KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 9
Offentligt

KL’s kulturpolitiske

synspunkter

April 2024

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

KL’s kulturpolitiske synspunkter

1. udgave, 1. oplag 2024

Weidekampsgade 10

2300 København S

+45 3370 3370

[email protected]

kl.dk

@kommunerne

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Foto: Torben Meyer, Colourbox, Hannah Busing, Aditya Chinchure, Oleg Ivanov, Mike Petrucci, Unsplash

Produktionsnr. 830992

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

KL’s kulturpolitiske

synspunkter

KL repræsenterer de 98 danske kommuner og favner dermed også

den forskellighed, der er i det lokale kulturliv i kommunerne; fra lan-

dets største kommuner til de mindre ø-kommuner; fra kommuner

med en lang række etablerede kultur- og fritidsinstitutioner til kom-

muner med få institutioner men mange borger- og foreningsdrevne

aktiviteter.

Alle kommuner har et kulturliv, som borgerne kan deltage i, opleve og

være medskabende af, og forskelligheden er en styrke. Området spiller

en vigtig rolle for både borgere, kommune og samfundet som helhed.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi som borgere er mere individualiserede

og præget af egeninteresser, og hvor samfundet er præget af store

og komplekse udfordringer. Det vil derfor fremover være endnu vigti-

gere, at vi har fokus på borgernes deltagelse i fællesskaber, for både at

understøtte det gode liv og sammenhængskraften i samfundet.

I KL mener vi, at det er vigtigt, at vi – i samarbejde med andre aktører

– prioriterer kulturen. Vi vil her dele KL’s synspunkter på hvilke poten-

tialer, vi mener, kulturen har ikke mindst i samspil med andre politik-

områder i kommunerne.

Vi vil samtidig lægge op til en lokalpolitisk debat om fremtidens kul-

turliv, som i denne sammenhæng betegner den brede vifte af aktivite-

ter og tilbud, der findes inden for kunst-, kultur-, fritids- og idrætsom-

rådet.

Kultur i kommunerne

Det er et fælles ansvar for kommuner og stat at understøtte et aktivt

kulturliv i hele landet.

Kommunerne har i en årrække haft et kulturbudget på cirka samme

størrelse som staten, og har ligeledes været en væsentlig faktor for

udviklingen på kulturområdet.

Kommunerne er ansvarlige for folkebiblioteker og musikskoler, som

er lovpligtige institutioner. Derudover driver og understøtter kommu-

nerne en lang række institutioner og initiativer, som museer, spilleste-

der, orkestre, udstillingssteder, kulturhuse, kulturskoletilbud, festivaler,

skole- og kultursamarbejder, div. projektforløb mv.

Desuden er kommunerne den vigtigste samarbejdspartner og bi-

dragsyder for det frivillige foreningsliv gennem folkeoplysningen. Og

kommunerne sikrer borgernes muligheder for et aktivt fritidsliv bl.a. i

form af etablering, drift og støtte til lokale idræts- og fritidsfaciliteter

og andre almennyttige initiativer.

Kulturen er en del af den kommunale helhed, og kommunerne priori-

terer et samspil mellem forskellige politikområder og sektorer.

Fakta

12,5 mia. kr.

afsætter kommunerne til kunst, kultur, fritid og

idræt i 2024, svarende til ca. 3 pct. af kommunernes samlede

budgetter

6,5 mia. kr.

blev brugt til biblioteker, scenekunst, musik, billed-

kunst, kulturhuse mv. i kommunerne i 2022

1 mia. kr.

brugte kommunerne på at støtte folkeoplysning og

fritidsformål i 2022

4,8 mia. kr.

brugte kommunerne i 2022 på at anlægge, drifte og

støtte lokale fritids- og idrætsfaciliteter.

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

1. Kultur spiller en væsentlig

rolle for det gode liv, for fælles-

skaber og for sammenhængs-

kraften i samfundet

•

Deltagelse i kulturlivet har stor betydning for det enkelte men-

neskes liv og relationer, hvad enten du udfordres eller danner nye

perspektiver i mødet med kunsten, afprøver dine ideer i kreative

processer, dygtiggør dig inden for et interessefelt, er optaget af ak-

tivt medborgerskab, er frivillig i en forening eller andet.

Kultur er en udtryksform, og det er samtidig det, der binder os

sammen i små og store fællesskaber, på tværs af alder, køn og so-

cialitet. Kulturlivet kan være det sted, hvor borgere, der har svært

ved at finde andre steder at udtrykke sig, kan opleve en samhørig-

hed med andre.

