LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 126 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2024-25

Fremsat den 30. januar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.

september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28.

december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 56, stk. 1,

§ 189, stk. 1,

ændres »svangerskabsuge«

til: »graviditetsuge«.

§ 61, stk. 1,

udgår »samt vejledning om svangerskabshy-

giejne«.

§ 62, stk. 1,

ændres »svangerskabsforebyggende meto-

der« til: »prævention«.

overskriften

til afsnit VII og kapitel 75 ændres »Svan-

gerskabsafbrydelse« til: »Abort«.

overskriften

til kapitel 25 ændres »svangerskabsafbry-

delse« til: »abort«.

§ 92

affattes således:

»§ 92.

En gravid kvinde, som anmoder om at få foretaget

en abort, jf. § 100, har ret til uden tilladelse at få foretaget

en abort, hvis indgrebet foretages inden udgangen af 18.

graviditetsuge. Abort efter udgangen af 18. graviditetsuge

kræver tilladelse efter reglerne i § 94, jf. dog § 93.«

§ 93

affattes således:

»§ 93.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid

kvinde uden tilladelse få foretaget en abort, hvis indgrebet

foretages for at afværge fare for den gravide kvindes liv

eller for at undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske

eller psykiske helbred. Vurderingen af den gravide kvindes

helbred foretages af en speciallæge.«

§ 94

affattes således:

»§ 94.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid

kvinde få tilladelse fra Abortnævnet til at få foretaget en

abort, indtil fosteret anses for at være levedygtigt, jf. dog

stk. 2, hvis

1) der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig

sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk til-

stand, sygdom, misdannelse eller har været udsat for

skadelig eksposition,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i

straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfø-

rer en væsentlig risiko for forringelse af den gravide

kvindes fysiske eller psykiske helbred,

4) den gravide kvinde ikke kan drage omsorg for barnet

på forsvarlig måde på grund af ung alder, væsentlig

funktionsnedsættelse på grund af fysisk sygdom, psy-

kisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling,

eller

5) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må anta-

ges at ville medføre en alvorlig belastning af den gravi-

de kvinde på grund af dennes sociale forhold, herunder

økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold,

hvis ikke de sociale forhold kan afhjælpes på anden

måde.

Stk. 2.

Antages fosteret på baggrund af en lægefaglig vur-

dering at være levedygtigt, kan tilladelse til abort kun gives,

hvis omstændighederne nævnt i stk. 1, nr. 1, med afgørende

vægt taler herfor.«

Efter § 94 indsættes:

»§ 94 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren udsteder en

generel dispensation fra § 92 for perioden fra 20. april 2025

til og med 31. maj 2025 vedrørende gravide kvinder, der pr.

1. juni 2025 ikke vil have overskredet 18. graviditetsuge.«

DI001362

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-12865

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 126 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), fra indenrigs- og sundhedsministeren

10.

§ 95, stk. 1,

ændres »En person« til: »En kvinde«,

»den gravide« ændres til: »den gravide kvinde«, og to steder

ændres »den gravides« til: »den gravide kvindes«.

11.

§ 95, stk. 1,

ændres »udløbet af 12. svangerskabsuge«

til: »udgangen af 18. graviditetsuge«, og i

§ 95, stk. 2,

ændres »12. svangerskabsuge« til: »18. graviditetsuge«.

12.

§ 95, stk. 1,

ændres »en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse« til: »alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse«,

og i

§ 95, stk. 1, § 96,

§ 106, stk. 1,

ændres »legemlige

eller sjælelige helbred« til: »fysiske eller psykiske helbred«.

13.

§ 95, stk. 2, § 95, stk. 3,

§ 96

ændres »en gravid« til:

»en gravid kvinde«.

14.

§ 95, stk. 3,

ændres »at fosteret på grund af arvelige an-

læg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få

en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« til: »at barnet vil

få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk

tilstand, sygdom eller misdannelse«.

15.

§ 101

affattes således:

»§ 101.

Abort efter udgangen af 18. graviditetsuge og

fosterreduktion må kun foretages af speciallæger på de regi-

onale sygehuse.«

16.

§ 102, 1. pkt., §§ 103

244

ændres »svangerskabsaf-

brydelse« til: »abort«.

17.

§ 104, stk. 2,

ændres »legemlig« til: »fysisk«.

18.

§ 106, stk. 1,

ændres »En person med livmoder« til:

»En kvinde«, og i

§ 106, stk. 1,

§ 106, stk. 2,

ændres

»personens« til: »kvindens«.

19.

§ 106, stk. 1,

§ 107, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »svanger-

skab« til: »graviditet«.

20.

§ 107, stk. 1, nr. 1,

ændres »arvelige anlæg« til: »en ge-

netisk tilstand«, »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse«

ændres til: »alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse«, og

»forebygge fødsler« ændres til: »undgå graviditet«.

21.

§ 107, stk. 1, nr. 2,

ændres »sindssygdom eller anden

sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser

eller alvorlig legemlig lidelse« til: »svær psykisk lidelse

med realitetstab eller manglende indsigt, anden psykisk li-

delse, forstyrrelse af intellektuel udvikling, svære dyssociale

personlighedstræk eller alvorlig fysisk sygdom«.

22.

§ 107, stk. 1, nr. 3,

ændres »et fremtidigt svangerskab«

til: »en fremtidig graviditet«, og »væsentlige beskadigelser«

ændres til: »alvorlig sygdom,«.

23.

§ 107, stk. 1, nr. 4,

ændres »undgå barnefødsel« til:

»undgå graviditet«.

24.

§ 110, 1. pkt.,

ændres »sindssygdom, hæmmet psykisk

udvikling, alvorligt svækket helbred« til: »svær psykisk li-

delse med realitetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse

af intellektuel udvikling«.

25.

§§ 269

270

ophæves.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 9, træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

sen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.2.4.

2.1.2.5.

2.1.2.6.

2.1.3.

2.1.4.

2.1.5.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.2.5.

2.2.6.

2.2.7.

2.2.8.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.4.

2.3.5.

10.

11.

12.

13.

Indledning

Ændring af ugegrænsen for den fri abort

Gældende ret

Retten til svangerskabsafbrydelse

Betingelser for svangerskabsafbrydelse efter udgangen af 12. svangerskabsuge

Fare for forringelse af den gravides helbred

Graviditet som følge af omstændigheder nævnt i straffelovens kapitel 23 og 24

Manglende evne til at drage omsorg for barnet

Ung alder eller umodenhed

Sociale forhold

Fare for at barnet vil få en alvorlig lidelse

Levedygtighed

Fosterreduktion

Sterilisation

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Helbredsmæssige risici for den gravide kvinde

Fosterdiagnostiske undersøgelser

Margin op til levedygtighedskriteriet

Det Etiske Råds udtalelse om provokeret abort fra september 2023

Erfaringer fra Sverige

Statistik fra tidligere år

Fosterreduktion

Sterilisation

Den foreslåede ordning

Ugegrænsen for retten til den fri abort

Betingelser for abort efter grænsen for den fri abort

Abort efter fosteret må antages at være levedygtigt

Fosterreduktion

Sterilisation

Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for FN´s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Ugegrænsen for den fri abort blev i 1973 fastsat på bag-

grund af den medicinske udvikling, som eksisterede på da-

værende tidspunkt, hvorefter en abort efter udgangen af 12.

graviditetsuge var forbundet med øget helbredsmæssige risi-

ci for den gravide.

I dag er det sikkert for gravide kvinder at få foretaget en

abort - også efter udgangen af 12. graviditetsuge. Samtidig

er der sket en betydelig udvikling i de fosterdiagnostiske

undersøgelser, som i dag tilbydes alle gravide kvinder, for at

opnå viden om graviditeten og fosterets tilstand.

1. Indledning

Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf.

lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse,

hvorefter det blev muligt for gravide kvinder, at få foretaget

en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge, uden at dette

forinden krævede tilladelse. Det betød, at den gravide kvin-

de fik ret til at få foretaget en abort, uden at den gravide

kvinde behøvede at fortælle om årsagen til ønsket om abor-

ten og uden særlig tilladelse.

Formålet med lovforslaget er at udmønte den politiske aftale

indgået den 3. maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemo-

kratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om at styrke

retten til den fri abort. Med aftalen er partierne enige om,

at hæve ugegrænsen for den fri abort til udgangen af 18.

graviditetsuge, og at modernisere og forbedre betingelserne

for tilladelse til abort og fosterreduktion efter grænsen for

den fri abort.

Med aftalen vil aftalepartierne blandt andet sikre, at grænsen

for den fri abort er tidssvarende og i overensstemmelse med

samfundsudviklingen. Herudover ønsker aftalepartierne, at

reglerne i højere grad tager højde for den gravide kvindes

selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag.

Aftalepartierne er yderligere enige om, at betingelserne for

abort efter grænsen for den fri abort skal være nutidige i

forhold til blandt andet sprogbrug. Reglerne for tilladelse

til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge skal herudover

beskrives på en sådan måde, at de er gennemsigtige for både

ansøgeren og myndighedsudøveren, med henblik på at øge

retssikkerheden.

I anledningen af 50-året for retten til den fri abort i Danmark

udkom Det Etiske Råd den 26. september 2023 med rappor-

ten ”Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå? ”. Et flertal

bestående af 9 ud af 17 af rådets medlemmer anbefalede,

at grænsen for den fri abort flyttes fra udgangen af 12.

til 18. graviditetsuge. Samtlige af medlemmerne anbefalede

desuden, at 15-17-årige bør kunne anmode om en abort uden

forældremyndighedsindehaverens samtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd. Endelig anbefalede samtlige medlemmer

i rådet, at grundlaget for de regionale abortsamråds virke

bliver taget op til gennemsyn.

Med lovforslaget får gravide kvinder en øget ret til selvbe-

stemmelse, herunder retten til selv at beslutte, om de ønsker

en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge, uden at de

skal anmode om tilladelse til at få foretaget en abort hos en

myndighed.

Gravide kvinder, som ønsker at få foretaget en abort efter

udgangen af 18. graviditetsuge, vil fortsat skulle søge om

tilladelse hertil, men med den foreslåede lovændring vil de

eksisterende betingelser for tilladelse til abort efter udgan-

gen af 18. graviditetsuge blive moderniseret og forbedret.

Yderligere vil det med lovforslaget blive tydeliggjort, at den

gravide kvinde kan få foretaget en abort uden tilladelse,

også efter ugegrænsen for den fri abort, hvis indgrebet, på

baggrund af en sundhedsfaglig vurdering, foretages for at

afværge en fare for den gravide kvindes liv, eller for at

undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske

eller psykiske helbred.

Det bemærkes, at der med lovforslaget også foreslås kon-

sekvensændringer i sundhedslovens bestemmelser om hen-

holdsvis sterilisation, fosterreduktion, transplantation og

svangerskabsforebyggelse af hensyn til at sikre en konse-

kvent og ensartet begrebsanvendelse i loven.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnæv-

net for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

2. Ændring af ugegrænsen for den fri abort

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retten til svangerskabsafbrydelse

Det følger af § 92 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1015 af 5. september 2024, at en gravid uden tilladelse

kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages

inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gravide, efter

at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om

svangerskabsafbrydelse.

Svangerskabsugen angiver antallet af uger en graviditet

har varet regnet fra kvindens sidste menstruations første

dag. Svangerskabsugen anføres i praksis i fulde uger og

dage. Dette indebærer, at der med udløbet af 12. svangers-

kabsuge forstås 11 uger og 6 dage fra kvindens sidste mens-

truations første dag.

Efter § 100, stk. 1, gælder det, at anmodning om svanger-

skabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en

læge eller over for et regionsråd.

I praksis kan anmodningen om svangerskabsafbrydelse

fremsættes over for den gravides egen praktiserende læge,

en gynækolog eller på en gynækologisk afdeling på et regio-

nalt sygehus.

Det gælder efter § 100, stk. 4, at hvis lægen skønner, at be-

tingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion

i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal

lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for

regionsrådet.

I praksis sker vurderingen af, om 12. svangerskabsuge er

overskredet, ud fra en samlet vurdering af den gravides

oplysninger og et lægefagligt skøn på grundlag af en gynæ-

kologisk undersøgelse og som udgangspunkt en ultralyds-

skanning, som foretages af en speciallæge i gynækologi og

obstetrik. Vurderingen af, hvor fremskredent svangerskabet

er, sker ud fra de til enhver tid gældende faglige retningslin-

jer.

Det følger af § 93, at selv om 12. svangerskabsuge er udlø-

bet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab

afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare

for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes

legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende

eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det følger af § 101, at svangerskabsafbrydelse efter udløbet

af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion kun må foretages

af læger på regionale sygehuse.

Yderligere følger det af § 102, at læger, sygeplejersker, jor-

demødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter,

for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattel-

se at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller

fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsva-

rende gælder for personer, der er under uddannelse til et af

de nævnte erhverv.

2.1.2. Betingelser for svangerskabsafbrydelse efter udgan-

gen af 12. svangerskabsuge

Det fremgår af § 94, stk. 1, at en gravid kan få tilladelse til

svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabs-

uge, hvis

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet med-

fører fare for forringelse af den gravides helbred på

grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjæle-

lig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af

dennes øvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i

straffelovens § 210 eller §§ 216-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg

eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få

en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

4) den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse

eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for

barnet på forsvarlig måde,

5) den gravide på grund af ung alder eller umodenhed

ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på

forsvarlig måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må

antages at ville medføre en alvorlig belastning af den

gravide, som ikke kan afværges på anden måde, såle-

des at det af hensyn til den gravide, til opretholdel-

sen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige

børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbry-

des. Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder,

arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til

familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæs-

sige forhold.

Det fremgår af § 94, stk. 2, at tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder an-

søgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget

at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæssige

risiko, som indgrebet nu indebærer.

Det fremgår af § 94, stk. 3, at når fosteret må antages at

være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse

kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder,

med afgørende vægt taler derfor. Dette medfører, at der kun

kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter fosteret

må antages at være levedygtigt, hvis der er fare for, at barnet

på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom

i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse.

Det fremgår desuden af § 93, at gravide kan få foretaget

en svangerskabsafbrydelse uden tilladelse, såfremt en svan-

gerskabsafbrydelse er nødvendig for at afværge fare for den

gravides liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legem-

lige eller sjælelige helbred.

2.1.2.1. Fare for forringelse af den gravides helbred

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 1, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet

medfører fare for forringelse af den gravides helbred på

grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig

sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes

øvrige livsforhold.

I praksis lægges der efter denne bestemmelse vægt på den

gravides helbredsmæssige forhold.

En tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter denne bestem-

melse vil som udgangspunkt kræve en speciallægeerklæring,

som upartisk, fagligt og fyldestgørende beskriver den gravi-

des helbredsmæssige forhold. Dette gælder uanset, om det er

den gravides fysiske eller psykiske helbred, som er grunden

til den gravides ønske om at få foretaget en svangerskabsaf-

brydelse.

Hvis anmodningen om tilladelse til svangerskabsafbrydelse

begrundes i den gravides psykiske lidelse, kræver tilladelse

hertil i praksis, at der udarbejdes en psykiatrisk speciallæ-

geerklæring. I et sådant tilfælde skal det ud fra speciallæge-

erklæringen findes velbegrundet, at svangerskabet, fødslen

eller omsorgen for barnet vil medføre en fare for forringelse

af den gravides psykiske helbred.

Hvis den gravide på tidspunktet for anmodningen om tilla-

delse til svangerskabsafbrydelse ikke aktuelt befinder sig i

en svær psykisk tilstand, vil betingelsen typisk ikke være

opfyldt.

Hvis anmodningen om tilladelse til svangerskabsafbrydelse

begrundes i fysisk sygdom, udarbejdes der en speciallægeer-

klæring vedrørende den gravides fysiske helbred. I et sådant

tilfælde skal det ud fra speciallægeerklæringen findes velbe-

grundet, at svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet

vil medføre en fare for, at den gravides fysiske sygdom

forværres.

2.1.2.2. Graviditet som følge af omstændigheder som nævnt

i straffelovens kapitel 23 og 24

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 2, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt

i straffelovens § 210 eller §§ 216-224.

Straffelovens § 210 og §§ 216-224 angår forbrydelser i fa-

milieforhold og seksualforbrydelser. Bestemmelserne omfat-

ter blandt andet et forbud mod samleje med en slægtning

i nedstigende linje, jf. § 210, stk. 1, forbud mod samleje

med en person, der ikke har samtykket heri (voldtægt), jf.

§ 216, forbud mod at skaffe sig samleje ved udnyttelse af

en persons sindssygdom eller mentale retardering, jf. § 218,

samt et forbud mod samleje med et barn under 15 år, jf. §

222.

I praksis stilles der ikke beviskrav for, at graviditeten er en

følge af omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210

eller §§ 216-224. Dette vil sige, at der ikke kræves objektive

beviser, eller stilles krav om, at den gravide for eksempel

har anmeldt forholdet til politiet.

I praksis tillægges den gravides eget udsagn vægt, herunder

om det ud fra beskrivelsen virker tilstrækkeligt sandsynlig-

gjort, at graviditeten er en følge af omstændigheder som

nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224.

Såfremt den gravides beskrivelse samlet set vurderes som

troværdig, lægges dennes udsagn til grund. De relevante

omstændigheder skal være sandsynliggjort ud fra sagens

oplysninger i øvrigt.

I praksis gives der tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis

graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffe-

lovens bestemmelser om incest, voldtægt og samleje med

mindreårige, indtil fosteret må antages at være levedyg-

tigt. Dette medfører, at der i praksis er en videre adgang til

svangerskabsafbrydelse efter betingelsen i § 94, stk. 1, nr. 2,

end der er efter de øvrige betingelser i § 94 vedrørende den

gravides forhold, idet graviditetens længde ikke tillægges

samme betydning, så længe fosteret må antages ikke at være

levedygtigt.

Ydermere følger det af praksis, at en gravid, der er under

15 år, vil opnå en tilladelse til svangerskabsafbrydelse, indtil

tidspunktet hvor fosteret må antages at være levedygtigt,

idet graviditeten i disse tilfælde vil skyldes omstændigheder

som nævnt i straffelovens § 222.

2.1.2.3. Manglende evne til at drage omsorg for barnet

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 4, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis den gravide på grund af legemlig eller sjælelig

lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for

barnet på forsvarlig måde.

I praksis anvendes bestemmelsen hovedsageligt i tilfælde,

hvor anmodningen om tilladelse til svangerskabsafbrydelse

fremsættes på baggrund af den gravides psykiske lidelse, og

i mindre udstrækning i situationer angående den gravides

eventuelle fysiske sygdom.

Særligt lægges der vægt på den gravides evne til at drage

omsorg for et barn på baggrund af en lægefaglig vurdering

af dennes psykiske helbred.

I praksis kræver en tilladelse til svangerskabsafbrydelse ef-

ter denne bestemmelse, at der foreligger en psykiatrisk spe-

ciallægeerklæring, hvor det vurderes, at den gravide ikke

kan tage vare på et barn, hvis svangerskabet fuldbyrdes.

En tilladelse kræver, at der ikke skal være tale om en ganske

forbigående tilstand, som eventuelt ophører eller forbedres

med svangerskabets ophør, idet bestemmelsen vedrører den

gravides evne til at drage omsorg for barnet efter en eventu-

el fødsel.

Omfattet af bestemmelsen kan blandt andet være situationer,

hvor den gravide lider af en forstyrrelse af dennes intellektu-

elle udvikling, som medfører, at denne ikke er i stand til at

tage vare på et barn.

For så vidt angår tilfælde, hvor anmodningen om tilladelse

til svangerskabsafbrydelse fremsættes på baggrund af den

gravides fysiske sygdom, skal symptomerne af den gravides

fysiske sygdom være så udtalte, at det vurderes, at den gra-

vide ikke kan tage vare på et barn.

2.1.2.4. Ung alder eller umodenhed

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 5, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis den gravide på grund af ung alder eller umoden-

hed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet.

I praksis lægges der ved vurderingen af, om der kan gives

tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter grænsen for den

fri abort efter nr. 5, blandt andet vægt på indholdet af en

psykiatrisk speciallægeerklæring. På den baggrund vurderes

det, om den gravide er mentalt umoden i en sådan udstræk-

ning, at denne ikke kan tage vare på et barn.

