Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2983990_0001.png
Medieudviklingen
2024
Den årlige rapport
om udviklingen i
danskernes medievaner
21. januar 2025 (opdateret pr. 24. januar)
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0002.png
Medieudviklingen 2024
Indhold
Forord: Et vildt medieår
03
04
Fortsat vækst til DRTV og TV 2 Play
1
2
3
TV
YouTube indtager tv’s hjemmebane
Skrumpede sportsfællesskaber er stadig størst
22
31
Radiolytningens senfølger
41
46
50
LYD
SOCIALE MEDIER
OG GAMING
”Jeg har set en podcast…”
Musiklytning under forandring
Hvorfor er børn på sociale medier?
Gaming som socialt fællesskab
54
59
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0003.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
FORORD
Et vildt medieår
København, januar 2025
Forventningerne til medieåret 2024 var tårnhøje:
To megavalg, de længeventede Olympiske Lege i
Paris, slutrunder i herrefodbold og herrehåndbold
og ikke mindst det historiske tronskifte herhjem-
me. 2024 blev et år med en sjælden høj frekvens
af begivenheder af den slags, vi oplever med
hinanden og gerne på samme tid.
Nu kan regnebrættet gøres op, og forbløffende
mange af de høje forventninger blev indfriet.
Tilbage står, at brede fællesskaber på tværs af
alle danskere i særlig grad kan aflæses i vores
medieforbrug for 2024.
Hvad der ikke lå i kortene var, at året også skulle
blive et vildt år for dokumentarserier. DR’s
Sexisme i musikbranchen og Mændenes
paradis og TV 2’s Den sorte svane og Fanden ta’
kommunen og flere andre viste, at undersøgende
journalister og dokumentarister kan samle os i de
individualiserede streamingtider.
”
vi på hele tv- og
Ser
Som altid afspejler Medieudviklingens artikler et
udpluk af de områder, som vi i særlig grad har haft
lejlighed til at undersøge i løbet af året.
Vi starter - traditionen tro - med en artikel, der gør
status på danskernes medietid på tv, lyd og web.
Herefter artikler med tv-fokus – om YouTube-
vaner på de store tv-skærme og om danskernes
forbrug af sportsindhold. Her på tærsklen til
100-års jubilæet for de første radiobølger fra
DR bringer vi tre artikler om lyd: Om danskernes
radiolyttevaner efter covid-19-pandemien, om
musikstreamingtjenesterne som stemningsspre-
dere, og om hvad der driver videopodcasts - de
såkaldte vodcasts. Til sidst bringer rapporten to
artikler om de behov, der driver børns adfærd på
henholdsvis sociale medier og digitale spil.
streamingmarkedet, blev
60 % af danskernes forbrug
af levende billeder brugt på
public servicestationerne.
I det hele taget var 2024 et overordentligt godt år
for DRTV og TV 2 Play. De to streamingtjenester
opnåede markant bedre resultater end konkur-
renterne – både for så vidt angik udbredelse og
minutforbrug. Ser vi på hele tv- og streamingmar-
kedet, blev 60 % af danskernes forbrug af levende
billeder brugt på public service-stationerne.
Rigtig god læselyst!
Mads Emil Sejrbo Lidegaard
Analysechef
3
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0004.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Fortsat vækst
til DRTV og
TV 2 Play
Af Thomas Armour, Benjamin Molsing, Martin Ingolf, Niels Marslev og Mads Emil Lidegaard
Et historisk tronskifte, en perlerække af sports-
begivenheder, fascinerende tv-dokumentarer
og store fiktions- og underholdningssatsninger
satte deres præg på medieåret 2024. Antallet af
minutter brugt på de to public service-stream-
ingtjenester voksede markant i 2024, og både
DRTV og TV 2 Play bider nu YouTube i haserne i
konkurrencen om danskernes tidsforbrug.
Hvad enten det er tv eller lyd, bliver medietid
brugt on demand ofte beskrevet som individu-
aliseret. Men når danskere i alle aldersgrupper
migrerer til streaming, bliver dette til et vilkår,
som alle har til fælles.
Samlet tidsforbrug
Som tidligere år angiver danskerne, at de bruger
syv en halv time på medier hver eneste dag. Det
er efterhånden en gammel historie, at forbruget
er overlappende. Danskerne jonglerer virtuost
mellem sociale medier, spil og nyheder på nettet
samtidig med, at vi ser tv eller lytter til radio.
4
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0005.png
%5
%5
%31
%3
%4
%31 %3
%4
%6
%6
%81
%81
%92
%92
%02
%02
rå +21
%5
%5
%31
%3
%4
%31 %3
%4
%6
%6
%81
%81
gurbeidem senreksnad fa gniledroF
%92
%92
%02
%02
rå +21
Fordeling af danskernes mediebrug
gurbeidem senreksnad fa gniledroF
Medieudviklingen 2024
gurbrof
g
fa
r
l
b
e
r
d
f
n
f
A
lednA
u o a
TV
LYD
aldersgrupper.
udgør omkring 3 % af medietiden på tværs af
er 3 % af tidsforbruget. At læse nyheder på nettet
papiret i hånden, mens det blandt de yngre kun
over 65 år er det 9 % af medietiden, der går med
magasiner stiger med alderen. Blandt danskerne
Endelig ser vi, at forbruget af trykte aviser og
lidt lavere forbrug blandt danskerne over 46 år.
højere niveau blandt dem, der er under 46 år og et
28 % af tidsforbruget, hvilket dækker over et lidt
af musik og podcast samt lydbøger udgør samlet
Danskernes lytning på tværs af radio, streaming
på tv.
bruger dermed mere tid på sociale medier end
12-24-årige. Den yngste del af befolkningen
forbrug, mens det dækker hele 38 % blandt de
blandt dem over 65 år kun 4 % af det totale
og gaming på nettet. Her udgør tidsforbruget
Modsat bevægelse har de sociale medier og spil
forbruget hos dem, der er 65 år og derover.
af forbruget blandt de 12-24-årige til 60 % af
billeder. Forbruget stiger med alderen: Fra 28 %
befolkningen over 12 år går på at se levende
Knap halvdelen af medietiden for hele
SOCIALE MEDIER OG GAMING
5
.4202 :edoireP .aideM
ratnaK ,kramnaD xednI arf re 'renisagam go resiva etkyrT' .4202 neslegøsrednu-efiL aideM ratnaK arf re 'tetten åp redehyn esæL'
e
r
L
go 'reidem elaicoS' ,'tette
ratnaK ,kramnaD xednI arf re 'renisagam go resiva etkyrT' .4202 neslegøsrednu-efiL aideM ratnaK arf re 'tet.t4e2n0å2p:eeddoeirheyPn.aeisdæM'
o
n åp gnimag go lipS' ,'gobdyl go tsacdoP' ,'kis
t
um fa gnimaertS' .aideM ratnaK arf r
K
eteM-oidaR arf re ')ten go
o
BAD ,MF( oidaR' .atad-s
BAgD
e
,'MeFi
d
eomaeRl
t
a
e
i.
t
ca
g
aSd' -,
v
ste
r
ts
e
tne
g
c
o
ådp
n
egmni
l
tmt
g
ggæ
s
v
r
o
e
le
d
pgSo
U
,n
-
ge
r
o
e
bl
e
dgyøl
-
sgro
e
dsnaUc
i
-
N
o
ar
S
f
,-'kni
e
su
'
l
o
i
e
N
d
a
i
gr
v
fnr
g
m
o
'ao
v
er
t
dtS
f
iv
a
.g
g
iod
n
v
i
tMfar
a
agtn
rt
iamaaerrf
o
Se
'
'
v
ge
t
oM'
l
-v
e
t
n
tdl
o
a
i
n
t
o
i
ai
d
tr
a
d
r
ra
T
r
'
T')
:
't
e
ee
d
d
l
gil
iK
usn
r
c
d(
e
i
m
' o
æ
' u en
es e
a
ø
g r i
n
' ' s e
S n
e
sle
dreP'
r
es m fa ie e ' a e
m e
n
S' g
tr t
t
oi eR if e : n K
d t
e
e e
renisagam go
re
e
i
s
s
i
a
v
g
a
am
t
go
r
r
T
siva etkyrT
r
n
e ky
e
e
e
tn
o p
S
bd s
tetten åp redehyn re
tet
æ
e
L
åp red
r
e
e
h
i
y
d
n
e
r
m
sæ
l
L
aicoS
reidem
t
e
e
la
t
i
t
c
e
o
n
S
åp g
t
n
e
i
t
m
e
ag
åp
g
gn
l
i
i
ma
S
g go lip
gobdy
g
l
o
go
y
t
l
s
g
a
o
c
t
d
a
o
c
P
doP
s
t n
n
d
B
(
d
R
t a
v a
S
kisum fa gnimaertS
kisum
)
fa
e
g
n
ni
go
ae
B
rt
AD ,MF
)t
(
e
oi
go
aR
AD ,MF
o
o
e
ida
iv go v
oe
f
div
g
g
n
o
im
t
a
f
er
g
t
nimaertS
vt tle
vt
o
t
i
l
t
e
i
no
a
it
r
i
T
arT
t
m S
n d
d
%4
%4
%01
%01
%9
%9
%4
%4
%01
%01
%9
%9
%4
%3
%4
%3
%3
%3
%3
%3
%3
%3
%3
%3
%3
%3
%4
%3
%4 %3
%3
%3
%3
%3
%4
%3
%4
%3
%4
%3
%4 %3
%71
%3
%71 %3
%32
%32
%32
%32
%02
%02
%02
%02
%8
%8
%02
%02
%51
%51
%11
%11
%6
%9
%6
%9
%02
%02
%6
%6
%8
%8
%92
%92
%23
%23
%9
%9
%31
%31
%01
%01
%23
%23
%73
%73
%04
rå +56
%04
%04
rå +56
%04
%22
rå 46-74
%22
4
%22
rå
r
46-
4
7
23
%22
%7
å 6 -
%7
%
3
1
%3
%3
%
3
1
%3
%3
%
7
%
7
%3
%3
%6
%6
%8
%8
%92
%92
%8
2
%8
2
%0
%0
%8
%8
%9
%9
%5
%5
%8
1
%8
1
%11
%9
%11
%9
%73
%73
%7
3
rå
r
64-
3
2
52
%7
3
å 1 -
3
%6
%6
%02
%02
%63
%62
rå
r
13-
2
5
21
%63
%62
å 4 -
2
%62
%62
%6
%6
%31
%31
%01
%01
rå 42-21
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0006.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Streamingvækst drives af voksne
Streaming tog for et par år siden føringen som den
– og forspringet øges fortsat. Hvor streaming
udgjorde 52 % af danskernes tidsforbrug af
levende billeder i 2022, udgjorde det 61 % i 2024.
Dog går danskernes samlede tidsforbrug en
smule tilbage fra 2022 til 2024 – fra 218 til 211
minutter pr. dansker. Det skyldes et fortsat markant
fald i den traditionelle tv-sening, der er faldet 22 %
mellem 2022 og 2024 og ikke kompenseres fuldt
ud af den øgede streaming i perioden. Traditionelt
tv er dog stadig stort, særligt blandt de voksne og
ældste danskere. Væksten i streaming bliver netop
drevet af de 32-64-årige, hvorimod streaming-
væksten fortsat er begrænset blandt danskerne
over 65 år.
foretrukne tv-distributionsform blandt danskerne
Fordeling af streaming og traditionelt tv
.dem tlat ekki re reidem elaicos aiv dlohdnioediv fa
gnimaertS .gnimaerts tdneku go nedna tmas rerøtubirtsid ,retsenejtgnimaerts
aiv gnimaerts mos trojgpo re gnimaerts rovh ,gnimaerts .lkske
egad 82-1 gnines tduksrofsdiT + LADSOV + eviL mos trojgpo re vt tlenoitidarT
.atad-susnec dem tetgæv re ataD . neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
vt tlenoitidart go gnimaerts fa gniledroF
vt tlenoitidarT
gnimaertS
%0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
%
7
%
7
%8
%8
%01
%01
3-31 år
neppurglåm i gnines fa lednA
%
23
%
23
%73
%73
%54
%54
%76
%76
%96
%96
%
6
7
%
6
7
%33
%33
%13
%13
%42
%42
0
0
0
0
%86
%86
%36
%36
%55
%55
0
%39
%39
%29
%29
%09
%09
420
2
320
2
2
202
420
2
320
2
2
202
4
202
3
202
220
2
32-64 år
65+ år
6
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0007.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”
14. januar nåede live-
Den
seningen sit højeste niveau
siden Nielsen-målingens
trådte i kraft med 2 timer
og 47 minutters live-sening
pr. dansker.
On demand tv stiger trods jubelår for live
Fremfor tidligere års opdeling mellem traditionelt
tv og streaming, der er defineret ud fra det tekni-
ske modtageforhold, kan man med fordel skelne
adfærdsbaseret mellem live- og on demand-se-
ning. En række planlagte begivenheder bidrog
til forventningen om, at 2024 ville ende som et
jubelår for fælles live-sening. Danskerne har også
kvitteret med et højt live-forbrug i de perioder,
hvor årets store begivenheder fandt sted:
Det historiske tronskifte i de første to uger af
januar blev ugerne med det højeste live-forbrug i
2024, og på selve tronskiftdagen den 14. januar
7
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0008.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
nåede live-seningen sit højeste niveau,
siden Nielsen-målingen trådte i kraft, med
2 timer og 47 minutters live-sening pr.
dansker. Derudover viste danskerne i løbet
af sommeren også en stor interesse for EM i
herrefodbold fra uge 24 til 28 og efterføl-
gende De Olympiske Lege i uge 30 til 32.
De store live-begivenheder ses på listen
over de mest sete programmer i 2024.
Proklamationen af H.M. Kong Frederik X
blev årets mest sete begivenhed med 2,3
millioner seere, mens Danmarks kampe til
EM i herrefodbold blev set af 1,65 millioner
seere i snit. Håndboldherrernes kampe
ved De Olympiske Lege blev set af 1,17
millioner, mens deres flotte præstation ved
EM i januar blev set af 1,37 millioner.
2024 var også et forrygende år for danske
dokumentarserier. Hele seks dokumentarse-
rier har fundet vej til listen, hvor Den sorte
svane fører an med 2,27 millioner seere.
Målgruppe: 3+ år. Kilde: Nielsen Seer-Undersøgelsen.
Data: Live + On demand, Traditionelt tv + Streaming.
Seertal er vægtet med census-data. Periode: 2024. Seertal
for programmer, hvis hoveddel udgøres af live-sening,
er beregnet via programmets live-varighed, mens
programmer, hvis hoveddel udgøres af on demand-sening,
er beregnet via programmets on demand-varighed.
