LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 126 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

06-11-2024

EMN-2022-00968

1735843

Danske Regioners høringssvar til høring over lovforslag om abort (ændring

af ugegrænsen for den fri abort)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om at afgive hørings-

svar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring af ugegræn-

sen for den fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri abort, samt lov-

forslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.

Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommentere på

de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.

Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til høringssvaret vedr. lovforslag

om ændring af ugegrænsen for fri abort. For Danske Regioners bemærkninger til lov-

forslag om ændring af aldersgrænse for fri abort samt lovforslag om oprettelse af nyt

abortnævn mm. henvises til Danske Regioners høringssvar til disse lovforslag.

Danske Regioner har desuden afgivet et separat høringssvar vedr. de økonomiske kon-

sekvenser af lovforslaget for regionerne.

Danske Regioner har ikke bemærkninger til den politiske beslutning, der ligger bag lov-

forslagets forslag om at hæve abortgrænsen fra 12. til 18. graviditetsuge. Danske Re-

gioner har dog en række bemærkninger, som uddybes i det følgende.

Høringssvaret er sendt med forbehold for Danske Regioners bestyrelses endelige god-

kendelse.

1) Bemærkninger vedr. ændring af ugegrænsen for fri abort

Betingelser for abort

Det fremgår af lovforslaget, at: ”Reglerne

for tilladelse til abort efter udgangen af 18.

graviditetsuge skal herudover beskrives på en sådan måde, at de er gennemsigtige for

både ansøgeren og myndighedsudøveren med henblik på at øge retssikkerheden.”

Sofie Mayling Vennike

LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Til orientering kopi af høringsnotat og høringssvar til L 126 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er behov for større klarhed over, hvordan de foreslåede regler er mere gennem-

sigtige end de gældende i forhold til, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at

kunne få en abort efter udløbet af ugegrænsen for den frie abort. Der er således fortsat

tale om skønsmæssige kriterier, som skal finde anvendelse efter en konkret, individuel

og samlet vurdering ift. de enkelte ansøgninger.

Det bemærkes i øvrigt, at der med Abortankenævnets manglende tilsyn med afgørel-

serne fra Abortnævnet, intet overordnet og samlet blik er på de skønsmæssige ele-

menter i afgørelserne. Det fremgår af forslaget, at der kan gives tilladelse til abort, jf.

§ 94, stk. 1, nr. 5, såfremt:

”graviditeten,

fødslen eller omsorgen for barnet må antages

at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide på grund af dennes sociale for-

hold, herunder økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold.”

I dag er gæl-

dende praksis, at bestemmelsen om tilladelse til abort på social indikation (§ 94, stk.

1, nr. 6) ofte anvendes som en form for opsamlingsbestemmelse således, at sager, som

ikke kan omfattes af de øvrige betingelser i nr. 1-5 behandles efter reglerne i nr. 6.

Hvis det også fremadrettet er tanken, at dette skal være en mulighed ved behandling

af sager på social indikation efter den nye § 94, stk. 1, nr. 5, så bør bestemmelsen

formuleres således, at den ikke er udtømmende. Det kunne være ved at fremhæve, at

sociale forhold også kan være andet end økonomiske, boligmæssige og familiemæs-

sige forhold. Dette kunne gøres ved at ændre lovteksten således, at det fremgår at de

specificerede sociale forhold blot er eksempler og ikke en udtømmende oplistning.

I den eksisterende formulering af bestemmelsen i sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 6,

tages der hensyn til familiens helbredsforhold. Det er uklart, om lægelige forhold ikke

længere skal tillægges betydning i sociale abortsager.

Abortsamrådet behandler mange sociale abortsager, hvor ansøgeren oplever, at hun

ikke har ressourcer til at påtage sig omsorgsopgaven i forhold til et barn på grund af

helbredsmæssige forhold. De helbredsmæssige forhold indgår derfor naturligt i vur-

deringen af, hvor alvorlig en belastning det er for en kvinde at få et barn.

I forhold til mindreårige ansøgere er der heller ikke lagt op til en ændret vurdering af

sagerne og dermed ikkeovervejet, om den almindelige samfundsudvikling og det æn-

drede børnesyn giver anledning til at vurdere abortsager med mindreårige på en an-

den måde, end man gjorde i 1973.

Det bemærkes til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 1, at ministeriet bør gøre sig nogle over-

vejelser i forhold til lovforslagets definition af væsentlig risiko. Det fremgår af lovforsla-

get side 46, at der ved væsentlig risiko forstås, at forsterdiagnostiske undersøgelser

skal vise, at der er en øget sandsynlighed for alvorlig lidelse eller sygdom, som ligger

uden for det normale. Det er uklart, om der med den ændrede formulering af lovbe-

stemmelsen og i bemærkningerne tilstræbes en lempeligere adgang til at opnå abort

på medicinsk indikation.

Det bør desuden fremgå af regelsættet om abort, at retten til abort ikke gælder, når

der ud fra en lægefaglig vurdering er kontraindikation for foretagelse af abort. Der

henvises til lovforslaget side 27.

Generelt bemærkes til lovforslagets § 94 at bestemmelsen er af ældre dato, og det

lader ikke til at være overvejet, om regelsættet fortsat er tidssvarende og dækkende i

forhold til den samfundsudvikling, der har været, siden reglerne blev vedtaget.

Anvendelse af flere bestemmelser ved tilladelse

Det angives på side 27, at den gravide kan få tilladelse, hvis én eller flere nærmere

angivne betingelser er opfyldt. Det angives ligeledes på side 51, at betingelserne i nr.

1-5 kan vurderes samlet eller separat.

Der ønskes en præcisering af, at det blot kræves, at én af betingelserne for tilladelse

er opfyldt.

Angivelse af, at betingelserne kan vurderes samlet, kan give indtryk af, at hvis flere

bestemmelser er delvist opfyldt, kan det samlet medfører en tilladelse. Det antages

ikke, at det er den ønskede retstilstand.

Graviditetens længde

Regionerne vil gerne fremhæve, at det ikke fremgår af den gældende lovs ordlyd, at

de forhold, der kan begrunde en tilladelse til abort, skal være af mere væsentlig karak-

ter, jo mere fremskreden graviditeten er. I lovforslaget vedr. ændring af ugegrænsen

for fri abort, er der ikke taget eksplicit stilling til graviditetens længde som et forhold i

vurderingen af en anmodning om abort i fremsendte udkast til lovforslag.Det er blevet

kritiseret, at samrådene har fulgt den praksis, som abortankenævnet har fastlagt, så

derfor bør dette overvejes i forhold til lovforslaget.

Øvrige tilstødende retsvirkninger ved forhøjelse af ugegrænsen for fri abort

Det er et væsentligt mindre indgreb at få foretaget en abort tidligt i graviditeten frem-

for sent i graviditeten. Dette gælder også, selvom senabort generelt er meget sikkert.

Dette bør tydeliggøres i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Allerede fra uge 15 kan der ses fostre, der udviser livstegn i op til flere timer efter

abortindgrebet. Det bemærkes hertil at fostre, der udviser livstegn, juridisk skal regi-

streres som et barn, hvilket medfører, at fosteret får tildelt CPR-nummer, registreres

som barn af den fødende, og at den fødende/de pårørende har pligt til at sørge for

afholdelse af bisættelse/begravelse, ligesom forældrene vil have ret til sorgorlov.

Det er uklart, om det er tiltænkt, at denne gruppe i sin helhed skal omfattes af f.eks.

retten til sorgorlov. I henhold til ovenstående henvises der til udtalelse fra Etisk Råd,

hvor der på side 12 under yderligere opmærksomhedspunkter fremgår:

”Ud over de tre spørgsmål, som rådet har taget stilling til, er rådet i forbindelse med

arbejdet med abort blevet opmærksom på, at ved op til omkring 15% af alle senaborter

viser fosteret så meget liv, at det registreres som et barn og får tildelt et CPR-nummer,

selv om det ikke er levedygtigt.



….



Det Etiske Råd har ikke haft mulighed for at belyse

denne problemstilling i dybden, men finder dog, at det bør overvejes at sikre, at kvin-

der, der får foretaget en abort, der viser livstegn, ikke af registreringsmæssige årsager

skal have et dødt barn fremfor en abort. Dette ændrer ikke ved pligten til at vise omsorg

for fosteret til det ikke længere viser livstegn.”

Der ses ikke i det fremsatte lovforslag at være taget stilling til dette. Henset til, at gæl-

dende ret på dette område dermed må forventes videreført, bør det overvejes, om der

skal tilpligtes rådgivning af den gravide om risiko for et levendefødt barn og dermed

risiko for, at den gravide fremadrettet bliver registeret med et dødt barn, samt får pligt

til begravelse herunder afholdelse af udgifterne hertil. Det betyder også, at unge ned

til 15 år kan risikere at stå alene med pligt til begravelse og ligeledes ende med regi-

strering af et dødt barn.

Bekendtgørelse om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte person-

grupper

Regionerne vil gerne have tydeliggjort om det fortsat vil være muligt at få tilskud til

behandling hos psykolog efter

Bekendtgørelse om psykologbehandling i praksissekto-

ren for særligt udsatte persongrupper

(bekg. nr 311 af 20/03/2023, § 2, stk. 4) for gra-

vide der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.

2) Bemærkninger vedr. tilladelse til abort efter levedygtighedskriteriet

(Lov-

forslagets §1, nr. 8, stk. 2.)

I nuværende lovgivning kan der efter levedygtighedskriteriet kun gives tilladelse til

abort, hvis omstændighederne i den medicinske sag med afgørende vægt taler for

det(nugældende sundhedslov § 94, stk. 3). På den baggrund skal der være tale om

mere tungtvejende forhold, hvis der skal gives tilladelse til abort, efter fosteret må

antages at være levedygtigt. Dette understøttes ligeledes i lovforslaget på s. 17, hvor

det fremgår, at nuværende praksis efter § 94, stk. 3, er, at der alene gives tilladelse

efter fosteret må antages at være levedygtigt, hvis fosteret vil dø inden for en kortere

periode efter fødslen. I den foreslåede bestemmelse i sundhedsloven § 94, stk. 2, æn-

dres retstilstanden, idet formuleringen om, at omstændighederne med afgørende

vægt skal tale for en tilladelse, ikke videreføres. Der vil således efter den nye bestem-

melses indhold ikke stilles strengere krav til en tilladelse, når fosteret må antages at

være levedygtig. Det bør tydeliggøres, om det er tilsigtet med en ændring af retstil-

standen, således at sager efter den foreslåede § 94, stk. 1, nr. 1, skal behandles ens før

og efter levedygtighedskriteriet. Såfremt dette er tilfældet, bør det præciseres, om der

ved den nye lov skal mere vægtige grunde til for en tilladelse efter udløbet af 18. uge,

eller om der modsat er tale om en lempelse for tilladelse ved levedygtige fostre. Det

bemærkes, at der i bemærkningerne til bestemmelsen på side 45 er henvist til beskri-

velsen af gældende ret, hvilket bidrager til usikkerhed omkring, hvorvidt gældende

retsstilling tænkes videreført.

Grænsen for levedygtighedskriteriet

Regionerne bemærker, at der i lovforslagets side 16, er angivet, at i praksis anses et

foster for at være levedygtigt efter udløbet af 22 fulde svangerskabsuger (22+0). Imid-

lertid er den nuværende praksis, at et foster vurderes at være levedygtigt fra 23+01

(kilde: Abortankenævnets Årsberetning 2023, s. 53).

Der opleves at være en uoverensstemmelse mellem, at der i praksis opereres med en

relativ fast ugegrænse, hvorefter fosteret vurderes at være levedygtigt, og at man i

tidligere og nuværende lovbemærkninger lægger op til en konkret vurdering.

Det angives på side 17 i lovforslaget, at der i praksis alene gives tilladelse til abort efter

levedygtighedskriteriet, hvis der er tale om en sikker dødelig tilstand hos fosteret. Det

angives samtidig, på samme side, at afgørende for om et foster er levedygtigt er, om

der er en realistisk udsigt til, at fosteret ville overleve i hvert fald nogle uger. Hvis det

er tilfældet, så vil situationen være omfattet af den skærpede adgang til tilladelse til

abort.

Det forstås sådan, at gravide, der vil kunne opnå tilladelse til abort efter levedygtig-

hedskriteriet, samtidig ikke ses at være omfattet af gruppen for levedygtighed, da disse

fostre netop ikke vil kunne overleve. Tilstande, der er så alvorlige, at de kan begrunde

tilladelse, er tilstande, hvor barnet ikke vil kunne overleve. Dermed vil fosteret efter

konkret vurdering slet ikke være levedygtigt og dermed omfattet af § 94, stk. 2, (tidli-

gere stk. 3). Det er derfor uklart, hvad det vil være for reelt levedygtige fostre, som vil

kunne opnå en tilladelse.

Det bør overvejes, om bestemmelsen og bemærkningerne kan formuleres anderledes.

De nuværende bemærkninger på side 17, skaber usikkerhed om, hvilke fostre, der vil

være omfattede af kriteriet, og hvornår der vil kunne opnås tilladelse. Som retsstillin-

gen umiddelbart forstås, vil der reelt ikke kunne gives tilladelse til abort for fostre, som

vil kunne forventes at være levedygtige. Det bør overvejes, om formuleringen skal ny-

tænkes, da den er uklar.

3) Bemærkninger vedr. abort for at afværge fare for den gravides liv eller alvor-

lig forringelse af helbred

(Lovforslagets § 1, nr. 7)

Der angives på side 43, at et eksempel på anvendelse af den foreslåede § 93 kan være,

hvis der foreligger forhold omfattet af straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220 eller §§

222-224.

Det bemærkes, at der bør anvendes et andet eksempel idet, de netop angivne bestem-

melser er særreguleret i den foreslåede § 94, stk. 1, nr. 2. Graviditeter, som følge af de

nævnte bestemmelser bør derfor som udgangspunkt behandles efter § 94, stk. 1, nr.

2. I relation hertil, bemærkes det endvidere, at lovgiver udtrykkeligt har valgt, at der

ikke skal være mulighed for abort på levedygtige fostre på trods af, at graviditeten er

et resultat af de angivne forbrydelser. Det bemærkes endvidere, at der efter § 93, ikke

er en øvre grænse for abort, og der vil således kunne udføres abort på levedygtige

fostre, hvilket strider mod hensynene i den foreslåede § 94, stk. 1, nr. 2, samt § 94, stk.

Idet man vælger at nævne forhold, omfattede af de nævnte bestemmelser i relation

til § 93, kan det give et indtryk af, at betingelserne for anvendelse af § 93 oftest vil

kunne opfyldes i denne situation, hvilket ikke antages at være tilfældet.

Det anfægtes ikke, at kriterierne i § 93 i ganske særlige tilfælde vil kunne være opfyldt,

som følge af den gravides psykiske tilstand efter en forbrydelse omfattet af bestem-

melserne, men det bemærkes, at det vil være i meget sjældne tilfælde. Generelt ses §

93 kun anvendt ganske sjældent.

I forhold til vurdering af, om en graviditet skal afbrydes på grund af den gravides fysiske

helbred, opfordres der til, at der konfereres med specialafdeling, inden man foretager

denne vurdering. Et eksempel er visse former for kræftbehandling, hvor det ikke er

nødvendigt at afbryde graviditeten, selvom den gængse opfattelse er, at det skader

fostret.

4) Bemærkninger vedr. udførelse af abort

(Lovforslagets § 1, nr. 12.)

Det følger af den foreslåede § 101, at abort efter udløbet af 18. graviditetsuge og fo-

sterreduktion kun må foretages af speciallæger i gynækologi og obstetrik på de regio-

nale sygehuse. Denne ændring har den konsekvens, at læger, som ikke er ansat på et

regionalt sygehus, vil kunne foretage aborter indtil udgangen af 18. graviditetsuge. Der

gives i lovmærkningerne side 54 indtryk af, at der delvist er tale om en konsekvensæn-

dring, idet ugegrænsen ændres. En sådan konsekvensændring kan ikke støttes læge-

fagligt, idet det ikke vurderes at være sundhedsfagligt forsvarligt at sene aborter, der i

praksis udføres som egentlige fødsler under indlæggelse på et sygehus, efter den fo-

reslåede bestemmelse kan rykkes uden for sygehusene.

Regionerne bemærker, at der bør tages stilling i lovteksten til, om det kun er gynæko-

loger, der kan iværksætte en abort inden 18. graviditetsuge eller om dette er uhen-

sigtsmæssigt. Det bemærkes hertil, at sundhedsloven og autorisationsloven normalt

blot anvender begrebet læge, og at der almindeligvis ikke i lovgivningen afgrænses til

en specifik speciallæge. Det kan hertil nævnes, at autorisationslovens § 17 om omhu

og samvittighedsfuldhed bidrager til og regulerer, at aborter skal udføres fagligt for-

svarligt, og dermed i praksis måske kan være begrænset til bestemte speciallæger. Det

bør blot nøje overvejes, om en lovmæssig begrænsning er hensigtsmæssig.

5) Bemærkninger vedr. begrebsmæssig uklarhed ved forslåede ændringer

(Lov-

forslaget § 1, nr. 2 og 3)

I lovforslaget § 1, nr. 2 foreslås det »svangerskabshygiejne« ændret til »hygiejne i for-

bindelse med graviditet«.

Dette ændringsforslag foreslås ikke gennemført. Det foreslåede begreb dækker ikke

det gamle udtryk svangerskabshygiejne. Det gamle begreb handler ikke sundhedsfag-

ligt om hygiejne i forbindelse med en graviditet. Der foreslås anvendt et andet begreb

f.eks.

”svangreomsorg” eller ”graviditetsundersøgelser”.

I lovforslaget § 1, nr. 3 foreslås »svangerskabsforebyggende metoder« ændret til »gra-

viditetsforebyggende metoder«. Det foreslås i stedet at benytte ordet prævention.

6) Bemærkninger vedr. mundtlig og skriftlig fremsættelse af anmodning om

abort

Det angives i lovforslaget på side 34, at der er indsat en eksplicit mulighed for, at an-

modning om abort kan fremsættes både skriftligt og mundtligt. Det angives tilsvarende

på side 41. Det bemærkes, at det ikke af de anførte bestemmelser ses, at der er indført

en eksplicit mulighed for skriftlig og mundtlig fremsættelse.

Efter gældende ret skal anmodning om abort underskrives. Det betyder, at der i praksis

skal fremsættes skriftlig anmodning om abort. Det bør videreføres, at anmodninger

om abort skal underskrives, så der ikke senere kan opstå tvivl om, hvorvidt der forelig-

ger samtykke til aborten.

7) Øvrige bemærkninger

Opfølgning på lovforslaget ift. tidspunktet for indgreb

Regionerne påpeger, at der såfremt lovforslaget vedtages bør fastlægges et krav om

en tæt opfølgning på, om tidspunktet for gennemførelsen af abortindgrebet ændrer

sig som følge af en ret til fri abort til 18. graviditetsuge. Ved opfølgningen bør der skel-

nes mellem grundlaget for de gennemførte aborter således, at man fx forholder sig til

om den gravide, såfremt reglerne ikke var blevet ændret, ville have søgt gennemfø-

relse af aborten på et tidligere tidspunkt og hvis ja, om det ville have været inden ud-

løbet af 12. graviditetsuge.

De omfattede børn

Ved den samtidige fremsættelse af lovforslagene sker to ændringer på samme tid, som

medfører, at børn ned til 15 år kan anmode om og få gennemført aborter helt frem til

udløbet af 18. graviditetsuge uden orientering af forældremyndighedsindehaveren.

Det må derfor være af allerhøjeste prioritet, at det sikres, at de omfattede børn får

den fornødne hjælp og støtte

–

både i forbindelse med beslutningen om at gennem-

føre en abort og efter gennemførelsen af selve indgrebet. Se Danske Regioners be-

mærkninger til dette lovforslag i Danske Regioners høringssvar til lovforslag om æn-

dring af aldersgrænsen for fri abort.

