KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Lovudkast - (Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse, sanktioner for overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæringer og importlicenser m.v.)

Kulturudvalget 2024-25
KUU Alm.del Bilag 60
Offentligt

UDKAST

Kulturudvalget 2024-25

KUU Alm.del - Bilag 60

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om sup-

plerende bestemmelser til forordning om indførsel og import af kulturgen-

stande

(Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse, sanktioner for

overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæ-

ringer og importlicenser m.v.)

§1

I lov om sikring af kulturværdier i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267

af 25. november 2024, foretages følgende ændringer:

§ 12 a, stk. 1,

affattes således:

»§

12 a.

Den kompetente myndighed, jf. § 14 a, stk. 1., vurderer efter

anmodning fra told- og skatteforvaltningen om genstande, der efter toldlo-

ven er udtaget til kontrol, er omfattet af indførselsforbuddet i artikel 3, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne om impor-

tørerklæring og importlicens i artikel 3, stk. 2, i forordningen.«

§ 12 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

Politiet kan efter anmodning fra den kompetente myndighed, jf. § 14 a,

stk.1, og under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens

kapitel 74 beslaglægge genstande, der vurderes at kunne være omfattet af

forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande

eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i artikel 3, stk. 2, i

samme forordning. «

§ 13

indsættes efter

stk. 3:

» Stk. 4.

Med bøde straffes den, der ved indførsel af en kulturgenstand,

der er omfattet af reglerne om importlicens eller importørerklæring, jf. arti-

kel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af

17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, undlader at frem-

KUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 60: Lovudkast - (Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse, sanktioner for overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæringer og importlicenser m.v.)

UDKAST

lægge en importlicens eller en importørerklæring over for toldmyndighe-

derne, eller som giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om

en importlicens eller afgivelse af en importørerklæring.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 13, stk. 4,

der bliver til

stk. 5,

ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

Efter

§ 14

indsættes som

§ 14 a:

»§

14 a.

Kulturministeren udpeger den kompetente myndighed i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande, jf. forordningens artikel 3,

stk. 2 samt artikel 4 og 5.

Stk. 2.

Afgørelser om afslag på importlicens truffet af den kompetente

myndighed udpeget af Kulturministeren, eller afgørelser truffet af den kom-

petente myndighed i henhold til § 12 a, kan ikke påklages til anden admini-

strativ myndighed.«

§2

Loven træder i kraft den 28. juni 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Fastsættelse af straf for undladelse af fremlæggelse af importli-

cens eller importørerklæring samt for afgivelse urigtige oplys-

ninger eller dokumentation i forbindelse hermed

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Kravet i art. 3, stk. 2, og sanktioner i artikel 11 i forordningen

om indførsel og import af kulturgenstande

2.2.3.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Kompetent myndighed i henhold til forordningen

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Konsekvenser for FN’s Verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

10.

11.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande har til hensigt at etablere fælles

regler for handel med tredjelande for at sikre en effektiv beskyttelse mod

ulovlig handel med og tab eller ødelæggelse af kulturgenstande, bevare

menneskehedens kulturarv og forhindre finansiering af terrorisme og hvid-

vask af penge gennem salg af stjålne kulturgenstande til købere i Unionen.

Med forordningen indførtes den 28. december 2020 et generelt forbud mod

indførsel i Unionens toldområde af kulturgenstande, der ulovligt er ekspor-

teret af tredjelande. Lov nr. 899 af 21. juni 2022 om ændring af lov om sik-

ring af kulturværdier i Danmark fastsætter sanktioner for overtrædelse heraf,

ligesom loven indførte en række andre nødvendige følgebestemmelser om

håndhævelsen af forordningens forbud vedr. beslaglæggelse m.v.

Fra den 28. juni 2025 vil der ifølge forordningen være krav om enten en

importørerklæring eller en egentlig importlicens ved indførsel i Unionen af

visse kategorier af kulturgenstande. I henhold til forordningens artikel 11 er

det medlemsstaterne, der fastsætter sanktioner for overtrædelse af disse reg-

ler. Hensigten med lovforslaget er at fastlægge sådanne sanktioner samt ind-

føre og tilpasse øvrige nødvendige bestemmelser med henblik på at hånd-

hæve reglerne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af reglerne om tilbageholdelse og beslaglæggelse

2.1.1. Gældende ret

Det følger af toldlovens § 10 a, at Skatteforvaltningen foretager kontrol af,

at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske told-

område sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der

er fastsat af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepato-

logiske, valutamæssige eller andre grunde.

UDKAST

Når Skatteforvaltningen udtager en vare til kontrol, kan kontrollen dels be-

stå af en dokumentkontrol, dels af en fysisk varekontrol. Mens kontrollen

pågår, må varen ikke fjernes fra det sted, hvor varen er frembudt, medmin-

dre Skatteforvaltningen giver tilladelse. Ved ”frembudt” forstås, at Skatte-

forvaltningen underrettes om, at varen er ankommet og tilgængelig for told-

kontrol, enten på et sædvanligt toldsted eller et andet sted, der på forhånd er

anvist eller godkendt af Skatteforvaltningen.

Varen skal forblive på frembydelsesstedet, indtil kontrollen er gennemført.

Som et led i kontrollen kan Skatteforvaltningen indhente faglig bistand og

udtalelser fra andre parter, f.eks. en anden kompetent myndighed. Det er for

eksempel relevant, hvis der er behov for at kvalificere varens art for at af-

gøre, om varen er omfattet af et indførselsforbud i medfør af lovgivningen

på den kompetente myndigheds ressortområde.

En fysisk varekontrol gennemføres som hovedregel på det sted, hvor varen

er frembudt. Afhængig af varens art kan den fysiske varekontrol gennemfø-

res hos en kompetent myndighed med lagerfaciliteter med særlige opbeva-

ringsforhold. Det er relevant, hvis varen vil lide skade, hvis den ikke opbe-

vares under passende forhold, f.eks. med hensyn til temperatur, lys eller luft-

fugtighed.

Når varekontrollen er gennemført, træffer Skatteforvaltningen afgørelse om,

hvorvidt varen kan frigives og dermed overlades til importøren. Viser vare-

kontrollen, at varen er omfattet af et importforbud, og derfor kræver en til-

ladelse til import, som ikke foreligger, kan varen ikke frigives til importø-

ren.