004.2
.dehgirav-dnamed no stemmargorp aiv tengereb re ,gnines-dnamed no fa serøgdu
leddevoh sivh ,remmargorp snem ,dehgirav-evil stemmargorp aiv tengereb re ,gnines-evil fa serøgdu
leddevoh sivh ,remmargorp rof latreeS .4202 :edoireP .atad-susnec dem tetgæv re latreeS .gnimaertS
+ vt tlenoitidarT ,dnamed nO + eviL :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
000.2
006.1
)000( latreeS
002.1
4202 i remmargorp etes tsem 02-poT
dnamed nO
008
004
Top-20 mest sete programmer i 2024
eviL
0
)RD( sidaraP senednæM
)2 VT( 5S lhadremmoS
)2 VT( 1S enrevarG
)RD( 8S regnivra endnuvsroF
)2 VT( lit ecnahc ne - retsemrotS
)2 VT( 4202S nedroj i teknus moS
)RD( 21S neslah lit suh I
)2 VT( 61S dehneggileb x 3
)RD( nehcnarbkisum i emsixeS
)2 VT go RD( )KD nuk( dlobdnåherreh i LO
)2 VT( 2S redærroF
)RD( 31S tsydegab erots neD
)2 VT( )KD nuk( dlobdnåherreh i ME
)2 VT( nenummok 'at nednaF
)2 VT go RD( elatsråtyn sneretsinimstatS
)2 VT go RD( )KD nuk( dlobdoferreh-ME
)2 VT go RD( elatsråtyn snegnoK M.H
)2 VT( 01S telletohedaB
)2 VT( enavs etros neD
)2 VT go RD( )noitamalkorp( egløfnorT
8
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0009.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
. dem tlat ekki re reidem elaicos aiv dlohdnioediv fa gnimaertS .gnimaerts
.dem tlat ekki re reidem elaicos aiv dlohdnioediv fa
tdneku go nedna tmas rerøtubirtsid ,retsenejtgnimaerts aiv gnimaerts
gnimaertS .gnimaerts tdneku go nedna tmas rerøtubirtsid ,retsenejtgnimaerts
aiv gnimaerts mos trojgpo re gnimaerts rovh ,gnimaerts .lkske egad 82-1
mos trojgpo re gnimaerts rovh ,gnimaerts .lkske egad 82-1 gnines tduksrofsdiT
gnines tduksrofsdiT + LADSOV + eviL mos trojgpo re vt tlenoitidarT . gnimaerts
+ LADSOV + eviL mos trojgpo re vt tlenoitidarT . gnimaerts go vt tlenoitidart
fa srævt åp tengereb re dnamed no go evil rof negnineS .atad-susnec dem
go vt tlenoitidart fa srævt åp tengereb re negnines-eviL .atad-susnec dem
tetgæv re ataD : ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
tetgæv re ataD : ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
gnines-evil rof gurbroftunim tgilgaD
4202
egU
3202
0
02
04
06
08
001
021
041
061
081
gnines-dnamed
no go -evil rof gurbroftunim tgilgaD
dnamed nO
Dagligt minutforbrug for live- og on demand-sening
Dagligt minutforbrug for live-sening
SÅDAN DEFINERER VI
LIVE- OG ON DEMAND
Danskernes tv- og streamingforbrug måles af
Nielsen og kan overordnet differentieres mellem
at være live eller on demand.
Live-sening skal forstås som sening, der
foregår inden for maksimalt et minut efter
det tidspunkt, hvor et stykke indhold bliver
transmitteret, f.eks. via antenne, kabel, satellit
eller streaming.
On demand-sening skal forstås som al sening,
som ikke er live. Selvom on demand-seningen i
altovervejende grad er et streamingfænomen,
kan traditionelt tv også forbruges on demand i
kraft af f.eks. harddiskoptagere mv.
relatravK
eviL
0
02
04
06
08
001
021
041
061
gad .rp reksnad .rp rettuniM
gad .rp reksnad .rp rettuniM
4Q
,4
3Q 202
,4
2Q 202
,4
1Q 202
,4
4Q 202
,3
3Q 202
,3
2Q 202
,3
1Q 202
,3
4Q 202
,2
3Q 202
,2
2Q 202
,2
1Q 202
,2
202
25
05
84
64
44
24
04
83
63
43
23
03
82
62
42
22
02
81
61
41
21
01
8
6
4
2
På trods af et spektakulært udbud af live-
begivenheder blev 2024 et år med lidt mere on
demand-sening end året forinden og et fald i
live-sening på tværs af traditionelt tv og streaming
– fra 113 til 106 minutter pr. dansker. Dette taler
ind i den generelle udvikling i seningen, hvor vi ser
en mindre stigning i on demand-forbruget og en
lidt større tilbagegang for live-sening.
Faktisk er fjerde kvartal 2024 skelsættende ved,
at antallet af minutter, som danskerne bruger på
on demand-sening, for første gang overstiger
live-seningen.
9
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0010.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Public service driver vækst
på streamingmarkedet
Målt på ugentlig dækning skiller public
service-streamingtjenesterne, altså DRTV og
TV 2 Play, sig ud ved være i vækst i et marked,
som ellers er præget af mild afmatning. Mens
traditionelt stærke spillere som Netflix og
YouTube gik tilbage for andet år i træk, øgede
DRTV sin ugentlige dækning med fire points (til
39 %) og TV 2 Play med fem points (til 29 %).
Den målte seertid for begge danske tjenester
øgedes også markant i 2024, hvor det dog hører
med til historien, at en væsentlig del af væksten
er måleteknisk betinget.
Blandt de lidt mindre tjenester oplevede Viaplay,
trods en stabil dækning, et fortsat fald i minutfor-
brug. Tabet af vigtige sportsrettigheder, herunder
dele af Superligaen, som de nu deler ligeligt
med TV 2, ser ud til at have sat sine spor. Det
sammenlagte tilbud fra Warner Bros. Discovery
(HBO Max/MAX, Discovery+ og Eurosport player)
når i 2024 op på 4 minutter pr. dansker pr. dag,
hvilket bringer dem niveaumæssigt tættere på
både Disney+ og Viaplay. Endelig er Amazon Prime
Video stille og roligt vokset siden 2022, både i
dækning og tidsforbrug, men fortsat uden at gøre
større væsen af sig størrelsesmæssigt sammenlig-
net med markedets øvrige streamingtjenester.
Ugentlig dækning for top-ti streamingtjenester
10
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0011.png
*
VTR
D
ya
lpai
V
xilft
eN
*YA
LP 2
V
1,31
8,01
T
1,5
0,6
5,6
7,11
8,01
7,11
0,71
9,11
6,01
4,0
2,0
VT
1,0
otulP
7,0
3,1
5,1
5,1
9,0
6,0
1,3
5,2
6,2
1,5
8,5
7,4
+y
ens
iD
+yr
ev
ocs
iD
oe
diV
em
irP
no
æam
**X
A
A
M/x
aM
OBH
ebu
Tuo
Y
1,32
8,02
7,91
4,12
retsenejtgnimaerts it-pot rof gurbroftunim tgilgaD
Dagligt minutforbrug for top-ti streamingtjenester
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
gad .rp reksnad .rp rettuniM
11
.gad .rp reksnad .rp rettunim 1,3 lit gad .rp reksnad .rp rettunim 6,1 arf netroppar i tetter 5202 raunaj .42 .rp re 4202
rof XAM/xaM OBH rof tegurbroftuniM** .VTRD rof rettunim 5,2 go yalP 2 VT rof rettunim 4 sivsdlohneh eræv ta lit seremitse
teD .ksinketelåm re 4202 lit 3202 arf VTRD go yalP 2 VT rof gurbroftunim edegø ted fa led nE* .2202 stram .81 ned kramnaD
i terecnal velb VT otulP .4202 rebmeced .9 ned kramnaD i edekkul +yrevocsiD .retsenejt ot ed rof gurbroftunim teremmus te
mos tengereb re 4202 rof XAM/xaM OBH rof tegurbroftuniM .atadlenap aiv tengereb re renejtgnimaerts egirvø eD .atad-susnec
dem tetgæv re yalP 2 VT go VTRD rof ataD .)latot reyalP( gnimaertS :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
4202 3202 2202
0
2
4
6
8
01
21
41
61
81
02
22
42
62
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0012.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
61 % af danskernes tv-tid er public service-tid
Tidligere blev seerandelene opgjort på de fire
store kanalfamilier (DR, TV 2, Viaplay og Warner
Bros. Discovery) og beregnet ud fra den samlede
seertid på tv-markedets broadcast-kanaler, både
traditionel tv-sening og streaming. Men denne
inddeling indfanger ikke, at broadcasterne nu
konkurrerer direkte med rene streaming-tjenester
(fx YouTube og Netflix).
I denne opgørelse ser vi et tv- og streamingmar-
ked præget af høj konkurrence, men også med
forbløffende stabile markedsandele blandt de
respektive aktører. De to største markedsaktører
er public service-stationerne DR og TV 2, som de
seneste tre år tilsammen i gennemsnit har lagt
beslag på 61 % af den tid, danskerne bruger på tv
og streaming.
Viaplay, Warner Bros. Discovery og Disney, altså
de kommercielle broadcastere, stod i 2024 for
17 % af forbruget, mens YouTube og Netflix, de
største af de rene streamingtjenester, tilsvarende
stod for 17 %. Også her præger stabiliteten de
seneste år.
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
dekramgnimaerts go -vt eksnad ted åp elednasdekraM
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
Markedsandele på det danske tv- og streamingmarked
SÅDAN OPGØRES
MARKEDSANDELENE
For de fem broadcastere (DR, TV
2, Viaplay Group, Warner Bros.
Discovery og Disney) er der
medregnet al sening på tværs af
traditionelt tv og streaming og på
tværs af live- og on demand-sening.
Forbruget på fem broadcasteres
streamingtjenester er medregnet i
opgørelsen.
Sening for YouTube og Netflix
indeholder al streaming opfanget
af Nielsen, der kan tilskrives de
to respektive tjenester. Øvrigt
forbrug dækker over forbrug via
traditionelt tv eller streaming, som
ikke tilhører de fem broadcastere,
heraf forbrug på markedets øvrige
streamingtjenester (bl.a. Amazon
Prime Video og Pluto TV).
dekramgnimaerts go -vt eksnad ted åp elednasdekraM
en
s D
y
y
en
si
i
D
%11
%3
%5
%11
%3 %5
%11
%3
%5
%11
%3
%5
%21
%4
%4
%21
%4
%4
r
a r
k o e
.gni
i
ralkerofa
o
tad
e
ere
y
gil
o
edy rof skobatk
s
afr eS .atad-susnec
r
n
g
a.
l
g
r
nira
t
lkrof
D
ta
l
d
e
e
y
egi
e
lr
k
d
ba
r
k
f skob
t
atk
p
a
s
f eS .
c
atad-susnec
m
e æ
m
m
D
a
tgæ
T g
T
ra
ro
aD 2
f
. 
T g
l
. ne
r
e
nU
esl
n
gø
e
d
S
:
-
K
l i
n
N
+
ei
:
N e
gl
.
å
3 e
: pp
r
r l M
a
d
d
e
e
m
t
t
et
t
g
g
æv
v
re
re
kr
k
a
r
d
a
e
n
m
n
te
2
D
V
2
v
V
e
o
k
R
g
D
o
m
R
f
D
at
r
a
o
.D
V
n
a
ni
t
reas
o
D
e
R
g
D
føa
r
s
o
s
a
f
e
l
d
a
d
t
g
a
r
ø
e
s
gr
. 
-
r
n
e
e
re
d
Sdn
U
er
-
s
s
r
r
lf
e
si
e
N
n
o
U
e
n
d
r
e
e
itl
s
e
a
S
e
f.råe
e
S
s
:
3.
l
e
a
d
ea
l
pd
:
iK
-
d
u
.r
ur
il
å
K
n
+
e
å
M
+
:
3
p
e
pu
u
g
g
lå
å
M
%11
%3
%5
%11
%3 %5
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%6
%11
%3
%5
%11
%3
%5
%21
%4
%4
%21
%4
%4
i
N
r
r
f t
o
o
Ø
v
usrbrof tg
x
rvØ xilfte
Y
ebuTuoY
t
c g.
e
gu
g
b
u
ro
br
r
gi
f
rv
gir
D
Ø
r
xilf
r
te
n
N
ilfteN
ebuTuo
ebu
l
TuoY
am
r
R
yr
y
e
r
v
e
o
y
c
o
n
c
s
D
i
s
D
.
iD
or
.so
r
r
y
B
e
r
r
v
a
e
W
s
r
i
aW
o
p
B
o
e
G
p
a
u
W
lp
G
iV
a
p
l
uo
a
r
i
G
r
y
a
a
m
p
n
a
a
iV
kr
2
a
VT
kr
aD
n
2
aD 2 VT
RD
D
v
si s B en
n
u r ya
or
a
y p
k D
mn
RD
T
V
V
%1
%1
%
%
2
2
dekramgni
1
1
maerts go -vt eksnad
%
t
8
8
e
3
3
d åp eledna
%
s
3
3
dekraM
%9
%9
%11
%11
%01
%01
%11
%3
%5
%11
%3
%5
%11
%3
%5
%21
%4
%4
%21
%4
%4
%9
%9
%01
%01
%9
%9
%11
%01
%01
%73
%73
%93
%93
%83
%83
%73
%73
%93
%93
%73
%73
%93
%93
%83
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
%32
4202
gurbroftun
u
m
br
f
o
a
ft
l
u
e
n
d
im
A
a lednA
n
f
g
i
r
4202
3202
2202
4202
3202
3202
gurbroftunim fa lednA
2202
2202
12
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0013.png
”
danskernes
Mens
radiolytning falder, stiger
lytningen til podcast.
Tendensen gælder
for alle aldersgrupper,
og samlet stiger
danskernes ugentlige
podcastlytning med
4 procentpoint fra
2023 til 2024.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0014.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Danskernes ugentlige forbrug af radio
Radiolytningen ændrer sig
85 % af danskerne over 12 år lyttede i 2024
ugentligt til radio, hvilket gjorde radiolytning til et af
de helt brede mediefællesskaber blandt danskerne.
Den anden fortælling har taget udgangspunkt i
den daglige dækning af radiomediet, som over
de sidste ti år er faldet 16 procentpoint fra 75
% i 2014 til 59 % i 2024. Her har fokus særligt
været på den vigende radiolytning blandt de helt
unge (15-24 år) og efterhånden også blandt unge
voksne (25-31 år).
Nu møder de to fortællinger hinanden. Med et fald
på 4 procentpoint i den ugentlige dækning fra
2023 til 2024 kan der ikke længere herske tvivl
om, at lyttevanerne, der understøtter traditionel
radiolytning, er under hastig forandring.
tgiltnegu rettyl red ,lednA
oidar fa gurbrof egiltnegu senreksnaD
. aideM ratnaK arf reteM-oidaR :edliK .rå +21 :eppurglåM
De seneste mange år har understøttet to forskel-
lige fortællinger om udviklingen i totaldækningen
af radiomediet i Danmark. Den ene fortælling
har taget udgangspunkt i den relativt stabile og
høje andel af danskere, der ugentligt lytter til
radio. Denne andel har til og med 2021 ligget
på den pæne side af 90 % af danskerne over 12
år. I denne fortælling har radiolyttevaner været
opfattet som yderst konservative og forudsigelige.
tgilgad rettyl red ,lednA
0
% 01
% 02
% 03
% 04
% 05
% 06
% 07
% 08
% 09
% 001
gninkæD
420
2
320
2
220
2
1
202
020
2
910
2
810
2
7
102
610
2
510
2
410
2
3
102
”
kan ikke længere herske tvivl om, at
Der
lyttevanerne, der understøtter traditionel
radiolytning, er under hastig forandring.
14
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0015.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Stabiliteten i radiovanerne er til gengæld tydelig,
når vi ser på lytterandelene i 2024. Rækkefølgen af
de ti største kanaler målt på lytterandel ændrede
sig kun marginalt i 2024. Tilsammen har de ti
P4-distrikter 42 % af radiolyttetiden, hvilket er
voksede P1’s lytterandel til 12 %, hvilket er næsten
2 procentpoint mere end i 2023. Tilsvarende faldt
P3’s lytterandel med lidt over 1 procentpoint til 8
procent, mens Nova vandt 0,3 procentpoint i 2024.
