Ligestillingsudvalget 2024-25
LIU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2937248_0001.png
KVINFOS ANBEFALINGER TIL FAMILIEPOLITIK
BAGGRUND
Familiepolitik er igen blevet et tema i dansk politik. Partiernes har hen over sommeren
2024 præsenteret forslag om alt fra ret til flere omsorgsdage, bedre adgang til
fertilitetsbehandling, skolemad, mere fleksibelt arbejdsmarked til en familiepolitisk
reform. Dansk og international forskning viser, at klassiske familiepolitiske greb
risikerer at modarbejde ligestilling både i hjemmet og på arbejdsmarkedet .
KVINFO ønsker at sætte fokus på ligestilling og kompleksitet i familiepolitik.
(U)LIGESTILLING I FAMILIEN OG I LOVGIVNINGEN
Undersøgelser viser, at danske kvinder varetager langt mere af det ulønnede
omsorgsarbejde i hjemmet end mænd. Her tæller for eksempel børnepasning,
madlavning, rengøring og tøjvask.
Ifølge Danmarks Statistik er forskellen i fordelingen af hjemmets arbejde særlig
tydelig blandt lønmodtagere med hjemmeboende børn under seks år. Særligt i
perioden med små børn bruger kvinder en time mere om dagen på husligt arbejde
end mænd. Det svarer til ni ugers fuldtidsbeskæftigelse om året. Samtidig arbejder
cirka dobbelt så mange mødre som fædre på deltid, mens de har børn under seks år.
Det er kendt og dokumenteret, at fordelingen af omsorgsarbejdet i hjemmet virker
karrierehæmmende for kvinder. Når kvinder får børn, opstår det største løn- og
karrieregab. Og mødre har kun halvt så stor chance for at blive forfremmet som
kvinder uden børn.
Årsagen ligger blandt andet i fordelingen af forældreorlov, hvor kvinder stadig holder
markant mere orlov end mænd. Efter 2022-ændringen af barselsreglerne tager
kvinder gennemsnitligt 34,5 ugers orlov og mænd 14,5 uger. Trods udtalt kønsforskel
vidner opgørelsen om fremskridt: Mænd tog tidligere kun 9,5 ugers orlov i snit.
Løn under barsel er stadig afgørende for, om mænd vælger at tage deres
øremærkede barsel. Ifølge en undersøgelse fra tænketanken Equalis svarer 42
procent af mændene, at løndækning er afgørende for, om de tager barsel og hvor
meget. Til sammenligning svarer kun 29 procent af kvinderne det samme. Mænds
generelt set højere løn, og dermed andel af husstandsindkomsten, får mange familier
til at overføre de fleste orlovs uger til kvinden.
SIDE 1 AF 3
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Henvendelse af 14/11-2024 fra KVINFO om materiale til brug for møde den 27/11-2024 om familiepolitik og ligestillingsvurderinger af lovforslag
2937248_0002.png
Ifølge funktionærlovens paragraf 7 er kun mor lønsikret under barsel. Partnerens ret
til løn i orlovsperioden ligger således udelukkende i lokalaftaler og overenskomster.
(U)LIGELØN OG TILKNYTNING
Lønniveau er en af årsagerne til, at kvinden oftere er hjemme for at passe syge børn
end manden. Traditionelle kønsroller og -normer spiller også en rolle i fordelingen af
ulønnet omsorgsarbejde.
Ud over at kvinder oftere benytter sig af retten til barnets sygedag (såfremt de har
denne ret), er de også oftere syge end mænd. Da kvinder ikke generelt lider af
dårligere helbred, forventes der heri at ligge et mørketal, hvor nogle kvinder føler sig
nødsaget til at melde sig selv syg for at passe et sygt barn.
Kvinder arbejder også langt oftere på deltid end mænd for at få familielivet til at gå
op. Det til trods for, at undersøgelser viser, at kvinder lige så gerne vil avancere på
arbejdsmarkedet som mænd. Deltidsarbejde har ikke kun en negativ effekt på den
enkelte kvindes karriereudvikling, løn og pensionsformue, men ses også i manglen på
arbejdskraft i velfærdssektoren, der som bekendt har langt flere kvindelige end
mandlige ansatte.
Desuden underbygger forskning, at børn nyder godt af at have flere involverede
omsorgspersoner. I familier, hvor begge forældre involveres i hjemmets
omsorgsarbejde, er chancen større for, at barnet udvikler en tryg tilknytning til
begge.
FAMILIEPOLITIK PÅVIRKER LIGESTILLING
KVINFO mener, at hensyn til ligestilling bør være en uundgåelig del af familiepolitik
for at sikre kvinders stilling i hjemmet og på arbejdsmarkedet, og fædres tilknytning
til deres børn.
Bedre adgang til omsorgsdage, deltidsarbejde eller højere tilskud til
hjemmepasningsordninger har en kønnet slagside, hvis ikke disse dele håndteres i
politikudviklingen. Samtidig er det væsentligt, at der er ligestilling i loven, så begge
forældre har adgang til halv løn under barsel.
SIDE 2 AF 3
 LIU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Henvendelse af 14/11-2024 fra KVINFO om materiale til brug for møde den 27/11-2024 om familiepolitik og ligestillingsvurderinger af lovforslag
2937248_0003.png
KVINFO ANBEFALER
For at mindske risikoen for, at familiepolitik har negative ligestillingsmæssige
konsekvenser, anbefaler KVINFO at:
Ministerierne har særligt fokus på at leve op til forpligtigelsen til at
ligestillingsvurdere familiepolitiske forslag.
Folketinget opdaterer funktionærlovens paragraf 7, så mænd og
medforældre også får en minimumssikret ret til halv løn under barsel.
Folketinget sikrer øremærkning af flere barns sygedage og
omsorgsdage til hver forælder. Her kan med fordel skeles til Tyskland
og Norge.
Folketinget afsætter midler til at sikre kvaliteten i dagtilbud, og
opjustere antallet af institutionspladser. Formålet er at fremme de
reelle muligheder for forældres lige deltagelse på arbejdsmarkedet i
modsætning til nu, hvor flere kvinder end mænd arbejder deltid eller
går hjemme for at passe deres børn.
Folketinget moderniserer bestemmelserne om bodeling ved
skilsmisse, så også pensionsopsparing deles lige. Dette vil først og
fremmest mindske formueulighed mellem mænd og kvinder. Dermed
mindskes en del af den ulighed, som er skabt af mænds og kvinders
forskellige roller i familielivet, og som forventes øget af for eksempel
bedre hjemmepasningsordninger.
SIDE 3 AF 3