Finder Skatteforvaltningen i forbindelse med en toldkontrol en vare, der

ikke er frembudt og toldangivet, anses varen som forsøgt indsmuglet. Når

skyldige beløb, f.eks. til told, bøde og sagsomkostninger, er betalt, udleveres

varer, der er taget i bevaring, under iagttagelse af de gældende almindelige

indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt,

eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne, jf. toldlovens §

83, stk. 3, 1. pkt. Når de nævnte skyldige beløb er betalt, er der ikke efter

toldloven grundlag for fortsat at have varen i bevaring, uanset at det er kon-

stateret, at varen er omfattet af et importforbud eller en importrestriktion.

Ved en ændring af loven, jf. lov nr. 899 af 21. juni 2022, blev der i lov om

sikring af kulturværdier i Danmark og om supplerende bestemmelser til for-

ordning om indførsel og import af kulturgenstande (herefter kulturværdilo-

ven) indsat § 12 a. Hensigten var at opnå sikkerhed for, at, at en genstand,

UDKAST

der var ulovligt udført af sit oprindelsesland, men blev indført i Danmark

med en korrekt toldangivelse, kunne tilbageholdes.

Det følger af kulturværdilovens § 12 a, stk. 1, at forsendelser, der vurderes

at indeholde genstande, der er omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, kan tages i bevaring af Skatte-

forvaltningen eller politiet, når de i henhold til toldloven er frembudt kor-

rekt, med henblik på at anmode Kulturministeriet om at vurdere 1) hvilken

del af den pågældende forordnings bilag genstandene er omfattet af, og 2)

om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet,

i strid med dette lands love og bestemmelser.

Det følger af § 12 a, stk. 2, at Skatteforvaltningen eller politiet under iagtta-

gelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 kan beslag-

lægge forsendelser, der vurderes at indeholde genstande omfattet af forbud-

det i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande. Be-

slaglæggelse kan ske med henblik på overdragelse efter kulturværdilovens

§ 13 a, uanset at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, og § 803,

stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder blandt andet §§ 802, 803, 805 og

806.Efter retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 803, stk. 1, 1. pkt., kan gen-

stande beslaglægges, hvis der med rimelig grund er mistanke om en lov-

overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage,

at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller at genstanden

ved lovovertrædelsen er taget fra nogen, som kan kræve den tilbage.

Efter retsplejelovens § 805, stk. 1, må beslaglæggelse ikke foretages, så-

fremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den

ulempe, som indgrebet kan antages at medføre.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 4, kan politiet træffe beslutning om beslag-

læggelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle

afventes. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom,

skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for

retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Reglerne om beslaglæggelse er i retspraksis anvendt analogt til beslaglæg-

gelse af genstande til brug for retssager i udlandet, jf. Højesterets kendelse

af 9. maj 1972 i sag nr. 100/1972, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen

1972, s. 600 f., og Vestre Landsrets kendelse af 26. oktober 1987 i sag nr.

UDKAST

6-S. 1754/1987, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1988, s. 203 f. Det

er en betingelse, at beslaglæggelse ville kunne ske i en tilsvarende dansk

sag.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vurderingen, at Skatteforvaltningens mulighed for at kunne tage en

genstand i bevaring i medfør af kulturværdilovens § 12 a, stk. 1, kan udgå.

Når en toldkontrol og eventuel opkrævning af told, moms og afgifter er af-

sluttet, og der er truffet afgørelse om, hvorvidt varen kan udleveres til im-

portøren, er Skatteforvaltningens opgave i forbindelse med indførslen af va-

ren afsluttet. Der er dermed ikke et toldmæssigt formål med på dette tids-

punkt at kunne tage en vare i bevaring eller beslaglægge den.

En vurdering af, hvorvidt en vare er omfattet af indførselsforbuddet i artikel

3, stk. 1, eller kravene om importlicens og importørerklæring i artikel 3, stk.

2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande forudsætter en faglig ek-

spertise, som Skatteforvaltningen ikke besidder. Det vurderes derfor fortsat

nødvendigt, at Skatteforvaltningen i forbindelse med gennemførelse af en

toldkontrol kan indhente faglig bistand fra Kulturministeriet til brug for en

afgørelse af, hvorvidt en given vare er omfattet af forordningen. Der ses

derfor ikke at være et behov for en særskilt hjemmel til at kunne tage varer

i bevaring, mens kontrollen gennemføres.

Det foreslås at affatte § 12 a, stk. 1, således, at Kulturministeriet efter an-

modning fra Skatteforvaltningen vurderer, om genstande, der efter toldloven

er udtaget til kontrol, er omfattet af indførselsforbuddet i artikel 3, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne om importører-

klæring og importlicens i artikel 3, stk. 2, i samme forordning.

Med forslaget vil omtalen af Skatteforvaltningens og politiets mulighed for

at tage en vare i bevaring udgå. Formålet med dette er at undgå tvivl om den

retlige karakter af varens opbevaring, så længe Skatteforvaltningen gennem-

fører en varekontrol.

Forslaget vil medføre, at når Skatteforvaltningen i forbindelse med en told-

kontrol finder en vare, der kan være omfattet af indførselsforbuddet i artikel

3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17.

april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne om

importørerklæring og importlicens i artikel 3, stk. 2, i forordningen, vil Skat-

UDKAST

teforvaltningen kunne anmode den kompetente myndighed om faglig bi-

stand til at vurdere, om varen er omfattet af forordningen. Det vil herefter

være den kompetente myndighed, der vil skulle træffe afgørelse om, hvor-

vidt varen er omfattet af forordningen.

Afklaringen af, om genstande er omfattet af forordningen eller ej, har be-

tydning for, hvad der efterfølgende sker med genstanden.

Er varen ikke omfattet af forordningen, vil Skatteforvaltningen gennemføre

toldkontrollen efter toldlovgivningens almindelige regler og udlevere varen

til importøren, såfremt der ikke i øvrigt er noget til hinder herfor.

Er varen ifølge den kompetente myndigheds afgørelse omfattet af forord-

ningen, vil det være op til den kompetente myndighed at afgøre, om der vil

skulle ske beslaglæggelse af varen.

Det foreslås derfor desuden, at politiet under iagttagelse af reglerne om be-

slaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 efter anmodning fra den kompe-

tente myndighed vil kunne beslaglægge genstande, der vurderes at kunne

være omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af

kulturgenstande eller af reglerne om importørerklæring eller importlicens i

artikel 3, stk. 2 og 3, i samme forordning.

