed for Tab, Rigshospitalet

Maj Johanna Michno Apollo,

jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup

Betina Krogh Hansen,

jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup

Maritha Bjerre,

jordemoder, psykoterapeut, Regionshospitalet Gødstrup

Bestyrelsen kan kontaktes via mail på [email protected]

November 2024

Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)

Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og

fremtidige formuleringer. PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.

Uønsket eller ønsket gravid.

Den nye lov danner grundlag for afbrydelse af både ønskede graviditeter (hvor

fund ved prænatal screening fører til et ønske om abort) og uønskede graviditeter. Det er et vilkår for loven,

men PETAB opfordrer til, at sprogbrug i især baggrundsafsnittene revideres med dette for øje.

Graviditetslængde.

Der anvendes gennem hele dokumentet sprogbrugen ”18. uge” og tilsvarende. Det

professionelle, medicinske sprog anvender altid de præcise udtryk, som tager udgangspunkt i antal fuldførte

graviditetsuger + antal dage. 18. graviditetsuge dækker således hele perioden fra 17+0 til 17+6.

PETAB anbefaler, at man anvender det præcise sprog i lovteksten og at dette gøres konsekvent.

Hvornår kan dødsfald konstateres.

Den nuværende lovgivning anfører, at man først juridisk set kan

konstatere et dødsfald, når et foster er blevet født

. I praksis kan man i dag konstatere, at et foster er dødt,

ved at ultralydsscanne. I praksis kan man endogså medicinsk forårsage dødsfaldet ved at sprøjte kalium i

fosterhjertet, så fosteret dør eller ved at afklemme navlesnoren, hvorved fosteret dør. Denne procedure

anvendes (efter tilladelse fra abortsamrådet) i flerfoldsgraviditeter, hvis det ene foster er svært sygt, eller

hvis overlevelsen af et foster er afhængigt af, at et andet foster dør. Med den nuværende lovgivning kan

man gennemføre en tvillingegraviditet, hvor det ene foster er dødt ved graviditetslængde 12+3 og det andet

foster fortsat lever. Begge fødes ved graviditetslængde 38+5, den ene vejer 12 gram, den anden vejer 3500

gram. Begge fostre skal efter gældende lov registreres som hhv. dødfødt barn og levendefødt barn. Dermed

har forældrene pligt til at begrave/kremere det dødfødte barn, selv om det i praksis, som i nævnte

eksempel, kun er en lille fortættet masse på få cm. Nogle forældre ønsker at opfatte det døde foster som en

abort med dertilhørende mulighed for at bortskaffe det med sygehusaffald. Andre forældre er glade for

muligheden for at få registreret begge børn som borgere.

Man kan altid vælge at få et aborteret foster begravet/kremeret, hvis man ønsker det. Man kan omvendt

ikke indenfor nuværende lovgivning vælge at bortskaffe et dødfødt barn - som et dødt foster i en

flerfoldsgraviditet vil blive registret som, hvis det fastholdes, at man først på fødselstidspunktet kan

konstatere dødsfaldet.

PETAB anbefaler, at dette juridiske dilemma tages op, så forældre i flerfoldsgraviditeter, hvor et foster er

konstateret dødt i livmoderen før graviditetslængde 22+0, kan vælge at opfatte det døde barn som et

aborteret foster.

PETAB stiller sig til rådighed for yderligere redegørelse, da dette emne er meget komplekst.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og

dødsattester m.v.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2006/10101

Tekstnære kommentarer:

•

Svangerskabshygiejne.

Side 39 (m.fl.): ”Det

foreslås i § 61, stk. 1, at begrebet

”svangerskabshygiejne” ændres til ”hygiejne i forbindelse med graviditet”. Den foreslåede ændring

vil ikke medføre en indholdsmæssig betydning, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri

abort med lovforslaget ændres, og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til

graviditetsuge. Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at

sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.”

Vi støtter op om, at begrebet svangerskabshygiejne er forældet og ikke bør anvendes i denne lovtekst. Den

nye formulering anvender dog stadig ordet ”hygiejne”, der ikke giver ikke mening i denne sammenhæng.

•

Frivillighed.

S. 21 punkt 2.2.2 ”

Gravide modtager ved den første graviditetskonsultation hos en

praktiserende læge information om tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser. Det generelle

fosterdiagnostiske tilbud inkluderer undersøgelser i 1. og 2. trimester af graviditeten.