4202
3202
2202
1,6 procentpoint lavere end sidste år. Til gengæld
relanakoidar åp tledrof lednarettyL
. aideM ratnaK arf reteM-oidaR :edliK .rå +21 :eppurglåM
%05
%54
%04
%53
%03
%52
%02
%51
%01
%5
0
%3,24
%9,34
%3,34
%5,11
%8,9
%0,9
%0,8
%3,9
%7,9
%7,6
%0,7
%7,7
%7,5
%4,5
%7,4
%1,3
%4,3
%7,3
%8,1
%1,2
%9,1
%6,1
%8,1
%8,1
%5,1
%7,1
%8,1
%7,1
%5,1
%4,1
Lytterandel fordelt på radiokanaler
lednarettyL
lat
oT 4
P
AVO
N
1P
3P
5P
ksis
s
alK
2P
tae
B6
P
lato
T
lato
T
MF
ci
ssa
lC
la
toT
M
F po
P
tfoS
o
idaR
15
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0016.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Podcastlytning i vækst
Mens danskernes radiolytning falder, stiger lytnin-
gen til podcast. Samlet steg danskernes ugentlige
podcastlytning med 4 procentpoint fra 2023
til 2024, hvor 37 % af danskerne angav, at de
ugentligt lyttede til podcast. Tilsvarende lyttede
85% af danskerne til radio ugentligt. Således var
podcastlytning mindre end halvt så udbredt som
radiolytning, når vi ser på den ugentlige dækning
i 2024.
Hvor det primært er de ældre, der holder fast i
radiovanerne, er det omvendt for podcastme-
diet. Her er dækningen højest blandt de unge. I
podcastens første år fulgtes de 15-24-årige og
25-31-årige i opbygningen af podcastvanerne,
16
rå +56
4202
rå 46-74 rå 64-23 rå 13-52
3202 2202 1202 0202
tgiltnegu tsacdop lit rettyl red lednA
.esylanA RD rof 063 aideM ratnaK :edliK
rå 42-51 rå +51
9102 8102
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
.evørpkits tgrupsda re gnintyltsacdop snem ,atadlenap aiv tlåm re
gnintyloidaR .gnintylmas visulkni re gnintyloidaR .tgiltnegu oidar/tsacdop lit rettyl red eppurgsredla revh fa neledna resiv
nefarG . 4202 :edoireP .)tsacdoP( 4202 neslegøsrednu-efiL aideM ratnaK go )oidaR( aideM ratnaK arf reteM-oidaR :edliK
%21
rå +56
%29
%23
rå 46-74
%19
reppurgsredla retfe gnintyltsacdop go -oidaR
tsacdoP
%84
Radio- og podcastlytning efter aldersgruppe
Andel der lytter til podcast ugentligt
rå 64-23
%38
oidaR
%36
rå 13-52
%27
%25
rå 42-51
%47
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
gninkæd giltnegU
gninkæd giltnegU
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0017.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
)rå +5( .ddu gnaL
%45
.evørpkits tgrupsda re gnintyltsacdop snem ,atadlenap
aiv tlåm re gnintyloidaR .gnintylmas visulkni re gnintyloidaR . tgiltnegu oidar/tsacdop lit rettyl red uaevinseslennaddu
revh fa neledna resiv nefarG . 4202 :edoireP .4202 neslegøsrednu-efiL aideM ratnaK :edliK .rå +52 :eppurglåM
%38
uaevinseslennaddu retfe gnintyltsacdop go gnintyloidaR
)rå 4<( .ddu
gnalmelleM/troK
%04
%88
Radio- og podcastlytning efter uddannelsesniveau
”
Samlet steg danskernes ugentlige
tsacdoP
.ddusvrevhrE
%32
%19
oidaR
XTH /HH /-FH /.dutS
%93
%67
%81
eloksekloF
%58
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
podcastlytning med 4 procentpoint
fra 2023 til 2024, hvor 37 procent
af danskerne angav, at de ugentligt
lyttede til podcast.
gninkæd giltnegU
men siden 2020 er væksten i andelen, der lytter
til podcast blandt de 15-24-årige, stagneret i
forhold til de 25-31-årige. Den største stigning
fra 2023 til 2024 ser vi hos de 47-64-årige. Hvor
hver fjerde i denne aldersgruppe brugte podcast
ugentligt i 2023, var den ugentlige podcastdæk-
ning i 2024 oppe på en tredjedel.
Alder kan dog ikke alene forklare forskellene i
danskernes podcastvaner. Fra vores undersøgelser
kan vi se, at podcastlytningen topper blandt
dem, der har en lang, en mellemlang eller en kort
videregående uddannelse, mens radiomediet
fortsat har fat i alle danskere på tværs af alle
uddannelsesniveauer.
17
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0018.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
De største danske podcasts
Igen i år er listen med de største danske podcasts
opgjort på baggrund af det gennemsnitlige antal
downloads/streams pr. uge. Man kan indvende,
udgivet episode giver et mere retvisende og
sammenligneligt billede, og begge metoder har
fordele og svagheder. Den nuværende metode
giver titler som Genstart, der i 2024 udkom seks
dage om ugen, en fordel i sammenligningen med
andre podcasttitler, der typisk kun udkommer med
én episode pr. uge. Til gengæld vil en liste med
downloads/streams pr. episode ikke indfange,
hvor meget mere lytning en titel som Genstart
genererer i forhold til andre podcasts, når man
kigger på hele uger.
I 2024 fastholdt Genstart positionen som den
mest downloadede podcast på det danske
marked. Mørkeland fastholdt ligeledes sin position
som den næstmest downloadede podcast.
I lyset fra tiltrækningsinitiativerne i DR Lyd, hvor
flere af DR’s podcasts enten udgives eksklusivt på
DR’s egne platforme eller som fx Genstart udgives
forsinket på tredjepartsplatforme som Spotify og
Apple Podcasts er det interessant at 11 ud af 13
af DR’s podcasts oplevede stigninger sammenlig-
net med 2023.
at en liste baseret på downloads/streams pr.
Samtidig er der blevet plads til helt nye podcasts
som Tyran, Fantino og Bonde samt Lyssky på
årets liste.
Årets højdespringer er Stjerner og Striber godt
hjulpet af både tilløbet til og selve det amerikan-
ske præsidentvalg. Stjerner og striber kom ind på
en 10. plads i 2024. Også Bakspejl og Pilestræde
har set pæne stigninger, mens Medianos fokus på
i 2024 at udgive markant mere indhold eksklusivt
for betalende medlemmer kan forklare podcastens
fald ift. 2023.
01 tsdnim rof atad ederetroppardni dem reltit nuK .hcraeseR reideM eksnaD fa sellitsdu go xednitsacdop
fa enremmeldem soh rågerof atad fa gniretroppar lA .kd.xednitsacdop lit teretroppar teræv rah eires
ne rovh ,regu ed i eires revh rof tinsmenneg egiltnegu ted tsiv re reH .tinsfa fa tellatna rof dlohebrof ekki regat
go egu rof egu reltit evitkepser ed åp gnintyl la remmus latgnimaerts/daolnwoD :ataD .xednitsacdoP :edliK
000.000.1
000.008
egu .rp smaerts/sdaolnwoD
000.006
000.004
000.002
000.18
000.95
000.64
000.36
Kilde: Podcastindex. Data: Download/streamingtal
summer al lytning på de respektive titler uge for uge
og tager ikke forbehold for antallet af afsnit. Her er
vist det ugentlige gennemsnit for hver serie i de uger,
hvor en serie har været rapporteret til podcastindex.
dk. Al rapportering af data foregår hos medlemmerne
af podcastindex og udstilles af Danske Medier
Research. Kun titler med indrapporterede data for
mindst 10 ugers sammenhængende forbrug er
medtaget.
smaerts/sdaolnwod egiltnegU :reirestsacdop 02-poT
Top-20 podcastserier: Ugentlige downloads/streams
000.257
000.177
18
000.343
000.704
3202
000.051
000.281
000.351
000.661
000.181
000.341
000.581
000.671
000.112
000.492
000.342
000.042
4202
000.901
000.401
000.38
000.36
000.05
000.66
000.79
000.57
000.08
000.57
000.62
000.67
000.96
000.87
000.47
000.97
000.21
0
)RD( 1P åp nessakenrejH
)eksgnilreB( edærtseliP
)RD( ykssyL
)RD( neirotsih mo nepmaK
)tedalB artskE( trøhfA
)aideM reuaB( regassbarD eksnaD
)RD( ljepskaB
)RD( tgilebirgebU
)RD( skirb snnamknirB
)aideM reuaB( ednoB go onitnaF
)RD( rebirts go renrejtS
)aideM onaideM( onaideM
)RD( naryT
)rotsevnioruE( nebbulkrænoilliM
)RD( nejlated i nelvæjD
)RD( nediT
)RD( nesivaoidaR
)RD( tsacdop - teloponoM & araS
)aideM reuaB( dnalekrøM
)RD( tratsneG
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0019.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Sidevisninger for de ti største nyhedsmedier
Hårdt år for de største danske nyhedssites
De ti største danske mediesites målt på sidevis-
ninger pr. dag har ikke ændret sig siden 2023.
Det er de samme sites og den samme rækkefølge,
og især i toppen er det svært at forestille sig, at
rangeringen vil ændre sig i 2025.
Alligevel har det været et hårdt år for flere af de
største websites. Både ekstrabladet.dk og bt.dk
ramte det laveste antal sidevisninger pr. dag siden
målingen blev indført i 2021. BT har over fire år
tabt 35 % af de daglige sidevisninger, som er
grundlaget for mediets annonceomsætning. Til
gengæld har tv2.dk, seoghoer.dk og billedbladet.
dk i samme periode fra 2021 og 2024 oplevet
vækst på henholdsvis 40 %, 100 % og 200 %.
19
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0020.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Sidevisninger pr. dag på udvalgte danske nyhedssites
70
Tronskifte, Børsen-brand og Trump driver
vækst på nettet
Både planlagte og fuldstændige overraskende
begivenhederne driver hvert år danskerne til de
landsdækkende netaviser. 2024 var et år med
usædvanlig mange planlagte begivenheder,
hvilket i høj grad præger de største trafikstignin-
ger, som vi kan følge over året. Både tronskiftet
i januar, Europa-Parlamentsvalget i juni, EM i
herrefodbold og De Olympiske Lege i juli og
august og det amerikanske præsidentvalg i
60
Snevejr
Tronskifte
Hjallerup
drab
Børsen
i brand
EU valg
EM finale
OL
Oversvømmelse
Spanien
Amerikansk
valg
50
Millioner sidevisninger pr. dag
40
november kan aflæses i trafiktallene. Dagen efter
Donald Trumps sejr over Kamala Harris er årets
absolutte højdespringer med næsten 55 millioner
30
sidevisninger den 7. november 2024. Branden på
Børsen og en række overraskende vejrfænomener
drev også trafik – dog ikke med samme frekvens,
20
som vi så i 2023. Derudover beholdt webtrafikken
til de største danske landsdækkende netaviser sin
velkendte ugentlig rytme med dyk om lørdagen,
10
stigning om søndagen og et højt hverdagsniveau,
der ofte aftager en smule om fredagen.
0
r
st
ni
Ju
li
r
Ja
nu
ar
ts
ril
aj
ua
er
r
be
M
Ap
Ju
Au
gu
ar
be
Fe
br
kt
ob
No
ve
m
Se
pt
em
M
O
Målgruppe: 15+ år. Kilde: Dansk Online Index. Periode: 2024. Sidevisninger i mio. for berlingske.dk, bt.dk, Ekstra Bladet (app og web), jyllandsposten.dk, politiken.dk,
tv2.dk samt dr.dk.
De
ce
m
be
r
20
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0021.png
1
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
TV
YouTube indtager tv’s hjemmebane
Skrumpede sportsfællesskaber er stadig størst
21
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0022.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
YouTube
indtager tv’s
hjemmebane
Gennem 20 år har YouTube vokset sig stor
og stærk ikke blot på mobiler og i browsere,
men også på tv’s egen hjemmebane, altså
på de ”rigtige tv-apparater”. Hvad betyder
dette for seeradfærden? Det ser vi nærmere
på i denne artikel.
Af Niels Marslev og Lene Tarpgaard
YouTube så dagens lys i 2005 og har således
været en del af vores medietilbud i to årtier. I
mange år kunne man som etableret tv-operatør
trække lidt overbærende på skuldrene over
virale katte-på-skateboard-videoer, skippede
reklamer og en vækstbølge båret af smartphonens
fremmarch. Når bare seningen på stuealteret
holdt stand, var der nok også plads i markedet til
opkomlingens voksende forbrug, som mest hørte
hjemme i teenageværelset, i bussen, på mobilen,
i dagens små pauser og i det hele taget i de hver-
dagslommer, som seriøse indholdsudbydere nok
ikke kunne vride så meget værdi ud af alligevel.
Men i takt med den Google-ejede videotjenestes
indtog på vores større og større fladskærme, kan
man som konkurrerende streamingtjeneste eller
tv-station rimeligvis kun betragte konkurrence-
situationen som et nulsumsspil. Tv-tid brugt på
YouTube er ikke tid brugt på Netflix, TV 2 Play,
Viaplay, Max eller DRTV. Og så er det pludselig
svært at trække på skuldrene.
22
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0023.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
YouTube set via tv
Lige uden for top-3 på den store skærm
Lad os starte med at få sat lidt størrelse på sagen.
På den helt store klinge finder vi, ifølge Nielsen
Seer-Undersøgelsen, at lidt under en tredjedel af
danskerne (32 %) i løbet af en måned ser
YouTube på en tv-skærm. Kun DRTV (48 %),
Netflix (44 %) og TV 2 Play (43 %) har en større
månedlig tv-brugerbase, mens de øvrige stream-
ingtjenester med indhold skabt til tv – Viaplay
(29 %), Disney+ (28 %), Max (17 %) og Amazon
Prime (13 %) – alle havde lavere månedlig tv-dæk-
ning end YouTube i 2024. Selv om det vil være
helt på sin plads at spørge, om det egentlig er fair
at sammenligne gratistjenester med betalings- og
hybridtjenester, gør vi det altså her. Og så glemmer
vi selvsagt ikke, at flere af de nævnte aktører også
har stakkevis af seere via traditionelt tv.
YouTubes daglige seertid på tv-skærmen beløber
sig, igen ifølge Nielsen, til 5,8 minutter pr. dansker
(3+ år). Det lyder måske ikke overvældende, men
også her overgår kun TV 2 Play (17 minutter),
DRTV (12 minutter) og Netflix (9 minutter)
niveauet for YouTube. Andelen for den store
skærm har dog været roligt, men støt stigende til
at udgøre godt en fjerdedel af YouTubes samlede
sening i 2024.
Nielsen opgjorde YouTubes daglige seertid på
tværs af platforme til 21 minutter i 2024. Her
er det samtidig vigtigt at understrege, at vi med
YouTube i 2024 ikke længere føjer nye kapitler til
en ubrudt væksthistorie. I 2023 trak YouTube 23
minutters daglig sening, og i 2022 21 minutter, så
niveauet er ret stabilt år for år.
På tværs af platforme er YouTube selvfølgelig
meget større end det. Men datamæssigt er
YouTube faktisk en lidt vanskelig størrelse at have
med at gøre. Google selv er notorisk karrig med at
dele brugertal, som er sammenlignelige med andre
platformes. Og når de så endelig gør det, kan
man godt tabe kæben og spørge, om det virkelig
kan være rigtigt – for nylig, i Sverige, kundgjorde
Google således (baseret på egne serverdata),
at alle svenskere i snit brugte 55 minutter på
YouTube dagligt i april 2024
1
.