Det foreslås, at Skatteforvaltningen ved nyaffattelsen ikke tildeles beslag-

læggelseskompetence efter loven, da beslaglæggelsen sker med henblik på

retsforfølgelse og evt. med henblik på overdragelse til oprindelseslandet ved

kulturministerens foranstaltning efter lovens § 13 a, og beslaglæggelsen der-

med ikke angår toldmæssige forhold.

2.2. Fastsættelse af straf for undladelse af fremlæggelse af importlicens

eller importørerklæring samt for afgivelse urigtige oplysninger eller do-

kumentation i forbindelse hermed

2.2.1. Gældende ret

Efter kulturværdilovens § 13, stk. 3 og 4, straffes med bøde eller under skær-

pende omstændigheder fængsel den, der overtræder forbuddet mod indfør-

sel af kulturgenstande, der er ulovligt udført af det land, hvor genstanden er

skabt eller fundet, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019. Dette forbud omfatter alle de typer

af kulturgenstande, der fremgår af forordningens bilag, del A. Overtrædelse

af reglerne om importlicens og importørerklæring er ikke i sig selv omfattet

af kulturværdilovens nuværende strafbestemmelser.

UDKAST

Afhængig af de nærmere omstændigheder vil overtrædelse af reglerne om

importlicens og importørerklæring kunne være omfattet af bestemmelser i

straffeloven, nærmere bestemt:

- Straffelovens § 163, hvori det hedder, at: ”Den, som i øvrigt til brug i rets-

forhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart me-

die afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke

har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

- Straffelovens § 171, hvori det i stk. 1. hedder, at: ”Den, der gør brug af et

falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.”

Straffelovens § 163 vil efter omstændighederne for eksempel kunne finde

anvendelse i den situation, hvor en importør angiver urigtige oplysninger i

en importørerklæring. Straffelovens § 171, stk. 1 vil efter omstændighe-

derne for eksempel kunne finde anvendelse ved brug af falske dokumenter

som dokumentation for oplysninger i importørerklæringen. Straffelovens

bestemmelser vil dog kun være anvendelige ved forsætlige overtrædelser.

2.2.2. Kravet i art. 3, stk. 2, og sanktioner i artikel 11 i forordnin-

gen om indførsel og import af kulturgenstande

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande fastlægger, at

kulturgenstande, der er omhandlet i forordningens bilag del A, og som er

fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid med dette

lands love og bestemmelser, ikke må indføres til Unionens toldområde. For-

ordningens artikel 3, stk. 2, fastsætter særlige procedurer for import af sær-

lige kategorier af kulturgenstande. Udgangspunktet er, at disse særlige pro-

cedurer udspringer af den særlige risiko for ulovlig handel, der er knyttet til

genstande omfattet af forordningens bilag del B og C.

Forordningens bilag del B omfatter arkæologiske genstande og dele af hi-

storiske og kunstneriske monumenter. Som sådanne anses også liturgiske

ikoner og statuer, også selvom de oprindeligt har været fritstående.

Indførelsen af den særlige procedure omkring importlicens for disse kate-

gorier af kulturgenstande må ses i lyset af, at denne type genstande generelt

i særlig grad er udsat for ulovlig handel (bl.a. også fordi sådanne genstande

normalt ikke i nutiden er mulige at udføre lovligt af deres oprindelseslande,

og fordi denne type genstande i dag som udgangspunkt er offentligt eje

mange steder.

UDKAST

Reglerne må også ses i lyset af, at ulovlig handel med denne type genstande

ofte er ledsaget af særligt betydelige skadevirkninger, fra ulovlige arkæolo-

giske udgravninger eller deciderede plyndringer. I en del lande, der er vig-

tige fundsteder for kommercielt attraktive arkæologiske genstande, kan den

ulovlige handel ydermere bidrage til at finansiere kriminelle organisationer

eller terrorgrupper.

Kulturministeriet må på den baggrund anse det for højeste prioritet at for-

hindre indførsel af ulovligt udførte kulturgenstande omfattet af bilagets del

Sådanne genstande er også omfattet af forbuddet i forordningens artikel 3,

stk. 1, som omfatter alle kulturgenstande (defineret ved bilagets del A). Det

kan imidlertid være vanskeligt at håndhæve dette forbud, da det kan være

vanskeligt at løfte et bevis for, at f.eks. en arkæologisk genstand er ulovligt

udført af sit oprindelsesland. Såvel oprindelseslandet som tidspunktet for

genstandens udførsel heraf kan være vanskelig for myndighederne at fastslå.

Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande fastlægger, at

visse kulturgenstande kun må indføres i Unionen i medfør af særlige regler

(med visse undtagelser, i medfør af forordningens artikel 3, stk. 4-5). Gen-

stande, som er omfattet af forordningens bilag del B kræver en importlicens,

mens genstande, som er omfattet af forordningens bilag del C, skal være

ledsaget af en importørerklæring. Disse krav træder i kraft d. 28. juni 2025.

Importlicens udstedes efter ansøgning i det i forordningens artikel 8 angivne

system, som stilles til rådighed af Kommissionen, af den kompetente myn-

dighed, der i Danmark forventes at blive Nationalmuseet. Importørerklæring

indgives på forhånd af den, der indfører en kulturgenstand omfattet af for-

ordningens bilag C. Erklæring indgives også i det i forordningens artikel 8

angivne system.

Forordningens bilag del B omfatter arkæologiske fund samt dele af kunst-

neriske og historiske monumenter, der er mere end 250 år gamle. Genstande

omfattet af forordningens bilag del B kan fra 28. juni 2025 kun indføres på

Unionens område med en importlicens.

Forordningens bilag del C omfatter øvrige kulturgenstande (den generelle

afgrænsning af kulturgenstande fastlægges i bilagets del A), som er mere

end 200 år gamle og har en markedsværdi på mere end 18.000 Euro pr. stk.

Genstande omfattet af forordningens del C kan fra 28. juni 2025 kun indfø-

res på Unionens område ved fremlæggelse af en importørerklæring.

UDKAST

Kravet om importlicens og importørerklæring omfatter, jf. forordningens ar-

tikel 3, stk. 4, ikke genstande, som er returvarer, jf. artikel 203 i forordning

(EU) nr. 952/2013, genstande som indføres udelukkende med det formål at

sørge for sikker opbevaring hos en offentlig myndighed, indtil de sikkert

kan returneres, eller genstande, der indføres midlertidigt til bl.a. videnska-

belige, bevaringsmæssige eller udstillingsmæssige formål af institutioner,

der er godkendt med henblik herpå af det enkelte lands kompetente myndig-

hed.