Deltagelse i kulturen understøtter børn og unges trivsel, dannelse

og læring, giver øget livskvalitet til sygdomsramte eller socialt

udsatte, styrker den mentale sundhed og understøtter sammen-

hængskraft i lokalsamfund.

Kulturen kan derfor med fordel indgå i tværgående indsatser, sam-

menhænge og koblinger på tværs af fagområder, politikområder,

forvaltninger og sektorer – særligt ift. børn og unge, skole og dag-

tilbud samt ældre-, sundheds- og socialområdet.

Fakta

71 pct.

af danskerne over 16 år var aktive kulturbrugere uden

for hjemmet i 2022

65 pct.

af danskerne mener, at kulturlivet er vigtigt for sammen-

hængskraften og tilknytningen til lokalsamfundet

•

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

2. Alle skal have mulighed for

at deltage aktivt i kulturlivet

•

Adgangen til et aktivt kulturliv er en central del af velfærdssam-

fundet.

Derfor skal kulturlivet være for alle. Alle uanset økonomisk, kultu-

rel og social baggrund skal have mulighed for at deltage aktivt.

Dette indebærer ikke, at alle institutioner, foreninger eller aktører

skal kunne alt eller være for alle – men at der samlet set – i et gi-

vent område – skal være mulighed for deltagelse i en aktivitet for

den enkelte borger.

Alle aktører inden for kulturlivet bør arbejde for at være relevante

for deres lokalsamfund.

Dette medfører bl.a. at kommuner, institutioner og andre aktører

inden for kulturområdet har en kontinuerlig dialog om udviklings-

ønsker, rammer og vilkår. Det medfører også at aktørerne har blik

for borgernes og brugernes behov og ønsker.

De lovpligtige kommunale institutioner som biblioteker og musik-

og kulturskoler samt organiseringer inden for folkeoplysningen

har en særlig rolle ift. at sikre fællesskaber og aktiviteter for flere

– men også andre aktører bør i høj grad arbejde med et borger- og

brugerperspektiv på deres virke.

Økonomiske løsninger som fripladsordninger, fritids- og kulturpas

kan være oplagte ift. at sikre deltagelse af særlige grupper, ligesom

der fx på musik- og kulturskoleområdet er brug for at vi finder nye

finansieringsmodeller, som kan nedsætte deltagerbetalingen.

Fakta

5 pct.

af alle børn og unge mellem 0-24 år modtog fritidsunder-

visning på musikskoler i 2023

80 pct.

af alle børn var idrætsaktive i 2020 mod 86 pct. i 2011

67 pct.

af børnene var aktive på egen hånd i 2020 mod 47 pct.

i 2011

•

Vi ønsker en kulturskolelov

Musik- og kulturskoler har et særligt potentiale ift. at understøtte at

børn og unge møder, deltager i og skaber kunst og kultur både i deres

fritid og i skole, dagtilbud mv. Vi mener, at bekendtgørelsen vedr. mu-

sikskoler bør ændres til fx en kulturskolelov, så musikundervisning og

undervisning i andre kulturfag sidestilles. Dette gælder også billed-

skoler, dramaskoler, forfatterskoler mv, hvis undervisningen her er på

samme niveau som musikskoleundervisningen. Ligeledes ønsker vi,

at det ikke kun er musik- og kulturskolernes fritidsundervisning, der

understøttes af staten, men også undervisning i fx folkeskole/dagtil-

budsregi. Dette bør følges op med tilsvarende øget statslig økonomi.

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

3. Kultur er en del af løsningen

ift. tidens store udfordringer

•

Kulturen har en række kvaliteter, som kan skabe værdi på andre

fag- og politikområder. På den måde har kulturen også en stor po-

tentiel samfundsmæssig værdi og effekt.

Behovet for tværgående tænkning og samarbejder på tværs af po-

litikområder bliver mere og mere udbredt i takt med at vi skal for-

holde os til de store samfundsproblemer, som vi alle står overfor

ift. bl.a. mistrivsel hos børn og unge, ensomhed, klimaudfordrin-

gen, en velfærdsmodel under pres mv.

Kultur er en del af løsningen ift. de store udfordringer - og en

nøgle til at vi kan skabe udvikling, sammenhængskraft og fælles-

skaber, så vi kan ruste os mod kriser og problemer, der ikke kan

lade sig løse med et snuptag, og som vi må forvente, der kommer

flere af i fremtiden.