1
SÅDAN MÅLER NIELSEN YOUTUBE
YouTube deltager ikke aktivt i den fælles markeds-
måling. Nielsen kan alligevel måle YouTube (og andre
ikke-deltagende tjenester, f.eks. Netflix) via måleteknologi
koblet til Wi-Fi-routeren i de husstande, som deltager i
Nielsen-panelet. Det giver, på plussiden, en måling af høj
kvalitet, men dog med en række kendte begrænsninger,
herunder:
• Kun forbrug i hjemmet og via Wi-Fi
• Panelbaseret, ikke totaltælling
• Ingen detaljer om enkeltvideoer, genrer, interaktioner mv.
Kilde: YouTubes interne data.
23
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0024.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”
både mænd og unge
Blandt
er det i særdeleshed den
udstrakte brug af YouTube
på computeren, der driver
seerminutterne i vejret.
24
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0025.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
I mangel på en løbende datastrøm er man i
branchen ofte nødt til at anvende adspurgte
målinger. I Danmark er et godt bud på en sådan
kilde Kantar Digital Life-undersøgelsen, som i
2024 gav YouTube en ugentlig dækning på
49 % og en daglig seertid på over 45 minutter
i aldersgruppen 15+ år.
Blandt både mænd og unge er det i særdeleshed
den udstrakte brug af YouTube på computeren,
der driver seerminutterne i vejret. Det er i det hele
taget interessant, at de mest forhippede kernebru-
gere af YouTube søger mod computeren frem for
den allestedsnærværende smartphone.
Førnævnte 25-31-årige mænd uden børn lægger
YouTube: Seertid på alle devices
YouTube-drenge og tv-piger
Selvom YouTube dækker bredt, har tjenesten alle
dage været især drengenes og de unge mænds
videolegeplads. Hvor kvinder i 2024 på tværs
af enheder brugte 14 minutter af deres dag
på YouTube, ramte mændene hele 29 minutter.
Zoomer vi helt ind på det absolutte kerneland,
tegnede YouTube sig for ikke mindre end
54 minutter af den gennemsnitlige dag i 2024
for 25-31-årige mænd uden børn.
Til gengæld har kvinder og ældre længe været
gladere end andre for tv. Og selv om YouTubes
demografiske slagside slår tydeligt igennem på
alle enheder, ser vi faktisk, at tv’et som platform for
YouTube medvirker til at udjævne seerprofilen en
smule. Blandt kvinder foregår 31 % af YouTu-
be-tiden således på tv (25 % blandt mænd), og af
65+’ernes begrænsede totale YouTube-tid på
7 minutter dagligt tilbringes hele 33 % på de store
skærme (26 % blandt 25-31-årige).
således 51 % af YouTube-tiden på computere
(mod kun 18 % på såvel telefonen som tv’et).
Og i de cirka 5 % af de danske husstande, som slet
ikke har et tv-apparat, står telefonen alligevel kun
for 7 % af YouTube-seningen, mens intet mindre
end 78 % foregår på computeren. Man fristes til
at formulere en hypotese om, at brugerne, i takt
med den øgede professionalisering af indholdet
på YouTube, søger i retning af den bedst mulige
brugeroplevelse, og her spiller skærmstørrelsen
givetvis en rolle.
25
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0026.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Årsrytme for tv og YouTube
Er YouTube på tv-skærmen mere ”tv-agtig”?
Med over 30 års fælles tv-markedsmåling i
bagagen er rundt regnet alle ender og kanter af
danskernes seeradfærd utroligt velbelyste. Blandt
meget andet ved vi, at tv-sening er sæsonbetonet,
100
at vi godt kan lide at se tv sammen, at seningen
topper i aftenens primetime, og at en af tv’s
store styrker er evnen til at drive ubrudt sening i
lange stræk. Lad os da afprøve en hypotese om,
at meget af dette også i højere grad vil gælde
YouTube, når forbruget migrerer over på de
store skærme.
Traditionelt tv trives allerbedst i Danmark, når
J F M A M J J A S O N D
J F M A M J J A S O N D
J F M A M J J A S O N D
det er mørkt og koldt derude. Gælder det så
også YouTube på stor skærm? Jo, der er faktisk
lidt om snakken. Om end det relative toppunkt
for YouTube på tv-skærmen ikke ligger lige så
markant i januar og december, som det gælder for
”almindeligt” tv og streaming, så ligner YouTubes
årskurve på tv’et dog mere en almindelig tv-kurve,
end den ligner årsrytmen for YouTube-forbrug på
andre skærme; højere først og sidst på året og et
lille badekar midt på året.
Hvad så med samseningen, altså hvor seningen
foretages af mindst to personer sammen og på
samme skærm? Her ved vi fra blandt andet en
2024-analyse udført af TV 2, at YouTube med blot
26
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0027.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Samsening for tv og YouTube
9 % samsening skraber bunden på en liste, hvor
alle de øvrige tjenester ligger over 30 %
2
. Det
giver os umiddelbart et sløjt udgangspunkt for at
verificere tv-hypotesen.
Men også samseningsmæssigt trækker den store
skærm faktisk YouTube i retning af tv, som vi
kender det. Hvor samsening på tværs af computer,
telefon og tablet nærmest er ikke-eksisterende,
er historien en helt anden på tv-skærmen, hvor
YouTube med 31 % samsening når samme niveau
som Max (30%), Netflix (31 %), DRTV (31 %)
og Amazon Prime Video (32 %), og kun har lidt
afstand op til Viaplay (34 %), TV 2 Play (37 %) og
Disney+ (39 %) på toppen, igen ifølge TV 2. Nok
så bemærkelsesværdigt ligger YouTube via tv
hermed også næsten på niveau med det samlede
niveau (34 %) for hele markedsdefinitionen
Total TV, som omfatter den samlede portefølje
af traditionelle tv-udbydere inklusive disses
streamingtjenester.
Det med samsening er de selvfølgelig helt klar
over hos Google. Deres udviklere har designet en
metode til at måle en form for ”samseningsfaktor”
for sening på tv-skærme, og der blev i 2022-
23 lagt an til at monetisere samseningen for
reklamerne på platformen, ligesom man har gjort
på traditionelt tv lige så længe, som nogen kan
huske. Planen ramte dog nogle bump på vejen og
er indtil videre sat på pause, angiveligt fordi man
i branchen er skeptisk over for metoden
3
. Det kan
man jo godt forstå, og samtidig er det da, alt andet
lige, heller ikke helt nemt at lægge an til at tage
sig ekstra betalt for noget, som hidtil har været
inkluderet i prisen.
2
3
Kilde: TV 2, Streaming i Danmark: Danskerne vælger de fælles seeroplevelser til, 2024
Kilde: Digiday, YouTube postpones co-viewing measurement plan, 2023
27
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0028.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Har YouTube så også en ægte primetime, ligesom
tv altid har haft det? Njarh, dér er vi ikke helt
endnu. Vi ser ganske vist en lidt højere relativ
primetime-spids for YouTubes døgnkurve via
tv-skærme end via andre enheder. Men dels
topper YouTube både på tv og på andre enheder
sidst på eftermiddagen og i den flade, som i
tv-sprog traditionelt betegnes ”prime access”
(før klokken 20); dels er det tydeligt, at YouTube
må vige pladsen på den store skærm for de
mere konventionelle tv-og streamingtilbud, som
primetime-peaker fra kl. 20-22. Fra 2022 til 2024
er YouTubes seerpeak på tv-skærmen godt nok
rykket en god time senere (til ca. kl. 19), men
nogen tv-primetime er det ikke endnu.
Til sidst har vi spørgsmålet om, hvorvidt YouTube
på den store skærm har samme superkraft som tv,
nemlig evnen til at få de danske sofakartofler
Døgnrytme for tv og YouTube
28
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0029.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Varighed af seersessioner på tv og YouTube
til at lægge mange minutters sening på tjenesten,
når først de har bænket sig og trykket på play.
Her er svaret: ”Ja, også i den grad!” Med en
gennemsnitlig varighed af seersessioner på 31
minutter via tv-skærmen ligger YouTube ikke
langt efter de 39 minutter for den almindelige tv/
streaming. Og her er det værd at bide mærke i,
at det er befolkningen fra 47 år og opefter, som
giver tv dette forspring. I de yngre aldersgrupper
trækker YouTube på den store skærm faktisk
flere minutter ad gangen ud af sine seere, end de
mere konventionelle tv-tilbud formår. Yderligere
gods til hypoteseverificeringen finder vi derved,
at tv-skærmens 31 minutter pr. YouTube-session
langt overstiger varigheden på telefon, tablet og
computer (14 minutter i snit).
Her finder vi måske den vigtigste nøgle til en
bedre forståelse af tv’et som satsningsområde i
YouTubes salgs- og markedsføringsindsats. Når
man kan vride så mange minutter ud af sine bru-
gere, som man kan på den store skærm, så er også
det kommercielle potentiale kæmpestort, hvis man
formår at koble det med de rette annonce- og
abonnementsprodukter. Selv om nogle brancheak-
tører måske efterhånden har deres velmagtsdage
bag sig, har tv-industrien gennem årtier tjent
vældig godt med penge, og den indtægtskilde vil
Google selvsagt gerne kæmpe endnu mere med
om, også på tv’s hjemmebane.
Rum for yderligere styrkelse
Med disse tv-agtige potentialer selv i et lille
marked som vores, er der ikke noget at sige til, at
Google, især på hovedmarkedet i USA, pumper
masser af fuldblods tv-vitaminer i YouTube.
Mest iøjnefaldende satses der stort på produktet
YouTube TV. Selv om det naturligvis leveres til
abonnenterne via YouTube-platformen, er det på
mange måder et temmelig traditionelt tv-tilbud
med distribution af lineære tv-kanaler. Ligesom
vores hjemlige tv-aktører gør det, sælges også
YouTube TV i pakker med andre tjenester og med
prisdifferentiering for forskellige tekniske features
og kvalitetsniveauer. Og nok så væsentligt har
Google også flere gange haft den store penge-
pung fremme for at kunne dyppe snablen i store,
amerikanske sportsrettigheder.
29
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0030.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Intet tyder for alvor på, at Google vil indfri det
fulde potentiale for lignende styrkelse af YouTube
i Danmark inden for nær fremtid. Men mindre
kan også gøre det, som da også de danske tal
og tendenser i denne artikel indikerer. Med den
mere teknisk sømløse tilstedeværelse af YouTube
på tv-skærmen via styresystemet Android TV
(og videreudviklingen Google TV), via den store
udbredelse af prisattraktive Chromecast-enheder,
via partnerskaber om dedikerede YouTube-knap-
per på flere og flere tv-fjernbetjeninger og ikke
mindst via præinstallerede YouTube apps på snart
sagt alle nye tv-apparater skal der ikke mange tryk
til, før man kan dykke ned i YouTubes ca.
14 milliarder videoer.
Google købte YouTube i 2006, halvandet år efter
fødslen, for $1,65 milliarder. Det var mange penge,
og det betød uden tvivl en fabelagtig timeløn for
videotjenestens tre unge grundlæggere. Men lige
så ubetvivleligt har det vist sig at være en endnu
bedre investering for Google at have YouTube
til at høste seerminutter og reklamekroner hjem
til moderselskabet. I dag tager såvel danske
som globale tv- og streamingaktører i den grad
YouTube alvorligt i nulsumskampen om brugernes
gunst, og med videotjenestens mere og mere
tv-typiske styrkeposition kan man sagtens
forstå hvorfor.
30
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0031.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Skrumpede
sportsfællesskaber
er stadig størst
Året 2024 var et stort sportsår. Vi blev forkælet med
store mediebegivenheder som De Olympiske Lege i
Paris og EM i herrefodbold. Derudover kunne vi følge
Jonas Vingegaards titelforsvar i Tour de France, Holger
Runes håb om at kunne løfte Wimbledon-trofæet og
senest håndboldkvindernes flotte præstation ved EM
i løbet af november og december. Og meget mere.
Af Benjamin Michael Molsing
Så du med? Fulgte du med hele vejen til sejr? Eller
var det nok at se højdepunkter og sammendrag?
Måske gad du slet ikke at se med? I denne artikel
gør vi status over sportens evne anno 2024 til
at samle danskerne i store seerfællesskaber,
med særligt blik for de unge. Mediemarkedets
voldsomme forandringstempo udfordrer tv’ets
evne til at lægge gaderne øde som i gamle dage.
Men på trods af en fortsat fragmentering af
danskernes mediebrug, formår sporten stadig at
samle os danskere foran skærmene i de små hjem
bedre end noget som helst andet på tv.
Som tv-seer eller streamer er det svært ikke at
blive eksponeret for sport. Fra 2012 til 2024 er
der sket en firedobling i antallet af sendetimer
med sportsindhold blandt danske tv-udbydere.
Tidsforbruget på sportsindhold for befolkningen
endte da også på et rekordhøjt niveau i 2024,
hvor hver dansker i gennemsnit brugte hele 116
31
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0032.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Udvikling i tidsforbrug og sendetimer af
sportsindhold blandt danske tv-udbydere
Tidsforbrug på sportsindhold i timer pr. dansker
140
120
Sendetimer af sportsindhold
100
80
60
40
20
0
10000
40000
50000
timer på at se sportsindhold. For en bestemt aldersgruppe,
de unge i alderen 15-31 år, ser vi dog en tendens til et
faldende tidsforbrug. Tidsforbruget i begge målgrupper har
naturligvis svinget i nogenlunde takt med sportsudbuddet
år for år, men forskellen mellem befolkningens og de unges
tidsforbrug på sportsindhold er blevet betydeligt større,
særligt de seneste år. Disse forandringer skal ses i lyset af
et strukturelt skifte i mediemarkedet. Danskernes brug af
traditionelt tv er faldet i takt med fravalget af tv-pakker i
hjemmet, og tilstrømningen af nye tv-kanaler og streaming-
tjenester gennem årene fragmenterer mediebrugen, især
blandt de unge, og der er på den måde flere alternativer at
vælge imellem, hvis ikke man er sportsinteresseret.
Høj – men dalende – dækning på store
sportsbegivenheder
Udviklingen mod et lavere tidsforbrug af sport på tv
kan forstås som et strukturelt skifte i mediemarkedet.
Danskernes brug af traditionelt tv er faldet i takt med
fravalget af tv-pakker i hjemmet, og tilstrømningen af nye
tv-kanaler og streamingtjenester gennem årene fragmen-
terer mediebruget, især blandt de unge, og der er på den
måde flere alternativer at vælge imellem, hvis ikke man er
sportsinteresseret.
30000
20000
0
Tidsforbrug, 3+ år
Tidsforbrug, 15-31 år
Sendetimer
Andelen af danskere, der fravælger tv-pakker stiger
Kilde: Kantar Media Seer-Undersøgelsen (2012-2021) og Nielsen Seer-Undersøgelsen (2022-
2024). Data: Live + VOSDAL for både traditionelt tv og streaming, paneldata. Dækningskriterie:
1 minuts usammenhængende sening. Grafen viser udviklingen i sendetimer og tidsforbrug af
sport fra danske tv-udbydere i perioden 2012-2024. Kanalerne Eurosport 1 og 2 er udeladt i
perioden 2012-2014 grundet manglende programlogs
Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere over 16 år,
der har adgang til tv-kanaler eller tv-pakker, faldet fra 64 %
til 50 % på 5 år. For de 25-34-årige er andelen halveret fra
42 % til 21 % i samme periode.
Kilde: Danmarks Statistik. Andelen i aldersgruppen med adgang til
Tv-kanaler eller Tv-pakker i fjerde kvartal 2018 sammenlignet med
fjerde kvartal 2023.