Kravet om importlicens omfatter, jf. forordningens artikel 3, stk. 5, ikke

genstande, der er indført under proceduren for midlertidig import, jf. artikel

250 i forordningen (EU) nr. 952/2013, når de skal præsenteres på kommer-

cielle kunstmesser. De skal i stedet ledsages af en importørerklæring (og vil

senere skulle opnå importlicens, hvis de i forlængelse af et salg skal indføres

permanent).

Reglerne om importlicens findes i forordningens artikel 4. Reglerne for im-

portørerklæringer findes i forordningens artikel 5.

Forordningens artikel 11 pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler om

sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i

forordningen. Det anføres, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.3.2.3. Den foreslå-

ede ordning

2.2.3. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforsalget foreslås det baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kul-

turgenstande, jf. afsnit 2.2.2., at fastsatte sanktionsbestemmelser for indfør-

sel af kulturgenstande, der er omfattet af reglerne om importlicens eller im-

portørerklæring, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, i strid med disse regler.

Det gøres således med forslaget strafbart at undlade at fremlægge en import-

licens eller en importørerklæring over for toldmyndighederne, når en sådan

efter forordningen er påkrævet, eller for at give urigtige oplysninger eller

urigtig dokumentation i forbindelse med ansøgning om en importlicens eller

afgivelse af en importørerklæring Det overordnede formål med de foreslå-

ede sanktionsbestemmelser er at forhindre indførsel af ulovligt udførte kul-

turgenstande omfattet af forordningens bilag del B og C.

Sådanne genstande er også omfattet af forbuddet i forordningens artikel 3,

stk. 1, som omfatter alle kulturgenstande (defineret ved bilagets del A). Det

kan imidlertid være vanskeligt at håndhæve dette forbud, da det kan være

vanskeligt at løfte et bevis for, at f.eks. en arkæologisk genstand er ulovligt

UDKAST

udført af sit oprindelsesland. Såvel oprindelseslandet som tidspunktet for

genstandens udførsel heraf kan være vanskelig for myndighederne at fastslå.

Det er på den baggrund, at det vurderes nødvendigt at fastsætte nærmere

bestemmelser om, at det er den, der ønsker at indføre en arkæologisk gen-

stand, der tilstrækkeligt skal dokumentere, at genstanden er lovligt udført af

sit oprindelsesland. Jf. bl.a. forordningens artikel 4, stk. 7, litra d, hvor det

fastslås, at en ansøgning om importlicens altid skal afslås, hvis myndighe-

derne i oprindelseslandet har rejst krav om tilbagelevering. Dette må igen

ses i lyset af de meget alvorlige skadevirkninger af ulovlig handel med gen-

stande omfattet af forordningens bilag del B.

Dette taler for, at det må anses for en alvorlig forseelse at unddrage gen-

stande fra proceduren for importlicens, eller at opnå importlicens ved at ude-

lade relevante oplysninger eller fremsætte urigtige oplysninger eller doku-

mentation, uanset om der i øvrigt kan løftes en bevisbyrde for, at en genstand

er ulovligt udført af sit oprindelsesland i henhold til forordningens artikel 3,

stk. 1.

Det er på den baggrund Kulturministeriets vurdering, at strafferammerne for

overtrædelse af reglerne om importlicens bør være de samme som for over-

trædelse af selve forbuddet mod indførsel af ulovligt udførte kulturgen-

stande i forordningens artikel 3, stk. 1, dvs. bøde eller under skærpende om-

stændigheder fængsel op til 2 år. Samtidig er det nødvendigt, at der kan

straffes for uagtsomme overtrædelser, for at bestemmelsen kan anvendes til

at håndhæve en forpligtelse til at udvise tilstrækkelig omhu. Straffelovens

regler hjemler heller ikke straf for at indføre en genstand i landet uden at

fremlægge licens (forpligtelsen til at afdække, om en genstand er omfattet

af dette krav påhviler som udgangspunkt den, der indfører den). Uanset, at

visse eksisterende strafbestemmelser evt. ville kunne anvendes i visse til-

fælde, med straframme op til bøde og evt. fængsel i 4 måneder, vurderer

Kulturministeriet derfor, at der er behov for en særskilt strafbestemmelse i

kulturværdiloven.

Forordningens bilag del C omfatter kulturgenstande (i henhold til bilagets

del A), som er mere end 200 år gamle og har en markedsværdi på mere end

18.000 Euro pr. stk. Afgræsningen må ses i lyset af behovet for at under-

lægge genstande, der er i særlig høj risiko for ulovlig handel, og som samti-

dig har stor betydning for oprindelseslandets kulturarv, en særlig procedure,

samtidig med, at der er behov for at afveje dette mod ulempen for borgerne

og ressourceforbruget hos myndighederne. Forordningens skelnen mellem

de to redskaber, importlicens og importørerklæring, må endvidere ses som

UDKAST

en afspejling af, at genstande omfattet af forordningens bilag, del C, som

udgangspunkt i mindre grad end genstande omfattet forordningen bilag, del

B, er omfattet af risiko for ulovlig handel.

Det må dog samtidig også understreges, at også reglerne om importørerklæ-

ringer i højere grad pålægger den, der indfører en kulturgenstand, ansvaret

for at sikre sig den nødvendige dokumentation for, at en genstand er lovligt

udført af sit oprindelsesland, og at sanktionerne for at unddrage genstande

fra proceduren eller fremlægge urigtige oplysninger og dokumentation i for-

bindelse med importørerklæringer i skærpende tilfælde bør være alvorlige,

uanset om der samtidig kan løftes en bevisbyrde for en overtrædelse af selve

forbuddet mod indførelse af ulovligt udførte kulturgenstande.

Det er på den baggrund Kulturministeriets vurdering, at straframmerne for

overtrædelse af reglerne om importørerklæring også bør være de samme

som for overtrædelse af selve forbuddet mod indførsel af ulovligt udførte

kulturgenstande, dvs. bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel

indtil 2 år. Samtidig er det nødvendigt, at der kan straffes for uagtsomme

overtrædelser, for at bestemmelsen kan anvendes til at håndhæve en forplig-

telse til at udvise tilstrækkelig omhu. Straffelovens regler hjemler heller

ikke straf for at indføre en genstand i landet uden at fremlægge licens (for-

pligtelsen til at afdække, om en genstand er omfattet af dette krav påhviler

som udgangspunkt den, der indfører den). Uanset, at visse eksisterende

strafbestemmelser evt. ville kunne anvendes i visse tilfælde, med straf-

ramme op til bøde og evt. fængsel i 4 måneder, vurderer Kulturministeriet

derfor, at der er behov for en særskilt strafbestemmelse i kulturværdiloven.