I praksis forstås umodenhed i relation til den gravides

psykiske tilstand og ikke blot som aldersbetinget umoden-

hed. Hvis der i forbindelse med sagens oplysninger mistæn-

kes umodenhed hos den gravide, udarbejdes en psykiatrisk

speciallægeerklæring.

I praksis behandles sager, hvor den gravide er 15-16 år, efter

§ 94, stk. 1, nr. 5 og 6, medmindre der er øvrige forhold,

herunder fosterets tilstand, som begrunder anmodningen om

tilladelse til svangerskabsafbrydelse. Abortankenævnet, som

behandler klager over de afgørelser, der træffes i de regiona-

le abortsamråd, har en praksis for at give gravide på 15-16

år tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter nr. 5, på bag-

grund af deres alder. Dette er imidlertid under forudsætning

af, at fosteret ikke må antages at være levedygtigt.

Ansøgninger fra gravide over 16 år behandles i praksis ikke

efter § 94, stk. 1, nr. 5, men vil i tilfælde af, at der anmo-

des om svangerskabsafbrydelse på grund af den gravides

sociale forhold, kunne blive behandlet efter § 94, stk. 1, nr.

6. I praksis lægges der ved vurderingen desuden vægt på

den støtte, som den unge gravide kan forvente at modtage,

blandt andet fra sin egen eller barnefaderens familie, hvis

svangerskabet gennemføres. Dette søges belyst i den gravi-

des sociale journal.

I de sager, hvor der søges om tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse efter udgangen af 12. svangerskabsuge, og hvor

den gravide er under 18 år, tages der i praksis særligt hensyn

til den mindreårige gravide.

Det bemærkes, at principperne i Børnekonventionen i sager,

hvor den gravide er mindreårig, skal iagttages. Dette inde-

bærer i overensstemmelse med konventionens artikel 3, at

barnets tarv skal vurderes og tages i betragtning som det

primære hensyn i alle afgørelser, der vedrører barnet. Der vil

altid skulle foretages en individuel og konkret vurdering af

alle relevante hensyn, og denne vurdering skal fremgå af af-

gørelsen. I overensstemmelse med den tredje tillægsprotokol

til Børnekonventionen, vil også unge under 18 år, have en

individuel klageadgang i sager om anmodning om tilladelse

til svangerskabsafbrydelse efter udgangen af 12. svangers-

kabsuge, idet samrådenes afgørelser vil kunne påklages til

Abortankenævnet. Ydermere skal barnet i overensstemmelse

med konventionens artikel 12, have ret til at udtrykke sine

synspunkter, og disse skal tillægges passende vægt under

betragtning af barnets alder og modenhed.

I praksis kan der desuden indhentes oplysninger fra blandt

andet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er

en funktion i kommunerne, som undersøger og vurderer, om

børn har behov for støtte i skolen eller institutionen, for at

belyse den gravides psykiske tilstand.

En tilladelse til svangerskabsafbrydelse på baggrund af den

gravides alder eller umodenhed forudsætter en vurdering af

den aktuelle situation, og ikke den gravides potentiale nogle

år frem. Dette indebærer, at vurderingen ikke angår, om den

gravide på sigt må antages at kunne tage vare på et barn.

2.1.2.5. Sociale forhold

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 6, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet

må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den

gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således

at det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjem-

met eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for

påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages

hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige

forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomi-

ske og helbredsmæssige forhold.

I praksis bliver der i sager, hvor der anmodes om svanger-

skabsafbrydelse efter udgangen af 12. svangerskabsuge på

såkaldt social indikation, lagt vægt på, om den gravide ge-

nerelt har stabile sociale, økonomiske og boligmæssige for-

hold, samt om den gravide har et godt netværk og fremstår

velfungerende og rask. Det vurderes, om den gravide samlet

set har stabile forhold, herunder om denne har haft en stabil

opvækst, og om denne har et godt netværk, et fast arbejde

og en sund økonomi.

Ydermere vurderes det, om omsorgen for barnet vil medføre

en alvorlig belastning, som ikke kan afværges på anden må-

de, og at det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af

hjemmet og omsorgen for familiens eventuelle øvrige børn

er påkrævet, at svangerskabet afbrydes.

Oplysningerne, der lægges til grund ved anmodning om

tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter § 94, stk. 1, nr.

6, tilvejebringes under samtaler med den gravide. Disse

samtaler afholdes i regionen forud for behandlingen i abort-

samrådet. I praksis stilles der ingen dokumentationskrav,

og sagens oplysninger består således hovedsageligt af den

gravides egne oplysninger om sin situation. På baggrund af

samtaler med den gravide udarbejder regionen en social rap-

port, hvor alle den gravides oplysninger vil fremgå, herun-

der oplysninger om dennes opvækst, uddannelse, netværk,

bolig, økonomi og forhold til barnefaderen. Den gravides

tilknytning til arbejdsmarkedet, dennes indtjening samt per-

sonlige netværk kan også indgå i rapporten.

Vurderingen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til svanger-

skabsafbrydelse, vil blive truffet på baggrund af en samlet

vurdering af sagens oplysninger. Der stilles ikke særlige

krav til den gravides boligmæssige, økonomiske, sociale

eller helbredsmæssige forhold. Dette medfører, at der ikke er

en fast grænse for blandt andet hvor stor den gravides bolig

skal være, hvilken indkomst husstanden samlet skal have,

eller hvor mange børn den gravide i forvejen skal have for,

at der kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse.

Der lægges i praksis særligt vægt på, om den gravide allere-

de har mindreårige børn, og om et barn mere må antages at

besværliggøre eller forværre en i forvejen presset hverdag

for den gravide, og at endnu et barn vurderes at kunne

forværre situationen for den gravides øvrige børn.

2.1.2.6. Fare for at barnet vil få en alvorlig lidelse

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 3, at hvis 12. svangerskabsuge

er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige

anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil

få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

I praksis bliver der i sager, hvor der anmodes om svanger-

skabsafbrydelse på såkaldt fostermedicinsk indikation, lagt

vægt på fosterets diagnose og prognose. Det vurderes i det

konkrete tilfælde, om de konstaterede fund har karakter af

en alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, der med

afgørende vægt taler for svangerskabsafbrydelse.

Der vil i afgørelsen blive lagt vægt på, om der er tale om

en permanent eller langvarig tilstand hos fosteret. Der vil

blive foretaget en vurdering af, hvor meget barnet vil skulle

gennemgå, herunder hvilket liv barnet vil have i udsigt.

Begrebet »fare« fortolkes i praksis således, at der på bag-

grund af en individuel og konkret vurdering skal være en

vis sandsynlighed for, at fosteret har en genetisk tilstand,

sygdom, misdannelse eller har været udsat for skadelig

eksposition. Forud for vurderingen vil der blive foretaget

fosterdiagnostiske undersøgelser, der kan bestyrke eller af-

kræfte en eventuel mistanke om ovennævnte forhold hos

fosteret. Hvis der skal gives tilladelse til svangerskabsafbry-

delse, skal lidelsen ud fra en lægefaglig vurdering betragtes

som alvorlig.

2.1.3. Levedygtighed

Det følger af § 94, stk. 3, at hvis fosteret må antages at

være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse

kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder

med afgørende vægt taler for det.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse, efter fosteret må anta-

ges at være levedygtigt, kan kun gives, hvis der er en væ-

sentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom som følge

af, at fosteret har en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse

eller har været udsat for skadelig eksposition, og disse om-

stændigheder med afgørende vægt taler for, at der foretages

svangerskabsafbrydelse, jf. § 94, stk. 1, nr. 3.

I praksis for afgørelser truffet efter § 94, stk. 3, anses

et foster som udgangspunkt for at være levedygtigt efter

udløbet af 22 fulde svangerskabsuger (23+0). Svangerskabs-

ugen regnes fra den første dag i kvindens sidste menstrua-

tion. Vurdering af levedygtighed forudsætter imidlertid en

individuel og konkret lægefaglig vurdering af det enkelte

foster, og dettes evne til at overleve uden for den gravides

livmoder.

Såfremt fosteret på baggrund af en individuel og konkret

lægefaglig vurdering anses for ikke at være levedygtigt, skal

anmodningen om tilladelse til svangerskabsafbrydelse vur-

deres efter de betingelser, der følger af § 94, stk. 1, nr. 3, og

situationen vil dermed ikke være omfattet af det skærpede

krav i § 94, stk. 3.

I henhold til § 94, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til

svangerskabsafbrydelse, hvor fosteret må antages at være

levedygtigt, såfremt omstændighederne i § 94, stk. 1, nr. 3,

med afgørende vægt taler for det.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lov om svangerskabs-

afbrydelse, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, L 76, si-

de 1824, at afgørelsen skal træffes på baggrund af en samlet

afvejning af modstående hensyn. Tilladelse til svangerskabs-

afbrydelse kan herefter kun gives i tilfælde af invaliderende

misdannelser m.v. hos fosteret, hvor afgørende hensyn taler

for ikke at tvinge den gravide til at gennemføre svangerska-

bet.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lov om svanger-

skabsafbrydelse, jf. ovenstående lovforslag, side 1823, at det

afgørende bør være, om der er en realistisk udsigt til, at fo-

steret ville kunne overleve i hvert fald i nogle uger, såfremt

det, på tidspunktet for indgrebet, kom til verden ved en

naturlig fødsel. I så fald bør fosteret anses som levedygtigt,

og situationen vil være omfattet af den skærpede adgang til

tilladelse til svangerskabsafbrydelse.

I praksis gives der alene tilladelse til svangerskabsafbrydel-

se på et tidspunkt, hvor fosteret må antages at være levedyg-

tigt, hvis der er tale om en sikker dødelig (letal) tilstand hos

fosteret. Her antages det, at fosteret vil afgå ved døden inden

for en kortere periode efter fødslen. Abortankenævnet har

i praksis fortolket § 94, stk. 3, således, at hvis fosteret har

udsigt til at kunne overleve længere end en kortere periode,

vil der efter praksis ikke kunne gives tilladelse til svanger-

skabsafbrydelse, selvom der er tale om et meget alvorligt

beskadiget foster med svære, varige skader.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at

den gravide kan få foretaget en svangerskabsafbrydelse uden

tilladelse, såfremt en svangerskabsafbrydelse er nødvendig

for, at afværge fare for den gravides liv eller for en alvorlig

forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, jf. §

93.

2.1.4. Fosterreduktion

Det gælder efter sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person,

der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få

reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages in-

den udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formind-

sker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle

fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel

ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig

eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides

liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred

vil blive væsentligt forringet. Vurderingen af, om disse risici

er til stede, foretages af en af sygehusets speciallæger i

gynækologi og obstetrik.

Det gælder desuden efter § 95, stk. 2, at hvis 12. svangers-

kabsuge er udløbet, kan en gravid få tilladelse til fosterre-

duktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. be-

tingelserne i stk. 1.

Yderligere følger det af § 96, at selv om 12. svangerskabs-

uge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret

antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge

fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes

legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende

eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

I de tilfælde, hvor det er selve antallet af fostre, der begrun-

der en fosterreduktion, er det den behandlende læge, der

vurderer, om betingelserne er opfyldt. Kun hvis indgrebet

foretages efter udløbet af 12. svangerskabsuge, kræves der

en tilladelse fra et samråd.

I de tilfælde, hvor anmodningen om en fosterreduktion er

fremsat på baggrund af misdannelser hos fosteret, kræver

fosterreduktion en tilladelse, uanset om indgrebet sker før

eller efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Dette skyldes, at

der her skal foretages en individuel og konkret vurdering

af, hvor alvorlig en medfødt lidelse eller risiko herfor er,

for at kunne begrunde fosterreduktion. Det er en tilsvarende

vurdering som foretages i sager om anmodning om tilladel-

se til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangers-

kabsuge på grund af misdannelser hos fostret.

2.1.5. Sterilisation

Det gælder efter sundhedslovens § 104, stk. 1, at bestem-

melserne i lovens afsnit VIII vedrørende kastration og steri-

lisation anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes,

eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion

(kastration), og på andre indgreb, der varigt ophæver for-

plantningsevnen (sterilisation). Det følger videre af bestem-

melsens stk. 2, at indgreb og behandlinger for at helbrede

legemlig sygdom ikke omfattes af reglerne i afsnit VIII.

Det gælder efter § 105, stk. 1, at enhver, der er fyldt 18 år,

uden tilladelse kan blive steriliseret. Sterilisation af personer

mellem 18 og 25 år må først foretages 6 måneder efter, at et

tilbud om behandling er givet, jf. dog § 106. Den behandlen-

de læge kan beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens

udløb, jf. 2. pkt., hvor særlige hensyn taler herfor, jf. §§ 106

og 107.

Efter § 106, stk. 1, følger det, at en person med livmoder

kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svan-

gerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvor-

lig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige

helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejen-

de er lægefagligt begrundet.

Det følger videre af § 107, stk. 1, at hvis betingelserne i §

105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation

gives, hvis

1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller

dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at

eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fød-

sler,

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på

grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag

begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig le-

gemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på

forsvarlig måde,

3) der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren

eller dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennem-

føre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil

blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige

beskadigelser eller

4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie

lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved af-

gørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige,

boligmæssige og økonomiske forhold samt antallet af

hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at

flere børn vil medføre en væsentlig belastning af for-

holdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstil-

stand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller

på anden måde.

Det gælder efter § 107, stk. 2, at ved afgørelsen af, om

sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på,

om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at

være af varig karakter. Der skal desuden lægges vægt på,

om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden

måde.

2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den 3. maj 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen, Radikale Venstre og Alternativet Politisk aftale om at

styrke retten til den fri abort.

Aftaleparterne er enige om at hæve ugegrænsen for den fri

abort fra udgangen af 12. til 18. graviditetsuge, og at mo-

dernisere samt forbedre betingelserne for tilladelse til abort

efter udløbet af grænsen for den fri abort.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at sikre, at grænsen for

den fri abort er tidssvarende og i overensstemmelse med

samfundsudviklingen, samt at reglerne i højere grad tager

højde for den gravide kvindes selvbestemmelse på et sund-

hedsfagligt oplyst grundlag.

Aftalepartierne fremhæver i aftalen, at ugegrænsen for den

fri abort skal afspejle det faktum, at gravide kvinder er i

stand til at træffe beslutninger om deres egen krop og deres

eget liv, og at de fremover derfor skal have selvbestemmelse

indtil udgangen af 18. graviditetsuge i beslutningen om,

hvorvidt de ønsker at gennemføre en graviditet.

Ministeriet finder det relevant, at der anvendes mere nuti-

dige begreber i lovgivningen, hvorfor blandt andet begre-

bet »svangerskabsafbrydelse« med lovforslaget ændres til

»abort«. Det bemærkes, at ved anvendelse af begrebet

»abort« i lovforslaget, forstås provokeret abort, medmindre

andet er anført.

2.2.1. Helbredsmæssige risici for den gravide kvinde

Den nuværende abortgrænse på udgangen af 12. graviditets-

uge blev fastsat i 1973, blandt andet på baggrund af de

helbredsmæssige risici, som et abortindgreb på daværende

tidspunkt udgjorde for den gravide kvinde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nuværen-

de abortgrænse, som blandt andet er fastsat under hensyn til,

at den gravide kvinde ikke skal udsættes for unødvendige

helbredsmæssige risici, er utidssvarende.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan den nuværende abortgrænse

på udgangen af 12. graviditetsuge ikke begrundes sundheds-

fagligt, idet en abort betragtes som et sikkert indgreb, uanset

om aborten foretages medicinsk eller kirurgisk, og uanset på

hvilket tidspunkt i graviditeten, som indgrebet foretages.

Der er i Abortankenævnets nyere praksis ikke tilfælde, hvor

man af helbredsmæssige årsager hos den gravide kvinde

med henvisning til § 94, stk. 2, har afvist at give tilladelse til

en abort.

Såfremt det på sygehuset vurderes, at indgrebet vil medføre

en uforholdsmæssig stor risiko for den gravide kvinde, har

de ansvarlige sundhedspersoner i medfør af sundhedslovens

§ 16 en forpligtelse til, at oplyse den gravide kvinde om

de helbredsmæssige risici, der er forbundet med indgrebet,

således at den gravide kvinde kan træffe sin beslutning på et

oplyst grundlag.

Hvis den gravide kvinde, på trods af orientering om indgre-

bets uforholdsmæssigt store helbredsmæssige risici, fortsat

ønsker at få foretaget en abort, har sundhedspersonerne mu-

lighed for at nægte at medvirke til indgrebet. Dette følger

både af sundhedslovens § 102 og det almindelige princip

om udførelse af lægegerningen med omhu og samvittigheds-

fuldhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på den baggrund,

at der ikke længere er en sundhedsfaglig begrundelse for

at fastholde grænsen for den fri abort på udgangen af 12.

graviditetsuge, da et indgreb senere i graviditeten ikke er

forbundet med øgede helbredsmæssige risici for den gravide

kvinde.

Ministeriet er imidlertid opmærksom på, at der i det enkelte

tilfælde kan være konkrete omstændigheder, der gør, at et

abortindgreb vil medføre en væsentlig helbredsmæssig risi-

ko for den gravide kvinde.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der i lighed med

anden behandling i sundhedsvæsenet ikke foretages en abort

i tilfælde af eventuel kontraindikation for at udføre indgre-

bet, herunder eventuel kontraindikation for ordination af et

lægemiddel.

2.2.2. Fosterdiagnostiske undersøgelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæs-

sigt, at gravide kvinder får mulighed for at handle på bag-

grund af den viden, de får gennem fosterdiagnostiske under-

søgelser, som tilbydes i sundhedsvæsenet.

Ministeriet bemærker, at udviklingen i de fosterdiagnostiske

tilbud og teknologier, som er sket siden indførelsen af den

gældende grænse for den fri abort på udgangen af 12. gra-

viditetsuge, medfører, at den nuværende grænse begrænser

gravide kvinders frie og informerede reproduktive valg.

Gravide kvinder modtager ved den første graviditetskonsul-

tation hos en praktiserende læge information om tilbuddet

om fosterdiagnostiske undersøgelser. Det generelle foster-

diagnostiske tilbud inkluderer undersøgelser i 1. og 2. tri-

mester af graviditeten. Undersøgelserne er frivillige.

Formålet med tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgel-

ser er at give den gravide kvinde og den gravide kvindes

eventuelle partner mulighed for, at træffe et informeret valg

baseret på viden om graviditeten og fosterets tilstand.

Undersøgelsen i 1. trimester indebærer en ultralydsskanning,

som bliver foretaget i 12.-15. graviditetsuge (foretages i

uge 11+2 til 14+1). Formålet med 1. trimesterskanningen

er at bekræfte, at fosteret er levende, undersøge om der er

mere end et foster i den gravide kvindes livmoder, fastsætte

terminsdatoen, undersøge for de alvorlige misdannelser af

fosteret, som kan konstateres tidligt i graviditeten, samt at

tilbyde den gravide kvinde en undersøgelse af sandsynlighe-

den for, at fosteret har en kromosomafvigelse.

De fleste resultater fra 1. trimesterskanningen og eventuelle

opfølgende fosterdiagnostiske undersøgelser vil ofte forelig-

ge efter den nuværende ugegrænse for den fri abort, mens

langt de fleste svar på eventuelt supplerende genetiske un-

dersøgelser, blandt andet ved fund af en kromosomafvigelse

eller misdannelse hos fosteret, vil foreligge før udgangen af

18. graviditetsuge.

Undersøgelsen i 2. trimester indebærer også en ultralyds-

skanning, og foretages i 19.-20. graviditetsuge (foretages

bedst i uge 18+0 til 19+6). Formålet med 2. trimesterskan-

ningen er at undersøge fosterets vækst, bestemme moderka-

gens placering, og undersøge for misdannelser, der, grundet

fosterets biologiske udvikling, påvises bedst på dette tids-

punkt.

Hvis der ved ultralydsskanningerne i 1. eller 2. trimester

findes misdannelser eller andre alvorlige fund, som kan tyde

på for eksempel en kromosomafvigelse hos fosteret, eller

hvis der er kendte alvorlige sygdomme i familien, kan der

tilbydes supplerende undersøgelser. Fælles for de suppleren-

de undersøgelser er, at de ofte har længere svartider grundet

deres kompleksitet.

På baggrund af ovenstående finder Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, at en grænse for den fri abort, som er fastsat

til udgangen af 18. graviditetsuge, vil understøtte gravide

kvinders mulighed for at handle på baggrund af resultaterne

af de fosterdiagnostiske undersøgelser, uden at de vil skulle

anmode om tilladelse til abort. Samtidig vil grænsen have en

tilstrækkelig margin op til levedygtighedskriteriet.