Dette kræver et opgør med silotænkningen og top-down proces-

ser, og i stedet en mere innovativ og samskabende tilgang med

inddragelse af kulturen. Det har en række kommuner allerede

gjort sig gode erfaringer med, og mange flere er i gang med at af-

prøve, hvordan vi via partnerskaber og tværgående samarbejder

kan bruge kulturen ift. fx mistrivsel hos børn og unge, ensomhed,

klimaudfordringer, social- og sundhedsindsatser mv.

Fakta

75 pct.

af deltagerne i ”Kultur på recept”-forsøgsprojektet 2016-

2020 oplevede en højere livskvalitet.

34 pct.

af de deltagende langtidsledige unge i ”Fodbold for

fremtiden” er kommet i ordinært arbejde, mens 19 pct. er star-

tet på en uddannelse

•

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

4. Det skal være nemmere

at være frivillig

•

Der er behov for at lette arbejdet for de frivillige i kulturlivet.

Fakta

Der er brug for at ændre eller udvikle en større grad af fleksibilitet

ift de statslige regler, der rammer det lokale foreningsliv og enga-

gement, som fx hvidvaskregler og ufleksible bygningsreglementer.

For at understøtte det lokale engagement skal der være bedre

mulighed for, at allerede godkendte arrangementer kan gentages

uden unødig bureaukratisk sagsbehandling.

Det skal anerkendes, at frivillighed kan se ud på mange måder, og

at kommunerne kan understøtte og prioritere nye frivillige initia-

tiver, der harmonerer med kommunens politiske ambitioner. Nye

organiseringsformer skal derfor prioriteres på lige fod med alle-

rede etablerede organiseringer.

Aktiviteter kan finde sted i traditionelle sammenhænge som for-

eninger med medlemskaber – men også i mindre forpligtende

sammenhænge, der appellerer til nye deltagelsesformer. Aktivite-

ter kan også finde sted under fleksible rammer. Alt behøver ikke

foregå i særligt indrettede anlæg og faciliteter. Ofte kan naturen

eller andre arenaer inddrages.

40 pct.

af danskerne udførte frivilligt arbejde i 2020. På kultur-

området var det 21 pct.

12 timer

brugte de frivillige i gennemsnit pr. mdr. på frivilligt ar-

bejde på kulturområdet. I 2004 blev der i gennemsnit brugt 17

timer pr. mdr.

•

Vi ønsker en frivilligheds- og foreningslov

Vi ønsker en frivilligheds- og foreningslov, som understøtter borger-

nes brede deltagelse i fællesskaber. Nye former for deltagelse finder

ofte sted i selvorganiserede eller nye organiseringsformer, som ikke

kan understøttes på lige fod med eksisterende foreninger omfattet

af den nuværende Folkeoplysningslov. Vi mener, at Folkeoplysnings-

loven bør ændres til en lov for frivillighed og frivillige foreninger, der

giver rum for at lokaldemokratiet kan støtte og prioritere andre typer

af aktører og aktiviteter, der er vigtige for at sikre at alle borgere har

relevante deltagelsesmuligheder. Dette bør følges op med tilsvarende

øget statslig fokus og økonomi.

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

5. Kultur er en driver

for udvikling, erhvervsliv,

bosætning og arbejdspladser

•

Et levende kulturliv er et vigtigt element ift. bosætning, det til-

trækker og tilknytter borgere i lokalområdet.

Kulturen er en branche i sig selv, og den har samtidig en stor afledt

effekt på det lokale erhvervsliv. Særligt større institutioner, arran-

gementer og begivenheder er med til at skabe omsætning hos

lokale erhvervsdrivende, tiltrække turister og brande området.

Kulturen skaber og understøtter levende bymidter i mindre og

større byer, og er en driver i udviklingen af nye bolig- og erhvervs-

områder til gavn for både borgere og erhvervsliv.

Kulturen er også med til at udvikle et arbejdsmarked lokalt, som

består af medarbejdere og ledere med mange forskellige bag-

grunde – fra ufaglærte til håndværkere, fra administrative til aka-

demiske medarbejdere.

Fakta

65 pct.

af danskerne mener at kulturlivet er vigtigt for deres lo-

kalsamfund og gavner det lokale tilhørsforhold

109 mia. kr.

er den direkte økonomiske produktion af de kultu-

relle erhverv i 2021

•

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

6. Prioritering og udvikling

af kulturområdet skal baseres

på data og viden

•

Under Coronakrisen blev det tydeligt, at kulturlivet er umådeligt

vigtigt for os som borgere, kommuner og samfund generelt. Situa-

tionen tydeliggjorde samtidig, at vi manglede et samlet overblik

over data, viden og evidens på kunst- og kulturområdet.