Det er hensigten, at den foreslåede § 13, stk. 4, også finder anvendelse på

uagtsom overtrædelse af forordningens regler. Det forudsættes således, at

den der indfører en kulturgenstand omfattet af reglerne udviser rimelig

omhu i at sikre sig, at afgivne oplysninger er korrekte eller i at vurdere, om

en genstand, som man ønsker at indføre, er omfattet af reglerne. Det er ikke

hensigten, at indførsel skal være strafbar, selvom reglerne efterfølgende

konstateres overtrådt, hvis man har udvist rimelig omhu.

Det må her også bemærkes, at det ikke at foretage nogen undersøgelse i

visse tilfælde må betegnes som rimelig omhu. Man kan f.eks. have erhvervet

en arkæologisk genstand under omstændigheder eller til en pris, der gør det

naturligt at antage, at der er ikke er tale om en arkæologisk genstand, eller

man kan have erhvervet en genstand, som det fremstår unaturligt at betegne

som en arkæologisk genstand omfattet af reglerne, men hvor det efterføl-

gende ved toldkontrol konstateres, at der faktisk er tale om en arkæologisk

UDKAST

genstand. Her er det ikke hensigten, at strafbestemmelsen skal anvendes,

med mindre der er særligt grundlag for at antage, at den, der indfører gen-

standen, havde viden eller mistanke om, at der var tale om en reel arkæolo-

gisk genstand. Det samme gør sig f.eks. gældende fra kravet om importør-

erklæringer for andre typer kulturgenstande, der er mere end 200 år gamle

og har en værdi på over 18.000 euro stykket. Her vil den, der indfører en

genstand, normalt kunne antage uden yderligere undersøgelse, at en gen-

stand, man nyligt har erhvervet, faktisk har den markedsværdi, man har er-

hvervet den til. Vurderingen af den pågældendes viden vil dog skulle fore-

tages konkret. Det vil eksempelvis ikke fritage den, der indfører genstanden

for straf, hvis vedkommende rent faktisk er vidende om, at genstanden har

en højere markedsværdi, end han har betalt for den (hvis køberen f.eks., i

modsætning til sælger, har gennemskuet, at et maleri er af en kendt kunst-

ner).

Den foreslåede strafferamme i skærpelsesbestemmelsen er fastsat ud fra, at

den ulovlige udførsel af kulturgenstande, som den foreliggende lovændring

har til hensigt at bremse, ofte indebærer alvorlig ødelæggelse af kulturarven.

Der kan være tale om ulovlige udgravninger af arkæologiske lokaliteter eller

deciderede plyndringer af historiske og religiøse monumenter, ofte ledsaget

af væsentlig ødelæggelse af kulturarven.

Strafferammen er endvidere fastsat ud fra hensynet til, at overtrædelse af

reglerne om importlicens reelt må betegnes som svarende til en overtrædelse

af det almindelige indførselsforbud, men uden at bevisbyrden for det almin-

delige indførselsforbud kan løftes. Det følger af forordningen, at det kun

skal være lovligt at indføre arkæologiske genstande, såfremt det kan doku-

menteres, at de er lovligt udført af deres oprindelsesland (eller det land, hvor

de senest har opholdt sig i fem år, såfremt oprindelseslandet ikke kan fast-

slås pålideligt eller genstanden er udført før 24. april 1972). Baggrunden

herfor er, at det kan være meget vanskeligt at bevise, at en arkæologisk gen-

stand faktisk er udført ulovligt af sit oprindelsesland, og at dem der handler

med arkæologiske genstande kunne udnytte dette faktum, hvis ikke man

indfører de særlige regler. De særlige regler træder således i mange tilfælde

i stedet for det almindelige indførselsforbud, og bør have samme straf-

ramme.

Det bemærkes, at gerningsforholdet anses for fuldbyrdet, i det øjeblik en

genstand indføres i Danmark, ikke først når denne har passeret toldkontrol-

len. Hvis indførsel af en genstand i strid med reglerne f.eks. konstateres i

tolden i en lufthavn, straffes den, der har indført den, for at have overtrådt

reglerne, og ikke kun for forsøg på overtrædelse af reglerne.

UDKAST

2.3. Kompetent myndighed i henhold til forordningen

2.3.1. Gældende ret

Ordningen omkring ansøgning om importlicenser findes ikke i dag. Det be-

mærkes, at lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om supplerende

bestemmelser til forordning om indførsel og import af kulturgenstande in-

deholder en ordning omkring eksporttilladelser, som søges hos Kulturvær-

diudvalget. I henhold til lovens § 14 kan Kulturværdiudvalgets afgørelser

om eksporttilladelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I henhold til forordningens artikel 2, litra 5, er den kompetente myndighed

den myndighed, som medlemsstaten har udpeget til at udstede importli-

censer i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, litra a, og artikel 4. For-

ordningen fastlægger ikke retningslinjer for udpegning af denne myndighed,

og det er derfor Kulturministeriets vurdering, at der skal etableres lovhjem-

mel til at udpege denne myndighed. Der er tale om en myndighed, der skal

udføre faglige vurderinger for så vidt angår kulturgenstande, og det foreslås

derfor, at hjemlen til at udpege denne myndighed tillægges kulturministe-

ren.

Det er planen, at det er Nationalmuseet, der udpeges som kompetent myn-

dighed, da Nationalmuseet er Danmarks hovedmuseum på det arkæologiske

område og ordningen om importlicenser specifikt omfatter arkæologiske

genstande. Skulle senere erfaringer med ordningen medføre, at det vurderes

mest hensigtsmæssigt at overdrage opgaven, eller dele af den, til en anden

institution, vurderes det dog mest hensigtsmæssigt, at dette kan ske uden ny

lovgivning, og udpegningen af den kompetente myndighed er derfor tildelt

kulturministeren som en hjemmel.

Den kompetente myndighed skal således tage stilling til ansøgninger om

importlicens i henhold til forordningens artikel 4. Dette er den eneste type

afgørelse, den kompetente myndighed vil skulle træffe. Ansøger skal tilve-

jebringe dokumentation af relevant art for, at en genstand er udført af det

land, hvor den er skabt eller fundet, i overensstemmelse med dette lands

love og bestemmelser. Alternativt kan der tilvejebringes dokumentation for,

at genstanden er udført af det land, hvor den senest har befundet sig i en

periode på mere end fem år (og hvor opbevaringen skete med henblik på

andet end midlertidig brug, transit, reeksport eller omladning), hvis det land,

hvor kulturgenstanden er skabt eller fundet ikke kan fastslås pålideligt eller

genstanden er udført herfra før d. 24. april 1972.