Undersøgelserne er frivillige”.

Det bør være åbenbart, at alle undersøgelser og behandlinger er frivillige. PETAB anbefaler derfor, at sidste

sætning slettes.

•

Risikobegrebet.

S. 22: ”Ét

af disse hensyn er, at der vil være en stigende risiko for, at fosteret vil

udvise livstegn, desto mere fremskreden graviditeten er. Dette kan medføre et ubehag i forbindelse

med aborten for både den gravide, dennes eventuelle partner samt for sundhedspersonalet.”

Det er en udbredt opfattelse, at livstegn i forbindelse med sen, provokeret abort, altid er ikke-ønsket. På

dette område er der stor forskel på de uønskede graviditeter og de i udgangspunktet ønskede graviditeter,

som afbrydes pga. fostermisdannelser eller lignende. PETAB har stor erfaring med at varetage sene,

provokerede aborter pga. fostermisdannelser, og en stor del af forældrene udtrykker stor taknemmelighed

over det, når et foster har vist livstegn ved fødslen – også selv om denne er startet som en abortprocedure.

Dansk forskning understøtter dette.

Nogle forældre vælger nøddåb til disse meget små børn og finder

netop dét væsentligt. Kun levendefødte børn kan døbes.

I tilfælde af uønsket graviditet er livstegn oftere forbundet med etiske dilemmaer. Hvis forældrene ikke

ønsker at varetage omsorgen for det døende nyfødte barn, er personalet forpligtet til at gøre det.

PETAB anbefaler, at afsnittet omformuleres, så det kan favne både ønskede og uønskede graviditeter og

nuancerer de heraf følgende forskellige reaktioner og muligheder. Værdiladede ord bør udelades.

•

Hjælp til beslutningen.

S.22. ”Derudover

kan der være gravide, som på dette fremskredne tidspunkt

i graviditeten, kan have et ønske om at modtage støtte i forbindelse med, at denne skal træffe

beslutningen om, hvorvidt graviditeten skal afbrydes eller gennemføres. Det kan derfor være

hensigtsmæssigt, at den gravide skal anmode om tilladelse til at få foretaget en abort, således at

den gravide ikke står alene med beslutningen.”

Maiken F. Damm , Stina Lou Fleron , Puk Sandager , Ida Vogel , Christina Prinds , Dorte Hvidtjoern , A Time/Space

Bubble:

Expectant Parents’ Experience of Birth after Termination of Pregnancy due to Fetal Anomaly in a Midwifery-

led, Obstetric Unit for Prenatal Loss, Midwifery

(2024), doi: https://doi.org/10.1016/j.midw.2024.104189

Sundhedsstyrelsen.

Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv.

2005

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/~/media/93C011AB599D483B976237969F082523.ashx

Erfaringsmæssigt opleves det, at

nogle mennesker

finder moralsk opbakning ved at få tilladelse fra de

nuværende abortsamråd til at afbryde graviditeten. PETAB finder dog, at dette ikke i sig selv skal anvendes

som argument for at sætte grænsen for den fri abort ved graviditetslængde 17+6. Alle gravide tilbydes

støtte uanset graviditetslængde. Nogle mennesker finder det dog begrænsende, at de ikke selv må træffe

beslutningen. Andre læner sig op ad, at en tilladelse fra abortsamrådet viser, at andre er enige med dem i,

at misdannelsen er alvorlig nok til, at abort er rimeligt. De fleste forældre har store moralske konflikter op til

en sen, provokeret abort i en ønsket graviditet.

PETAB anbefaler, at man tydeliggør, hvilken støtte, man taler om.

•

En naturlig fødsel.

S. 23. ”Det

afgørende er i den forbindelse, om der er en realistisk udsigt til, at

fosteret vil kunne overleve i minimum nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgreb

kommer til verden ved en naturlig fødsel.”

PETAB anbefaler, at ordlyden ændres til f.eks. ”en spontan fødsel”. Denne term anvendes i forvejen af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og må anses for mere præcis.

•

S. 23 ”I

perioden fra 2017-2021 blev der født 111 børn i 23. graviditetsuge. Heraf viste 56 (51%)

livstegn, og 9 (16% af de levendefødte) var i live fire uger efter den oprindelige terminsdato.

Sandsynligheden for, at et barn overlever efter en fødsel i 22. graviditetsuge, er derfor lille.”