Lægefaglig forsvarlighed i forslag om, at læger, som ikke er ansat på et regionalt syge-

hus, vil kunne foretage aborter

På s. 54 fremgår det, at

”Den foreslåede ændring har den virkning, at læger, som ikke

er ansat på et regionalt sygehus, vil kunne foretage aborter indtil udgangen af 18. gra-

viditetsuge.”

Regionerne stiller spørgsmål til, om det er afklaret, om dette er lægefagligt forsvarligt.

Ændring af ugegrænsen for den fri abort ændrer ikke ved den form for indgreb, der

foretages og hvilke foranstaltninger, disse indgreb forudsætter, fx indlæggelse til ob-

servation i særlige situationer.

Doctors delay

Det angives i lovforslaget på side 26-27, at lægelige fejl og administrative sagsgange

som medfører, at man overskrider ugegrænsen for fri abort kan indgå i den samlede

vurdering af, om der kan gives tilladelse til abort efter udløbet af 18. graviditetsuge.

Det bemærkes, at såfremt disse forhold kan tillægges vægt i den samlede vurdering,

bør det eksplicit fremgå i den foreslåede § 94. I de forslåede bestemmelser ses der ikke

at være hjemmel til at inddrage de angivne forhold i vurderingen af, om der kan gives

tilladelse til abort. Såfremt kriterierne indføres i de foreslåede bestemmelser, bør der

fremfor lægelige fejl, angives sundhedsfaglige fejl, idet dette begreb er mere retvi-

sende og relevant for vurderingen.

Spørgsmål vedr. igangsættelse af abort eller afsluttet abort inden udløb af 18. gravidi-

tetsuge

Det bør præciseres gennemgående i lovforslaget, hvorvidt det afgørende er, om abor-

ten er igangsat eller tilendebragt inden udløb af 18. uge (dvs. senest 17+6). Der frem-

går flere steder i lovforslaget herunder side 41, at abortindgrebet skal være foretaget

inden udgangen af 18. graviditetsuge. Det kan læses som, at indgrebet skal være udført

og tilendebragt. Det kan ikke på forhånd anslås, hvor længe en senabort tager, og der-

for bør det afgørende være, om aborten er igangsat indenfor fristen. Dette er også i

overensstemmelse med den gældende retstilstand, hvorefter det antages, at der me-

nes, at igangsættelsen er det afgørende.

Bemærkninger vedr. sagsoplysning

Side 47: ”Der vil ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til abort efter den fo-

reslåede § 94, stk. 1, nr. 2, skulle gives den gravide mulighed for at komme til orde, og

til at blive inddraget i vurderingen. Den gravides egen vurdering af sin situation vil des-

uden skulle tillægges vægt.”

Side 49: ”Efter den foreslåede bestemmelse vil ovennævnte forhold skulle afdækkes

på baggrund af tests og vurderinger af relevante fagpersoner, som har speciale inden

for psykiatri eller lignende. Resultatet af disse undersøgelser vil skulle indgå som ma-

teriale

i sagen.”

Side 26: ”Med den foreslåede ordning vil den ansvarlige sundhedsperson på hospitals-

afdelingen skulle foretage relevante undersøgelser med henblik på at fastlægge, hvor

fremskredent graviditeten er, samt hvad fosterets tilstand er. Hvis den ansvarlige

sundhedsperson skønner, at betingelserne for abort eller fosterreduktion ikke er op-

fyldt, skal denne straks forelægge den gravides anmodning om tilladelse til abort eller

fosterreduktion med relevant journalmateriale og sin udtalelse for Abortnævnet.”

Det fremgår ikke tydeligt, hvordan sagsoplysningen af anmodninger, som skal behand-

les i abortnævnet, vil skulle foregå. Regionerne lægger derfor til grund at den sagsop-

lysning, som er sket i samrådssekretariaterne

–

afholdelse af samtaler med de gravide

med henblik på beskrivelse af de sociale forhold, indhentning af oplysninger fra kom-

muner mv., udarbejdelse af psykiatriske speciallægeerklæringer, tolkeforanstaltninger

–

vil ske på initiativ og med ressourcer fra sekretariatet hos Styrelsen for Patientklager.

De økonomiske midler, som ikke fremover vil være afsat til samrådssekretariaterne, vil

ikke blive overført til de kliniske afdelinger, som derfor ikke vil have ressourcer til at

levere disse ydelser til abortnævnet. For yderligere bemærkninger vedrørende økono-

miske konsekvenser af lovforslaget henvises til Danske Regioners økonomiske hørings-

svar.

Det samme vil gælde i forhold til at yde teknisk støtte til de gravide i forbindelse med

virtuel deltagelse i abortnævnets møder. Der henvises til Danske Regioners økonomi-

ske høringssvar for uddybning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for regi-

onerne.

Bekendtgørelser og cirkulærer i medfør af de gældende bestemmelser

Regionerne bemærker, at det er uklart, om de nuværende bekendtgørelser og cirku-

lærer vil blive erstattet den nævnte forretningsorden. I den forbindelse skal det næv-

nes, at meddelelse af afgørelsen til den gravide fra samrådssekretariaterne som ud-

gangspunkt indeholder besked, om hvor og hvornår et eventuelt indgreb vil skulle fo-

retages. Det har betydning i forhold til tidshorisonten for indgrebets udførelse.

Særligt beskikket værge

Regionerne vil have tydeliggjort, om det fortsat vil være et krav, at selvom den gravide

i forvejen har en beskikket værge, skal denne eller en anden person beskikkes som en

særlig værge i forhold til anmodning om abort, fosterreduktion eller sterilisation.

Yderligere tekstnære bemærkninger

Side

Side 1

Bemærkning

Inden udløb af 18.graviditetsuge svarer til gestationsalder < 18+0. Er det det, der menes? Eller

er det 18 uger + 6dage? Det bør stå mere eksplicit.

Side 4

Beregning af gestationsalder bør præciseres, herunder

S. 16

Beregning af gestationsalder, Her er angivet 22 uger + 0 dage som udløbet af fulde 22 svan-

gerskabsuger. Dette skal være 22 uger + 6 dage.

Side 17

Den mindreårige gravide beskrives i dette afsnit som ”en kvinde”. Det bør ændres til et mere

retvisende udtryk for de 15-17-årige fx

”ansøgeren”, ”den unge gravide” eller blot ”den gra-

vide”

Side 19, På disse sider bruges begrebet kvinde fremfor den gravide, som i øvrigt benyttes i lovforslaget

21, 23 og lovgivningen.

og 33

S. 20 + s. På s. 20 angives det, at abortindgreb ikke er forbundet med helbredsmæssige risici for den

gravide. På s. 51 angives det, at abortindgreb om udgangspunkt ikke skal betragtes som et

risikofyldt indgreb. Der ønskes en præcisering af, om der er tale om ingen risici ved abortind-

greb eller om abortindgreb blot ikke er risikofyldt.

Side 46

Nederst på side 46 fremgår det, at der til brug for afgørelser af sager efter § 94, stk. 1, nr. 1

skal udfærdiges en ”speciallægefaglig erklæring” om fosterets diagnose og prognose. Det bør

præciseres, hvad der menes hermed.

Det bemærkes, at ved behandling af disse sager efter gældende regler, anvendes der journal-

notater med beskrivelse af fosterets diagnose og prognose for fosteret.

Såfremt der rettelig menes en ”speciallægeerklæring”, så bemærkes det, at det er en skær-

pelse i forhold til nuværende regler, og at det vil indebære yderligere sagsbehandling end

tilfældet er i dag.

Det fremgår, at ved behandling af sager efter § 94, stk. 1, nr. 2, skal det vurderes, om det er

tilstrækkeligt sandsynliggjort, at graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i de omfat-

tede straffelovsbestemmelser. Det bør præciseres, hvad der skal lægges vægt på ved denne

vurdering.

Andet og tredjesidste afsnit på side 49 gentages enslydende.

Det fremgår endvidere på samme side, at den gravides forhold vil skulle afdækkes på bag-

grund af tests og vurderinger af relevante fagpersoner. Det bemærkes, at sagerne ofte be-

handles under et vist tidspres, og det bør være meget tydeligt, hvilke og hvor dybdegående

undersøgelser, der bør udføres.

Side 47

Side 49

Side 50

Det bør præciseres, om eksemplerne i afsnit 6-8 i sig selv kan begrunde en tilladelse til abort.

I henhold til nuværende praksis vil de anførte begrundelser sjældent i sig selv give en tilladelse

til abort.

Side 35, Der står på side 35, 3. afsnit: fx om nævn og adresse i CPR

– her må der skulle stå ”navn” i

stedet for nævn.

Venlig hilsen

Camilla Hersom

Vicedirektør

Danske Regioner

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sofie Mayling Vennike <[email protected]>

20. december 2024 13:47

Cathrine Kaaber Sørensen

Anna Boje; Lynne Birch Hansen; Camilla Hersom; Helene Probst; Charlotte Beierholm

Olsen; Eva Jensen; Julia Hvid Pedersen; Astrid Rønnebeck Matthiesen

Danske Regioners politiske høringssvar til lovforslag på abortområdet

Danske Regioners politiske høringssvar vedr. høring af lovforslag på

abortområdet.pdf; Danske Regioners høringssvar til høring over lovforslag om

abort (ændring af aldersgrænsen for den fri abort).pdf; Danske Regioners

høringssvar til høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri

abort).pdf; Danske Regioners høringssvar til høring over lovforslag om abort

(oprettelse af nyt abortnævn mm.).pdf; Signature-20241220124744.txt

Kære Cathrine,

Hermed Danske Regions godkendte politiske høringssvar samt de tre høringssvar til lovforslagene om ny lov på

abortområdet.

Danske Regioners bestyrelse er desuden meget optagede af, at der indføres en overgangs- og dispensationsordning

med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for fri abort, så vi undgår en situation, hvor kvinder skal lade fosteret

vokse frem til 1. juni for at kunne få abort.

En dispensationsordning bør omfatte kvinder, der er længere end 12+0, men som pr. 1. juni ikke er længere end 18

+0.

En dispensationsordning kan eksempelvis indebære, at:



Kvinder som er gravide i uge 12+0 fra 20. april 2025 (svarende til 6 uger før 1. juni) kan få dispensation til

abort før 1. juni.



Kvinder, som omfattes af dispensation, må ikke være længere end 18+0 d. 1. juni 2025

Vi ser meget frem til at høre fra jer om ovenstående.

Med venlig hilsen

Soﬁe Mayling Vennike

Konsulent

Team Forebyggelse og Kroniske Sygdomme

Center for Sundheds- og Socialpoli k (SUS)

21 73 69 40

soﬁ[email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Oﬃciel post:

[email protected]

Følg os på

Twi er, Facebook

regioner.dk

NOTAT

20-12-2024

EMN-2022-00968

1741395

Sofie Mayling Vennike

Danske Regioners politiske høringssvar til ny lov på abortområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Danske Regioner om at afgive hø-

ringssvar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring

af ugegrænsen for fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri

abort, samt lovforslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.

Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommen-

tere på de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.

Først og fremmest vil vi gerne fremhæve, at Danske Regioner bakker op om, at

lovgivningen på abortområdet revideres og gøres mere tidssvarende. Den gæl-

dende lovgivning er over 50 år gammel og stemmer ikke længere overens med

de medicinske og lægefaglige muligheder, der er for abort i dag, eller med de

tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser, der er indført siden lovgivningens

vedtagelse i 1973.

Danske Regioner forholder sig ikke til den politiske aftale om ændring af alders-

grænse for fri abort, ændring af ugegrænsen for fri abort samt oprettelse af nyt

abortnævn mm., men vi har følgende bemærkninger til lovforslagene:

Danske Regioner bemærker i forhold til

lovforslaget om ændring af alders-

grænsen for fri abort

blandt andet, at der er behov for tilstrækkelige rådgiv-

nings- og støttetiltag, når gravide ned til 15 år med lovforslaget vil kunne gen-

nemgå en abort op til 18. graviditetsuge, uden at involvere forældremyndighed.

Danske Regioner bemærker i forhold til

lovforslaget om ændring af uge-

grænsen for fri abort

særligt, at der er behov for præcisering af de bestem-

melser, der kan anvendes til at give tilladelse til senabort efter 18. gravidi-

tetsuge på baggrund af både medicinsk og social indikation, herunder også

efter grænsen for levedygtighed.

Danske Regioner bemærker i forhold til

lovforslaget om oprettelse af nyt

nationalt abortnævn,

at det kan være problematisk, at både abortnævnet

og abortankenævnet placeres i samme instans; Styrelsen for Patientklager.

Regionerne mener, at det kan påvirke uvildighed i hvert nævn, når sekreta-

riaterne deler arbejdsplads. Regionerne har også bemærkninger til, hvordan

der sikres de rette og tilstrækkelige kompetencer i abortnævnet. Derudover

bemærker regionerne, at der er behov for at sikre, at der i ansøgninger om

abort på social indikation sikres de rigtige rammer og muligheder for, at alle

gravide involveres på en måde, der ikke belaster den gravides mulighed for

at få tilladelse. Regionerne fremhæver desuden også, at der er behov for at

sikre de rigtige støttetilbud til alle, der gennemgår en abort med særlig fokus

på gravide, der skal gennemgå aborter senere i graviditeten, da disse abor-

ter kan være særligt belastende.

Danske Regioner har i tillæg til dette høringssvar på vegne af regionerne afgivet

tre administrative høringssvar, som uddyber ovennævnte bemærkninger samt

peger på en række yderligere forhold, der bør være opmærksomhed på. De ad-

ministrative høringssvar er fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet d.

13. november.

Med venlig hilsen

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

11.11.2024

J.nr. 3.4.4/HES

Lovforslag er en styrkelse af unges selvbestemmelse over egen krop

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Børnerådet anerkender lovforslagenes intentioner og betydelige ændringer for unges selvbestemmelse

over egen krop, med hensyn til selvstændigt at kunne træffe valget, en ensartet abortpraksis ved

senaborter og en modernisering af abortgrænsen.

Styrkelse af unges ret til egen krop

Vi anerkender og bifalder lovforslagets centrale ændring, som styrker unges ret til at bestemme over egen

krop og reproduktive sundhed. Denne ændring er et vigtigt skridt mod at sikre, at unge gravide i

aldersgruppen 15-17 år kan træffe egne, informerede valg om deres helbred uden unødige barrierer. At

unge i denne aldersgruppe gives samme ret til selvbestemmelse, som følger den seksuelle lavalder, er en

afgørende udvikling, som, vi vurderer, vil støtte de unges integritet og autonomi i beslutningsprocesser,

der kan have vidtrækkende konsekvenser for deres liv. Det er et særligt vigtigt forslag for unge, der oplever

vanskeligheder i forholdet til deres forældre eller frygter fordømmelse eller negative konsekvenser ved at

inddrage deres forældre i deres graviditet.

Støtte og rådgivning til unge gravide

Børnerådet vil i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at unge i denne sårbare situation får adgang

til støtte og rådgivning, både før og efter en eventuel beslutning om abort. Vi vil opfordre til, at det

afdækkes, om det kan være nødvendigt at tilbyde unge opfølgende samtaler med en psykolog eller rådgiver

efter en abort. Denne støtte kan hjælpe med at bearbejde følelsesmæssige reaktioner og eventuelle sociale

konsekvenser, de unge kan opleve.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er nødvendigt, at sundhedspersonalet, som kommer i kontakt med

de unge, får klare retningslinjer for at sikre, at der tilbydes alderssvarende, empatisk og forståelig

rådgivning. Unge skal opfordres til at inddrage en betroet voksen, hvis det er muligt, og der bør etableres

relevante og lettilgængelige støttetilbud til unge, som måske står alene med denne beslutning. Det bør

omfatte både medicinske og følelsesmæssige aspekter, herunder mulige reaktioner efter indgrebet. På

denne måde kan vi sikre, at de unge træffer deres beslutning på et oplyst grundlag i et trygt og støttende

miljø.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

Opmærksomhed på abortnævnet og kritikken af abortsamrådene

Børnerådet finder det relevant, at lovforslaget forholder sig til den alvorlige kritik, som de

regionale abortsamråd har været genstand for. Kritikpunkterne har inkluderet oplevelser af

vilkårlighed, uigennemsigtighed og geografiske forskelle i samrådenes afgørelser, hvilket udfordrer retten

til lige sundhedsbehandling for gravide, der søger abort efter 12. graviditetsuge.

Vi opfordrer derfor til, at

det nye Abortnævn opbygges med fokus på en gennemsigtig behandlingsprocedure, der i højere grad

prioriterer unge gravides inddragelse og sikrer en ensartet og respektfuld behandling af disse sager.

Nævnet bør derfor tilføres tilstrækkelige ressourcer og modtage løbende opfølgning og evaluering for at

sikre, at det tjener sit formål.

Dertil er vi betænkelige ved, at Abortnævnet og Abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen for

Patientsikkerhed. Selvom Abortnævnet og Abortankenævnet formelt er uafhængige, kan der være risiko

for, at sager ikke bliver vurderet objektivt og uvildigt, når administrationen for begge niveauer udføres af

samme enhed. Vi kan være bekymrede for, at Styrelsen for Patientsikkerhed som administrativ støtte kan

udvikle en institutionel bias i forhold til bestemte fortolkningspraksisser eller procedurer, som indirekte

kan påvirke både Abortnævnet og Abortankenævnets vurderinger. Dette kan udfordre en reelt uvildig

ankeinstans. Børnerådet opfordrer til, at den foreslåede ordning følges og evalueres med fokus på unge

kvinders retssikkerhed, i forbindelse med genbehandling.

Seksualundervisning til alle børn og unge

Endelig vil vi understrege vigtigheden af, at børn og unge modtager tids- og alderssvarende

seksualundervisning. For at styrke unges evne til at træffe informerede valg om seksualitet og prævention

bør der sikres kontinuerlig og opdateret seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Det er vigtigt, at denne undervisning tilpasses aldersgruppen og omfatter viden om prævention, kropslig

autonomi, samtykke og seksuelle rettigheder. Ved at sikre børn og unge grundlæggende viden om deres

egne rettigheder og om præventive muligheder kan vi sikre, at unge bedre forstår og kan tage ansvar for

deres seksuelle sundhed.

Afslutningsvis støtter vi lovforslaget som en væsentlig forbedring af unges rettigheder og muligheden for

at udøve selvbestemmelse over egen krop. Vi opfordrer til fortsat fokus på støtte og rådgivning til de unge,

en evaluering af det nye abortnævn samt en styrket indsats for alderssvarende seksualundervisning i hele

landet.

Med venlig hilsen

(plads til signatur)

Bente Boserup

Forperson

(plads til signatur)

Maja Olesen

Sekretariatschef

Store forskelle mellem landsdelene på, hvor mange kvinder der får ja til abort | Politik | DR

Seksualundervisning på ungdomsuddannelser | Sex & Samfund

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

14. oktober 2024 15:17

Cathrine Kaaber Sørensen

DEP Sundhedsministeriet; Charlotte Beierholm Olsen; Julia Hvid Pedersen; Astrid

Rønnebeck Matthiesen

SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,

ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Kære Cathrine Kaaber Sørensen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jeanet Danneberg Jepsen

Ledelsessekretær

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte +45 33 38 92 76

Mobil

+45 29 20 02 76

Mail

[email protected]

Web

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare

denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.

Fra:

Cathrine Kaaber Sørensen <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2024 10:53

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Cc:

Charlotte Beierholm Olsen <[email protected]>; Eva Jensen <[email protected]>; Julia Hvid Pedersen <[email protected]>;

Astrid Rønnebeck Matthiesen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den

fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

2180 9420

[email protected]

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Mikkel Thor Schuster Olsen <[email protected]>

25. oktober 2024 14:17

DEP Sundhedsministeriet; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte Beierholm Olsen;

Julia Hvid Pedersen; Astrid Rønnebeck Matthiesen

Peter Lommer Kristensen

Sv: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri

abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.)

