Fonden Biografklub Danmark er måske den mest magtfulde fond i dansk film, idet den både uddeler mange penge uden forpligtelser og, gennem sit ejerskab af Biografklub Danmark, i høj grad afgør, hvilke film der bliver seersucceser, og hvilke der ikke gør. Formand for både Fonden Biografklub Danmark og Fonden De Københavnske Filmfestivaler er Erik Stephensen. Fonden De Københavnske Filmfestivaler er langt den enhed, der har modtaget midler flest gange fra Fonden Biografklub Danmark. Det fremgår af anbefalingerne til god fondsledelse, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for uafhængigt, hvis det samtidig er en del af ledelsen i en organisation, en anden fond eller lignende, der har modtaget eller gentagne gange har modtaget væsentlige donationer fra fonden inden for de seneste fem år. Er det ministerens opfattelse, at Erik Stephensen kan anses for et uafhængigt medlem af Fonden Biografklub Danmark, sådan som det er angivet i fondens årsregnskab i alle de år, hvor Erik Stephensen har været bestyrelsesformand?
Dato: 27-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
film og biografer