Der er ingen reference på dette udsagn, ligesom der også mangler referencer på flere andre udsagn. Det

fremgår ikke, om der er tale om levendefødte børn efter abortprocedure eller om det er spontant

indsættende fødsler. Det fremgår heller ikke, om disse børn havde misdannelser eller sygdomme, og om

deres mødre var raske.

PETAB anbefaler, at der anføres referencer på udsagn som dette, så de kan efterses og uddybes ved behov.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/575

November 2024

Høringssvar fra PETAB til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og

fremtidige formuleringer.

PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.

Formand.

Da der i den øvrige tekst lægges vægt på at sprogbrug moderniseres, anbefaler PETAB, at man

overvejer at skrive f.eks. ”formand/forkvinde” i lovteksten. Alternativt anvende ”forperson”.

Rådgivning, vejledning og støtte:

Det fremstår uklart, hvordan den gravide finder frem til diverse tilbud om

rådgivning, vejledning og støtte, og hvem der kan udbyde disse.

Inddragelse af kvinden.

Det er flere steder anført, at abortsøgende kvinders egne udsagn kan inddrages.

Det fremgår dog ikke, om kvinderne altid kan få lov at ytre sig om egen sag.

PETAB anbefaler, at det lovmæssigt sikres, at kvinderne altid kan komme til orde.

Afrapportering.

PETAB anbefaler, at der fremover igen kommer en årlig rapport fra både abortnævnet og

abortankenævnet. Vi foreslår ligeledes, at dette skrives ind i lovgrundlaget.

Nævnets navn.

PETAB undrer sig over, at navnet ikke er ”Abort- og sterilisationsnævnet”, når nævnet skal

varetage begge områder.

November 2024

Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et

abortsamråd for 15-17- årige).

Vejledning og støtte.

PETAB ønsker at påpege vigtigheden af, at den gravide unge får relevant vejledning

og støtte i forbindelse med at træffe en beslutning om en eventuel abort. Det er i lovforslaget ikke tydeligt

for os, hvordan dette iværksættes og hvem, der varetager opgaven. Der lægges i lovforslaget blandt andet

op til, at den gravide unge fra egen læge skal informeres om, at den unge gravide kan kontakte

regionsrådet, der så vil kunne vejlede den unge gravide i, hvor denne kan få vejledning og støtte. Det er en

snørklet vej, og det undrer os at regionsrådene har en rolle i dette. PETAB har en bekymring om, hvorvidt

den unge gravide ved denne model opnår at få relevant vejledning og støtte i processen. PETAB opfordrer

derfor til, at det struktureres således, at den unge ikke selv har ansvar for at opsøge vejledning og støtte,

men at dette automatisk tilbydes til den unge gravide. Ligeledes ønsker PETAB at pointere vigtigheden af,

at denne støtte og vejledning varetages af kompetente fagpersoner.

Seksuel lavalder.

I stykke 2.3.1 fastslås det, at ‘Hvis

den gravide er fyldt 15 år på tidspunktet for

anmodningen om abort, kan vedkommende med den foreslåede ordning selv samtykke til at få foretaget en

abort.’.

Det vil i praksis betyde, at den unge kan være blevet gravid fra 18 uger før hun fylder 15 år og

dermed er under den seksuelle lavalder. Hvis dette bliver gældende i den endelige lov, opfordrer PETAB til,

at det pointeres, at den sundhedsperson, der modtager anmodning om abort, har ansvar for at forholde sig

aktivt til, om der kan være begået ulovlige forhold. Dette finder PETAB vigtigt for at beskytte den unge

gravide.

Økonomi.

I stykke 6 nævnes det, at lovforslaget forventeligt vil medføre færre udgifter for staten, da der

ikke skal bruges administrative ressourcer på at indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

PETAB stiller sig undrende overfor dette, da lovforslaget nødvendigvis pålægger det offentlige ansvaret for

relevant information, vejledning og støtte til den unge gravide. Det er PETABs formodning, at abortforløb,

hvor den unge gravide ikke inddrager forældremyndighedens indehaver, bør og vil være omkostningstunge.

November 2024

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)

og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.).

Sex & Samfund takker for invitationen til indgivelse af høringssvar.

Den reformerede danske abortlovgivning er skelsættende og historisk. Den vil

styrke retten til at bestemme over egen liv og krop for 15-17årige, styrke

retsfølelse, agens og gennemsigtighed for gravide og helt overordnet styrke den

kropslige selvbestemmelse betragteligt.