UDKAST

Stillingtagen til ansøgningerne vil kræve en nærmere faglig vurdering af do-

kumentationens pålidelighed og af forhold relateret til genstandenes nær-

mere karakter – f.eks. deres sandsynlige alder og oprindelsessted og fund-

sted, deres sjældenhed og sandsynligheden for, at forskellige typer oplys-

ninger om proveniens faktisk ville være til stede.

Som udgangspunkt vil den kompetente myndigheds afgørelser om udste-

delse af importlicens være omfattet af almindelig ulovbestemt rekursad-

gang, hvorefter en afgørelse truffet af en underordnet myndighed kan påkla-

ges til en overordnet myndighed.

Det er dog Kulturministeriets vurdering, at ministeriet ikke i praksis vil have

forudsætningerne for at tage kvalificeret stilling til den kompetente myndig-

heds vurderinger. Det ville kræve en faglig indsigt i vurdering af arkæolo-

giske genstandes sandsynlige alder og oprindelsessted og i hvilke proveni-

ensoplysninger, der typisk foreligger om genstande. Kulturministeriet er

ikke i besiddelse af en sådan faglig indsigt og kan ikke på hensigtsmæssig

vis erhverve den.

Som udgangspunkt vil den kompetente myndigheds vurdering i henhold til

§ 12, stk. 1, og afgørelser om at anmode politiet om at foretage beslaglæg-

gelse af en genstand i henhold til § 12, stk. 2, være omfattet af almindelig

ulovbestemt rekursadgang, hvorefter en afgørelse truffet af en underordnet

myndighed kan påklages til en overordnet myndighed. Denne rekursadgang

vurderes imidlertid ikke relevant, da beslaglæggelsen umiddelbart vil være

omfattet af domstolsprøvelse.

3. Konsekvenser for FN’s Verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af

delmål 11.4: Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv

skal styrkes. Ulovlig handel med kulturarv er en markant årsag til ødelæg-

gelse af verdens kulturarv, da ulovligt handlede genstande ofte erhverves

ved ulovlige arkæologiske udgravninger eller plyndring af monumenter. Be-

kæmpelsen af denne handel bidrager således til at beskytte og bevare kul-

turarven på verdensplan.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommu-

ner og regioner.

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for kom-

muner og regioner.

Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter for myndighe-

derne i straffesagskæden, som kan håndteres inden for myndighedernes ek-

sisterende økonomiske rammer.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-

forslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Danmarks forpligtelse til at fastsætte regler om

straf for overtrædelse af regler i artikel 3, stk. 2, artikel 4 og artikel 5 i Eu-

ropa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om

indførsel og import af kulturgenstande, samt Danmarks forpligtelse til at

gennemføre nødvendige foranstaltninger ved indførsel af kulturgenstande i

strid med dette forbud.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører Danmarks forpligtelse til at fastsætte regler om

straf for overtrædelse af regler i artikel 3, stk. 2, artikel 4 og artikel 5 i Eu-

ropa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, samt Danmarks forpligtelse til

at gennemføre nødvendige foranstaltninger ved indførsel af kulturgen-

stande i strid med dette forbud.

Nej

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

UDKAST

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af kulturværdilovens § 12 a, stk. 1, at forsendelser, der vurderes

at indeholde genstande, der er omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019

om indførsel og import af kulturgenstande, kan tages i bevaring af Skatte-

forvaltningen eller politiet, når de i henhold til toldloven er frembudt kor-

rekt, med henblik på at anmode Kulturministeriet om at vurdere, hvilken del

af den pågældende forordnings bilag genstandene er omfattet af, og om gen-

standene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid

med dette lands love og bestemmelser.

Det foreslås, at

§ 12 a, stk. 1,

affattes således, at den kompetente myndighed

efter anmodning fra Skatteforvaltningen vurderer, om genstande, der efter

toldloven er udtaget til kontrol, er omfattet af indførselsforbuddet i artikel

3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17.

april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, eller af reglerne om

importørerklæring og importlicens i artikel 3, stk. 2, i forordningen.

Det foreslåede vil medføre, at Skatteforvaltningen kan anmode den kompe-

tente myndighed om at vurdere, om genstande, der er udtaget til kontrol, er

omfattet af indførselsforbuddet, der følger af den nævnte forordning. Skat-

teforvaltningens kontrol kan f.eks. ske efter toldlovens § 10 a, der bl.a. skal

imødegå overtrædelse af forbud mod indførsel og udførsel. Den kompetente

myndighed vil f.eks. kunne vurdere følgende:



Hvilken del af den pågældende forordnings bilag genstandene er omfat-

tet af.

Om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller

fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser.

Om genstandene er omfattet af reglerne om importlicens eller importør-

erklæring.

Om der er afgivet urigtige oplysninger eller urigtig dokumentation i for-

bindelse med importørerklæringen vedrørende genstanden eller i ansøg-

ningen om importlicens vedrørende genstanden.

Side 20/29

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Det følger af kulturværdilovens § 12 a, stk. 2, 1. pkt., at Skatteforvaltningen

eller politiet – under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelo-

vens kapitel 74 – kan beslaglægge forsendelser, der vurderes at indeholde

genstande omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import

af kulturgenstande.

Det foreslås, at

§ 12 a, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således, at politiet – efter an-

modning fra den kompetente myndighed og under iagttagelse af reglerne om

beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 – kan beslaglægge genstande,

der vurderes at kunne være omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande eller af reglerne om importørerklæring

eller importlicens i artikel 3, stk. 2, i samme forordning.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover er politiet, der kan foretage be-

slaglæggelsen, hvis den kompetente myndighed har anmodet om det. Skat-

teforvaltningen vil kunne beslaglægge genstandene efter toldlovens regler,

i det omfang beslaglæggelse f.eks. sker til sikkerhed for betaling af told,

moms og eventuelle afgifter.

En beslaglæggelse vil alene angå den del af en forsendelse, der formodes at

være ulovlig, hvis alene en del af forsendelsen formodes at være ulovlig, og

det er muligt at adskille de formodet ulovlige dele fra forsendelsens øvrige

indhold.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 indebærer bl.a., at afgørelse om

beslaglæggelse træffes af retten, med mindre indgrebets øjemed ville for-

spildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. lovens § 806, stk. 1, 2 og 4.