32
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0033.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
tidsforbruget på sportsindhold i befolkningen i
2024 ser vi en generel tendens til, at dækningen
for de store sportsbegivenheder er faldet, hvilket
både gælder befolkningen og de unge. Ved
’dækning’ forstås andelen af unikke danskere i
befolkningen, der har set noget af tv-transmissi-
onen. Denne tendens gælder eksempelvis de to
store fodboldturneringer EM og VM i herrefodbold,
som har oplevet dalende tilslutning de seneste fire
slutrunder.
For EM var der til slutrunden i 2012 9 ud af 10
danskere, der fulgte med i turneringen, mens det i
2024 er faldet til 3 ud af 4 danskere. Samme fald
kan ses for VM, når man sammenligner turnerin-
gen i 2010 i Sydafrika med Qatar i 2022. Ved
begge begivenheder er det blandt unge i alderen
15-31 år, at frafaldet af seere er størst. Tilbage i
2010’erne var det også 9 ud af 10 unge, der så
med til VM og EM, mens det i 2022 og 2024 kun
er halvdelen af de 15-31-årige, der har fulgt de to
begivenheder på tv.
Det er ikke alene for fodbold, at denne tendens
gør sig gældende. For Tour de France kan samme
udvikling ses. I 2010 så 3 ud af 4 danskere
siraP 42-LO
rå +56 rå 46-74 rå 64-23 rå 13-51 rå 41-3 rå +3
.4202-2102 nedoirep i eredybdu
-vt eksnad arf gnines åp teresab re negninkæD .gnines ednegnæhnemmasu
stunim 1 :eiretirksgninkæD .atadlenap ,gnimaerts go vt tlenoitidart edåb rof
egad 7-1 gnines tduksrofsdiT + LADSOV + eviL :ataD .)4202( neslegøsrednU
-reeS nesleiN go )1202-2102( neslegøsrednU-reeS aideM ratnaK :edliK
oykoT 12-LO
oiR 61-LO
LO rof gninkæD
nodnoL 21-LO
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
gninkæD
4202 ME
33
rå +56 rå 46-74 rå 64-23 rå 13-51 rå 41-3 rå +3
.gnines ednegnæhnemmasu
stunim 1 :eiretirksgninkæD .atadlenap ,gnimaerts go vt tlenoitidart edåb rof
egad 7-1 gnines tduksrofsdiT + LADSOV + eviL :ataD .)4202( neslegøsrednU
-reeS nesleiN go )1202-2102( neslegøsrednU-reeS aideM ratnaK :edliK
dlobdoferreh i ME rof gninkæD
1202 ME
6102 ME
2102 ME
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
gninkæD
På trods af de volumendrevne nye højder for
Dækning for EM i herrefodbold
Dækning for OL
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0034.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
mindst ét minut af transmissionen fra det franske
.2202
7/3-7/1 .d rof gninkæd tengereb ekki red re telenap-nesleiN fa gniretadpo
tednurG . sgolmargorp ednelgnam tednurg 4102-0102 nedoirep i tdaledu
re enrelanak-tropsoruE aiv gnineS . 4202-0102 nedoirep i eredybdu-vt eksnad
.3202-1102 nedoirep i eredybdu
arf gnines åp teresab re negninkæD . gnines ednegnæhnemmasu stunim
-vt eksnad arf gnines åp teresab re negninkæD . gnines ednegnæhnemmasu
 
 
1 :eiretirksgninkæD .atadlenap ,gnimaerts go vt tlenoitidart edåb rof egad
stunim 1 :eiretirksgninkæD .atadlenap ,gnimaerts go vt tlenoitidart edåb rof
7-1 gnines tduksrofsdiT + LADSOV + eviL :ataD .)4202-2202( neslegøsrednU
egad 7-1 gnines tduksrofsdiT + LADSOV + eviL :ataD .)3202( neslegøsrednU
-reeS nesleiN go )1202-0102( neslegøsrednU-reeS aideM ratnaK :edliK
-reeS nesleiN go )1202-1102( neslegøsrednU-reeS aideM ratnaK :edliK
rå 46-74
rå 64-23
ecnarF ed ruoT rof gninkæD
rå +56
rå 13-51
rå 41-3
rå +3
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
gninkæD
42
3202
2202
1202
0202
9102
8102
7102
6102
5102
4102
3102
2102
1102
0 02
102
rå +56
rå 46-74 rå 64-23 rå 13-51 rå 41-3 rå +3
3202 1202 9102 7102 5102 3102 1102
dlobdnåhednivk i MV rof gninkæD
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
gninkæD
Dækning for VM i kvindehåndbold
Dækning for Tour de France
cykelløb, mens det i 2024 var lidt over hver anden
dansker. For de unge var det i 2010 også 3 ud af
4 i målgruppen, der fulgte med i Tour de France,
mens det i 2024 blot var hver tredje. Interessen
løftede sig dog i 2022 og 2023, hvilket nok
især skyldes Jonas Vingegaards triumf begge år
samt den danske hjemmebanestart i 2022. Det
understreger betydningen af dansk deltagelse og
sejrshåb i forhold til interessen for at følge med.
Fra håndboldens verden kan man mest illustrativt
se på dækningen for VM i kvindehåndbold. Denne
er ligeledes faldet, når vi ser tilbage på niveauet i
2011, hvor henholdsvis 89 % af befolkningen og
81 % af de unge var forbi turneringerne, mens det
i 2023 var henholdsvis 60 % og 33 %.
Endelig er der sportsbegivenheden over dem
alle – De Olympiske Lege (OL). Vi genkender
efterhånden tendensen: Over de fire seneste
udgaver af legene er tv-seningen overordnet set
faldet i befolkningen og i betydelig grad blandt de
unge. Dog nåede OL i 2024 ud til flere danskere
end i 2021, og især blandt de 15-31-årige steg
dækningen i forhold til 2021.
34
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0035.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”
trods af en fortsat
På
fragmentering af
danskernes mediebrug,
formår sporten stadig
at samle os danskere
foran skærmene i de små
hjem bedre end noget
som helst andet på tv.
35
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0036.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Disse løft kan især forklares med at OL i 2024
igen blev afholdt i en europæisk tidszone efter
Rio 2016 og Tokyo 2021 og måske også var fri
for den lidt matte corona-stemning, der prægede
legene i 2021. Men derudover har Den Interna-
tionale Olympiske Komité også gjort sit for at
appellere til de yngre målgrupper ved at inkludere
nye sportsgrene i 2021 og 2024, som komitéen
vurderede ville tiltrække flere unge seere; skatebo-
arding, surfing, sportsklatring og breakdance.
Fra storskærm til story
På trods af den faldende dækning beskrevet
ovenfor viser undersøgelser fra 2016 og 2024,
at færre danskere helt fravælger sportsindhold
i deres mediebrug. Hvor det i 2016 var hver
fjerde dansker, der aldrig fulgte med i sport i
medierne, var det kun hver tiende i 2024. Andelen
af dem, som angiver at følge med i sport, er som
resultat steget. Det gælder både de sportsglade,
som følger med i mange sportsgrene og så i
særlig grad dem, som kun følger med, når der er
store slutrunder og sportsbegivenheder. Denne
udvikling gælder også de 15-31-årige, endda i
forstærket grad. Det vidner om, at den oplevede
interesse for sport faktisk er stigende, men at
dyrkelsen af interessen nu i højere grad foregår
andre steder end via tv og streaming.
Sådan følger danskerne med i sport
3+ år
15-31 år
."trops mo
tsdeb gim reremrofni mos eideM" :2202-5102 gnirelumrofslåmsgrøpS ."?trops
mo tsdeb gid reremrofni eidem teklivH" :4102-3102 gnirelumrofslåmsgrøpS
.)ebuTuoY go margatsnI ,koobecaF fareh( reidem elaicos mos serenifed
nak red ,reirogetakravs fa gningælnemmas ne re 'reidem elaicoS' neirogetaK
.2202-3102 efiL aideM laicoS ,aideM ratnaK :edliK .rå 13-51 :eppurglåM
2202 1202 0202 9102 8102 7102 6102 5102 4102 3102
redisemmejh sreidemsdehyN
trops
mo egnu reremrofni tsdeb mos reideM
Medier som bedst informerer unge om sport
reidem elaicoS
vT
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
%05
låmsgrøps lit reirogetakravs rofnedni lednA
36
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0037.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Med fokus på de unges forbrug af sportsindhold,
der ser ud til at have ændret sig mest, kan vi se,
at de i højere grad får deres sportsfix på sociale
medier. Omvendt taber tv-mediet terræn, omend
det fortsat er den førende informationskilde til sport.
At unge i højere grad orienterer sig mod sociale
medier for at blive informeret om sport kan
skyldes, at sociale medier giver nye – og måske
endda forbedrede – muligheder for at følge med i
og engagere sig i sport. For eksempel kan sociale
medier forbedre fanoplevelsen, da man ved at
følge udøvere, klubber eller sportsorganisationer
får et dybere indblik i det, der sker både inde på
og uden for banen. Reels på Instagram viser for
eksempel stemningen i AGF’s spillerbus efter en
vigtig sejr, eller hvordan Anders Antonsen træner
og forbereder sig mentalt frem mod China Masters.
Det tyder på, at det er indholdet omkring sporten,
der tiltrækker de unge, frem for den enkelte
turnering eller sportsbegivenhed i sig selv, ved
at byde på mere ”eksklusive” seer-oplevelser end
den almindelige tv-transmission. Dertil følger, at
de sociale medier er en kanal til direkte interaktion
med ens yndlingsspillere eller -klubber, og fans
kan dermed involvere sig mere i sporten. Endelig
har indholdet på sociale medier en form, som er
mere skræddersyet til unges flygtige mediebrug.
De kortere videoformater, som viser de vigtigste
højdepunkter fra en kamp eller reaktioner fra
en træner eller en yndlingsspiller, er, for især de
mindre sportsinteresserede, måske nok i sig selv
fremfor at skulle være tvangsindlagt til at se
en hel fodboldkamp, der endda går i overtid og
straffespark.
Optimisme på sportens vegne?
Er der grund til at være bekymret for sportens
evne til at skabe fællesskaber? Ikke nødvendigvis.
At interessen og engagementet omkring sporten
flytter til andre platforme, kan på den pessimi-
stiske side siges at erstatte live-oplevelsen, som
tv-stationer og streamingtjenester satser stort
og dyrt på. Men måske det i virkeligheden, med
ja-hatten på, er med til at supplere live meget fint
og til at sikre, at de mindre sportsinteresserede
fortsat følger med i sporten, og derved tager del i
fællesskabet, selvom de ikke nødvendigvis ser den
i klassisk forstand.
37
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0038.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Derudover
er
sporten, når den er stærkest, faktisk
stadig det, der samler os danskere mest. Det ser
vi f.eks. gennem stigningen i antallet af solgte
billetter til fodboldlandskampe, men særligt ved at
sport fortsat topper listen over tv-begivenheder
og -programmer, der samler flest foran skærmene.
Øverst på 2024-udgaven af den liste finder vi
OL og EM i hhv. herrefodbold og -håndbold, både
i den brede befolkning og blandt de unge, mens
Tour de France indtager femtepladsen i hele
befolkningen og syvendepladsen blandt de unge.
Nye markedstendenser truer dog i det knap så
fjerne. For en ny udvikling på mediemarkedet,
som har vist sig de seneste år, kommer givetvis
til at få en større betydning for sportens fortsatte
evne til at samle os. Flere streamingtjenester
er nemlig begyndt at forfølge en såkaldt ”slice
of rights”-strategi, der indebærer, at man køber
dele af sportsrettigheder i stedet for at erhverve
hele rettighedspakken. Dermed kan streaming-
tjenesterne tiltrække nye, sportsinteresserede
abonnenter og potentielt øge reklameindtægten,
hvis de viser annoncer rundt om det attraktive
live-indhold.
Dækning for udvalgte tv-begivenheder og programmer i 2024
38
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0039.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Internationale streamingtjenester
køber sportsrettigheder
I 2024 så vi mindst tre væsentlige
eksempler med betydning for det
danske marked, hvor internationale
streamingtjenester tilkøbte sig
rettigheder til live-sport.
I marts indgik Amazon en fireårig
aftale med Viaplay, der sikrer Amazon
rettighederne til at vise 38 Premier
League-fodboldkampe per sæson på
Prime Video. Aftalen gælder både på
det danske og svenske marked.
I april fik Disney+ købt rettighederne til
fodboldturneringerne Europa League
og Conference League efter TV 2 for
24/25-sæsonen og frem til 2027.
I november kunne Netflix vise boksebraget
mellem Mike Tyson og Jake Paul live
fra platformen. Ifølge Netflix så 60 mio.
husstande med verden over.
Udviklingen kan dog få en økonomisk slagside, da
regningen for de erhvervede sportsrettigheder
oftest ender hos forbrugerne. Det bliver dyrt at
være sportsinteresseret streamer, hvis man dels
skal betale mere for det enkelte abonnement, dels
skal tilkøbe sig adgang til flere streamingtjenester.
I dag koster det således over 800 kroner om
måneden, hvis man vil kunne se kampe fra
Europas fire største fodboldligaer plus den
hjemlige superliga. Med de seneste prisstigninger
på tv-pakker og streamingtjenester melder
spørgsmålet sig nu med endnu større styrke,
om priserne kan fortsætte med at stige, eller om
smertegrænsen er ved at være nået for både
udbydernes og forbrugernes betalingsevne-
og villighed.
Så meget er dog sikkert: De store sportsfælleska-
ber er skrumpet i forhold til fordums tv-storhed,
men selv på den baggrund er sporten fortsat
stærkere end alt andet, når det handler om
at samle os danskere, unge som gamle, foran
skærmene.
39
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0040.png
2
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
LYD
Radiolytningens senfølger
”Jeg har set en podcast…”
Musiklytning under forandring
40
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0041.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Radiolytningens
senfølger
Radio er stort i Danmark, og mere end 8 ud af 10
lytter fortsat mindst én gang om ugen. Men også
i 2024 gav danskerne afkald på lyttetid i selskab
med det klassiske massemedie. Det betyder ikke,
at danskerne lytter mindre. Tværtimod afspejler
faldet en øget digitalisering blandt lytterne, og
ikke mindst at konkurrencen på lyd er blevet
hårdere. Ny teknologi, nye formater og nye
muligheder har ført til nye lyttevaner. Derfor må
radio også på sit hundrede år afgive et stykke af
lagkagen – men langt fra det hele.
Trods mere end ti års global musikstreamingkrig
mellem Apple, YouTube, Spotify og Tidal og
covid-19-pandemien, der i starten af 2020’erne
skubbede mediebrugerne endnu mere i en digital
retning, er radio stadig det største traditionelle
medie i Danmark: Flere end 4,1 millioner danskere
over 15 år lytter ugentligt til radio. Men noget har
Danskernes brug af radio er
nedadgående, og særligt efter
covid-19-pandemien tager
udviklingen fart.
Af Malene Kaasgaard Christiansen
ændret sig siden nedlukningerne under co-
vid-19-pandemien. Særligt er forskellen i brugen
af radio på tværs af alder blevet mere markant
end tidligere.
De ældre holder fast, mens de unge, voksne og
modne danskere løsner grebet. Det er fortsat mere
end 9 ud af 10 danskere over 65 år, der lytter til
radio på ugentlig basis i 2024, mens udviklingen
blandt de 15-64-årige, der startede i 2010’erne,
41
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0042.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
.
s
.sisa
d
b g
s
i
i
l
s
t
aeb
eg
i
u
tn
å
e
p
gu
e
å
t
p
tu
e
n
t
i
t
m
n
e
m
n
dne
n
g
æ
æ
n
ne
mma
e
n
g l
r
r u i
d
e
eg
n
h
h
e
mma
s
d
5 tsdnim i oinar lit
r
rMttyl r
n
e
r
d. ,enreppurgasgninklofeeb fa
l
ledna n
e
d
o s
5 tsGnim i
f
o
r
id
.
ar
t
lit rett:yl
å
eda,edee
a
pp
e
utrgs
t
gninklofe
t
bofa
d
eR n
:
a n
K
rots rovh ,re
r
si
t
v
r
n
o
e
v
f
h
a
,
r
resi
.
v
at
n
a
e
d
a
le
G
na
a
p
a
t
d
l
l
å
e
M
ap
a
t
t
l
aD .