Sex & Samfund hilser alle tre forslag til lov om ændring af sundhedsloven velkomne

og ser særligt positivt på liberaliseringen af kvinders adgang til fri abort, med et løft

fra 12. til 18. graviditetsuge.

Desuden hilses den gennemgående, moderniserede sprogbrug i loven og sikring af

ensartet begrebsanvendelse i loven yderst velkommen!

I det følgende, har vi anført bemærkninger og forslag til de tre dele af lovforslaget

og står, som altid klar til opfølgende dialog.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

Bemærkninger til forslag om ændring af ugegrænsen for den fri abort

m.v

§ 92:

Sex & Samfund ser meget positivt på denne ændring, da det styrker kvindens

ret til at bestemme over egen krop. Dog er det vigtigt for os at understrege, at en

grænse på 18 uger ikke giver den gravide fuld kropslig selvbestemmelse, da der

forsat er en periode hvor hun skal søge andres tilladelse.

En abort kan foretages sikkert i hele graviditeten, og hensyn til kvindens helbred

kan derfor ikke være et argument for at ikke lægge grænsen senere end 18.uge. Der

er ligeledes sundhedsoplysninger, tilvejebragt i forbindelse med det

fosterdiagnostiske tilbud, som kvinden ikke selv kan træffe beslutninger om med

en grænse på 18 uger. Sex & Samfund anerkender fuld ud, at beslutningen om abort

kan være sværere for nogle kvinder, jo længere fremskreden graviditeten er, men

vi anerkender også, at kvinder bør have den fulde beslutningsret over egen krop og

eget liv. Og at hun skal tilbydes støtte hertil.

______________________

§ 93:

Sex & Samfund ønsker at understrege vigtigheden af denne paragraf og

hilsener forenklingen af formuleringen velkommen.

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________

November 2024

§ 94, 5:

det anbefales at bibeholde element fra nuværende lovgivning, som

inkluderer omsorgen for hjemmets øvrige børn som en faktor der tages hensyn til.

For nogle gravide bunder ønsket om abort i belastningen af eller omsorgen for den

samlede familie. Det kan tolkes som en forringelse ikke at medtage denne nuance.

2.1.2.3.

Manglende evne til at drage omsorg for barnet

Det bør være opmærksomhed på, at der ikke altid er rum for en klar vurdering af,

hvad der kan betegnes som en forbigående tilstand. Afgørende, at gravides egen

vurdering, hvor mulig, tages i betragtning.

Supplerende bemærkning om evt. samvittighedsfritagelse.

I den nuværende lovgivnings paragraf 102 står:

”Læger,

sygeplejersker,

jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider

mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til

svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor.

Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte

erhverv

”

Der er ikke nævnelse af samvittighedsfritagelse i nuværende udkast. Hvis en

revideret af version af lovforslaget skulle åbne for samvittighedsfritagelse, ser vi det

som helt afgørende, at denne mulighed for fritagelse ikke krænker kvindens

rettigheder. Derfor anbefaler vi, i så fald det indskrives i loven, at

samvittighedsfritagelsen kun kan ske

hvis andet personale kan og vil foretage

indgrebet.

I andre kontekster f.eks. nogle områder i Italien, har

sundhedspersonalets mulighed for samvittighedsfritagelse udviklet sig til en

barriere for kvinders ret til fri abort, da der er en markant begrænsning på

personale der vil udføre aborterne.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

Bemærkninger til forslag om adgang til abort uden forældresamtykke

eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige

Det er meget positivt at unge i alderen 15- 17 år med lovændringen nu får ret til at

bestemme over egen krop og liv.

Det er positivt at grænsen for selvbestemmelse flugter med den seksuelle lavalder

og øvrig lovgivning vedrørende selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. Og at unges

ret til privatliv respekteres i højere grad end tilfældet er i dag.

Det er derudover en styrkelse af rettigheder og frihed for de allermest sårbare unge

der ikke har deres forældres opbakning til selvbestemmelse.

Det er positivt og centralt at der i loven præciseres, at forældre ikke inddrages i

beslutningen eller modtager information om denne uden den gravides ønske, og at

______________________

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________

November 2024

den unge således kan være sikker på at forældre ikke får viden om indgrebet,

medmindre den unge selv ønsker det.