Tilsvarende kan der fremsættes begæring for retten om hel eller delvis op-

hævelse af beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 807 c. Henvisningen til

retsplejelovens kapitel 74 indebærer endvidere, at der eksempelvis vil kunne

ske beslaglæggelse af en kulturgenstand, hvis den, der har rådighed over

genstanden, med rimelig grund er mistænkt for en overtrædelse af forbuddet

i forordningens artikel 3, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 1. Til-

svarende vil der kunne ske beslaglæggelse af en kulturgenstand, som en per-

son, der ikke er mistænkt, har rådighed over, hvis der grund til at antage, at

Side 21/29

UDKAST

der er tale om en overtrædelse af forbuddet i forordningens artikel 3, stk. 1,

jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at der tillige kan ske beslag-

læggelse i det omfang, det i øvrigt følger af retsplejelovens regler, eksem-

pelvis beslaglæggelse med henblik på sikring af bevis, såfremt betingelserne

herfor er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om straf for overtrædelse af

reglerne om importlicenser og importørerklæringer i artikel 3, stk. 2, litra a)

og b), i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kulturgenstande. Afhængig af de nærmere

omstændigheder vil overtrædelse af reglerne om importlicens og importør-

erklæring kunne være omfattet af bestemmelser i straffelovens § 163 og §

171. Straffelovens bestemmelser vil dog kun være anvendelige for så vidt at

overtrædelsen af reglerne sker forsætligt.

Det foreslås, at der i lovens § 13 indsættes et nyt stk. 4 om straf for overtræ-

delse af reglerne i artikel 3, stk. 2, litra a) og b) i Europa-Parlamentets og

rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import

af kulturgenstande.

I det foreslåede

stk. 4

fastlægges det, at medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der ved indførsel af en kul-

turgenstand, der er omfattet af reglerne om importlicens eller importører-

klæring, jf. artikel 3, stk. 2, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kul-

turgenstande, undlader at fremlægge en importlicens eller en importørerklæ-

ringer over for toldmyndighederne, eller som giver urigtige oplysninger el-

ler urigtig dokumentation i forbindelse med en ansøgning om importlicens

eller fremlæggelse af en importørerklæring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålægges bødestraf uan-

set, at overtrædelsen af forbuddet alene kan tilregnes gerningspersonen som

uagtsomt.

Side 22/29

UDKAST

Det følger af forordningens artikel 11, at "sanktionen … skal stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen". I lyset heraf vurderer Kulturministeriet, at der

kan være en række tilfælde, hvor der ikke bør pålægges straf for overtræ-

delse af forbuddet. Dette kan være under hensyn til overtrædelsens bagatel-

agtige karakter eller i tilfælde, hvor overtrædelsen ikke kan tilregnes den

pågældende som forsætlig eller uagtsom.

I forhold til spørgsmålet om overtrædelsens bagatelagtige karakter, så kan

der være tilfælde, hvor en genstand teknisk set er en arkæologisk genstand,

men er af så almindelig og anonym karakter, at det ikke kan forventes, at

gerningspersonen har opfattet den som en genstand, der kunne være omfat-

tet af indførselsregler (ting som muslingeskaller fra bopladser eller flintaf-

slag kan efter forordningens definition være arkæologiske genstande).

Der kan endvidere være tilfælde, hvor en overtrædelse ikke kan tilregnes

den, der indfører en genstand, som forsætlig eller uagtsom. Det er således

ikke hensigten, at der pålægges bødestraf, hvis gerningspersonen ikke har

haft en rimelig mulighed for at gennemskue, at en genstand er omfattet af

reglerne eller at en oplysning er forkert.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. ka-

pitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om strafskærpelse for over-

trædelse af reglerne om importlicenser og importørerklæringer, som de føl-

ger af artikel 3, stk. 2, litra a) og b), samt artikel 4 og 5 i Europa-Parlamen-

tets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 4, som bliver

stk. 5,

indsættes en hen-

visning til den foreslåede § 13, stk. 4, om straf for overtrædelse af reglerne

Side 23/29

UDKAST

i artikel 3, stk. 2, litra a) og b) samt artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og

rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import

af kulturgenstande, således at skærpelsesbestemmelsen også kommer til at

omfatte reglerne om importlicenser og importørerklæringer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffen efter det foreslåede stk.

4 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved besparelser, eller 2) hvis der foreligger skærpende omstændigheder, der

kan sidestilles med nr. 1.

Det bemærkes, at henvisningen til det foreslåede stk. 4 vil indebære, at der

kan ifaldes fængselsstraf for groft uagtsomme overtrædelser af forordnin-

gens artikel 3, stk. 2. Givet sjældenheden af de genstande, der typisk vil

være omfattet af reglerne om importlicens og importørerklæring, må der fo-

religge en særlig forpligtelse til at udvise stor agtpågivenhed ved erhver-

velse og indførsel. Kulturministeriet finder det derfor rimeligt, at groft uagt-

somme overtrædelser ligesom forsætlige overtrædelser skal kunne medføre

fængselsstraf.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. ka-

pitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Ordningen om importlicenser til arkæologiske genstande er ny, og der fin-

des på nuværende tidspunkt ikke en kompetent myndighed med beføjelse til

at udstede importlicenser.

Det foreslås, at der efter lovens

§ 14

indsættes en ny

§ 14 a

vedr. udpegning

af kompetent myndighed i henhold til forordningen.

Side 24/29

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at kulturministeren med bestemmelsen bemyndiges til

at udpege en kompetent myndighed i henhold til forordningen, som kan be-

handle ansøgninger og udstede licenser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren får mulighed

for at tildele opgaven til en relevant myndighed, som besidder de nødven-

dige faglige kompetencer til at behandle ansøgninger vedr. importlicens til

arkæologiske genstande. Da opgaven primært vedrører arkæologiske gen-

stande er den planlagt placeret på Nationalmuseet, som er Danmarks arkæo-

logiske hovedmuseum, men med bemyndigelsesbestemmelsen vil det, hvis

erfaringerne skulle vise det relevant, være muligt at flytte opgaven eller dele

heraf uden fornyet lovgivningsarbejde.

I gældende ret er ikke fastsat bestemmelser om klageadgang for de afgørel-

ser, som den kompetente myndighed under Kulturministeriet, vil komme til

at træffe vedr. ansøgning om importlicenser i henhold til artikel 5 i Europa-

Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

førsel og import af kulturgenstande. Disse afgørelser vil derfor efter den al-

mindelige retsgrundsætning om rekurs kunne påklages til Kulturministeriet.

