KVINFOs forslag til løsninger på mænd og
drenges ligestillingsudfordringer
Baggrund for anbefalingerne
KVINFO ser mænds og kvinders ligestillingsproblemer som en del af den samme sag.
Problemerne opstår blandt andet af stereotype forventninger til kønnene, der påvirker
vores muligheder og frihed hver især fra barn til voksen. Det gælder ved valg af
uddannelse, muligheden for arbejdsliv og karriere, i vores familieliv samt vores
følelsesliv, sundhed og trivsel. Det skaber en ulighed mellem køn. Selv om der er sket
store fremskridt for ligestillingen i Danmark, er der i dag stadig udfordringer, som
særligt påvirker og begrænser drenge og mænd.
Drenge bliver stadig lært, at de skal leve op til stereotype forestillinger om, hvordan
man er dreng og mand, og for nogle drenge kan det have negative konsekvenser i
forhold til at gøre sig umage i skolen, at vise følelser og at vælge fag, der har med
relationer og omsorg at gøre. Det kan have konsekvenser både for den enkeltes
trivsel og for, om vi som samfund får alle talenter i spil. De stereotype forventninger
føres videre i voksenlivet, hvor mænd oftere end kvinder lever uden uddannelse,
uden fortrolige venner, uden samvær med børn og i vold, kriminalitet og misbrug,
ligesom flere mænd end kvinder begår selvmord.
For KVINFO er det afgørende, at vi ser drenge og mænds ligestillingsudfordringer i et
kønsperspektiv for at finde de rette løsninger. Med Ligestillingsministeriets
handlingsplan for mænd og drenges ligestillingsudfordringer, er de første skridt taget.
Men sammen kan vi gøre langt mere.
De følgende sider leverer en række konkrete forslag til at adressere disse problemer.
1. Skole og uddannelse
Baggrund
Både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser klarer drenge sig dårligere end
piger, og karaktergabet er øget de seneste år. Forskellen på drenge og pigers
karaktergennemsnit ved de obligatoriske prøver i folkeskolens afgangseksamen i 9.
klasse var 0,8 karakterpoint i 2019. Flere drenge end piger gennemfører ikke en
ungdomsuddannelse. 77 procent af pigerne og 71 procent af drengene har fuldført en
ungdomsuddannelse seks år efter afsluttet 9. klasse
1
.
Forskning viser, at lærere i grundskolen behandler drenge og piger forskelligt, og at
det ofte sker ubevidst. International forskning peger på, at kønsstereotype opfattelser
blandt elever og lærere kan forstærke forskellen på præstationerne drenge og piger
imellem
2
. Kønsstereotyper påvirker også drenges trivsel negativt, fordi det kan være
vanskeligt at leve op til forventninger om at være en ’rigtig dreng’
3
.
Drenge og piger møder kønnede forventninger allerede i indskolingen. For eksempel
forventes drenge at præstere godt i de talbaserede, tekniske og håndværksmæssige
og Undervisningsministeriet,
Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt gab i folkeskolen og på
ungdomsuddannelser,
2022
2
OECD,
Are boys and girls equally prepared for life?,
2014; OECD,
PISA 2018 Results (Volume II): Where All Students Can Succeed, Chapter 7: Girls’
and boys’ performance in PISA,
2019
3
Børns Vilkår,
Børn og unge kæmper for at passe ind,
2022
1
Børne-
1