Ministeriet er opmærksom på, at der også kan foreligge svar

på fosterdiagnostiske undersøgelser efter udgangen af 18.

graviditetsuge ved 2. trimesterskanningen. Det er imidlertid

ministeriets opfattelse, at der ved en graviditet, som over-

skrider udgangen af 18. graviditetsuge, er et større behov for

at inddrage andre hensyn i vurderingen af, om der bør gives

tilladelse til, at den gravide kvinde kan få foretaget en abort.

Et af disse hensyn er, at der vil være en stigende risiko

for, at fosteret vil udvise livstegn, jo mere fremskreden gra-

viditeten er. Dette kan medføre et ubehag i forbindelse med

aborten for både den gravide kvinde, den gravide kvindes

eventuelle partner samt for sundhedspersonalet. Det bemær-

kes i denne forbindelse, at livstegn ikke er ensbetydende

med, at fosteret vil være levedygtigt uden for livmoderen.

Der ses desuden over en lang årrække en klar tendens til,

at de fleste, som anmoder om tilladelse til abort efter ud-

gangen af 12. graviditetsuge, fremsætter anmodningen før

udgangen af 18. graviditetsuge. Dette tyder på, at gravide

kvinder tidligt i graviditeten træffer beslutningen om, at få

foretaget en abort, og at der derfor ikke er samme behov for,

at grænsen for den fri abort hæves til senere end udgangen

af 18. graviditetsuge.

2.2.3. Margin op til levedygtighedskriteriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det vigtigt, at der

er en margin mellem grænsen for den fri abort og det tids-

punkt, hvor et foster må antages at være levedygtigt (leve-

dygtighedskriteriet).

Dette skyldes, at levedygtighedskriteriet efter ministeriets

opfattelse er et afgørende kriterie i forbindelse med abort

på et så fremskredent tidspunkt i graviditeten, at fosteret må

antages at være levedygtig.

Det er ikke muligt at fastsætte en bestemt ugegrænse for,

hvornår et foster må antages at være levedygtigt. Vurderin-

gen af levedygtighed sker i forhold til det enkelte foster. Det

afgørende er i den forbindelse er, om der er en realistisk ud-

sigt til, at fosteret vil kunne overleve, hvis det på tidspunktet

for det påtænkte indgreb kommer til verden ved en spontan

fødsel.

I praksis er et fosters levedygtighed afhængig af en lang

række forhold. Graviditetslængden er et væsentligt parame-

ter, men også fosterets vægt samt eventuelle sygdomme og

misdannelser kan have betydning for vurderingen.

Muligheden for, at et foster er levendefødt og kan overleve

ved en for tidlig fødsel stiger forholdsmæssigt med gravidi-

tetslængden, og for alvor efter 24. graviditetsuge. Sandsyn-

ligheden for, at et foster overlever en fødsel i 22. gravidi-

tetsuge er meget lille. Der kan være omstændigheder, som

taler for, at en abort bør udføres på trods af en fremskreden

graviditet, og eventuelt også efter, at fosteret må antages at

være levedygtigt.

Ministeriet foreslår på denne baggrund, at der fortsat bør

kunne gives tilladelse til abort efter fosteret må antages

at være levedygtigt, hvis der er en væsentlig risiko for, at

barnet vil få alvorlig sygdom. Dette er i overensstemmelse

med gældende ret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er desuden af den opfat-

telse, at en gravid kvinde bør kunne få foretaget en abort

på baggrund af en lægefaglig vurdering uden tilladelse, hvis

indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for den gravide

kvindes liv, eller undgå en alvorlig forringelse af den gravi-

de kvindes fysiske eller psykiske helbred, uanset hvor frem-

skredent graviditeten er. Dette er også i overensstemmelse

med gældende ret.

2.2.4. Det Etiske Råds rapport om provokeret abort fra sep-

tember 2023

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Det

Etiske Råd den 26. september 2023 udkom med rapporten

”Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå? ”, hvori et flertal

på 9 rådsmedlemmer anbefaler, at grænsen for den fri abort

flyttes til udgangen af 18. graviditetsuge.

Det Etiske Råd lagde særligt vægt på, at en udvidelse af

retten til fri abort vil styrke gravide kvinders selvbestemmel-

se, herunder deres adgang til at handle på baggrund af de

fosterdiagnostiske undersøgelser, som alle gravide kvinder

tilbydes. En grænse på udgangen af 18. graviditetsuge vil

øge den lige adgang til sundhed, ved at gøre det lige let for

alle danskere at få den adgang til abort, som ressourcestærke

borgere har haft mulighed for, ved blandt andet at tage til

udlandet, for at få foretaget en abort.

Det Etiske Råd lagde også vægt på, at en abortgrænse på ud-

gangen af 18. graviditetsuge efterlader en betydelig margin

til levedygtighedstidspunktet, som er omkring udgangen af

22. graviditetsuge.

Et mindretal på 4 rådsmedlemmer anbefalede, at grænsen

for den fri abort blev ændret til udgangen af 15. graviditets-

uge, og yderligere 4 medlemmer anbefalede, at grænsen

ikke ændres fra den nuværende grænse (udgangen af 12.

graviditetsuge).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Det Etiske

Råds betragtninger i forhold til de etiske aspekter forbun-

det med abort, og finder argumenterne for fastsættelse af

grænsen for den fri abort til udgangen af 18. graviditetsuge

relevante.

2.2.5. Erfaringer fra Sverige

Ministeriet har indhentet data fra Sverige, som Danmark

ofte sammenligner sig med på sundhedsområdet, herunder

på abortområdet.

I 1996 blev grænsen for den fri abort i Sverige hævet fra ud-

gangen af 12. til 18. graviditetsuge. Data viser, at der ikke er

sket en stigning i antallet af udførte aborter i Sverige siden

ændringen af abortgrænsen. Abortindgrebene foretages hel-

ler ikke på et senere tidspunkt i graviditeten end tidligere.

På baggrund af ovenstående forventer ministeriet ikke, at

en højere abortgrænse vil medføre, at der vil ske en større

stigning i antallet af aborter i Danmark, hvis abortgrænsen

hæves til udgangen af 18. graviditetsuge. Samtidig forventes

det ikke, at en ændring af abortgrænsen vil medføre, at

aborter vil blive foretaget senere i graviditeten.

2.2.6. Statistik fra tidligere år

Generelt er der siden indførelsen af retten til den fri abort i

Danmark i 1973 sket et fald i antallet af aborter. Statistik fra

Sundhedsdatastyrelsen viser herudover, at gravide kvinder

generelt får foretaget en abort tidligt i graviditeten. De sene-

ste tal viser således, at 77 pct. af alle aborter i 2023 fandt

sted før 8. graviditetsuge. Til sammenligning var det i 2013

61 pct. af aborter, der fandt sted før 8. graviditetsuge, og i

2003 var det 42 pct. Dermed fortsætter udviklingen i retning

af, at de fleste aborter bliver foretaget tidligt i graviditeten.

På baggrund af ovenstående er det ministeriets forventning,

at en højere ugegrænse for den fri abort ikke vil medføre,

at abortindgreb generelt vil blive foretaget på et senere tids-

punkt i graviditeten end hidtil.

Statistik fra Styrelsen for Patientklager viser desuden, at der

i langt de fleste sager gives tilladelse til abort indtil udgan-

gen af 18. graviditetsuge. I 2023 blev der af abortsamrådene

givet tilladelse til abort inden udgangen af 18. graviditetsuge

i 57 ud af 60 sager. Det er derfor ministeriets forventning,

at der ikke vil blive foretaget flere aborter i Danmark, hvis

ugegrænsen for den fri abort hæves til udgangen af 18.

graviditetsuge. Dette skyldes, at de fleste gravide kvinder,

der i dag anmoder abortsamrådene og Abortankenævnet om

tilladelse til at få foretaget en abort, får tilladelse til at få

foretaget en abort efter udgangen af 12. graviditetsuge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer, at en ændring

af abortgrænsen til udgangen af 18. graviditetsuge vil med-

føre færre anmodninger om tilladelse til at få foretaget en

abort efter grænsen for den fri abort.

2.2.7. Fosterreduktion

Det fremgår af Politisk aftale om at styrke retten til den

fri abort, at regeringen og aftalepartierne er enige om, at

grænsen for den fri abort skal hæves til udgangen af 18.

graviditetsuge.

Henset til, at der i sundhedslovens bestemmelser om foster-

reduktion, jf. §§ 95 og 96, anvendes den samme grænse for,

hvornår en tilladelse til fosterreduktion er påkrævet, som der

gælder for grænsen for den fri abort, finder ministeriet det

hensigtsmæssigt, at grænsen for henholdsvis den fri abort og

fosterreduktion uden tilladelse bør være den samme.

De foreslåede ændringer i bestemmelserne om fosterredukti-

on er udtryk for et ønske om, at sikre ensartethed i lovens

bestemmelser, og for at anerkende, at hensynene bag be-

stemmelserne om henholdsvis abort og fosterreduktion i vid

udstrækning er de samme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at begrebsanven-

delsen i sundhedsloven så vidt muligt bør være tidssvarende

og konsekvent, og foreslår således sproglige ændringer i

bestemmelserne om fosterreduktion.

2.2.8. Sterilisation

Sundhedslovens regler om sterilisation, jf. §§ 105-107, an-

går indgreb, som foretages for at forhindre graviditet. Der

er således et sammenfald i begrebsanvendelsen mellem be-

stemmelser om abort og fosterreduktion, hvor en graviditet

afbrydes, og bestemmelser om sterilisation, hvor det ønskes,

at fremtidige graviditeter undgås.

De foreslåede ændringer i sundhedslovens bestemmelser om

sterilisation udgør en konsekvensændring af begreber, som

med loven foreslås ændret i bestemmelserne om abort og

fosterreduktion.

Der foreslås således udelukkende sproglige ændringer og

ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne om ste-

rilisation.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Ugegrænsen for retten til fri abort

Det foreslås, at ugegrænsen for retten til den fri abort hæves

fra udgangen af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. gravi-

ditetsuge. Herefter vil det være muligt for en gravid kvinde

at få foretaget en abort uden tilladelse indtil udgangen af 18.

graviditetsuge (17+6).

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Det foreslås også, at efter udgangen af 18. graviditetsuge

kan en abort foretages uden særlig tilladelse, hvis indgrebet

foretages for at afværge fare for den gravide kvindes liv

eller en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske

eller psykiske helbred. Det foreslås, at vurderingen af den

gravide kvindes helbred i den forbindelse skal foretages af

en speciallæge, der har et speciale, som gør denne kvalifi-

ceret til at vurdere den gravide kvindes helbred, herunder

hvorvidt graviditeten udgør en fare for den gravide kvindes

liv eller helbred. Dette er i overensstemmelse med gældende

ret, hvorefter en gravid uden særlig tilladelse kan få fore-

taget en abort selv om 12. graviditetsuge er udløbet, hvis

indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv

eller for en alvorlig forringelse af dennes helbred, jf. afsnit

2.1.1.

Det foreslås endvidere at videreføre uændret, at uanset om

der anmodes om en abort før eller efter ugegrænsen for

den fri abort, vil det kræve en tilladelse til abort, hvis den

gravide kvinde på grund af svær psykisk lidelse med reali-

tetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel

udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred

er ude af stand til at forstå indgrebets betydning. I dette

tilfælde vil der fortsat skulle udpeges en særligt beskikket

værge i medfør af værgemålslovens § 50. Såfremt den gravi-

de kvinde allerede har en værge, vil denne kunne fremsætte

anmodningen på vegne af den gravide kvinde, hvis dette

findes hensigtsmæssigt.

Forslaget vil indebære, at det vil være afgørende for, om

en gravid kvinde uden tilladelse kan få foretaget en abort,

at indgrebet påbegyndes inden udgangen af 18. graviditets-

uge. Det følger heraf, at hvis den gravide kvinde anmoder

om at få foretaget en abort inden udgangen af 18. gravidi-

tetsuge, men hvor indgrebet først kan foretages efter udgan-

gen af 18. graviditetsuge, kræves der en tilladelse til abort.

Der kan forekomme situationer, hvor den gravide kvinde an-

moder om abort inden udgangen af 18. graviditetsuge, men

hvor omstændigheder, som ikke kan henføres til den gravi-

de kvinde, medfører, at ugegrænsen for fri abort overskri-

des. En sådan situation kan blandt andet opstå, hvis der er

foretaget fosterdiagnostiske undersøgelser inden udgangen

af 18. graviditetsuge, men hvor svaret på undersøgelserne,

på grund af administrative sagsgange, der har forsinket pro-

cessen, først foreligger efter udløbet af ugegrænsen for den

fri abort.

Det kan i øvrigt ikke afvises, at der kan opstå forhold, som

kan medføre en forsinkelse i processen. Sådanne forhold

kan indgå i den samlede vurdering af, om der kan gives

tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, men

en sådan forsinkelse kan imidlertid ikke i sig selv medføre

en tilladelse til abort.

Der kan forekomme tilfælde, hvor der ud fra en lægefaglig

vurdering findes en kontraindikation for foretagelse af en

abort, blandt andet hvis den gravide kvinde lider af en syg-

dom, som øger de helbredsmæssige risici forbundet med et

abortindgreb. I et sådant tilfælde skal den ansvarlige sund-

hedsperson, som eventuelt skal foretage indgrebet, vurdere

situationen i overensstemmelse med dennes forpligtelse til,

under udøvelsen af sin virksomhed, at udvise omhu og sam-

vittighedsfuldhed. Der kan således forekomme situationer,

hvor en abort inden for ugegrænsen for den fri abort ikke

kan foretages af hensyn til den gravide kvindes liv eller

helbred.

Med den foreslåede ordning vil en gravid kvinde kunne få

tilladelse til abort efter ugegrænsen for den fri abort, hvis en

eller flere nærmere angivne betingelser er opfyldt.

2.3.2. Betingelser for abort efter grænsen for den fri abort

Det foreslås, at betingelserne for abort efter grænsen for

den fri abort nyaffattes, således at der herefter kan gives

tilladelse til abort, hvis

1) der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig

sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk til-

stand, sygdom, misdannelse eller har været udsat for

skadelig eksposition,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i

straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfø-

rer en væsentlig risiko for forringelse af den gravide

kvindes fysiske eller psykiske helbred,

den gravide kvinde ikke kan drage omsorg for barnet

på forsvarlig måde på grund af ung alder, væsentlig

funktionsnedsættelse på grund af fysisk sygdom, psy-

kisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling,

eller

graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må anta-

ges at ville medføre en alvorlig belastning af den gravi-

de kvinde på grund af dennes sociale forhold, herunder

økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold,

hvis ikke de sociale forhold kan afhjælpes på anden

måde.

Betingelsen i nr. 1 vil indebære, at der vil kunne gives tilla-

delse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge i tilfælde,

hvor der på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdan-

nelse eller skadelig eksposition hos fosteret er en væsentlig

risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom.

Omfattet af betingelsen i nr. 1 vil blandt andet kunne være

tilfælde, hvor de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at

der er en væsentlig risiko for, at barnet vil blive født med

en sygdom, som ville være uforenelig med liv, eller som vil

påføre barnet store lidelser.

Betingelsen i nr. 2 vil indebære, at der vil kunne gives tilla-

delse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge i tilfælde,

hvor graviditeten skyldes omstændigheder, som er nævnt i

straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224.

Omfattet af betingelsen i nr. 2 vil blandt andet kunne være

tilfælde, hvor den gravide kvinde har været udsat for et

seksuelt overgreb, og som følge heraf er blevet gravid.

Betingelsen i nr. 2 svarer til den betingelse, der i dag følger

efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 2.

Betingelsen i nr. 3 vil indebære, at der vil kunne gives

tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge i

tilfælde, hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet

vil medføre en væsentlig forringelse af den gravide kvindes

fysiske eller psykiske helbred.

Omfattet af betingelsen i nr. 3 vil blandt andet kunne være

tilfælde, hvor den gravide kvinde lider af en fysisk sygdom,

som ville blive væsentligt forværret som følge af gravidi-

teten eller fødslen af barnet, og hvor forringelsen af den

gravide kvindes helbred må antages ikke at være ganske

kortvarig, såfremt graviditeten gennemføres.

Betingelsen i nr. 4 vil indebære, at der vil kunne gives tilla-

delse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge i tilfælde,

hvor den gravide kvinde på tidspunktet for anmodningen

ikke vil kunne drage omsorg for barnet på grund af dennes

unge alder, væsentlig funktionsnedsættelse på grund af fy-

sisk sygdom, psykisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel

udvikling.

Omfattet af betingelsen i nr. 4 vil blandt andet kunne være

tilfælde, hvor den gravide kvinde lider af forstyrrelse af

intellektuel udvikling, som gør denne uegnet til at tage vare

på et barn.

Betingelsen i nr. 5 vil indebære, at der vil kunne gives

tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge i

tilfælde, hvor den gravide kvindes sociale, boligmæssige,

økonomiske eller familiemæssige forhold tilsiger, at denne

ikke er i stand til at varetage omsorgen for et barn, og at

disse forhold ikke kan afhjælpes på anden måde.

Omfattet af betingelsen i nr. 5 vil blandt andet kunne være

tilfælde, hvor den gravide kvinde har en ustabil boligsitua-

tion, ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet samt et mang-

lende socialt netværk til at støtte denne gennem graviditeten

og fødslen.

Med den foreslåede ordning skal der ved vurderingen af, om

der i den enkelte sag kan gives tilladelse til abort, i relevant

omfang lægges vægt på en eller flere af betingelserne nævnt

i nr. 1-5.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten, at nyaffattelsen af

betingelserne i sundhedslovens § 94, stk. 1, skal have et

bredere anvendelsesområde end den gældende bestemmel-

se. Dette indebærer også, at bestemmelsen ikke vil medføre

en videre adgang til abort efter udgangen af 18. graviditets-

uge, end det er tilfældet i dag. Det primære formål med

nyaffattelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det bemærkes yderligere, at med undtagelse af omstændig-

heder omfattet af de foreslåede §§ 93 og 94, stk. 2, vil det

fortsat ikke være muligt at få tilladelse til at få foretaget en

abort, hvis fosteret må antages at være levedygtigt.

2.3.3. Abort efter fosteret må antages at være levedygtigt

Det foreslås, at abort efter udgangen af 18. graviditetsuge vil

kræve tilladelse, dog med de undtagelser der vil gælde efter

den foreslåede § 93, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås, at det fortsat vil være muligt at få tilladelse til

at få foretaget en abort efter at fosteret må antages at være

levedygtigt, hvis indgrebet sker på baggrund af, at der er

en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom, og

omstændighederne med afgørende vægt taler for, at afbryde

graviditeten.

Hvorvidt fosteret må antages at være levedygtigt, skal vur-

deres ud fra en individuel og konkret lægefaglig vurdering. I

praksis anvendes en formodningsregel om, at et foster er

levedygtigt efter udgangen 22. graviditetsuge (23+0). Dette

udgangspunkt skyldes dels, at der efter udgangen af 22.

graviditetsuge stilles krav om, at der foretages et ligsyn,

jf. sundhedslovens § 56, stk. 1, dels at den medicinske ud-

vikling har gjort det muligt at redde for tidligt fødte børn

fra omkring dette tidspunkt. Såfremt de fostermedicinske

undersøgelser viser, at fosteret for eksempel har en alvorlig

misdannelse, som er uforenelig med liv, vil fosteret imidler-

tid ikke blive betragtet som levedygtigt efter udgangen af

22. graviditetsuge.

Med den foreslåede ordning vil en gravid kvinde fortsat

uden tilladelse kunne få foretaget en abort efter udgangen af

18. graviditetsuge, uanset hvor fremskreden graviditeten er,

hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes

liv. Dette vil være i overensstemmelse med gældende ret.

Ydermere vil det med den foreslåede ordning blive præcise-

ret, at det er muligt at få tilladelse til at få foretaget en abort,

efter fosteret må antages at være levedygtigt, hvis indgre-

bet vurderes at være nødvendigt for at hindre en væsentlig

forringelse af den gravide kvindes fysiske eller psykiske

helbred. Dette vil være i overensstemmelse med gældende

ret.