Signature-20241025121722.txt

Vedhæftede filer:

Til rette vedkommende

Dansk Endokrinologisk Selskab har ingen bemærkninger til det fremsendte vedr.

udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

På vegne af Dansk Endokrinologisk Selskab

Med venlig hilsen

Mikkel Thor Olsen

Læge, Ph.d.-studerende, Dansk Endokrinologisk Selskab-sekretær

Nordsjællands Hospital

Dyrehavevej 29, DK-3400, Hillerød

Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling

Telefon

48 29 74 83

Mobil

31 49 72 95

[email protected]

Fra:

LVS <[email protected]>

Sendt:

16. oktober 2024 09:59

Emne:

LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen

for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

2180 9420

[email protected]

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt

dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

LVS <[email protected]>

29. oktober 2024 10:14

Cathrine Kaaber Sørensen

VS: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri

abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.)

Signature-20241029091510.txt

Vedhæftede filer:

Kære Cathrine

DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar.

Vi har gennemgået materialet og har ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet

og en fortsat involvering omkring de akutte patienter.

Dbh og på vegne af DASEM

Amalie Bytofte

Faglig sekretær, FU, DASEM

Fra:

LVS <[email protected]>

Sendt:

16. oktober 2024 09:59

Emne:

LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen

for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

2180 9420

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

DASYS <[email protected]>

13. november 2024 10:33

Cathrine Kaaber Sørensen

DASYS

SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,

ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Cathrine Kaaber Sørensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Jeg må beklage den sene tilbagemelding, men DASYS har ikke bemærkninger til høring over lovforslag om abort.

Venlig hilsen

Lene Schade Jensen

DASYS' sekretariat

Tlf. 4695 4203

Sankt Annæ Plads 30,

DK-1250 København K

[email protected] www.dasys.dk

Fra:

Cathrine Kaaber Sørensen <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2024 10:51

Til:

Danske Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected];

DASYS <[email protected]>; Dansk Sygeplejeråd <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Lægeforeningen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KVINFO <[email protected]>; [email protected]; DKetik Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Cc:

Charlotte Beierholm Olsen <[email protected]>; Eva Jensen <[email protected]>; Julia Hvid Pedersen <[email protected]>;

Astrid Rønnebeck Matthiesen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den

fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste

Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller

tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den

11.

november 2024.

Bemærkninger bedes sendt til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Cathrine Kaaber Sørensen

2180 9420

[email protected]

Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

Læs ministeriets datapolitik

her

www.sum.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

København den 11. november 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort

uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til

lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) hilser en revidering af lovgivningen om abort

velkommen. DJS ønsker en tidssvarende lovgivning med fokus på at sikre reproduktive

rettigheder for alle der har behov for en abort - uanset indikation. Vi vil dertil påpege

indsatser, der med fordel kan forbedres og styrkes. Dette til gavn for både kvinder og for det

personale, der dagligt arbejder på de afdelinger, hvor aborterne finder sted. Vores

kommentarer tager udgangspunkt i lovforslaget og vores tidligere holdningstilkendegivelse

om abort i samarbejde med Jordemoderforeningen

DJS har følgende kommentarer til de fremsatte ændringsforslag:

Lov om ændring af sundhedsloven

(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17- årige

DJS ser positivt på lovforslaget om, at lade retten til fri abort følge den seksuelle lavalder.

Dette er vigtigt for at sikre rettighederne for de unge, der af forskellige grunde ikke kan eller

vil involvere deres forældre i beslutningen omkring at få foretaget en abort.

DJS finder det afgørende, at der er stor fokus på netop denne gruppe af unge mennesker, for

hvem valget om en abort kan være svært at stå med uden familiens viden og/eller støtte. DJS

finder det positivt, at det i bemærkningen til lovteksten understreges, at denne gruppe skal

vejledes til at inddrage forældre eller en anden voksen, de har tillid til, men at deres ret til den

selvstændige beslutningstagen respekteres. DJS finder dog, at der påhviler et ansvar for at

sikre en støtteperson i forløbet, hvis en ung af forskellige årsager ikke har en tillidsfuld

relation at støtte sig til. DJS foreslår, at der kan tilknyttes en ungerådgiver med særlig viden

og uddannelse i de forskellige aspekter af abort, som kan udføre denne vigtige

omsorgsopgave, i det omfang det vurderes relevant eller ønskes af den unge.

DJS gør opmærksom på at der, jf. den nuværende bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse

og fosterreduktion § 4, stk. 3, og lovens § 100, stk. 5 understreges, at den gravide, der ønsker

abort eller fosterreduktion, bør tilbydes rådgivende støttesamtaler både angående indgrebets

beskaffenhed, eventuelle bivirkninger og risici, samt om muligheder ved fortsættelse af

graviditeten og efter en fødsel

. DJS anerkender, at Ministeriet i lovforslaget lægger op til en

etablering af en offentlig digital platform, hvor den unge kan søge sundhedsfaglig vejledning

https://jordemoderforeningen.dk/2023/09/26/djs-og-jordemoderforeningens-holdning-abortloven-skal-revideres/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015

og information, idet de digitale medier anses som en lettilgængelig og ønsket

informationssøgnings kilde for målgruppen. DJS ønsker dog at understrege, at dette tilbud

ikke kan stå alene, og at der bør sikres adgang til kompetent og personlig rådgivning for den

unge. DJS mener denne rådgivningsopgave bør være en specialistopgave i tilfælde af at den

gravide er mellem 15 og 17 år. DJS foreslår derfor, at de instanser vi allerede har i dag, eks.

Mødrehjælpen

eller Sex og Samfund

, styrkes med henblik på specielt at støtte unge

mennesker. Det kunne være med et specifikt efter/videreuddannelsestilbud til

“ungerådgivere”.

Derudover foreslår DJS, at man ser mod muligheden af at styrke og udbrede tilbuddet med

Ungdomsmodtagelser, som netop arbejder med denne aldersgruppe

. Det er vigtigt, at

information og rådgivning er let tilgængeligt, tilpasset til aldersgruppen og af høj faglig

kvalitet, så unge mennesker ikke er i tvivl om hvor og hvornår de kan henvende sig ved

behov, og hvad deres muligheder er. Ligeledes bør forebyggelse i form af antikonceptionel

rådgivning og prævention styrkes for at sikre, at færre bliver uønsket gravide.

Lov om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)

DJS hilser forslaget om at hæve grænsen for fri abort fra udgangen af 12. graviditetsuge til

udgangen af 18. graviditetesuge velkomment. DJS mener, at lovforslaget om en hævet grænse

for fri abort i højere grad afspejler samfundets udvikling og sikrer kvinders reproduktive

selvbestemmelse, end det gør sig gældende med nuværende lovgivning. Sammenligner vi os

med andre lande, eks. Sverige

eller Island

, som har en højere grænse end Danmark, ser vi

ikke belæg for, at en øget grænse vil medføre markant flere sene aborter.

Det er vigtigt for DJS at understrege behovet for, at aborterne foregår på en måde, hvor både

patienterne og personalets rettigheder sikres. Allerede fra graviditetsuge 14 foregår aborten

som en medicinsk induceret fødsel. Jo tættere aborterne kommer på levedygtighed, jo mere

lig en fødsel er aborten, og dette skal der afsættes ressourcer og personale til, således at

varetagelsen forekommer på det højest faglige niveau. Abort, uanset på hvilket tidspunkt den

udføres, kræver sufficient smertelindring og omsorg både fysisk, psykisk og socialt. De

nuværende tilbud indenfor området bør derfor forbedres så tilbudet både før, under og efter

en abort afspejler bedste evidens og en værdig omsorg.

DJS foreslår, at der allokeres midler til at sikre afskærmede afsnit i forbindelse med

fødeafdelingerne, hvor aborterne kan foregå. Et stigende antal fødeafdelinger opretter i disse

år specialiserede afsnit, hvor senaborter (som defineret i nuværende lovgivning) og

dødfødsler varetages af specialuddannet personale, med ekspertise og erfaring i håndteringen

af disse forløb. Personalet skal sikres kompetencer og viden i form af videreuddannelse og

mulighed for specialisering for at kunne varetage behandlingen ved aborter bedst muligt.

Dette vil ligeledes vise hensyn til de sundhedspersoner, der ifølge lovgivningens §102 kan

https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/abortradgivning/

https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-abort/stoette-foer-efter-abort

https://www.ungdomsmodtagelsen.dk/

https://www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/statistik/2024-5-9073.pdf

https://www.government.is/publications/legislation/lex/2019/11/20/Termination-of-Pregnancy-Act-No.-43-2019/

ønske at blive undtaget fra at medvirke i aborter

, idet det ikke som nu vil være en opgave der

tilfalder den i vagten tilgængelige jordemoder, uden at denne på forhånd har ønsket eller har

erfaring med denne gren af det jordemoderfaglige felt.

Lov om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

DJS støtter nedlæggelsen af de regionale samråd og oprettelsen af ét nationalt abortnævn, der

skal behandle de ansøgninger om abort, der sker efter 18. uge. Dog så vi gerne, at

abortnævnet i højere grad havde en rådgivende funktion frem for en bestemmende.

DJS anerkender, at et samlet abortnævn vil give en intern gennemsigtighed i

sagsbehandlingen, da der opbygges en samlet historik for beslutningspraksis i lignende sager.

I lovforslaget fremstår nævnet dog meget lig de tidligere samråd, og det er derfor svært at

vurdere, hvorvidt kvinders rettigheder og krav på gennemsigtighed i processen styrkes i

tilstrækkelig grad med den nye organisation. Forskning i samrådene har netop vist, at der har

manglet gennemsigtighed i forventet udfald ift. søgt indikation, altså at den eksterne

gennemsigtighed har manglet.

Dette ønsker DJS offentliggjort i den foreslåede årsberetning

fra abortnævnet, så det tydeliggøres for en abortsøgende kvinde, hvilke mulige udfald af

ansøgningen hun kan forvente.

DJS ønsker, at det nye abortnævn sikrer, at kvindernes stemme i beslutningen altid høres, da

hun må antages at være den person, der bedst kan vurdere, hvorvidt hun har behov for en

abort i sin givne livssituation. Ovennævnte forskning har vist, at kvinderne i de nuværende

abortsamråd ikke altid er blevet hørt i den sagsbehandlingsproces, der omhandler deres

reproduktive rettigheder

. Derfor byder DJS velkomment, at lovforslaget tilsigter, at

kvindernes stemme og vurdering af egen livssituation sikres som en central del af

sagsbehandlingen.

Lovforslaget anerkender, at der vil være en regional forskel i abortansøgeres mulighed for at

møde fysisk op i Abortnævnet, da dette vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager.

Dette angives at kunne imødegås ved teknologiske løsninger i form af telefon, videomøder

eller lignende. DJS ønsker, at den abortsøgendes rettigheder til at blive hørt i sagen altid

vægtes højt, og at der derfor bør stilles den nødvendige teknologi til rådighed, for at sikre

lighed i sundhed.

Ved ansøgning om abort på føtal/medicinsk indikation vil ansøgningen ofte være forudgået af

vejledende samtaler med en føtalmediciner, hvor denne læge kan hjælpe kvinden/parret med

ansøgningen. DJS ønsker, at der ved social indikation bør sikres en tilsvarende fagkyndig

vejledning i ansøgningsgrundlaget for kvinden, i form af samtaler med en børnesagkyndig

eller socialrådgiver, således at kvinders grundlag for at søge om abort, sikres lige muligheder

uanset årsagen. Ligeledes bør der ikke kunne træffes afgørelser på baggrund af formodninger

om, at de på ansøgningstidspunktet foreliggende grunde til at ansøge om abort, vil kunne

ændres. Der bør altid tages udgangspunkt i nutiden og kvindens egen vurdering. At sikre

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015

Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning.

Ugeskrift for

Retsvæsen, 2021,

190-201. [U2021B.190].;

Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning.

Ugeskrift for

Retsvæsen, 2021,

190-201. [U2021B.190].;

kvindernes retsstilling i ansøgningsprocessen kan ske ved sikring af bistand fra eks. jurist i

det omfang kvinden ønsker det.

Yderligere kommentarer:

Information og rådgivning

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at informationen til gravide der står overfor valget om

abort, er fyldestgørende. DJS mener, at der er behov for at sikre en bred række af muligheder

for information, både af medicinsk, psykologisk og social karakter, da grunden til at til-eller

fravælge en abort kan være forskellige. De tiltag vi har i dag, bør derfor styrkes og udbygges,

og retten til at få støttesamtaler

bør udvides til at omfatte, at disse samtaler kan finde sted

hos den fagperson, den gravide føler sig mest tryg ved. Derved kan det sikres, at den gravide

har mulighed for at tilvælge netop det tilbud, der passer bedst.

Abort efter voldtægt eller incest

Særligt i sager om graviditeter som følge af voldtægt eller incest anser DJS det som en

essentiel del af abortnævnets ansvar at beskytte disse kvinders integritet. Ifølge både FN´s

torturkommision og WHO kan en tvungen graviditet som følge af en voldtægt anses som

tortur, der truer kvindens liv og helbred

, og derfor anser DJS det som abortnævnets pligt at

beskytte disse kvinders grundlæggende menneskerettigheder. I tilføjelse mener DJS, at

abortnævnet har en forpligtelse til at beskytte kvinder, der har været udsat for seksuelle

overgreb i selve den sagsbehandling, de skal igennem, da der kan være risiko for

retraumatisering

. DJS foreslår, at der skrives ind i forretningsordenen for abortnævnet, at en

sagkyndig med faglige kompetencer indenfor voldtægt er en del af nævnets sammensætning i

ansøgninger med denne begrundelse.

Kvalitetssikring af lovændringer

DJS vil opfordre aftaleparterne og Folketingets medlemmer til, at der ikke igen går 50 år før

det vurderes, hvorvidt lovgivningen er tidssvarende. Der bør laves en plan for at sikre

kvaliteten og aktualiteten af de ændringer, der vedtages med en ny abortlov, og hvorvidt der

er behov for yderligere ændringer.

DJS opfordrer til, at lovgivningen senest om fem år får et “kvalitetscheck”, hvor det

undersøges, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt, og om hvorvidt der er brug for

yderligere ændringer og forbedringer. Fremadrettet bør dette gøres regelmæssigt med 5-10 års

interval i takt med ny viden og udvikling på det reproduktive område.

På vegne af bestyrelsen,

Nina Olsén Nathan

Forkvinde for Dansk Jordemoderfagligt Selskab

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/1483

Petersen, A. F. (2022). Accessing Late-Term Abortion Following Sexual Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box.

Nordic

Journal of Human Rights, 40(2),

389–406.

https://www.information.dk/debat/2024/04/voldtaegtsofres-adgang-senabort-boer-sikres-ny-abortlov

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

23. oktober 2024

Sendt pr. e-mail til:

[email protected] [email protected] [email protected]

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af sundhedsloven (fri abort, abort uden forældresamtykke, og

oprettelse af nyt abortnævn) sagsnr. 2024-11345

Dansk Selskab for Folkesundhed har ingen bemærkninger til de fremsatte forslag, men ønsker at rette

opmærksomheden mod vigtigheden af at kombinere moderniseringen af abortlovgivningen med et styrket

fokus på forebyggende indsatser. Særligt bør følgende fokusområder prioriteres:

•

Et fortsat fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter gennem seksualundervisning og tilgængelige

præventionsmuligheder.

Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, herunder betydningen for ulighed i sundhed, især blandt

udsatte grupper.

Abortlovgivningen er en central del af befolkningens reproduktive sundhed og rettigheder. Vi anbefaler derfor, at

både etiske overvejelser og folkesundhedsperspektiver inddrages i den videre udformning af lovgivningen for at

sikre de bedst mulige sundhedsforhold for alle.

Med venlig hilsen,

Christina Bjørk Petersen

Forperson

Dansk Selskab for Folkesundhed

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK

København 7. november 2024

Høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

de tre lovforslag om ændringer i sundhedsloven, herunder hævning af grænsen for fri abort, ændringer i

samtykkekrav for unge samt oprettelsen af et nationalt abortnævn.

DSMG har ingen kommentarer til lovforslaget om hævning af grænsen for fri abort eller lovforslaget om

ændringer i samtykkekrav for unge.

Vedrørende oprettelse af nationalt abortnævn og ankenævn

DSMG vurderer, at genetisk ekspertise er afgørende i det foreslåede nationale abortnævn. Hævningen af

abortgrænsen vil medføre flere komplekse sager, hvor genetiske sygdomme spiller en central rolle. Ifølge

abortankenævnets data fra 2023 blev 85 % af aborter efter uge 18 godkendt på grund af fosterskader.

DSMG anbefaler derfor, at der, ud over føtalmedicinsk ekspertise, tilknyttes klinisk genetiske speciallæger

med kompetence inden for fosterdiagnostik. Dette kan omfatte både sager, hvor genetiske analyser allerede

er udført, og sager, hvor genetiske analyser ikke er foretaget, men kunne have afklaret risikoen for betydende

sygdom. Den genetiske ekspertise bør styrke både abortnævnet og ankenævnet.

Genetisk lægefaglig ekspertise er særlig relevant i følgende situationer:

Vurdering af levedygtighed

ved sjældne genetiske syndromer i sager med gestationsalder over 22

uger.

Risiko- og penetransvurderinger

for syndromer med nedsat penetrans.

Kvalitetssikring af genetisk udredning,

så den gravide kan træffe en velinformeret beslutning. I

nogle tilfælde kan yderligere genetisk testning reducere restrisikoen for alvorlig sygdom til et

niveau, der kan ændre kvindens beslutning om graviditeten. Da sådanne analyser kan være

omkostningstunge, er der behov for ensartede og objektive vurderinger for tilbud om disse analyser

på tværs af regionerne.

Registrering af indikationer

For at evaluere konsekvenserne af lovændringerne anbefaler DSMG, at der etableres et anonymiseret

registreringssystem for indikationer for abortansøgning, herunder genetiske resultater og misdannelser. Dette

vil styrke den løbende evaluering og understøtte en faktabaseret debat.

Vi ser frem til en videre dialog og står til rådighed for yderligere drøftelser.

Med venlig hilsen

Bitten Schönewolf-Greulich

Forperson

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

sekretær, DSMG:

[email protected]

Side

DSOG takker for muligheden for at komme med høringssvar på de 3 lovforslag vedr.

abortgrænsen, alder og abortnævn.

Vores nedenstående input skal ses i lyset af en stor glæde over at det er lykkedes at gennemføre

en ambitiøs og tidssvarende ændring af den nuværende abortlovgivning som ikke har været

ændret i 50 år. I DSOG er det en vigtig milepæl for vores fag, vores kolleger og ikke mindst for

kvinderne. Vi hilser velkommen at teksten ændres til et mere nutidigt sprog og at kvinderne

inddrages mere og at behandling af sagerne bliver mere transparente.

Vedr. forlaget til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende de unge 15-17-årige og

forældresamtykke,

Vi har ingen kommentarer til forslaget, ud over vi bakker 100% op om ændringen.

Vedr. lovforslaget om ændret ugegrænse har vi følgende kommentarer:

Side 26 afsnit 6:

vedr. afgørelser tæt ved grænsen: denne tilføjelse om at forhold der ikke kan

henføres til den gravide kan medføre at tidsgrænse overskrides, hvor der er anmodet om abort før

GA 18 hilses velkommen. Men sætningen om ”

der kan i øvrigt ikke afvises at der kan ske lægelige

fejl

…” foreslås ændret til sundhedsfaglige fejl. Det er lidt uvidst hvad der henvises til? Forsinkelse i

svarafgivelse, administrative fejl eller? Bør ikke kobles op på lægegruppen alene.

