Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 67
Offentligt
Bekendtgørelse om pulje til spilfremme
I medfør af §§ 7-9, i lov nr. [xx] af [dato] om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling,
fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og puljens formål
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på administration af puljen til spilfremme i Nimbi GameLab –
Danmarks Institut for Spiludvikling.
Stk. 2.
Instituttet yder tilskud til spilfremme, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om Nimbi Gamelab – Danmarks
Institut for Spiludvikling.
§ 2.
Formålet med puljen er at yde tilskud til aktiviteter til spilfremme, herunder til formidling og
gennem spilfaglig dialog i den danske spilbranche, faglig udvikling fokuseret på spillenes indhold og
fortællemåde samt udbredelsen af kendskabet til danske digitale spil i Danmark og internationalt.
Kapitel 2
Tilskud til spilfremme
§ 3.
Fra puljen kan der ydes tilskud til primært følgende typer af aktiviteter:
1) Afholdelse af kurser, seminarer og anden efteruddannelse af kortere varighed i Danmark.
2) Formidlingsinitiativer, publikationer og anden videndeling, der vedrører dansk spiludvikling.
3) Spiludvikleres deltagelse ved præsentationer af danske digitale spil ved væsentlige internationale
konferencer, prisuddelinger og lignende faglige fora.
4) Netværksdannelse inden for spilbranchen og netværksdannelse mellem spilbranchen og andre
mediebrancher eller kunstområder.
§ 4.
Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af aktivitetsrelaterede udgifter. Ved
aktivitetsrelaterede udgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre aktiviteten.
Stk. 2.
Der kan ydes tilskud til følgende udgifter:
1) Udgifter til aktiviteter, jf. § 3.
2) Udgifter til transport.
3) Udgifter til leje af lokaler.
§ 5.
Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, der vedrører promovering eller lancering af et enkelt dansk
digitalt spil eller en enkelt spilvirksomhed.
§ 6.
Der kan kun ydes tilskud til udgifter, hvor der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden
side til dækning af samme udgifter.
Ansøgerkreds
§ 7.
Tilskud kan ydes til virksomheder til aktiviteter til spilfremme.
Stk. 2.
Virksomheder skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om puljer til Nimbi GameLab- Danmarks Institut for Spiludvikling
Tilskudsbetingelser
§ 8.
For at opnå tilskud til en aktivitet under puljen til spilfremme skal mindst én af følgende faglige
betingelser være opfyldt:
1) Aktiviteten skal understøtte spilfaglig dialog i den danske spilbranche.
2) Aktiviteten skal understøtte faglig udvikling fokuseret på spillenes indhold og fortællemåde.
3) Aktiviteten skal understøtte udbredelsen af kendskabet til danske digitale spil i Danmark og
internationalt.
Kapitel 3
Ansøgning om tilskud
§ 9.
Tilskud ydes på baggrund af en ansøgning. Ansøgning om tilskud skal indsendes til instituttet
digitalt.
Stk. 2.
Instituttet fastsætter ansøgningsfrister. Frister offentliggøres på hjemmesiden www.statens-
tilskudspuljer.dk og på instituttets hjemmeside.
§ 10.
Ansøgningen skal indeholde følgende:
1) Beskrivelse af aktiviteten.
2) Budget for aktiviteten, som skal opfylde følgende krav:
a) Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt.
b) Udgifter skal specificeres i budgettet.
c) Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
d) Budgetterede udgifter skal være i overensstemmelse med § 4, stk. 2.
§ 11.
Instituttet kan anmode ansøger om at indsende yderligere oplysninger, som findes nødvendige for
behandling af ansøgningen.
Stk. 2.
Instituttet kan fastsætte en frist for afgivelse af oplysninger, jf. stk. 1.
Kapitel 4
Tilsagn, udbetaling og tilskudsvilkår
§ 12.
Instituttet træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
§ 13.
Tilskud udbetales til støttemodtagers NemKonto.
Stk. 2.
Tilskud kan udbetales ratevist.
§ 14.
Tilskud på op til 100.000 kr. kan forudbetales.
Ændring i aktiviteten
§ 15.
Instituttet kan i særlige tilfælde godkende, at der sker ændring af den aktivitet, som der er ydet
tilskud til.
Stk. 2.
Forud for en væsentlig ændring i aktiviteten eller aktivitetens økonomiske forhold skal
tilskudsmodtager sende en anmodning til instituttet om at foretage ændringen. Instituttet kan i denne
forbindelse bede tilskudsmodtager om at indsende supplerende materiale. Instituttet beslutter derefter,
hvorvidt ændringen kan godkendes.
2
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om puljer til Nimbi GameLab- Danmarks Institut for Spiludvikling
§ 16.
For aktiviteter, hvor flere virksomheder deltager, er den tilskudsmodtagende virksomhed ansvarlig
for, at vilkår for tilskud overholdes.
Kapitel 5
Regnskab og revision
§ 17.
Tilskudsmodtager aflægger regnskab, og tilskud revideres i henhold til reglerne i bekendtgørelse
om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.
Kapitel 6
Tilsyn og kontrol
§ 18.
Instituttet kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud
fortsat er opfyldt.
Stk. 2.
Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om aktiviteten, herunder
statusrapporter, reviderede regnskaber, regnskabsbilag, budgetter og revisionserklæringer m.v.
§ 19.
Instituttet kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud kan bortfalde, eller at udbetalt tilskud helt
eller delvist skal tilbagebetales i, men ikke afgrænset til, følgende tilfælde:
1) Aktiviteten kan ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet.
2) Tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af
betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud, eller har ikke indsendt relevante dokumenter i
overensstemmelse med denne bekendtgørelse eller øvrige vilkår fastsat i tilsagnsbrev.
3) De samlede godkendte, bogførte og faktiske aktivitetsrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle
indtægter i det endelige regnskab, er mindre end den modtagne tilskud. Tilsvarende såfremt der
er modtaget tilskud fra anden side m.v., som viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af
tilskud.
Kapitel 7
Obligatorisk digital kommunikation
§ 20.
Skriftlig kommunikation med instituttet, herunder ansøgninger, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Instituttet kan sende meddelelser til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger,
der følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Stk. 3.
Skriftlig kommunikation, herunder ansøgninger, der ikke er indgivet digitalt, kan afvises af
instituttet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Instituttet kan dispensere fra stk. 1 for virksomheder, der efter reglerne om Digital Post ville
kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.
Anmodning indgives til instituttet, som kan tilbyde, at kommunikation kan ske på anden måde end
digitalt.
Kapitel 8
Klageadgang
3
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om puljer til Nimbi GameLab- Danmarks Institut for Spiludvikling
§ 21.
Instituttets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 22.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Kulturministeriet, den xx. december 2024
Jakob Engel-Schmidt
/ [KC]
4