Sex & Samfund opfordrer til opmærksomhed på, at post-abortrådgivning, herunder

f.eks. om brug af prævention, ligeledes kan være sårbar eller problematisk og der

derfor også bør sikres fortrolighed og selvbestemmelse omkring dette område.

Sex & Samfund ønsker at rette særlig opmærksomhed på målgruppen under 15 år,

som forsat skal have forældresamtykke ved ønske om abort. Under den nye

lovgivning, vil denne målgruppe forsat kunne søge om dispensation igennem

abortnævnet.

I 2023 var der 50 unge under 15 der fik abort.

Det er helt afgørende, at der sikres fyldestgørende støtte, rådgivning og omsorg til

denne gruppe og sikrer deres mulighed for selvbestemmelse i videst muligt omfang

indenfor gældende lovgivning

–

herunder deres rettigheder som børn, retten til

privatliv, og hensyn for de børn der ikke har god relation til deres forældre/værge.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

Bemærkninger til forslag til lov om oprettelse af et nyt abortnævn m.v.

Sex & Samfund hilser reformeringen, herunder nedlæggelse af de regionale

samråd, yderst velkommen.

Det er positivt med et samlet nationalt nævn, så der sikres ensartede afgørelser og

mindre bureaukrati. Desuden positivt med fokus på og styrkelsen af benyttelse af

digitale løsninger, så geografisk ulighed undgås.

Det er afgørende, at abortnævn og abortklagenævn adskilles. I lovforslaget

skitseres en fælles placering under styrelsen for patientklager, dog med to

sekretariater. Det vil være helt centralt

–

og en sikring af den gravides

retssikkerhed, at der ikke er sammenfald i personkreds og administration.

Det er centralt at et nyt abortnævn vil have fokus på den gravides stemme i

afgørelsesprocesserne. Sex & Samfund opfordrer til, at dette tydeliggøres

yderligere i den nuværende tekst, for dermed både at styrke den gravides

retsfølelse i videst muligt omfang samt sikre gennemsigtighed i afgørelserne.

Sex & Samfund støtter vægten på frivillighed, men det bør sikres at dette inkluderer

forskellige former for inddragelse, så også særligt sårbare gravide kan vælge

muligheden for at blive hørt og vælge det inddragelsesformat der passer bedst

–

f.eks. med følge af (passiv observatør) bisidder, eller via telefonisk/skriftlig eller

onlinedeltagelse. Der bør dermed være rum for, at den gravide selv vurderer,

hvilken form for høring der giver mest tryghed i situationen. Det bør ligeledes

sikres, at der ydes støtte til fysisk tilstedeværelse for de gravide, der ønsker dette

format, men har behov for assistance, herunder f.eks. gravide der lever med

handicap.

______________________

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________

November 2024

Sex & Samfund opfordrer til, at det yderligere tydeliggøres, hvorledes information

der skal danne grundlag for afgørelserne indhentes. Det er centralt at afgørelserne

træffes på et fyldestgørende grundlag, at informationerne indhentes med respekt

for den potentielt sårbare situation den gravide står i, samt at det gøres af en

kvalificeret person. I nuværende tekst er det uklart, hvorledes information til brug

for beslutningsgrundlag på sociale indikatorer tilvejebringes. Dette anbefales at få

tydeliggjort yderligere.

Vedrørende sammensætning af det kommende abortnævn, efterlyses bl.a.

information om antal medlemmer. Det er positivt at nævnet sammensættes

forskelligt fra udnævnelse til udnævnelse. Men da nævnet træffer afgørelser via

flertalsbeslutninger, vil det have en stor betydning, om der sidder et lige eller ulige

antal medlemmer af nævnet.

Omkring relevante faggrupper, ønsker vi også at lede opmærksomheden over på

f.eks. føtal medicinere i sager på føtal indikation, psykiatere på psykiatrisk

indikation, obstetrikere på indikation om den gravides helbred, og socialrådgivere

med særlig viden om seksuelle overgreb i de relevante sager.

Sex & Samfund bakker op om vigtigheden af, at rådgivning af gravide, herunder

målgruppen ml. 15-17 år, kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som kan

yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt tilbyde uvildige

støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl om

gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus. Det er afgørende at

gravide kan få uvildig rådgivning, og at der er en række af tilbud om dette, så behov

dækkes bredt, samt at disse tilbud er let tilgængelige for alle.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

______________________

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________