I samme afsnit på næste side fremgår ”en

forsinkelse som ikke kan henføre til den gravide….”

(2.

afsnit) hænger ikke sammen med teksten før.

Vedr. fosterreduktion er vi enig i at grænsen skal ensrettes ift grænsen for abort.

Det er lidt utydeligt i forslaget om aborten skal være opstartet senest 17+6 eller afsluttet inden

udgange af 18. graviditetsuge. Bla side 41, hvor det flere gange fremgår at ”abortindgrebet

foretages inden udgangen af 18.graviditets uge..”.

Vedr paragraf 94(side 44-46):

Enig i speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose/prognose. Også godt at den gravides egen

vurdering medtages- at hun bliver hørt. Vi bemærker dog at partneren ikke fremgår af lovudkast.

Vi er enige i at teksten vedr strafferetslige forhold ikke ændres men er uddybet på siderne 46-48

Side 54 under til nr 12:

sidste afsnit: den foreslåede ændring har den virkning at læger som ikke er

ansat ….vil kunne foretage aborter indtil 18.grav uge. Dette harmonerer ikke med teksten tidligere

i dokumentet hvor abort kun kan foretages på sygehuse. Mangler der et IKKE foran ”vil kunne

foretage abort..”?

Vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven mhp. oprettelse af abortnævn mm.

Vedr. samme placering af sekretariatsbetjening for både abortnævn og abortankenævn

Både abortnævnet og abortankenævnet foreslås at blive forankret og sekretariatsbetjent af

Styrelsen for patientklager som hører fysisk til i Århus. Dette giver som udgangspunkt mening,

men det kan bekymre at sådanne to nævn der behandler komplekse faglige og etiske dilemmaer

ligger samme sted. Der har tidligere været kritik af en uensartet og ikke transparant

beslutningsproces samrådende imellem, derfor vil der være en særlig opmærksomhed på de to

nye nævn. Vi vil gerne opfordre til at der kommer tydelig transparens i sagsbehandlingen. Dette

kan formentlig sikres i kommissoriet, alternativt skal en anden sekretariatsbetjeningsmodel

overvejes.

Vedr. udpegning af formand og næstformand

-Udpegning af formand og næstformand i begge råd foretages af ministeriet og foreslås at være

dommere eller jurister af profession. Det fremgår af udkastet at det også f.eks kan være ansatte i

styrelsen, men bør måske understreges at det skal være jurister af profession.

Vedr. udpegning af nævnsmedlemmer

Da abort ligger inden for vores fagområde og vi varetager det faglige udførende led og har det

faglige ansvar ligger selve abortnævnet os meget på sinde og vi ønsker ikke at blive afkoblet fra

den besluttende proces. Vi bemærker derfor at der lægges op til at inkludere flere faggrupper og

fagområder der ikke tidligere har været udpegede i samråd eller ankenævn. Vi foreslår at der

fortsat skal være en speciallæge i Gynækologi og obstetrik med i alle sager (også de sociale) så den

fagfaglige tilgang er et gennemgående element. Derudover hilser vi velkomment at andre faglige

områder og fagpersoner inddrages i sagerne. Vores overvejelser går også på at det er vores

kolleger der har den lange og dybe erfaring med samrådssagerne og den samtidige kobling ud til

afdelingerne og det faglige miljø.

Endelig vil vi foreslå at det er de lægevidenskabelige selskaber (LVS) der får den udpegende rolle til

nævnsmedlemmerne. Det vil sikre at de faglige selskaber inden for Gynækologi og Obstetrik og

Psykiatri inddrages. Som politisk standsorganisation har Lægeforeningen ikke nødvendigvis viden

om hvilke kompetencer de enkelte medlemmer besidder, dette ligger i de enkelte faglige

specialers organisering. Vi er særdeles opmærksomme på hvor vigtigt det er at de læger og andre

fagpersoner der udpeges, til det beskikkede erhverv har den faglige erfaring og efteruddannelse

der skal til.

Kommisorium

Vi forstår at der vil blive udarbejdet et kommissorium, hvor de forventede kompetencer hos

nævnsmedlemmerne vil blive nøjere beskrevet. I forhold til kommissoriet er det vigtigt at

nævnsmedlemmerne kan bevare deres integritet og ikke komme i situationer hvor de er inhabile.

Mht. at sammensætte abortnævnsmedlemmer fra sag til sag mener vi det er meget vigtigt at

kriterierne for udpegelse er meget klare. Det kan med de mange sager der skal afgøres blive

heterogent og give uensartede afgørelser hvis ikke der er meget tydelige kriterier.

Vi stiller os meget gerne til rådighed og sparring i forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet.

Overvejelser om antallet af beskikkede medlemmer der udpeges

Når vi tager udgangspunkt i abortankenævnsrapportens tal fra 2023 vil der være ca. 260 sager fra

uge 18+0 om året, der skal behandles. Af disse vil ca. 35 være på social indikation resten vil være

på (føtal)medicinsk indikation. Det vil betyde 1-6 sager om ugen. Derfor skal antallet af udpegede

medlemmer kvalificeres grundigt og realistisk. Da der samtidig skal tages højde for hurtig

sagsbehandling, håber vi at I vil tage højde for at vores kolleger der skal udpeges, også er klinisk

aktive og har fuldtidsjobs. Medmindre der arbejdes med en anden model hvor rådsmedlemmer er

deltidsansatte.

Fysiske møder i abortnævn og abortankenævn

Som vi læser teksten, planlægges der med fysiske nævnsmøder, der skal foregå hurtigt/effektivt

aht. evt. igangsættelse af abort. Vi finder det dog vigtigere og hensigtsmæssigt at der sikres ligelig

geografisk fordeling af beskikkede for at dække de forskelle der naturligt er på tværs af Danmark

indenfor land og byområder. For at sikre dette vil vi anbefale at der også åbnes op for virtuelle

mødeformer. Det kan eventuelt graderes og afhænge af de enkelte sager, idet der kan være

forskel på de dilemmaer der skal diskuteres. Som samrådene foregår nu er det ofte korte

virtuelle/telefon afgørelser for de sager der er oplagte. Ressourcerne kan så bruges på at samles

fysisk ved de sager der forventeligt kan kræve grundigere diskussioner. Som eksempel kan nævnes

anmodning på social indikation efter GA 18, eller anmodning på føtalmedinsk indikation ved

mindre misdannelse eller ikke letale genetiske sygdomme. Men overordnet set vil fysiske

fremmødeformer som krav være ressourcekrævende og forskelligt fra hvordan det foregår i dag.

Hurtig og kompetent sagsbehandling

Det fremgår at lovudkast at man skal sikre at

”nævnsmedlemmerne hurtig og kompetent

behandler sagerne”.

Hvordan tænkes det sikret? Og hvem sikrer de faglige

kvalifikationer/kompetencer og hvem har indsigelsesret? Dette fremgår ikke klart af lovudkastet.

Vi vil endnu en gang fremhæve vigtigheden af et grundigt udarbejdet kommissorium, hvor den

praktiske operationalisering er tænkt igennem, er en forudsætning for troværdigheden og

transparensen for vores kolleger og i den sidste ende vores patienter.

Stemmeflertal frem for enighed ved afgørelser

Mht. afgørelse hilser vi velkommen at der skal være stemmeflertal, og at grunde til evt. uenighed

dokumenteres for at skabe åbenhed.

Indflydelse for patienten

Det er en meget positiv udvikling at kvinden også selv får indflydelse ved at fremlægge sine

synspunkter. Det bør overvejes om partneren kan deltage.

Mht. kvindens deltagelse fremgår det at det evt. kan være virtuelt. Dette hilser vi velkomment

MEN det skal sikres at der ikke på den baggrund kommer ulighed i sundhed. Der er fortsat nogle

borgere i Danmark der ikke har mulighed eller evner for/til at opkoble virtuelt, eller ikke

kommunikativt klar til at varetage virtuel samtale alene. Vi foreslår at der i hver region laves

løsninger som understøtter de allermest sårbare familier.

Kvindens mulighed for støtte og rådgivning

Vedrørende kvinders mulighed for vejledning henvises bla. til civilorganisationer. DSOG har flere

gange kommenteret på dette, idet der desværre ikke er ligelig adgang til f.eks. mødrehjælpen eller

Sex og Samfund på tværs af Danmark. Vi opfordrer igen til at dette formaliseres og systematiseres

så der bliver lige adgang til sundhed. Der bør udarbejdes en oversigt hvoraf det fremgår hvilke

forskellige muligheder der er i de forskellige regioner samt gives råderum for at tilgang til de

forskellige civilorganisationer, sundhedsvæsenet og støttemuligheder i hjemkommune øges.

På vegne af DSOGs bestyrelse

Venlig hilsen

Lise Lotte Torvin Andersen

Formand DSOG

Dato:

6. november 2024

Sagsnr.:

SJ-STD-

MECH.DKETIK

Dok.nr.:

2991571

Sagsbeh.:

MECH.DKETIK

[email protected]

www.etiskraad.dk

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(ændring af ugegrænsen for den fri abort, oprettelse af et nyt abortnævn m.v., og

abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 - 17 årige).

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Som det nævnes i

lovforslagene, har rådet i varierende detaljegrad allerede forholdt sig til de

foreslåede ændringer i sin redegørelse om abort fra 2023

. Derfor vil dette

høringssvar primært fokusere på de ændringsforslag, som rådet ikke tog stilling til

i 2023. Det vil især sige 1) den konkrete omstrukturering af abortsamrådene og 2)

revisionen af betingelserne for at kunne få tilladelse til abort efter udløbet af

ugegrænsen for den fri abort. For en god ordens skyld skal rådets overordnede

tilgang og stillingtagen til abort i redegørelsen fra 2023 dog kort opsummeres

indledningsvist.

I redegørelsen fra 2023 pegede rådet på, at enhver regulering af abort kan ses som

udtryk for en afvejning af fire overordnede hensyn:

1) et hensyn til den gravide (og en evt. partner)

2) et hensyn til fosteret

3) et bredere samfundshensyn (fx til personer, der allerede lever med

bestemte sygdomme eller handicaps) og

4) et hensyn til sundhedspersonalet.

I redegørelsen fra 2023 førte rådsmedlemmernes konkrete afvejning af disse

hensyn til, at et flertal på 9 ud af 17 anbefalede, at ugegrænsen for den fri abort

flyttes fra uge 12 til 18. Et samlet råd anbefalede også dels, at abortsamrådenes

sammensætning og funktion tages op til gennemsyn, og at 15 til 17-årige burde

have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for den fri

abort, som kvinder over 18 år har.

Efter kort at have opsummeret rådets tilgang og stillingtagen til abort i

redegørelsen fra 2023, præsenteres i de følgende tre afsnit rådets forståelse af og

kommentarer til forslagene til lov om ændring af 1) ugegrænsen for den fri abort,

2) oprettelse af et nyt abortnævn og 3) abort uden forældresamtykke.

https://etiskraad.dk/alle-udgivelser/abort-og-fosterdiagnostik/udtalelse-om-graensen-for-

provokeret-abort-2023

Side

1 / 5

1) Ugegrænsen for den fri abort

Hvad angår en ugegrænse på 18 uger for den fri abort, flugter den som allerede

nævnt med den grænse, som et flertal af rådets medlemmer foreslog i 2023, og

rådet har derfor ikke yderligere kommentarer til denne.

Rådet finder det på sin plads, at man i forbindelse med den foreslåede lovændring

har valgt at opdatere sprogbrugen en række steder, så den er mere tidssvarende.

Det gælder fx ændringen fra ’svangerskab’ til ’graviditet’ og ændringen fra ’legemlig

og sjælelig’ til ’fysisk og psykisk’.

Rådet ser også positivt på lovforslagets forsøg på, som rådet forstår det, at

specificere alvorlighedsbegrebet ved at fokusere på faktorer så som antallet af

operationer, de enkelte operationers omfang, samt sandsynligheden for, at

operationerne er vellykkede (se fx s. 46). Det kan være med til at gøre de konkrete

vurderinger mere gennemsigtige. Det er dog værd at bemærke, at man stadig synes

at operere med et udefineret alvorlighedsbegreb, når man udover de nævnte

faktorer også taler om, ”hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det

bliver født” (ibid). Det kan dog godt tænkes, at det ikke er muligt at specificere det

yderligere, fordi det ganske enkelt er svært at sammenligne forskellige lidelser på

meningsfuld vis.

Udover de nævnte punkter har rådet også hæftet sig ved lovforslagets forsøg på,

som rådet forstår det, at definere den ’væsentlige risiko’, som indgår i

nyformuleringen af den såkaldte fostermedicinske indikation for abort efter

ugegrænsens udløb. I den nye formulering lyder det, at der kan gives tilladelse til

abort efter ugegrænsens udløb, hvis ”der er væsentlig risiko for, at barnet på grund

af en genetisk tilstand, sygdom eller alvorlig misdannelse [i fosterstadiet] vil få

alvorlig sygdom” (s. 62). Samtidig forklares det i bemærkningerne, at der ”ved

væsentlig risiko forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise, at der er en

øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse eller sygdom, som

ligger uden for det normale” sådan så ”sandsynligheden for, at barnet vil få en

alvorlig sygdom eller lidelse, skal være højere end den, der gælder generelt” (p. 46).

Som rådet ser det, er det uheldigt at sætte ’væsentlig risiko’ lig med ’øget

sandsynlighed’. For en dagligsprogsbetragtning virker der til at være en betydelig

forskel på de to udtryk. En risiko er en sandsynlighed for, at noget dårligt eller

uønsket sker, og når risikoen er væsentlig, har den en vis størrelse. Det kan altså

ikke være en hvilken som helst øget sandsynlighed i forhold til det, der gælder

generelt, men en sandsynlighed af en vis størrelse. Det er et separat spørgsmål, om

sandsynligheden blot bør være øget eller den snarere bør være væsentligt øget, for

at kunne få tilladelse til abort efter ugegrænsens udløb. Men hvis ønsket er at sikre

så gennemsigtig en lovgivning som muligt, finder rådet det uheldigt, hvis udtrykket

’væsentlig risiko’ sættes lig med ’øget sandsynlighed’.

Side

2 / 5

Endelig har rådet også hæftet sig ved, at lovforslaget indebærer en ændring af

muligheden for at få tilladelse til abort, når fosteret er levedygtigt. Ifølge gældende

lov er det sådan, at hvis ”fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til

svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3 [den fostermedicinske

indikation] nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det” (p. 63). I

den nye § 95 hedder det derimod blot, at ”hvis fosteret på baggrund af en

lægefaglig vurdering må antages at være levedygtigt, kan der gives tilladelse til

abort, hvis betingelser for abort efter stk. 1, nr. 1 [den fostermedicinske indikation]

er opfyldt” (p. 63). Som rådet forstår det, vil lovforslaget altså betyde, at det ikke

længere er sådan, at den fostermedicinske indikation med ’afgørende vægt’ skal

tale for en abort, hvis fosteret er levedygtigt. Den skal blot tale for abort, hvilket vil

sige, at der skal være en øget sandsynlighed for en alvorlig tilstand.

Rådet finder det værd at gøre opmærksom på, at det i givet fald kan opfattes som

en væsentlig svækkelse af det gradualistiske princip, som har spillet en central rolle

i dansk abortpraksis. Ifølge det gradualistiske princip skal hensynet til fosteret

gradvist tillægges større og større betydning i takt med at fosteret udvikler sig. Det

er, som rådet forstår det, bl.a. derfor, at gældende lov siger, at den

fostermedicinske indikation skal tale for abort med ’afgørende vægt’, når fosteret

formodes at være levedygtigt. Når man fjerner kravet om afgørende vægt ved

levedygtighed kan det derfor virke som om, at man svækker det gradualistiske

princip. Det kan der være gode grunde til, og rådsmedlemmerne ser også forskelligt

på, om det er en god ide. Men de er alle enige om, at det i det mindste bør

begrundes tydeligere, hvilke overvejelser, der ligger bag en så grundlæggende

ændring af betingelserne. Er det for at sikre, at loven er i overensstemmelse med

praksis? Hvad er det i så fald, der begrunder praksis? Er det hensyn til fosteret selv?

Er det hensyn til den gravide? Eller en bestemt afvejning af de to?

2) Oprettelse af et nyt abortnævn

Hvad angår forslaget om at oprette et nyt nationalt abortnævn som erstatning for

de gamle regionale abortsamråd, ser rådet positivt på, at samrådene er blevet taget

op til gennemsyn, sådan som rådet også foreslog i sin redegørelse fra 2023.

Rådet finder også overordnet set det konkrete forslag om at oprette et nyt nationalt

abortnævn hensigtsmæssigt. Når ugegrænsen ændres, vil der skulle behandles

væsentligt færre sager, og for at sikre en kritisk masse af sager, giver det, som rådet

ser det, mening at samle sagsbehandlingen centralt, samtidig med at det også

styrker muligheden for en ensartet behandling af alle sager.

Rådet ser også positivt på styrkelsen af gravides mulighed for selv at få foretræde

for abortnævnet. I den forbindelse vil det, som rådet set det, dog være vigtigt, at

der 1) dels gøres bestræbelser for at sikre, at alle gravide får de samme muligheder

for foretræde uanset bopæl, og, at der 2) dels gøres bestræbelser for at sikre, at

muligheden for foretræde ikke risikerer at føre til en ny form for ulighed, hvor dem,

der er bedst til at tale deres sag, får en uberettiget fordel.

Side

3 / 5

På samme hvis finder rådet det også positivt, at den gravide får ret til vejledning

om muligheden for en støttesamtale hos relevante civilorganisationer i tilfælde af

et afslag på en anmodning om abort.

Hvad angår abortnævnets sammensætning, finder rådet overordnet set forslaget

hensigtsmæssigt. Det gælder både forslaget om, at de menige medlemmer

beskikkes efter indstilling af Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk

Socialrådgiverforening, og forslaget om, at det konkrete nævn, som behandler en

konkret sag, sammensættes af sekretariatet på baggrund af sagens karakter. Som

rådet forstår det, åbner begge faktorer op for en mere sagligt/fagligt nuanceret

belysning af den enkelte sag, måske især i forhold til den social-psykologiske

dimension.

Hvad angår sekretariatsbetjeningen, har rådet bemærket, at ministeriet selv

forholder sig til at abortnævnet og abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen

for Patientklager. Så længe begge organer, som det understreges, ikke betjenes af

samme personale, ser rådet ikke noget problem med en sådan ordning. Rådet har

dog også bemærket, at det i forbindelse med ideen om, at abortnævnets formand

og næstformand skal være uddannede jurister (cand. jur.) nævnes, at ”formanden

og næstformanden vil eksempelvis kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager”

(p. 16). Rådet er bevidst om, at en sådan model også anvendes i fx Det Psykiatriske

Patientklagenævn, men anser det ved anvendelsen af en sådan model for vigtigt at

sikre, at formanden, næstformanden og sekretariatsmedlemmerne ikke står i en

relation, som kan give anledning til interessekonflikter.

3) Abort uden forældresamtykke

Rådet anbefalede, som allerede nævnt, i sin redegørelse fra 2023, at 15 til 17-årige

burde have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for

den fri abort, som gravide på 18 år eller derover har. Rådet lagde dengang vægt på,

at forældremyndighedens indehaver i udgangspunktet bør søges inddraget, men at

det i sidste ende er op til den unge at tage stilling. Rådets bemærkninger til

lovforslaget er derfor yderst begrænsede, idet det på begge punkter flugter med

rådets anbefalinger. Rådet har dog hæftet sig ved, at det på s. 9 med henvisning til

vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

anføres, at ”bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes

hensynet til den gravides eller fosterets helbred, bør den gravide […] gøres bekendt

med, at der er mulighed for støttesamtaler til gennemførelse af svangerskabet og

støtte efter barnets fødsel”, samtidig med at det også forklares, at formålet med at

gøre den gravide bekendt med muligheden er at sikre, ”at vedkommende ikke

beslutter sig uden nærmere overvejelser” (p. ). Medmindre der med udtrykket

’hensynet til den gravides eller fosterets helbred’ sigtes til de tilfælde, hvor den

gravides liv er i fare eller fosterets liv ikke står til at rede, har rådet svært ved at se,

hvorfor en gravid ikke også bør informeres om muligheden for støttesamtaler til

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/25

Side

4 / 5

gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel i de tilfælde, hvor et

fremsat ønske om abort skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred.