Det var afgørende, at KL var med til at samle aktører på tværs af

sektorer og brancher og var medvirkende til etableringen af et

Kulturens Analyseinstitut, som et supplement til det allerede ek-

sisterende Idrættens Analyseinstitut og Videnscenter for Folkeop-

lysning.

•

Der er fortsat behov for fokus på arbejdet med at udvikle og un-

derstøtte et kvalificeret grundlag for at undersøge, italesætte og

dokumentere kulturlivets værdi og effekt. Det gælder mht. vær-

dien for den enkelte borger og mht. de mange tværgående koblin-

ger og samfundsmæssige værdier og effekter.

For at dette skal lykkes, bør alle interessenter indenfor kulturom-

rådet støtte op om indsatsen med at underbygge udviklingen og

formidlingen af data og evidens.

•

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

7. Kommuner og stat har et

fælles ansvar for at understøtte et

levende kulturliv over hele landet

•

Stat og kommuner samfinansierer en række museer, teatre, spil-

lesteder, orkestre, kulturaftaler mv, som er med til at understøtte,

at vi har et kulturliv i hele landet. Kulturlivet er et fælles ansvar for

kommuner og stat.

I langt de fleste tilfælde er kommunerne hovedbidragsydere til in-

stitutionerne, men både små og store tilskudsmodtagere mødes

af de samme statslige krav til afrapportering, kvalitetsvurdering

(for museer) mv. – også selv om det er kommunerne, der er ho-

vedbidragsydere eller det statslige tilskud er meget lille. Vi mener,

at kravene fra staten skal differentieres ift. størrelsen af det stats-

lige tilskud.

•

Det statslige engagement i kulturliv over hele landet skal fasthol-

des og udvides. Dette indebærer bl.a. at de statslige institutioner i

stigende grad skal udvide deres turnevirksomhed eller decentrale

virksomhed, til glæde for alle dele af landet.

Det er samtidig væsentligt, at kommunerne har så store lokale

frihedsgrader som muligt, så de kan tilpasse udviklingen af kultur-

livet til den lokale kontekst og de lokale ønsker og behov.

•

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

Spørgsmål til den

lokalpolitiske debat

Vi vil gerne invitere jer til at tage en kommunalpolitisk debat om,

hvordan I prioriterer kulturlivet lokalt. I kan fx tage udgangspunkt i føl-

gende spørgsmål:

1. Hvordan understøtter I lokalt, at alle borgere kan have et aktivt

kulturliv, også de borgere, der ikke af sig selv er opsøgende?

2. Hvordan sikrer I, at institutioner, foreninger og andre organiserin-

ger udvikler sig og er relevante for jeres lokalsamfund?

3. Hvordan understøtter I nye deltagelsesformer og afvikling af akti-

viteter uden for de traditionelle anlæg og faciliteter?

4. Har I et strategisk fokus på hvilke tværgående sammenhænge, kul-

turområdet kan indgå i lokalt?

5. Har I etableret partnerskaber eller samarbejder på tværs af forvalt-

ninger og sektorer, hvor kulturen anvendes til at skabe udvikling,

sammenhængskraft og fællesskaber - særligt ift. børn og unge

samt social- og sundhedsområdet?

6. I hvor høj grad kan jeres musik- og kulturskole understøtte, at børn

og unge møder, deltager i, og skaber kunst og kultur både i deres

fritid, skole og dagtilbud?

7. Arbejder I med kultur som driver for udvikling, erhvervsliv, bosæt-

ning og arbejdspladser?

8. Hvor meget samarbejder I med staten eller statslige institutioner,

søger statslige puljer/statsrefusion mv?

KL’s kulturpolitiske synspunkter

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: KLs kulturpolitiske synspunkter

Weidekampsgade 10

2300 København S

+45 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

Produktionsnr. 830992

Kilder: Danmarks Statistik, Idrætsvaneundersøgelsen 2022, Sundheds-

styrelsens evaluering af Kultur på Recept, Den kulturpolitiske redegørelse

(2023), Undersøgelsen ”Mellem ballet og biografer” (2019), VIVEs frivillig-

hedsundersøgelse 2020, Fodbold for livet – inspirationshæfte.