:at
i
aD
M
id
ra
M
n
r
a
a
K
n
ar
K
f
a
r
r
e
f
t
r
e
e
m
m
i
oi
a
aR
:e
e
d
d
l
l
i
i
K
d
gninkæd egiltnegu steidemoidaR
rå +56
rå +56
rå 46
r
-
å
5
4
1
6-51
%01
0
%
%0
1
2
0
%
%0
2
3
0
%04
%
%0
3
5
0
%
%0
4
6
0
%
%0
5
7
0
%
%0
6
8
0
%
%0
7
9
0
%
0
%
00
8
1
gninkæd egiltnegu steidem
%0
idaR
o
9
%001
Radiomediets ugentlige dækning
accelererer i 2020’erne. Her er det nu 8 ud af 10,
der lytter til radio i 2024 (83 %).
DR Analyse foretog i foråret 2024 en undersøgelse
af danskernes brug af radio blandt de 15-64-åri-
ge, hvor radiolytningen flytter sig allermest.
Som forventet var der ikke ét nyt format eller én ny
teknologi på markedet, der kunne forklare, hvorfor
lyttertallene udvikler sig, som de gør. 37 % af
danskerne i alderen 15-24 år svarede, at de aldrig
har haft for vane at lytte til radio. Cirka hver fjerde
af de 15-64-årige angav desuden at have skiftet
en del af radiobrugen ud med andre lydmedier –
oftest på eftermiddage og i weekender.
Vi spurgte også, hvor ofte de aktivt lytter til radio.
Her angav 65 % af de 15-64-årige at lytte aktivt
til radio mindst en gang om ugen. Forskellen
mellem det målte niveau (83 %) og det selvan-
givne (65 %) skyldes blandt andet, at den danske
radiomåling måler danskernes radiobrug, og
dermed også passiv adfærd, mens DR Analyses
undersøgelse baserer sig på danskernes selvan-
givne og derfor aktive lytning.
gninkæ
g
D
inkæD
n
0
42
3202
2202
1202
420
0202
32022
9102
12202
8102
0202
7102
91202
6102
81002
5102
7102
4102
61022
3102
45102
2102
3102
1102
21102
0
0102
11002
9002
0102
8002
9002
2
80022
”
lytter mindre til radio, fordi mine vaner har
Jeg
ændret sig. Men jeg tager også mig selv i at
zappe væk. Jeg er også begyndt i højere grad
bare at slå over på Spotify om eftermiddagen,
for der kan jeg trods alt selv bestemme, hvad
jeg hører. Om det er podcast eller musik – også
i bilen og oftere på længere ture”
Mand, 51 år, Vejle
42
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0043.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Danskernes brug af lydmedier
Digitale mutanter med vokseværk
Musikstreaming var i 2024 det hyppigst
anvendte lydmedie blandt de 15-64-årige.
77 % af danskerne i aldersgruppen angav, at
de streamer musik mindst én gang om ugen.
Samtidigt angav 39 % at lytte til podcasts på
ugentlig basis, mens digitale lydbøger anvendes
af 20 % af mindst én gang om ugen.
På musiktjenesternes platforme dyrker lytterne
playlister, ny musik og favoritkunstnere, som
de både hører via højtalere og høretelefoner.
Podcasts åbner for fordybelse og værtsbåret
underholdning direkte ind i lytternes øregange,
mens brugere af lydbøger kommer helt ned i
gear. Alt er selvfølgelig on demand og lige ved
hånden. Med andre ord udfordrer de digitale
lydmedier den klassiske radiolytning på centrale
behovsstadier - nogle mere end andre.
I denne kontekst adskiller radioen sig nu ved
at være præcis det, den altid har været: Et live
format, hvor værter og udvalgt musik skaber
en fælles lytteroplevelse. I en tid domineret af
individualiseret brug af on demand-indhold, er
radioens live-format nu et unikt særpræg, der
understøtter følelsen af aktualitet og nærvær. I
radioen er der nogen hjemme. Et af de vigtigste
tidspunkter på dagen, hvor radioen derfor
stadig er mest populær blandt danskerne, er om
morgenen.
”
er afgørende for mig, at
Det
jeg kan høre live-nyheder i
radioen om morgenen. Jeg
sætter stor pris på, at man
lige bliver orienteret. Det
har stor betydning for mit
radiobrug.
Kvinde, 32, Odense
Højfrekvent konkurrencebillede
Vi spurgte de 15-64-årige danskere, hvor ofte og
hvornår de typisk lytter i løbet af en vilkårlig dag.
Her svarede 58 %, at de typisk lytter til radio om
morgenen. Selvom podcasten også er kommet
på banen som et stærkt vanedannende format,
så er det stadig live-opdateringer, der fylder mest
blandt lytterne. Radiomediet er derfor fortsat det
største lydmedie om morgenen på tværs af den
samlede aldersgruppe, men det er også det eneste
lydmedie, der er størst i løbet af morgentimerne.
43
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0044.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Danskernes brug af lydmedier i løbet af et døgn
”
er mere lydhør over for snak om
Jeg
oftere end hidtil, og så er radio ikke længere blot
i stor konkurrence med ét, men derimod med
mange også specialiserede formater.
Radioen bruges ofte som lydtapet, f.eks. i hjemmet
eller på arbejde, idet danskerne i langt de fleste
tilfælde foretrækker at lytte til formatet via
højtaler, og imens de laver noget andet. Oftest får
radio ligeledes til opgave at holde øje med verden,
mens lytterne holder øje med vejen. 62 % af angav
nemlig, at de lyttede i bilen, sidst de lyttede til
radio. Men også her trænger digitale tilbud sig på.
54 % angav således, at størstedelen af deres
morgenen, hvor vi skal have vendt
verdenssituationen og de tophistorier,
der er i dag. Podcast giver mig perspektiv,
men det kan ikke erstatte den der ’her og
nu-aktualitet’, som jeg får fra radioen.
Om eftermiddagen skal der være noget
musik til køreturen hjem – men breaking
news og trafik skal selvfølgelig tage over.”
Mand, 34 år, Nordjylland
radioforbrug foregår i bilen. Alligevel sagde 52 %
også, at de ofte eller tit foretrækker at streame
musik frem for radio eller podcast, når de kører i bil.
Efter en lang dag på arbejde, i skolen eller med
andre aktiviteter, er behovet for livemeldinger og
musik tilsyneladende stort hos mange lyttere. Men
on demand fylder mest, når dagen går på hæld,
hvilket vidner om et mere humørdrevet og frag-
menteret medieforbrug på tværs af befolkningen.
Og så er valgmulighederne mange. I modsætning
til den samlende radiolytning, der kobler dansker-
ne på om morgenen, er eftermiddagslytningen
mere sporadisk og individuel, hvor meget tyder på,
at flere efterhånden kobler af i forskellige tempi.
I sådanne sammenhænge vinder on demand
Den digitale udvikling i personbiler har ikke bare
handlet om større skærme og forbedret GPS. Også
mulighederne for at lytte digitalt og on demand har
udviklet sig markant.
En sikker havn for socialt kompromis
Ny bil eller ej, så er radiolytningen i de små og store
køretøjer en vigtig praksis for mange både på hver-
dage og i weekender. Selvom ny teknologi bevæger
sig i en anden retning end traditionelt mediebrug,
så er radio i mange tilfælde det foretrukne valg, når
chauffør og passagerer skal enes.
44
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0045.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”
ville være et tab at
Det
Nye medier, samme behov
Årsagerne til hvorfor brugen af radio udvikler sig,
som den gør blandt de 15-64-årige er mange.
Siden 2010’erne streamer danskerne mere
musik, under covid-19-pandemien steg salget af
bl.a. hovedtelefoner, podcastlytningen voksede,
og lydbøgerne bliver flere. Danskerne er mere
åbne overfor on demand-indhold på eftermidda-
ge og i weekender, og også i bilen er der kamp
om højtalerne.
Alt andet lige falder brugen af radio fra et højt
niveau. Det er snart 100 år siden, danskerne
blev præsenteret for et nationalt radiotilbud,
men til trods for de efterhånden mange år på
bagen, leverer mediet stadig høj puls. Det er
fortsat størstedelen af befolkningen, der lytter
mindst én gang om ugen. Uanset om det sker
undvære radio. Det er godt
at have i baghånden og en
sikker havn, når flere skal
enes i en bil. En samtale-
starter. Radioens styrke er,
at den udvider min horisont.
Det er jo statisk, når man
ikke bliver præsenteret for
noget nyt.
Mand, 22, Århus
Jo ældre danskerne er, jo mere tilbøjelige var de
til at angive, at de både lytter, når de er alene og
sammen med andre både i bilen og derhjemme.
For de unge så vi i højere grad, at radiomediet
blev taget i brug i bilen, når de lyttede sammen
med andre. 54 % af målgruppen angav, at sidst
de lyttede til radio, foregik det i en bil med andre.
Ligeledes var det 36 % af de 15-31-årige, der
klart foretrak at lytte til radio, når de var sammen
med andre. 11 % af danskerne i alderen 32-64 år
delte denne holdning.
aktivt eller passivt, så er radioen forsat et
medie, som de fleste har et forhold til. I et on
demand-præget medielandskab evner radio at
samle lyttere omkring aktuelle begivenheder,
imens de udspiller sig. Den formår stadig at
forstærke øjeblikke og give en følelse af at være
en del af noget større. Derfor er det vel heller
ikke så overraskende, at vi nu ser traditionelle
greb, der før var forbeholdt radio, brede sig i
nye former, formater og måder af bruge digitale
medier på.
45
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0046.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”Jeg har set
en podcast…”
Danskerne lytter fortsat mere digitalt og on
Lydmarkedet har været under hastig
udvikling de seneste år, og bedst som vi
troede, det var mættet, spirer der igen nye
vaner frem blandt de danske lyttere.
Så… har du hørt om vodcast?
Af Mathias Brade Zilstorff og Malene Kaasgaard Christiansen
demand. Podcasten er efterhånden et fast
vanemedie hos mange, hvor 39 % af befolkningen
i 2024 lyttede til podcasts ugentligt. Der er dog
ved at ske noget på podcast-markedet: I de sene-
re år er flere og flere podcasts med video, såkaldte
vodcasts eller videopodcasts, vokset frem i både
det internationale og danske podcastlandskab.
Det er podcasts, der er kendetegnede ved at have
en tilhørende video. Videoen er typisk et simpelt
set-up med et stillestående kamera, der filmer den
eller dem, der taler.
46
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0047.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
undersøgelse af danskernes brug af digital lyd i
aldersgruppen 15-64 år. Her angav 16 % af de
adspurgte, at de så podcast på ugentlig basis.
I undersøgelsen blev respondenterne bedt om
at angive de tjenester, de brugte til at lytte til
podcasts. Spotify, DR Lyd, Podimo og Apple
Podcast var, ifølge respondenterne, de største
tjenester; tjenester, der alle udkommer med lyd.
Primært vel at mærke.
YouTube som podcasttjeneste
Blandt de mest populære tjenester lå også
YouTube, hvor 14 % af lytterne fandt vej til deres
favoritlydindhold. Det svarer til ca. hver ottende
lytter. Det fremgik af svarene i undersøgelsen, at
de brugere, der benyttede sig af video-podcasts,
særligt foretrak YouTube som streamingtje-
neste: 86 % af dem, der foretrak YouTube som
podcast-tjeneste, havde benyttet sig af en
video-podcast, mens det var under halvdelen på
alle andre tjenester. Det virker ikke overraskende,
da YouTube er en tjeneste, der er designet til video
- og sidenhen tilpasset lyd. Det har derfor været
naturligt at forholde sig til video-delen for de
podcastere, der ville give sig i kast med at udgive
på YouTube.
. "?tsacdop lit rettyl ud rån ,ud regurb retsenejt elatigid eklivH"
:gnirelumrofslåmsgrøpS .4202 :edoireP .tgrupsdA :ataD .esylanA RD rof tatsroN
:edliK .nedenåm mo gnag ne tsdnim tsacdop lit rettyl red ,rå 46-51 :eppurglåM
%41
kramnaD i erettyltsacdop
tdnalb retsenejttsacdop etsrøts mef eD
%71
%81
%43
%34
DR Analyse foretog i løbet af efteråret 2024 en
De fem største podcasttjenester blandt
podcastlyttere i Danmark
Brug af video-podcasts
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
%05
neppurglåm i lednA
d
yL R
D
om
idoP
eb
uTu
oY
y
fito
pS
st
sac
d
oP e
lpp
A
47
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0048.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Hvad er der med video?
Traditionelt er podcastformatet kendetegnet ved
at være et rent lydformat, og det er stadig lyden
af en podcast, der er det vigtigste for brugerne.
Det viste DR Analyses undersøgelse også, idet
størstedelen af dem, der så podcasts, svarede, at
videoen kørte i baggrunden og holdt dem med
selskab, mens de lavede noget andet. Der er
altså ikke indikationer på, at formatet har forrang
for produktet, forstået på den måde, at man skal
kunne se en podcast for at få noget ud af den,
men at videoen tilføjer noget andet og anderledes
til podcasten. Undersøgelsen viste endda, at
blandt dem, der jævnligt brugte videopodcasts,
foretrak størstedelen, at deres podcast havde en
video med.
Det danske forbrug af video-podcasts fandtes
især i formater som humor-podcasts og podcasts
med flere værter, hvor man som bruger gerne
vil være med i den gode stemning i studiet, det
gælder f.eks. The Joe Rogan Experience eller Hav
og Kamal, der begge har et video-format. Det
betyder dog ikke, at man altid ville foretrække
en hvilken som helst podcast med video over
en hvilken som helst podcast uden. Video giver
brugeren/lytteren/seeren mulighed for at kunne
se på den eller de personer, der taler, aflæse deres
mimik og reaktioner på, hvad der sker undervejs.
Det giver en oplevelse af at være endnu mere med
i samtalen og endnu tættere på værterne, som at
ligge og slumre på en sofa, mens to af dine venner
snakker om et emne, der interesserer dig: Du kan
åbne øjnene og se dem sidde og snakke, og du
kan endda også komme med et input, som de
tager med i samtalen.
Desuden gør video-formatet det nemmere for
værterne at integrere programklip fra deres
podcast på mere visuelle platforme som Instagram
og TikTok, og det giver dem mulighed for at nå
ud til et større publikum, end hvis podcasten kun
blev promoveret på lyd-streamingtjenesten, et
greb der kaldes ”reach out of the bubble”. 44 % af
video-podcast-brugerne svarede da også, at de
oplevede, at video på podcast gjorde det nemmere
for dem at opdage nye podcasts.