For formålet med at oplyse om muligheden for sådanne samtaler er jo netop at give

den gravide selv muligheden for at træffe en oplyst og velovervejet beslutning om,

i hvilken grad en gennemførsel af graviditeten kan finde sted på vilkår, som på

tilstrækkeligt betryggende vis kan opveje de risici for kvindens eller fosterets

helbred, der måtte være afdækket.

På Det Etiske Råds vegne,

Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd

Side

5 / 5

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail sendt til

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325632

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/02308-2

11. NOVEMBER 2024

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN (ÆNDRING AF

UGEGRÆNSEN FOR DEN FRI ABORT MV.)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 14. oktober 2024

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(ændring af ugegrænsen for den fri abort mv., abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige og

oprettelse af nyt abortnævn).

Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at

ministeriet med lovforslaget ændrer ugegrænsen for den fri abort fra

den 12. til den 18. graviditetsuge, samt at gravide 15-17-årige får

mulighed for at få abort uden forældresamtykke, idet det vil styrke

gravides ret til sundhed og selvbestemmelse.

Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslaget:

SAMMENFATNING

Det er instituttets opfattelse, at lovforslaget i højere grad bør inddrage

menneskeretlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste

(mindreårige gravide under 18 år), hensynet til gravide ofre for

seksuelle overgreb mv., samt hensynet til den gravide med særlige

behov, fx handicap, i forhold til adgangen til abort.

Derfor anbefaler instituttet, at

•

Ministeriet udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af

barnets bedste i lovforslaget.

Ministeriet ændrer lovbemærkningerne til lovforslagets § 94,

stk. 1, nr. 2, så der i højere grad lægges vægt på den gravides

•

forklaring i sager om seksuelle overgreb mv., medmindre

forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.

•

Ministeriet præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med

særlige behov på grund af fx handicap, får den relevante støtte

til at kunne fremmøde fysisk ved Abortnævnet.

Instituttet finder desuden, at lovforslaget på en række områder bør

tydeliggøres, ligesom praksis bør gøres offentligt tilgængeligt. Dette skal

sikre såvel gennemsigtighed som forudsigelighed for den gravide og

fagpersoner.

Derfor anbefaler instituttet, at

•

Abortnævn og Abortankenævnet løbende offentliggør et

væsentligt og repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i

anonymiseret form.

Ministeriet uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93

og 94, med eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.

Ministeriet udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum

indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden

for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.

Ministeriet enten overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets

§§ 110 og 111, som ikke angiver en bredere målgruppe end

hidtil, eller fastholder den nuværende sprogbrug i

sundhedslovens §§ 110 og 111.

•

DEN MENNESKERETLIGE RAMME

Adgangen til abort er central for udfoldelsen af kvinders ret til sundhed

samt deres ret til personlig integritet og selvbestemmelse, ligesom det

har betydning for en lang række andre rettigheder.

Instituttet udgav i juni 2023

en rapport om abort i et menneskeretligt

perspektiv

. Den menneskeretlige ramme for adgangen til abort er

nærmere beskrevet i rapportens kapitel 3. I det følgende belyses de

processuelle garantier i sager om abort nærmere, da denne del er af

relevans for vores bemærkninger til lovforslaget.

Processuelle garantier i sager om abort

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder

ikke en egentlig ret til abort. Alligevel har Den Europæiske

2/10

Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sin praksis opstillet en række

processuelle garantier eller principper, som myndighederne skal leve op

til i forbindelse med behandlingen af sager om abort. Det gælder

navnlig spørgsmål om reguleringens klarhed og behovet for en effektiv

procedure for sagernes afgørelse samt en mulighed for efterprøvelse af

sagerne.

EMD har i en række sager vedrørende forskellige medlemslandes

abortregulering vurderet, om reguleringen af adgangen til abort var

tilstrækkeligt forudsigelig og gennemsigtig, samt om der var en

tilgængelig og effektiv procedure til afgørelse af, om den gravide

opfyldte betingelserne for lovlig abort i national ret. EMD har blandt

andet fastslået, at den gravide under sagsbehandlingen skal have

mulighed for at blive hørt og få taget sine synspunkter i betragtning,

ligesom afgørelsen skal være skriftlig. Proceduren for afgørelsen må

ikke være langtrukken, men skal sikre adgang til abort inden for rimelig

tid med henblik på at begrænse helbredsrisici for den gravide.

Hvis disse principper ikke er overholdt, vil EMD statuere, at der er sket

en krænkelse af retten til respekt for privatlivet (artikel 8). I særligt

grove tilfælde, eller hvor klageren er i en særligt sårbar situation, for

eksempel hvis det handler om mindreårige eller abort i forbindelse med

seksuelle overgreb, vil forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende

behandling (artikel 3) kunne komme i betragtning.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. BARNETS BEDSTE FOR GRAVIDE UNDER 18 ÅR

Det er et grundprincip efter dansk ret, at barnets bedste skal komme i

første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det fremgår fx af

barnets lovs § 2,

forældreansvarslovens § 1 samt FN’s

Børnekonventions artikel 3 og Handicapkonventions artikel 7. Dertil har

FN’s Børnekomité anbefalet, at kravet om at varetage barnets bedste

afspejles og implementeres i al relevant lovgivning mv.

FN’s

Børnekonvention definerer børn som værende fra nul til 18 år.

Sundhedsloven og dette lovforslag til ændring af sundhedsloven,

indeholder

–

i modsætning til ovennævnte love

–

ikke en generel

bestemmelse om varetagelse af barnets bedste.

FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,

2013, afsnit 15, punkt a. Se også Børnekomitéens konkluderende

observationer om Danmarks femte periodiske rapport, 2017, afsnit 7.

3/10

Af lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 4, (lovforslaget om ændring af

ugegrænsen for den fri abort, side 49), fremgår, at den gravide

ansøgers unge alder skal tillægges betydning ved vurderingen af, om

der skal gives tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge. Instituttet

anser det for positivt, at det præciseres, at kriteriet

’ung

alder’ vil

omfatte alle gravide under 18 år. Det er i overensstemmelse med

Børnekonventionens artikel 1. Hidtil har de nuværende abortsamråd

fortolket

’ung

alder’ som gravide på 16 år eller derunder.

Hensynet til barnets bedste eller den gravides unge alder nævnes ikke i

lovforslaget § 93, som vedrører muligheden for at få afbrudt sin

graviditet efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages

af hensyn til den gravides liv og helbred.

Instituttet finder, at hensynet til barnets bedste eller den gravides unge

alder bør nævnes som et relevant hensyn i vurderingen i lovforslagets §

93 og lovbemærkningerne hertil, idet hensynet kan være relevant for

vurderingen.

Det fremgår desuden af forskningen på området, at hensynet til barnets

bedste ikke hidtil er blevet eksplicit inddraget i abortsamrådenes

afgørelser om tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge.

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det bør tydeliggøres i

lovforslaget, at barnets bedste skal komme i første række i alle forhold

omkring abort, hvor den gravide ansøger er under 18 år. Det skyldes, at

den gravide ansøger i kraft af sin alder under 18 år, stadig bør opfattes

som et barn og netop derfor vil have behov for særlig støtte og

vejledning. Kravet om barnets bedste forudsætter navnlig, at der i alle

foranstaltninger vedrørende børn foretages en konkret vurdering af det

pågældende barns bedste, og at barnets synspunkter tillægges

passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af barnets bedste i

lovforslaget.

Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual

Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box, Nordic Journal of

Human Rights, årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.

Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual

Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box,

Nordic Journal of

Human Rights,

årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.

FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,

2013, afsnit 6, 32-40 og 43-45.

4/10

2. GRAVIDE OFRE FOR SEKSUELLE OVERGREB

I lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (etisk indikation), fremgår, at en gravid

efter udgangen af 18. graviditetsuge kan få tilladelse til en abort, hvis

graviditeten skyldes seksuelle overgreb eller krænkelser, fx voldtægt

(straffelovens § 216).

Af lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (lovforslaget

om ændring af ugegrænsen for den fri abort, side 47), fremgår, at der

ikke kræves politianmeldelse eller retsmedicinsk undersøgelse, men at

det skal sandsynliggøres, at graviditeten skyldes omstændigheder som

nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224. Ifølge

lovbemærkningerne får den gravide mulighed for at komme til orde og

til at blive inddraget i vurderingen. Ligesom den gravides egen

vurdering af sin situation vil skulle tillægges vægt.

Instituttet bemærker, at det vil være Abortnævnet, som skal foretage

en troværdighedsvurdering af den gravide, når anmodning om abort

fremsættes efter lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2. Instituttet bemærker i

den forbindelse, at det kan være vanskeligt at foretage en

troværdighedsvurdering af en gravid, som alene fremmøder ved

Abortnævnet virtuelt fx en enlig gravid mor, som ikke har mulighed for

børnepasning eller en gravid, som er underlagt negativ social kontrol.

Det er instituttets opfattelse, at Abortnævnet i sager efter lovforslagets

§ 94, stk. 1, nr. 2, i højere grad bør lægge vægt på kvindens forklaring,

medmindre forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet ændrer

lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2, så der i

højere grad lægges vægt på den gravides forklaring i sager om

seksuelle overgreb mv., medmindre forklaringen helt åbenlyst

fremstår usandsynlig.

Se reference til norsk ret, hvor følgende formulering anvendes direkte

i lovteksten til den norske abortlov vedrørende tilladelse til abort ved

seksuelle overgreb: ”Det

skal legges vesentlig vekt på hvordan kvinnen

selv bedømmer sin situasjon.”,

jf.

den nugældende abortlov, i § 2,

fjerde ledd:

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1975-06-13-50.

I forslag til nye norske abortregler findes lignende formulering:

”Den

gravides oppfatning av situasjonen skal tillegges betydelig vekt ved

vurderingen av om vilkårene er oppfylt.”, jf.

Del 5, punkt 36, § 5 her:

https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2023-

29/id3018279/?ch=6#kap36

5/10

Desuden finder instituttet, at det bør sikres, at Abortnævnets

medlemmer har den relevante faglige viden og kompetence

vedrørende ofre for seksuelle overgreb mv. I sådanne sager har

Abortnævnet et skærpet ansvar for at sikre en betryggende procedure

for behandlingen af sagerne, herunder at tage hensyn til den gravides

særlige sårbarhed, risikoen for retraumatisering, og at overindsamling

af data ikke finder sted.

3. LIGE ADGANG TIL ABORT FOR GRAVIDE MED SÆRLIGE

BEHOV

Det fremgår af lovforslaget (afsnit 2.1.2.1 i lovforslaget om oprettelse af

nyt abortnævn mv.), at det nye Abortnævn centraliseres (fem regionale

abortsamråd bliver til ét samlet Abortnævn) og placeres i Aarhus. Det

fremgår desuden af lovforslaget (afsnit 2.2.3.1. i lovforslaget om

oprettelse af nyt abortnævn m.v.), at når en gravid anmoder om abort

efter 18. graviditetsuge vil den gravide have mulighed for at komme til

orde og fremsætte sin egen vurdering af sin situation. Ligesom det

fremgår, at den gravide vil kunne deltage via telefonopkald,

videosamtale eller lignende.

Instituttet finder, at centraliseringen af Abortnævnet kan føre til en

ulige adgang til abort. Instituttet bemærker, at der vil være tilfælde,

hvor en gravid ønsker at fremmøde fysisk ved Abortnævnet, men hvor

den gravide kan have særlige behov (fx handicap) og derfor behov for

støtte til transport fra bopælen til Abortnævnet. Det er instituttets

vurdering, at denne gruppe af gravide bør indtænkes i lovforslaget, så

denne gruppe kan få den relevante støtte til at kunne fremmøde fysisk i

Abortnævnet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med særlige behov

på grund af fx handicap, får den relevante støtte til at kunne

fremmøde fysisk ved Abortnævnet.

4. GENNEMSIGTIGHED I AFGØRELSESPRAKSIS

Det fremgår af lovforslaget, (afsnit 2.1.2 i lovforslaget om oprettelse af

nyt abortnævn m.v.), at både aftalepartierne og ministeriet er

opmærksomme på, at anmodninger om abort efter 18. graviditetsuge

skal behandles på en sådan måde, at der sikres ensartethed og

gennemsigtighed i afgørelsespraksis. Forskningen viser, at der tidligere

har været store regionale forskelle på, hvordan reglerne administreres

Annika Frida Petersen, Forvaltningen af adgang til senabort efter

voldtægt, Juristen 2023, nr. 4, side 134-146.

6/10

på tværs af abortsamrådene. Fx havde et regionalt samråd en

afslagsprocent på 5 %, mens et andet samråd havde en afslagsprocent

på 17 % i sager om abort på social indikation.

Instituttet er af den opfattelse, at der fremadrettet bør sikres en større

forudsigelighed og gennemsigtighed i afgørelsespraksis fra

Abortnævnet og Abortankenævnet. Det følger af generelle

retssikkerheds- og menneskeretlige principper. Instituttet finder derfor,

at der løbende bør offentliggøres et væsentligt og repræsentativt udsnit

af afgørelsespraksis i anonymiseret form fra Abortnævnet og

Abortankenævnet, fx løbende via Abortnævnets hjemmeside eller årligt

i en årsberetning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Abortnævn og

Abortankenævnet løbende offentliggør et væsentligt og

repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i anonymiseret form.

5. LOVBEMÆRKNINGER OG VEJLEDNINGSMATERIALE BØR

STYRKES

Det fremgår af lovforslaget (afsnit 6.1. i lovforslaget om ændring af

ugegrænsen for den fri abort mv.), at ministeriet har udarbejdet mere

detaljerede lovbemærkninger til de enkelte betingelser for tilladelse til

abort efter grænsen for den fri abort [efter sundhedslovens §§ 93 og

94] med det formål, at betingelserne skal være lettere at forstå for

borgerne og myndighedsudøverne, og at der skal være et bedre

fortolkningsgrundlag til betingelserne. Ydermere skelnes der klart

mellem hovedregel og undtagelser i lovteksten.

Instituttet finder det positivt, at ministeriet har fokus på, at

lovbemærkningerne skal udgøre et bedre fortolkningsgrundlag.

Instituttet er af den opfattelse, at eksemplerne i lovforslaget

vedrørende mulighederne for at få graviditeten afbrudt efter

sundhedslovens § 93 og tilladelse til at få abort i sundhedslovens § 94,

stk. 1, bør uddybes med udgangspunkt i eksempler fra

abortsamrådenes nuværende praksis. Det bemærkes, at der især

mangler eksempler på den nye § 94, stk. 1, nr. 5 (social indikation) i

lovforslaget, som er en bestemmelse, der er meget åbent og vagt

formuleret, og som tidligere er blevet fortolket meget forskelligt af de

respektive abortsamråd.

Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann, Abortsamrådenes

hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning, Ugeskrift for

Retsvæsen, U2021B.190.

7/10

Det kan medvirke til sikre bedre og mere tydelige fortolkningsgrundlag

og retningslinjer for myndigheder, fagpersoner og den gravide.

Desuden er det værd at fremhæve, at det følger af generelle

retssikkerheds- og menneskeretlige principper, at der skal være en vis

grad af gennemsigtighed i forhold til afgørelsespraksis og at borgeren

bør kunne læse loven og derefter have en rimelig mulighed for at kunne

forudberegne sin retsstilling.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93 og 94, med

eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.

Instituttet bemærker desuden, at lovforslagets nye regler for

abortgrænser, 15-17-åriges mulighed for at få abort uden

forældresamtykke og nyt samlet Abortnævn, bør understøttes af

vejledningsmateriale bredt i samfundet. Således vil den gravide såvel

som fagpersoner på hospitaler, botilbud, asylcentre, krisecentre mv.,

kunne orientere sig i vejledningsmaterialet.

Instituttet bemærker desuden, at lovforslaget ikke indeholder nogen

nærmere oplysninger om hvordan ansøgning om en abort efter 18.

graviditetsuge vil skulle foregå. Det bør tydeliggøres, hvordan denne

proces vil være for den gravide, herunder proces vedrørende en evt.

for-samtale med praktiserende læge, gynækolog eller

sundhedspersonale på hospitalet. Ligesom det bør oplyses hvordan

ansøgninger på social indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 5) og

etisk indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2) skal foregå, herunder

hvordan sagen forløber, hvis den gravide ikke ønsker at fremmøde for

Abortnævnet.

Instituttet finder derfor, at ministeriet bør udarbejde

vejledningsmateriale, der som minimum indeholder oplysninger om

ansøgningsprocessen og muligheden for at få abort efter lovforslagets

§§ 93 og 94.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet med

lovforslaget udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum

indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden

for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.

8/10

6. MINISTERIET BØR OVERVEJ E ANDEN SPROGBRUG END

’SVÆR PSYKISK LIDELSE’

I lovforslaget foreslår ministeriet at ændre sprogbrugen omkring

persongruppen for sterilisation. Ministeriets foreslåede sprogbrug

fremstår dog ikke konsekvent eller retvisende.

I lovforslagets

§ 107 foreslås “sindssygdom eller anden sjælelig lidelse”

ændret til “svær psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om ændring

af ugegrænsen for den fri abort mv.).

I lovforslagets

§ 110 foreslås “sindssygdom” ændret til “svær psykisk

lidelse” (§ 1, nr. 19, i lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri

abort mv.).

Desuden foreslås det, at der i lovforslagets § 111, at

“sindssyg” ændres

til “psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om oprettelse af et nyt

abortnævn mv.).

Instituttet finder, at det for det første er uklart, hvorfor sprogbrugen i

lovforslagets §§

107 og 110 ændres til “svær psykisk lidelse”, mens

det i

lovforslagets

§ 111 ændres til “psykisk lidelse”. Det

er også uklart,

hvorfor begrebet

“sindssygdom” fastholdes

i lovforslaget til en ny § 99

a i sundhedsloven (§ 1, nr. 4, i lovforslaget om oprettelse af et nyt

abortnævn mv.).

For det andet anfører ministeriet i lovforslaget, at ingen af ovennævnte

sproglige ændringer tilsigter nogen indholdsmæssige ændringer af

lovens persongruppe. Der er ifølge lovbemærkningerne blot tale om

sproglige moderniseringer (afsnit 2.2.8 og 2.3.5 i lovforslaget om

ændring af ugegrænsen for den fri abort mv. og afsnit 2.3.3.4 i

lovforslaget om oprettelse af et nyt abortnævn mv.).

Det er instituttets umiddelbare vurdering,

at “psykisk lidelse” kan

sidestilles med “sjælelig lidelse” i sundhedslovens § 107.

Ingen af de to

begreber er dog klart defineret eller afgrænset.

Derimod er det instituttets opfattelse af

begrebet “sindssygdom”

væsentligt snævrere end både “svær psykisk lidelse” og “psykisk

lidelse”. “Sindssygdom” anvendes typisk om en sindslidelse med

markant ændring af totalpersonligheden og tab af realitetssans og

realitetstilpasning.

Instituttet finder, at selv svære psykiske lidelser ikke

nødvendigvis vil indebære tab af realitetssans eller -tilpasning.

Mette Brandt-Christensen og Aksel Bertelsen i Ugeskrift for Læger,

årg. 172, nr. 17, 2010, side 1274 ff.