2.3.4. Fosterreduktion

Det foreslås, at en kvinde, der er gravid med flere fostre,

uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis

indgrebet kan foretages inden udgangen af 18. graviditets-

uge og væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide

kvinde spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre

som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller

vil få alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, at der vil

opstå fare for den gravide kvindes liv, eller at den gravide

kvindes fysiske eller psykiske helbred vil blive væsentligt

forringet.

Det foreslås yderligere, at hvis 18. graviditetsuge er udlø-

bet, kan en gravid kvinde få tilladelse til at få foretaget en

fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder

herfor.

Det foreslås videre, at en gravid kvinde kan få tilladelse til

at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at

barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en

genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse.

Det bemærkes, at det fortsat vil gælde, at hvis fosteret må

antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion

kun gives, hvis omstændighederne med afgørende vægt taler

for det.

Det foreslås desuden, at selv om 18. graviditetsuge er udlø-

bet, kan en gravid kvinde uden tilladelse få reduceret antal-

let af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare

for den gravide kvindes liv eller for en alvorlig forringelse

af den gravide kvindes fysiske eller psykiske helbred, og

denne fare udelukkende eller ganske overvejende er læge-

fagligt begrundet.

Forslaget vil indebære, at fosterreduktion, som foretages

med henblik på at formindske risici forbundet med gravidi-

teten, kan foretages uden tilladelse inden udgangen af 18.

graviditetsuge.

De foreslåede ændringer i sundhedslovens §§ 95 og 96,

består i en konsekvensændring af, at ugegrænsen for den fri

abort hæves til udgangen af 18. graviditetsuge, og foretages

med henblik på at modernisere og ensarte sprogbrugen i

loven.

De foreslåede ændringer i sundhedslovens bestemmelser om

fosterreduktion udgør således en ændring af ugegrænsen

for, hvornår en fosterreduktion kræver en tilladelse, samt

en konsekvensændring af begreber, som med loven foreslås

ændret i bestemmelserne om abort.

2.3.5. Sterilisation

Det foreslås, at der foretages en række præciseringer og

sproglige ændringer i sundhedslovens bestemmelser om ste-

rilisation, med henblik på at modernisere ordlyden og ensar-

te lovens bestemmelser. De sproglige ændringer skal ses i

sammenhæng med de ændringer, der med lovforslaget sam-

tidigt foretages i bestemmelserne om abort og fosterredukti-

on.

Der er således udelukkende tale om sproglige ændringer,

og ingen indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne om

sterilisation.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 6-24,

at en kvinde kan få foretaget henholdsvis en abort, foster-

reduktion eller sterilisation efter nogle nærmere angivne

betingelser. En forudsætning for, at der kan foretages en

vurdering af, om disse betingelser er opfyldt, er at der ind-

hentes de fornødne oplysninger om kvinden og eventuelt om

fosteret. Nogle af de oplysninger, som skal indhentes, vil

kunne blive indhentet direkte fra den gravide kvinde eller

den kvinde, som anmoder om at få foretaget en sterilisa-

tion. Andre dele af oplysningerne vil kunne indhentes fra for

eksempel kvindens praktiserende læge og gynækolog samt

fra relevante sygehusafdelinger og kommunalforvaltningen.

Med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 6-24, vil Abort-

nævnet og Abortankenævnet, som skal behandle anmodnin-

ger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation,

således kunne behandle almindelige personoplysninger om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og følsom-

me oplysninger, herunder helbredsoplysninger, omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 9.

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det

af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der

er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6,

stk. 1. Det gælder blandt andet artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-

efter behandling af en opgave i samfundets interesse eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt.

Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-

oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 6-24,

kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra 2, jf. stk. 2 og 3, idet formålet med de foreslåede

bestemmelser er at sikre, at vurderinger af anmodninger om

tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisa-

tion kan ske på et oplyst grundlag, herunder at den pågæl-

dende kvindes forhold kan blive inddraget i vurderingen.

For så vidt angår følsomme oplysninger følger det af databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må be-

handles følsomme personoplysninger, såfremt behandlingen

er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på

grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret

og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekte-

rer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse, og

sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse

af den registreredes grundlæggende rettigheder.

Det er vurderingen, at behandlingen af følsomme personop-

lysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 6-24,

kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det er vurderingen,

at de foreslåede bestemmelser vil leve op til kravene i for-

ordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet behandlingen af føl-

somme personoplysninger kan være afgørende for, at Abort-

nævnet og Abortankenævnet kan vurdere kvindens forhold i

et fornødent omfang til, at nævnene kan træffe en afgørelse

i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort, fosterre-

duktion eller sterilisation. Det vurderes, at behandlingen af

personoplysninger står i rimeligt forhold hertil. Der lægges i

den forbindelse vægt på, at de betingelser der stilles til, at en

kvinde kan få tilladelse til en abort, fosterreduktion eller ste-

rilisation netop angår kvindens personlige og helbredsmæs-

sige forhold.

Det bemærkes, at der med lovforslaget alene gives Abort-

nævnet og Abortankenævnet mulighed for at behandle nød-

vendige og relevante oplysninger med henblik på, at de

kan varetage opgaven. Oplysninger, der kan være relevante

og nødvendige, vil primært være oplysninger om den pågæl-

dende kvindes fysiske og psykiske helbredsmæssige forhold

samt sociale og økonomiske forhold. Oplysninger, som ikke

vurderes at være relevante for, at Abortnævnet og Abortan-

kenævnet kan vurdere kvindens og eventuelt fosterets for-

hold, må ikke videregives i medfør af bestemmelserne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-

mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-

der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-

oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås det, at ugegrænsen for den fri

abort hæves fra udgangen af 12. graviditetsuge til udgangen

af 18. graviditetsuge, og at betingelserne for tilladelse til

abort efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres. Dette

vil blandt andet give gravide kvinder mulighed for at træffe

beslutning om deres graviditet på baggrund af fosterdiagno-

stiske undersøgelser i forbindelse med 1. trimesterskannin-

gen.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at grænsen for den fri

abort er tidssvarende og i overensstemmelse med samfunds-

udviklingen, samt at reglerne i højere grad tager højde for

den gravide kvindes selvbestemmelse på et sundhedsfagligt

oplyst grundlag.

Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillings-

mæssige konsekvenser, idet formålet med forslaget er at

styrke kvinders frie og informerede reproduktive valg, og at

grænsen for den fri abort afspejler det faktum, at kvinder er

i stand til at træffe beslutninger om deres egen krop og deres

eget liv, og at de fremover skal have selvbestemmelsesret

i beslutningen om, hvorvidt de skal gennemføre deres gravi-

ditet indtil udgangen af 18. graviditetsuge.

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om

ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have po-

sitive konsekvenser i forhold til FN´s delmål 5.6 om, at der

skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sund-

hed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med

handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om

Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og

slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at være udgiftsneutralt for det offent-

lige.

En hævelse af grænsen for den fri abort fra udgangen af

12. graviditetsuge til 18. graviditetsuge forventes at medføre

positive økonomiske og implementeringskonsekvenser for

regionerne. Dette skyldes, at en hævelse af abortgrænsen

forventes at medføre færre anmodninger om tilladelse til

abort, herunder mindre administrativt arbejde, idet færre

gravide kvinder vil skulle anmode om tilladelse til abort.

De positive økonomiske og implementeringsmæssige konse-

kvenser, som lovforslaget forventes at medføre, vil skulle

finansiere de omkostninger, som er forbundet med det sam-

tidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Lovforslaget bidrager til en forenklet og mere sammenhæn-

gende offentlig administration.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementerings-

konsekvenser for kommunerne.

Ved udarbejdelse af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Forslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler. Ef-

ter forslaget vil retten til den fri abort blive hævet fra udgan-

gen af 12. graviditetsuge til 18. graviditetsuge. I lovforslaget

er det klart defineret, hvad der forstås ved udgangen af 18.

graviditetsuge, samt hvilke regler der gælder for gravide

kvinder, alt efter om 18. graviditetsuge er overskredet.

Med lovforslaget er der desuden udarbejdet mere detaljerede

lovbemærkninger til de enkelte betingelser for tilladelse til

abort efter ugegrænsen for den fri abort med det formål,

at betingelserne skal være lettere at forstå for borgerne og

myndighedsudøverne, og at der skal være et bedre fortolk-

ningsgrundlag til betingelserne. Ydermere skelnes der klart

mellem hovedregler og undtagelser i lovteksten.

Lovforslaget lever i det væsentligste op til princip 2 om

digital kommunikation. Der er med lovforslaget indsat en

eksplicit mulighed for, at anmodning om abort kan fremsæt-

tes både mundtligt og skriftligt. Der er ikke indsat obliga-

torisk digital kommunikation for borgerne. Der er fortsat

krav til de offentlige myndigheder i sundhedsvæsenet om,

at udveksling af blandt andet journalmateriale skal ske elek-

tronisk. Dette er med henblik på at sikre en effektiv og

tidsbesparende sagsbehandling af anmodninger om tilladelse

til abort.

Ministeriet har imidlertid fundet det afgørende for en effek-

tiv og retssikkerhedsmæssig forsvarlig behandling af sager,

hvor der anmodes om abort, at den gravide kvinde kan rette

direkte og fysisk henvendelse til blandt andet sin egen læge

med henblik på at fremsætte en anmodning om abort. Yder-

mere er der indsat mulighed for, at korrespondance mellem

henholdsvis borger og myndighed samt mellem myndighe-

der kan ske blandt andet telefonisk med henblik på at minds-

ke sagsbehandlingstiden.

Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse

af automatisk sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid

kvinde anmoder om at få foretaget en abort, vil der være

enkelte objektive kriterier, som skal inddrages i vurderingen,

herunder graviditetens længde, den gravide kvindes alder,

hvorvidt den gravide kvinde er under værgemål m.v. Grun-

det sagernes karakter, herunder sagernes kompleksitet samt

at der i visse tilfælde er tale om gravide kvinder, som tilhø-

rer særligt udsatte grupper, er der behov for inddragelse af

et fagprofessionelt skøn. I disse sager er der behov for, at

der foretages en helhedsvurdering af den gravide kvindes

situation.

På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov

for at indsætte skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort

og fosterreduktion, herunder at give mulighed for inddragel-

se af konkrete forhold og den konkrete situation.

Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensarte-

de begreber, idet visse begreber med lovforslaget foreslås

moderniseret.

For så vidt angår statistik vedrørende aborter, trækkes der

data fra Sundhedsdatastyrelsen. I disse registre anvendes

blandt andet begreberne »abort« og »graviditetsuge«, som

med lovforslaget også indføres i selve lovteksten.

Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker data-

håndtering. Oplistninger fra offentlige registre, blandt andet

om navn og adresse i Det Centrale Personregister (CPR)

samt sundhedsoplysninger og journaloplysninger, vil blive

anvendt til at give borgerne en smidig og effektiv sagsbe-

handling af anmodninger om tilladelse til abort. Behandling

af personoplysninger m.v. vil blive foretaget på baggrund af

samtykke fra den enkelte gravide kvinde.

Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offent-

lig infrastruktur, idet der ved fremsendelse af anmodning om

tilladelse til abort vil blive anvendt eksisterende offentlig in-

frastruktur, så der sikres genbrug og sammenhæng på tværs

af offentlige myndigheder.

Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd

og fejl, idet der vil blive indhentet oplysninger fra offentli-

ge registre m.v., med henblik på at afdække den gravide

kvindes situation, og med henblik på at validere den gravide

kvindes egne oplysninger.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Det forventes, at lovforslaget vil medføre positive admini-

strative konsekvenser for borgerne, idet et færre antal gravi-

de kvinder, som ønsker at få foretaget en abort, vil være

nødsaget til at anmode om tilladelse hertil. Det skyldes,

at ugegrænsen for retten til den fri abort med lovforslaget

vil blive hævet fra udgangen af 12. graviditetsuge til 18.

graviditetsuge, hvorefter der ikke kræves tilladelse til at få

foretaget en abort før efter udgangen af 18. graviditetsuge.

9. Klimamæssige konsekvenser

13. Sammenfattende skema

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-

kvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller natur-

mæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til

den 11. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center

for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fer-

tilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk

Selskab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-

logi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk

Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatil-

synet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af

Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-

foreningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Lægeforening,

Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre,

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen

Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Læ-

geforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Mødre-

hjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientfor-

eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen,

Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Re-

gion Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,

Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital

Sikkerhed, Sex og Samfund, Sundhed Danmark, Foreningen

af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget er udgiftsneutralt for

Ingen konsekvenser for stat og

det offentlige. En hævelse af græn- kommuner.

sen for den fri abort fra udgangen

af 12. graviditetsuge til 18. gravidi-

tetsuge forventes at medføre positi-

ve økonomiske og implementerings-

konsekvenser for regionerne. Dette

skyldes, at en hævelse af abortgræn-

sen forventes at medføre færre an-

modninger om tilladelse til abort,

herunder mindre administrativt ar-

bejde, idet færre gravide vil skulle

anmode om tilladelse til abort.

Implementeringskonsekvenser for stat, En hævelse af grænsen for den fri

Ingen

kommuner og regioner

abort fra udgangen af 12. gravidi-

tetsuge til 18. graviditetsuge forven-

tes at medføre positive implemente-

ringskonsekvenser for regionerne i

form af mindre administrativt arbej-

de, idet færre gravide kvinder vil

skulle anmode om tilladelse til abort.

De positive økonomiske og imple-

menteringsmæssige konsekvenser,

som lovforslaget forventes at medfø-

re, vil skulle finansiere de omkost-

ninger, som er forbundet med det

samtidigt fremsatte lovforslag om

ændring af sundhedsloven (Oprettel-

se af et nyt abortnævn m.v.).

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Ingen

Det forventes, at lovforslaget vil

Ingen

medføre positive administrative kon-

sekvenser for borgerne, idet et færre

antal gravide kvinder, som ønsker at

få foretaget en abort, vil være nødsa-

get til at anmode om tilladelse her-

til. Dette er på baggrund af ændrin-

gen af ugegrænsen for den fri abort

fra udgangen af 12. graviditetsuge til

af 18. graviditetsuge.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant omfang også

gælder ved implementering af ikke-er-

hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 56, stk. 1, at bestemmel-

serne i lovens kapitel 12 om transplantation fra levende og

afdøde personer finder tilsvarende anvendelse på børn, der

efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise

livstegn (dødfødte børn).

Det fremgår af sundhedslovens § 189, stk. 1, at bestemmel-

serne i lovens kapitel afsnit XIII om ligsyn og obduktion

m.v. finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgan-

gen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (død-

fødte børn).

Det foreslås i

§ 56, stk. 1,

§ 189, stk. 1,

at begrebet

»svangerskabsuge« ændres til »graviditetsuge«.

De foreslåede ændringer i § 56, stk. 1, og § 189, stk. 1,

vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en

konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets §

1, nr. 6, samtidig ændres, og at begrebet »svangerskabsuge«

i denne forbindelse foreslås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens § 61, stk. 1, at regionsrådet

hos en læge yder vederlagsfri forebyggende helbredsunder-

søgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til gravi-

de.

Det foreslås i

§ 61, stk. 1,

at »samt vejledning om svangers-

kabshygiejne« skal udgå.

Den foreslåede ændring i § 61, stk. 1, vil ikke medføre en

indholdsmæssig ændring, men foretages med henblik på at

modernisere sprogbrugen i loven.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-

grebet »svangerskabshygiejne« er forældet, og at begrebet

»forebyggende helbredsundersøgelser« er dækkende for be-

stemmelsens formål, og i øvrigt også anvendes andetsteds i

loven.

Den foreslåede ændring er desuden en konsekvens af, at

grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres,

og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse fore-

slås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 3

Det fremgår af sundhedslovens § 62, stk. 1, at regionsrå-

det yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangers-

kabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgrup-

pe hos en alment praktiserende læge efter personens eget

valg.

Det foreslås i

§ 62, stk. 1,

at begrebet »svangerskabsfore-

byggende metoder« ændres til »prævention«.

Ændringen foretages med henblik på at modernisere sprog-

brugen i loven.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-

grebet »svangerskabsforebyggende metoder« er forældet, og

at begrebet »prævention« anvendes i praksis og bredt i sam-

fundet.

Den foreslåede ændring af begrebet i § 62, stk. 1, vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens

af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, æn-

dres, og at begrebet »svangerskab« foreslås ændret i loven.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 4

Det fremgår af overskriften til afsnit VII i sundhedsloven, at

afsnittet angår svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det fremgår af overskriften til kapitel 75 i sundhedsloven, at

kapitlet angår svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås, at i

overskriften

til afsnit VII og kapitel 75

ændres begrebet »Svangerskabsafbrydelse« til »Abort«.

De foreslåede ændringer af overskrifterne til afsnit VII og

kapitel 75 vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer,

men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med

forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabs-

afbrydelse« i denne forbindelse foreslås ændret til »abort«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse

i loven.

Til nr. 5

Det fremgår af overskriften til kapitel 25 i sundhedsloven, at

kapitlet vedrører betingelser for svangerskabsafbrydelse.

Det foreslås, at i

overskriften

til kapitel 25 ændres begrebet

»svangerskabsafbrydelse« til »abort«.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 25 vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens

af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6,

ændres, og at begrebet »svangerskabsafbrydelse« foreslås

ændret til »abort«.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 6

Det fremgår af § 92 i sundhedsloven, at en gravid uden

tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet fore-

tages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gravide,

efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om

svangerskabsafbrydelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 92

nyaffattes, således at en gravid kvinde,

som anmoder om at få foretaget en abort, jf. § 100, har ret

til uden tilladelse at få foretaget en abort, hvis indgrebet

foretages inden udgangen af 18. graviditetsuge. Abort efter

udgangen af 18. graviditetsuge kræver tilladelse efter regler-

ne i § 94, jf. dog § 93.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Den foreslåede nyaffattelse af § 92 vil indebære, at grænsen

for den fri abort vil blive hævet fra udgangen af 12. gravidi-

tetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge.

Med »udgangen af 18. graviditetsuge« forstås 17 uger og

6 dage. Datoen regnes fra den første dag i kvindens sidste

menstruation.

Graviditetens længde vil skulle afgøres på baggrund af den

gravide kvindes oplysninger sammenholdt med en lægefag-

lig vurdering i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-

dende faglige retningslinjer.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en gravid kvinde,

som ønsker at få foretaget en abort, kan få foretaget en

abort uden tilladelse, når anmodningen om abort fremsættes

over for en læge, jf. § 100, og indgrebet påbegyndes inden

udgangen af 18. graviditetsuge.

Det bemærkes, at sundhedslovens § 100 foreslås nyaffattet

i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedslo-

ven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Efter bestemmelsen vil anmodning om abort kunne fremsæt-

tes både skriftligt og mundtligt, og den læge, som modta-

ger anmodningen, skal undersøge eller henvise den gravide

kvinde til nærmere undersøgelse, med henblik på at konsta-

tere graviditetens længde, samt at vurdere den gravide kvin-

des og fosterets tilstand og helbred.

Vurderingen af, om 18. graviditetsuge er overskredet, skal

foretages ud fra en samlet vurdering af den gravide kvin-

des oplysninger og et lægefagligt skøn på grundlag af en

gynækologisk undersøgelse, som skal foretages af en spe-

ciallæge i gynækologi og obstetrik. Vurderingen af, hvor

fremskreden graviditeten er, skal ske ud fra de til enhver tid

gældende faglige retningslinjer.

I grænsetilfælde vil det afgørende tidspunkt være, hvornår

aborten er igangsat, således at indgrebet alene skal være

igangsat inden udgangen af 18. graviditetsuge.

Det bemærkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor der ud

fra en lægefaglig vurdering findes en kontraindikation for

foretagelse af en abort, blandt andet hvis den gravide kvinde

lider af en sygdom, som øger de helbredsmæssige risici

forbundet med et abortindgreb. I et sådant tilfælde skal den

ansvarlige sundhedsperson, som eventuelt skal foretage ind-

grebet, vurdere situationen i overensstemmelse med dennes

forpligtelse til, under udøvelsen af sin virksomhed, at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed. Der kan således forekomme

situationer, hvor en abort inden for grænsen for den fri abort

ikke kan foretages af hensyn til den gravide kvindes liv eller

helbred.