Endelig gav YouTube og Podimo i stigende grad
brugeren mulighed for at interagere med det
indhold, de forbruger på platformen, ved at kunne
kommentere med emojis, sende flammer på
tidskoder, like episoder, eller være med i live-af-
stemninger. Spotify udrullede i efteråret 2024
mulighed for, at brugerne kunne kommentere på
podcast-episoder i Storbritannien, USA, Canada
og Australien. Disse greb øger interaktionen
mellem brugere og producenter og er med til at
Netop dét at komme tættere på værterne nævnte
60 % af dem, der jævnligt brugte video-podcasts,
som en fordel ved videoen. Dette er også
afspejlet i videoernes komposition, hvor man ser
opsætninger med værterne placeret rundt om
et bord, hvor kameraet har taget en af pladserne,
eller værterne, der sidder på bagsædet af en bil
skabe større nærhed, autenticitet og opbygge et
fællesskab om podcasten.
med kameraet, der filmer fra forsædet. Kameraet
zoomer ikke, men kan skifte, så det viser den, der
taler. Æstetikken inviterer seeren til at sidde med
ved bordet (eller i bilen), hvor samtalen foregår. For
brugeren giver det en følelse af at være sammen
med værterne og være en del af en lille skare, der
deler netop denne podcast. Samtidig giver den
tætte forbindelse mellem podcast-lytterne og
producenten sidstnævnte mulighed for at sælge
abonnementer, merchandise eller reklamer.
48
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0049.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Will video kill the podcast-star?
Det er nærliggende at tolke video-podcasten
som en sammensmeltning af lyd og billede, en
form for ”genopfindelse” af tale-tv, men ifølge
vodcast-brugerne, handlede det dog mere om
at gøre indholdsoplevelsen mere autentisk. Med
mulighed for at reagere på, hvad der sker i videoen
og interagere med indholdet, bliver video et blandt
flere greb, der skaber mere fællesskab og flere
forbindelser mellem vært og brugere af podcasts.
Video til podcasts fungerer således til at udviske
grænsen mellem den passive lytteoplevelse i høre-
telefonerne og interaktionen på de sociale medier.
For brugeren af podcasten opleves det ved, at de
kan følge med i snakken på videoen, og samtidig
bruge features, der er kendt fra YouTube, Podimo
og snart også Spotify, hvor man kan kommentere
på indholdet. Det giver en følelse af at være tæt på
snakken, og man kan endda opleve, at værterne
reagerer på de kommentarer, man har skrevet.
For værterne giver det mulighed for let at kunne
sende de bedste lydbidder ud på sociale medier og
dermed udbrede sin podcast til flere personer.
Vi forventer således ikke, at vodcasts kommer til at
indtage tv-mediet, men snarere at podcastmedier
som Spotify, Podimo og YouTube vil forsøge at ska-
be et fællesskab om de enkelte podcasts og ikke
mindst deres værter på en måde, der kan komme til
at minde om fan-sider på sociale medier.
49
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0050.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Musiklytning
under
forandring
Med streaming af musik kan vi sammensætte
soundtracket til vores liv. Når playlister nemt
kan designes til enhver situation, bliver vi
stemningslyttere med behov for at høre,
det vi føler - eller ønsker at føle.
Af Jesper Steen Andersen
Det kommer næppe bag på nogen, at streaming
har vundet store musiklytningsandele de seneste
ti år. Før var vi begrænset til fysiske medier som
cd’er og vinylplader, men nu har størstedelen nem
adgang til næsten al udgivet musik via streaming.
Det er især de unge, der lægger en stor del af
lytningen her. Men de ældre kommer i stigende
grad med.
Der er samtidig noget, der tyder på, at streaming
påvirker, hvilken musik vi vælger at høre. Det er
i stigende grad algoritmer, der vælger musikken
for os, men musikstreaming har også en anden
mere overset konsekvens: Den muliggør nemlig
også stemningsbaseret lytning, også kaldet
mood-lytning.
Allerede i 2019 valgte halvdelen af de
15-39-årige primært en playliste, når de skulle
høre musik. På andenpladsen kom radio med
21 %, og albums var helt nede på 8 %. Selv om vi
ikke har data på samme spørgsmål fra 2024, ser
vi ingen tegn på, at de unge bevæger sig væk fra
playlister. Snarere tværtimod.
50
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0051.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Da vi i 2024 undersøgte, hvilke principper
playlisterne er opbygget efter, så vi flere interes-
sante tendenser: 44 % af de adspurgte angav, at
de opbyggede playlister efter mood (stemning).
Dermed er mood blevet et vigtigere kategorise-
rings- og forbrugsaspekt end de mere klassiske
kategorier som f.eks. genrer (som 36 % benytter)
eller årti/tidsperiode (som kun 16 % benytter).
Dertil kan vi lægge aktivitets- og beskæftigel-
sesplaylister (22 %), som i praksis ofte kan være
svære at skelne fra mood-playlister. For eksempel
vil de fleste sige, at ”chill” (at slappe af) er en ak-
tivitet, mens en chill-playliste også kan betragtes
som en mood-playliste. Og en træningsplayliste
vil også være opbygget efter mood, som hænger
godt sammen med nogle akustiske egenskaber i
musikken.
Yoga-workout
som blid og rolig,
pumpe
jern-playlisten
som mere aggressiv.
De af os, der er gamle nok til at huske at stå nede i
pladebutikken og kigge efter musik ved #indsæt-
favoritgenre-hylden, kan sikkert huske, at genrer
var den altdominerende måde at finde og snakke
om musik på. Men undersøgelsen fra 2024 peger
på, at der er en forandring i gang. Det er f.eks. især
de unge, der har taget mood-lytning til sig. Her
vinder mood klart, som det de fleste unge under
30 år sammensætter playlister efter.
Sådan opbygger danskerne playlister
Opbygning af playlister efter alder
Andelen, der opbygger playlister efter mood,
falder til gengæld med alderen. Blandt de 47-64-
årige er mood faktisk nede på en femteplads,
mens netop genrer stadig er nummer et. På tværs
af alder opbygger flere kvinder end mænd deres
playlister efter mood. For mænd generelt vinder
genrer, og for de unge mænd i alderen 15-31 år, er
genrer næsten på niveau med mood.
51
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0052.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Musikstreaming styrker mood-lytning
ud af symfonier, som ellers var sammensat ud fra
principper om kontrasterende passager.
Sådan kan vi få musikken til at passe til formålet
– hvad enten det er træning, afslapning eller ren-
gøring. Paradoksalt nok lader vi så også musikken
selv træde lidt i baggrunden, så den bliver et slags
redskab til noget andet. I mood-lytning lytter man
ikke så meget til, hvad musikken er, men for hvad
den gør for os.
Når vi kan høre musik stort set alle vegne, og vi
samtidig selv kan vælge, hvad vi vil høre, kan vi
lige så godt også lade musikken styre vores humør
– f.eks. ved at afspejle det. Den gode DJ har altid
vejet stemningen i rummet og sammensat musik-
ken derefter. Det har radioen i sagens natur haft
sværere ved at kunne, fordi den skulle sendes til
mange på samme tid. Og det klassiske album har
for det meste været sammensat med kunstneren i
centrum. Men også for musikken er mediebilledet
blevet mere fragmenteret og individualiseret: Nu
kan vi alle lege DJ’s og sammensætte lydsporet til
vores skiftende livs- og hverdagssituationer.
Musikopdagelsen
under forandring
DR undersøgte i efteråret 2024 danskernes musikvaner, og en
tilsvarende undersøgelse blev lavet i 2019. I 2019 spurgte vi kun
danskere i aldersgruppen 15-39 år om deres musikvaner, men i 2024
inkluderede vi alle danskere over 15 år.
Det er nærliggende at se en sammenhæng
mellem væksten i musikstreaming og behovet for,
at musikken skal udføre funktioner for os. At den
skal påvirke vores humør i en bestemt retning,
berolige os, aktivere os, dvæle i kærestesorg,
skabe glæde, osv.
Mood-lytning har naturligvis eksisteret, før vi
fik musikstreaming. I 90’erne blev der udgivet
opsamlings-cd’er som fx Küschel Rock eller Jazz
for Lovers. Der blev spillet roligere musik i radio-
erne på hverdagsaftenerne og festmusik fredag
og lørdag aften. Og mange har brugt klassisk
musik til afslapningsformål. Men streaming
kombineret med playlister giver os mulighed for
at udnytte, at musikken kan gøre mere end bare
være sig selv.
En hypotese kunne være, at den funktionsbe-
stemte musiklytning kommer af, at vi kan have
tjenesten med os overalt – og til alt. Og denne
tendens forstærkes blot yderligere af den øgede
brug af høretelefoner. Musikstreaming har gjort
det muligt, at vi nu kan kuratere vores egne
playlister og skabe vores eget soundtrack til
enhver situation. Vi kan plukke enkeltsange ud
fra albums, hvor der ellers var tænkt godt og
grundigt over rækkefølgen. Eller tage enkeltsatser
Undersøgelsen giver et unikt indblik i, hvordan vi bruger musik i dagligdagen,
og hvad vi lægger vægt på, når vi vælger, hvad vi skal høre. Samtidig kan vi
nu spotte forskelle og ligheder i danskernes musikforbrug.
På flere områder viste 2024-undersøgelsen det samme som for fem år siden:
• De 15-39-årige interesserer sig omtrent lige så meget for musik.
• De lytter lige så meget og snakker lige så meget med deres venner om det.
• Og musikopdagelse er fortsat lige så vigtigt som i 2019.
Og nu med vores viden om alle aldersgrupper, kan vi sætte ”Jo yngre, jo
mere”, efter hvert af de tre punkter ovenfor. Dog med den undtagelse, at der
i aldersgruppen 32-46 år var et væsentligt dyk i gennemsnitlige daglige
musiklytteminutter i forhold til både de yngre og ældre.
52
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0053.png
3
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
SOCIALE MEDIER
OG GAMING
Hvorfor er børn på sociale medier?
Gaming som socialt fællesskab
53
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0054.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Hvorfor er
børn på sociale
medier?
Hvilke behov dækker de forskellige tjenester i
2024? Hvordan bruges sociale medier af børn,
og hvordan opfylder de deres behov for at være
sociale og underholdt? Vi har talt med børnene for
at blive klogere på, hvad de får ud af at bruge dem.
Af Katrine Green
I 2024 så vi et fald i antallet af børn, der bruger
de sociale medieplatforme. Alligevel var det at
bruge sociale medier og se korte videoklip en
meget udbredt aktivitet blandt børn – særligt de
store børn fra 12-14 år. I medielandskabet fyldte
YouTube, Snapchat, TikTok og Instagram mest.
YouTube er fortsat dér, flest børn er. Når vi spurgte
de 9-14-årige, svarede 88 % af dem, at de mindst
ugentligt brugte YouTube. Det er er et fald på
4 procentpoint ift. 2023, men det ændrer ikke på,
at YouTube nåede absolut flest.
YouTube skiller sig ud fra andre sociale medier, idet
man kan se videoer uden selv at oprette en profil,
og fordi YouTube har fat i stort set lige mange af
de yngste (9-11 år) og ældste (12-14 år). Det er
her, børnene bl.a. ser videoer, der egner sig til den
store skærm, hvor man kan se noget sammen med
en søskende.
54
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0055.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”Jeg har også YouTube på min telefon, men
jeg bruger det ikke så meget. Hvis jeg skal se
YouTube, så er det mest på mit fjernsyn. Nogle
gange med min lillesøster. Det kan være nogle
danske youtubere.”
(Pige 13 år)
Her har YouTube en anden position end de
resterende sociale medier, der primært forbruges
alene på telefonen. I stedet opfylder YouTube et
behov for at se noget sammen med andre, særligt
hvis skærmtiden på telefonen er brugt op.
Tidsfordriv og tidsrøvere
Børnene bruger YouTube som et alternativ til
almindelige tv-kanaler, og de kommenterer
sjældent på videoer. En pige på 12 år siger:
”En gang imellem ser jeg også YouTube med min
lillebror. Det plejer at være et program, hvor de
laver sjov med Gurli Gris. Så er det på fjernsynet.”
Det giver også udslag på det daglige tidsforbrug på
YouTube, som var på 33 minutter i gennemsnit og
dermed langt højere end andre streamingtjenester i
markedet. Til sammenligning brugte de 9-14-årige
børn omkring 9 minutter på Netflix og 9,5 minutter
på DRTV dagligt, og her er det er ovenikøbet kun
forbruget inden for husstandens wifi, der måles.
Korte videoklip er i høj kurs, og det er populært
blandt de 9-14-årige at lade sig opsluge af det
hurtige indhold. Som Børns Vilkår påpeger i en
undersøgelse fra 2024, er det at være på mobilen
en foretrukken aktivitet for børn i 7. klasse.
På trods af fald i ugentlig dækning i 2024, var
TikTok fortsat den tredje mest brugte tjeneste
blandt de 9-14-årige med en ugentlig dækning
på 40 % (58 % blandt de 12-14-årige). Tilmed
var det gennemsnitlige daglige tidsforbrug på 10
minutter, hvilket var højere end både DRTV, Netflix
og TV 2 Play. Og det dækker kun tidsforbruget
inden for husstanden. Det reelle tidsforbrug er
givetvis endnu højere.
Det er sjældent, børnene ved, hvad de leder efter,
Og det at se noget på fjernsynet er en anden slags
skærmbrug end at se noget på den lille skærm:
”Mine forældre siger, at fjernsyn ikke er helt det
samme som ‘skærm’.”
(Dreng 13 år)
når de åbner TikTok. Men den uendelige række af
videoklip fascinerer og underholder.
55
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0056.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”Jeg scroller bare mest igennem og kigger, hvad
der er mest populært for tiden. Det er ikke fordi
jeg ikke ved, hvordan man lægger en video op,
men jeg poster ikke meget, det holder jeg lidt
privat. Det er mest at se videoer og ikke skrive.
Det gør jeg på Snap.”
(Pige 13 år)
I modsætning til TikTok bruges Snapchat til at
dyrke de sociale relationer.
”Jeg bruger mest Snapchat. Det er nemt at skrive
sammen med folk og sende videoer til hinanden.”
(Dreng, 14 år)
Sociale relationer fylder også på Instagram, som
ellers primært underholder om alt fra Taylor Swift
til fjollede klip. Her er ligesom på YouTube og
TikTok mulighed for at swipe sig igennem timevis
af Reels, og det er svært at huske præcist, hvad
man har set.
”Det
er bare at kigge en masse videoer. Jeg
skriver også sammen med mine veninder dér (på
Instagram red.)”
(Pige, 13 år)
Instagram bliver primært brugt af ældste piger:
57 % af de 12-14-årige piger brugte tjenesten
mindst ugentligt, mens det kun gjaldt 32 % af
drengene. Pigerne er meget opmærksomme på, at
det hurtigt kan sluge en masse af deres tid.
”Det bedste ved Instagram er, at man altid er
underholdt. Men det kan også være en dårlig ting,
for der er hele tiden noget nyt. Så bliver man lidt
afhængig af det, og så bruger man alt for lang tid
på det.”
(Pige, 13 år)
Alle børnene, vi talte med, snakkede om, at
sociale medier er en tidsrøver. Mange sætter
derfor tidsgrænser på deres telefoner, og nogle
aftaler skærmtid med deres forældre. Børnene var
meget opmærksomme på, at det er nemt at miste
tidsfornemmelsen, og at det kan blive for meget.
Snap til vennerne – beskeder til farmor
Det er i høj grad vennerne, der afgør, om børnene
er på et bestemt socialt medie, eller som afgør,
hvornår de får deres første telefon.
”Jeg gad godt at prøve Instagram, men min mor
siger, at der er en limit for, hvor mange sociale
medier, jeg må få. Der er ikke så mange af mine
veninder, der har det. Ikke lige så mange, som der
har TikTok.”
(Pige 13 år)
56
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0057.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Mens YouTube nåede lige mange på tværs af de
9-14-årige, så var Snapchat væsentligt mere
udbredt blandt de 12-14-årige, hvor 77 % mindst
ugentligt var på Snap’pen, mens det kun var hver
tredje af de 9-11-årige.