9/10

Instituttet kan tilslutte sig ønsket om at modernisere sprogbrugen

omkring mennesker med handicap. Imidlertid finder instituttet det

problematisk, hvis sundhedslovens ordlyd kommer til at angive et

bredere anvendelsesområde, end hvad der ifølge lovbemærkningerne

er tilsigtet, når der er tale om bestemmelser, som danner grundlag for

myndighedernes afgørelser om sterilisation over for borgere med

psykiske lidelser.

Det kan ikke forventes, at de myndigheder og sundhedspersoner, der

skal anvende bestemmelserne, vil være opmærksomme på, hvad der

står i lovens lovbemærkninger eller dens tidligere ordlyd. Dermed er

der risiko for, at lovforslagets §§ 110 og 111 vil blive anvendt forkert og

utilsigtet få et bredere anvendelsesområde.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet enten

overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets §§ 110 og 111, som

ikke angiver en bredere målgruppe end hidtil, eller fastholder

den nuværende sprogbrug i sundhedslovens §§ 110 og 111.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-11345.

Med venlig hilsen

Pernille Boye Koch

NATIONAL CHEF

10/10

København, den 11. november 2024

Til

Indenrigs

–

og Sundhedsministeriet

Att: [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected]

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd

for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et

nyt abortnævn m.v.)

Jordemoderforeningen takker for det fremsendte høringsmateriale over udkast til

ændring af Sundhedsloven på en række områder relateret til kvinders adgang til fri

abort, hvori der blandt andet lægges op til, at grænsen for fri abort ændres til 18

fulde graviditetsuger, at unge kvinder over 15 år ikke behøver forældres samtykke

eller tilladelse fra et abortsamråd, og at der oprettes et nyt abortnævn.

Jordemoderforeningen hilser overordnet forslaget velkomment, idet der lægges op

til en ændring af lovgivningen, der i langt højere grad afspejler kvinders

selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag og handlemuligheder som

følge af de sundhedstilbud, som gravide kvinder i dag har adgang til. Udviklingen

indenfor prænatal diagnostik har muliggjort, at man i dag får viden om eventuelle

meget alvorlige sygdomme hos fosteret på et tidspunkt, der ligger tidligt i

graviditeten, men dog efter den i dag gældende mulighed for fri abort. Der gives

med de foreslåede lovændringer mulighed for, at kvinderne kan træffe et frit valg

som følge heraf. Samtidig lægges der op til en række ændringer, der smidiggør og

sikrer en mere ensartet behandling af abortansøgninger efter tidspunkt for den fri

abort, eller ved eksempelvis ansøgning om fosterreduktion.

Vi bemærker, at man har valgt et sprogbrug, hvori man undlader at italesætte, at

langt, langt størstedelen af de

personer,

der skal gennemgå en abort, er

kvinder.

Vi er meget bevidste om, at vi som samfund har en forpligtelse til at favne bredt,

herunder også at personer, der ikke identificerer sig som kvinder, kan blive gravide

og kan have brug for at kunne gennemføre en abort.

Der er dog til hele abortspørgsmålet knyttet et stærkt element af i dag ligestilling - i

historisk perspektiv og i stigende grad gældende i visse lande og stater tillige et

kvindeundertrykkende perspektiv. Vi finder derfor, at det er vigtigt at italesætte, at

det er kvinder, der er gravide, og ikke blot

’personer’.

Det fremgår jo også netop

flere steder i lovforarbejdet, at man med den nye lov vil sikre et større element af

ligestilling, hvilket vi ikke finder at man gør, ved at italesætte en kvinde som fx

’en

person med en livmoder’.

I imødekommelse af, at der vil være borgere, der ikke identificerer sig som kvinder,

men har ønsket om adgang til abort, vil vi derfor forslå, at man indledningsvist

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

tilføjer et afsnit, hvori man deklarerer, at man respekterer, at ændringerne på

abortområdet ikke alene adresserer kvinder, men også personer med en livmoder,

der ikke identificerer sig som kvinder, men at man i respekt for det prekære område

har valgt et ordbrug, der italesætter, at det i langt størstedelen af situationerne er

kvinder, der skal gennemgå en abort.

Jordemoderforeningen har følgende en række mere tekstnære bemærkninger:

Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen

for den fri abort m.v.)

Ændring 2: Der fremsættes forslag om at ændre formuleringen i § 61, stk. 1,

’svangerskabshygiejne’ til ’hygiejne i forbindelse med graviditet’.

I 1945 blev loven om svangerskabshygiejne vedtaget af Rigsdagen. Den gav den

gravide ret til en række vederlagsfrie besøg hos læge og jordemoder. Ordet

’svangerskabshygiejne’

er således af ældre dato og knytter sig til de undersøgelser,

som den gravide tilbydes i graviditeten. Ved at opdele ordet, mister det sin

semantiske betydning, og leder i stedet tankerne hen mod en moderne forståelse af

begrebet hygiejne, som noget, der skal forhindre smittespredning og dermed

sygdom. Det er ikke vores opfattelse, at det er dette, der er intentionen med

lovforslaget.

Jordemoderforeningen opfordrer til, at man i stedet anvender betegnelsen

’graviditetsundersøgelser’.

Det foreslås, at

§ 62, stk. 1,

ændrer ordlyd fra

’svangerskabsforebyggende

metoder’

til:

’graviditetsforebyggende

metoder’.

Jordemoderforeningen foreslår, at man i formuleringen får præciseret, at det

gælder graviditeter, der er uønskede, så ordlyden

bliver: ’metoder til at undgå

uønsket graviditet’.

Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)

Jordemoderforeningen hilser forslaget velkomment om at unge kvinder i alderen

15-17 år kan beslutte at gennemføre en abort uden forældrenes samtykke, idet

forslaget er med til at styrke unge kvinders selvbestemmelse, og er en naturlig

forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år.

Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage

forældre eller værge i tilfælde af en abort

–

alternativt en anden voksen, den unge

har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig digital

platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og

information.

Jordemoderforeningen bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale

platform ikke vil danne basis som et alternativ for det vigtige tilbud om

støttesamtaler, således som §100, stk. 5 foreskriver, at Indenrigs- og

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for.

At skulle gennemgå en abort er for langt de fleste kvinder forbundet med svære

overvejelser. For en betragtelig del af disse kvinder er det tillige forbundet med

svære smerter

, og teenagere synes i højere grad at have brug for stærkere

smertelindring sammenlignet med øvrige kvinder

Jordemoderforeningen finder derfor, at det er vigtigt for alle, men især for de unge

kvinder, at kvinderne kan få den fornødne hjælp og omsorg under forløbet, og at de

efterfølgende har mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.

Jordemoderforeningen ser frem til at ovenstående forhold præciseres i en

efterfølgende bekendtgørelse/vejledning.

Vedrørende forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt

abortnævn m.v.)

Lovforslaget imødekommer overordnet et stort behov for lige adgang til ensartet og

gennemsigtig praksis med ét overordnet samlet Abortnævn. Med forslaget lægges

der op til ét enkelt samlet nævn. Det påpeges i lovarbejdet, at ønsket er, at den

gravide skal have mulighed for at komme til orde.

Jordemoderforeningen ser, at det vil være et begrænset antal kvinder for hvem det

vil være nødvendigt at gøre brug af muligheden for at komme til orde, når grænsen

for fri abort hæves til uge 18. Alligevel afstedkommer konstruktionen en risiko for

stor geografisk slagside. Det fremhæves nemlig, at kvinderne skal tilbydes mulighed

for at deltage over telefon, videosamtale eller ved fysisk fremmøde, afhængigt af

den enkelte ansøgers ønske.

Netop sidstnævnte volder dog store udfordringer, da en f.eks. socialt dårligt stillet

kvinde fra Falster vil have væsentligt sværere ved at deltage i et fysisk møde i

Abortnævnet i Aarhus end en tilsvarende kvinde fra netop Aarhus. Derved stilles

kvinden fra Falster reelt markant dårligere.

Vi finder, at det som minimum bør fremgå, at kvinden er berettiget til at få

godtgjort sine rejseomkostninger ved denne ordning.

Jordemoderforeningen finder, at den foreslåede lovændring i § 97 a og § 98 a synes

noget upræcise på en række områder. Dette gælder både i forhold til antallet af

næstformænd og beskikkede medlemmer, som vil blive fastsat af ministeren, men

også i forhold til formuleringen i stk. 4, hvoraf det fremgår, at det er sekretariatet

for Abortnævnet, der beslutter, hvilke beskikkede medlemmer, der skal deltage i

nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Intentionen om at sikre transparens kan være svær at leve op til, hvis det ikke klart

fremgår, hvilke principper, der ligger til grund for vurderingerne. Det fremgår at

lovteksten, at der er hensigt om at oprette en forretningsorden for Abortnævnet og

Acta Obstet Gynecol Scand, 2020. Pain during medical abortion in early pregnancy in teenage and

adult women. Venla Kemppainen, Maarit Mentula, Vilja Palkama, Oskari Heikinheimo

Abortankenævnets virke med henblik på at sikre gennemsigtighed.

Jordemoderforeningen finder dog ikke, at dette tilstrækkeligt belyser, hvilket

grundlag vurderingerne tænkes at ville blive truffet på.

I Sverige har man erfaret, at den nationale lovgivning på dette område ikke er

tilstrækkelig transparent, selvom man havde intentioner om det modsatte. Man har

derfor iværksat en revision, der skal gennemgå de nationale samråd. Man kan med

fordel række ud til de svenske myndigheder med henblik på at drage nytte af deres

erfaringer.

Det foreslås i udkast til § 100, stk. 4,

at… ’den

gravide skal vejledes af lægen om

retten til en støttesamtale forud og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af

sundhedspersoner eller hos relevante civilorganisationer.’

Retten til støttesamtale både før og efter en abort er et væsentligt element i den

omsorg, som kvinder, der potentielt skal gennemgå en abort, skal tilbydes.

Samtidig er der dog erfaring for, at kvinder, der gennemgår en abort på social

indikation, ofte ikke opsøger deres egen læge efterfølgende. Det anføres at grunden

hertil beror på, at kvinderne oplever det skamfuldt. Af den årsag er det vigtigt, at

kvinderne ikke nødvendigvis behøver at skulle vejledes af lægen om muligheden for

en støttesamtale efter indgrebet, men at denne vejledning i lige så høj grad kan

forestås af den sundhedsperson, der har været omsorgsgiver under forløbet. Dette

være sig uanset, at man ikke længere skelner mellem abort på føtal eller social

indikation.

Jordemoderforeningen anerkender, at civilorganisationer kan udøve vigtige

funktioner i samfundet. Vi vil dog understrege, at i relation til de dilemmaer, der

kan opstå i forbindelse med spørgsmålet om abort, er det vigtigt, at kvinden

understøttes af sundhedspersoner, der er fagligt kvalificerede og har den

nødvendige sundhedsfaglig viden - i bred forstand - på området.

Deraf følger også, at kvinder, der har gennemgået en abort, bør have ret til en

opfølgningssamtale med den sundhedsperson, der har forestået hjælpen og

omsorgen ved indgrebet. Det vil for kvinder, der gennemgår en abort efter 12.-14.

uge ofte være en jordemoder.

Vi stiller os derfor også uforstående overfor, at det i §100 a, stk. 2 præciseres, at en

kvinde, i tilfælde af, at hun får afslag på anmodning om abort, skal vejledes om

muligheden for at få en støttesamtale hos relevante civilorganisationer. Det vil

naturligvis være relevant at tale med ex handicaporganisationer, men det vil i lige så

høj grad være relevant at blive tilbudt samtale med sundhedsfagligt personale med

indsigt og viden på det pågældende område.

Med venlig hilsen

Lis Munk

Forkvinde for Jordemoderforeningen

Kvinderådets høringssvar til modernisering af lovgivning

vedrørende retten til abort for kvinder i Danmark

Kvinderådets høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring

af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden

forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 17 -årige) og forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Kvinderådet mener, at kvinders ret til selv at bestemme over deres egen krop, skal være det

styrende princip i dansk abortlovgivning. Derfor er vi overordnet positive overfor de foreslåede

forbedringer, og takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lov om ændring af

sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 -17-årige)

og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Vi vil gerne anerkende samtlige af aftalepartierne for at have lyttet til civilsamfundet, fagfolk,

eksperter, og for på den baggrund at tage dette vigtige initiativ til at modernisere abortlovgivning,

og sikre kvinders sundhed og ret til at bestemme over egen krop. Vi betragter moderniseringen af

abortlovgivningen som et afgørende fremskridt for kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark.

Samtidig sender danske politikers vilje til at modernisere abortlovgivningen et vigtigt signal til

kollegaer i Europa og globalt, om at tage politisk ansvar for at sikre og styrke kvinders ret til abort

i en tid, hvor rettigheder er under pres mange steder i verden. Det er afgørende, at vi i Danmark

sender et klart signal og går foran for at sikre reproduktive kvinders rettigheder i praksis.

Derfor en stor tak til samtlige partier som har valgt at gå foran ved at styrke retten til den fri abort

med den politiske aftale indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt aftalen om abort

uden forældresamtykke for 15- 17-årige indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og

Alternativet.

I det følgende udfoldes Kvinderådets konkrete bemærkninger til forslag til ændringer i lovgivning

vedrørende abort. Vi står til rådighed for spørgsmål og uddyber meget gerne kommentarer.

Udvidelsen af abortgrænsen er en styrkelse af kvinders reproduktive rettigheder

Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort foreslås det, at ugegrænsen for

den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for tilladelse til abort og

fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og forbedres. Kvinderådet

ønsker en abortgrænse på 22. uger, men bakker op om de foreslåede 18 uger, som vi mener er

et markant og positivt fremskridt ift. den nuværende abortgrænse på 12. uger.

For Kvinderådet er retten til selv at træffe beslutning om, hvornår man vil have børn, hvor mange

man vil have og med hvem, afgørende for at kvinder kan leve frie og gode liv. Vi ser udvidelsen af

abortgrænse til 18 uger som en styrkelse af kvinders

reproduktive rettigheder,

og mener det vil

øge muligheden for, selv at træffe væsentlige beslutninger om graviditet og familiedannelse. Det

omfatter både retten til abort, information og oplysning om reproduktiv sundhed, og retten til at

vælge graviditet og vælge moderskab til eller fra.

Unge kvinder skal også have ret til at bestemme over egen krop

Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15 -17-

årige foreslås det, at gravide mellem 15-17 år får mulighed for at få en abort uden samtykke fra

deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den gældende ugegrænse for fri

abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i dag gælder for gravide, som er

fyldt 18 år.

Kvinderådet bakker op om forslaget, som vi betragter som en afgørende styrkelse af unge

kvinders reproduktive rettigheder og mulighed for at træffe beslutning over egen krop, børn og

familiedannelse. Det følger i fin forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år, og er en vigtig

anerkendelse af, at også unge kvinder skal have ret til selvbestemmelse og høres i spørgsmål

om egen krop og sundhed på lige fod med alle andre.

Det er samtidig vigtigt at styrke unge kvinders ret til uvildig sundhedsfaglig rådgivning, omsorg og

socialfaglig støtte i det omfang, der er behov for det. Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem

15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre eller være i tilfælde af en abort

–

alternativt en

anden voksen, den unge har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig

digital platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information.

Kvinderådet bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale platform ikke vil danne

basis som et alternativ for det vigtige tilbud om støttesamtaler, således som §100, stk. 5,

foreskriver at Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for. Vi bakker

desuden op om den øgede inddragelse af civilsamfundet, som vi mener med fordel kan spille en

styrket rolle i støtte og rådgivning i forhold til særligt unge kvinder.

For Kvinderådet er det afgørende, at der stilles tilstrækkelig kvalificeret og uvildig støtte og

rådgivning til rådighed for at tage hånd om unge gravide kvinder. Retten til selvbestemmelse skal

være bakket op af tilbud, der kan skabe plads for drøftelser og svære overvejelser samt den

nødvendige sundhedsfaglige støtte, rådgivning, behandling og omsorg både under graviditeten

og efter en evt. abort, herunder også mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.

Væk med formynderiet

–

afskaf de regionale abortsamråd

Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om

anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til

fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort

samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af ét nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første

instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.

Kvinderådet anser retten til abort som en grundlæggende rettighed, og mener ikke at kvinder skal

begrunde deres ret - eller bede andre personer eller instanser om tilladelse - til at modtage en

nødvendig sundhedsfaglig ydelse. Derfor anbefaler Kvinderådet en total afskaffelse af de

regionale abortråd, og bakker fuldt ud op om, at der med forslag til ændringer i lovgivningen

lægges op til at det nu sker.

I tråd med dette er Kvinderådet dog imod, at der oprettes et nationalt abortnævn til at træde i

stedet for de regionale abortråd. Vi fastholder, at kvinder ikke bør skulle begrunde deres legitime

ønske om at træffe beslutninger om egen krop, børn og familiedannelse. Besluttes det at indføre

abortnævn, er det afgørende at sikre alle kvinders lige ret til at komme til orde og blive hørt,

ligesom det skal sikres, at konstruktionen ikke skaber en social og geografisk slagside.

Det er positivt, at der lægges op til at sikre frivillighed ift. at deltage samt at der åbnes op for

mulighed for selv at vælge deltagelsesform hhv. fysisk, digitalt eller skriftligt. Det er dog vigtigt, at

kvinder som ønsker at deltage og høres ved fysisk fremmøde, altid har mulighed for det. Der bør

derfor tages højde for at sikre adgang for kvinder med handikap eller andre med begrænset

mobilitet, ligesom det bør sikres at udgifter eller støtte til transport ikke bliver en barriere.

Besluttes det at indføre nationale abortråd, er det afgørende at der sikres en relevant, tværfaglig

og afbalanceret sammensætning, og at der altid er åbenhed og villighed blandt medlemmer til at

lade kvindens ret til at bestemme over egen krop veje tungt. Det er samtidig vigtigt, at der sikres

løbende udskiftning i medlemmer, ligesom udvalgets bedømmere bør afspejle den indikation,

der er behov for at tage højde for i udvalget.

Beslutninger om abort bør som udgangspunkt altid træffes af gravide kvinder selv fremfor af

myndighederne. Kvinderne skal mødes med sundhedsfaglig og anden vejledning og støtte, så

beslutningen træffes frit og på et oplyst grundlag. Det bør gælde alle kvinder uanset alder,

geografi og social baggrund. Det er også vigtigt at nævne, at der ingen begrænsninger bør være

på abort efter seksuelle overgreb. Her bør der altid skal være ubegrænset adgang til abort.

Retten til fri abort handler om særligt kvinders rettigheder og ligestilling

Vi bemærker afslutningsvist at der konsekvent i lovarbejdet omtales den gravide kvinde, som

’den gravide’, og nogle steder ’denne’ eller ’person med livmoder’.

Det vil vi i Kvinderådet gerne

anholde og stille os stærkt kritiske overfor. Det er primært kvinder, der gennemgår graviditet og

aborter. Vi ønsker derfor at det anerkendes, at moderniseringen af lovgivning på abortområdet er

et vigtigt skridt for kvinders grundlæggende ret til egen krop, selvbestemmelse og ligestilling.

Kvinderådet finder det generelt problematisk, at det på mange områder er forsøg på at fjerne køn

i lovgivningsarbejdet. Vi arbejder for at fremme ligestilling uanset køn, og det gør vi bedst ved at

sikre et fortsat blik for hvordan kønnede normer og ulighed skaber særlige barrierer for kvinders

og for så vidt alle menneskers rettigheder og ligestilling. Ligestilling kræver at vi forstår og

anerkender betydningen af køn, derfor er kønsneutralisering en barriere for ligestilling.

