Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
21. januar 2025
Til jeres orientering kan jeg oplyse, at Rigsrevisionen har afgivet notat til Statsre-
visorerne om
Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19.
Rigsrevisionens notat er behandlet på Statsrevisormøde mandag den 20. januar 2025.
Følgende konkluderes i Rigsrevisionens notat:
”Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet
har gennemført
efterkontrollen i langt hovedparten af sagerne på Kunststøtteordningen og Aktivi-
tetspuljen.
Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Kulturministeriet har gen-nemført
den udvidede kontrol i langt hovedparten af sagerne på Kunststøtteord-ningen og
Aktivitetspuljen.
Rigsrevisionens opfølgning viser desuden, at Kulturministeriet har rejst tilbagebe-
talingskrav på baggrund af efterkontrollen og den udvidede kontrol, og at ministe-riet
har en fast procedure for håndtering af ubetalte krav.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.”
Rigsrevisionens notat er offentliggjort på Statsrevisorernes hjemmeside
(http://www.ft.dk/Statsrevisorerne.aspx)
under ”Dokumenter” og på Rigsrevisionens
hjemmeside (www.rigsrevisionen.dk).
Rigsrevisionens notat følger op på den hovedundersøgelse af Kulturministeriets
forvaltning af covid-19 kompensationsordninger mv., som Rigsrevisionen iværksatte i
november 2021, hvis hovedformål var at undersøge, om Kulturministeriet havde sikret
en tilfredsstillende forvaltning af udvalgte covid-19 kompensationsordninger mv.
(Kunststøtteordningen for kunstnere, Aktivitetspulje til kulturaktiviteter samt Pulje til
refusion for rabat på billetter og deltagerbetaling for kultur- og idrætsaktiviteter
(sommerpakken)). Statsrevisorerne afgav i november 2022 beretning nr. 4/2022 herom,
som blev optaget i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2022.
Dok. nr. 180447