Til nr. 7

Det fremgår af § 93 i sundhedsloven, at selv om 12. svan-

gerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse

få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for

at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringel-

se af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 93

nyaffattes, således at efter udgangen

af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde uden tilladelse få

foretaget en abort, hvis indgrebet foretages for at afværge

fare for den gravide kvindes liv eller for at undgå en alvorlig

forringelse af dennes fysiske eller psykiske helbred. Vurde-

ringen af den gravide kvindes helbred foretages af en spe-

ciallæge.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Forslaget vil indebære, at det ikke er nødvendigt at indhente

tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis

indgrebet foretages for at

– afværge fare for den gravide kvindes liv,

– undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes

fysiske helbred, eller

– undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes

psykiske helbred.

Med »fare for den gravide kvindes liv« forstås situationer,

hvor graviditeten udgør en fare for den gravide kvindes liv,

og hvor en afbrydelse af graviditeten kan medføre en umid-

delbar afværgelse af denne fare. Denne betingelse medfører

således, at indgrebet foretages med henblik på, at afværge en

livsfare hos den gravide kvinde.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan af-

brydes med henblik på at afværge en fare for den gravide

kvindes liv, kan nævnes situationer, hvor der er opstået van-

dafgang med infektion, som kan være livstruende for den

gravide kvinde.

Med »alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske

eller psykiske helbred« forstås situationer, hvor graviditeten,

fødslen eller omsorgen for barnet udgør en fare for den

gravide kvindes fysiske helbred. Denne betingelse medfører

således, at indgrebet foretages med henblik på at afværge

en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske hel-

bred. Omfattet af bestemmelsen kan være tilfælde, hvor den

gravide kvinde, på grund af graviditeten, ikke kan modtage

behandling for en nyopstået eller eksisterende sygdom, eller

hvor graviditeten i sig selv giver anledning til sygdom eller

symptomer, som har stor indvirkning på den gravide kvindes

generelle helbredssituation.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan af-

brydes med henblik på at afværge en fare for den gravide

kvindes fysiske helbred, kan nævnes situationer, hvor den

gravide kvinde lider af en svær hjerte- eller lungesygdom,

som medfører fare for den gravide kvindes liv, eller hvor

der er en risiko for, at graviditeten vil medføre en alvorlig

forværrelse af sygdommen.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan af-

brydes med henblik på at afværge en fare for den gravide

kvindes psykiske helbred, kan nævnes situationer, hvor gra-

viditeten skyldes et seksuelt overgreb, og hvor det vurderes,

at graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medfø-

re en alvorlig forringelse af den gravide kvindes psykiske

helbred.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be-

stemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale

om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfat-

tet af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af den

gravide kvindes helbredsmæssige forhold skulle foretages af

en speciallæge, som har et relevant speciale, som gør denne

kompetent til at vurdere den pågældende gravide kvindes

helbred. Dette indebærer, at det vil kunne variere fra sag til

sag, hvilken speciallæge der vil være kompetent til at foreta-

ge vurderingen af den gravide kvindes helbred, herunder om

graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil udgøre

en fare for en alvorlig forringelse af den gravide kvindes

helbred.

Der kan forekomme tilfælde, hvor den gravide kvinde alle-

rede vil være i behandling i sundhedsvæsenet. Det kan ikke

afvises, at i et sådant tilfælde vil den speciallæge, som den

gravide kvinde allerede er tilknyttet, kunne foretage vurde-

ringen af, i hvilket omfang graviditeten medfører en fare for

forværrelse af den gravide kvindes sygdom.

I tilfælde, hvor den gravide kvinde ikke i forvejen er i ud-

redning eller behandling for en sygdom eller lidelse, vil læ-

gen, som konstaterer en konkret risiko for forringelse af den

gravide kvindes helbred, skulle henvise den gravide kvinde

til en speciallæge med relevant speciale og det fornødne

kendskab til den gravide kvindes lidelse.

Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at dokumen-

tationen for speciallægens vurdering af den gravide kvindes

helbredsmæssige forhold, vil skulle indeholde en diagnose

og prognose, herunder en beskrivelse af de helbredsmæssige

følger, der vil være forbundet med at gennemføre gravidite-

ten og fødslen, herunder risikoen og sandsynligheden for, at

graviditeten eller fødslen vil medføre en fare for den gravide

kvindes liv eller for en alvorlig forringelse af den gravide

kvindes helbred.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen blandt andet

kunne lægges vægt på, om den gravide kvindes helbredsfor-

ringelse vil blive alvorlig som følge af graviditeten eller

fødslen.

Efter bestemmelsen vil der i tilfælde, hvor den gravide kvin-

de forud for graviditeten har en meget alvorlig fysisk syg-

dom eller psykisk lidelse, ikke skulle kræves en betydelig

forringelse af dennes helbred som følge af graviditeten. Det-

te indebærer, at hvis den gravide kvinde allerede har en

alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, vil det ikke

være en forudsætning for, at der kan gives tilladelse til abort

efter udgangen af 18. graviditetsuge, at sygdommen eller

lidelsen forværres meget.

Som et eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor den gra-

vide kvinde lider af en kræftsygdom, og hvor hensynet til

barnet vil påkræve, at den gravide kvinde stopper sin kræft-

behandling af hensyn til ikke at skade fosteret.

I andre tilfælde vil det kunne være nødvendigt at vurdere

sandsynligheden for en helbredsforringelse, og i givet fald

omfanget af en sådan forringelse.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen også kunne læg-

ges vægt på, hvor langvarig den gravide kvindes helbreds-

forringelse må antages at ville være, såfremt graviditeten

gennemføres, herunder om helbredsforringelsen udelukken-

de vil eksistere under graviditeten, eller om den må antages

at ville bestå efter fødslen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det efter omstændighe-

derne ikke være tilstrækkeligt, at den gravide kvinde oplever

gener, som må betragtes som forventelige i forbindelse med

en graviditet. Efter bestemmelsen vil det være en betingelse,

at den gravide kvindes fysiske helbred ikke vil kunne sikres

på anden vis, end ved at afbryde graviditeten. Det vil også

være en betingelse, at forringelsen af den gravide kvindes

fysiske helbred ikke må forventes at være af midlertidig

varighed og udelukkende knyttet til graviditeten, og derfor

må antages at ophøre efter fødslen. Ydermere skal det indgå

som et element i vurderingen, om der er en forestående fare

for, at den gravide kvindes fysiske helbred vil blive varigt

forringet, hvis graviditeten ikke afbrydes.

Det bemærkes, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ik-

ke er tiltænkt en videre adgang til abort efter ugegrænsen for

den fri abort end nuværende praksis. Det primære hensyn

for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen

i loven.

Til nr. 8

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 1, at hvis 12.

svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid få tilladelse til

svangerskabsafbrydelse, hvis

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet med-

fører fare for forringelse af den gravides helbred på

grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjæle-

lig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af

dennes øvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i

straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§

222-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg

eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få

en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

4) den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse

eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for

barnet på forsvarlig måde,

5) den gravide på grund af ung alder eller umodenhed

ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på

forsvarlig måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må

antages at ville medføre en alvorlig belastning af den

gravide, som ikke kan afværges på anden måde, såle-

des at det af hensyn til den gravide, til opretholdel-

sen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige

børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbry-

des. Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder,

arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til

familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæs-

sige forhold.

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 2, at tilladelse til

svangerskabsafbrydelse kun må gives, hvis de forhold, der

begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det

findes berettiget at udsætte den gravide for den forøgede

helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 3, at hvis fosteret

må antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svanger-

skabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte

omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 94

nyaffattes.

Det foreslås, at

§ 94, stk. 1,

affattes således, at det fremgår,

at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde

få tilladelse fra Abortnævnet til at få foretaget en abort,

indtil fosteret anses for at være levedygtigt, jf. dog stk. 2,

hvis

1) der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig

sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk til-

stand, sygdom, misdannelse eller har været udsat for

skadelig eksposition,

graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i

straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224,

graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfø-

rer en væsentlig risiko for forringelse af den gravide

kvindes fysiske eller psykiske helbred,

den gravide kvinde ikke kan drage omsorg for barnet

på forsvarlig måde på grund af ung alder, væsentlig

funktionsnedsættelse på grund af fysisk sygdom, psy-

kisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling,

eller

graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må anta-

ges at ville medføre en alvorlig belastning af den gravi-

de kvinde på grund af dennes sociale forhold, herunder

økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold,

hvis ikke de sociale forhold kan afhjælpes på anden

måde.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 1

kan gives, hvis der er

en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom som

følge af, at fosteret har en genetisk tilstand, sygdom, eller

misdannelse eller har været udsat for skadelig eksposition.

Ved »væsentlig risiko« forstås, at fosterdiagnostiske under-

søgelser skal vise, at der er en risiko for, at barnet vil lide

af en alvorlig lidelse eller sygdom, som ligger uden for det

normale. Dette indebærer, at sandsynligheden for, at barnet

vil få en alvorlig sygdom eller lidelse, skal være væsentligt

højere end den, der gælder generelt.

Ved »alvorlig sygdom« forstås en kritisk sygdom, som er

eller kan blive livstruende, eller hvor prognosen for overle-

velse eller påvirkning af funktionsniveau er usikker. Som

eksempler på alvorlige sygdomme kan nævnes hjertekarsyg-

domme, kræftsygdomme og psykoselidelser. Vurderingen

af, om en sygdom må betragtes som alvorlig, vil skulle

foretages på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering.

Ved »genetisk tilstand« forstås tilstande, der kan medføre al-

vorlig sygdom hos det fødte barn, herunder misdannelser el-

ler ændret funktion af organer. Som eksempler på genetiske

tilstande kan nævnes trisomier, hvor der er et helt ekstra kro-

mosom, eller mikrodeletionssyndromer, hvor der mangler et

stykke af et kromosom, samt monogene sygdomme, hvor

forandringer i et enkelt eller få gener medfører sygdom.

Ved »misdannelse« forstås en tilstand, hvor der er en fejlud-

vikling eller ændret funktion af et eller flere organer, der vil

medføre alvorlig sygdom hos det fødte barn. Som eksemp-

ler på misdannelser kan nævnes hjertemisdannelser eller en

udviklingsdefekt i rygsøjlen med brokdannelse af en del af

rygmarven.

Ved »skadelig eksposition« forstås eksterne faktorer, som

kan medføre fejludvikling eller reduceret funktion af orga-

ner eller anden sygdom hos det fødte barn. Som eksempler

herpå kan nævnes eksposition gennem medicin eller stoffer i

miljøet, infektion hos moderen, der kan overføres til fosteret

og medføre skader på fosterets organer, eller eksposition

gennem moderens forbrug af rusmidler, der kan medføre or-

ganskader, reduceret funktion af organer eller anden sygdom

hos det fødte barn.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan

nævnes situationer, hvor der på baggrund af fosterdiagnosti-

ske undersøgelser findes alvorlige fejl i afgørende organer,

eksempelvis i fosterets hjerte, og hvor det på baggrund af

en lægefaglig vurdering findes, at fosteret ikke vil være

levedygtigt uden for den gravide kvindes livmoder, såfremt

fosteret kom til verdenen ved en spontan fødsel.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesom-

råde kan nævnes situationer, hvor man på baggrund af fo-

sterdiagnostiske undersøgelser finder, at fosteret er udviklet

uden en hjerne, og derfor ikke vil være levedygtigt uden for

den gravide kvindes livmoder.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be-

stemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale

om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfat-

tet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ordning vil der ved vurderingen skulle

lægges vægt på, hvor alvorlig barnets sygdom eller lidelse

må antages at blive, hvis det bliver født, om barnet vil være

levedygtigt, hvis graviditeten gennemføres og om sygdom-

men eller lidelsen eventuelt kan behandles.

Efter bestemmelsen vil vurderingen skulle foretages på bag-

grund af en samlet vurdering af fosterets diagnose og pro-

gnose. Til brug for afgørelsen vil der skulle udarbejdes en

speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose og pro-

gnose.

Det bemærkes, at tilladelse til abort ikke kan gives efter

bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedyg-

tigt. Som undtagelse hertil foreslås det i § 94, stk. 2, at der

kan gives tilladelse til abort, efter fosteret må antages at

være levedygtigt, hvis omstændighederne nævnt i nr. 1, med

afgørende vægt taler herfor.

Det bemærkes yderligere, at der med nyaffattelsen af betin-

gelserne i § 94, stk. 1, ikke er tiltænkt en videre adgang

til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været

efter hidtil praksis. Det primære hensyn for ændring af be-

stemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 2

kan gives, hvis gravidi-

teten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §§

210, 216, 218-220, eller 222-224.

Der er tale om en videreførelse af den eksisterende § 94, stk.

1, nr. 2, i sundhedsloven. Den ændrede paragrafhenvisning

udgør en konsekvensrettelse henset til, at straffelovens §§

217 og 221 er blevet ophævet.

Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan

nævnes situationer, hvor graviditeten er en følge af et samle-

je mellem den gravide kvinde og en slægtning til den gravi-

de kvinde i nedstigende linje, jf. straffelovens § 210, stk. 1,

eller hvor graviditeten er en følge af et seksuelt overgreb,

herunder en voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1.

Som et tredje eksempel på bestemmelsens anvendelsesområ-

de kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde er under

15 år, og dermed er under den seksuelle lavalder i medfør af

straffeloven, jf. straffelovens § 222, stk. 1.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be-

stemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale

om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfat-

tet af bestemmelsen.

Tilladelse efter bestemmelsen vil ikke være betinget af en

politianmeldelse af overgrebet eller retsmedicinsk undersø-

gelse af den gravide kvinde, men vil forudsætte en vurdering

af, om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at graviditeten

skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §§ 210,

216, 218-220, eller 222-224.

Der vil ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til

abort efter den foreslåede § 94, stk. 1, nr. 2, skulle gives

den gravide kvinde mulighed for at komme til orde, og til

at blive inddraget i vurderingen, og den gravide kvindes

udsagn vil skulle tillægges vægt i vurderingen. Den gravide

kvindes egen vurdering af sin situation vil desuden skulle

tillægges vægt.

Den eksisterende praksis forudsættes videreført, således at

der gives tilladelse til abort, hvis graviditeten skyldes om-

stændigheder som nævnt i straffelovens bestemmelser om

incest, voldtægt og samleje med mindreårige, indtil fosteret

må antages at være levedygtigt, jf. dog den foreslåede § 93 i

forslagets § 1, nr. 7.

Anmodninger om tilladelse til abort efter bestemmelsen kan

blandt andet forekomme, hvor den gravide kvinde kan være

påvirket af et eventuelt overgreb i en sådan grad, at den gra-

vide kvinde overser graviditetssymptomer. Som følge her-

af kan 18. graviditetsuge været overskredet på tidspunktet,

hvor den gravide kvinde henvender sig til en læge.

Det bemærkes, at tilladelse til abort ikke kan gives efter

bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedyg-

tigt. Som undtagelse hertil foreslås det i § 93, at en gravid

kvinde uden tilladelse kan få foretaget en abort, uanset hvor

fremskreden graviditeten er, hvis indgrebet foretages for at

afværge en fare for den gravide kvindes liv eller helbred, jf.

forslagets § 1, nr. 7. For nærmere gennemgang kan henvises

til pkt. 2.2.3.

Det bemærkes yderligere, at der med nyaffattelsen af be-

stemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter

grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil

praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen

er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 3

kan gives, hvis gravidi-

teten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en væ-

sentlig risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske

eller psykiske helbred.

Ved »væsentlig risiko for forringelse af den gravide kvin-

des fysiske eller psykiske helbred« forstås situationer, hvor

fortsættelse af graviditeten kan medføre en forringelse af

den gravides fysiske eller psykiske helbred. Som eksempler

herpå kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde på

grund af graviditeten ikke kan modtage behandling for eksi-

sterende eller nyopstået sygdom, eller hvor graviditeten i sig

selv giver anledning til sygdom eller symptomer, som har

stor indvirkning på den gravide kvindes generelle helbreds-

situation.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan

nævnes situationer, hvor den gravide kvinde forud for gra-

viditeten har fået konstateret en kræftsygdom, og hvor en

fortsættelse af graviditeten vil kræve, at den gravide kvinde

stopper med sin kræftbehandling.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesom-

råde kan nævnes situationer, hvor den gravide forud for

graviditeten har fået konstateret en alvorlig psykisk lidelse,

og hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vur-

deres at ville forværre den gravides psykiske helbred.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be-

stemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale

om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfat-

tet af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det på baggrund af en

lægefaglig vurdering skulle sandsynliggøres, at graviditeten,

fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en væsentlig

risiko for, at den gravide kvindes helbred vil blive forringet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved vurderingen

skulle lægges vægt på, hvor alvorlig den gravide kvindes

sygdom eller lidelse er, og hvor stor en forværrelse af

sygdommen eller lidelsen, som graviditeten, fødslen eller

omsorgen for barnet må antages at ville medføre for den

gravide kvinde. Der vil desuden skulle lægges vægt på, om

forringelsen af den gravide kvindes helbred må antages at

være permanent eller udelukkende vil eksistere under gra-

viditeten. Der vil skulle lægges vægt på, om faren for for-

værrelsen af den gravide kvindes sygdom eller lidelse kan

afhjælpes på anden måde, end ved at afbryde graviditeten.

Det bemærkes, at tilladelse til abort ikke kan gives efter

bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedyg-

tigt. Som undtagelse hertil foreslås det i § 93, at en gravid

kvinde uden tilladelse kan få foretaget en abort, uanset hvor

fremskredent graviditeten er, hvis indgrebet foretages for at

afværge en fare for den gravide kvindes liv eller helbred, jf.

forslagets § 1, nr. 7. For nærmere gennemgang kan henvises

til pkt. 2.2.3.

Det bemærkes yderligere, at der med nyaffattelsen af be-

stemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter

grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil

praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen

er, at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 4

kan gives, hvis den gra-

vide kvinde ikke kan drage omsorg for barnet på forsvarlig

måde på grund af ung alder, væsentlig funktionsnedsættelse

på grund af fysisk sygdom, psykisk lidelse eller forstyrrelse

af intellektuel udvikling.

Ved »ung alder« forstås, at den gravide kvinde er mindre-

årig. Bestemmelsen vil derfor som udgangspunkt omfatte

alle gravide kvinder, som er under 18 år. Det forhold, at den

gravide kvinde er under 18 år, vil imidlertid ikke automatisk

kunne medføre, at betingelsen for abort efter udgangen af

18. graviditetsuge vil være opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den gravide kvindes

unge alder således kunne indgå som et element i vurderin-

gen af, om der kan gives tilladelse til abort efter udgangen af

18. graviditetsuge.

Ved »væsentlig funktionsnedsættelse på grund af fysisk syg-

dom, psykisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvik-

ling« forstås situationer, hvor den gravide kvinde, grundet

en væsentlig funktionsnedsættelse, ikke kan drage omsorg

for barnet. Funktionsnedsættelsen vil kunne være forårsaget

af en fysisk sygdom, en psykisk lidelse eller forstyrrelse af

intellektuel udvikling.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ovennævnte forhold

skulle afdækkes på baggrund af tests og vurderinger af re-

levante fagpersoner, som har speciale inden for den konkre-

te fysiske sygdom eller psykiske lidelse, som den gravide

kvinde har. Resultatet af disse undersøgelser vil skulle indgå

som materiale i sagen.

Det vil altid være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,

om en væsentlig funktionsnedsættelse har betydning for,

om den gravide kvinde kan drage den fornødne omsorg for

barnet.

Som et eksempel på en situation, hvor der kan gives tilladel-

se til abort som følge af den gravide kvindes funktionsned-

sættelse, kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde

lider af en alvorlig fysisk sygdom, og som følge heraf ikke

kan drage omsorg for et barn på forsvarlig vis.

Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« forstås en intel-

lektuel funktion, der ligger betydeligt under gennemsnittet i

befolkningen.

Som et eksempel på en situation, hvor der kan gives tilladel-

se til abort som følge af en forstyrrelse af den gravide kvin-

des intellektuelle udvikling, kan nævnes situationer, hvor

den gravide kvinde lider af alvorlig udviklingshæmning,

som medfører at den gravide kvinde har et konstant plejebe-

hov, og at den gravide kvinde som følge heraf ikke er i stand

til at tage vare på et barn.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be-

stemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale

om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfat-

tet af bestemmelsen.

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gi-

ves efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være

levedygtigt.

Det bemærkes desuden, at der med nyaffattelsen af bestem-

melsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter

grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil

praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen

er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter

nr. 5

kan gives, hvis gravi-

diteten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at

ville medføre en alvorlig belastning af den gravide kvinde

på grund af den gravide kvindes sociale forhold, herunder

økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold, hvis

ikke de sociale forhold kan afhjælpes på anden måde.