Snapchat adskiller sig desuden fra YouTube ved,
at man skal have en profil for at kunne se, dele
og kommentere indhold. Snapchat er først og
fremmest der, hvor børnene selv er afsendere på
indholdet, og det er her, de dyrker venskaber med
deres jævnaldrende.
”Mine veninder skriver jeg med på Snapchat, og min
farmor skriver jeg bare almindelige beskeder til.”
(Pige 12 år)
Og hvor vennerne er, er altafgørende for, hvor de
selv bruger deres tid. Det er dog ikke på de sociale
medier, at man får nye venner. De børn, vi har
talt med, er meget opmærksomme på at blokere
afsendere, de ikke kender. De sociale medier
dyrker i stedet de allerede eksisterende venskaber.
”Hvis man møder en ny en, og man bliver gode
venner, så kan man godt lige spørge, har du
egentlig snap. Man går ikke bare ind og scroller
igennem og add’er en tilfældig derinde.”
(Pige 13 år)
Snapchat Spotlight minder om en slags TikTok,
hvor det er muligt at se korte videoer. Snapchat er
derfor både et sted, hvor børnene aktivt er sociale
med deres venner, men på samme tid kan se de
korte videoklip, som de kender fra andre tjenester.
Dog er de ret bevidste om kvaliteten af videoerne,
og hvor man finder det nye og fedeste indhold.
”Det (Spotlight red.) er lidt TikTok-agtigt. Jeg ville
mest bare gå på TikTok og se videoer der. Det er
lidt mere det nye-nye, der sker på TikTok, og på
Snapchat er det noget, der er sket sidste år.”
(Pige 13 år)
Grænserne mellem de forskellige sociale medier
sløres. De bliver hybrider mellem sociale tjenester
og hyper personaliserede underholdningsplatforme.
Fremtidens sociale behov
Sociale medier og korte videoklip fylder meget
blandt størstedelen af de store børn. De sociale
medier drives af et socialt behov for at være dér,
hvor dine jævnaldrende er. Så hvis veninderne ikke
er på Snap eller Instagram, så har barnet heller
ikke selv et udtalt behov for at være der. Børnene
har derfor sværest ved at undvære lige netop den
platform, hvor deres primære sociale aktivitet
foregår, og hvor deres sociale omgangskreds er.
Hvad bruger børn tid på?
57
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0058.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Dækning for de fire største sociale medier
Dagligt minutforbrug blandt 9-14 årige
Vi ser, at især YouTube, TikTok og Instagram
drives af et behov for underholdning, og YouTube
også på den store skærm sammen med andre.
Snapchat er vejen til vennerne og drives af et
socialt behov for at kunne kommunikere og
interagere med jævnaldrende. Det lader til, at
børnene ved, hvad de får ud af de forskellige
sociale medier og plukker i dem efter behov,
selvom det kan være svært at stoppe, når de først
er i gang med at scrolle.
Når brugen af sociale medier blandt børn
rapporteres lavere i 2024 end 2023, bliver det
interessant at følge, om den nedgang fortsætter
i 2025 og i så fald, hvor deres sociale behov og
behovet for underholdning så flytter hen.
ØVRIGE KILDER:
Kvalitative interviews med 12 børn
rekrutteret via Ultra Panelet og
DR Panelet.
Børns Vilkår (rapport fra 2024)
58
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0059.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
Gaming som
socialt
fællesskab
”Jeg elsker at spille LoL sammen med mit nye hold.”
Sådan starter første vers af ’Jeg er en gamer’, sunget
af 11-årige Thomas ved MGP 2024. Sangen resonerede
voldsomt hos publikum og tangerer fem millioner
afspilninger på Spotify. Som Thomas synger, er gaming
fedt, fordi han spiller sammen med sine venner.
Af Katrine Green og Grethe Fløe
Sangen taler direkte ind i børn og unges motivati-
on for at game: Særligt drengene bruger digitale
spil som ramme for at hænge ud med vennerne
eller være en del af et gamerfællesskab, mens det
for pigerne primært er underholdning, der driver
motivationen for at game. I denne artikel dykker
vi ned i danske børns forbrug af digitale spil og
udfolder, hvordan børns spillevaner udvikler sig fra
aleneleg på iPad’en til digitale fællesskaber.
Skærmtid har gennem flere år været en varm
kartoffel i debatten om børns brug af digitale
medier. Det gælder også for gaming og digitale
spil. Næsten alle børn under 16 år spiller i dag
digitale spil hver uge og halvdelen af dem spiller
dagligt, men der er stor forskel på børnenes
vaner, præferencer og motivation for at engagere
sig i et spilunivers. Forestillingen om zombie-lig-
nende børn, der indoktrineres af skydespil eller
af teenagere, der er groet fast i gamerstolen,
indfanger ikke, hvad gaming er for de fleste
danske børn i dag.
Level 1: Små børn bruger små skærme
Allerede blandt tumlingerne på 1-3 år spiller to
ud af tre digitale spil hver uge. De mindste spiller
én eller to dage om ugen i op til en halv time.
59
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0060.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
De sidder primært alene med en tablet eller en
telefon, men ofte også flankeret af mor eller far,
der hjælper med at navigere i Minisjang og andre
småbørnsspil.
I børnehavealderen tager brugen af digitale
spil yderligere fart. Hver fjerde af de 4-5-årige
spiller dagligt, og når børnene når skolealderen,
er det næsten halvdelen af de 6-8-årige, der
spiller dagligt. Det foregår primært på en tablet,
men spillekonsoller som Xbox, PlayStation eller
Nintendo Switch er også ganske udbredt blandt
de yngste skolebørn, hvoraf 80 % har adgang til
en spillekonsol i hjemmet.
På dette alderstrin begynder drenges og pigers
spillevaner at blive forskellige. Over halvdelen af
drengene spiller hver dag, og hver fjerde spiller i
halvanden til to timer. Pigerne spiller mindre – en
eller to dage om ugen i en halv til en hel time.
Forskellen bliver større, jo ældre børnene bliver.
For de 9-11-årige er det 71 %, der spiller digitale
spil hver dag, og det er drengene, der driver
forbruget i aldersgruppen. Næsten otte ud af ti
drenge spiller hver dag, mens kun seks ud af ti
piger spiller dagligt. Drengene spiller både på
tablets, telefoner, computere, og mange er
rutinerede brugere af spillekonsoller. Pigerne
foretrækker derimod de små flytbare skærme.
Drenge går i hyperdrive – pigerne lagger
Underholdning er den altoverskyggende
motivation for at spille digitale spil for børn i
alle aldre. Men det sociale aspekt tiltager med
alderen. De 6-8-årige spiller meget med venner,
klassekammerater og søskende – ofte i samme
rum som dem, de spiller med. De spiller på hver
deres skærm, samme skærm eller skiftes til at
spille på den samme skærm. De større børn sidder
med hver sin skærm og gamer parallelt.
På alderstrinnet 9-11 år er det blandt dem, som
spiller, stort set alle, der gør det sammen med
andre. 60 % angiver, at de spiller for at mødes med
vennerne, og en tredjedel siger, at de spiller for at
være en del af et fællesskab med andre spillere.
Både drenge og piger søger socialt samvær
gennem digitale spil. Halvdelen af indskolingsbør-
nene spiller online med andre børn, som de kender
i forvejen. Fra ni års-alderen er det 9 ud af 10 børn,
der spiller med venner, der ikke er fysisk til stede.
Her taler 2 ud af 3 med deres spillefæller via chat
eller lyd inde i spillet eller parallelt over Messenger
eller FaceTime, mens de ældre børn hælder mere
til Discord.
Andel af børn, der spiller dagligt eller flere gange
dagligt fordelt på aldersgrupper
60
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0061.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
”Jeg skriver med dem, jeg kender i Roblox, men
jeg har slået fra, så fremmede ikke kan skrive til
mig.”
(Pige, 13 år)
Drengene spiller i højere grad med folk, de ikke
kender uden for spillet – hver tredje dreng mellem
9 og 15 år spiller online med avatars, hvis alter ego
de aldrig har mødt.
”Jeg spiller meget Counter Strike med min venner.
Det er et strategisk skydespil. Man vælger selv,
hvem man vil spille med. Man kan selv gå ind i
party med sine venner, og ellers får man medspil-
lere fra andre lande.”
(Dreng, 15 år)
Spilfællesskabet er en langt større motivationsfak-
tor for drengene end for pigerne, når teenageårene
sætter ind. Næsten 8 ud af 10 af de 12-15-årige
drenge angiver, at de bruger digitale spil som
ramme for at hænge ud med vennerne:
”Det kan være aftalt på forhånd fra skolen, når vi
mødes og spiller og ellers logger man på Discord
og ser om nogle er online og om de spiller noget
og så kan man snakke sammen der.”
(Dreng, 15 år)
Pigerne mødes i mindre grad med vennerne i spil-
verdenen – de søger fællesskabet andre steder, og
deres brug af sociale medier stiger kraftigt i denne
periode, hvilket man kan læse mere om i artiklen
Hvorfor er børn på sociale medier.
Level Up: Gamerdrengene hænger ud
7 ud af 10 drenge mellem 12 og 15 år spiller
digitale spil dagligt. Gaming er selvfølgelig
underholdning og tidsfordriv, men samvær med
venner og medspillerne bliver i stigende grad
omdrejningspunktet, når de mødes i Fortnite, FIFA
eller CS:GO. Spillene er en virtuel arena, hvor de
kan teste og udvikle sociale færdigheder, samar-
bejdsevner og andre evner, men det kan også bare
være et åndehul, hvor man vender skoledagen:
”Det kommer an på, hvor seriøs man er, når man
i skolen, hvis det er mere stille og roligt.”
(Dreng 14 år)
.negu mo remit 6 rednu rellips enregip fa neledvlah snem ,negu mo remit 41
dne erem regurb enegnerd fa neledvlaH .tgilgad remag mos ,egirå-51-21 ed
tdnalb gnimag åp gurbrofsdit sregip go egnerd tdnalb leksrof rots re reD . 4202
:edoireP .tgrupsdA :ataD .4202 neslegøsrednu-efiL aideM ratnaK :edliK
tgilgad rellips ,rå 51-21 dnæM
tgilgad rellips ,rå 51-21 rednivK
spiller. Man kan sagtens tale om noget, der er sket
nøk åp tledrof gnimag
åp gurbrofsdit egiltnegu seremag egilgaD
Daglige gamers ugentlige tidsforbrug på gaming
fordelt på køn
0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%1,05
neppurglåm fa lednA
%4,62
%9,8
%2,52
%8,22
%8,42
%1,31
%11
%6,21
%2,5
em
it
rem
it 4
1
dne
ere
M
r
em
it
41-
8
rem
i
t 8-
6
rem
it 6
-1
1r
edn
U
61
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0062.png
”
Spilfællesskabet er en langt
større motivationsfaktor for
drengene end for pigerne,
når teenageårene sætter ind.
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0063.png
Medieudviklingen 2024
TV
LYD
SOCIALE MEDIER OG GAMING
3 ud af 4 drenge mellem 12 og 15 år spiller
hardcore-gamer spil hver uge. Hver anden spiller
dagligt, og blandt de daglige gamere, er det
halvdelen, som spiller mere end 14 timer om ugen.
Pigerne er derimod langt mindre aktive, når det
kommer til hardcore gaming – her er det 40 %,
som aldrig gamer, og kun 1 ud af 10 gamer dagligt.
Kun 13 % af de piger, der gamer dagligt, gør det
mere end 14 timer om ugen.
Gennem de sidste årtier er de digitale spil både
elsket og frygtet og talt ned til. Men gaming er
meget mere end energidrikke, natteroderi og
social isolation. De fleste børn bruger en anselig
del af deres fritid på at game, og for mange
drenge bliver gaming et socialt omdrejningspunkt,
efterhånden som de kommer op i mellemskolen
og udskolingen.
.remag girdla ed ta ,revigna % 04 snem ,negu
mo egnag rap te rellips nirtsredla emmas åp regip erif fa du nE .tgilgad egnag
erelf relle tgilgad remag rå 51-21 mellem egnerd ella fa neledvlah panK . 4202
:edoireP .tgrupsdA :ataD .4202 neslegøsrednu-efiL aideM ratnaK :edliK
rå 51-21 regiP
nøk retfe snevkerf-gnimag snrøB
rå 51-21 egnerD
0
%5
%01
%51
%02
%52
%03
%53
%04
%54
%05
%55
Børns gaming-frekvens efter køn
Casual og hardcore gamere
Gaming er en bred betegnelse, der
dækker over forskellige typer af aktiviteter
med digitale spil.
Casual gamere
spiller
lavintensive digitale spil; f.eks. ordspil- eller
puzzle games som Tetris eller Candycrush
– oftest på en smartphone, mens de venter
på bussen eller ser fjernsyn derhjemme.
Hardcore gamere
spiller på videoenheder
som konsoller eller spil-PC’ere, som imø-
dekommer de teknisk og grafisk tungere
spiluniverser som Fortnite, Dungeons and
Dragons eller CounterStrike. Hardcore
%64
%04
%62
%91
%31
%51
%41
%21
%01
tgil
gaD
neppurglåm fa lednA
%6
gird
lA
neg
um
og
nag
n
e dn
e
erd
n
egu
niM
m
o eg
n
ag 3
-1
n
egu
m
o eg
na
g6
-4
gamere spiller mange spil, men har ofte
en præference for et særligt spil – og vil
normalt identificere sig selv som en gamer.
KILDER
Artiklen er baseret på en adspurgt undersøgelse blandt
børn i alderen 1-15 år, som har prøver at spille digitale
spil. Undersøgelsen er foretaget af Epinion for DR, DFI og
Medierådet og udgivet i november 2023. Dertil indgår
også data fra Kantar Media Life-undersøgelsen 2024
samt kvalitative inputs fra interviews foretaget af DR
Analyse. Øvrige kilder: Techtarget.com
63
 KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Orientering fra DR vedr. medieudviklingen 2024 - Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner
2983990_0064.png
Ansvarshavende redaktør
Mads Emil Lidegaard
Redaktører
Benjamin Michael Molsing
Niels Marslev
Martin Ingolf
Bidragsydere
Anders Saabye Møller
Andreas Jørgensen
Benjamin Michael Molsing
Bo Kjeldgaard
Grethe Fløe
Jesper Steen Andersen
Katrine Green
Lene Lyders Tarpgaard
Malene Kaasgaard Christiansen
Martin Ingolf
Mathias Brade Zilstorff
My Ann Le Dinh
Niels Marslev
Thomas Armour
Datakilder
Dansk Online Index, Gemius
DR Panelet
Epinion
Kantar Media
Nielsen Seer-Undersøgelsen
Norstat
Podcastindex.dk
Radio-Meter fra Kantar Media
Kontaktinformation
DR Analyse
DR Byen
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
Spørgsmål
[email protected]
Mere på nettet
DR Analyse
DR Analyse er DR’s strategiunderstøttende
analyseenhed, som har til formål at forstå
og kvantificere forbruget af DR’s indhold og
produkter, udviklingen på mediemarkedet og
danskernes medievaner.
Hent Medieudviklingen 2024 på
www.dr.dk/analyse
Design
DR Design
Foto
I Medieudviklingen 2024 samler vi resultater
fra udvalgte undersøgelser og analyser, vi har
gennemført det forgangne år. Analyserne i
publikationen er udvalgt ud fra en vurdering
af, om historierne kan have interesse for
mediebranchen og danskerne generelt.
Materialet må citeres med tydelig kildeangivelse.
Agnete Schlichtkrull