Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
17. december 2024
Til Kulturudvalget
Som jeg tidligere har oplyst om, så følger det af allonge 18 til Bygningsstyrelsens lejeaf-
tale om adressen Gothersgade 55, at Det Danske Filminstitut (DFI) kontraktligt er for-
pligtet til kontant at afholde alle byggeudgifter til Filmtaget ud over 54 mio. kr. i tillæg
til DFI’s egne udgifter til filmiske installationer mv.
Disse udgifter skal i henhold til statens regnskabsregler lånefinansieres af DFI.
DFI har aktuelt ikke tilstrækkelig låneramme til at finansiere udgifterne og har derfor
anmodet Kulturministeriets departement om en lånerammeforhøjelse på i alt 22,8 mio.
kr.
Da det vil stride mod budgetvejledningens pkt. 2.6.4, hvis DFI har overtræk på låner-
ammen ved regnskabsårets udløb, vil der i forbindelse med forslag til lov om tillægsbe-
villing for finansåret 2024 blive overført 22,8 mio. kr. fra Kulturministeriets departe-
ments låneramme til DFI, så DFI ikke overtræder budgetvejledningens regler.
Det finder jeg selvsagt dybt utilfredsstillende og kritisabelt, da der reelt ikke er noget
andet valg end at imødekomme anmodningen, idet DFI uden forudgående orientering af
Kulturministeriets departement kontraktligt har forpligtet sig til at afholde samtlige
udgifter til byggeriet af Filmtaget ud over 54 mio. kr.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 196106