Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2953700_0001.png
Skatteudvalget 2024-25
L 82 - endeligt svar på spørgsmål 85
Offentligt
9. december 2024
J.nr. 2024 - 7038
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 82 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 85 af 6. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen
KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 66: Kopi af spørgsmål og svar på L 82 om ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet (spm. 40-124)
2953700_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om en sondring mellem kunstnere og formidlingsorganisatio-
ner med hensyn til momsfritagelse ikke taler imod princippet om momsmæssige neutrali-
tetsprincip?
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU L 82 spørgsmål 1, hvoraf det
fremgår, at momsfritagelsen for kunstnere er personlig, og derfor ikke omfatter forvalt-
ningsorganisationer eller arvinger. Momsfritagelsen er en særlig undtagelse, som fraviger
de almindelige momsregler i momssystemdirektivet, hvorefter levering af licenser til op-
havsretbelagte værker er momspligtig.
Momsfritagelsen omfatter dog også kunstneren i selskabsform, jf. også lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Momsfritagelsen for kunstneriske ydelser er således ikke be-
grænset til kunstneren som fysisk person, men omfatter også kunstneren i selskabsform.
Som omtalt i bl.a. min besvarelse af L 106
spm. 87 (2021-2022) vurderes det således at
følge af det momsretlige neutralitetsprincip, at momsreglerne skal anvendes ensartet på
afgiftspligtige personer, uanset om de driver virksomhed i personligt regi eller i selskabs-
form. Det er således uden betydning for adgangen til at anvende momsfritagelsen for
”forfattere og kunstnere”,
om vedkommende driver sin virksomhed i personligt regi eller
i et selskab, der derfor er ejer af ophavsrettighederne til de kunstneriske værker.
En formidler er ikke omfattet af momsfritagelsen for forfattere eller kunstnere, hverken
direkte eller indirekte via formidlingsreglen. Denne sondring vurderes ikke at være i strid
med neutralitetsprincippet.
Side 2 af 2