Med »alvorlig belastning« forstås situationer, hvor gravidi-

teten, fødslen eller omsorgen for barnet medfører en alvorlig

belastning af den gravide kvinde. Som eksempler herpå kan

nævnes situationer, hvor den gravide kvinde har en begræn-

set tilknytning til arbejdsmarkedet, har haft vanskelige op-

vækstvilkår, har en ustabil boligsituation, ustabil økonomi,

begrænset støtte fra familie eller netværk, et misbrug af

rusmidler eller lignende, og hvor graviditeten, fødslen eller

omsorgen for barnet må antages at forringe den gravide

kvindes situation yderligere.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan

nævnes situationer, hvor den gravide kvinde allerede har

et eller flere børn, og hvor endnu et barn må antages at

ville udgøre en alvorlig belastning af den gravide kvinde i

en sådan grad, at det vurderes, at den gravide kvinde ikke

vil kunne drage omsorg i fornødent omfang for sine eksister-

ende børn eller for det nyfødte barn, såfremt graviditeten

gennemføres.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområ-

de kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde ikke

har noget netværk, som den gravide kvinde kan få støtte af

under graviditeten eller efter fødslen. Dette kan blandt andet

være tilfældet, hvor barnefaderen ikke ønsker at bidrage

under barnets opvækst, og hvor den gravide kvinde ikke har

andet netværk at støtte sig til.

Som et tredje eksempel på bestemmelsens anvendelsesom-

råde kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde har

dårlige boligmæssige- eller økonomiske forhold i en sådan

grad, at det vurderes, at den gravide kvinde ikke i fornødent

omfang vil kunne drage omsorg for barnet, såfremt gravidi-

teten gennemføres.

Som eksempler på elementer, der kan inddrages i vurdering

af den gravide kvindes sociale forhold, kan nævnes, om

den gravide kvinde er under beskæftigelse, om den gravide

kvinde har en eller flere fysiske sygdomme eller psykiske

lidelser, som vil gøre det vanskeligt for den gravide kvinde

at varetage omsorgen for et barn, eller om den gravide kvin-

de har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Der

kan desuden lægges vægt på den gravide kvindes økonomi-

ske situation samt den gravide kvindes boligmæssige situa-

tion. Yderligere forhold, som kan være relevante for vurde-

ringen under denne bestemmelse er, om den gravide kvinde

har et spinkelt socialt netværk, om den gravide kvinde har

udsigt til støtte fra familie og venner, samt om den gravide

kvinde har et forhold til barnefaderen. Der kan også lægges

vægt på, om den gravide kvinde i forvejen har et eller flere

børn, og om et barn mere vil medføre en risiko for mistrivsel

for det eller de øvrige børn.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på ele-

menter, som kan inddrages i vurderingen, og der er således

ikke tale om en udtømmende liste af forhold, som efter

omstændighederne kan medføre en tilladelse til abort efter

den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gi-

ves efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være

levedygtigt.

Det bemærkes desuden, at der med nyaffattelsen af bestem-

melsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter

grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil

praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen

er at modernisere sprogbrugen i loven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil betingelserne i nr. 1-5

kunne vurderes samlet eller separat. Dette indebærer, at af-

gørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til abort efter

grænsen for den fri abort, kan foretages på baggrund af en

samlet vurdering af de forhold, der fremgår af § 94, stk. 1,

nr. 1-5.

Nyaffattelsen af § 94 vil indebære, at den gældende § 94,

stk. 2, ophæves. Det vil betyde, at et abortindgreb som ud-

gangspunkt ikke skal betragtes som et risikofyldt indgreb.

En ophævelse af § 94, stk. 2, vil ikke i praksis medføre

nogen forskel, idet bestemmelsen ikke anvendes i dag, jf.

lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås i

§ 94, stk. 2,

at antages fosteret på baggrund

af en lægefaglig vurdering at være levedygtigt, kan tilladelse

til abort kun gives, hvis omstændighederne nævnt i stk. 1,

nr. 1, med afgørende vægt taler herfor.

Det bemærkes, at et fosters levedygtighed afhænger af en

lang række forhold, herunder graviditetens længde (gestati-

onsalderen), fosterets vægt samt eventuelle sygdomme eller

lidelser hos fosteret. Derudover har den medicinske udvik-

ling og adgangen til neonatale kompetencer betydning for,

om et foster vil være levedygtigt. På den baggrund skal

fosterets levedygtighed vurderes ud fra en individuel og

konkret lægefaglig vurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der undtagelsesvist

kunne gives tilladelse til abort, efter fosteret må antages

at være levedygtigt, hvis der er en væsentlig risiko for, at

barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har

en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller har været

udsat for skadelig eksposition, og hvis omstændighederne

med afgørende vægt taler herfor.

Forslaget vil indebære, at bestemmelsen blandt andet vil

kunne omfatte situationer, hvor de fosterdiagnostiske under-

søgelser viser, at fosteret mangler livsnødvendige organer,

for eksempel hjerne, eller hvor det påvises, at fosteret lider

af en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller har været

udsat for skadelig eksposition, som er uforeneligt med liv,

eller som vil medføre livslange gener, der er så alvorlige, at

det med afgørende vægt taler for, at graviditeten afbrydes.

Som et eksempel på en situation, som kan være omfattet af

bestemmelsen, kan næves situationer, hvor der på baggrund

af fosterdiagnostiske undersøgelser findes en manglende ud-

vikling af hjernebjælken mellem de to hjernehalvdele (par-

tiel corpus callosum agenesi), som kan medføre en risiko

for mental retardering med betydelige neurokognitive udvik-

lingsforstyrrelser.

Som et andet eksempel på en situation, som kan være om-

fattet af bestemmelsen, kan nævnes situationer, hvor der

på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser findes en

defekt i skillevæggen mellem fosterets hjertes pumpekamre

(ventrikulær ubalance VSD) og en underudviklet legemspul-

såre (hypoplastisk aorta), og hvor der ud fra en konkret

lægefaglig vurdering findes en risiko for, at barnet vil lide af

en univentrikulær hjertesygdom med væsentlig begrænsning

af fysisk arbejdsevne og behov for flere operationer.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be-

stemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale

om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfat-

tet af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved afgørelsen

kunne lægges vægt på, om fosteret må antages at være leve-

dygtigt uden for livmoderen, hvor alvorlig barnets sygdom

eller lidelse må antages at blive, hvis det bliver født, og om

lidelsen eventuelt kan behandles.

Det bemærkes, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen

ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen

for den fri abort, end der har været efter gældende ret. Det

primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at moderni-

sere sprogbrugen i loven.

Til nr. 9

Det fremgår af sundhedslovens § 92, at en gravid uden

tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan

foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gra-

vide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit

ønske om svangerskabsafbrydelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 94 a i sundhedsloven.

Det foreslås i

§ 94 a,

at indenrigs- og sundhedsministeren

udsteder en generel dispensation fra § 92 for perioden fra

20. april 2025 til og med 31. maj 2025 vedrørende gravide

kvinder, der pr. 1. juni 2025 ikke vil have overskredet 18.

graviditetsuge.

Betegnelsen »gravide kvinder« skal forstås bredt og omfat-

ter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset køns-

identitet eller juridisk køn.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at imødekom-

me en situation, hvor en gravid kvinde, som efter forslagets

§ 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, vil have ret til uden tilladelse at få

foretaget en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge fra

den 1. juni 2025, men hvor den gravide har overskredet 12.

graviditetsuge den 20. april 2025 eller senere, og derfor vil

skulle vente indtil den 1. juni 2025, for at have ret til uden

tilladelse at få foretaget en abort.

Formålet med bestemmelsen er således, at dispensere fra de

gældende regler i § 92 fra den 20. april 2025 til og med den

31. maj 2025 i lyset af, at der pr. den 1. juni 2025 træder nye

regler i kraft, hvorefter ugegrænsen for den fri abort ændres

fra udgangen af 12. graviditetsuge til 18. graviditetsuge.

Med den foreslåede bestemmelse vil indenrigs- og sund-

hedsministeren således udstede en generel dispensation fra

sundhedslovens § 92, og dermed sikre, at gravide kvinder,

som vil have ret til uden tilladelse at få foretaget en abort

indtil udgangen af 18. graviditetsuge fra den 1. juni 2025,

kan få foretaget indgrebet på så tidligt et tidspunkt i gravi-

diteten som muligt, og forud for den øvrige del af lovens

ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en udvidelse

af den efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede bestemmelse

om at hæve ugegrænsen for retten til den fri abort til ud-

gangen af 18. graviditetsuge, eller en generel fremrykkelse

af det efter lovforslagets § 2, stk. 1, foreslåede ikrafttrædel-

sestidspunkt. Formålet med bestemmelsen er alene at give

den nærmere bestemte gruppe af gravide kvinder mulighed

for, ikke at vente til efter ikrafttrædelsestidspunktet i den

foreslåede § 2, stk. 1, for at få foretaget en abort, som de

vil have ret til efter de foreslåede nye regler fra den 1. juni

2025.

Dispensationshjemlen vil blive udmøntet i en bekendtgørel-

se.

I praksis vil bestemmelsen indebære, at indenrigs- og sund-

hedsministeren udsteder en generel dispensation efter den

foreslåede § 94 a, hvorefter gravide kvinder vil kunne få

foretaget den abort, som de pr. den 1. juni 2025 vil være

berettiget til efter forslagets § 1, nr. 6, såfremt de pr. den 1.

juni 2025 ikke ville have overskredet 18. graviditetsuge.

Anmodning om abort efter den foreslåede bestemmelse vil,

i overensstemmelse med gældende regler i sundhedslovens

§ 100, skulle fremsættes over for en læge, og lægen vil

på baggrund af relevante undersøgelser skulle vurdere den

gravides graviditetsuge, herunder om den gravide kvinde er

berettiget til at få foretaget en abort på baggrund af gælden-

de §§ 92 og 93. På den baggrund vil lægen, som efter gæl-

dende regler skal forelægge anmodningen om abort med sin

udtalelse til det regionale sygehus, gøre den gravide kvinde

opmærksom på, at den gravide kvinde kan være berettiget til

uden tilladelse at få foretaget en abort efter den foreslåede §

94 a.

På det regionale sygehus vil den ansvarlige sundhedsperson,

som efter gældende regler skal foretage en vurdering af

graviditetens længde samt den gravide kvindes og fosterets

tilstand, skulle oplyse den gravide kvinde om, hvorvidt den

gravide kvinde er berettiget til uden tilladelse at få foretaget

en abort efter udgangen af 12. graviditetsuge som følge af

den foreslåede § 94 a. Såfremt den gravide kvinde efter

den foreslåede bestemmelse er berettiget til uden tilladelse

at få foretaget en abort, idet den gravide kvinde pr. den 1.

juni 2025 ikke vil have overskredet 18. graviditetsuge, skal

den ansvarlige sundhedsperson orientere den gravide kvinde

herom. Såfremt den gravide kvinde fortsat har et ønske om

at få foretaget en abort, skal den gravide kvinde herefter

tilbydes et abortindgreb.

Til nr. 10

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der

er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få redu-

ceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden

udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker

en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre,

at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke

vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv,

eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet.

Det foreslås i

§ 95, stk. 1,

at »En person« ændres til »En

kvinde«, »den gravide« ændres til »den gravide kvinde«, og

to steder ændres »den gravides« til »den gravide kvindes«.

Betegnelserne »En kvinde«, »den gravide kvinde« og »den

gravide kvindes« skal forstås bredt og omfatter alle person-

er, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller

juridisk køn.

De foreslåede ændringer i § 95, stk. 1, vil ikke medføre

indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at det

i forslagets § 1, nr. 6-8, samtidig foreslås, at begrebet »en

gravid« ændres til »en gravid kvinde« i bestemmelserne om

abort.

Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en

ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 11

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der

er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få redu-

ceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden

udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker

en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre,

at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke

vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv,

eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet.

Det fremgår videre af sundhedslovens 95, stk. 2, at hvis

12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid i de i stk.

1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der

foreligger særlige omstændigheder.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 96, at selv om 12.

svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse

få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt

for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forrin-

gelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

Det foreslås i

§ 95, stk. 1,

at »udløbet af 12. svangerskabs-

uge« ændres til »udgangen af 18. graviditetsuge«, og i

95, stk. 2,

§ 96

ændres »12. svangerskabsuge« til »18.

graviditetsuge«.

Med de foreslåede ændringer i § 95, stk. 1 og 2, og §

96, vil ugegrænsen for fosterreduktion uden tilladelse blive

ændret fra udløbet af 12. graviditetsuge til udgangen af 18.

graviditetsuge.

I grænsetilfælde vil det afgørende tidspunkt være, hvornår

fosterreduktionen er igangsat, således at indgrebet alene skal

være igangsat inden udgangen af 18. graviditetsuge.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at grænsen for

den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres således, at

man efter den foreslåede ordning vil kunne få foretaget en

abort uden tilladelse indtil udgangen af 18. graviditetsuge,

og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse fore-

slås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringerne foretages således med henblik på at moderni-

sere sprogbrugen i loven, og at sikre, at grænsen for den fri

abort og grænsen for fosterreduktion uden tilladelse er den

samme.

Til nr. 12

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der

er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få redu-

ceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden

udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker

en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre,

at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke

vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv,

eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil

blive væsentligt forringet.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 96, at selv om 12.

svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse

få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt

for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forrin-

gelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

Det fremgår endeligt af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en

person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt

at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens

liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige

eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller gans-

ke overvejende er lægefagligt begrundet.

Det foreslås i

§ 95, stk. 1,

at »en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse« ændres til »alvorlig fysisk sygdom eller

psykisk lidelse«, og i

§ 95, stk. 1, § 96,

§ 106, stk. 1,

ændres »legemlige eller sjælelige helbred« til »fysiske eller

psykiske helbred«.

De foreslåede ændringer af begreberne i § 95, stk. 1, §

96, og § 106, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige

ændringer, men er en konsekvens af, at betingelserne for

tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort ændres

med forslagets § 1, nr. 8, og at begreberne »legemlig« og

»sjælelig« i denne forbindelse foreslås ændret til »fysisk« og

»psykisk«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 13

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 2, at er 12. svan-

gerskabsuge udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte

tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 95, stk. 3, at uden

for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse

til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at

fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller

sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse.

Det fremgår desuden af sundhedslovens § 96, at selv om 12.

svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse

få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt

for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forrin-

gelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt

begrundet.

Det foreslås i

§ 95, stk. 2, § 95, stk. 3,

§ 96,

at »en

gravid« ændres til »en gravid kvinde«.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-

fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset

kønsidentitet eller juridisk køn.

De foreslåede ændringer i § 95, stk. 2, § 95, stk. 3, og

§ 96 vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er

en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr. 6-9, samtidig

foreslås, at begrebet »en gravid kvinde« anvendes i bestem-

melserne om abort.

Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en

ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 14

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 3, at uden for de

i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få

reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret

på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom

i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse.

Det foreslås i

§ 95, stk. 3,

at »at fosteret på grund af arvelige

anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil

få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« ændres til »at

barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en

genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse.

Den foreslåede ændring af § 95, stk. 3, vil ikke medføre

en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at

betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den

fri abort ændres med forslagets § 1, nr. 8, og at begreberne i

betingelsen for tilladelse til abort på fostermedicinsk indika-

tion i denne forbindelse foreslås ændret.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 15

Det fremgår af sundhedslovens § 101, at svangerskabsafbry-

delse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterredukti-

on kun må foretages af læger på regionale sygehuse.

Det foreslås, at

§ 101

nyaffattes, så det fremgår, at abort

efter udgangen af 18. graviditetsuge og fosterreduktion kun

må foretages af speciallæger på de regionale sygehuse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil abort før udgangen af

18. graviditetsuge kunne foretages på private hospitaler og

klinikker, mens aborter efter udgangen af 18. graviditetsuge

og fosterreduktion fortsat kun vil kunne blive foretaget på

regionale sygehuse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at det er

Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er nogen sund-

hedsfaglig begrundelse for, at abort før udgangen af 18.

graviditetsuge kun må foretages på et regionalt sygehus. Ud-

viklingen i den medicinske teknologi og anvendte metoder

til at udføre abortindgreb har medført, at indgrebet i dag er

blevet enklere, og at det fuldt ud forsvarligt kan foretages af

speciallæger i gynækologi og obstetrik på private klinikker,

der har de fornødne faciliteter samt det fornødne udstyr og

personale.

For så vidt angår fosterreduktion er det Sundhedsstyrelsens

opfattelse, at disse indgreb fortsat kun skal kunne foretages

på de regionale sygehuse.

Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det, at det vil

være speciallæger i gynækologi og obstetrik, som er ansat

på de regionale sygehuse, der vil være ansvarlige for udfø-

relsen af abortindgreb efter udgangen af 18. graviditetsuge.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at abor-

tindgreb indtil udgangen af 18. graviditetsuge vil kunne

foregå uden for de regionale sygehuse under ansvar af en

speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Til nr. 16

Det fremgår af § 102, at læger, sygeplejersker, jordemødre,

sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem

det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at fore-

tage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterre-

duktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende

gælder for personer, der er under uddannelse til et af de

nævnte erhverv.

Det fremgår af § 103, at indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse

og fosterreduktion og om behandling af sager herom.

Det fremgår videre af § 103, at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter regler om anmodning om svangerskabs-

afbrydelse og fosterreduktion og om behandling af sager

herom.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 244, at bopæls-

regionen afholder udgifter til svangerskabsafbrydelse og fo-

sterreduktion.

Det foreslås i

§ 102, 1. pkt., §§ 103

244,

at »svanger-

skabsafbrydelse« ændres til »abort«.

De foreslåede ændringer i § 102, stk. 1, §§ 103 og 244, vil

ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konse-

kvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslagets §

1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsafbrydelse« i

denne forbindelse foreslås ændret til »abort«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 17

Det fremgår af sundhedslovens § 104, stk. 2, at indgreb og

behandling for at helbrede legemlig sygdom ikke omfattes

af reglerne i afsnit VIII.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2,

at hvis betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt,

kan tilladelse til sterilisation gives, hvis ansøgeren eller den-

nes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller

anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvi-

gelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage

omsorg for børn på forsvarlig måde,

Det foreslås, at i

§ 104, stk. 2,

ændres »legemlig« til »fy-

sisk«.

Den foreslåede ændring i § 104, stk. 2, vil ikke medføre

indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at

betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den

fri abort i forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begreberne »le-

gemlig« og »sjælelig« i denne forbindelse foreslås ændret til

»fysisk« og »psykisk«.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 18

Det fremgår af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person

med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at

forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv

eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige el-

ler sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske

overvejende er lægefagligt begrundet.

Det fremgå af § 106, stk. 2, at hvis betingelserne i stk. 1 er

opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få

tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.

Det foreslås i

§ 106, stk. 1,

at »En person med livmoder«

ændres til »En kvinde«, og i

§ 106, stk. 1,

§ 106, stk. 2,

ændres »personens« til »kvindens«.

Betegnelserne »En kvinde« og »kvindens« skal forstås bredt

og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide,

uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

De foreslåede ændringer i § 106, stk. 1 og § 106, stk. 2,

vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en

konsekvens af, at begrebet »en gravid« i forslagets § 1, nr.

6-8, 10 og 13, foreslås ændret til »en gravid kvinde«.

Ændringerne foretages med henblik på at sikre en ensartet

begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 19

Det fremgår af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person

med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at

forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv

eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige el-

ler sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske

overvejende er lægefagligt begrundet.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 107, stk. 2, at ved

afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges

særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen,

kan antages at være af varig karakter. Der skal desuden

lægges vægt på, om svangerskab kan forebygges hensigts-

mæssigt på anden måde.

Det foreslås, at i

§ 106, stk. 1,

§ 107, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »svangerskab« til »graviditet«.

De foreslåede ændringer af begrebet i § 106, stk. 1, 1. pkt.,

og § 107, stk. 2, 2. pkt., vil ikke medføre indholdsmæssige

ændringer, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri

abort med lovforslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet

»svangerskabsuge« i denne forbindelse foreslås ændret til

»graviditetsuge«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse

i loven.

Til nr. 20

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 1, at hvis

betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilla-

delse til sterilisation gives, hvis der på grund af arvelige

anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever

er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig

legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt

at forebygge fødsler.