Det foreslås i

stk. 2.,

at den kompetente myndigheds afgørelser om udste-

delse af importlicenser ikke kan indbringes for Kulturministeriet. Herefter

vil afgørelser vedr. ansøgninger om importlicenser til gentande omfattet af

forordningens bilag del B, som er den type ansøgninger den kompetente

myndighed vil skulle behandle, ikke kunne påklages til anden administrativ

myndighed. Afgørelsen vil kunne indbringes for domstolene i henhold til

grundlovens § 63.

Den kompetente myndigheds stillingtagen til ansøgninger vil – navnlig i til-

fælde, hvor der er risiko for afslag, hvor der typisk ikke vil foreligge for-

melle tilladelser fra oprindelseslandet – bestå i stillingtagen til forskellig do-

kumentation for genstandens proveniens, og ofte må det formodes også ar-

gumenter for, at genstandens oprindelsesland ikke kan fastslås pålideligt, og

der derfor ikke kan tilvejebringes dokumentation for lovlig eksport herfra.

Det kræver betydelig faglig indsigt at tage stilling til disse argumenter, og

Kulturministeriet vurderer derfor ikke, at ministeriet som rekursmyndighed

i praksis ville have forudsætninger for at tage kvalificeret stilling til den

kompetente myndigheds vurderinger.

Der ses heller ikke nogen hensigtsmæssige muligheder for at henvise klage-

behandling til et nævn. Der er ikke noget eksisterende klagenævn, der er i

Side 25/29

UDKAST

besiddelse af ovennævnte faglige indsigt, og givet ordningens forventet be-

skedne omfang vil det ikke være hensigtsmæssigt at oprette et særligt kla-

genævn hertil.

Stk. 2.

medfører endvidere, at den kompetente myndigheds afgørelser om at

anmode politiet om at beslaglægge en genstand ikke kan indbringes for Kul-

turministeriet, da beslaglæggelsen under alle omstændigheder vil være un-

derlagt domstolsprøvelse. Herefter vil beslutninger om at anmode om be-

slaglæggelse af en genstand ikke kunne påklages til anden administrativ

myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 28. juni 2024.

Der kan kun straffes for overtrædelser af forordningen, der finder sted efter

lovens ikrafttræden.

Lov om sikring af kulturværdier i Danmark gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. lovens § 16, ligesom loven ikke indeholder hjemmel til at sætte

loven i kraft for Grønland og Færøerne. Denne ændringslov gælder på den

baggrund ikke for Grønland og Færøerne og kan ikke sættes i kraft for Grøn-

land og Færøerne.

Side 26/29

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sikring af kulturværdier

i Danmark, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1270 af 16. november 2010,

som ændret ved lov nr. 899 af 21.

juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

§ 12 a, stk. 1,

affattes således:

»§

12 a.

Den kompetente myn-

§ 12 a

Forsendelser, der vurderes at inde- dighed, jf. § 14 a, stk. 1., vurderer

holde genstande, der er omfattet af efter anmodning fra told- og skatte-

forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Eu- forvaltningen om genstande, der ef-

ropa-Parlamentets og Rådets for- ter toldloven er udtaget til kontrol,

ordning (EU) 2019/880 af 17. april er omfattet af indførselsforbuddet i

2019 om indførsel og import af

artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamen-

kulturgenstande, kan tages i beva- tets og Rådets forordning (EU)

ring af told- og skatteforvaltningen 2019/880 af 17. april 2019 om ind-

eller politiet, når de i henhold til

førsel og import af kulturgenstande,

toldloven er frembudt korrekt, med eller af reglerne om importørerklæ-

henblik på at anmode Kulturmini- ring og importlicens i artikel 3, stk.

steriet om at vurdere,

2, i forordningen.«

1) hvilken del af den pågældende

forordnings bilag genstandene er

omfattet af, og

2) om genstandene er fjernet fra

det lands område, hvor de er skabt

eller fundet, i strid med dette lands

love og bestemmelser.

Side 27/29

UDKAST

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltnin-

gen eller politiet kan under iagtta-

gelse af reglerne om beslaglæg-

gelse i retsplejelovens kapitel 74

beslaglægge forsendelser, der vur-

deres at indeholde genstande om-

fattet af forbuddet i artikel 3, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/880 af 17.

april 2019 om indførsel og import

af kulturgenstande.

§ 12 a, stk. 2, 1. pkt., affattes så-

ledes:

Politiet kan efter anmodning

fra den kompetente myndighed, jf.

§ 14 a, stk.1, og under iagttagelse af

reglerne om beslaglæggelse i rets-

plejelovens kapitel 74 beslaglægge

genstande, der vurderes at kunne

være omfattet af forbuddet i artikel

3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande eller af

reglerne om importørerklæring el-

ler importlicens i artikel 3, stk. 2, i

samme forordning. «

§ 13

indsættes efter

stk. 3:

» Stk. 4.

Med bøde straffes den,

der ved indførsel af en kulturgen-

stand, der er omfattet af reglerne

om importlicens eller importører-

klæring, jf. artikel 3, stk. 2, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/880 af 17. april

2019 om indførsel og import af kul-

turgenstande, undlader at frem-

lægge en importlicens eller en im-

portørerklæring over for toldmyn-

dighederne, eller som giver urigtige

oplysninger i forbindelse med an-

søgning om en importlicens eller

afgivelse af en importørerklæring.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Side 28/29

UDKAST

Stk. 4.

Straffen efter stk. 3 kan

§ 13, stk. 4,

der bliver til

stk. 5,

stige til fængsel i indtil 2 år, hvis ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis

1) der ved overtrædelsen er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller an-

dre, herunder ved besparelser, eller

2) der foreligger skærpende om-

stændigheder, der kan sidestilles

med nr. 1.

Efter

§ 14

indsættes som

§ 14 a:

»§

14 a.

Kulturministeren udpe-

ger den kompetente myndighed i

henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/880

af 17. april 2019 om indførsel og

import af kulturgenstande, jf. for-

ordningens artikel 3, stk. 2 samt ar-

tikel 4 og 5.

Stk. 2.

Afgørelser om afslag på im-

portlicens truffet af den kompetente

myndighed udpeget af Kulturmini-

steren, eller afgørelser truffet af den

kompetente myndighed i henhold

til § 12 a, kan ikke påklages til an-

den administrativ myndighed.«

Side 29/29