Vi vil gerne understrege, at der i enkelte tilfælde, hvor en person ikke identificerer sig som kvinde,

men er gravid og ønsker at gennemføre en abort, skal sikres lige adgang til tilbud, anerkendelse

og respekt fra såvel myndigheder som civilsamfund. I Kvinderådet bakker vi fuldt ud op om alle

personers rettigheder og ligestilling uanset køn. Det skal lovgivningen sikre og samtidig

anerkende, at det fortsat primært er kvinder, som gennemgår graviditet og abort.

Med venlig hilsen

Helene Forsberg på vegne af Kvinderådet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

12. august 2022

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 14. oktober anmodet om KVINFOs eventuelle

bemærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den

fri abort m.v.), lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse

af et nyt abortnævn m.v.).

Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort lægger aftalepartierne op til, at

hæve ugegrænsen for den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for

tilladelse til abort og fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og

forbedres.

Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-

årige lægger aftalepartierne op til, at gravide mellem 15 og 17 år får mulighed for at få en abort

uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den enhver tid

gældende ugegrænse for fri abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i

dag gælder for gravide, som er fyldt 18 år.

Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om

anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til

fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort

samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af et nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første

instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.

KVINFO finder det særdeles positivt at aftalepartierne nu styrker abortområdet og dermed

kvinders ret til egen krop, da det er gavnligt for individet og for samfundet som helhed.

Oprettelse af nyt abortnævn

KVINFO finder det positivt, at lovforslaget vil styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en

ensartet og landsdækkende praksis og nedlægge de regionale abortsamråd. Tal fra regionerne

har vist, at der er store forskelle mellem landsdele på, hvor mange kvinder der får ja til en

senabort. Kvinder på tværs af regioner stilles nu mere lige, når de søger om en senabort.

KVINFO mener, at det nye abortnævn bør vægte kvindens selvbestemmelse højt ved en

afgørelse om senabort eller sterilisation.

KVINFO bemærker desuden, at den gravide bør få økonomisk støtte til fysisk fremmøde, for at

sikre lige adgang for alle.

Ændring af ugegrænsen for den fri abort

KVINFO hilser det meget velkomment, at aftalepartierne nu hæver abortgrænsen fra uge 12 til

uge 18, da dette styrker kvinders medbestemmelse over egen krop og reproduktive sundhed.

Derudover har der ikke været sundhedsfaglige argumenter for en abortgrænse ved uge 12.

Ændringen vil desuden sikre, at kvinder får længere tid til at overveje og træffe informerede

valg, hvis 1. trinmester-scanningen resulterer i en besked, som påvirker den gravide negativt.

Lovforslaget er et skridt mod en mere ligestillet og retfærdig tilgang til reproduktive rettigheder.

KVINFO anser det som meget positivt, at Danmark styrker abortrettigheder, mens store dele af

verden svækker dem.

Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17 årige

KVINFO finder det positivt, at aftalepartierne også styrker unge gravides ret til abort. Unge

gravide sidestilles nu med gravide over 18 år, og det er et vigtigt skridt mod at sikre lige

rettigheder for alle gravide, uanset alder.

Ved at give unge kvinder samme muligheder som voksne, anerkendes deres ret til at træffe

beslutninger om deres egen sundhed og fremtid. Denne ændring giver dem større autonomi og

beskytter deres individuelle frihed.

Venlig hilsen

Julie Martin Legêne

Politisk konsulent

Astrid Rønnebeck Matthiesen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kamilla Gerhard Nielsen <[email protected]>

11. november 2024 16:48

DEP Sundhedsministeriet; Julia Hvid Pedersen; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte

Beierholm Olsen

Bemærkninger til høring over lovforslag om abort

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Høringssvar fra ledere for familieambulatorierne i Danmark:

Bemærkningen vedrører primært oprettelsen af et nyt abortnævn.

Vi anbefaler at der i det nye nationale abortsamråd bliver tilført viden om kvinder og/eller par med forbrug

af illegale rusmidler og/eller psykosociale problemstillinger.

Fostre der udsættes for rusmidler eller alkohol i graviditeten har en betydelig øget risiko for at pådrage sig

skader som medfører varige mén.

Vi anbefaler at der bliver udpeget en obstetriker med erfaring fra familieambulatorier til dette nævn.

med venlig hilsen

Overlæge Annette Kjærbye Thygesen, leder af Familieambulatoriet Region H

Overlæge Kirsten Schiøtt, specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet AUH

Jordemoder Sanne Ravnsbæk, leder af Familieambulatoriet AUH

Chefjordemoder Kathrine Hornum-Stenz, Familieambulatoriet Region H

Vicechefjordemoder Lene Nygaard

Jordemoder Stina Parbst, leder af Familieambulatoriet Region Sjælland

Overlæge Kamilla groenemeijer Nielsen, Specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet Region Sjælland

10. november 2024

Bemærkninger til høring over lovforslag om abort

Vi i Bestyrelsen for Landsforeningen Læbe-Ganespalte har gennemlæst høringsbrev og forslag til

lovændring af sundhedsloven om abort, med hovedfokus på det som berører vores område.

På nuværende tidspunkt ved vi, at det er meget forskelligt, hvilken information man modtager i forbindelse

med at en spalte konstateres ved en scanning. Forskellen kan være forskellig fra den ene region til den

anden, fra det ene hospital til det andet og endda fra den ene fagperson til den anden. Vi er blevet gjort

opmærksomme på, at kirurger fra Rigshospitalet – HovedOrtoCenter, som udfører operationerne på læbe-

ganespalteområdet, i samarbejde med føtalmedicinsk selskab er i gang med at udarbejde en fælles national

guideline, som skal sikre, at alle får det samme vejledningstilbud landet over, hvis en spalte konstateres ved

ultralydsscanning.

I henhold til mulighed om støttesamtale henstiller vi til, at det ikke kun skal være en ret men også et krav,

at kommende forældre skal have en samtale med sundhedsfaglige, der har specialviden, hvis der

konstateres en spalte hos fosteret inden 18. svangerskabsuge. Dette for at sikre, at kommende forældre

har kendskab til behandlingsmulighederne for børn født med læbe-gumme-ganespalte og kan træffe et

kvalificeret valg, på oplyst grundelag.

Vi tilslutter os, at der oprettes et nationalt abortnævn for at sikre en ens

behandling og rådgivning

i hele

landet.

På vegne af Landsforeningen Læbe-ganespalte

Lizette Petersen Laursen

Formand

Høringssvar

11. november 2024

Sagsnr: 2024 - 7464

8. november 2024

Mødrehjælpens bemærkninger til lovforslag om

ændring af sundhedsloven (ændring af ugegræn-

sen for den fri abort m.v.), ændring af sundhedslo-

ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse

fra et abortsamråd for 15-17-årige) og ændring til

sundhedsloven (oprettelse af nyt abortnævn m.v.)

Generelle bemærkninger

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med kommentarer til de tre

lovforslag til sundhedsloven, der omhandler ændring af ugegrænsen for den fri abort,

abort uden forældresamtykke samt oprettelse af nyt abortnævn.

Mødrehjælpen mener generelt, at det er meget positivt, at der er indgået tre aftaler om

abort, som sikrer mere tidssvarende lovgivning på området, oprettelse af nyt abortnævn

og mere fokus på vejledning og støtte, så de gravide ikke skal stå alene.

Mødrehjælpen mener, at det er positivt, at ugegrænsen for den fri abort hæves, så den

bliver mere tidssvarende

–

og samtidig sikrer, at gravide fx ikke skal træffe forhastede be-

slutninger på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser i første trimester. Derudover

er Mødrehjælpen positive over, at lovforslaget også moderniserer betingelserne for sær-

lig tilladelse til abort efter uge 18.

Mødrehjælpen støtter også lovforslaget, der giver unge mellem 15-17 år ret til abort uden

forældresamtykke. Vi mener dog, at det er vigtigt, at forældre som udgangspunkt inddra-

ges med henblik på at støtte den unge. Omvendt er Mødrehjælpen også bekendt med, at

nogle unge gravide står i en situation, hvor det ikke er muligt, fx på grund af frygt for re-

pressalier. Det er afgørende for de unge, som ikke kan inddrages deres forældre i beslut-

ningen, at de får tilstrækkelig vejledning og støtte fra sundhedsfagligt personale og rele-

vante civilsamfundsorganisationer.

Side 1 af 4

Tilsvarende hilser Mødrehjælpen det nye nationale Abortnævn velkommen og understre-

ger vigtigheden af at sikre en ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af landet med ét

Abortnævn, som erstatter de regionale abortsamråd. Mødrehjælpen er også meget posi-

tive over, at Abortnævnet fremover vil have et medlem udpeget af Dansk Socialrådgiver-

forening, som skal sikre en stærk socialfaglighed i sagsbehandlingen.

Specifikke bemærkninger

Lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.):

Mødrehjælpen er positive over, at der med lovforslaget, indføres en mere tidssvarende

ugegrænse, jf. §92 i lovforslag til ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for

den frie abort mv). Mødrehjælpen mener, at den nye ugegrænse vil give gravide bedre

muligheder for at tage stilling og handle på resultater af fosterdiagnostiske undersøgelser

i 1. trimester, hvilket er meget vigtigt, da det for mange kvinder kan være en svær beslut-

ning.

Samtidig bliver indikationerne for abort efter uge 18 også mere tidssvarende jf. §94 i lov-

forslaget. Mødrehjælpen læser sproget omkring sociale indikation for senabort i §94,

punkt 5 således, at det styrker muligheden for senabort på social indikation. Mødrehjæl-

pen mener, at det er vigtigt, at dette sprog styrkes, så der bliver større adgang til senabort

på social indikation, samtidig med at vi understreger vigtigheden af, at der udarbejdes

vejledningsmateriale til fortolkningen af indikationerne i §94, punkt 1-5, der sikrer en

bred fortolkning af indikationerne. Mødrehjælpen mener, at det er vigtigt for at styrke

gravides ret til at bestemme over egen krop, særligt sammenholdt med det faktum, at der

også i de politiske aftaler om abort lægges vægt på, at den gravide skal inddrages i be-

handlingen af anmodningen af senabort ved at have mulighed for at komme til orde.

Mødrehjælpen bemærker dog også, at det i lovforslaget står skrevet, at selve aborten skal

være gennemført inden udløbet af uge 18, hvis den skal gennemføres uden særlig tilla-

delse. Det mener Mødrehjælpen er problematisk. Som det også anføres i bemærknin-

gerne til lovforslaget, kan der forekomme situationer, hvor den gravide får foretaget sup-

plerende fosterdiagnostiske undersøgelse, som på grund af administrative sagsgange for-

sinker processen, ligesom lægelige fejl kan forsinke processen. Mødrehjælpen mener

ikke, at man i sådanne tilfælde skal have særlig tilladelse til at få en abort.

Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse til

abortsamråd for 15-17 årige):

Mødrehjælpen er positive over, at der med §92a i lovforslag om ændring af sundhedslo-

ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) ind-

skrives ret til abort uden forældresamtykke for 15-17-årige. Mødrehjælpen understreger

også vigtigheden af, at unge vejledes til at inddrage forældre i tilfælde af abort, men er

også bekendt med, at der kan være nogle unge gravide, som ikke har mulighed herfor.

Mødrehjælpen er enige i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at det er væ-

sentligt, at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge gravide vejleder til at

tale med en voksen om sine overvejelser, og at de unge får tilstrækkelig vejledning til støt-

tesamtaler, ex i relevant civilsamfund. Mødrehjælpen foreslår, at det i indføres i loven at

Mødrehjælpen og Sex og Samfund har relevante, uvildige tilbud.

Side 2 af 4

Derudover mener Mødrehjælpen også, at en offentlig digital platform, der samler og for-

midler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information om støttetilbud, er et rigtigt

og vigtigt tilbud. Her vil Mødrehjælpen understrege, at dette sundhedsfaglige tilbud kan

kobles sammen med Mødrehjælpens digitale tilbud (www.abort.dk), som har fokus på

uvildig rådgivning og støtte til gravide og par, som er i tvivl, samt på støtte i forbindelse

med psykiske eftervirkninger af en abort.

Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.):

Mødrehjælpen er meget positive over lovforslag om ændring af sundhedsloven (opret-

telse af nyt abortnævn m.v.), hvor det foreslås, at der oprettes et nyt nationalt Abort-

nævn, som skal erstatte de regionale abortsamråd. Det har været kritiseret af bl.a. Institut

for Menneskerettigheder

, at sagsbehandlingen i abortsamrådene var for forskelligartet

på tværs af de fem regionale samråd, og Mødrehjælpen er derfor meget positive over, at

der nu kommer ét nationalt nævn, som skal sikre en ensartet sagsbehandling.

Derudover er Mødrehjælpen meget positive over, at det bliver gjort til lov, at der skal

være et medlem af Abortnævnet, som har en socialfaglig baggrund. Med §97a indskrives

det, at Dansk Socialrådgiverforening skal udpege et medlem til Abortnævnet.

Mødrehjælpen er også positive over, at Abortankenævnet videreføres, jf. lovforslagets

§98, som skal træffe afgørelser i sager, som er blevet indbragt efter §97 stk. 4. Jf. §98 stk.

2 udpeger Dansk Socialrådgiverforening også et medlem til Abortankenævnet. Det er af-

gørende af de gravides ret til behandling i to instanser sikres med lovforslaget. Mødre-

hjælpen kan dog være bekymrede over, at både Abortnævnet og Abortankenævnet betje-

nes af Styrelsen for Patientklager, da det er afgørende, at alle gravide har mulighed for at

anke en afgørelse i Abortnævnet og få en reel ny vurdering af sagen. Det anføres i be-

mærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientklager skal sikre, at det er to forskel-

lige sekretariater, som betjener de to nævn, at de vil være organiseret adskilt, og opga-

verne vil blive varetaget af særskilte medarbejdere. Mødrehjælpen understreger, at dette

er afgørende for at sikre gravides retssikkerhed.

Mødrehjælpen er også positive over, at det med lovforslaget indskrives i §100 og §100a,

at den gravide skal vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter et indgreb

hos sundhedspersoner eller relevante civilsamfundsorganisationer. Mødrehjælpen fore-

slår, at det indføres i lovforslaget, at Mødrehjælpen og Sex og Samfund tilbyder støtte-

samtaler og uvildig rådgivning.

Det er også vigtigt, at det indføres, at den gravide med §100 stk. 2 i lovforslaget får ret til

en støttesamtale i tilfælde af afslag på en anmodning om senabort i Abortnævnet eller

Abortankenævnet. Også her anbefaler Mødrehjælpen at de relevante civilsamfundsorga-

nisationer indføres i lovforslaget. I lovforslagets bemærkninger står det også anført, at

Abortnævnet eller Abortankenævnet vil kunne henvise den gravide direkte til en

Institut for Menneskerettigheder (2023):

”Abort

i et menneskeretligt perspektiv”:

https://menneske-

ret.dk/udgivelser/abort-menneskeretligt-perspektiv

Side 3 af 4

støttesamtale hos en relevant civilsamfundsorganisation. Mødrehjælpen mener, at dette

er et meget relevant og vigtigt tilbud, men understreger også vigtigheden af at have en

afgrænset liste af uvildige rådgivnings- og støttetilbud, som Abortnævnet og Abortanke-

nævnet kan henvise til, således det sikres, at gravide i denne sårbare situation henvises til

uvildige og lødige rådgivningstilbud.

Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til chef for politik, analyse og kommunikation Tasja

Parize på

[email protected].

De bedste hilsener

Ninna Thomsen

Direktør

Mødrehjælpen

Side 4 af 4

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

7. november 2024

Dokumentnummer: 24PEBL-120076

Patienterstatningen har 14. oktober 2023 modtaget høringsbrev vedrørende lovforslag om

abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort

samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Peter Jakobsen

chefkonsulent

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33

12 43

43 • FAX +45 33

12 43 41

[email protected] www.patienterstatningen.dk

7. november 2024

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Bestyrelsen i

PETAB - Fagligt Selskab for Perinatale Tab og Sene Aborter

(www.petab.dk) fremsender

hermed høringssvar til de tre udkast til ændringer i sundhedsloven vedrørende

•

ændring af ugegrænsen for den fri abort

abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15- 17-årige samt

oprettelse af et nyt abortnævn.

PETAB er et nyt fagligt selskab, så her først en kort præsentation af selskabet.

PETAB blev stiftet i marts 2023 med følgende formål:

1. At arbejde for at forbedre kvaliteten i de sundhedsfaglige tilbud til kvinder/par, der mister i

graviditeten, under eller kort efter fødslen.

2. At fremme det tværfaglige samarbejde både lokalt og nationalt omkring ovenstående målgruppe.

3. At fremme debatten vedrørende håndteringen af sene aborter og perinatale tab med henblik på

øget prioritering af området.

4. At medvirke til fortsat dygtiggørelse af selskabets medlemmer og andre interesserede bl.a. ved

afholdelse af møder, kurser, seminarer og workshops.

5. At understøtte forskning og kvalitetsudvikling indenfor området.

PETAB er et tværfagligt selskab, og medlemmerne er hovedsageligt jordemødre, læger og enkelte

sygeplejersker. Vi afholder velbesøgte årlige seminarer og webinarer

https://www.petab.dk/arrangementer.

Vi har bred kontakt til det sundhedsfaglige miljø omkring kvinder/familier, der mister barn i graviditeten,

under eller kort efter fødslen, og vi bestræber os på at repræsentere alle regioner. Vi bedriver desuden

forskning indenfor området.

Vi håber, at vi ved fremtidige høringer vil være at finde på høringslisten indenfor områder, hvor PETAB har

viden, erfaring og kompetencer.

Bestyrelsen i PETAB (2024):

Dorte Hvidtjørn,

jordemoder, MPH, ph.d., Klinisk jordemoderspecialist, Afsnit for Tab, Aarhus Universitetshospital

Rikke Bertram Grunddal,

jordemoder, psykoterapeut, Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital

Anne Gjesing Høj Eggers,

speciallæge i obstetrik, ph.d., ledende overlæge i obstetrisk uddannelse, Sjællands

Universitetshospital

Lens Skou Jensen,

jordemoder, psykoterapeut, Enhed for Tab, Rigshospitalet

Mette Kiel Smed,

jordemoder, cand.san.-studerende, koordinerende jordemoder på Enhed for Tab, Rigshospitalet

Maj Johanna Michno Apollo,

jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup

Betina Krogh Hansen,

jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup

Maritha Bjerre,

jordemoder, psykoterapeut, Regionshospitalet Gødstrup

Bestyrelsen kan kontaktes via mail på [email protected]

November 2024

Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)

Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og

fremtidige formuleringer. PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.

Uønsket eller ønsket gravid.

Den nye lov danner grundlag for afbrydelse af både ønskede graviditeter (hvor

fund ved prænatal screening fører til et ønske om abort) og uønskede graviditeter. Det er et vilkår for loven,

men PETAB opfordrer til, at sprogbrug i især baggrundsafsnittene revideres med dette for øje.

Graviditetslængde.

Der anvendes gennem hele dokumentet sprogbrugen ”18. uge” og tilsvarende. Det

professionelle, medicinske sprog anvender altid de præcise udtryk, som tager udgangspunkt i antal fuldførte

graviditetsuger + antal dage. 18. graviditetsuge dækker således hele perioden fra 17+0 til 17+6.

PETAB anbefaler, at man anvender det præcise sprog i lovteksten og at dette gøres konsekvent.

Hvornår kan dødsfald konstateres.