Det foreslås, at i

§ 107, stk. 1, nr. 1,

ændres »arvelige an-

læg« til »en genetisk tilstand«, »en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse« ændres til »alvorlig fysisk sygdom eller

psykisk lidelse«, og »forebygge fødsler« ændres til »undgå

graviditet«.

De foreslåede ændringer i § 107, stk. 1, nr. 1, vil ikke

medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens

af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen

for den fri abort med forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at

begreberne i bestemmelsen for abort på fostermedicinsk in-

dikation i denne forbindelse foreslås ændret.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 21

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, at hvis

betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilla-

delse til sterilisation gives, hvis ansøgeren eller dennes æg-

tefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden

sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser

eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg

for børn på forsvarlig måde

Det foreslås, at i

§ 107, stk. 1, nr. 2,

ændres »sindssygdom

eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karak-

terafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse« til »svær psy-

kisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, anden

psykisk lidelse, forstyrrelse af intellektuel udvikling, svære

dyssociale personlighedstræk eller alvorlig fysisk sygdom«.

Ved »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende

indsigt« skal forstås alvorlige psykiske lidelser, der karakte-

riseres ved realitetstab, det vil sige en ændret eller forvræn-

get virkelighedsopfattelse. Som eksempel herpå kan nævnes

psykoselidelser som for eksempel skizofreni samt affektive

lidelser som bipolar lidelse eller depression.

Ved »anden psykisk lidelse« forstås en lidelse, der relaterer

sit til en forstyrrelse af den enkeltes tanker, følelsesmæssige

regulering eller adfærd, der som oftest medfører funktions-

nedsættelse, skaber ubehag og reducerer livskvaliteten hos

den enkelte. Som eksempler herpå kan nævnes depression,

angst, skizofreni samt udviklingsforstyrrelser som autisme

og ADHD.

Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« skal forstås en

intellektuel funktion, der ligger betydeligt under gennem-

snittet for den øvrige befolkning.

Ved »svære dyssociale personlighedstræk« skal forstås per-

sonlighedstræk, der er karakteriseret ved nedsat evne til at

føle ansvar, vise hensyn og føle eller erkende skyld.

Ved »alvorlig fysisk sygdom« forstås en kritisk sygdom,

som kan være eller kan blive livstruende, eller hvor progno-

sen for overlevelse eller påvirkning af funktionsniveau er

usikker. Som eksempler herpå kan nævnes hjertekarsygdom-

me, kræftsygdomme og psykoselidelser. Vurderingen af, om

en sygdom er alvorlig, vil kræve en individuel og konkret

lægefaglig vurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ovennævnte forhold

skulle afdækkes på baggrund af tests og vurderinger, som

foretages af relevante fagpersoner, der har speciale inden

for den konkrete fysiske sygdom eller psykiske lidelse, som

den gravide kvinde har. Resultatet af disse undersøgelser vil

skulle indgå som materiale i sagen.

Det vil være en individuel og konkret vurdering, om det på

baggrund af den gravide kvindes fysiske sygdom eller psy-

kiske lidelse findes hensigtsmæssigt at undgå en graviditet

hos den gravide kvinde, og dermed om der bør gives en

tilladelse sterilisation.

Den foreslåede ændring af § 107, stk. 2, nr. 2, skal ses i

sammenhæng med, at betingelserne for tilladelse til en abort

efter grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 8,

ændres, og at begreberne »legemlig« og »sjælelig« i denne

forbindelse foreslås ændret til »fysisk« og »psykisk«.

Ydermere skal forslaget ses i sammenhæng med, at der i

det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedslo-

ven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.), foreslås indsat

en ny § 99 a i sundhedsloven, hvorefter Abortnævnet kan

tillade, at en særligt beskikket værge fremsætter en anmod-

ning om tilladelse til abort eller fosterreduktion på vegne af

den gravide kvinde, såfremt den gravide kvinde på grund

af sindssygdom, svær psykisk lidelse med realitetstab eller

manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling, al-

vorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af stand

til at forstå betydningen af indgrebet.

Den foreslåede ændring af § 107, stk. 2, nr. 2, vil ikke

medføre en indholdsmæssig ændring, eller medføre et andet

anvendelsesområde for bestemmelsen.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanven-

delse i loven.

Til nr. 22

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 3, at hvis

betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilla-

delse til sterilisation gives, hvis der af særlige grunde er

betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle eller

samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab,

eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født

med væsentlige beskadigelser.

Det foreslås, at i

§ 107, stk. 1, nr. 3,

ændres »et fremtidigt

svangerskab« til »en fremtidig graviditet«, og »væsentlige

beskadigelser« ændres til »alvorlig sygdom«.

Den foreslåede ændring af begrebet »et fremtidigt svanger-

skab« til »en fremtidig graviditet« vil ikke medføre en ind-

holdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at grænsen

for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at

begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse ændres til

»graviditetsuge«.

Den foreslåede ændring af begrebet »væsentlige beskadigel-

ser« til »alvorlig sygdom« skal ses i sammenhæng med, at

betingelserne for tilladelse til abort efter grænsen for den fri

abort med forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begrebet »be-

skadigelse« udgår af den foreslåede betingelse for tilladelse

til abort på fostermedicinsk indikation.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere

sprogbrugen i loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse

i loven.

Til nr. 23

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 4, at hvis

betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilla-

delse til sterilisation gives, hvis de forhold, hvorunder ansø-

geren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå

barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens hel-

bredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt

antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forven-

tes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af for-

holdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand,

betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden

måde.

Det foreslås at i

§ 107, stk. 1, nr. 4,

ændres »undgå barne-

fødsel« til »undgå graviditet«.

Ændringen i § 107, stk. 1, nr. 4, foretages alene med henblik

på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensar-

tet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 24

Det fremgår af § 110, 1. pkt., at er den, som har fremsat an-

modning om sterilisation efter § 109 på grund af sindssyg-

dom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred

eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand

til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter an-

modning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation,

når omstændighederne taler derfor.

Det foreslås i

§ 110, 1. pkt.,

at »sindssygdom, hæmmet psy-

kisk udvikling, alvorligt svækket helbred« ændres til »svær

psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, for-

styrrelse af intellektuel udvikling«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige

ændringer, men er en konsekvens af, at betingelserne for

tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort med

forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begreberne »legemlig«

og »sjælelig« i denne forbindelse ændres til »fysisk« og

»psykisk«.

Ændringerne af begreberne i § 110, 1. pkt., foretages alene

med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at

sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 25

Det fremgår af § 269, stk. 1, i sundhedsloven, at en læge,

der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterre-

duktion, uden at betingelserne i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller

§ 96 er opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse efter §

94 eller § 95, stk. 2 eller 3, straffes, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffeloven, med fængsel indtil 2 år, under

formildende omstændigheder med bøde.

Det fremgår af § 269, stk. 2, at en læge, der afbryder en

andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at

betingelserne i § 98, § 99 og § 100, stk. 3, er opfyldt,

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffeloven.

Det fremgår af § 269, stk. 3, at den, som uden at være læge

afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduk-

tion, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffeloven.

Det fremgår af § 269, stk. 4, at stk. 1 og 3 finder tilsvarende

anvendelse på den, der bistår ved den pågældende virksom-

hed.

Det fremgår af § 269, stk. 5, at overtrædelser, der begås af

uagtsomhed, straffes ikke.

Det fremgår af § 270, at den, der, uden at betingelserne i

kapitel 30 eller kapitel 33 er opfyldt, foretager sterilisation

eller kastration, straffes med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffeloven.

Det foreslås, at

§§ 269

270

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af §§ 269 og 270 skyldes, at

straffebestemmelserne heri ikke anvendes i praksis, og at

de strafbare handlinger i vidt omfang kan sanktioneres efter

sundhedslovens øvrige sanktionsmuligheder.

Foretagelse af en abort, fosterreduktion eller sterilisation i

strid med reglerne i sundhedslovens §§ 269 og 270, vil efter

omstændighederne kunne sanktioneres efter andre gældende

bestemmelser i sundhedsloven, klage- og erstatningsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og

autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. au-

gust 2024 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed.

Sundhedslovens § 269, stk. 1, vedrører straf for situationer,

hvor en læge udfører en abort eller en fosterreduktion, på

et tidspunkt hvor grænsen for den fri abort er udløbet, og

hvor der ikke er givet tilladelse hertil. En sådan situation

vil efter omstændighederne kunne danne grundlag for en

kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. klage- og

erstatningslovens §§ 2 og 3.

Sundhedslovens § 269, stk. 2, omfatter situationer, hvor en

læge udfører en abort eller fosterreduktion, uden at den

gravide kvinde har fremsat en anmodning herom, hvor den

gravide ikke er i stand til at forstå betydningen af indgrebet,

eller hvor lægen ikke har informeret den gravide kvinde om

indgrebet og de risici, der er forbundet med indgrebet. En

sådan situation vil efter omstændighederne kunne danne

grundlag for en kritik fra Styrelsen for Patientklager, jf. kla-

ge- og erstatningslovens § 1, en kritik fra Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, jf. §§ 2 og 3 i klage og erstatningsloven,

eller et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. sund-

hedslovens § 215 b, stk. 1. I tilfælde, hvor der er mistanke

eller viden om, at en sundhedsperson er til fare for patie-

ntsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvel-

se af erhvervet, kan Styrelsen for Patientsikkerhed midlerti-

digt eller permanent fratage en autoriseret sundhedsperson

dennes autorisation eller indskrænke dennes virksomheds-

område, jf. autorisationslovens §§ 7-9. Ydermere vil Styrel-

sen for Patientsikkerhed i medfør af autorisationslovens §§

10 og 10 b, kunne give et fagligt påbud til en autoriseret

sundhedsperson om ændring af dennes virksomhed, iværk-

sætte et skærpet tilsyn med en person, hvis styrelsen har

begrundet mistanke om, at den pågældende vil kunne udgø-

re en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel

faglig virksomhed. En situation omfattet af sundhedslovens

§ 269, stk. 2, vil efter omstændighederne også kunne være

omfattet af straffelovens §§ 244-246.

Sundhedslovens § 269, stk. 3, omfatter situationer, hvor den,

som uden at være læge afbryder en andens svangerskab eller

foretager fosterreduktion. En sådan situation vil efter om-

stændighederne kunne være omfattet af autorisationslovens

§ 87, hvorefter en person, der uden autorisation behandler

syge og i den forbindelse udsætter nogens helbred for påvi-

selig fare, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 må-

neder. En sådan situation vil også efter omstændighederne

kunne være omfattet af autorisationslovens § 89, hvorefter

en person, der uden autorisation som læge eller uden at væ-

re berettiget hertil foretager blandt andet operative indgreb

eller anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apote-

kerne mod recept, kan straffes med fængsel i indtil 1 år.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at § 269 ophæves.

Ovennævnte forhold gør sig tilsvarende gældende for sund-

hedslovens § 270, som omhandler sterilisation og kastration,

hvorfor denne bestemmelse også foreslås ophævet.

Forslaget vil blandt andet betyde, at der ikke længere i

medfør af sundhedsloven vil være mulighed for at idømme

sundhedspersoner bøde- eller fængselsstraf for manglende

indhentelse af informeret samtykke eller overholdelse af vej-

ledningsforpligtelsen i forbindelse med abort, fosterredukti-

on og sterilisation. Det samme gælder manglende overhol-

delse af de andre betingelser i sundhedslovens § 100 for, at

der kan foretages abort, fosterreduktion og sterilisation, her-

under aborter, der foretages efter udløbet af ugegrænsen for

den fri abort (fremover udgangen af 18. graviditetsuge) uden

at betingelserne herfor er opfyldt, samt at aborter foretaget

efter levedygtighedskriteriet. Sådanne situationer vil i stedet

kunne sanktioneres efter sundhedslovens sanktionsmulighe-

der, jf. nedenfor. Det bemærkes også, at abort, fosterredukti-

on og sterilisation uden samtykke efter omstændighederne

vil kunne være omfattet af straffelovens bestemmelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024 af straffelo-

ven.

Med forslaget vil det ikke længere være et krav, at det er en

læge, der indhenter det informerede samtykke i forbindelse

med abort eller fosterreduktion. Dette skyldes, at det gælder

efter sundhedslovens § 21, at det er den sundhedsperson,

der er ansvarlig for behandlingen, der har ansvaret for at

sikre, at der er indhentet et informeret samtykke forud for

behandlingen, herunder at der er givet den fornødne infor-

mation. Der er imidlertid ikke et krav efter § 21 om, at det er

den ansvarlige sundhedsperson, der selv skal give informati-

onen. Dette indebærer, at vejledningsforpligtelsen i praksis

kan delegeres til en anden kompetent sundhedsperson, som

for eksempel en sygeplejerske.

Sundhedslovens kapitel 5 finder anvendelse for svanger-

skabsafbrydelse og fosterreduktion, medmindre der er fast-

sat særbestemmelser i loven herom.

I praksis kan sundhedspersoner sanktioneres for manglende

overholdelse af vejledningspligten, herunder indhentelse af

informeret samtykke i forbindelse med abort, jf. sundheds-

lovens § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1. Herefter gælder det,

at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patien-

tens informerede samtykke, samt at patienten har ret til at

få information om sin helbredstilstand og om behandlings-

mulighederne, herunder om risiko for komplikationer og

bivirkninger.

Hvis kravet om indhentelse af informeret samtykke og vej-

ledningsforpligtelsen generelt ikke overholdes, jf. § 15, stk.

1, og § 16, stk. 1, kan Styrelsen for Patientklager i medfør af

sundhedslovens § 215 b, stk. 1, om nødvendigt give påbud

om sikring af, at reglerne overholdes i forhold til nævnte

undersøgelse eller behandling. Styrelsen vil i så fald følge

op på, at påbuddet overholdes. Der kan desuden, i meget

alvorlige tilfælde, gives påbud om midlertidigt at indstille

virksomheden helt eller delvis.

Ydermere kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udtale

kritik af den enkelte sundhedsperson, som ikke har over-

holdt kravet om indhentelse af informeret samtykke og vej-

ledningsforpligtelsen i sundhedslovens § 15, stk. 1, og §

16, stk. 1, og gentagne tilsidesættelser af reglerne vil kunne

danne grundlag for en tilsynssanktion. Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns virksomhed er reguleret i §§ 2-3 i klage-

og erstatningsloven. Det bemærkes yderligere, at sundheds-

lovens § 100, stk. 3, hvorefter den gravide af en læge skal

vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt

om den risiko, der må antages at være forbundet med ind-

grebet, ophæves i det samtidigt fremsatte forslag til ændring

af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.) hen-

set til, at sundhedslovens kapitel 5, herunder § 15, stk. 1

og § 16, stk. 1, også finder anvendelse ved abortindgreb og

fosterreduktion, og at bestemmelsen derfor vurderes at være

overflødig.

Udførelse af et abortindgreb, en fosterreduktion eller en

sterilisation uden samtykke fra den pågældende gravide

kvinde, kan efter omstændighederne være omfattet af §§

244-246 i straffeloven.

Det følger af straffelovens § 244, stk. 1, at den, som øver

vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme,

straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Efter § 245, stk.

1, gælder det, at den, der udøver et legemsangreb af særlig

rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishand-

ling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legems-

angreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge,

skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændig-

hed. Det skal endvidere betragtes som en særligt skærpende

omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er

begået mod en person under 18 år af en person i eller nært

knyttet til den forurettedes husstand. Endeligt følger det af

§ 246, at har et legemsangreb været af en så grov beskaffen-

hed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der

foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til fængsel i 10 år. Det følger af straffelovens § 94, stk.

4, 2. pkt., at for overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af

abort, fosterreduktion eller sterilisation uden samtykke over

for en person under 18 år, regnes forældelsesfristen tidligst

fra den dag, den forurettede fylder 21 år.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juni

2025, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil blandt andet indebære, at

en gravid kvinde, som anmoder om abort og fosterreduktion

fra den 1. juni 2025, har ret til at få foretaget en abort

eller fosterreduktion uden tilladelse fra Abortnævnet indtil

udgangen af 18. graviditetsuge.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde,

at en gravid kvinde, som har fået afslag på en anmodning

om tilladelse til abort eller fosterreduktion fra et regionalt

abortsamråd før 1. juni 2025, vil have ret til at få foretaget

en abort eller fosterreduktion fra ikrafttrædelsestidspunktet

uden tilladelse, hvis indgrebet foretages inden udgangen af

18. graviditetsuge.

I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet eksempelvis kunne

medføre, at hvis en gravid kvinde, som er i 14. graviditets-

uge, anmoder et regionalt abortsamråd om tilladelse til abort

den 28. maj 2025, og træffer samrådet afgørelse om afslag

på tilladelse til abort eller fosterreduktion den 30. maj 2025,

vil den gravide kvinde have ret til at få foretaget en abort

eller fosterreduktion uden tilladelse indtil udgangen af 18.

graviditetsuge fra den 1. juni 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at hvis en

anmodning om abort og fosterreduktion fremsættes overfor

en læge før den 1. juni 2025, og den forestående lovændring

kan have betydningen for den gravide kvindes situation på

grund af den aktuelle graviditetsuge, skal den gravide kvin-

de gøres opmærksom på den forestående lovændring, og

vejledes om sine rettigheder efter de nye regler.

Yderligere vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at hvis

en gravid kvinde ikke har ret til at få foretaget en abort eller

fosterreduktion uden tilladelse fra et regionalt abortsamråd

før det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, vil den gravide

kvinde kunne fremsætte en ny anmodning om abort eller

fosterreduktion overfor en læge fra lovens ikrafttræden. An-

modningen vil skulle behandles efter de nye regler.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at en gra-

vid kvinde, som har fået afslag på tilladelse til abort eller

fosterreduktion fra et regionalt abortsamråd før det foreslå-

ede ikrafttrædelsestidspunkt, vil kunne fremsætte en ny an-

modning om tilladelse til abort eller fosterreduktion over

for Abortnævnet efter lovens ikrafttræden. Anmodningen vil

skulle behandles efter de nye regler.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde,

som er i 19. graviditetsuge, har fået afslag på abort fra et

regionalt abortsamråd den 30. maj 2025 efter de gældende

regler. I dette tilfælde vil den gravide kvinde kunne fremsæt-

te en ny anmodning om tilladelse til abort efter udgangen af

18. graviditetsuge efter lovens ikrafttræden. Anmodning om

tilladelse til abort efter lovens ikrafttræden skal indgives til

Abortnævnet.

Med den foreslåede ikrafttrædelse vil den gravide kvinde

dog fortsat kunne støtte ret på en begunstigende afgørelse

fra de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, fosterre-

duktion eller sterilisation.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde,

som er i 19. graviditetsuge, har fået tilladelse til abort efter

udgangen af 12. graviditetsuge fra et regionalt abortsamråd

den 31. maj 2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde

vil den gravide kvinde fortsat kunne støtte ret på afgørelsen

fra abortsamrådet efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil herudover indebære, at an-

modninger om tilladelse til abort og fosterreduktion efter

udgangen af 12. graviditetsuge, som er indgivet til et abort-

samråd inden ikrafttrædelsestidspunktet, og som fortsat er

under behandling på ikrafttrædelsestidspunktet, vil skulle

behandles af Abortnævnet efter de nye regler fra den 1. juni

2025.

Med den foreslående ikrafttrædelse vil alle anmodninger om

tilladelse til abort og fosterreduktion, som er indgivet til

et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, men som

ikke færdigbehandlet efter lovens ikrafttræden, således skul-

le behandles af Abortnævnet i første instans efter de nye

regler. Sager som vedrører graviditeter fra udgangen af 12.

graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge vil dog ik-

ke skulle behandles i Abortnævnet efter lovens ikrafttræden

som følge af de nye regler.

Den forslåede ikrafttrædelse vil også betyde, at afgørelser

om abort, fosterreduktion og sterilisation, som er afgjort af

et regionalt abortsamråd i første instans før lovens ikrafttræ-

den, og som er påklaget til Abortankenævnet før lovens

ikrafttræden, men som først færdigbehandles efter lovens

ikrafttræden, vil skulle behandles efter de regler, som gæl-

der fra lovens ikrafttræden. Abortankenævnet vil således

skulle behandle alle sager om abort, fosterreduktion og ste-

rilisation, som er påklaget til Abortankenævnet før lovens

ikrafttræden, men som ikke er færdigbehandlet på ikrafttræ-

delsestidspunktet, efter de nye regler.

Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en

gravid kvinde, som har fået afslag på en anmodning om

tilladelse til abort eller fosterreduktion af Abortankenæv-

net før lovens ikrafttræden, vil have ret til at få foretaget

en abort eller fosterreduktion fra ikrafttrædelsestidspunktet

uden tilladelse, hvis indgrebet foretages inden udgangen af

18. graviditetsuge.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde,

som er i 15. graviditetsuge, har fået afslag på en anmodning

om tilladelse til abort fra Abortankenævnet den 30. maj

2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde vil den gravi-

de kvinde kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse

til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge fra den 1. juni

2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger

af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at

en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-

ske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets §

1 vedrører bestemmelser, der, efter sundhedslovens § 278,

stk. 2 og 3, ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke

skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af

5. september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af

28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 56.

Bestemmelserne i dette kapitel fin-

der tilsvarende anvendelse på børn, der ef-

ter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes

uden at vise livstegn (dødfødte børn).

Stk. 2.

---

§ 189.

Bestemmelserne i afsnit XIII fin-

der tilsvarende anvendelse på børn, der ef-

ter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes

uden at vise livstegn (dødfødte børn).

Stk. 2.

---

§ 61.

Regionsrådet yder hos en læge veder-

lagsfri forebyggende helbredsundersøgelser

samt vejledning om svangerskabshygiejne

til gravide.

Stk. 2.

---

§ 62.

Regionsrådet yder vederlagsfri vejled-

ning om anvendelse af svangerskabsfore-

byggende metoder til personer uanset sik-

ringsgruppe hos en alment praktiserende

læge efter personens eget valg.

Stk. 2.

---

Afsnit VII

Svangerskabsafbrydelse og fosterreduk-

tion

Kapitel 75

§ 56, stk. 1,

§ 189, stk. 1,

ændres »svangers-

kabsuge« til: »graviditetsuge«.

§ 61, stk. 1,

udgår »samt vejledning om svan-

gerskabshygiejne«.

§ 62, stk. 1,

ændres »svangerskabsforebyggen-

de metoder« til: »prævention«.

overskriften

til afsnit VII og kapitel 75 ændres

»Svangerskabsafbrydelse« til: »Abort«.

Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

Kapitel 25

Betingelser for svangerskabsafbrydelse

§ 92.

En gravid kan uden tilladelse få sit

svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan

foretages inden udløbet af 12. svangers-

kabsuge og den gravide, efter at reglerne

i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om

svangerskabsafbrydelse.

overskriften

til kapitel 25 ændres »svanger-

skabsafbrydelse« til: »abort«.

§ 92

affattes således:

»§ 92.

En gravid kvinde, som anmoder om at få

foretaget en abort, jf. § 100, har ret til uden tilladel-

se at få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages

inden udgangen af 18. graviditetsuge. Abort efter

udgangen af 18. graviditetsuge kræver tilladelse

efter reglerne i § 94, jf. dog § 93.«

§ 93

affattes således:

»§ 93.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan

en gravid kvinde uden tilladelse få foretaget en

abort, hvis indgrebet foretages for at afværge fare

for den gravide kvindes liv eller for at undgå en

alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psykiske

helbred. Vurderingen af den gravide kvindes hel-

bred foretages af en speciallæge.«

§ 94

affattes således:

»§ 94.

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en

gravid kvinde få tilladelse fra Abortnævnet til at få

foretaget en abort, indtil fosteret anses for at være

levedygtigt, jf. dog stk. 2, hvis

1) der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få

alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har

en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller

har været udsat for skadelig eksposition,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som

nævnt i straffelovens §§ 210, 216, 218-220,

222, 223 eller 224,

3) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet

medfører en væsentlig risiko for forringelse af

den gravide kvindes fysiske eller psykiske hel-

bred,

4) den gravide kvinde ikke kan drage omsorg for

barnet på forsvarlig måde på grund af ung al-

der, væsentlig funktionsnedsættelse på grund

af fysisk sygdom, psykisk lidelse eller forstyr-

relse af intellektuel udvikling, eller

§ 93.

Selv om 12. svangerskabsuge er ud-

løbet, kan en gravid uden særlig tilladelse

få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet

er nødvendigt for at afværge fare for den-

nes liv eller for en alvorlig forringelse af

dennes legemlige eller sjælelige helbred og

denne fare udelukket eller ganske overve-

jende er lægefagligt begrundet.

§ 94.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse, hvis

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet medfører fare for forringelse

af den gravides helbred på grund af

foreliggende eller truende legemlig el-

ler sjælelig sygdom eller svækkelsestil-

stand eller som følge af dennes øvrige

livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder

som nævnt i straffelovens § 210 eller

§§ 216-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af

arvelige anlæg eller beskadigelse eller

sygdom i fostertilstanden vil få en al-

vorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

4) den gravide på grund af legemlig eller

sjælelig lidelse eller svag begavelse ik-

ke formår at drage omsorg for barnet på

forsvarlig måde,

5) den gravide på grund af ung alder el-

ler umodenhed ikke for tiden formår at

drage omsorg for barnet på forsvarlig

måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet må antages at ville medføre

en alvorlig belastning af den gravide,

som ikke kan afværges på anden måde,

således at det af hensyn til den gravi-

de, til opretholdelsen af hjemmet eller

omsorgen for familiens øvrige børn må

anses for påkrævet, at svangerskabet

afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn

til den gravides alder, arbejdsbyrde og

personlige forhold i øvrigt samt til fa-

miliens boligmæssige økonomiske og

helbredsmæssige forhold.

Stk. 2.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse

må kun gives, hvis d forhold, der begrunder

ansøgningen herom, har en sådan vægt, at

det findes berettiget at udsætte den gravide

for den forøgede helbredsmæssige risiko,

som indgrebet nu indebærer.

Stk. 3.

Må fosteret antages at være levedyg-

tigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydel-

se kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3,

nævnte omstændigheder må afgørende vægt

taler for det.

§ 94.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan

en gravid få tilladelse til svangerskabsaf-

brydelse, hvis

svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet medfører fare for forringel-

se af den gravides helbred på grund af

foreliggende eller truende legemlig el-

ler sjælelig sygdom eller svækkelses-

tilstand eller som følge af dennes øvri-

ge livsforhold,

graviditeten skyldes omstændigheder

som nævnt i straffelovens § 210 eller

§§ 216-224,

der er fare for, at barnet på grund af

arvelige anlæg eller beskadigelse eller

5) graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet

må antages at ville medføre en alvorlig belast-

ning af den gravide kvinde på grund af dennes

sociale forhold, herunder økonomiske, bolig-

mæssige og familiemæssige forhold, hvis ikke

de sociale forhold kan afhjælpes på anden må-

de.

Stk. 2.

Antages fosteret på baggrund af en lægefag-

lig vurdering at være levedygtigt, kan tilladelse til

abort kun gives, hvis omstændighederne nævnt i

stk. 1, nr. 1, med afgørende vægt taler herfor.«

Efter § 94 indsættes:

»§ 94 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren udste-

der en generel dispensation fra § 92 for perioden

fra 20. april 2025 til og med 31. maj 2025 vedrø-

rende gravide kvinder, der pr. 1. juni 2025 ikke vil

have overskredet 18. graviditetsuge.«

sygdom i fostertilstanden vil få en al-

vorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

10) den gravide på grund af legemlig el-

ler sjælelig lidelse eller svag begavelse

ikke formår at drage omsorg for barnet

på forsvarlig måde,

11) den gravide på grund af ung alder eller

umodenhed ikke for tiden formår at

drage omsorg for barnet på forsvarlig

måde eller

12) svangerskabet, fødslen eller omsorgen

for barnet må antages at ville medføre

en alvorlig belastning af den gravide,

som ikke kan afværges på anden må-

de, således at det af hensyn til den gra-

vide, til opretholdelsen af hjemmet el-

ler omsorgen for familiens øvrige børn

må anses for påkrævet, at svanger-

skabet afbrydes. Ved afgørelsen tages

hensyn til den gravides alder, arbejds-

byrde og personlige forhold i øvrigt

samt til familiens boligmæssige øko-

nomiske og helbredsmæssige forhold.

Stk. 2.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse

må kun gives, hvis d forhold, der begrunder

ansøgningen herom, har en sådan vægt, at

det findes berettiget at udsætte den gravide

for den forøgede helbredsmæssige risiko,

som indgrebet nu indebærer.

Stk. 3.

Må fosteret antages at være levedyg-

tigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydel-

se kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3,

nævnte omstændigheder må afgørende vægt

taler for det.

§ 95.

En person, der er gravid med flere

fostre, kan uden særlig tilladelse få redu-

ceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan

foretages inden udløbet af 12. svangers-

kabsuge og væsentligt formindsker en risi-

ko for, at den gravide spontant vil abortere

alle fostre, at et eller flere fostre som følge

af for tidlig fødsel ikke vil være levedyg-

tige eller vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den

gravides liv, eller at den gravides legemlige

10.

§ 95, stk. 1,

ændres »En person« til: »En

kvinde«, »den gravide« ændres til: »den gravide

kvinde«, og to steder ændres »den gravides« til:

»den gravide kvindes«.

eller sjælelige helbred vil blive væsentligt

forringet.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 95.

En person, der er gravid med flere

fostre, kan uden særlig tilladelse få redu-

ceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan

foretages inden udløbet af 12. svangers-

kabsuge og væsentligt formindsker en risi-

ko for, at den gravide spontant vil abortere

alle fostre, at et eller flere fostre som følge

af for tidlig fødsel ikke vil være levedyg-

tige eller vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den

gravides liv, eller at den gravides legemlige

eller sjælelige helbred vil blive væsentligt

forringet.

Stk. 2.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan

en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få

tilladelse til fosterreduktion, hvis der fore-

ligger særlige omstændigheder.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 96.

Selv om 12. svangerskabsuge er udlø-

bet, kan en gravid uden tilladelse få reduce-

ret antallet af fostre, hvis indgrebet er nød-

vendigt for at afværge fare for dennes liv

eller for en alvorlig forringelse af dennes

legemlige eller sjælelige helbred og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende

er lægefagligt begrundet.

§ 95.

En person, der er gravid med flere

fostre, kan uden særlig tilladelse få redu-

ceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan

foretages inden udløbet af 12. svangers-

kabsuge og væsentligt formindsker en risi-

ko for, at den gravide spontant vil abortere

alle fostre, at et eller flere fostre som følge

12.

§ 95, stk. 1,

ændres »en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse« til: »alvorlig fysisk sygdom eller

psykisk lidelse«, og i

§ 95, stk. 1, § 96,

§ 106,

stk. 1,

ændres »legemlige eller sjælelige helbred«

til: »fysiske eller psykiske helbred«.

11.

§ 95, stk. 1,

ændres »udløbet af 12. svangers-

kabsuge« til: »udgangen af 18. graviditetsuge« og i

§ 95, stk. 2,

§ 96

ændres »12. svangerskabsuge«

til: »18. graviditetsuge«.

af for tidlig fødsel ikke vil være levedyg-

tige eller vil få en alvorlig legemlig eller

sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den

gravides liv, eller at den gravides legemlige

eller sjælelige helbred vil blive væsentligt

forringet.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

§ 96.

Selv om 12. svangerskabsuge er udlø-

bet, kan en gravid uden tilladelse få reduce-

ret antallet af fostre, hvis indgrebet er nød-

vendigt for at afværge fare for dennes liv

eller for en alvorlig forringelse af dennes

legemlige eller sjælelige helbred og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende

er lægefagligt begrundet.

§ 106.

En person med livmoder kan sterili-

seres, hvis det er nødvendigt at forebygge

svangerskab for at afværge fare for perso-

nens liv eller for alvorlig og varig forringel-

se af dennes legemlige eller sjælelige hel-

bred og denne fare udelukkende eller gans-

ke overvejende er lægefagligt begrundet.

Stk. 2.

---

§ 95.

---

Stk. 2.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan

en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få

tilladelse til fosterreduktion, hvis der fore-

ligger særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde

kan en gravid få tilladelse til at få reduceret

antallet af fostre, hvis der er risiko for, at

fosteret på grund af arvelige anlæg eller

beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden

vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig li-

delse.

Stk. 4.

---

13.

§ 95, stk. 2, § 95, stk. 3,

§ 96

ændres »en

gravid« til: »en gravid kvinde«.

§ 96.

Selv om 12. svangerskabsuge er udlø-

bet, kan en gravid uden tilladelse få reduce-

ret antallet af fostre, hvis indgrebet er nød-

vendigt for at afværge fare for dennes liv

eller for en alvorlig forringelse af dennes

legemlige eller sjælelige helbred og denne

fare udelukkende eller ganske overvejende

er lægefagligt begrundet.

§ 95.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde

kan en gravid få tilladelse til at få reduceret

antallet af fostre, hvis der er risiko for, at

fosteret på grund af arvelige anlæg eller

beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden

vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig li-

delse.

Stk. 4.

---

§ 101.

Svangerskabsafbrydelse efter udlø-

bet af 12. svangerskabsuge og fosterreduk-

tion må kun foretages af læger på regionale

sygehuse.

15.

§ 101

affattes således:

»§ 101.

Abort efter udgangen af 18. graviditetsuge

og fosterreduktion må kun foretages af speciallæ-

ger på de regionale sygehuse.«

16.

§ 102, 1. pkt., §§ 103

244

ændres »svan-

gerskabsafbrydelse« til: »abort«.

14.

§ 95, stk. 3,

ændres »at fosteret på grund af

arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fo-

stertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjæle-

lig lidelse« til: »at barnet vil få alvorlig sygdom

som følge af, at fosteret har en genetisk tilstand,

sygdom eller misdannelse«.

§ 102.

Læger, sygeplejersker, jordemødre,

sygehjælpere og social- og sundhedsassi-

stenter, for hvem det strider mod deres

etiske eller religiøse opfattelse at foretage

eller medvirke til svangerskabsafbrydelse

eller fosterreduktion, skal efter anmodning

fritages herfor. Tilsvarende gælder for per-

soner, der er under uddannelse til et af de

nævnte erhverv.

§ 103.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om anmodning om svan-

gerskabsafbrydelse og fosterreduktion og

om behandling af sager herom.

§ 244.

Bopælsregionen afholder udgifter til

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

§ 104.

---

Stk. 2.

Indgreb og behandlinger for at hel-

brede legemlig sygdom omfattes ikke af

reglerne i afsnit VIII.

§ 106.

En person med livmoder kan sterili-

seres, hvis det er nødvendigt at forebygge

svangerskab for at afværge fare for perso-

nens liv eller for alvorlig og varig forringel-

se af dennes legemlige eller sjælelige hel-

bred og denne fare udelukkende eller gans-

ke overvejende er lægefagligt begrundet.

Stk. 2.

Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt,

kan personens ægtefælle eller samlever i

stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog §

107, stk. 3.

§ 106.

En person med livmoder kan sterili-

seres, hvis det er nødvendigt at forebygge

svangerskab for at afværge fare for perso-

nens liv eller for alvorlig og varig forringel-

se af dennes legemlige eller sjælelige hel-

bred og denne fare udelukkende eller gans-

ke overvejende er lægefagligt begrundet.

Stk. 2.

---

§ 107.

---

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, om sterilisation

kan tillades, skal der lægges særlig vægt

på, om de forhold, der begrunder sterilisa-

tionen, kan antages at være af varig karak-

ter. Der skal desuden lægges vægt på, om

svangerskab kan forebygges hensigtsmæs-

sigt på anden måde.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

19.

§ 106, stk. 1,

§ 107, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»svangerskab« til: »graviditet«.

18.

§ 106, stk. 1,

ændres »En person med livmo-

der« til: »En kvinde«, og i

§ 106, stk. 1,

§ 106,

stk. 2,

ændres »personens« til: »kvindens«.

17.

§ 104, stk. 2,

ændres »legemlig« til: »fysisk«.

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106

ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation

gives, hvis

1) der på grund af arvelige anlæg hos

ansøgeren eller dennes ægtefælle eller

samlever er en sådan fare for, at even-

tuelle børn vil få en alvorlig legemlig

eller sjælelig lidelse, at det må anses for

ønskeligt at forebygge fødsler,

2) ---

3) ---

4) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4. ---

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106

ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation

gives, hvis

1) ---

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller

samlever på grund af sindssygdom eller

anden sjælelig lidelse, svag begavelse,

grovere karakterafvigelser eller alvorlig

legemlig lidelse er uegnet til at drage

omsorg for børn på forsvarlig måde,

3) ---

4) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4. ---

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106

ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation

gives, hvis

1) ---

2) ---

3) der af særlige grunde er betydelig fare

for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle

eller samlever ikke kan gennemføre et

fremtidigt svangerskab, eller at barnet

20.

§ 107, stk. 1, nr. 1,

ændres »arvelige anlæg«

til: »en genetisk tilstand«, »en alvorlig legemlig

eller sjælelig lidelse« ændres til: »alvorlig fysisk

sygdom eller psykisk lidelse«, og »forebygge fød-

sler« ændres til: »undgå graviditet«.

21.

§ 107, stk. 1, nr. 2,

ændres »sindssygdom eller

anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere ka-

rakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse« til:

»svær psykisk lidelse med realitetstab eller mang-

lende indsigt, anden psykisk lidelse, forstyrrelse af

intellektuel udvikling, svære dyssociale personlig-

hedstræk eller alvorlig fysisk sygdom«.

22.

§ 107, stk. 1, nr. 3,

ændres »et fremtidigt

svangerskab« til: »en fremtidig graviditet«, og

»væsentlige beskadigelser« ændres til: »alvorlig

sygdom«.

ikke vil blive levedygtigt eller vil blive

født med væsentlige beskadigelser eller

4) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4. ---

§ 107.

Er betingelserne i § 105 eller § 106

ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation

gives, hvis

---

de forhold, hvorunder ansøgeren og

dennes familie lever, gør det påkrævet

at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen

tages hensyn til familiens helbredsmæs-

sige, boligmæssige og økonomiske for-

hold samt antallet af hjemmeværende

børn og til, om det må forventes, at fle-

re børn vil medføre en væsentlig belast-

ning af forholdene gennem forringelse

af ansøgerens helbredstilstand, betyde-

lig forøgelse af dennes arbejdsbyrde el-

ler på anden måde.

23.

§ 107, stk. 1, nr. 4,

ændres »undgå barnefød-

sel« til: »undgå graviditet«.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4. ---

§ 110.

Er den, som har fremsat anmodning

om sterilisation efter § 109 på grund af

sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling,

alvorligt svækket helbred eller af anden

grund varigt eller for længere tid ude af

stand til at forstå betydningen af indgrebet,

kan samrådet efter anmodning fra en sær-

ligt beskikket værge tillade sterilisation, når

omstændighederne taler derfor. For beskik-

kelsen af denne værge finder bestemmelsen

i værgemålslovens § 50 tilsvarende anven-

delse. Samrådets afgørelse kan indbringes

24.

§ 110, 1. pkt.,

ændres »sindssygdom, hæm-

met psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred«

til: »svær psykisk lidelse med realitetstab eller

manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel ud-

vikling«.

for ankenævnet af den, på hvem indgrebet

skal foretages, og af værgen.

§ 269.

En læge, der afbryder en andens

svangerskab eller foretager fosterreduktion,

uden at betingelserne i § 92, § 93, § 95, stk.

1, eller § 96 er opfyldt, og uden at der fore-

ligger tilladelse efter § 94 eller § 95, stk.

2 eller 3, straffes, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffeloven, med fængsel

indtil 2 år, under formildende omstændig-

heder med bøde.

Stk. 2.

En læge, der afbryder en andens

svangerskab eller foretager fosterreduktion,

uden at betingelserne i § 98, § 99 og §

100, stk. 3, er opfyldt, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter

straffeloven.

Stk. 3.

Den, som uden at være læge afbry-

der en andens svangerskab eller foretager

fosterreduktion, straffes med fængsel indtil

4 år, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffeloven.

Stk. 4.

Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anven-

delse på den, der bistår ved den pågældende

virksomhed.

Stk. 5.

Overtrædelser, der begås af uagtsom-

hed, straffes ikke.

§ 270.

Den, der, uden at betingelserne i ka-

pitel 30 eller kapitel 33 er opfyldt, foretager

sterilisation eller kastration, straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffeloven.

25.

§§ 269

270

ophæves.