Den nuværende lovgivning anfører, at man først juridisk set kan

konstatere et dødsfald, når et foster er blevet født

. I praksis kan man i dag konstatere, at et foster er dødt,

ved at ultralydsscanne. I praksis kan man endogså medicinsk forårsage dødsfaldet ved at sprøjte kalium i

fosterhjertet, så fosteret dør eller ved at afklemme navlesnoren, hvorved fosteret dør. Denne procedure

anvendes (efter tilladelse fra abortsamrådet) i flerfoldsgraviditeter, hvis det ene foster er svært sygt, eller

hvis overlevelsen af et foster er afhængigt af, at et andet foster dør. Med den nuværende lovgivning kan

man gennemføre en tvillingegraviditet, hvor det ene foster er dødt ved graviditetslængde 12+3 og det andet

foster fortsat lever. Begge fødes ved graviditetslængde 38+5, den ene vejer 12 gram, den anden vejer 3500

gram. Begge fostre skal efter gældende lov registreres som hhv. dødfødt barn og levendefødt barn. Dermed

har forældrene pligt til at begrave/kremere det dødfødte barn, selv om det i praksis, som i nævnte

eksempel, kun er en lille fortættet masse på få cm. Nogle forældre ønsker at opfatte det døde foster som en

abort med dertilhørende mulighed for at bortskaffe det med sygehusaffald. Andre forældre er glade for

muligheden for at få registreret begge børn som borgere.

Man kan altid vælge at få et aborteret foster begravet/kremeret, hvis man ønsker det. Man kan omvendt

ikke indenfor nuværende lovgivning vælge at bortskaffe et dødfødt barn - som et dødt foster i en

flerfoldsgraviditet vil blive registret som, hvis det fastholdes, at man først på fødselstidspunktet kan

konstatere dødsfaldet.

PETAB anbefaler, at dette juridiske dilemma tages op, så forældre i flerfoldsgraviditeter, hvor et foster er

konstateret dødt i livmoderen før graviditetslængde 22+0, kan vælge at opfatte det døde barn som et

aborteret foster.

PETAB stiller sig til rådighed for yderligere redegørelse, da dette emne er meget komplekst.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og

dødsattester m.v.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2006/10101

Tekstnære kommentarer:

•

Svangerskabshygiejne.

Side 39 (m.fl.): ”Det

foreslås i § 61, stk. 1, at begrebet

”svangerskabshygiejne” ændres til ”hygiejne i forbindelse med graviditet”. Den foreslåede ændring

vil ikke medføre en indholdsmæssig betydning, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri

abort med lovforslaget ændres, og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til

graviditetsuge. Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at

sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.”

Vi støtter op om, at begrebet svangerskabshygiejne er forældet og ikke bør anvendes i denne lovtekst. Den

nye formulering anvender dog stadig ordet ”hygiejne”, der ikke giver ikke mening i denne sammenhæng.

•

Frivillighed.

S. 21 punkt 2.2.2 ”

Gravide modtager ved den første graviditetskonsultation hos en

praktiserende læge information om tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser. Det generelle

fosterdiagnostiske tilbud inkluderer undersøgelser i 1. og 2. trimester af graviditeten.

Undersøgelserne er frivillige”.

Det bør være åbenbart, at alle undersøgelser og behandlinger er frivillige. PETAB anbefaler derfor, at sidste

sætning slettes.

•

Risikobegrebet.

S. 22: ”Ét

af disse hensyn er, at der vil være en stigende risiko for, at fosteret vil

udvise livstegn, desto mere fremskreden graviditeten er. Dette kan medføre et ubehag i forbindelse

med aborten for både den gravide, dennes eventuelle partner samt for sundhedspersonalet.”

Det er en udbredt opfattelse, at livstegn i forbindelse med sen, provokeret abort, altid er ikke-ønsket. På

dette område er der stor forskel på de uønskede graviditeter og de i udgangspunktet ønskede graviditeter,

som afbrydes pga. fostermisdannelser eller lignende. PETAB har stor erfaring med at varetage sene,

provokerede aborter pga. fostermisdannelser, og en stor del af forældrene udtrykker stor taknemmelighed

over det, når et foster har vist livstegn ved fødslen – også selv om denne er startet som en abortprocedure.

Dansk forskning understøtter dette.

Nogle forældre vælger nøddåb til disse meget små børn og finder

netop dét væsentligt. Kun levendefødte børn kan døbes.

I tilfælde af uønsket graviditet er livstegn oftere forbundet med etiske dilemmaer. Hvis forældrene ikke

ønsker at varetage omsorgen for det døende nyfødte barn, er personalet forpligtet til at gøre det.

PETAB anbefaler, at afsnittet omformuleres, så det kan favne både ønskede og uønskede graviditeter og

nuancerer de heraf følgende forskellige reaktioner og muligheder. Værdiladede ord bør udelades.

•

Hjælp til beslutningen.

S.22. ”Derudover

kan der være gravide, som på dette fremskredne tidspunkt

i graviditeten, kan have et ønske om at modtage støtte i forbindelse med, at denne skal træffe

beslutningen om, hvorvidt graviditeten skal afbrydes eller gennemføres. Det kan derfor være

hensigtsmæssigt, at den gravide skal anmode om tilladelse til at få foretaget en abort, således at

den gravide ikke står alene med beslutningen.”

Maiken F. Damm , Stina Lou Fleron , Puk Sandager , Ida Vogel , Christina Prinds , Dorte Hvidtjoern , A Time/Space

Bubble:

Expectant Parents’ Experience of Birth after Termination of Pregnancy due to Fetal Anomaly in a Midwifery-

led, Obstetric Unit for Prenatal Loss, Midwifery

(2024), doi: https://doi.org/10.1016/j.midw.2024.104189

Sundhedsstyrelsen.

Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv.

2005

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/~/media/93C011AB599D483B976237969F082523.ashx

Erfaringsmæssigt opleves det, at

nogle mennesker

finder moralsk opbakning ved at få tilladelse fra de

nuværende abortsamråd til at afbryde graviditeten. PETAB finder dog, at dette ikke i sig selv skal anvendes

som argument for at sætte grænsen for den fri abort ved graviditetslængde 17+6. Alle gravide tilbydes

støtte uanset graviditetslængde. Nogle mennesker finder det dog begrænsende, at de ikke selv må træffe

beslutningen. Andre læner sig op ad, at en tilladelse fra abortsamrådet viser, at andre er enige med dem i,

at misdannelsen er alvorlig nok til, at abort er rimeligt. De fleste forældre har store moralske konflikter op til

en sen, provokeret abort i en ønsket graviditet.

PETAB anbefaler, at man tydeliggør, hvilken støtte, man taler om.

•

En naturlig fødsel.

S. 23. ”Det

afgørende er i den forbindelse, om der er en realistisk udsigt til, at

fosteret vil kunne overleve i minimum nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgreb

kommer til verden ved en naturlig fødsel.”

PETAB anbefaler, at ordlyden ændres til f.eks. ”en spontan fødsel”. Denne term anvendes i forvejen af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og må anses for mere præcis.

•

S. 23 ”I

perioden fra 2017-2021 blev der født 111 børn i 23. graviditetsuge. Heraf viste 56 (51%)

livstegn, og 9 (16% af de levendefødte) var i live fire uger efter den oprindelige terminsdato.

Sandsynligheden for, at et barn overlever efter en fødsel i 22. graviditetsuge, er derfor lille.”

Der er ingen reference på dette udsagn, ligesom der også mangler referencer på flere andre udsagn. Det

fremgår ikke, om der er tale om levendefødte børn efter abortprocedure eller om det er spontant

indsættende fødsler. Det fremgår heller ikke, om disse børn havde misdannelser eller sygdomme, og om

deres mødre var raske.

PETAB anbefaler, at der anføres referencer på udsagn som dette, så de kan efterses og uddybes ved behov.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/575

November 2024

Høringssvar fra PETAB til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven

(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og

fremtidige formuleringer.

PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.

Formand.

Da der i den øvrige tekst lægges vægt på at sprogbrug moderniseres, anbefaler PETAB, at man

overvejer at skrive f.eks. ”formand/forkvinde” i lovteksten. Alternativt anvende ”forperson”.

Rådgivning, vejledning og støtte:

Det fremstår uklart, hvordan den gravide finder frem til diverse tilbud om

rådgivning, vejledning og støtte, og hvem der kan udbyde disse.

Inddragelse af kvinden.

Det er flere steder anført, at abortsøgende kvinders egne udsagn kan inddrages.

Det fremgår dog ikke, om kvinderne altid kan få lov at ytre sig om egen sag.

PETAB anbefaler, at det lovmæssigt sikres, at kvinderne altid kan komme til orde.

Afrapportering.

PETAB anbefaler, at der fremover igen kommer en årlig rapport fra både abortnævnet og

abortankenævnet. Vi foreslår ligeledes, at dette skrives ind i lovgrundlaget.

Nævnets navn.

PETAB undrer sig over, at navnet ikke er ”Abort- og sterilisationsnævnet”, når nævnet skal

varetage begge områder.

November 2024

Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et

abortsamråd for 15-17- årige).

Vejledning og støtte.

PETAB ønsker at påpege vigtigheden af, at den gravide unge får relevant vejledning

og støtte i forbindelse med at træffe en beslutning om en eventuel abort. Det er i lovforslaget ikke tydeligt

for os, hvordan dette iværksættes og hvem, der varetager opgaven. Der lægges i lovforslaget blandt andet

op til, at den gravide unge fra egen læge skal informeres om, at den unge gravide kan kontakte

regionsrådet, der så vil kunne vejlede den unge gravide i, hvor denne kan få vejledning og støtte. Det er en

snørklet vej, og det undrer os at regionsrådene har en rolle i dette. PETAB har en bekymring om, hvorvidt

den unge gravide ved denne model opnår at få relevant vejledning og støtte i processen. PETAB opfordrer

derfor til, at det struktureres således, at den unge ikke selv har ansvar for at opsøge vejledning og støtte,

men at dette automatisk tilbydes til den unge gravide. Ligeledes ønsker PETAB at pointere vigtigheden af,

at denne støtte og vejledning varetages af kompetente fagpersoner.

Seksuel lavalder.

I stykke 2.3.1 fastslås det, at ‘Hvis

den gravide er fyldt 15 år på tidspunktet for

anmodningen om abort, kan vedkommende med den foreslåede ordning selv samtykke til at få foretaget en

abort.’.

Det vil i praksis betyde, at den unge kan være blevet gravid fra 18 uger før hun fylder 15 år og

dermed er under den seksuelle lavalder. Hvis dette bliver gældende i den endelige lov, opfordrer PETAB til,

at det pointeres, at den sundhedsperson, der modtager anmodning om abort, har ansvar for at forholde sig

aktivt til, om der kan være begået ulovlige forhold. Dette finder PETAB vigtigt for at beskytte den unge

gravide.

Økonomi.

I stykke 6 nævnes det, at lovforslaget forventeligt vil medføre færre udgifter for staten, da der

ikke skal bruges administrative ressourcer på at indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

PETAB stiller sig undrende overfor dette, da lovforslaget nødvendigvis pålægger det offentlige ansvaret for

relevant information, vejledning og støtte til den unge gravide. Det er PETABs formodning, at abortforløb,

hvor den unge gravide ikke inddrager forældremyndighedens indehaver, bør og vil være omkostningstunge.

November 2024

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af

ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)

og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn

m.v.).

Sex & Samfund takker for invitationen til indgivelse af høringssvar.

Den reformerede danske abortlovgivning er skelsættende og historisk. Den vil

styrke retten til at bestemme over egen liv og krop for 15-17årige, styrke

retsfølelse, agens og gennemsigtighed for gravide og helt overordnet styrke den

kropslige selvbestemmelse betragteligt.

Sex & Samfund hilser alle tre forslag til lov om ændring af sundhedsloven velkomne

og ser særligt positivt på liberaliseringen af kvinders adgang til fri abort, med et løft

fra 12. til 18. graviditetsuge.

Desuden hilses den gennemgående, moderniserede sprogbrug i loven og sikring af

ensartet begrebsanvendelse i loven yderst velkommen!

I det følgende, har vi anført bemærkninger og forslag til de tre dele af lovforslaget

og står, som altid klar til opfølgende dialog.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

Bemærkninger til forslag om ændring af ugegrænsen for den fri abort

m.v

§ 92:

Sex & Samfund ser meget positivt på denne ændring, da det styrker kvindens

ret til at bestemme over egen krop. Dog er det vigtigt for os at understrege, at en

grænse på 18 uger ikke giver den gravide fuld kropslig selvbestemmelse, da der

forsat er en periode hvor hun skal søge andres tilladelse.

En abort kan foretages sikkert i hele graviditeten, og hensyn til kvindens helbred

kan derfor ikke være et argument for at ikke lægge grænsen senere end 18.uge. Der

er ligeledes sundhedsoplysninger, tilvejebragt i forbindelse med det

fosterdiagnostiske tilbud, som kvinden ikke selv kan træffe beslutninger om med

en grænse på 18 uger. Sex & Samfund anerkender fuld ud, at beslutningen om abort

kan være sværere for nogle kvinder, jo længere fremskreden graviditeten er, men

vi anerkender også, at kvinder bør have den fulde beslutningsret over egen krop og

eget liv. Og at hun skal tilbydes støtte hertil.

______________________

§ 93:

Sex & Samfund ønsker at understrege vigtigheden af denne paragraf og

hilsener forenklingen af formuleringen velkommen.

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________

November 2024

§ 94, 5:

det anbefales at bibeholde element fra nuværende lovgivning, som

inkluderer omsorgen for hjemmets øvrige børn som en faktor der tages hensyn til.

For nogle gravide bunder ønsket om abort i belastningen af eller omsorgen for den

samlede familie. Det kan tolkes som en forringelse ikke at medtage denne nuance.

2.1.2.3.

Manglende evne til at drage omsorg for barnet

Det bør være opmærksomhed på, at der ikke altid er rum for en klar vurdering af,

hvad der kan betegnes som en forbigående tilstand. Afgørende, at gravides egen

vurdering, hvor mulig, tages i betragtning.

Supplerende bemærkning om evt. samvittighedsfritagelse.

I den nuværende lovgivnings paragraf 102 står:

”Læger,

sygeplejersker,

jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider

mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til

svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor.

Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte

erhverv

”

Der er ikke nævnelse af samvittighedsfritagelse i nuværende udkast. Hvis en

revideret af version af lovforslaget skulle åbne for samvittighedsfritagelse, ser vi det

som helt afgørende, at denne mulighed for fritagelse ikke krænker kvindens

rettigheder. Derfor anbefaler vi, i så fald det indskrives i loven, at

samvittighedsfritagelsen kun kan ske

hvis andet personale kan og vil foretage

indgrebet.

I andre kontekster f.eks. nogle områder i Italien, har

sundhedspersonalets mulighed for samvittighedsfritagelse udviklet sig til en

barriere for kvinders ret til fri abort, da der er en markant begrænsning på

personale der vil udføre aborterne.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

Bemærkninger til forslag om adgang til abort uden forældresamtykke

eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige

Det er meget positivt at unge i alderen 15- 17 år med lovændringen nu får ret til at

bestemme over egen krop og liv.

Det er positivt at grænsen for selvbestemmelse flugter med den seksuelle lavalder

og øvrig lovgivning vedrørende selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. Og at unges

ret til privatliv respekteres i højere grad end tilfældet er i dag.

Det er derudover en styrkelse af rettigheder og frihed for de allermest sårbare unge

der ikke har deres forældres opbakning til selvbestemmelse.

Det er positivt og centralt at der i loven præciseres, at forældre ikke inddrages i

beslutningen eller modtager information om denne uden den gravides ønske, og at

______________________

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________

November 2024

den unge således kan være sikker på at forældre ikke får viden om indgrebet,

medmindre den unge selv ønsker det.

Sex & Samfund opfordrer til opmærksomhed på, at post-abortrådgivning, herunder

f.eks. om brug af prævention, ligeledes kan være sårbar eller problematisk og der

derfor også bør sikres fortrolighed og selvbestemmelse omkring dette område.

Sex & Samfund ønsker at rette særlig opmærksomhed på målgruppen under 15 år,

som forsat skal have forældresamtykke ved ønske om abort. Under den nye

lovgivning, vil denne målgruppe forsat kunne søge om dispensation igennem

abortnævnet.

I 2023 var der 50 unge under 15 der fik abort.

Det er helt afgørende, at der sikres fyldestgørende støtte, rådgivning og omsorg til

denne gruppe og sikrer deres mulighed for selvbestemmelse i videst muligt omfang

indenfor gældende lovgivning

–

herunder deres rettigheder som børn, retten til

privatliv, og hensyn for de børn der ikke har god relation til deres forældre/værge.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

Bemærkninger til forslag til lov om oprettelse af et nyt abortnævn m.v.

Sex & Samfund hilser reformeringen, herunder nedlæggelse af de regionale

samråd, yderst velkommen.

Det er positivt med et samlet nationalt nævn, så der sikres ensartede afgørelser og

mindre bureaukrati. Desuden positivt med fokus på og styrkelsen af benyttelse af

digitale løsninger, så geografisk ulighed undgås.

Det er afgørende, at abortnævn og abortklagenævn adskilles. I lovforslaget

skitseres en fælles placering under styrelsen for patientklager, dog med to

sekretariater. Det vil være helt centralt

–

og en sikring af den gravides

retssikkerhed, at der ikke er sammenfald i personkreds og administration.

Det er centralt at et nyt abortnævn vil have fokus på den gravides stemme i

afgørelsesprocesserne. Sex & Samfund opfordrer til, at dette tydeliggøres

yderligere i den nuværende tekst, for dermed både at styrke den gravides

retsfølelse i videst muligt omfang samt sikre gennemsigtighed i afgørelserne.

Sex & Samfund støtter vægten på frivillighed, men det bør sikres at dette inkluderer

forskellige former for inddragelse, så også særligt sårbare gravide kan vælge

muligheden for at blive hørt og vælge det inddragelsesformat der passer bedst

–

f.eks. med følge af (passiv observatør) bisidder, eller via telefonisk/skriftlig eller

onlinedeltagelse. Der bør dermed være rum for, at den gravide selv vurderer,

hvilken form for høring der giver mest tryghed i situationen. Det bør ligeledes

sikres, at der ydes støtte til fysisk tilstedeværelse for de gravide, der ønsker dette

format, men har behov for assistance, herunder f.eks. gravide der lever med

handicap.

______________________

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________

November 2024

Sex & Samfund opfordrer til, at det yderligere tydeliggøres, hvorledes information

der skal danne grundlag for afgørelserne indhentes. Det er centralt at afgørelserne

træffes på et fyldestgørende grundlag, at informationerne indhentes med respekt

for den potentielt sårbare situation den gravide står i, samt at det gøres af en

kvalificeret person. I nuværende tekst er det uklart, hvorledes information til brug

for beslutningsgrundlag på sociale indikatorer tilvejebringes. Dette anbefales at få

tydeliggjort yderligere.

Vedrørende sammensætning af det kommende abortnævn, efterlyses bl.a.

information om antal medlemmer. Det er positivt at nævnet sammensættes

forskelligt fra udnævnelse til udnævnelse. Men da nævnet træffer afgørelser via

flertalsbeslutninger, vil det have en stor betydning, om der sidder et lige eller ulige

antal medlemmer af nævnet.

Omkring relevante faggrupper, ønsker vi også at lede opmærksomheden over på

f.eks. føtal medicinere i sager på føtal indikation, psykiatere på psykiatrisk

indikation, obstetrikere på indikation om den gravides helbred, og socialrådgivere

med særlig viden om seksuelle overgreb i de relevante sager.

Sex & Samfund bakker op om vigtigheden af, at rådgivning af gravide, herunder

målgruppen ml. 15-17 år, kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som kan

yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt tilbyde uvildige

støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl om

gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus. Det er afgørende at

gravide kan få uvildig rådgivning, og at der er en række af tilbud om dette, så behov

dækkes bredt, samt at disse tilbud er let tilgængelige for alle.

______________________

Sex & Samfund

Lergravsvej 63, 2. sal

2300 København S

Telefon 3393 1010

[email protected]

www.sexogsamfund.dk

_____________________

______________________

Sex & Samfund

er stolt medlem af

International Planned

Parenthood Federation

_____________________